Nedenfor kan du læse mere om de største politiske milepæle i den første halvdel af 2010.

Transkript

1 Politiske milepæle Focus Lissabon-traktaten har givet Europa-Parlamentet nye lovgivningsbeføjelser, så det nu har indflydelse på langt størstedelen af EU-lovgivningen. Det kom blandt andet til udtryk, da Parlamentet i februar tvang Kommissionen og medlemsstaterne til at genforhandle en aftale med USA om udveksling af data (den såkaldte SWIFT-aftale). En af Lissabon-traktatens nyskabelser er oprettelsen af en ny udenrigstjeneste (EEAS), som skal bidrage til en tættere samordning af EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik. I juni lykkedes det Parlamentets forhandlingsdelegation at få en række krav igennem, der blandt andet giver MEP erne større kontrolbeføjelser over udenrigstjenestens budget. Nedenfor kan du læse mere om de største politiske milepæle i den første halvdel af DA Pressetjenesten Direktoratet for Pressetjenesten Direktør - Talsmand : Jaume DUCH GUILLOT Reference No.: FCS77235 Press switchboard number (32-2) /7

2 Høringerne kort fortalt Focus Der blev i alt afviklet 27 høringer Èn kandidat valgte at trække sig Europa-Parlamentet godkendte tirsdag Kommissionen. Det skete med 488 stemmer for, 137 stemmer imod og 72 hverken for eller imod. Det betød, at den nye Kommission onsdag den 10. februar kunne påbegynde sit arbejde. Kommissionen vil sidde frem til den 31. oktober Trods end del dramatik under Parlamentets høringer af kommissærkandidaterne lykkedes det tirsdag den 9. februar for Kommissionens formand, José Manuel Barroso, at opnå Parlamentets godkendelse af det samlede kommissærkollegium. Vi har her samlet en række tal og fakta om kommissærhøringerne. Den politiske procedure Der blev i alt afviklet 27 høringer (to bulgarske kandidater) Èn kandidat valgte at trække sig ( Rumiana Jeleva) MEP erne stillede i alt spørgsmål Den nye Kommission vil sidde i en periode på 5 år Pressens dækning Der blev skrevet ca artikler om høringerne, hvoraf lidt over 300 omhandlede den bulgarske kandidat, Rumiana Jeleva, der i slutningen af januar valgte at trække sit kandidatur tilbage Den mest omfattende dækning fandt sted i Tyskland, Østrig, Frankrig, Storbritannien, Grækenland og Spanien Parlamentets Pressetjeneste offentliggjorde36 pressemeddelelser om høringerne, mens Parlamentets hjemmeside publicerede 19 artikler En teknisk udfordring Alle skriftlige besvarelser fra kandidaterne skulle oversættes til 22 sprog (ca..300 sider) For første gang nogensinde blev en del af høringerne afviklet samtidig, hvilket stillede ekstra krav til tolkene, da samtlige høringer blev dækket på 22 sprog Der var i hvert mødelokale reserveret 50 pladser til repræsentanter fra pressen FCS /7

3 SWIFT/udveksling af data - MEP'er sætter EU / USA-aftale på is 378 stemte nej til SWIFT, 196 ja "Tillid til både datasikkerhed og krav" Efter Europa-Parlamentets afvisning om at give sit samtykke til EU's midlertidige aftale, har EU's udenrigsministre droppet planerne om at gå videre med SWIFT-aftalen med USA. Afstemningen den 11. februar blev af mange set som et vendepunkt, da parlamentsmedlemmerne anvendte deres nye beføjelser i henhold til Lissabon-traktaten til at afvise aftalen. Den belgiskbaserede finansielle virksomhed SWIFT behandler 80 % af alle internationale finansielle transaktioner fra omkring 208 lande. Efter terrorangrebet den 11. september blev det et instrument for den amerikanske efterretningstjeneste i dens undersøgelser af finansiering af terrorisme. 378 stemte nej til SWIFT, 196 ja USA's finansministerium benyttede tidligere programmet "Terrorisme Finance Tracking Program" (TFTP) til stævninger og registrering af data fra SWIFT. Da det blev offentligt kendt, fremkaldte det nogen furore i Europa, og den praksis blev standset. Herefter blev der indgået en 9-måneders midlertidig aftale mellem Washington og EU's regeringer om overførsel af bankoplysninger. Det var denne aftale, der blev afvist af Europa-Parlamentet ved afstemningen den 11. februar med 378 stemmer imod og 196 stemmer for, mens 31 hverken stemte for eller imod. Aftalen skulle have været trådt i kraft den 1. februar, men SWIFT tilkendegav at ville afvente Europa-Parlamentets beslutning. Forud for afstemningen havde højtstående personer i Washington, herunder USA's udenrigsminister Hilary Clinton, lobbyet for at forsøge at overtale Parlamentet til at godkende aftalen. "Tillid til både datasikkerhed og krav" Hollandske Jeanine Hennis-Plasschaert (ALDE) havde udarbejdet Parlamentets betænkning om den foreløbige aftale med SWIFT. Hun anbefalede en forkastelse aftalen. "Regler om overførsel af data og opbevaring i henhold til den foreløbige aftale står ikke i rimeligt forhold til den sikkerhed, der angiveligt er fastsat" sagde hun. Hun tilføjede: "Jeg støtter også et stærkt EU, som er i stand til at handle som et sandt modstykke til USA. Udveksling og anvendelse af data til terrorbekæmpelseformål er og vil fortsat være nødvendigt. Men de europæiske borgere skal kunne have tillid til både datasikkerhed og -krav." Forud for afstemningen drøftede MEP'erne spørgsmålene omkring SWIFT. Den østrigske MEP'er Ernst Strasser (PPE) sagde: "Vi ønsker at sikre tryghed og sikkerhed, såvel som borgerlige frihedsrettigheder og databeskyttelse - på lige fod". Europa-Kommissionen på udkig efter aftale Efter afstemningen sagde den nye EU-kommissær for indre anliggender Cecilia Malmström: "Jeg er stadig overbevist om, at programmet forbedrer sikkerheden for vores borgere: det vil være Kommissionens opgave at sikre, at alle de relevante garantier for EU-borgernes privatliv og databeskyttelse bliver opfyldt i en eventuel fremtidig aftale." Viviane Reding, EU-kommissær for Retlige Anliggender, Grundlæggende Rettigheder og Unionsborgerskab sagde: "Vi vil forberede anbefalingen for tilladelse til forhandling af en fremtidig EU-USA aftale om databeskyttelse og informationsudveksling." FCS /7

4 "En dårlig aftale" Lederen af S&D-gruppen, tyskeren Martin Schulz mente, at EU s regeringer havde begået en "fejl" ved at underskrive aftalen. "... de troede de kunne slippe af sted med en dårlig aftale, som ikke er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder." Efter afstemningen sagde Europa-Parlamentets formand Jerzy Buzek: "Holdningen hos flertallet i Europa-Parlamentet er, at det ikke er lykkes at nå den rette balance mellem sikkerhed og beskyttelse af borgerlige frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder." FCS /7

5 14 lande klar til at lave fælles skilsmisseregler for internationale par Proceduren for udvidet samarbejde Nye skilsmisseregler Parlamentet vedtog onsdag en beslutning, som giver 14 medlemslande grønt lys til at gå videre med et forslag, der vil give internationale par lov til at vælge, hvilken national lovgivning, der skal gælde i tilfælde af separation. Med 615 stemmer for, 30 imod og 33 hverken for eller imod vedtog Parlament for første gang en beslutning efter proceduren om udvidet samarbejde. Proceduren for udvidet samarbejde Proceduren for udvidet samarbejde blev oprindeligt indført med Amsterdam-traktaten i 1999, hvor det fastslås, at mindst en tredjedel af medlemsstaterne kan indføre et tættere indbyrdes samarbejde inden for traktaternes rammer og få bemyndigelse til at anvende Den Europæiske Unions (EU) institutioner og procedurer. De medlemsstater, der ønsker at indføre et sådant samarbejde, bestemmer således selv, hvilken hastighed de vil gå frem med og hvilke mål de vil sætte. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et udvidet indbyrdes samarbejde henvender sig til Kommissionen, som i den forbindelse kan sende et lovgivningsforslag til Rådet. Tilladelsen til at iværksætte et tættere indbyrdes samarbejde gives af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen eller på foranledning af mindst ni medlemsstater. Når det forstærkede samarbejde vedrører et område, der hører under den fælles beslutningsprocedure kræves en samstemmende udtalelse fra Parlamentet. Nye skilsmisseregler De nye regler vil betyde, at par af forskellig nationalitet eller par, der lever sammen i et andet land end deres hjemland, selv kan vælge, hvilket lands regler, der skal gælde i tilfælde af separation. Der skal blot være tale om et land, som parret har nær tilknytning til fx i form af længerevarende ophold eller nationalitet. Reglerne vil for eksempel komme til at betyde, at et fransk-tysk par bosat i Belgien skal vælge, om det skal være fransk eller tysk lov, der skal gælde for deres skilsmisse. De 14 deltagende lande er: Østrig, Belgien, Bulgarien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Letland, Luxembourg, Malta, Portugal, Rumanien, Slovenien og Spanien. "Vi giver par mere frihed og flere valgmuligheder ved en skilsmisse, som i forvejen er en vanskelig tid i deres liv", forklarer den polske ordfører Tadeusz Zwiefka (EPP). Danmark deltager ikke i aftalen på grund af det danske retsforbehold. Andre EU-lande kan, hvis de skulle ønske det, tilslutte sig når som helst FCS /7

6 Borgerinitiativet skal gøre EU mere demokratisk Kommissionens forslag til forordning om Borgerinitiativet blev fremlagt den 31. marts 2010 Mindst 9 lande skal være repræsenteret Lissabontraktaten indeholder bestemmelsen om det europæiske borgerinitiativ, der giver EU s borgere mulighed for at opfordre Kommissionen til at fremsætte lovforslag. Det kræver dog, at mindst 1 million EU-borgere støtter initiativet, og at disse borgere kommer fra et betydeligt antal" medlemslande. Kommissionen har for nylig konkretiseret, hvordan bestemmelsen skal virke i praksis. Kommissionens forslag til forordning Kommissionens forslår, at en tredjedel af medlemsstaterne er tilstrækkeligt til at udgøre et betydeligt antal medlemslande. Vedrørende antallet af underskrifter pr. medlemsstat foreslås en proportionel tilgang ud fra fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet. Kommissionen vil etablere et system til registrering af borgerinitiativer, hvor Kommissionen samtidig forpligtes til at give sit syn på, om et forslag falder inden for Kommissionens beføjelser, når en tredjedel af kravene er opfyldt ( underskrifter i min. tre lande). Ved registreringen af initiativer skal initiativtageren samtidig fremlægge oplysninger om evt. finansiering. Medlemsstaterne forpligtes til inden for tre måneder at verificere underskrifterne i henhold til det enkelte lands praksis. Der indskrives en revisionsklausul i forordningen på fem år, hvorefter Kommissionen vil rapportere om implementeringen. "Et afbalanceret forslag" Britiske Andrew Duff (ALDE) mener, at Kommissionen har fundet en god balance, der sikrer mere direkte demokrati, uden at underminere den institutionelle struktur. Polske Rafał Trzaskowski (EPP) siger: "Forslaget bringer os tættere på en realisering af en af Lissabon traktatens vigtigste nyskabelser. Jeg vil dog gerne advare imod, at der rejses for høje forventninger blandt EU s borgere. Der er stadig tale om en kompliceret procedure." FCS /7

7 Parlamentet får større indflydelse på EU's nye udenrigstjeneste Større budgetbeføjelser Indflydelse på udenrigstjenestens sammensætning En af Lissabon-traktatens nyskabelser er oprettelsen af en ny udenrigstjeneste (EEAS), som skal bidrage til en tættere samordning af EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik. I sidste uge lykkedes det Parlamentets forhandlingsdelegation at få en række krav igennem, der blandt andet giver MEP erne større kontrolbeføjelser over udenrigstjenestens budget. I næste uge stemmer Parlamentet om kompromiset mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Efter måneders intense forhandlinger blev der i sidste uge indgået en politisk aftale, som betyder, at EU nu langt om længe kan gå i gang med at etablere den europæiske udenrigstjeneste, som har været på tegnebrættet i årevis. Større budgetbeføjelser Den operationelle del af EEAS- budgettet vil indgå under det almindelige EU-budget, og Parlamentet vil derfor være i stand til at kontrollere udenrigstjenestenens udgifter gennem dechargeproceduren. Den administrative del af EEAS-budgettet vil udgøre en særskilt del af EU-budgettet men vil indgå under en særlig dechargeprocedure, som giver Parlamentet indflydelse. "Vores mål er at skabe en velfungerende udenrigstjeneste, som også fremover vil være tillidsskabende", fortæller tyske Elmar Brok (EPP), som udtrykker stor tilfredshed med de budgetmæssige beføjelser, som Parlamentet er blevet tildelt. Udenrigstjenestens sammensætning Udenrigstjenesten ventes at komme til at omfatte ca. 130 "EU-delegationer" verden over, som vil blive bemandet med embedsmænd fra Kommissionen, Rådet og de nationale udenrigsministerier. Mindst 60 % af diplomaterne vil komme fra Kommissionen og Rådet, mens de resterende 40 % vil komme fra medlemsstaternes udenrigsministerier. EU s højtstående repræsentant for udenrigs - og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, vil komme til at arbejde tæt sammen med kommissærerne med ansvar for henholdsvis udvidelses-, udviklings- og humanitær bistandspolitik. Udover kravet om, at 60 % af personalet skal komme fra EU-institutionerne fik Parlamentet også en garanti for, at der fremover vil blive sat større fokus på menneskerettigheder, krisestyring og fredsbevarende missioner. "Vi har sikret, at den nye udenrigstjeneste vil være politisk ansvarlig over for Europa-Parlamentet, som er den eneste direkte valgte EU-institution", fastslår Roberto Gualtieri (S&D, Italien), der sammen med Elmar Brok og Guy Verhofstadt har stået i spidsen for Parlamentets forhandlingsdelegation. Næste skridt Parlamentet ventes at stemme om Brocks betænkning under næste uges parlamentssamling i Strasbourg FCS /7