retail bulletin Bruno Christensens November 2013 Når magien mangler er der kun prisen der tæller! Vil showrooms erstatte den sælgende butik?

Transkript

1 Bruno Christensens November retail bulletin Digitale medie - Hvorledes vil de påvirke salget? Vil showrooms erstatte den sælgende butik? Netto vil åbne flere butikker Når magien mangler er der kun prisen der tæller! Peter Høgsted skal genskabe troen på Coop som Danmarks største og mest lønsomme detailhandelsvirksomhed. Kan han det? Får han lov til det? Hvem vinder og hvem taber kampen om dagligvaremarkedet? - Læs her om de 21 spørgsmål og svar, der giver et godt billede af de ændringer, der kan forventes, og ikke mindst hvilke kæder, der i de kommende år forventes at sætte dagsordenen, som alle øvrige vil tilpasse sig. Dagligvarekæderne i Danmark beskyldes for at tænke kortsigtet, samtidig med at de store dagligvareaktører ikke finder industrien innovativ. Verdens største Walmart udviklede tilbage i 1990erne et partnerskabsprogram med P & G, der fortsat bør inspirere alle øvrige. Hvorfor vil Outletcentre i Danmark aldrig blive den store succes? Planerne er mange for nye outlet- Centre, men virkeligheden viser, at det danske detailhandelsmarked ikke er en god investering for denne type af centre Hvorfor ikke?

2 November 1 Peter Høgsted skal give Coop ny dynamik. Kan han det Får han lov til det? Forventningerne er store til den nye topleder i Coop. Peter Høgsberg kommer med en god og bred detailhandelserfaring i bagagen. Han har erhvervet sin erfaring fra henholdsvis Ikea og engelske Kingfisher. Peter Høgsberg er ikke bange for at gå helt nye veje, og han er kendt for at være utraditionel i sin måde at tackle udfordringerne på. Set i lyset af de store forventninger vil vi kunne forvente en række tiltag, der har til formål at synliggøre, at Coop har fået en ny ledelse. Hvor meget skal der til for at fastholde motivationen ude i butikkerne? Er der nye millioner til investering i nedslidte butikker? Hvor langt rækker tålmodigheden hos FDB? Peter Høgsberg vil have succes, og han er ganske afgjort ikke en administrator, men derimod snarere en iværksættertype, hvor tålmodigheden har trange kår. Naturligvis kan Coop udbygge sin position på det danske dagligvaremarked, og naturligvis kan lønsomheden forbedres. Spørgsmålet er blot hvorvidt den dynamiske købmand får lov til at overtrumfe politikeren og systemet? Ingen tvivl om, at vi de næste 12 måneder vil se flere aktiviteter ude i butikkerne end vi har set de forudgående 5 år. H & M er på vej med nyt sortiment på sportsområde Mærket S vil i løbet af kort tid blive et nyt brand, som vi skal til at forholde os til. Det er H & M, der nu bebuder lanceringen af et helt nyt sortiment indenfor sportstøj og tilbehør. Med 3000 butikker globalt vil et hvilket som helst nyt produkt skabe ravage i alle brancher, og i dette tilfælde må sportskæder som Intersport, Sportmaster, Din Sportspartner og Stadium vurdere, hvilke modtræk de kan finde på. H & M sætter fokus på innovationen, og det er et vigtigt budskab til enhver detaillist, der har planer om at gøre det samme i morgen, som man gjorde i går. Innovation er forskellen på de, der går frem, og de, der står tilbage uden de loyale kunder. Måske bør vi erindre os Einsteins ord: Kreativitet er vigtigere end viden.

3 November 2 Burberry mister topchef til Apple Angela Ahrendts er navnet på den kvinde, der de seneste otte år har revolutioneret Burberry. Omsætningen er mere end fordoblet. Aktiekursen er tredoblet, og vigtigst af alt: Burberry fremstår i dag som et af verdens mest beundrede luksusbrands. Angela Ahrendts skal til Apple, hvor hun skal have ansvaret for Apples detailbutikker og online salg. Apple er verdens mest værdifulde brand, der alene siden 2012 har øget sin værdi med 28%. Angela Ahrendts overtager en butikskæde, der er kendt for at have det største salg i verden pr. kvm. Hvis vi kombinerer Apples nuværende brandværdi med de holdninger og erfaringer, som Angela Ahrendts medbringer, bør vi forvente noget ekstraordinært, der atter vi få verden til at gå bagover i beundring over Apple, og de produkter, der hidtil har domineret markedet. Apple er verdensmester i innovation, og inspirerer som sådant resten af verdens detaillister. Showroom vil ikke erstatte rigtige butikker Eurostat viser ifølge en ny rapport, at Danmark sammen med Sverige er blandt de mest e-handlende i Europa. På denne baggrund har A & B Analyse offentliggjort en rapport, der konkluderer, at flere og flere produkter fremover vil blive præsenteret i showroom, og derefter solgt via nettet. Konsekvensen af denne udvikling vil af nogle blive udlagt som om, at vi som forbrugere vil opleve, at traditionelle butikker erstattes af showroom. Steder hvor vi blot ser varerne for derefter at gå hjem og køber varerne via nettet. Ingen tvivl om, at der sker mange ting i øjeblikket i kølvandet på udbredelse af den nye teknologi, men det vil være for sensationspræget at udnævne showroom til at være den nye tids indkøbssteder. Internettet har sine begrænsninger, og de store væksttal, som vi ser i dag fra FDIH Foreningen af Internet Handel forventes at kulminere omkring , hvorefter udviklingen stabiliseres og følger samme udvikling som øvrige salgskanaler. Som forbrugere med vore sociale gen vil vi ikke undvære de oplevelsesrige butikker. Nemlig.com skaber ikke forbrugerrevolution Torsdag den 31. oktober lancerede den internetbaserede dagligvarebutik nemlig.com at de nu ville tilbyde 1200 varenumre til samme priser som Netto. Alle medier kastede sig over nyheden, og TV2 ønskede at gøre det til en forbrugerrevolution. Jeg havde fornøjelsen at blive spurgt såvel af TV2 News, hvor der var tale om direkte TV, som af TV2 Nyhederne, hvor indslaget blev båndet. TV 2 Nyhederne ønskede ikke at bruge mine udtalelser omkring dagens nyheder, idet jeg gav udtryk for, at nyheden hovedsageligt bestod af varm luft og slet ikke kunne bære den sensation, som TV2 gerne ville gøre det til.

4 November 3 Hvem vinder og hvem taber kampen om de danske dagligvareforbrugere? 21 spørgsmål og svar, der giver et i nogenlunde præcist billede af, hvad der vil ske i dansk detailhandel og specielt i dagligvarehandelen i de kommende år. Forventningerne er baseret på mere end 47 års erfaringer som aktiv analytiker og rådgiver for detaillister i og udenfor Danmarks grænser. Hvor længe vil discountbutikkerne fortsætte med at erobre markedsandele? Det forventes at hovedparten af dagligvarer uanset kædenavn vil blive solgt til de priser, der er gældende for samme produktkategori i discountbutikkerne. Med andre ord vil 85% af alle dagligvarer blive solgt til samme pris nemlig det niveau, der er gældende i discountbutikkerne. Discountkæderne vil fortsætte deres fremmarch i såvel antal som i vundne markedsandele nogle år endnu. Det forventes først en afmatning i antal ny åbninger efter Discountkæderne vil i 2020 tegne sig for 45-50% af det totale dagligvaresalg. Hvilke kæder vinder discountkrigen? Det forventes at Netto også i 2020 vil fremstå som den største discountkæde i Danmark. Rema vil fortsætte med at rekruttere butiksledere, der gerne vil have et selvstændigt job med mulighed for en god indtjening. Rema vil derfor også fortsætte med at øge antallet af butikker frem mod Lidl har i dag branchens bedste butiksnet. Der er tale om store overskuelige butikker. Vareudvalget er på visse områder tilpasset det danske marked. Det forventes ikke at Kiwi kommer til at spille nogen rolle uanset at man får etableret nye butikker. Kiwi har ikke et koncept og en gennemslagskraft, der kan matche de øvrige discountkæder. Lidl har succes og fremgang overalt i Europa, og det forventes også at kæden fortsat vil markere sig med åbning af nye butikker. Vinderne bliver Netto, Rema og Lidl med Aldi som outsider. Hvorfor udvider dagligvarebutikker med discountsortiment Alle dagligvarebutikker i Danmark er udsat for så hård en priskonkurrence fra de fremstormende discountbutikker, at man ikke har råd til andet end at tilbyde butikkens kunder et tilsvarende sortiment baseret på samme prisniveau som det, der er gældende for discountbutikkerne. Dagligvarebutikkerne udvider med discountvarer for at kunne fastholde kunderne. Kun et fåtal af danske dagligvarebutikker uden for de største byområder kan overleve uden at tilbyde forbrugerne et discountsortiment.

5 November 4 Hvorfor øger discountbutikker med øget serviceniveau og ferskvarer Discountbutikkerne har opbygget deres attraktivitet omkring lave priser for et begrænset vareudvalg af de mest købte produkter. I takt med udviklingen i samfundet har forbrugerne fået nye behov, der bla. kan relateres til ferskvarer. Discountbutikkerne har hos størsteparten af forbrugerne opnået en tillid, der gør det muligt at sælge andre produkter end de gængse discountprodukter indenfor tør-kolonial. Discountbutikkerne udvider deres vareudbud med flere ferskvareprodukter for at fastholde kunderne, og derved forhindre at disse efterfølgende behøver at aflægge besøg i det større supermarked. Hvorfor sker den største innovation i discountbutikkerne Discountbutikkerne ejer i dag 45% af det samlede dagligvareforbrug og det er stigende. Discountbutikkerne ejer det billigste distributionssystem. Discountbutikkerne har i kraft af det begrænsede vareudvalg den største indkøbsstyrke for de nævnte produkter. Discountbutikkerne har hver uge besøg af mere end halvdelen af den danske befolkning. Discountbutikkerne er de, der er bedst til at innovere, og forklaringen er den enkle, at man i kraft af den store omsætning har de bedste muligheder for at skabe mersalg. Hvilke af discountkæder vil tiltrække de bedste købmænd? Rema vil ganske afgjort tiltrække de bedste købmænd, individualister og iværksættere i kraft af den model man her arbejder ud fra. Hver enkelt Rema butik har sin egen købmand, der har indskudt en kapital for at få mulighed for at drive butikken. Rema købmændene føler sig som selvstændige, og kan hver især høste belønningen af deres indsats i form af et større økonomisk udbytte. Motivationen hos Rema købmændene er større end den man kan opnå hos de butikschefer, der er ansat i de øvrige discountkæder. At være leder i en discountbutik er ikke et af detailhandelens prestigejobs. Det er derimod jobbet som Rema-købmænd, der griner hele vejen til banken. Vil Coop og Dansk Supermarked fortsætte med at erobre markedsandele fra købmændene? De danske købmænd Superbest og Spar har gennem de senere år mistet såvel dynamik som handlekraft, hvilket må tilskrives samarbejdsproblemer kæderne imellem og i forholdet til grossisten Dagrofa. Dagrofa har hidtil haft Skandinavisk Tobak og KFI som ejere. Ejerskabet vil fremover være hos Norges Gruppen. Konsekvensen heraf vil være, at danske købmænd skal tjene norske kapitalinteresser og følgelig styres fra Norge. Dagrofa har gennem de senere år opkøbt en række supermarkeder fra selvstændige købmænd, hvilket betyder, at Norges Gruppen ved ejerskabet af Dagrofa samtidig bliver ejere af en større supermarkedskæde. De selvstændige danske købmænd er en uddøende race, og derfor må vi forvente, at gruppen som helhed mindskes år for år. Det forventes at Coop og Dansk Supermarked fortsat vil erobre markedsandele fra købmændene.

6 November 5 Vil Dansk Supermarked være i stand til at indtage positionen som Danmarks største? Coop er i kastet ud i en ledelsesmæssige krise, der nåede sit højdepunkt, da man i sommeren afskedigede den administrerende direktør. Ny direktør i Coop Peter Høgsted bliver mødt med forventningerne om at kunne skabe ny fremgang og vækst for Coop. Det vurderes at hans personlige gåpåmod og ukonventionelle tilgang til udfordringen vil skabe ny motivation i butikkerne, der i sidste ende vil blive omsat til større salg. Coop er ledelsesmæssigt ikke på samme niveau som Dansk Supermarked, der i dag har en ny internationalt orienteret ledelse. Det anses for sandsynligt, at Dansk Supermarked i de kommende år vil vokse mere og hurtigere end Coop uden dog at overgå Coop. Det forventes at Dansk Supermarked vil nærme sig Coop, men ikke vokse sig større end inden Vil handel via nettet få nogen betydning for salget af dagligvarer? Dagligvarer solgt via nettet forventes ikke at spille nogen større rolle i det samlede distributionsmønster. De store aktører - Coop og Dansk Supermarked - vil hver på deres side udvikle deres eget netsalg, og for dem begge gælder det, at de vil sætte alt ind på, at få kunderne til at besøge de fysiske butikker fremfor at handle via nettet. Nemlig.com lancerer historien om, at de fremover vil matche Nettos priser. Det vurderes ikke at Nemlig.com på afgørende vis vil ændre billedet. Nethandelen med dagligvarer forventes ikke at overstige 10% Vil vi se mobile dagligvarebutikker i provinsen? Efterhånden som butiksnettet bliver mere og mere grovmasket vil vi se flere og flere butiksløse samfund. I kølvandet på butikslukningerne vil der opstå nye forretningsmæssige muligheder, og en af disse kan være en kæde af mobile dagligvarebutikker efter samme princip som Hjem-Is bilerne. Det vil være sandsynligt, at vi inden 2020 vil se lanceringen af et koncept inden for dagligvarer, der er baseret på omkringkørende salgsvogne. Vil Norgesgruppens køb af Dagrofa ændre konkurrencesituationen? Norgesgruppen har gennem flere års samarbejde med Dagrofa om Kiwi-konceptet indhentet viden om det danske dagligvaremarked. Hvad man ikke har, er erfaring i, at skulle tilfredsstille danske købmænds ønsker om øget konkurrenceevne. Direktør for Norges Gruppen Tommy Korneliussen mener at købmændene skal blive bedre til at smile og til at give service, og udtaler seriøst, at dette er nøglen til at slå Coop og Dansk Supermarked. Det forventes ikke, at Norgesgruppen kommer til at ændre købmændenes situation. Det vil fortsat være købmændene der taber markedsandele, og det vil Norges Gruppen ikke kunne ændre uanset hvor meget man får købmændene til at smile.

7 November 6 Vil selvstændige danske købmænd etablere ny grossistvirksomhed inden 2020? Norgesgruppen vil via sit køb af Dagrofa blive købmændenes grossist. De danske købmænd forventer bedre indkøbsbetingelser og lavere priser, hvilket alt andet lige vil gøre dem mere konkurrencedygtige i forhold til de egentlige discountkæder. I det omfang at Norgesgruppen ikke kan leve op til købmændenes forventninger, vil vi med stor sandsynlighed se en udbrydergruppe blandt købmændene, der vil etablere eget indkøbsselskab og derved i praksis danne en ny grossistvirksomhed. Forventningerne vil være, at vi inden år 2020 har set dannelsen af en ny indkøbsforening eller grossistvirksomhed til varetagelse af købmændenes interesser. Vil der ske en tilgang af nye selvstændige købmænd til branchen? Det mest indlysende svar vil være Nej. Men ser man bort fra de økonomiske muligheder for at blive selvstændig detaillist, og den generelle udvikling i samfundet, der reducerer antallet af selvstændige detaillister. Er der begyndende tegn på en udvikling, hvor flere unge mennesker fravælger funktionærjobbet til fordel for, at få foden under eget bord, og i den forbindelse også beskæftige sig med handel. Forventningerne vil være, at der inden 2020 er sket en mentalitetsændring i befolkningen, hvor det at være individualist og eje sin egen virksomhed atter bliver in. Vil dagligvarekæderne udvide deres sortiment med flere egne mærker Meget tyder på, at vi i de kommende år vil se en udvidelse af antallet af produkter specialfremstillet til kæderne. Årsagen hertil skal findes i kædernes behov for at differentiere sig fra konkurrenterne, og på denne måde undgå en direkte konfrontation på prisen. De fleste dagligvarekæder vil vælge at udvide med produkter til en lavere pris end den tilsvarende mærkevare. Nogle få kæder som eksempelvis Føtex og Bilka vil vælge at tilbyde kunderne produkter i en bedre kvalitet og til en højere pris end mærkevaren. Sammenfattende vil forbrugerne se flere af kædernes egne mærker på hylderne. Vil mindre danske fødevareproducenter få mere plads på hylderne i dagligvarebutikkerne? Den generelle udvikling i samfundet går mod flere lokalt-producerede fødevarer, hvilket naturligt medfører helt nye afsætningsmuligheder for de mindre og mellemstore danske fødevareproducenter. Forventningerne vil være, at de større danske dagligvarekæder forlader princippet om kun at sælge produkter, der er på hylderne i alle kædens butikker over hele landet. En optimering af de mange muligheder, der er for at differentiere butikkerne, vil medføre en vis grad af decentralisering af indkøbsfunktionen til fordel for den enkelte butik og dens muligheder for at udnytte det lokale marked. De mindre fødevareproducenter står foran en periode med gode muligheder for at kunne afsætte deres produkter i butikker tilhørende en landsdækkende kæde.

8 November 7 Vil gældende planlov blive liberaliseret inden 2020? Så længe Miljøministeren bærer navnet Auken vil den nuværende Planlov eksistere i den form vi kender den i dag. Vurderingen vil være at en borgerlig regering uden afgørende indflydelse fra det Konservative Folkeparti vil følge de anbefalinger, der kommer fra Produktivitetskommisionen, der i øvrigt er lig med de anbefalinger, der i mange år forud er kommet fra OECD økonomerne, nemlig at Planloven forhindrer etablering af flere nye lavprisvarehuse, hvilket ifølge de pågældende økonomer ville give en øget produktivitet med lavere forbrugerpriser til følge. Det forventes at en borgerlig regering vil beskære Planloven i en sådan grad, at den ikke længere har nogen betydning - senest i Har lukkeloven udelukkende været til fordel for lavprisvarehuse og butikscentre? Det faktum at vi ikke længere har en lukkelov har medført ændringer i detailhandelen, hvor markedsandelene er skiftet fra søndags-lukkede butikker til søndags-åbne, og hvor de større butikscentre har tiltrukket kunder og omsætning på bekostning af bymidtens specialbutikker. Ser vi os omkring i provinsen er der mange eksempler på at mindre butikker har opnået store salgsmæssige fordele ved at holde deres butikker åbne om søndagen, hvilket ikke mindst kan tilskrives den ekstra opmærksomhed, der er blevet om de søndags-åbne butikker. På kort sigt vil de ekstra lønomkostninger hos de fleste ikke blive opvejet af øget salg På lang sigt derimod er slaget om åbningstiderne et spørgsmål om at vinde markedsandele. Lukkeloven er og bliver til fordel for størsteparten af de butikker, der holder åbent om søndagen. Vinderne er bl.a. discountbutikkerne. Taberne er de søndags-lukkede butikker. Vil gågaderne overleve konkurrencen fra centrene? Gågaderne i de 25 største byer i Danmark vil overleve konkurrencen fra de nye centerdannelser, der er beliggende udenfor bymidten, men det vil ikke ske uden sværdslag, og resultatet vil blive en ændret gågade i forhold til i dag. De danske gågader er de fleste steder et billede af det detailhandelsudbud, som vi alle kender. I dag er dagligvarebutikkerne væk fra gågaden. Det samme gælder møbler og alt til boligen og hvidevarer. Elektronikbutikkerne er blevet store varehuse, der er placeret uden for bymidten ved siden af de kæmpestore legetøjs- og sportsudstyrsbutikker. Bymidten og dermed gågaden er i færd med at udvikle sig til, at blive udfyldt af cafeer, tøjbutikker, skobutikker, optikere, smykkebutikker o.l. Det vil være nødvendigt at nytænke gågaden, og i så henseende må man fokusere på forannævnte, der er de aktuelle årsager til, at gågaden mister omsætning. De tilbageblevne butikker er ikke målet for familiens søndagsudflugt. Det er derimod centrene. Gågaderne kan overleve i de byer, hvor de folkevalgte politikere prioriterer shopping miljø på niveau med skoler, børnehaver, ældrepleje m.m. Det vil ikke ske alle steder, og derfor vil nogle af de store og mellemstore provinsbyer kunne imødese en butiksløs bymidte. Gågaderne vil undergå store forandringer, og i nogle byer vil de blive butiksløse. Forventningerne vil være, at gågaderne vil overleve i de 25 største byer i Danmark. Dagligvarebutikkerne vil være en gevinst for bymidten under forudsætning af, at der er tilfredsstillende adgangs- og parkeringsforhold.

9 November 8 Vil der opstå butiksløse samfund i Danmark? Ja der er ingen tvivl om, at vi allerede har butiksløse samfund, og flere vil følge efter. Mange mindre bysamfund har i dag en dagligvarebutik, der udover dagligvarer også tilbyder services, der tidligere blev varetaget af posthus og apotek - eller pakkeindleveringssted. Der er butiksløse samfund i dag i, og der vil blive flere af samme slags i årene frem mod Vil grænsehandelen fortsat være et problem i 2020? Grænsehandel eksisterer overalt i den frie verden, og vil uden tvivl fortsætte med at eksistere. Butikkerne syd for den danske grænse vil fortsat eksistere, og danske forbrugere vil fortsætte med at køre til Flensborg for at fylde bagagerummet. Fra tid til anden vil der fra politisk side blive talt med store ord om behovet for sænkning af danske afgifter osv.. Forventningerne er, at der altid vil eksistere handel over grænserne, og landenes forskelligartede afgiftssystemer vil gøre det muligt at sælge samme produkt til forskellige priser. Vil vi se nye samhandelsformer mellem kæderne og mærkevareproducenterne? Sandsynligheden taler for, at begrebet stordrift i de kommende år for en del kæder i dagligvarehandelen får en helt ny betydning, idet den kendte indkøbsform med centrale indkøbere, der kan bestemme alt, tilhører en tid, hvor alt gik ud på at masseproducere og massesælge. I dag er der et langt større behov for at individualisere produktion og salg, og dette vil medføre en ny kædeorganisation med decentralisering af visse indkøbsfunktioner. På kort sigt vil vi ikke se ændringer i samhandelen mellem mærkevareproducenter og kæder, men på lang sigt vil vi med stor sikkerhed se nye organisationsformer, hvor indkøbet rykker meget tættere på såvel butik som kunder. Digitale medier vil finde sit naturlige leje I dag findes der tre udbydere indenfor området online køb af fastfood og sushi Just-Eta, E-takeway.dk og Hungry DK. De melder alle tre om tocifrede væksttal, og tror på en fortsat vækst indenfor dette forretningsområde. I storbyerne vil der blandt de unge være et marked for denne type af salg. Kommer vi ud i de mellemstore og mindre provinsbyer er kundemassen ikke stor nok. Konklusionen er den, at de digitale medier i årene fremover vil indtage en naturlig plads i det samlede afsætningsbillede, men nogen revolution bliver der næppe tale om. De oplevelsesrige spisesteder vil fortsat være prioritet nr. 1.

10 November 9 Partnering skal give økonomiske fordele i dag Danske detailkæder er generelt ikke særligt gode til at samarbejde. De tænker og optræder for Kortsigtet, og har fokus på at opnå ensidige gevinster, og ikke på hvordan man sammen kan skabe værdi for begge parter udtaler Lars Esbjerg, der er lektor ved Aarhus Universitet. Lars Esbjerg har uden tvivl ret, når man fra skrivebordet i ro og mag kan anlægge en teoretisk analyse. I den virkelige verden er der ikke ret mange detaillister og kædeledere, der kan tillade sig at tænke på andet end egne gevinster, og kun et fåtal har råd til at tænke langsigtet. Lars Esbjerg drager sammenligninger til England, hvilket kan være meget naturligt. Men uvæsentligt er det ikke, at engelsk dagligvarehandel aldrig på samme måde som danske dagligvarekæder er blevet presset af discountbutikkerne. Dansk dagligvarehandel er mere sammenligneligt med Tyskland end Englandhvad angår konkurrenceniveau i dagligvarehandelen. Det var tilbage i 1980erne at købmand Sam Walton på en fisketur med øverste chef for P & G fødte Ideen til en ny form for samarbejde mellem de to giganter. Samarbejdet skulle i praksis udmøntes i udveksling af data, således P & G som leverandør blev bedre til at sikre de rigtige produkter til de rigtige butikker med de lavest mulige omkostninger. Walmart-P & G partnerskabet blev en model for resten af verden, og har siden da udviklet sig på mange andre områder. Aldi øger markedsføring og salg af mærkevarer. Dansk Supermarked efterlyser mere innovation fra mærkevareleverandørerne, der svarer igen ved at bede om bedre forhold vedrørende lancering af nye produkter. Begge parter detaillister og mærkevareleverandører skal på en og samme tid tænke såvel kortsigtet som langsigtet. I Dagligvarehandelen er det hver eneste dag kampen om det næste butiksbesøg det gælder, og derfor skal partnering-begrebet have som målsætning at give synlige økonomiske fordele straks. Et partnerskab mellem leverandører og detaillister er ikke at betragte som en vennetjeneste, og kan derfor kun fungere så længe, som der er økonomiske fordele for begge parter. Ingen kan forlange, at den enkelte kæde skal tænke i fordele for hele branchen. Derfor bliver enhver beslutning og handling truffet ud fra en ensidig vurdering. Sådan er det og sådan må det være. Partnering er forretning! Bilka future store sætter nye standarder Bilka er på vej med en helt ny udgave af et lavprisvarehus. Bilka future store åbner først i Vejle, hvorefter ændringerne implementeres i de øvrige Bilka 'er. Flere spændende fødevarer i Bilka fra danske fødevareproducenter og resten af verden. Innovationen sker og den sker når og hvor det kan betale sig. Bilka Future store kan blive det oplevelses-center, som vi har ventet på i mange år.

11 November 10 Netto kæde med internationalt format 1250 Netto butikker skal årligt øges med nye, og på den måde vil udviklingen i de næste mange år være præget af en vækst-kultur. De europæiske markeder, hvor Netto er i dag Polen Tyskland Sverige indeholder et betydeligt vækstpotentiale for Netto. Hertil kommer en række nye markeder i Europa. Netto har et koncept med et internationalt format. Størrelsen af den fremtidige succes afhænger af ledelsens evne til at innovere indenfor butiksoplevelser og fødevarer. Netto er fyrtårnet i dansk dagligvarehandel. Flere sindssygt suveræne oplevelser Hvis man tilhører den gruppe af forbrugere, der gerne vil opleve besøget i supermarkedet som en inspirerende oplevelse er der ingen tvivl om, at man skal investere i en rejse til USA. Her fornægter salgsglæden og entusiasmen sig ikke, når det gælder om at skabe magiske øjeblikke for kunderne. Amerikanske kæder som Whole Food, Wegmanns, Diebergs, Publix m.fl. er blandt verdens bedste, når det gælder evnen til at give de besøgende oplevelser, som de aldrig glemmer. I Danmark har vi set hvorledes Bahne er brudt ud af det traditionelle isenkram-mønster og skabt et helt nyt bolig-universe. Senest har Inspirationskæden med nye butikker i Hillerød og Sønderborg taget afsked med tidligere tiders butiksinteriør domineret af gule tilbudsskilte. Nu kommer Bilka future Store, hvor der satses på at give forbrugerne helt nye og anderledes fødevareoplevelser. Bilka har det hele lidt til og meget mere. Bilka har potentiale til at skabe flere, større og bedre butiksoplevelser end nogen anden dansk butikskæde. Meget tyder på, at vi står foran en helt ny periode i dansk detailhandel, hvor man ikke længere taler om oplevelser på det teoretiske plan, men derimod vil se, smage, dufte, høre og føle de nye tiltag i butikkerne. Discount har vi kendt i Danmark siden slutningen af 1970erne. Elektronisk handel er vi i færd med at opleve i øjeblikket, hvor vi fortsat ser en vækst. Det nye i detailhandelen bliver butikker, der satser på at overvælde forbrugerne med sindssygt suveræne oplevelser, således som Steve Jobs formulerede det, da han satte gang i projektet med at lave Apple butikker. Der bliver øget efterspørgsel efter kreative købmænd, der har en passion for at give butikkens kunder sindssygt suveræne oplevelser. Bilka, Inspiration og Bahne kan sammen med Louis Vuitton, Gucci og Prada være dem, der inspirerer andre til at gå i samme retning.

12 November 11 En nål i høstakken måske kan det blive noget stort Alle bruger store dele af dagen på at lede efter den ide, der kan gøre forskellen mellem det ordinære og det unikke. De største forandringer i verden sker i øjeblikket på det teknologiske område, hvor intet menneske er i stand til at sige, hvad det næste store bliver. Alle er dog enige om, at vi kommer til at opleve flere og større ændringer end vi i øjeblikket kan fatte. Jagten på den berømte nål i høstakken er en helt afgørende disciplin for alle virksomheder, der har ambitioner om, at ville spille en betydende rolle i de kommende år. Der er flere muligheder end nogensinde tidligere. Forudsætningen for at kunne optimere på de mange muligheder er en målrettet vedvarende indsats. Der skal være en stærk tro på, at det gode købmandskab og dynamiske salgsarbejde skaber flere lønsomme og begejstrede kunder end de sædvanlige gule prisskilte. Jagten på at finde Nålen i høstakken er en daglig udfordring. For mange danske hoteller evner ikke at tjene penge Alle taler om hvor positivt hotelmarkedet udvikler sig baseret på væksten i antal solgte værelser. Kun de færreste berører emnet indtjening. Måske fordi den ikke er tilfredsstillende. Det faktum, at man med en vækst i antal solgte værelser ikke ser en tilsvarende øgning i indtjeningen, kan forklares ved to ting. Dels sælger hotellerne deres værelser igennem bookingportaler, der opkræver en afgift for at formidle salget, og dels har ikke alle hoteller været i stand til at justere omkostningerne til den lavere indtjening på værelsessalget. Samtidig skal man også medtage i billedet, at der er stor forskel på at drive hotel i Købehavn contra provinsen. Der vil være behov for at kunne gøre brug af en langt mere fleksibel bemandingsordning, således at man på det enkelte hotel bruger lønkroner ud fra behovet, og ikke som i dag, hvor lønkronerne er en fast omkostning. I detailhandelen er den næste store ting: OPLEVELSER. Meget peger i retning af, at hotelbranchen skal opprioritere samme begreb i form af mere service, og herunder nytænke hele konceptet omkring møder og konferencer. Den danske hotelbranche har på lige fod med alle øvrige brancher i erhvervslivet behov for at tænke anderledes. Der skal også her ledes efter Nålen i høstakken. Et godt råd, der altid virker: Giv kunderne sindssygt suveræne oplevelser, og gem bort de gule prisskilte.

13 November 12 Outlet centrene kommer men overlever de også? Ringsted har et rigtigt outlet center efter international model. City 2 i Taastrup får et nyt outletcenter i Kolding vil meget gerne have et outletcenter inde midt i byen. Billund vil også gerne åbne et outletcenter. Factory outlets er en USA-opfindelse, og er konceptmæssigt baseret som et udsalg fra producenter af sidste sæsons mode til nedsatte priser. Factory outlets placeres km fra de nærmeste forhandlere. Ingen af disse kriterier vil være opfyldt i Danmark, og på den baggrund kan man stille spørgsmål ved selve konceptet. Bliver de danske outlets mere og andet end discountbutikker, og vil disse kunne overleve en skærpet konkurrence fra den øvrige detailhandel og nethandel? I Ringsted Outlet center er en tredjedel af centrets butikker fortsat ikke udlejet. Danmark er et lille land med et tæt butiksnet, hvilket taler imod outletcentre med de stærke internationale mærkevarer som førende lejere. Outletcentre i Danmark er ren discount, og som sådant spås de ikke nogen særlig glorværdig fremtid tværtimod. Købmændene vil ikke have flere dagligvarebutikker De danske købmænd - repræsenteret ved DSK - udtaler via formanden købmand Lisbeth Dalgaard, at kommunalpolitikerne skal holde igen med at give tilladelse til åbning af nye dagligvarebutikker. Lisbeth Dalgaard mener der gives tilladelse til at åbne for mange dagligvarebutikker i kommunerne. Lytter man til økonomerne i OECD og Produktivitetskommisionen så er budskabet til politikerne: Sørg for endnu mere konkurrence, således danskerne kan få lavere priser på dagligvarer. Dansk dagligvarehandel i 1950erne og 1960erne var uden kæder og uden ugens tilbud. Et af de vareområder, som købmændene havde en god fortjeneste på at sælge, var den friskbrændte kaffe. Af samme grund kæmpede DSK imod indførelsen af vakuumpakket kaffe, idet man vidste at købmændenes fortjeneste herved ville blive beskåret. Det er mere end 50 år siden. Kan købmændene holde til at gå imod den naturlige udvikling med åbning af flere dagligvarebutikker? Konkurrence er godt bare det ikke er hos os! Udviklingen viser at vi får mange flere dagligvarebutikker end vi har i dag, og de vil tilbyde et begrænset vareudvalg til discountpriser.

14 November 13 Vi venter på det amerikanske opsving Analytikerne fra Danske Bank giver i magasinet Investering udsendt i oktober en vurdering af den økonomiske situation i USA. Meldingen lyder: Det går fremad. Ifølge økonomerne skal vi derfor i begyndelsen af første kvartal 2014 se mere tydelige tegn på et kommende amerikansk opsving. Når det amerikanske opsving for alvor er slået igennem, vil vi alle registrere det i form af ny tro på fremtiden med deraf følgende øget investeringslyst. Vi danskere er dejlige optimister For mange danske forbrugere er den økonomiske krise overstået. Boligmarkedet er i bedring, og huspriserne viser de fleste steder i landet en opadgående tendens. Forbruget er stigende til trods for at forbrugertilliden faldt en smule i september. Jo højere humøret er jo mere køber vi, og jo bedre bliver den samlede økonomi. Nærlæser man derimod Jyllands Postens Økonometer, der er baseret på 11 nøgletal, får man et mere afdæmpet billede af den økonomske udvikling. Intet er sikkert endnu. Vi har ingen garanti for, at alt atter er på rette vej. Medens vi venter, gælder det om at fastholde fokus: Vedblive at nedbringe omkostningerne, samtidig med at salgs- og markedsføringsindsatsen fastholdes på højest mulige niveau. På trods af alle de økonomiske nøgletal er der en klar tendens at spore i danske fødevarebutikker. flere og flere forbrugere efterspørger bedre kvalitet og mere service. Et godt råd: Tag udgangspunkt i optimismen, og sørg for at dine kunder hver eneste dag får den optimale kvalitetsoplevelse. Sælg gode oplevelser. Med venlig hilsen Bruno Christensen * Næste retail bulletin udsendes i januar 2014