Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd"

Transkript

1 Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd

2

3 Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Veterinærenheden Slotsholmsgade København K August 2012

4 Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd 2012 Det Dyreetiske Råd København Grafisk tilrettelæggelse: Karsten Borup Sat med Minion og Rotis Tryk: AN:sats 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark 2012

5 Det Dyreetiske Råd Det Dyreetiske Råd er nedsat i henhold til dyreværnsloven, som trådte i kraft 1. september Rådet erstattede Det Etiske Råd vedrørende Husdyr, som havde fungeret siden Rådet bestod ved udarbejdelsen af udtalelsen af flg. medlemmer: Professor Peter Sandøe (formand) (til juni 2012) Professor Pia Haubro Andersen Gårdejer Britt Brøchner-Nielsen Afdelingschef Per Krogsgaard Christiansen (fra marts 2012) Vicedirektør Bengt Holst Kontorchef Rikke Freil Laulund (juni 2011 marts 2012) Proprietær Per Bach Laursen Biolog Peter Mollerup Agronom Dorte Rebbe Schou Kontorchef Jens Teilberg Søndergaard (til juni 2011) Dyrlæge Anne Sørensen Dyrlæge Mette Vaarst Journalist Gorm Vølver Det Dyreetiske Råd har til opgave ud fra en etisk vurdering at følge udviklingen inden for dyreværn. Rådet kan afgive udtalelse om spørgsmål inden for dyreværn og skal på fødevareministerens begæring afgive udtalelse om særlige spørgsmål vedrørende lovgivningen om dyreværn (jf. dyreværnsloven, 5). Der er kommet følgende udtalelser fra Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om dyreforsøg (september 1992) Udtalelse vedrørende svineproduktion (oktober 1993) Udtalelse om buejagt (september 1993) Udtalelse vedrørende hold af dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde (juni 1994) Udtalelse vedrørende slagtefjerkræ (februar 1995) Udtalelse om økologisk husdyrproduktion (november 1995) Udtalelse om bioteknologi i forbindelse med dyr (juni 1996) Udtalelse om skadedyrsbekæmpelse (maj 1997) Udtalelse om rituelle slagtninger (april 1997) Anvendelse af Ovum-Pick-Up -teknik til opsamling af oocyter fra tamkvæg (marts 1998) Udtalelse om hold af heste (marts 1998) Udtalelse vedrørende afregistrering af visse lægemidler til heste (november 1998) Udtalelse om avl af dyreracer, hvor fødselsvanskeligheder vil forekomme hyppigt (december 1998) Udtalelse om avl af hunde og katte (april 1999) Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr (september 1999) Udtalelse om halekupering af hunde (maj 2000) Debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker (juni 2000) Udtalelse om kloning af dyr (februar 2001) Udtalelse om æglæggende høner (juni 2001) Udtalelse om kloning (april 2002) Udtalelse om pelsdyrproduktion (januar 2003) Udtalelse om katte (september 2004) Udtalelse om rituelle slagtninger (marts 2005) Udtalelse om jagt med rovfugle (januar 2006) Udtalelse om malkekvæg (februar 2006) Udtalelse om menneskers seksuelle omgang med dyr (november 2006) Mand eller mus? Redegørelse om etiske aspekter ved kimæreforskningen (oktober 2007) Udtalelse om familie og hobbydyr (juni 2008) Supplement til redegørelsen Mand eller mus (november 2008) Udtalelse om jagt (oktober 2010) Udtalelserne er tilgængelige på Fødevarestyrelsens hjemmeside Alle henvendelser til Det Dyreetiske Råd bedes rettet til Rådets sekretariat: Det Dyreetiske Råd Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Veterinærenheden Slotsholmsgade København K Tlf

6 Indhold Sammenfatning 5 Formål med denne udtalelse 8 Baggrund 8 Terminologi 10 Eksisterende lovgivning og andre rammer 11 Udfordringer for markedsdrevet dyrevelfærd 20 Udviklingsområder for markedsdrevet dyrevelfærd samt Det Dyreetiske Råds overvejelser og anbefalinger Udbud 23 Efterspørgsel 29 Gennemskuelighed 32 Prioritering 37 Konklusioner 40 Bilag 41

7 Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd Sammenfatning Formål med denne udtalelse Det Dyreetiske Råd ønsker med denne udtalelse at pege på veje til at fremme landbrugsdyrenes velfærd gennem samspillet mellem forbrugernes efterspørgsel og udbuddet af animalske produkter, hvor der er taget særlige hensyn til dyrevelfærden. Målet er altså at forbedre landbrugsdyrenes velfærd ved at styrke den del af husdyrproduktionen, hvor der stilles krav til dyrevelfærden, som rækker ud over lovgivningens minimumskrav. Det Dyreetiske Råd mener, at det fortsat er uhyre vigtigt at fastholde arbejdet for at styrke de lovgivningsmæssige minimumskrav for dyrevelfærd gældende for hele produktionen, men må erkende, at der er grænser for, hvor langt man kan nå ad denne vej. Samtidig ser man inden for det såkaldte politiske forbrug, at en række andre dagsordner, såsom at sikre sunde og klimavenlige produkter, trænger sig på, bliver markedsført og indirekte presser markedet for varer produceret med særlig hensyn til dyrevelfærd. I den situation mener Det Dyreetiske Råd, at det er vigtigt at sætte fokus på den markedsdrevne dyrevelfærd, så dyrevelfærd fastholder og styrker sin position som en værdi på markedet for kvalitetsfødevarer. Baggrund Velfærden for landbrugets produktionsdyr har siden starten på diskussionerne om dyrevelfærd i 60 erne og 70 erne hovedsagelig været drevet af to forskellige strategier: fastlæggelse af grundlæggende lovgivningsmæssige krav for dyrevelfærd og produktion og salg af animalske produkter med særlig fokus på dyrevelfærd. Disse to mekanismer har hidtil suppleret og gensidigt påvirket hinanden. Strammere lovgivningsmæssige krav har ført til, at standarderne for alternative produkter er blevet højere, og samtidig har den alternative produktion vist nye veje, som i en række tilfælde senere er blevet omsat til lovgivningsmæssige krav i den almindelige produktion. Hvor strategien med lovgivningsmæssige krav primært har haft fokus på at sikre dyrene et dyrevelfærdsmæssigt minimum, herunder ikke mindst at beskytte dem mod unødig lidelse, åbner strategien med markedsdrevet dyrevelfærd for, at niveauet for dyrevelfærd kan løftes over dette minimumsniveau. Der findes animalske specialprodukter på markedet, hvor fokus primært er på dyrevelfærd. Udviklingen går dog i retning af, at en stigende del af sådanne specialprodukter har et bredere fokus på etisk ansvarlighed, hvor dyrevelfærd er én blandt flere kvaliteter. Denne tendens ses også i det voksende marked for økologiske produkter. Sociologiske undersøgelser tyder på, at mange mennesker ønsker en højere dyrevelfærd for landbrugets produktionsdyr. Der er dog ikke altid helt sammenhæng mellem det, der gives udtryk for i holdningsundersøgelser, og den adfærd, der kan aflæses i forbruget af fødevarer. Hvor nogle undersøgelser peger på, at forbrugerne selv mener at have et godt kendskab til produktionsforholdende, peger andre undersøgelser på, at forbrugerne, når de står foran køledisken, alligevel kan have svært ved at gennemskue, hvilke forhold dyrene har levet under. 5

8 Mange af kravene for hold af dyr i EU-landene er fastsat ved EU-regulering, der pålægger medlemslandene at sikre efterlevelsen af visse minimumskrav. De enkelte lande kan på nogle områder fastsætte eller bibeholde skærpede krav i den nationale lovgivning. EU-regulering bidrager således til at ensrette vilkårene for produktionen med hensyn til at sikre dyrevelfærd, men dækker ikke de lande uden for EU, som mange fødevarer importeres fra. Der kan således være stor forskel på, hvilke regler produktionen er underlagt i henholdsvis Danmark, andre EU-lande og lande uden for EU, og dermed også på velfærden for de dyr, der indgår i produktionen. Private virksomheder kan vælge at fastsætte standarder, hvor der stilles mere vidtgående krav til dyrevelfærd end lovgivningens krav, og kan enten selv eller via en tredjepart kontrollere, om kravene overholdes. Globaliseringen har haft stor betydning for udbuddet af fødevarer. Selv om der i de sidste årtier har været en udvikling af både national og international regulering til at beskytte dyrene mod for ringe kår og forbrugerne mod vildledning, og selv om markedet tilbyder flere særlige dyrevelfærdsprodukter end tidligere, betyder globaliseringen også, at det i mange tilfælde bliver endnu sværere for forbrugere at gennemskue, hvilke forhold dyrene har levet under. Hvis forbrugeren skal have mulighed for at identificere, hvilke udenlandske varer der lever op til dansk standard, EU-standard eller private mærkestandarder, skal dette naturligvis fremgå af varens mærkning, hvilket ikke altid er tilfældet. Udviklingsområder for markedsdrevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd finder generelt, at emnet markedsdrevet dyrevelfærd er komplekst og rummer nogle udfordringer, der ikke findes enkle svar på. Rådet mener dog samtidig, at der set ud fra fire vinkler kan peges på en række muligheder for udvikling af markedet for fødevarer produceret med særlig fokus på dyrevelfærd. Disse fire vinkler, der tjener til at strukturere gennemgangen i udtalelsen, er udbud, efterspørgsel, gennemskuelighed og prioritering. Udbud: Den første forudsætning for, at forbrugere kan købe fødevarer, som er produceret med særligt fokus på dyrevelfærd, er naturligvis, at varerne udbydes. Der er meget stor forskel på, hvor mange alternativer der udbydes for forskellige varetyper. Der kan tillige være store regionale forskelle i udbuddet af varer. Rådet opfordrer til udvikling af nye produkter, ikke bare når det angår råvarer som kød, men i høj grad også mere forarbejdede produkter. Rådet påpeger videre, at det er nødvendigt at øge tilgængeligheden af de alternative produkter. Rådet tænker her ikke kun på tilgængeligheden i detailhandlen men også på tilgængeligheden i offentlige og private virksomheder, der fx står for kantinedrift og skolemad, og på cafeer, restauranter og i fastfood-sektoren. Rådet ser desuden et stort og uudnyttet potentiale omkring markedsføring og oplysninger til forbrugerne. Rådet opfordrer samtidig til at fokusere på prissætningen af varerne og på mulighederne for økonomisk støtte i udviklingsfasen. Efterspørgsel: Det Dyreetiske Råd finder det afgørende, at forbrugernes efterspørgsel efter produkter, hvor der er fokus på dyrevelfærd, øges. Rådet påpeger, at begrebet forbrugere i denne forbindelse skal forstås bredt og således omfatter alle, der er ansvarlige for indkøb af animalske fødevarer, både til private husholdninger, til offentlige og private institutioner og til virksomheder. Rådet mener, at forbrugerne har et stort ansvar, som de må tage på sig, for at være mere bevidste om, hvad de køber. Rådet opfordrer samtidig til, at der arbejdes på at højne vidensniveauet både om produktionsformer og om dyrevelfærd generelt. Rådet peger her både på, at forbrugere skal opsøge den information, der er, og at relevante aktører skal sikre, at informationen er let tilgængelig, både om produkter og som baggrundsviden generelt. Gennemskuelighed: Det er afgørende for forbrugerens viden om og opfattelse af et produkt, at de relevante oplysninger er lette at finde og gennemskue. Det kan dog i flere tilfælde være svært at gennemskue, hvilke forhold dyrene har været 6

9 holdt under. Rådet mener, at der bør arbejdes for, at forbrugere på en let tilgængelig måde kan få oplysninger om dyrevelfærd i relation til produktionen af en fødevare, og oplysningerne skal være reelle og troværdige. Rådet mener, at ansvaret for at sikre tilgængeligheden af troværdige oplysninger hviler på både producenterne, forarbejdningsvirksomhederne, detailhandlen og myndighederne. Rådet mener ikke, at der skal flere mærker på markedet, men anbefaler at forbedre den eksisterende mærkning og udvikle supplerende mærknings- og informationsmetoder. Rådet påpeger videre, at vildledning skal undgås, og at det bør sikres, at produktionen lever op til de krav, som mærket lover. Rådet ser i den forbindelse en særlig udfordring for gennemskueligheden af importerede varer. Prioritering: Rådet finder, at der er behov for at sikre og fremme, at dyrevelfærd står højt på prioriteringslisten sammen med andre vigtige dagsordener som fx klima, kvalitet, sundhed og pris. Rådet peger på, at de dyrevelfærdsmæssige kvaliteter ved en vare risikerer at drukne mellem andre kvaliteter, der skal fremhæves, hvis ikke der fortsat sættes særlig fokus på emnet. Rådet mener, at ansvaret for at sikre og fremme prioriteringen af dyrevelfærd hviler på alle aktører på fødevareområdet. Rådet anbefaler, at dyrevelfærd gøres mere synlig som en kvalitet ved en vare, og at dyrevelfærd evt. integreres i andre kvalitetsmærker. Rådet opfordrer videre virksomheder til at tænke dyrevelfærd ind i deres etiske værdisæt og forbrugere til at udforske mulighederne for at ændre vaner. Sluttelig mener Rådet, at der er behov for øget opmærksomhed på lovgivningens begrænsninger, markedskræfternes muligheder og globaliseringens betydning. Samlet set konkluderer Det Dyreetiske Råd, at ingen af de omtalte forhold kan stå alene. Efter Rådets opfattelse er der behov for at sætte bredt ind for at fremme den markedsdrevne dyrevelfærd. 7

10 Formål med denne udtalelse Det Dyreetiske Råd ønsker med denne udtalelse at pege på veje til at fremme landbrugsdyrenes velfærd gennem samspillet mellem forbrugernes efterspørgsel og udbuddet af animalske produkter, hvor der er taget særlige hensyn til dyrevelfærden. Målet er altså at forbedre landbrugsdyrenes velfærd ved at styrke den del af husdyrproduktionen, hvor der stilles krav til dyrevelfærden, som rækker ud over lovgivningens minimumskrav. Det Dyreetiske Råd mener, at det fortsat er uhyre vigtigt at fastholde arbejdet for at styrke de lovgivningsmæssige minimumskrav for dyrevelfærd gældende for hele produktionen, men må erkende, at der er grænser for, hvor langt man kan nå ad denne vej. Dette hænger ikke mindst sammen med den internationale priskonkurrence, hvor udenlandske producenter, som ikke er underlagt de samme krav som danske producenter, kan underbyde danske producenter både på det danske marked og på eksportmarkederne. Samtidig ser man inden for det såkaldte politiske forbrug, at en række andre dagsordener, såsom at sikre sunde og klimavenlige produkter, trænger sig på, bliver markedsført og indirekte presser markedet for varer produceret med særlig hensyn til dyrevelfærd. I den situation mener Det Dyreetiske Råd, at det er vigtigt at sætte fokus på den markedsdrevne dyrevelfærd, så dyrevelfærd fortsat kommer til at stå stærkt på markedet for kvalitetsfødevarer. Rådet forstår ved markedsdrevet dyrevelfærd initiativer til at forbedre landbrugsdyrenes velfærd, som ikke eller ikke alene baserer sig på lovgivningsmæssige krav til produktionen, men som derimod tages af aktører på markedet, og som typisk giver de berørte produkter en markedsfordel enten i form af en højere pris eller en bedre mulighed for afsætning. Baggrund Velfærden for landbrugets produktionsdyr har siden starten på diskussionerne om dyrevelfærd i 60 erne og 70 erne hovedsagelig været drevet af to forskellige strategier. Den ene er at fastlægge grundlæggende lovgivningsmæssige krav for dyrevelfærd, som alle skal leve op til. Den anden er at lade markedsmekanismer drive bedre dyrevelfærd frem, fx ved at udbyde varer produceret med særlige krav til dyrevelfærd, typisk til en højere pris end de almindelige produkter. Disse to mekanismer har hidtil suppleret og gensidigt påvirket hinanden. Strammere lovgivningsmæssige krav har ført til, at standarderne for alternative produkter er blevet højere, og samtidig har den alternative produktion vist nye veje, som i en række tilfælde senere er blevet krav i den almindelige produktion. Hvor strategien med lovgivningsmæssige krav primært har haft fokus på at sikre dyrene et dyrevelfærdsmæssigt minimum, herunder ikke mindst at beskytte dem mod unødig lidelse, åbner strategien med markedsdrevet dyrevelfærd for, at niveauet for dyrevelfærd kan løftes over dette minimumsniveau. Det danske marked for produkter med særlige krav til dyrevelfærd er i høj og stigende grad sammenfaldende med det økologiske marked. Det Dyreetiske Råd var med en udtalelse i 1995 om økologisk husdyrproduktion med til at øge fokus på dyrevelfærden som et satsningsområde i den økologiske produktion, der som udgangspunkt handlede om miljø og sprøjtemidler. Rådet bidrog dermed til, at Danmark var med til at præge udviklingen, også på internationalt plan, hen mod, at dyrevelfærd i dag tillægges større vægt i den økologiske produktion, end det tidligere var tilfældet. Der findes også specialprodukter på markedet, hvor fokus primært er på dyrevelfærd. Eksempler på sådanne ikke-økologiske produkter fra det danske marked er skrabeæg og frilandsæg, der udbydes som alternativer til buræg, og svinekød fra såkaldte frilandsgrise, der udgør et alternativ til den gængse indendørs svineproduktion. Udviklingen går dog i retning af, at en stigende del af sådanne specialprodukter har et bredere fokus 8

11 på etisk ansvarlighed, hvor dyrevelfærd er en blandt flere kvaliteter. Denne tendens ses også i det voksende marked for økologiske produkter. Sociologiske undersøgelser tyder på, at mange danskere ønsker en højere dyrevelfærd for landbrugets produktionsdyr. Der er dog ikke altid helt sammenhæng mellem det, borgerne giver udtryk for i holdningsundersøgelser, og den adfærd, de viser som forbrugere. De dyrere animalske produkter med særlige krav til dyrevelfærd efterspørges således i langt mindre grad, end man skulle tro ud fra undersøgelserne. Det kan skyldes forskellige forhold, fx at der prioriteres anderledes i en konkret indkøbssituation end ved en principiel overvejelse om vigtigheden af dyrevelfærd. Det kan også skyldes, at forbrugeren ikke i særlig høj grad er opmærksom på dyrevelfærd, når der købes ind, eller ikke ved nok om det købte produkt sammenlignet med de tilgængelige alternativer. Endvidere kan besvarelserne afspejle et ønske om at fremstå mere politisk korrekt og ansvarlig, end tilfældet er, når der handles. Endelig kan selve undersøgelsesmetoden typisk et spørgeskema minde den adspurgte om, at dyrevelfærd kan have betydning, selv om den adspurgte ikke ellers tænker over det. Set i forhold til forbrugerens økonomi er det dog ikke nødvendigvis et problem at købe de dyrere animalske produkter med særlig vægt på dyrevelfærd. Undersøgelser af forbrugsmønstre peger fx på, at forbrugere af økologiske fødevarer typisk ikke samlet set bruger flere penge på mad end andre forbrugere. Disse forbrugere køber blot relativt mindre af det dyre kød og flere af de relativt billigere typer af fødevarer såsom grøntsager, sådan at det samlede madbudget i sidste ende ikke overstiger det gængse budget hos en forbruger, der ikke køber økologiske fødevarer. Tilsvarende tendenser gør sig gældende på europæisk niveau. Europæiske undersøgelser af forbrugernes holdninger til fødevarer (bl.a. de såkaldte Eurobarometer-undersøgelser) tyder således på, at mange finder dyrevelfærd vigtigt, og at mange mener, at forholdene for dyrene bør forbedres. Mange erklærer sig tilmed villige til at ændre indkøbssted for at købe produkter med fokus på dyrevelfærd. Undersøgelserne tyder imidlertid også på, at forbrugerne ikke føler, at de ved ret meget om dyrenes forhold under produktionen, og at de ønsker mere information herom. De danske forbrugere er dog blandt dem, hvor de fleste mener at have et vist kendskab til produktionsforholdene, og for mange nærmer informationsmængden sig mæthedspunktet, dvs. at de næppe er interesserede i eller modtagelige for yderligere information. En ny undersøgelse fra FDB peger imidlertid på, at forbrugerne, når de står foran køledisken, alligevel har svært ved at gennemskue, hvilke forhold dyrene har levet under. Det, at forbrugerne selv mener, at de er velinformerede, betyder derfor ikke nødvendigvis, at de rent faktisk er det. Mange af kravene for hold af dyr i EU-landene er fastsat ved EU-regulering, der pålægger medlemslandene at sikre efterlevelsen af visse minimumskrav. De enkelte lande kan på nogle områder fastsætte eller bibeholde skærpede krav i den nationale lovgivning. EU-regulering bidrager således til at ensrette vilkårene for produktionen med hensyn til at sikre dyrevelfærd, men dækker ikke de lande uden for EU, som mange fødevarer importeres fra. Der kan således være stor forskel på, hvilke regler produktionen er underlagt i henholdsvis Danmark, andre EU-lande og lande uden for EU, og dermed også på velfærden for de dyr, der indgår i produktionen. De førnævnte europæiske undersøgelser peger på, at en stor del af forbrugerne ønsker, at importerede varer produceret uden for EU skal leve op til EU-standarder. Det er i givet fald op til importører eller detailhandel at stille krav om og kontrollere dette. Forbrugerkrav har i en del tilfælde vist sig at kunne have stor positiv betydning for dyrevelfærd, også på tværs af landegrænser. Et godt eksempel er produktionen af såkaldte Englandsgrise, hvor der gennem de importerende britiske fødevarekæder i 1990 erne blev stillet krav om, at søerne ikke måtte være permanent fikserede, men skulle holdes i løsdrift i drægtighedsperioden, hvis danske svineproducenter stadig skulle levere svinekød til det britiske marked. De britiske supermarkeder og dermed indirekte de britiske forbrugere satte dermed 9

12 gang i udviklingen i den danske svineproduktion hen mod hold af løsgående drægtige søer. Generelt har globaliseringen stor betydning for, hvordan det er muligt at fremme dyrevelfærd i den animalske produktion. Tidligere har landbrugspolitikken gennem importtold og eksportstøtte kunnet holde varer ude af det danske marked. Disse handelsbarrierer er dog ved at være afviklet, og den internationale handel med animalske produkter er stigende, og verdensmarkedet får stadig større betydning. Produktionen søger derfor i vidt omfang hen, hvor omkostningerne er lavest, og mulighederne for at beskytte det nationale marked eller EU-markedet eller regulere markedet med begrænsninger i import og støtte til bestemte produktioner er blevet mere begrænsede. Med den øgede globalisering er der derfor i dag mere handel, flere investeringer, øget bevægelse af arbejdskraft samt samarbejde over landegrænserne. Globaliseringen indebærer også udflytning af dele af produktionen til andre lande, dvs. at produktionen af en fødevare deles mellem flere lande. Det betyder fx, at der kan fanges fisk og opdrættes svin i ét land, mens kødet fra fiskene og svinene forarbejdes i et andet. Skal man sikre velfærden for de dyr, som ender på de danske forbrugeres tallerkner, er det derfor nødvendigt, at der også via markedet stilles krav til dyrevelfærden. Terminologi Det Dyreetiske Råd har under udarbejdelsen af denne udtalelse noteret sig den mangfoldige brug af betegnelser, der anvendes på området markedsdrevet dyrevelfærd. Rådet har valgt at anvende følgende terminologi i denne udtalelse: Produktionen Den almindelige produktion: hold af dyr, der alene overholder den danske lovgivning og EUreguleringens krav. Den alternative produktion: hold af dyr, der har mere vidtgående krav end den almindelige produktion. Den alternative produktion udgøres af to hovedgrupper: Den ikke-økologiske produktion med særlige krav til dyrevelfærd: hold af dyr, hvor de mere vidtgående krav er defineret af de enkelte producenter og/eller virksomheder. Den økologiske produktion: hold af dyr, der produceres inden for rammerne af det økologiske regelsæt og eventuelle yderligere brancheaftaler. Rådet ønsker ikke med sit valg af betegnelser at signalere en bestemt holdning til de forskellige produktionsformer, men blot at signalere, hvilke former der på nuværende tidspunkt er mere fremherskende, og dermed almindelige, i forhold til andre, der dermed udgør et alternativ. Aktørerne Primærproducenter: alle, der holder dyr som led i produktion af animalske produkter. Forarbejdningsvirksomheder: alle, der forarbejder og markedsfører animalske produkter. Detailhandlen: alle butikker, supermarkedskæder og lign., der sælger animalske fødevarer til forbrugerne. Forbrugerne: alle, der er ansvarlige for indkøb af animalske fødevarer, både til private husholdninger og til offentlige og private institutioner og virksomheder. Samme person eller virksomhed kan i princippet optræde i flere roller. 10

13 Eksisterende lovgivning og andre rammer Produktion og salg af animalske fødevarer i Danmark er reguleret gennem både dansk lovgivning og gennem international og EU-retlig regulering, det vil især sige gennem retsakter i regi af EU eller Europarådet, som enten gælder umiddelbart i Danmark, eller som Danmark er forpligtet til at omsætte til danske regler. Dertil kommer andre internationale rammer og standarder sat af private virksomheder eller organisationer. Hensigten med nedenstående gennemgang er ikke at give en udtømmende liste over relevante regler og andre reguleringsmekanismer, men at give et overblik over, hvilke former for regulering, der er på området. Danske regler for hold af landbrugsdyr De danske regler for hold af dyr til fødevareproduktion er i visse tilfælde baseret helt eller delvist på EU-regler. Hvis den enkelte retsakt giver mulighed for det, kan medlemslandene i EU dog selv vælge at fastsætte strengere krav end de minimumskrav, der er fastsat på EU-niveau, hvilket Danmark i en række tilfælde har gjort. Danmark har også valgt at fastsætte krav og forbud på nogle områder, uden at være pålagt dette ved de gældende EU-regler. Generelle regler for hold af dyr De generelle principper for hold af dyr i Danmark fremgår af dyreværnsloven (lovbekendtgørelse nr af 4. december 2007). Ifølge loven skal dyr fx beskyttes bedst muligt mod bl.a. smerte, lidelse og angst, og de skal behandles omsorgsfuldt. Samtidig giver loven fødevareministeren (tidligere justitsministeren) mulighed for at fastsætte nærmere regler om en række forhold, fx dyrenes opholdsarealer, visse operative indgreb samt tilsyn og kontrol med besætningerne. Endelig forbydes en del specifikke forhold som fx tvangsfodring undtagen ved behandling af sygdom, aflivning ved drukning og isætning af ringe i trynen på svin, medmindre der er tale om en glat ring til at forhindre svinet i at rode i jorden. Specifikke regler for hold af visse dyrearter For de mest almindelige landbrugsdyr er der udarbejdet specifikke regler, der stiller detaljerede krav til hold af dyrene, fx malkekvæg (lov nr. 520 af 26. maj 2010 og bekendtgørelse nr. 756 af 23. juni 2010, begge om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg), svin (lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte, lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin og lov nr. 173 af 19. marts 2001 om udendørs hold af svin) og fjerkræ (bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni 2002 om beskyttelse af æglæggende høner, lovbekendtgørelse nr. 687 af 22. juni 2011 om hold af slagtekyllinger og lov nr. 91 af 9. februar 2011 om hold af slagtekalkuner). Kravene vedrører bl.a. minimumsarealer, indretning af arealer ved indendørs og udendørs hold, adgang til særlige faciliteter og ressourcer samt begrænsninger i anvendelse af visse indgreb. Regler om særlige forhold Ud over de generelle principper og specifikke regler for hold af bestemte dyrearter, findes der også regler, der sigter mod bestemte procedurer eller særlige problemstillinger. Det gælder fx dyreværnslovens forbud mod tvangsfodring, der i praksis betyder, at man ikke i Danmark kan producere foie gras (dyreværnslovens 5); regler om overvågning af trædepudesvidninger hos slagtekyllinger, der kan have konsekvenser for den maksimalt tilladte belægningsgrad ( 9 i lov om hold af slagtekyllinger og bekendtgørelse nr. 757 af 23. juni 2010 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion); krav om smertelindring ved kastration af svin ( 7 i bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr) samt regler om slagtning og aflivning (bekendtgørelse nr. 583 af 6. juni 2007 om slagtning og aflivning af dyr). Offentlig kontrol Myndighederne kontrollerer, at dyreværnslovgivningen overholdes. Det betyder dog ikke, at alle besætninger følges tæt. Der er krav om, at 11

14 erhvervsmæssigt dyrehold skal tilses en gang årligt af en dyrlæge (dyreværnslovens 3). Endvidere indeholder dyreværnslovens kapitel 4 en række overordnede regler for kontrol med dyrevelfærd. Dertil kommer, at 5 pct. af samtlige besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste, som ikke holdes til landsbrugsmæssige formål, årligt udpeges til Fødevarestyrelsens velfærdskontrol (bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om stikprøvekontrol af velfærden for landbrugsdyr og for heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål). Udpegningen sker på baggrund af tilgængelige data fra besætningerne, så besætninger, hvor der formodes at være større risiko for dyrevelfærdsproblemer, besøges oftere end andre. Besætninger, hvor der er konstateret problemer, fx ved bøde eller dom, udtages til en særlig kategori, hvor op mod 50 pct. modtager kontrol. Større besætninger skal endvidere have en obligatorisk rådgivningsaftale med en praktiserende dyrlæge og et egenkontrolprogram for dyrevelfærd (bl.a. bekendtgørelse nr. 786 af 25. juni 2010 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger, bekendtgørelse nr. 787 af 25. juni 2010 om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger og bekendtgørelse nr. 763 af 24. juni 2010 om egenkontrol med dyrevelfærd). Europæiske regler for hold af landbrugsdyr Generelle regler for hold af dyr I regi af EU og Europarådet er der vedtaget en række regelsæt, der fastsætter generelle krav til de forhold landbrugsdyr skal holdes under i henholdsvis EU og Europarådslande: Rådets direktiv om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (98/58/ EF) og Europarådets Konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (CETS nr. 087). Konventioner og direktiver skal først omsættes til national lovgivning, før de er gældende i de enkelte medlemslande, hvilket typisk sker gennem dyreværnsloven, anden lovgivning eller bekendtgørelser, hvis tilsvarende krav ikke allerede gælder efter national lovgivning. Specifikke regler for visse dyrearter I tillæg til de generelle regler er der vedtaget specifikke regler for visse dyrearter. Det gælder fx EU-regler om slagtekyllinger (Rådets direktiv 2007/43/EF), æglæggende høner (Rådets direktiv 1999/74/EF), svin (Rådets direktiv 2008/120/EF) og slagtekalve (Rådets direktiv 2008/119/EF). Endvidere er der i regi af Europarådet vedtaget regler om bl.a. kvæg (Rekommandation om kvæg T-AP 21/10/1988), svin (Rekommandation om svin T-AP 2/12/2004) og høns (Rekommandation om tamhøns (gallus gallus) T-AP 28/11/1995). Kravene i disse regelsæt er eller bliver typisk indarbejdet i de nationale regler for specifikke dyrearter, som skitseret herover. Regler for økologisk husdyrhold Den økologiske husdyrproduktion er reguleret gennem EU s økologiforordninger. Disse forordninger er umiddelbart gældende i Danmark (dvs. de skal ikke omsættes til nationale regler) og indeholder bl.a. detaljerede krav til hold af dyrene. Sammenlignet med ikke-økologiske produktioner har dyrene typisk mere plads og højere krav til berigelse af det tilgængelige areal, krav om adgang til udendørs arealer, krav om fodring med økologisk foder samt restriktioner vedrørende dyrlægebehandling og procedurer, dyrene må udsættes for hønerne må fx ikke næbtrimmes, og grisene må ikke få klippet haler. Plantedirektoratet (nu NaturErhvervstyrelsen) har udarbejdet en vejledning, der samler og beskriver de gældende regler (vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, juni 2011). Derudover gælder økologiloven (lovbekendtgørelse nr. 416 af 3. maj 2011) forhold som fx autorisation og markedsføring, og Fødevareministeriet har udstedt en bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur mv. (bekendtgørelse nr af 22. december 2010), der bl.a. omhandler krav til import og dokumentation. Den økologiske produktion er underlagt en mere omfattende kontrol end den ikke-økologiske med et årligt kontrolbesøg i alle besætninger, også af opfyldelse af reglerne for dyrevelfærd, og dertil kommer stikprøvekontroller m.m. Da den økologiske produktion er reguleret gennem 12

15 Eksempler på dansk lovgivning, der er mere vidtgående end EU-reglerne Forhold Overblik Danske regler EU-regler Overbrusningsanlæg til slagte svin, søer og gylte De danske regler stiller krav om overbrusningsanlæg til regulering af svinenes kropstemperatur. Tilsvarende krav findes ikke i EU-reglerne. 4 i lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin: I stier til smågrise over 20 kg, avls- og slagtesvin skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, der skal bruges til at regulere dyrenes kropstemperatur. Intet tilsvarende EU-krav. 8 i lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte: For drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Pladskrav til kalve, der holdes opstaldet flokvis De danske regler stiller større pladskrav til kalve over 200 kg levende vægt 3 i bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve (med senere ændringer): Når kalvene opstaldes flokvis, skal der være tilstrækkelig plads til, at de kan vende sig og lægge sig uden hindring. Der skal være et frit gulvareal på mindst: 1,5 m2 pr. kalv på under 150 kg levende vægt. 1,7 m 2 pr. kalv på mellem 150 og 200 kg levende vægt. 1,9 m 2 pr. kalv på over 200 kg levende vægt. Artikel 3, stk. 1, litra b, i Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af minimumskrav med hensyn til beskyttelse af kalve (kodificeret udgave): Når kalvene opdrættes gruppevis, skal hver kalv have et frit areal på mindst 1,5 m 2 for hver kalv med en levende vægt på under 150 kilo, på mindst 1,7 m 2 for hver kalv med en levende vægt på 150 kilo eller derover, men på under 220 kilo, og på mindst 1,8 m 2 for hver kalv med en levende vægt på 220 kg eller derover. fortsættes på næste side 13

16 Forhold Overblik Danske regler EU-regler Krav om smertebehandling ved kastration af smågrise De danske regler stiller krav om smertebehandling også ved kastration inden for grisens første 7 levedøgn, mens der jf. EU-reglerne først stilles krav om smertebehandling ved kastration senere end på 7. dagen. 7 i bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr (med senere ændringer): 7. Kastration af pattegrise kan foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis det sker så tidligt som muligt inden for dyrets levedøgn, og hvis dyret gives smertebehandling. Kastrationen må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Stk. 2. Kastration ved overrivning af væv må ikke foretages. Stk. 3. Foretages kastration efter pattegrisens 7 første levedøgn, skal dyret gives længerevarende smertebehandling. Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af minimumskrav med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave), bilag I, kapitel I, nr. 8, næstsidste og sidste pkt. Ovennævnte procedurer må kun udføres af en dyrlæge eller en person, der er uddannet som omhandlet i artikel 6, og som har erfaring i udførelsen af de anvendte teknikker med passende midler og under hygiejniske forhold. Hvis der foretages kastration eller haleklipning senere end på syvendedagen efter fødslen, skal den altid foretages af en dyrlæge og under bedøvelse og yderligere længerevarende analgesi. (De ovennævnte procedurer er bl.a. kastration af svin, som i alle tilfælde er forbudt at foretage ved overrivning af væv.) Krav til hold af malkekvæg Der stilles i de danske regler en række specifikke krav til hold af malkekvæg. Det gælder bl.a. krav om roterende kobørster, om sygepladser og om kælvningsbokse. Der stilles endvidere detaljerede krav til gangarealer, hvilearealer og underlag. Der findes ikke tilsvarende specifik regulering af malkekvæg på EU-niveau. Lov nr. 520 af 26. maj 2010 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg: 17. Køer skal altid have adgang til mindst én roterende kobørste. Hvis besætningen er på mere end 50 køer, skal der være mindst én roterende kobørste pr. 50 køer. Ved beregning af kravet til antallet af roterende kobørster afrundes til nærmeste hele antal kobørster. Ingen tilsvarende specifik EU-regulering til beskyttelse af malkekvæg. Der findes dog et ældre regelsæt fra Europarådet (Rekommandation om kvæg T-AP af 21. oktober 1988). Kravene heri dækkes af den danske dyreværnslov. Rekommandationen giver endvidere en række anbefalinger fx om brug af sygepladser og kælvningsbokse. 24. Der skal være mindst én sygeplads på bedriften. Hvis besætningen er på mere end 100 køer, skal der være mindst én sygeplads pr. 100 køer. Ved beregning af kravet til antallet af sygepladser afrundes til nærmeste hele antal sygepladser. fortsættes 14

17 Forhold Overblik Danske regler EU-regler 27. Kælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Kælvning kan dog foregå på græs, hvis kvien eller koen har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at den har mulighed for at kælve uforstyrret. Stk. 2. Der skal være mindst én enkeltkælvningsboks på bedriften. Hvis besætningen er på mere end 100 kreaturer, skal der i kælvningsfaciliteten være mindst fire pladser pr. 100 kreaturer, hvoraf mindst halvdelen skal være enkeltkælvningsbokse. Ved beregning af kravet til antallet af pladser i kælvningsfaciliteten afrundes til nærmeste hele antal pladser. For detaljerede krav til gangarealer, hvilearealer og underlag m.m. henvises til hhv. lov nr. 520 af 26. maj 2010 og bekendtgørelse nr. 756 af 23. juni 2010 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg. Pladskrav til søer og gylte i løsdriftssystemer Der stilles krav om større arealer i de danske regler end i EU-reglerne for søer i mindre grupper og generelt for gylte. De danske regler stiller endvidere højere krav til stibredden på det smalleste sted i løsdriftsystemer. 6 i lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte som ændret ved lov nr. 295 af 30. april 2003: Når søer holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være opfyldt: 1) Hvis der holdes til og med 17 søer, skal der for de a) første 4 søer være mindst 2,80 m 2 pr. so, b) næstfølgende 6 søer være mindst 2,20 m 2 pr. so og c) efterfølgende 7 søer være mindst 2,00 m 2 pr. so. 2) Hvis der holdes mellem 18 og 39 søer, skal der være mindst 2,25 m 2 pr. so. Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af minimumskrav med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave), artikel 3, stk. 1, litra b, og stk. 4: b) det samlede frie gulvareal, som er til rådighed for hver gylt efter løbning og hver so, når gylte og/eller søer holdes i flok, skal henholdsvis være på mindst 1,64 m2 og 2,25 m2. Når disse dyr holdes i flokke på færre end seks dyr, bør det frie gulvareal øges med 10 %. Når disse dyr holdes i flokke på 40 eller flere dyr, kan det frie gulvareal nedsættes med 10 % fortsættes fortsættes på næste side 15

18 Forhold Overblik Danske regler EU-regler 3) Hvis der holdes 40 eller flere søer, skal der være mindst 2,025 m2 pr. so. Stk. 2. Når gylte holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være opfyldt: 1) For de første 10 gylte skal der være mindst 1,90 m 2 pr. gylt. 2) For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst 1,70 m 2 pr. gylt. 3) For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,50 m 2 pr. gylt. Stk. 3. I løsdriftssystemer må den enkelte sti ikke på noget sted være smallere end 3 m. 4. Medlemsstaterne sikrer, at søer og gylte holdes i flok i perioden fra fire uger efter løbning til en uge før det forventede faretidspunkt. Den sti, hvor flokken holdes, skal have sider, hvis længde er over 2,8 m. Når disse dyr holdes i flokke på færre end seks dyr, skal den sti, hvor flokken holdes, have sider, hvis længde er over 2,4 m. Trædepude-monitorering Danmark har fastlagt et udførligt kontrolsystem, hvor tilstanden af slagtekyllingernes fødder overvåges på slagteriet. Resultatet bruges til at evaluere velfærden i besætningen og om nødvendigt justere belægningsgraden i besætningens næste hold kyllinger. På EU-niveau er beskrivelsen af kontrolsystemet holdt på et mere generelt niveau. 9, stk. 2, i lov nr. 687 af 22. juni 2011 om hold af slagtekyllinger: Stk. 2. Tilstanden af trædepuder og fjerdragt på de slagtekyllinger, der bliver indleveret på slagteriet, skal overvåges løbende på embedsdyrlægens ansvar. Herudover skal embedsdyrlægen i forbindelse med den kontrol, der udføres efter reglerne om den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum, evaluere resultaterne af inspektionen efter slagtning med henblik på at identificere eventuelle andre tegn på velfærdsproblemer. Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger, Bilag III, pkt. 2: I forbindelse med den kontrol, der udføres i henhold til forordning (EF) nr. 854/2004, skal embedsdyrlægen evaluere resultaterne af inspektionen efter slagtning med henblik på at identificere eventuelle andre tegn på dårlige velfærdsforhold, såsom abnorme niveauer for kontaktdermatitis, parasitisme og systemiske sygdomme på oprindelsesbedriften eller oprindelsesbedriftsenheden. I 11 i bekendtgørelse nr. 757 af 23. juni 2010 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion beskrives mere detaljeret, hvordan kontrollen skal foregå, herunder antal fødder, der skal undersøges, hvordan disse udvælges, hvordan der tildeles point i forhold til skader, samt hvordan der skal følges op på evt. problemer i den pågældende besætning. 16

19 EU-forordninger, gælder de samme regler som udgangspunkt for økologisk produktion i alle EUlande. Hvor kontrollen i Danmark udføres af det offentlige, varetages den i andre EU-lande typisk af private organisationer. Fødevarer, der overholder økologireglerne og er fremstillet og forhandlet af økologikontrollerede virksomheder, kan mærkes økologisk. Det skal fremgå, hvilke af ingredienserne der er økologiske. Færdigpakkede økologiske fødevarer skal desuden mærkes med EU-logoet, et kodenummer for økologikontrolinstansen og angivelse af den geografiske oprindelse af råvarerne. EU-logoet må gerne anvendes på produkter importeret fra lande uden for EU, når der samtidig anføres oprindelse og kontrolnummer tildelt af Kommissionen til kontrolinstanser uden for EU. Danske økologikontrollerede virksomheder kan frivilligt påsætte det røde Ø-mærke med teksten "statskontrolleret økologisk" på de økologiske fødevarer. Private standarder for hold af landbrugsdyr En del af den alternative produktion, hvor der stilles mere vidtgående krav til dyrevelfærd end den danske lovgivnings generelle regler, er ikke økologisk. Disse krav bliver her typisk defineret af de enkelte producenter og/eller virksomheder, der enten selv eller via en tredjepart kontrollerer, om kravene overholdes. Danske standarder På det danske marked for okse-, svine- og kyllingekød har mærket Friland markeret sig med krav, der, som navnet antyder, bl.a. indebærer, at dyrene skal have adgang til udendørs arealer eller holdes på friland. Konceptet har også andre skærpede krav til dyrevelfærden, fx at grisene ikke må halekuperes, og at slagtefjerkræ skal være af langsomt voksende racer. Mærket produceres desuden i en økologisk version og har endvidere Dyrenes Beskyttelses anbefaling, hvilket også fremgår af emballagen. I mælkeproduktionen stiller mærket Lærkevang krav om, at køerne skal på græs om sommeren. Også andre mærker adskiller sig også fra den almindelige produktion. Det gælder fx Dansk Kalv, Bornholmerhanen og Den Go e Gris, hvor dyrene bl.a. får mere plads. Udenlandske og internationale standarder Der findes en række private standarder for dyrevelfærd på det europæiske marked. Der er primært tale om nationale standarder, der er opstået på baggrund af kundekrav, og som bygger videre på EU-regulering og national lovgivning. Initiativet til standarderne kan være taget af producenter, detailkæder, dyreværnsforeninger eller i samarbejde mellem disse. Et eksempel på sådan en standard i den danske svineproduktion er Englandsgrisene, der opfylder de krav, der stilles for at kunne producere til det engelske marked. Her skal søerne være løse fra fravænning til indsættelse i farestalden igen, dvs. de er løse i hele løbe- og drægtighedsperioden. De danske regler stiller først krav om, at søerne skal være løse 4 uger efter løbning (Lov nr. 404 af 26/06/1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte 5), men nogle landmænd med almindelig produktion af svin har dog også søerne løse i hele perioden. Omkring 15 pct. af produktionen af svin i Danmark produceres under Englandsgrise - standarden. I disse år vinder de private standarder især frem på markeder uden for EU, hvor de kan hjælpe til at sikre, at varer, der importeres til EU, herunder Danmark, lever op til en standard, der som minimum følger niveauet i EU-lande. Et eksempel på en global standard, der lægger sig op ad minimumskravene i EU-lovgivningen med henblik på certificering og import til EU er GlobalG.A.P.. I regi af denne standard arbejdes i øjeblikket på at udvide konceptet med en tillægsstandard for mere vidtgående krav til dyrevelfærd. Kontrol med private standarder og koncepter De private standarder kan være med til at skærpe forbrugernes bevidsthed om dyrevelfærd, at skabe bedre vilkår for produktionen samt at skabe mere ensartede konkurrencevilkår mellem landene. 17

20 Private standarder giver mulighed for at stille krav, der rækker ud over lovgivningens minimumskrav, og fx giver en diegivende so større bevægelsesfrihed (foto øverst) end i den almindelige faresti (foto nederst). foto: videncenter for svineproduktion, landbrug & fødevarer 18

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K November 1995 Udtalelse

Læs mere

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005.

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005. Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40090 Bidrag til

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr Det Dyreetiske Råd Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr Det Dyreetiske Råd Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr Justitsministeriet

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Landbrug og dyrevelfærd

Landbrug og dyrevelfærd Landbrug og dyrevelfærd Indhold Landbrug og dyrevelfærd... 3 Husdyravl... 5 Stalde og produktionsforhold... 7 Indsatsen i husdyrbesætningerne... 11 Transport... 15 Slagtning... 16 Love, regler og globalisering...

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472. Lovtidende A 2014 Udgivet den 20. maj 2014 15. maj 2014. Nr. 472. Bekendtgørelse af lov om hold af heste Hermed bekendtgøres lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 8. marts 2013, med de

Læs mere

DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014

DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014 2015 DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014 FORORD 3 1 VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRD 2014 OG ET KIG IND I 2015 4 FAKTA ViDs konference 2014 6 FAKTA Sådan er ViD organiseret 8

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet.

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Af Lykke Wiborg Christensen, december 2012 03 Soen er fastspændt i otte uger 06 Skabt til billig

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2004

Kontrol af dyrevelfærd 2004 Kontrol af dyrevelfærd 4 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyreværn, veterinære lægemidler m.v. Kontrol af dyrevelfærd

Læs mere

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder KAMPAGNE - SLUTRAPPORT Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder BAGGRUND OG FORMÅL Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende markedsføring, herunder bl.a. mærkning og anprisning

Læs mere

Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.

Det er derfor velbegrundet, at Frilandsgrisen anbefales af Dyrenes Beskyttelses. 5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Aut.nr.: Sagsnr.: 1. Generelle oplysninger om virksomheden. 2. Ansøgning

Aut.nr.: Sagsnr.: 1. Generelle oplysninger om virksomheden. 2. Ansøgning ANSØGNING OM AUTORISATION TIL PRODUKTION, BEHANDLING, OPBEVARING, IMPORT, SALG OG EKSPORT AF ØKOLOGISKE PRODUKTER, TIL BRUG FOR DEN ØKOLOGISKE JORDBRUGSPRODUKTION Aut.nr.: Sagsnr.: I skal udfylde alle

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri.

Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri. Produktion af fjerkræ i Danmark og EU Senest opdateret: Januar 2009 Foruden den konventionelle produktionsform, hvor fjerkræet går indendørs og slagtes, så snart det har nået den ønskede vægt, er der også

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Rapport fra underarbejdsgruppen om slagtefjerkræ

Rapport fra underarbejdsgruppen om slagtefjerkræ Rapport fra underarbejdsgruppen om slagtefjerkræ Oktober 2014 (Korrigeret november 2014) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon Rapport fra underarbejdsgruppen om slagtefjerkræ nedsat i

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Februar 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...6 1.1. Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse...6 1.2. Arbejdsgruppens

Læs mere

Hold af kælegrise Januar 2015

Hold af kælegrise Januar 2015 Hold af kælegrise Januar 2015 Kolofon Hold af kælegrise Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen Dyresundhed i januar 2015 Foto: Colourbox og Skyfish Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. Kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-221-00784/Dep. sagsnr. 7598 Den 14. januar 2011 FVM 852 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kvalitetspakken

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED

AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Plantedirektoratet AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Vejledning for landbrugets forsyningsvirksomheder og nonfood-producenter underlagt Plantedirektoratets økologikontrol JULI 2005 Gældende fra den

Læs mere

Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015

Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015 Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015 Revideret udgave april 2015 Kolofon Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015 Denne vejledning

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

code of practice / 2009 regelsæt for danish crowns svine- og soandelshavere

code of practice / 2009 regelsæt for danish crowns svine- og soandelshavere code of practice / 2009 regelsæt for danish crowns svine- og soandelshavere 2 x.x / xxxxxxxxxxxxxxxxxxx udgivet af: Danish crown Fotograf: Claus Petersen Design og tryk: Datagraf 3 indhold Baggrund 4 formål

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 L 167 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Kontor/initialer: Jura m.fl./suro m.fl. Sagsnr.:

Læs mere

i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd

i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2010 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2010 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd 06 2 Definitioner af og holdninger

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere

Løse søer Christensen, Tove; Tveit, Geir; Sandøe, Peter

Løse søer Christensen, Tove; Tveit, Geir; Sandøe, Peter university of copenhagen Løse søer Christensen, Tove; Tveit, Geir; Sandøe, Peter Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen Tilsyn i praksis Pia Westphalen 11-12-2012 Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter Sekretariat nedsat af Energistyrelsen til at varetage opgaver vedrørende administration og koordinering

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekoden er godkendt af Fødevarestyrelsen den 1. juli.2010 Lovmæssige krav er markeret ved en firkantet parentes med henvisning til relevant

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Generel mærkning Foder J. nr.: 2014-22-60-00036 BAGGRUND OG FORMÅL EU s regler om markedsføring 1 af foder er fastlagt med henblik på at sikre forbrugerne reelle oplysninger

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

år vi en Kattelov? Oplægget 4 MinVenKatten Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget

år vi en Kattelov? Oplægget 4 MinVenKatten Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget år vi en Kattelov? Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget Så er der endelig ved at ske noget omkring katteloven og forhåbentlig kan det medvirke

Læs mere

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau.

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau. Fødevarestyrelsen Veterinærrejseholdet 28. februar 2006, senest rev. 18. januar 2013 J. nr. 2010-V4-292-00845 LINA Bødekatalog vedr.: 1. Dyreejeres overtrædelse af reglerne om anvendelse og opbevaring

Læs mere

Om regnskab for økologi. Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol

Om regnskab for økologi. Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol Tilladelse før start side 2 >> Regnskabet side 2 >> Balanceopgørelser side 3 >> Opstilling af balanceopgørelser side 4 >> Dokumentation for

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk MiFID - kommentarer til specialudvalgsnotat om forslag til revision af direktivet om markeder for finansielle

Læs mere

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris?

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011 Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Danish Crown Nordic DC Nordic Friland K-Pack AB Nordic Randers KLS

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta?

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? ? ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? PDF udgave af Myter og fakta på: http://www.okologi.dk/virksomhed/catering/myter_og_fakta Økologisk Landsforening 2007 Hvad er myter? Hvad er fakta? Der knytter

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.XII.2004 C(2004)5260 Vedr.: Statsstøtte nr. N 341/04 - Danmark Medfinansiering af udgifter afholdt af slagterier og forarbejdningsanlæg i forbindelse med overvågning

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51,

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Referat af møde 3/2013 i Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion

Referat af møde 3/2013 i Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion NaturErhvervstyrelsen Økologi & Landbrugsloven Den 15. juli 2013 Sagsnr.: DANPED/AFF Dato: 22. maj 2013 Referat af møde 3/2013 i Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion Tilstede: Fra erhvervet:

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet.

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet. Danmarks Fiskeriforening / Danske Fiskeres PO, Skagen PO, Pelagisk PO, Kystfiskerudvalget, Landsforeningen af Fiskesorteringer og Samlecentraler, Foreningen af offentlige fiskeauktioner i Danmark, Danish

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Import af økologiske produkter

Import af økologiske produkter Plantedirektoratet Import af økologiske produkter Vejledning for landbrugets forsyningsvirksomheder og nonfood-producenter underlagt Plantedirektoratets økologikontrol November 2005 Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Retteblad nr. 2 af 15. september 201 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 201, februar 201 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere