JELLING-HØJENES FRILÆGGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JELLING-HØJENES FRILÆGGELSE"

Transkript

1

2

3 JELLING-HØJENES FRILÆGGELSE Forslag udarbejdet af det af statsministeriets komité til frilæggelse af Jelling-højene nedsatte arbejdsudvalg KØBENHAVN 1952

4 S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI. KØBENHAVN

5 INDHOLD Indledning 5 Befolkningsforhold i Jelling muligheder for byens vækst 18 Fire forslag til frilæggelse af Jelling-højene 22 Foranstaltninger til gennemførelse af forslag D 37 Bilag og Kortplancher 47

6

7 Fig. 1. Jelling omkring INDLEDNING De store kongehøje og de to Jellingrunestene er uden sammenligning Danmarks berømteste oldtidsminder; sammen med Danevirke kommer de os i møde i den historiske litteratur før noget andet dansk mindesmærke. I Jelling begynder Danmarks egentlige historie. På Jellingrunestenene forekommer Danmarks navn for første gang i skrift herhjemme. Som dokumenter i granit vidner de om hændelser, grundlæggende for vort land og for vor vesteuropæiske kultur. Haralds store runesten omtaler kristendommens indførelse og er derfor blevet kaldt»danmarks Dåbsattest«. Stenen er udsmykket med det tidligste Kristusbillede i Norden, og umiddelbart udfor den er påvist resterne af den første kirke, der blev opført i Danmark, ja i hele Norden, efter at kristendommen var blevet statsreligion. Stenens runer fortæller også om de danske smårigers samling til eet helt kongerige. Af udtrykket»danmarks bod«på Gorms runesten fremgår Jellingkongedømmets betydning for Danmarks enhed og forsvar. Det er denne Jelling-æt, der vandt Norge, sidenhen erobrede England og skabte forudsætning for dannelsen af et Storbritannien ved at befordre sammensmeltningen af Briter, Angelsakser og Daner. Det danske riges,magt og anseelse kan aflæses af jordmonumenternes gigantiske størrelse (fig. 3). Jellings historiske betydning 5

8 Fig. 2. Genrejste bautastene fra viets østlige linie. Gorms vi er en nordisk helligdom og tingplads af enestående art og omfang. Ved støtte fra Ny Carlsbergfondet har nationalmuseet kunnet genrejse en ret anselig del af de store bautastene (fig. 2) omkring viet, som har kunnet rumme en folkeforsamling på omkring fem og tyve tusind personer. Man har kaldt tingstedet ved Uppsala for Sveriges»äldsta riksdagsbygge«. Det tilsvarende kan siges om denne forsamlingsplads ved Jelling, hvor et helt folk sammen med kongen har kunnet stævne til beslutninger på tinge. Højene i Jelling og Uppsala (fig. 4 og 5) nærbeslægtede i det ydre står ved hinandens side som uerstattelige kronjuveler i de nordiske landes årtusindgamle historie. Jellingmindesmærkerne binder Danmark til Norden. Arkæologiske undersøgelser i Jelling. Det er et vidnesbyrd om en ganske særlig historisk tradition, et for hine tider usædvanligt antikvarisk hensyn, at der efter kongens befaling er blevet ført tilsyn med højene i hvert fald allerede før Den store runesten er det første runeminde i Norden, som gøres til genstand for en trykt beskrivelse (1591). Gentagne store udgravninger understreger interessen for stedet: i 1704; i 1820, da Gorms og Thyras gravkammer blev blotlagt; i 1861 under Frederik d. VII's overledelse; i , da bl. a. rester af kong Gorms vi blev opdaget og afdækket; sidst endelig i 1947 og 1948, da Harald Blåtands 6

9 Fig. 3. Jellinganlægets størrelse sammenlignet med Københavns rådhus. stavkirke blev påvist. I sommeren 1951 er under den nævnte trækirke påvist rester af en ældre bygning, formentlig GorMs gudehov. Indtil for kun ganske få generationer siden lå det meste af Jellinghøjenes omgivelser frie og ubebyggede hen. Først den nyeste tid har, uskånsomt og uden plan, indfiltret højene og kirken i en tæt bymæssig bebyggelse. Den nuværende sene bebyggelse har hverken kvalitetsmæssig eller historisk værdi. Vest for højene går Herningvejen og Hygomvejen sammen i en hovedgade, der løber nær ved hele anlæget og ved den sydlige høj bøjer mod øst så nær op ad højen, at der er skrællet et helt stykke af dennes fod: den oprindelig runde høj er nu flad på sydsiden, og det smalle areal mellem Hovedgaden Vest og anlæget er optaget af huse, der helt lukker af for anlæget. Vejen er i sig selv uforsvarlig på grund af den bratte kurve og manglende oversigt. Ønsket om en frilæggelse af kongehøjene i Jelling er af forholdsvis ny dato. Det blev først fremført af Jellingboerne selv med mænd som seminarieforstander Skat Rørdam i spidsen (1917, bilag 1), og de hidtil opnåede resultater har Jelling i det væsentlige æren af. Også amtmand Valløe og amtsrådsmedlem Mikél Jensen, Jelling, har stærkt fremmet denne sag ved en aktion i begyndelsen af 30'erne (bilag 2), og ad frivillig vej er der i årenes Bebyggelsen ved højene. Lokale forsøg på frilæggelse jelling-højene. 7

10 Fig. 4. Uppsala kongehøje med kirken ca løb indsamlet mere end kr. Disse midler er især brugt til at fjerne den tæt dækkende bebyggelse øst for den sydlige kongehøj (se fig. 7). Det kan vel næppe tænkes, at nogen i eller udenfor Jelling kunne ønske disse bygninger tilbage igen. En uforbeholden tilslutning har tanken om en frilæggelse fået fra det lokale fredningsnævn (bestående af fredningsdommeren, et amtsvalgt og et sognevalgt medlem) i følgende udtalelse i 1945: Officielle ud-»indenfor nævnet er der absolut enighed om, at det udfra historiske og taleiser om nationale hensyn, som ikke kræver nærmere udredning, vil være særdeles Jelling-højenes ønskeligt, om en fuldstændig frilæggelse af højene kunne finde sted.«betydning. Ved tredje behandling af loven om naturfredning (1937) udtalte ordføreren for folketingets udvalg, Jul. Bomholt:»Det er ikke meningen, at ethvert mindesmærke skal omgives med et område med byggeklausul; det skal kun gælde mindesmærker af særlig betydning som Dybbølbanke, Jellinghøjene o. 1.«. Jelling står centralt i Danmarks historie. I rigsdagen har fhv. folketingsmand Axel Sneum, inspireret af det fremdragne Trelleborg, i varme ord efterlyst en rekonstruktion af et stort jydsk fortidsminde. Jellings fortid som stedet for den gamle kongsgård, hvor Jellingkongernes æt har hjemme, hører Jylland til. I Jelling ligger ikke en»rekonstruktion«, men det store jydske mindesmærke, der svarer til, hvad folketingsmand Sneum i sin kærlighed til hovedlandet efterlyste i det danske folketing med ordene:»kravet i Jylland er der, og det vil blive ved at være der, indtil det bliver opfyldt.«men først når mindesmærkernes omgivelser gennem samordning af de forskellige interesser i sagen har fået et passende udseende, kan højene komme til deres fulde ret, således som den svenske stat har sikret Uppsalahøjene. 8

11 Fig. 5. Jelling kongehøje med kirken ca Mod nord, hvor landskabet endnu ligger ubebygget, er der i året 1947 gennemført en fredning, som ved overfredningsnævnets forståelse blev udvidet fra det oprindelige forslag til at omfatte et areal på ialt ca. 40 ha land. På disse arealer er lagt en servitut om, at status quo skal opretholdes, således at arealerne, der dyrkes som landbrugsjord, ikke må bebygges eller beplantes. En del af de tilgrænsende bygninger må ikke ombygges, ligesom tilbygning hertil ikke må finde sted. Når disse bygninger nedrives eller på anden måde ophører at eksistere, må der ikke opføres nye bygninger på grundene. Sydligst er der i tidens løb erhvervet et antal småparceller og fjernet derpå liggende huse. Udsigten spærres dog fra sydøst af en stor skole. Mellem Hovedgaden Vest og anlæget er en parcel købt og ryddet, og nationalmuseet har en anden ejendom på hånden for kr., men har savnet midler til at gennemføre købet. Hvis nationalmuseet af sine løbende bevillinger skal løse hele dette store problem, vil der gå flere menneskealdre, og museet kan ikke forhindre, at der bygges nye bygninger på arealet, hvorved en ordning udskydes og fordyres. Uanset Jelling bys ringe indbyggerantal har dens langstrakte bebyggelse se fig. 12 medført en adskillelse i to bydele,»østbyen«og»vestbyen«, til stor gene for borgerne. Hovedgadens*) vestlige ende rummer en betydelig del af Jellings butikker, og der er, således som situationen er i dag, kun ringe muligheder for forretningskvarterets udvikling. En kreds af Jellingborgere med biografdirektør H.C.Hansen og arkitekt Abrahamsen som talsmænd har da også i 1947 samtidig med, at indenrigsministeriet opfordrede Jelling sogneråd til at foranledige udarbejdet en byplan for Jelling, påpeget nødvendigheden af, at der fastlægges retningslinier for udviklingen fremover. *) Se side 22. De seneste års bestræbelser for frilæggelse 4 Jelling-højene. 9

12 Fig. 6. De to runestene set mod bebyggelsen i vest (1945). Byplanmæssige betragtninger. Men sagen er ikke egnet til en stykkevis, tilfældig løsning. Selv om en frilæggelse ikke kan gennemføres på een gang, er det nødvendigt, at man følger en nøje gennemarbejdet plan. Det er næppe erhvervsmæssigt heldigt at fjerne og flytte den ene række butikker og lade den anden blive liggende, og for at opnå en virkelig frigørelse af fortidsmindet vil det være ønskeligt også at frigøre arealer vest for hovedgaden. Det bliver under alle omstændigheder nødvendigt at behandle sagen som en helhed. Jelling sogneråd har da også den 29. februar 1948 med henblik på byplanen udtrykt ønsket om, at»resultatet må blive til gavn og nytte for Jelling by og med hensyntagen til de særlige forhold vedrørende oldtidsminderne for dens udvikling fremefter.«i byplanloven af 1938 (nu lovbekendtgørelse nr. 242 af 30. april 1949) bestemmes det i 1, stk. 4, at der for enhver bymæssig bebyggelse, der opnår et indbyggerantal på mere end 1000, inden 5 år fra den folketælling, ved hvilken indbyggerantallets størrelse er konstateret, skal tilvejebringes en byplan efter reglerne i byplanloven. Byplanforslagene skal udarbejdes ved kommunalbestyrelsernes foranstaltning og forelægges boligministeriet til godkendelse. Ved folketællingen pr. 15. juni 1945 konstateredes for Jelling stationsby et folketal på Folketallet er ved folketællingen i personer. Efter at folketallet pr var offentliggjort, henstillede indenrigsministeriet 5. marts 1947 til Jelling sogneråd, at der snarest belejligt påbegyndtes udarbejdelsen af en byplan. Ifølge byplanlovens 1, stk. 3, skal en byplan indeholde bestemmelser af de i lovens 2, stk. 2, nr. 1 5 og 10 omhandlede arter, nemlig om veje, torve og pladser, spor- og ledningsanlæg, beliggenheden af offentlige byg- 10

13 Fig. 7. Bebyggelsen øst for sydhøjen, inden den ved privat initiativ blev fjernet. Pilen peger mod sydhøjen. ninger og anlæg, bebyggelsesarterne og deres fordeling på området samt (fra 1949) bestemmelser om, hvilke arealer der skal friholdes for bymæssig bebyggelse, alt i det omfang, som er fornødent for at sikre en hensigtsmæssig og tilfredsstillende ordning af de fremtidige vej- og bebyggelsesforhold. Endvidere kan der i henhold til byplanloven ( 2, stk. 2, nr. 6 til 9) i en byplan optages bestemmelser om byggegrundenes form og størrelse, bebyggelsens beliggenhed, ydre udformning og om bevaring af et område i overensstemmelse med dettes hidtidige karakter i henseende til bebyggelse og beplantning. For at sikre den nødvendige smidighed ved byplanlægningen udarbejdes den samlede byplan for den enkelte by i almindelighed ikke som en tinglyst byplanvedtægt, således som der er bemyndigelse til i byplanloven, men som en dispositionsplan. En dispositionsplan er vedkommende kommunalbestyrelses redegørelse for retningslinierne for en bys fremtidige udvikling og for den påtænkte fremgangsmåde ved gennemførelsen af planens bestemmelser. En dispositionsplan er ikke bindende for grundejerne, men er en overenskomst mellem ministeriet og vedkommende kommunalbestyrelse om, at denne ved sin administration i det hele vil følge den af boligministeriet godkendte plan for byens udvikling og bebyggelse og ikke fravige planen uden ministeriets samtykke. Ved udarbejdelsen af en samlet byplan for Jelling stationsby er det nødvendigt at tage stilling til, hvordan man med fremtiden for øje vil søge at ordne Jelling-højenes omgivelser. Endvidere foreligger der for Jellings vedkommende også problemer med hensyn til de fremtidige forhold for den gennemgående trafik. Da hensigten med byplanloven netop har været at 11

14 Fig. 8. Jellinganlæget i dag set syd fra. Pilene markerer højene. betragte alle elementerne i en by som en helhed, måtte det begyndende byplanarbejde for Jelling da også naturligt føre til en uddybning af tidligere overvejelser om Jelling-højenes frilæggelse. Forskellige erhvervsvirksomheder i Jelling står overfor udvidelser eller ombygninger, og de næringsdrivende ønsker derfor vished om, hvor bebyggelse fremtidig må finde sted. Øvelsesskolen til Jelling seminarium anses med rette som uforsvarlig, og undervisningsministeriet har spurgt statsministeriet, hvor en eventuel ny skole må lægges (jfr. bilag 4). Selv om man derfor ikke nu mener at kunne gennemføre en fuldstændig frilæggelse, er det nødvendigt at overveje, om man agter at foretage en sådan frilæggelse 12

15 Fig. 9. Højene i Uppsala i dag. senere, og udarbejde byplan overensstemmende hermed. Fortsat at holde borgere og myndigheder i uvished om Jellings fremtid er uforsvarligt. Da det stod ganske klart for de interesserede, at ordningen af Jellinganlæget har nøje sammenhæng med de byplanmæssige interesser, og da der forelå en direkte opfordring fra forannævnte kreds af Jellingborgere, tilbød en interesseret kreds, bestående af direktør, dr. phil. Poul Nørlund, arkitekt, dr. phil. E. Dyggve og naturfredningsrådets formand, højesteretssagfører Ejvind Møller, at lade en ingeniør med erfaring i byplanlægning, nemlig afdelingsingeniør H. Halberg, Københavns byplanafdeling, udarbejde et byplanforslag. I det udkast til en byplan for Jelling, afdelingsingeniør En uofficiel Jellingkomité.

16 Nedsattelse af Jellingkomiteen og arbejdsudvalget. Halberg udarbejdede, foresloges forretningskvarteret langs Hovedgaden Vest flyttet til et sted syd for jernbanelinien. Anlæget af en bydel på dette sted forudsætter en ny vej i forlængelse af Møllegade (se fig. 15) ført over banelinien til forbindelse med en sydlig omkørselsvej. Desuden foresloges en omlægning af den nuværende hovedvej 18 gennem byen, så den i svinget mod vest føres sydligere. Og endelig foresloges passende arealer omkring Jellingmindesmærket udlagt som åbent anlæg. Dette lille udvalg har ført forhandlinger med amtsvejvæsenet, som rent teknisk stillede sig imødekommende overfor tanken om den sydlige omkørselsvej, hvilket dengang var et væsentligt led i projektet, og med statsbanerne, som også på forhånd var velvilligt indstillet overfor planerne. Desuden har der været ført forhandlinger med sognerådet, som bl. a. har vist sin interesse for sagen ved indtil komiteens nedsættelse at afværge ny bebyggelse på det areal, en eventuel frilæggelse ville omfatte. På dette grundlag indkaldte statsminister Hans Hedtoft de interesserede parter til et møde i Jelling den 27. juni 1950, hvor foruden statsministeriet det daværende arbejds- og boligministerium, kirkeministeriet, undervisningsministeriet, naturfredningsforeningen, Turistforeningen for Danmark, landsrådet for bykultur, Jelling turist- og erhvervsforening, Vejle amt, amtsvejvæsenet, ministeriet for offentlige arbejder, generaldirektoratet for statsbanerne, nationalmuseet, Jelling sogneråd og Vejle by samt Jelling grundejerforening var repræsenteret. Desuden var de stedlige rigsdagsmænd indbudt. Der var på dette møde enighed om, at spørgsmålet om frilæggelsen af Jellinghøjene var en stor national opgave, som måtte løses. Efter beslutning i ministermøde og godkendelse af formændene for samtlige politiske partier på rigsdagen nedsatte statsministeren en komité, der fik følgende sammensætning: Statsministeren (formand). Arkitekt G. V. Abrahamsen, Jelling grundejerforening og Sammenslutningen af lodsejere langs hovedgaden i Jelling*): Professor, dr. phil. Johannes Brøndsted, Københavns universitet. Legationsråd Kristjan Bure, Turistforeningen for Danmark. Arkitekt, dr. phil. E. Dyggve. Provst J. Exner, kirkeministeriet. Forstander Jens Futtrup, Jelling statsseminarium. Professor, dr. phil. P. V. Glob, Aarhus universitet. Biografdirektør H. C. Hansen, Jelling turist- og erhvervsforening. Stiftamtmand P. Herschend, Vejle. Sognerådsmedlem, gårdejer Anton Jensen, Jelling sogneråd. Arbejds- og boligminister Johs. Kjærbøl. Folketingsmand, fhv. minister Thorkil Kristensen som repræsentant for venstres rigsdagsgruppe. Sognerådsformand, seminarielærer J. Lauridsen, Jelling sogneråd. *) Komiteens medlemmer er nævnt med de titler, de havde ved nedsættelsen. 14

17 3^ V Fig. 10. Jelling og omegn, med indtegning af det fredede område og mulige føringer af den i teksten omtalte omkørselsvej og jernbaneforlægning. Udsnit af målebordsblad.

18 Folketingsmand Kaj Lindberg som repræsentant for den socialdemokratiske rigsdagsgruppe. Departementschef Andr. Møller, statsministeriet. Landstingsmand Chr. Nielsen som repræsentant for den kommunistiske rigsdagsgruppe. fg. undervisningsminister, kirkeminister Frede Nielsen. Direktør, dr. phil. Poul Nørlund, nationalmuseet. Folketingsmand, lektor Karl Olsen som repræsentant for den konservative rigsdagsgruppe. Sognerådsmedlem, overpostbud K. M. Pedersen, Jelling sogneråd. Minister for offentlige arbejder Carl Petersen. Folketingsmand Viggo Starcke som repræsentant for Retsforbundets rigsdagsgruppe. Kunstmaler Erick Struckmann, Danmarks naturfredningsforening. Amtsrådsmedlem, gårdejer K. Søndergaard, Vejle amt. Folketingsmand Axel Sørensen som repræsentant for den radikale rigsdagsgruppe. Borgmester Willy Sørensen, Vejle bys repræsentant. Stationsforstander H. Winther, Landsrådet for bykultur. Den 31. juli 1950 holdt komiteen sit første møde. Formålet med dette møde var at nedsætte et arbejdsudvalg, som straks kunne gå i gang med de problemer, der foreligger. Dette udvalg skulle gøre det forberedende arbejde for komiteen og blev sammensat så snævert som muligt. Udvalget kom til at bestå af Direktør, dr. phil. Poul Nørlund, arkitekt, dr. phil. E. Dyggve, fuldmægtig Vagn Rud Nielsen som repræsentant for arbejds- og boligministeriet, gårdejer K. Søndergaard som repræsentant for Vejle amtsråd og sognerådsformand J. Lauridsen som repræsentant for Jelling sogneråd. Som teknisk sekretær for udvalget skulle afdelingsingeniør Halberg knyttes til arbejdet. Amtsfuldmægtig Ebbe Lund, Vejle, blev den stedlige juridiske sekretær, og kontorchef N. Elkær-Hansen blev udvalgets sekretær. Endvidere har arkitekt Jørgen Bo, der som naturfredningsforeningens sagkyndige allerede i det første uofficielle udvalg deltog i arbejdet, sammen med afdelingsingeniør Halberg varetaget det tekniske sekretariats opgaver. Efter at afdelingsingeniør Halberg i juni 1951 på grund af sygdom har været forhindret i at deltage i arbejdet, har arkitekt Bo alene ledet det tekniske sekretariat. Udvalget fik den opgave at fremkomme med forslag til løsning af spørgsmålet om frilæggelse af Jellinghøjene i forbindelse med en byplan for Jelling by. Arbejdsudvalget skulle fremkomme med alternative forslag og søge 16

19 problemet så alsidigt belyst som muligt. Dette var retningslinierne for arbejdsudvalget, men et egentligt kommissorium blev ikke udarbejdet. Arbejdsudvalget har afholdt 7 møder og har desuden haft samråd med kirkeministeriet, undervisningsministeriet, ministeriet for offentlige arbejder, Jelling sogneråd, Vejle amtsråds vejudvalg, menighedsrådet i Jelling, Jelling grundejerforening og forstanderen for Jelling seminarium. Udvalgets formand, direktør for nationalmuseet, dr. phil. Poul Nørlund, har indtil sin død i juni 1951 ledet udvalgets arbejde. Statsministeriet har derefter anmodet dr. Nørlunds efterfølger som direktør for nationalmuseet, professor, dr. phil. Johannes Brøndsted, der allerede var medlem af komiteen, om at overtage hvervet som formand for arbejdsudvalget. Udvalget vil gerne fremhæve den betydningsfulde indsats, dr. Nørlund har ydet ved ledelsen af arbejdet, ligesom man skal understrege, at dr. Nørlund fuldt ud tiltrådte de forslag og den indstilling, der nu forelægges. 17

20 Befolkningens sammensatning. BEFOLKNINGSFORHOLD I JELLING - FOR BYENS VÆKST MULIGHEDER Efter byplanloven skal sognerådet nu tage stilling til fremtidige byplandispositioner for Jelling by. Det må antages, at byen ikke står overfor nogen stærk udvikling i de kommende år. Derfor må det blive den fremtidige ordning af Jelling-højenes omgivelser, som får den afgørende indflydelse på byplanen. For Jelling kommune og 8 omliggende kommuner viser diagrammet fig. 11 udviklingen i befolkningstallet fra 1801 til Tilsvarende udvikling er i den udstrækning, det har været muligt, vist for selve Jelling by og for Grejsdal stationsby. Det fremgår heraf, at Jelling kommune har udviklet sig roligt og støt ganske som flertallet af de omliggende kommuner. En undtagelse fra reglen om denne rolige udvikling er Hover kommune, der som forstad til Vejle har været underkastet ekstraordinær udvikling bl. a. ved en delvis indlemmelse i Som flere andre danske købstæder har Vejle haft et stærkt stigende indbyggertal i den betragtede årrække. Nedenstående tabel 1 viser erhvervsfordelingen for Jelling by og for Jelling kommune sammenlignet med de omliggende kommuner og med samtlige bymæssige bebyggelser i Vejle amt: Tabel 1. 18

21 Jelling kommune er væsentlig mere bymæssigt bebygget end de andre kommuner, idet henved halvdelen af beboerne bor i bymæssig bebyggelse mod kun V3 i Skibet, 1/4 i Bredsten, 1/10 i Nørup og ingen i de øvrige nævnte kommuner bortset fra Hover, der som forstad til Vejle er stærkt bymæssigt bebygget. Som følge heraf er der betydeligt færre personer knyttet til landbrug i Jelling kommune end i nabokommunerne. Den procentdel af Jellings befolkning, der er knyttet til håndværk og industri, er kun lidt højere end i de omliggende mere landprægede kommuner og betydeligt lavere end i amtets øvrige bymæssige bebyggelser. Seminariets tilstedeværelse har medført, at der er særligt mange personer i gruppen»formue, rentenydere«. Denne gruppe omfatter også de studerende ved seminariet. Når der tages hensyn til disse forhold, adskiller erhvervsfordelingen i Jelling by sig iøvrigt ikke synderligt fra det normale i bymæssige bebyggelser, hvor der ikke findes større industrivirksomheder. Tabel 2. Af tabel 2 fremgår aldersfordelingen i Jelling kommune. Der er ekstraordinært mange personer i aldersgruppen år; det er de studerende ved seminariet, der tæller i denne aldersklasse. Antallet af personer over 60 år er nogle få procent større i Jelling end gennemsnittet for samtlige sognekommuner. Der har ikke været nogen væsentlig ændring i Jellings struktur i tiden forventet , og udvalget mener det forsvarligt at fastslå, at der næppe kan udvikling forventes nogen stærk vækst i Jelling bys befolkning, medmindre der kom- i Jelling. mer ekstraordinære påvirkninger udefra. Som sådanne ekstraordinære påvirkninger kan eksempelvis nævnes: 1. Oprettelse af en eller flere fabriker. Der vil næppe være grund til for Jelling kommune at opmuntre en sådan udvikling, som først og fremmest vil kunne medføre økonomisk risiko for kommunen. Hverken Jellings beliggenhed eller andre lokale forhold kan virke tiltrækkende på en industri, som måtte skaffe sin arbejdskraft andre steder fra. 2 19

22 2. En udvidelse af seminariet. Der er tale om en sådan udvidelse, men en særlig stor forøgelse kan næppe tænkes af denne institution, der allerede har en ret anselig størrelse. 3. Udbygning af virksomheder, der betjener turister. Såfremt turiststrømmen til Jelling skulle forøges betydeligt, må hotelvirksomhed o. 1. udbygges; det er dog ikke sandsynligt, at en forøget turiststrøm vil bevirke stor udvidelse af befolkningen. Derimod kan det med sikkerhed antages, at byens turistindtægter vil øges en del ved en frilæggelse af højene. I denne forbindelse kan anføres, at Jelling i de sidste år i sæsonen har haft besøg af turister daglig. Det må forventes, at landbrugsbefolkningen som i det øvrige Danmark næppe vokser, og man kan herefter løseligt anslå, at Jelling kommune år 2000 har en befolkning på , hvori Jelling by indgår med Det vil derfor ikke være forsvarligt at regne med en tilvækst til Jelling bys befolkning på mere end ca. 500 personer i de kommende 50 år. Denne befolkningstilvækst vil kræve, at ca. 10 ha inddrages til bebyggelse. Der regnes her med 50 indbyggere pr. ha. Dette byggegrundareal kan findes indenfor den nuværende bebyggelse ved inddragning af arealer, der endnu ikke er udstykkede. Men de nødvendige grunde kan også fremskaffes ved udstykning af arealer syd for banen, uden at der hertil kræves større foranstaltninger. Det må dog allerede her understreges, at det 20

23 vil være meget uheldigt, om den i forvejen meget»langstrakte«by skulle blive splittet ud over et endnu større areal. De byplanforanstaltninger, som nødvendiggøres af Jelling bys normale udvikling, vil derfor kun være af regulerende art og af mindre omfang. Jellings byplandispositioner frembyder først på afgørende måde problemer i forbindelse med Jelling-højenes frilæggelse nu eller ad åre. Det vil være meget vanskeligt for kommunen at løse sine byplanproblemer, før der foreligger afgørelse om, i hvilken udstrækning frilæggelse skal finde sted, og hvortil erstatningsbyggeri for de ved en eventuel frilæggelse ryddede huse skal henvises. 21

24 Den østlige side af Hovedgaden Vest (Afsnit I). FIRE FORSLAG TIL FRILÆGGELSE AF JELLING-HØJENE Det største problem i forbindelse med Jelling-højenes frilæggelse er naturligvis, i hvilken udstrækning bebyggelsen omkring højene bør fjernes, men hertil kommer, at trafikforholdene i Jelling har givet anledning til megen kritik. Hovedvej 18's sving omkring sydhøjen er trafikalt uforsvarligt. Amtsvej udvalget har som tidligere nævnt haft planer om at forlægge hovedvej 18 uden om Jelling by. Det er dog hvad senere skal omtales, jfr. side 32 uvist, hvornår sådanne planer kan realiseres, og selv om hovedvejen til sin tid føres uden om Jelling, vil den nuværende vej fortsat være uforsvarlig for den lokale trafik, derunder bl. a. for turisttrafiken. Endelig må der i en byplan og ved forslag til frilæggelse af højene tages hensyn til Jelling bys meget uheldige langstrakte bebyggelse, der deler byen i en øst- og en vestby. Bebyggelsen øst for højene omfatter seminariets øvelsesskole og Jelling håndværkerforenings bygning. Det er denne øvelsesskole, undervisningsministeriet som tidligere omtalt (jfr. bilag 4) har rettet henvendelse om (jfr. iøvrigt nedenfor side 28). Håndværkerforeningens bygning må formentlig blive liggende, indtil den er udtjent. Bebyggelsen vest for højene omfatter Jellings forretningskvarter Hovedgaden Vest. Bebyggelsen mellem højene og Hovedgaden Vest (på tegningerne benævnt afsnit I) omfatter 12 ejendomme med 9 butikker og ca m 2 etageareal i stuen og ca. 500 m 2 på 1. sal og kvist. Der bor i øjeblikket 55 mennesker i dette område. Det er denne bebyggelse, der ligger nærmest højene, og som virker mest generende, og det er derfor dette afsnit, man først retter opmærksomheden mod. Bebyggelsen er overordentlig uensartet og af ringe kvalitet. Alene fjernelsen af denne bebyggelse vil på afgørende vis ændre bybilledet til det bedre. Man vil herved opnå et frit udsyn mod højene på en lang strækning, hvorfra højanlæget herefter vil kunne betragtes som en helhed. Men også for den, der opholder sig på højene, vil en fjernelse af denne nærgående og lidet prydende bebyggelse betyde en ganske iøjnefaldende gevinst. Såfremt man begrænser frilæggelsen til kun at omfatte fjernelse af bebyggelsen indenfor afsnit I, vil det antagelig være muligt at henvise erstatningsbyggeri til Østergård ved gadekæret (matr. nr. 4a, jfr. kortet). Der findes allerede 3 butikker ved gadekæret, og en flytning af yderligere 9 butikker dertil ville medføre en butikssamling, der i så fald ville komme til at konkurrere med resten af butikkerne ved Hovedgaden Vest. Det må dog befrygtes, at denne fjernelse af den ene side af forretningsgaden vil være til skade for Jellings forretningsliv. Når Jelling har udfor- 22

25 Fig. 12. Kort over Jelling i dag med indtegning af afsnit I, II og III. Afsnit II må i tilfælde af delvis frilæggelse udvides som vist punkteret (se også kortet i større format, bilag 6). met et samlet forretningsstrøg, er det mærkeligt og uheldigt at slå det i stykker netop som led i en byplan. Det er en byplanteknisk erfaring, at butikker erhvervsmæssigt støtter hinanden, når de ligger samlet. En spredning vil næppe være gavnlig for erhvervslivet, og den vil medføre daglige ulemper for beboerne, navnlig husmødrene, men også for kunder fra oplandet. Man er derfor kommet ind på overvejelser af en samlet flytning af hele forretningsgaden, altså også bebyggelsen vest for hovedgaden. For højene vil en sådan flytning medføre, at de mod vest vil blive forenede med det åbne landskab, og først ved den herved opnåede frie beliggenhed vil anlæggets virkelige format klart træde frem. 23

26 T.,i.i//11 i Fig. 13. Forslag A. (Delvis frilæggelse). Den vestlige side af Hovedgaden Vest (Afsnit III). Bebyggelsen syd for højene (Afsnit II). Vestsiden af hovedgaden består af 13 ejendomme med 16 butikker, ca m 2 etageareal i stuen og ca. 800 m 2 på 1. sal og kvist. Der bor 70 mennesker. (For dette afsnit anvendes på tegningerne betegnelsen III). Det bemærkes, at det ikke vil være muligt at skaffe plads til erstatningsbyggeri for ejendommene både fra afsnit I og afsnit III på Østergårds jord, bl. a. af hensyn til butikkerne. Facaden mod Hovedgaden Øst er allerede i stor udstrækning beslaglagt ud for Østergårds jorder. En trafikalt forsvarlig ordning af hovedvejens sving om sydhøjen kræver, at vejen flyttes mod syd, men dette vil medføre, at den nuværende bebyggelse fjernes. Denne bebyggelse, herefter betegnet som afsnit II, består af 10 ejendomme med 12 butikker, ca m 2 stueetage areal og ca. 700 m 2 på 1. sal og kvist. Der bor ialt 44 mennesker i dette afsnit. Såfremt planerne skal omfatte både en frilæggelse af højene og en regulering af vejen, vil valget komme til at stå mellem fjernelsen af bebyggelsen i afsnittene I og II eller bebyggelsen i afsnittene I, II og III. Det, der fjernes, er ved ejendomsskyld vurderingen 1950 vurderet til nedenstående beløb: 24

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Byplanvedtægt nr. l. tor Århusvejkvarteret. Grenaa kommune

Byplanvedtægt nr. l. tor Århusvejkvarteret. Grenaa kommune Byplanvedtægt nr. l tor Århusvejkvarteret Grenaa kommune Byplanvedtægt for et område ved Århusvej I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for

Læs mere

Byplanvedtægt for byplanområde XXV. i Herlev kommune.

Byplanvedtægt for byplanområde XXV. i Herlev kommune. Byplanvedtægt for byplanområde XXV i Herlev kommune. I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse nr. 16o af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Herlev kommune. 1 Byplanvedtægtens

Læs mere

Byplanvedtægt 12. Industriarealet III

Byplanvedtægt 12. Industriarealet III Byplanvedtægt 12 Industriarealet III PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 12 FOR VOJENS KOMMUNE 1973 PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 12 Industriarealet etape 3. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20.

Læs mere

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup,

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADEBSLEV KOMMUNE ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR/14. Byplanvedtægt nr. 14 for et område øst for Starup«I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse

Læs mere

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune På baggrund af henvendelser fra nogle medlems foreninger, besluttede forretningsudvalget at emnet Vore veje skulle være indledning til delegeretmødet i Landliggersammenslutningen

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR Områdets anvendelse.

HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR Områdets anvendelse. HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 26. Boligområde ved Ladegårdsvej i Aastrup. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 2o. februar 197o) fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

Byplanvedtægt for byplanområde VIII. i Herlev kommune

Byplanvedtægt for byplanområde VIII. i Herlev kommune Byplanvedtægt for byplanområde VIII i Herlev kommune I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Herlev kommune. 1 Byplanvedtægtens

Læs mere

Byplanvedtægt 12. Et område omkring Hørsholm Torv

Byplanvedtægt 12. Et område omkring Hørsholm Torv Byplanvedtægt 12 Et område omkring Hørsholm Torv HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan nr. 12 for området omkring Hørsholm Torv I medfør al' byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT. PARTIEL nr: 16. for et område, KOMMUNE NYBORG

BYPLANVEDTÆGT. PARTIEL nr: 16. for et område, KOMMUNE NYBORG PARTIEL nr: 16 BYPLANVEDTÆGT for et område, vest for Delfinvej mellem Nyborg Fjord, Provst Hjortsvej, Gormsvej, Jernbanen, Knudshovedvej, Storebæltsvej og Motorvej A 1. august -1977 NYBORG KOMMUNE I medfør

Læs mere

Byplanvedtægt nr. 18 BYPLANVEDTÆGT FOR »SELSKOVPARKEN« I HILLERØD KOMMUNE

Byplanvedtægt nr. 18 BYPLANVEDTÆGT FOR »SELSKOVPARKEN« I HILLERØD KOMMUNE Byplanvedtægt nr. 18 BYPLANVEDTÆGT FOR»SELSKOVPARKEN«I HILLERØD KOMMUNE Byplanvedtægt nr. 18»Selskovparken«i Hillerød kommune I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 08

BYPLANVEDTÆGT NR. 08 Fritidscenterområdet, Ribe BYPLANVEDTÆGT NR. 08 Ribe kommune Partiel byplanvedtægt nr. 8 BYPLANVEDTÆGT tf R. 8 for Frit ids c ent e r område på Ribe Østermade og Tved by I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BYPLANVE DTÆGT

NYBORG KOMMUNE BYPLANVE DTÆGT Partiel byplan nr. 9 NYBORG KOMMUNE BYPLANVE DTÆGT FOR ET OMRÅDE BEGRÆNSET AF JOHS. HØIRUPSVEJ JERNBANEN OG CHRISTIANSLUNDSVEJ I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes

Læs mere

ODDER KOMMUNE BY PLAN VE DTÆGT PARTIEL NR. 6 FOK ET ERHVERSOMRADE 1 DEN NORDLIGE DEL AF ODDER BY

ODDER KOMMUNE BY PLAN VE DTÆGT PARTIEL NR. 6 FOK ET ERHVERSOMRADE 1 DEN NORDLIGE DEL AF ODDER BY ODDER KOMMUNE PARTIEL BY PLAN VE DTÆGT NR. 6 FOK ET ERHVERSOMRADE 1 DEN NORDLIGE DEL AF ODDER BY ODDER KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 6 BYPLANVEDTÆGT FOR ET ERHVEKVSOMRÅDE I DEN NORDL.IGE DtL AF ODDER

Læs mere

Byplanvedtægt 8. Opnæsgård og omliggende ejendomme nord for Kohave Allé og Hørsholmvej

Byplanvedtægt 8. Opnæsgård og omliggende ejendomme nord for Kohave Allé og Hørsholmvej Byplanvedtægt 8 Opnæsgård og omliggende ejendomme nord for Kohave Allé og Hørsholmvej HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan nr. 8 for,,opnæsgård" og omliggende ejendomme nord for Kohavealle og Hørsholmvej I

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

BYPLAN. Nr. 7. For området omkring Rosenvængets Hovedvej og Rosenvængets Allé m.fl. KØBENHAVNS KOMMUNE

BYPLAN. Nr. 7. For området omkring Rosenvængets Hovedvej og Rosenvængets Allé m.fl. KØBENHAVNS KOMMUNE BYPLAN Nr. 7 For området omkring Rosenvængets Hovedvej og Rosenvængets Allé m.fl. KØBENHAVNS KOMMUNE Byplanvedtægt for Rosenvænget Det vedtagcs i medfor af byplanloven, lov nr. 181 af 29. april 1938, at

Læs mere

byplan vedtægt nr. 38 Område mellem Vestergade-Grrzrnsgade- Storåen HOLSTEBRO KOMMUNE

byplan vedtægt nr. 38 Område mellem Vestergade-Grrzrnsgade- Storåen HOLSTEBRO KOMMUNE byplan vedtægt nr. 38 Område mellem Vestergade-Grrzrnsgade- Storåen HOLSTEBRO KOMMUNE Matr. nr. 189 - C, Holstebro Bygrunde m.fl. Stempel: 25,d kr. HOLSTEBRO KOMMUNE Byplanvedtægt nr. 38. STEMPELMÆRKE

Læs mere

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Slangerup kommune LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Redegørelse for lokalplanens baggrund og indhold Redegørelse for lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje

Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje Notat 26. maj 2015 Sagsbeh.:SV J.nr.: 05.02.00-P21-56-15 Vej og Park Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje Nærværende notat beskriver

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 16

BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Et byområde i Egebæk-Hviding BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Ribe kommune Partiel "byplanvedtægt nr. 16 BYPLANVEDTÆGT H R. 16 for Et byområde i Egebæk Hviding I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

BYPLAN. Nr. 47. For området Nørre Voldgade, Fiolstræde, Krystalgade og Nørregade KØBENHAVNS KOMMUNE

BYPLAN. Nr. 47. For området Nørre Voldgade, Fiolstræde, Krystalgade og Nørregade KØBENHAVNS KOMMUNE BYPLAN Nr. 47 For området Nørre Voldgade, Fiolstræde, Krystalgade og Nørregade KØBENHAVNS KOMMUNE Byplanvedtægt. Det vedtages i medfør af lov nr. 181 af 29. april 1938 m byplaner, jfr. lovbektendtgørelse

Læs mere

Notat. Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning

Notat. Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning Notat Til: Vedrørende: Miljø- og Planlægningsudvalget Bilag 3, Juridisk vurdering af mulighederne for at ændre/ophæve en fredning Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning I forbindelse med den påbegyndte

Læs mere

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit Mtr. nr., ejerlav, sogn: (i København kvarter) eller (i at sønderjydsk Landsdele)bd, og bl..i tingbogen, art. nr., e/er/av, sogn. Gade og hus nr.: Stempel: kr. øre Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 4 ULFBORG - VEMB KOMMUNE. For et boligområde i Vemb (Bigården) TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

BYPLANVEDTÆGT NR. 4 ULFBORG - VEMB KOMMUNE. For et boligområde i Vemb (Bigården) TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN BYPLANVEDTÆGT NR. 4 For et boligområde i Vemb (Bigården) ULFBORG - VEMB KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN Tingvej 5-6990 Ulfborg - tlf. 97 49 15 55 ULFBORG-VEMB KOMMUNE RINGKJØBING AMT PARTIEL BYPLAJWEDTÆGT

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 9

Partiel byplanvedtægt nr. 9 Hasseris kommune Partiel byplanvedtægt nr. 9 Byplanvedtægt for Hasseris Bytoft Byplanvedtægt for Hasseris Bytoft. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT nr. I SAKSILD-NØLEV KOMMUNE. Orla W Bogtryk-Offsct

BYPLANVEDTÆGT nr. I SAKSILD-NØLEV KOMMUNE. Orla W Bogtryk-Offsct BYPLANVEDTÆGT nr. I I SAKSILD-NØLEV KOMMUNE Orla W Bogtryk-Offsct Byplanvedtmgt nr. 1 i Saksild-Nelev kommune Århus amt. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9.-5. 1962) fastsættes følgende

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 23. Åkarrèen KØGE KOMMUNE 1977

BYPLANVEDTÆGT NR. 23. Åkarrèen KØGE KOMMUNE 1977 BYPLANVEDTÆGT NR. 23 Åkarrèen KØGE KOMMUNE 1977 KØGE KOMMUNE, PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 23. BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRÅDE MELLEM VESTERGADE, TORVET, BROGADE Og KØGE Å ( ÅKARREEN ) I medfør af byplanloven

Læs mere

Partiel Byplanvedtægt nr. I Tikøb kommune

Partiel Byplanvedtægt nr. I Tikøb kommune Partiel Byplanvedtægt nr. I Tikøb kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Byplanmæssige forudsætninger...3 Partiel Byplanvedtægt...5 1 - Område...6 2 - Veje og stier...6 3 - Byggelinier og hjørneafskæringer...7 4

Læs mere

Partiel byplan nr. 51. FOR OMRÅDET

Partiel byplan nr. 51. FOR OMRÅDET Partiel byplan nr. 51. ODENSE KOMMUNE j: YP LANVE D TÆ GT FOR OMRÅDET E LM E LU \D SVEJ - M IDDELFART V I J - østlige skel af matr.n r. 6 f og 6 fæ - VALHAL.SVEJ-IiEJIN-zDaLSVEJ-ROI SSKOVSVEJ I ODENSE

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 13

BYPLANVEDTÆGT NR. 13 Øster Vedsted BYPLANVEDTÆGT NR. 13 Ribe kommune Partiel byplanvedtægt nr. BYPLANVEDTÆGT N R. 13 for Et byområde i Øster Vedsted I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 2o é februar 197 ) fastsættes

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT G TILLÆG NR, GLOSTRUP KOMMUNE

BYPLANVEDTÆGT G TILLÆG NR, GLOSTRUP KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT G 13 TILLÆG NR, 4 GLOSTRUP KOMMUNE ET OMRÅDE MELLEM HOVEDVEJEN OG DALVANGSVEJ, LOKALPLAN GL 13.4 - TILLÆG NR. HOVEDVEJEN OG DALVANGSVEJ. 4 TIL BYPLANVEDTÆGT G 13 - FOR ET OMRÅDE MELLEM INDHOLDSFORTEGNELSE:

Læs mere

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 E LOKALPLAN 11-002 PLEJEHJEM, VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 15 Tarm Øst - p-pladser

Partiel byplanvedtægt nr. 15 Tarm Øst - p-pladser Partiel byplanvedtægt nr. 15 Tarm Øst - p-pladser Teknik & Miljø Toften 6 6880 Tarm 96 48 48 48 e-mail: teknisk@egvadkom.dk l medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes

Læs mere

Lokalplan 2.1. For et villaområde i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20100

Lokalplan 2.1. For et villaområde i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20100 Lokalplan 2.1 For et villaområde i Snertinge Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 03.10.1978 3011501L20100 Bjergsted kommune Lokalplan nr. 2.1. for et villaområde i Snertinge by Tillæg til partiel

Læs mere

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Lokalplan nr. 46. for opsætning af vindmøller i Elkenøre

Lokalplan nr. 46. for opsætning af vindmøller i Elkenøre Lokalplan nr. 46 for opsætning af vindmøller i Elkenøre Indledning...3 Lokalplan nr. 46...3 Redegørelse...3 Baggrund...3 Formål...3 Beliggenhed...3 Eksisterende forhold...3 Omgivende landskab...3 Fremtidige

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 12

BYPLANVEDTÆGT NR. 12 Gredstedbro Nord BYPLANVEDTÆGT NR. 12 Ribe kommune Partiel byplanvedtægt nr. 12 BYPLANVEDTÆGT W R. 12 for Et omr åde^t i l åben og lav^oligbebyggel-- se og til offentlige formål i Gredstedbro, I medfør

Læs mere

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført :

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført : Faaborg-Midtfyn Kommune Jens Peter Ohlsen Nørregade 4 5750 Ringe Mads Kobberø Advokat J.nr. 038704-0005 mko/lf T +45 72 27 35 12 mko@bechbruun.com 13. august 2008 Vedr. Planforhold - sommerhus 1. Indledning

Læs mere

J.nr. 88 0018 5. Anmelder: Matr.nr. 144 Tommerup by, Tommerup LOKALPLAN NR. 44 CENTEROMRÅDE I TOMMERUP BY. Endelig godkendt d. 20. januar 1988.

J.nr. 88 0018 5. Anmelder: Matr.nr. 144 Tommerup by, Tommerup LOKALPLAN NR. 44 CENTEROMRÅDE I TOMMERUP BY. Endelig godkendt d. 20. januar 1988. Matr.nr. 144 Tommerup by, Tommerup J.nr. 88 0018 5. Anmelder: LANDINSPEKTØRERN~ MØLLER CI1RISTENS~N WILLY DOLLERUP LEHMANN MADSEN FREDERIK RIEGELS LOKALPLAN NR. 44 CENTEROMRÅDE I TOMMERUP BY Endelig godkendt

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

LOKALPLAN 05-017 ERHVERVSOMRADE, MASKINFABRIKKEN NORDEN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING JAN 1985

LOKALPLAN 05-017 ERHVERVSOMRADE, MASKINFABRIKKEN NORDEN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING JAN 1985 LOKALPLAN 05-017 ERHVERVSOMRADE, MASKINFABRIKKEN NORDEN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING Ir JAN 1985 I I I N D H O L D S F O R T E G N E L S E -------------------------------------- REDEGØRELSE

Læs mere

LOKALPLANGRÆNSE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT

LOKALPLANGRÆNSE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT LOKALPLANGRÆNSE GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 67 Lokalplan for en kontrolleret losseplads på Anholt. Lokalplanen er udarbejdet i 1986 af

Læs mere

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 13 HØJVANGSPARKEN

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 13 HØJVANGSPARKEN MUNKEBO KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 13 HØJVANGSPARKEN I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 2o. f e- bruar l97o) fastsættes følgende bestemmelser for det i i nævnte område i Munkebo

Læs mere

LOKALPLAN Handelsskole

LOKALPLAN Handelsskole LOKALPLAN 1-05.1 Handelsskole KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-05.1 HANDELSSKOLE, (TILLÆG TIL RAMMEPLAN 1-05) REDEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUND -lokalplan for skolernes område Handelsskolen

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Lokalplan nr Høje Taastrup. Landskabelig støjvold. 10. april Kongsbak Informatik

Høje-Taastrup Kommune. Lokalplan nr Høje Taastrup. Landskabelig støjvold. 10. april Kongsbak Informatik Høje-Taastrup Kommune Lokalplan nr. 2.26 Høje Taastrup Landskabelig støjvold 10. april 2002 Kongsbak Informatik Høje-Taastrup Kommune Lokalplan 2.26 Lokalplan for en landskabelig støjvold langs Holbækmotorvejen

Læs mere

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk - l - Videbæk kommune Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 6 J af 2o. februar 19?o), fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

LOKALPLAN 3. For et område mellem Lyngby Hovedgade og Jernbanepladsen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 3. For et område mellem Lyngby Hovedgade og Jernbanepladsen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 3 For et område mellem Lyngby Hovedgade og Jernbanepladsen i Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Lokalplanens indhold 2 Lokalplanens retsvirkninger 4 Lokalplanens

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 15

BYPLANVEDTÆGT NR. 15 Håndværkerområdet i Gredstedbro BYPLANVEDTÆGT NR. 15 Ribe kommune Partiel byplanvedtægt nr, 15 BYPLANVEDTÆGT N R. 15 for Et "byområde i Gredstedbro I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

For at sikre de nødvendige arealer til. Lokalplan nr for et område til offentlige formål ved Årøsund. ved Skomagervej beliggende i det

For at sikre de nødvendige arealer til. Lokalplan nr for et område til offentlige formål ved Årøsund. ved Skomagervej beliggende i det I N D L E D N I N G Lokalplan nr. 17.36-1 for et område til offentlige formål ved Årøsund. Som led i den kommunale spildevandsrensning har byrådet til hensigt at lade opføre et renseanlæg ved Årøsund.

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

Lokalplan nr. 2. Græstedgård. Vedtagelsesdato: 20. september Ikrafttrædelsesdato: 4. april Teknik & Miljø

Lokalplan nr. 2. Græstedgård. Vedtagelsesdato: 20. september Ikrafttrædelsesdato: 4. april Teknik & Miljø Lokalplan nr. 2 Græstedgård Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 20. september 1978 Ikrafttrædelsesdato: 4. april 1979 zu u GRÆSTEDGÅRD Indledning Dette hæfte indeholder en lokalplan for Græstedgård. Græstedgård

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 30 vedrører Herlev skole, som ligger mellem Herlev Bygade og Herlev Hovedgade. Skolen skal nedlægges og bygningerne ønskes indrettet

Læs mere

DEKLARATION PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J

DEKLARATION PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J DEKLARATION OG PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 for GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J Hjemmeside: www.grf- Adresse: Horsevænget 97 oesterby.dk 8310 Tranbjerg J Deklaration Undertegnede, Århus kommune,

Læs mere

LOKALPLAN Område ved Pilegårdsvej og Rybjerg Alle Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1979

LOKALPLAN Område ved Pilegårdsvej og Rybjerg Alle Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1979 LOKALPLAN 11.05 Område ved Pilegårdsvej og Rybjerg Alle Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1979 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr. 374. Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen)

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr. 374. Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen) HOLSTEBRO KOMMUNE Lokalplan nr. 374 Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen) Offentligt bekendtgjort den 29. januar 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BYPLAN. Nr. 53. For området Christianshavns Voldgade, Overgaden oven Vandet, Store Søndervoldstræde og Dronningensgade KØBENHAVNS KOMMUNE

BYPLAN. Nr. 53. For området Christianshavns Voldgade, Overgaden oven Vandet, Store Søndervoldstræde og Dronningensgade KØBENHAVNS KOMMUNE BYPLAN Nr. 53 For området Christianshavns Voldgade, Overgaden oven Vandet, Store Søndervoldstræde og Dronningensgade KØBENHAVNS KOMMUNE Byplanvedtægt. Det vedtages i medfør af byplanloven (lovbekendtggrelse

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

SLAGELSE KOMMUNE. Rådhuspladsen. Nytorv BYMIDTENS ANVENDELSE LOKALPLAN NR 164

SLAGELSE KOMMUNE. Rådhuspladsen. Nytorv BYMIDTENS ANVENDELSE LOKALPLAN NR 164 SLAGELSE KOMMUNE Torvegade Jernbanegade Smedegade Sct.Mikkelsgade Rådhuspladsen Skolegade Løvegade Stenstuegade Schweizerpladsen Rosengade Gl.Torv Nytorv Fisketorvet Langes Gård Skovsøgade H.P.Hansens

Læs mere

nr. 8.40 for et boligområde syd for Vidågade i Tønder. Boligområde Bli i kommuneplanen 1984-91 for Tønder

nr. 8.40 for et boligområde syd for Vidågade i Tønder. Boligområde Bli i kommuneplanen 1984-91 for Tønder LOKALPLAN nr. 8.40 for et boligområde syd for Vidågade i Tønder. Boligområde Bli i kommuneplanen 1984-91 for Tønder Tønder kommune TØNDER KOMMUNE Lokalpian nr. 8.40 Et boligområde syd for Vidågade i Tønder.

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. december 2012 11/15362 NEDLÆGGELSE AF STIAREAL I brev af 27. september 2011 har advokaten på vegne af klagerne klaget over Kommunes afslag af 31. august 2011

Læs mere

BYPLAN. Nr. 56. For karreen Store Kongensgade, Sankt Pauls Gade, Borgergade og Gernersgade KØBENHAVNS KOMMUNE

BYPLAN. Nr. 56. For karreen Store Kongensgade, Sankt Pauls Gade, Borgergade og Gernersgade KØBENHAVNS KOMMUNE BYPLAN Nr. 56 For karreen Store Kongensgade, Sankt Pauls Gade, Borgergade og Gernersgade KØBENHAVNS KOMMUNE Byplanvedtægt. Det vedtages i medfør af byplanloven (lovbekendtggrelse nr. 160 af 9. maj 1962)

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

Afgørelse i sagen om ekspropriation til byudvikling i Vind i Trehøje Kommune

Afgørelse i sagen om ekspropriation til byudvikling i Vind i Trehøje Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 18. september 2003 J.nr.: 03-32/650-0001 SNI Afgørelse i sagen

Læs mere

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Ikast Brande Kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål og anvendelsesområde

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Lokalplan 1.22 For institution på Sønderlandsgade

THYHOLM KOMMUNE. Lokalplan 1.22 For institution på Sønderlandsgade THYHOLM KOMMUNE Lokalplan 1.22 For institution på Sønderlandsgade FREMLAGT FRA DEN 25. SEPTEMBER TIL DEN 20. NOVEMBER 2002. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 8. JANUAR 2003. LOKALPLAN NR. 1.22 Forord til lokalplanforslaget

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Partiel byptan nr. 4 BYPLANVEDTÆGT FOR EN DEL AF NYBORG AVLSGARDS JORDER. med tilhørende kortbitag

Partiel byptan nr. 4 BYPLANVEDTÆGT FOR EN DEL AF NYBORG AVLSGARDS JORDER. med tilhørende kortbitag Partiel byptan nr. 4 NYBORG KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR EN DEL AF NYBORG AVLSGARDS JORDER med tilhørende kortbitag I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 2. februar 197) fastsættes følgende

Læs mere

for et område ved Frederiksborg vej - Bro vej i Veddelev

for et område ved Frederiksborg vej - Bro vej i Veddelev c ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan 16O for et område ved Frederiksborg vej - Bro vej i Veddelev REDEGØRELSE FOR LOKALPLANEN Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at skabe mulighed for udbygning af de på

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMUDE VED EGENSE I medfør af byplanloven (1ovbekendtgØrelse nr. 63 af 20. februar 1970)

Læs mere

Partiel. (Allesø-Nxsbyhovedbroby-

Partiel. (Allesø-Nxsbyhovedbroby- byplan nr 106 2) Partiel (Allesø-Nxsbyhovedbroby- I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr 242 af 30 april 1949) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Næsby, Allesø-Næsbyhovedbroby

Læs mere

Byplanvedtægt 1. Kvarteret omkring Hannelundsvej og Christiansgave

Byplanvedtægt 1. Kvarteret omkring Hannelundsvej og Christiansgave Byplanvedtægt 1 Kvarteret omkring Hannelundsvej og Christiansgave HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 1 Kvarteret omkring Hannelundsvej og Christiansgave Byplanvedtægt for kvarteret omkring Hannelundsvej og

Læs mere

ODENSE KOMMUNE FOR ET OMRÅDE

ODENSE KOMMUNE FOR ET OMRÅDE Partiel byplan nr. 77 ODENSE KOMMUNE BYPLANVED ÆG FOR ET OMRÅDE BEGRÆNSET AF PJENTEDAMSGADE, RYTTERGADE, DANMARKSGADE, DE ØSTLIGE SKEL AF MATR. N R. 1 eq OG MATR. NR. 2014 OG SKT. JØRGENS GADE I medfør

Læs mere

ÅRHUS AMT HINNERUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 9 for et offentlig område i Hinnerup.

ÅRHUS AMT HINNERUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 9 for et offentlig område i Hinnerup. GRUNDMATERIALET ER GEODÆTISK INSTITUTS SUPPLEKENDE TEMATISK INFORMATION HVAD AN&R ER UDARBEJDET OG PÅFØRT AF HINNERUP KOMMUNE. KORTET ER UDELUKKENDE TIL TJENSTLIG BRUG HOS OFFENTLIGE MYNDIGHEDER OG MÅ

Læs mere

Byplanvedtægt 8. Strandlunden, Jægerbuen, Ishøj Idrætscenter

Byplanvedtægt 8. Strandlunden, Jægerbuen, Ishøj Idrætscenter Byplanvedtægt 8 Strandlunden, Jægerbuen, Ishøj Idrætscenter Ishøj Kommune 2003 I. Området. Byplanvedtægt for et område mellem Ishøj Strandvej og en projekteret parallelvej nordvest for denne. I medfør

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

Lokalplan nr. 6. Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken. Vedtagelsesdato: 15. marts Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978.

Lokalplan nr. 6. Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken. Vedtagelsesdato: 15. marts Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978. Lokalplan nr. 6 Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 15. marts 1978 Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978 \ x ' / BESKYTTEDE BOLIGER BRØNSHOLMSDALSPARKEN

Læs mere

Byplanvedtægt 13. For et område ved Bagsværdvej - Rønne Allé. Lyngby-Taarbæk Kommune

Byplanvedtægt 13. For et område ved Bagsværdvej - Rønne Allé. Lyngby-Taarbæk Kommune Byplanvedtægt 13 For et område ved Bagsværdvej - Rønne Allé Lyngby-Taarbæk Kommune BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRADE VED BAGSVÆRDVEJ RØNNE ALLE 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. I medfør af lovbekendtgørelse nr. 160

Læs mere

Lokalplan Ishøj Varmeværk

Lokalplan Ishøj Varmeværk Lokalplan 1.14 Ishøj Varmeværk Ishøj Kommune Ishøj kommune - Lokalplan 1.14 Lokalplanens indhold Lokalplanen fastsætter bestemmelser for områdets anvendelse til offentlige formål. Området opdeles i to

Læs mere

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by LOKALPLAN NR. 41 Fanø Kommune Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by Oktober 1989 2 Lokalplan 41 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE TIL YDERLIG STORMFLODSSIKRING AF SØNDERHO

Læs mere

Lov om Private Fællesveje

Lov om Private Fællesveje Lov om Private Fællesveje Istandsættelse og Vedligeholdelse 17. Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en privat fællesvej skal istandsættes eller vedligeholdes, eller om at ændre en tidligere

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm Teknik & Miljø Toften 6 6880 Tarm 96 48 48 48 e-mail: teknisk@egvadkom.dk Beskrivelse af lokalplanens retdvirkninger. Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse

Læs mere

Private fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1.

Private fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1. Dato 8. april 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/16754-18 Side 1/6 Spærring af vejadgang til Vestre Strandvej 6 I brev af 20. november 2015 har Landinspektører

Læs mere

SKIVE KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR. 11

SKIVE KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR. 11 SKIVE KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR. 11 Byplanvedtzgt nr. i 1 I medfør af byplanloven (lovbestemmelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for det i 5 1 nævnte område i Skive kommune.

Læs mere

Afgørelse af klage over Odsherred Kommunes udgiftsfordeling ved istandsættelse af Thorsvej

Afgørelse af klage over Odsherred Kommunes udgiftsfordeling ved istandsættelse af Thorsvej Dato 4. november 2014 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/13070-12 Side 1/6 Afgørelse af klage over Odsherred Kommunes udgiftsfordeling ved istandsættelse af

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE Lokalplan 2/58 Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE TILLADELSE BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 LOKALPLAN FOR ET BOLIGOMRADE VED CENTRUMGADEN

Læs mere

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-04 FRITIDSHJEM VED ØLBY SKOLE REDEGØRELSE FOR LOKALPLANFORSLAG LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Regionsplanens

Læs mere

^.^' NYSTED KOMMUNE LOKALPLAN 01 LOKAL PLAN. ]5p7 ^ Mejeri ~'^~~s. For et boligområde ved Øster Ulslev " ^ ' -18 ; ^-*j&'alderdomshjem^ Jordfmoderhus

^.^' NYSTED KOMMUNE LOKALPLAN 01 LOKAL PLAN. ]5p7 ^ Mejeri ~'^~~s. For et boligområde ved Øster Ulslev  ^ ' -18 ; ^-*j&'alderdomshjem^ Jordfmoderhus NYSTED KOMMUNE LOKALPLAN 01 For et boligområde ved Øster Ulslev ^-*j&'alderdomshjem^ " ^ ' -18 ; Jordfmoderhus,' fi'j i ]5p7 ^ Mejeri ~'^~~s ^.^' LOKAL PLAN NYSTED KOMMUNE LOKALPLAN 01 For et område ved

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning

Læs mere