OMKLASSIFICERING AF VEJE I NÆSTVED KOMMUNE

Transkript

1 Bilag til dagsorden: Foranalyse omklassificering af veje samt overdragelse af belysning Foranalyse OMKLASSIFICERING AF VEJE I NÆSTVED KOMMUNE SAMT OVERDRAGELSE AF BELYSNINGEN PÅ DE PRIVATE FÆLLESVEJE Juli 2013

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Sagsgang for omklassificering... 3 Tilstandsrapport (TSR)... 4 Kriterier til klassifikation af veje... 5 Projektets resurser... 7 Fremtidige private fællesveje Muligheden for at overdrage belysningen sammen med vejen Borgerhåndtering Litteratur Bilag 1: Omklassificering af veje sagsgang hovedforløb Bilag 2: Kortillustration af Scenarie 2 Bilag 3: Beregningsgrundlag for resurseforbrug Bilag 4: Vejledning til udarbejdelse af tilstandsrapporter Indledning Efter kommunesammenlægningen i 2007 har der ikke været taget stilling til vejenes status i kommunen. Det betyder, at der for sammenlignelige veje kan være forskel på, om vejen har status som offentlig vej eller privat fællesvej. Ved at omklassificere vejene, sikres en ensartet klassificering af vejnettet i hele kommunen og dermed får borgeren i højere grad lige vilkår, alt efter hvilken type vej, de bor ud til. Omklassificering/harmonisering af vejnettet indebærer, at alle vejstrækninger i kommunen må vurderes enkeltvis ud fra opstillede kriterier. Kriterierne inddeler vejene fremadrettet som henholdsvis: offentlig vej, privat fællesvej eller privat vej. Denne vurdering kan resultere i følgende tilfælde: - Opklassificering fra privat fællesvej til offentlig vej - Nedklassificering fra offentlig vej til privat fællesvej - Nedklassificering af offentlig eller privat fællesvej til privat vej - (Nedlæggelse af vejareal/færdselsareal) - Vejens nuværende status opretholdes 2

3 Sagsgang for omklassificering Sagsgangen for omklassificering af kommunens veje er omfattende, dels fordi der i kommunen er omkring 1500 km vej optaget i vejfortegnelsen, fordi proceduren for nedklassificering på nuværende tidspunkt strækker sig over en periode på 4 til 6 år og fordi proceduren berører mange grundejere. I bilag 1 til analysen ses en detaljeret gennemgang af hele proceduren for omklassificering, mens hovedtrækkene fremgår nedenfor. 1. Det første, der skal ske, er at finde de veje eller vejstrækninger, der fremover skal være offentlige, og de der skal være private fællesveje/private veje. Se nærmere under afsnittet Kriterier til klassifikation af veje. Når ovenstående er kendt, sættes den lovbundne proces i gang. 2. For veje eller vejstrækninger, der skal opklassificeres, skal vejen optages som offentlig vej på vejfortegnelsen og vejen skal udskilles i matriklen. For veje, der skal nedklassificeres, er proceduren noget mere omfattende. 3. For veje eller vejstrækninger der skal nedklassificeres, skal der udarbejdes tilstandsrapporter (TSR 1), der dokumenterer vejenes tilstand inden overdragelse. For at vejen kan overdrages, skal vejelementerne have en teknisk restlevetid på min. 25%, ellers kræver det istandsættelse af vejen inden overdragelse. I bilag 4 ses kravene til udarbejdelse af tilstandsrapporterne. 4. Der skal for hver enkelt nedklassificeret vejstrækning tages stilling til vejret og adkomst af vejarealet, hvilket senere skal tinglyses. 5. Byrådet skal for veje eller vejstrækninger, der skal nedklassificeres, vedtage en påtænkt beslutning. 6. Den påtænkte beslutning skal offentliggøres. Det skal dels ske gennem offentlige medier (avis og hjemmeside), og dels skal alle grundejere og brugere, der berøres af nedklassificeringen, underrettes skriftligt og have adgang til tilstandsrapporterne. 7. Høringsperioden for tilstandsrapporterne er 12 uger. Herefter skal høringssvarende behandles, og der skal udarbejdes endelige tilstandsrapporter. 8. Offentliggørelse af de endelige tilstandsrapporter (TSR 2) skal ske gennem offentlige medier som avis og hjemmeside, og alle grundejere og brugere skal underrettes skriftligt. Der skal medfølge en klagevejledning med klagefrist på 4 uger. 9. Byrådets endelige beslutning kan træffes tidligst 4 år og senest 6 år efter Byrådets påtænkte beslutning og offentliggørelse. 10. Efter den endelige beslutning er truffet, skal vejret og adkomst tinglyses på alle vejstrækninger der nedklassificeres, og disse skal matrikuleres. Ny lov: Med forventning om ikrafttrædelse af den nye lov om offentlige veje i slutningen af 2013, vil der ske forskellige ændringer i proceduren vedrørende nedklassificering af veje. De væsentligste ændringer forventes at være følgende: - Byrådets endelige beslutning kan tidligst træffes 1 år og senest 2 år efter Byrådets påtænkte beslutning er offentliggjort til forskel fra pkt høringsfristen for offentliggørelse af de foreløbige tilstandsrapporter ændres til 8 uger til forskel fra pkt der gives mulighed for at afvige fra tidsfristerne vedr. den påtænkte og endelige beslutning, hvis kommunalbestyrelsen og alle berørte grundejere er enige herom. Udfærdigelse af tilstandsrapporter kan også undlades, hvis parterne er enige om det. 3

4 Tilstandsrapport (TSR) Det fremgår af proceduren for nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje eller private veje, at vejenes tilstand skal dokumenteres ved en tilstandsrapport inden overdragelse. Tilstandsrapporten skal beskrive tilstanden af vejens belægning og vejens udstyr, herunder vejafvanding og belysning. For hvert vejelement er der en række specifikke krav til, hvordan tilstanden skal dokumenteres. Herunder gives et par eksempler for at illustrere detaljeringsgraden af registreringen. Den fulde vejledning kan ses i bilag 4. - For asfaltbelægninger er der ti forskellige typer skader, der skal registreres. F.eks. skal det registres, hvor stor procentdel af vejens areal, der er krakeleret, afskallet og behæftet med slaghuller, og hvor stor en procentdel af vejens areal, der har lunker/fordybninger dybere end 2cm, eller revner der er bredere end 0,5 cm. Herudfra beregnes restlevetiden af belægningen. - For sten- og flisebelæginger er der ti forskellige skadestyper, der skal registreres. F.eks. skal det registreres, hvor mange knækkede, afskallede og manglende fliser, der er, hvor stort et samlet areal der har lunker/fordybninger dybere end 4 cm, og hvor mange kvadratmeter med manglende fugemateriale der er, som er dybere end 2 cm. - For vejens afvanding skal både brønd og stikledning besigtiges og overholde specifikke krav, hvilket kan kræve tv-inspektion af afvandingssystemet. Ved vejafvanding via rabatten skal det registreres, om rabatten er mere end 2cm lavere end kørebanen, og om afvandingsgrøfter er oprenset. - For belysningen skal tilstanden af master, armatur og lyskilde registreres. - For øvrigt vejudstyr (autoværn, skilte, hegn, kantpæle, bygværker og kørebaneafmærkning) skal tilstanden også besigtiges og vurderes. Ud fra registreringen af vejelementernes tilstand, afgøres det om vejen kan nedklassificeres i dens nuværende stand, eller hvad der skal udbedres, før en nedklassificering kan finde sted. Eksempel på Vejdirektoratets vurdering af en vejs asfaltbelægning. Vejen er trafikklasse 1, dvs. mindre end 1 lastbil kører på vejen pr. døgn. Asfaltbelægningen vurderes til at have en restlevetid på 29 %. (Vejregler, 2011) 4

5 Kriterier til klassifikation af veje Udgangspunktet for en ny klassifikation af veje er, at vejenes status skal være sammenlignelige, så grundejerne får ensartede vilkår. Derfor er det vigtigt at opstille kriterier, der ikke i for høj grad bygger på vurdering, men forholder sig til fakta og fysiske forhold. Lovgivningsmæssigt er kommunen forpligtet til at optage en vej som offentlig, hvis trafiktællinger viser, at mere end 50% af den motorkørende færdsel på vejen er gennemkørende. Alternativt skal kommunen foretage færdselsregulerende foranstaltninger på vejen, der nedbringer den gennemgående motorkørende færdsel til under 50%. Grundejerne kan anmode kommunen om at udføre trafiktællinger, og kommunen er pålagt at udføre trafiktællinger, hvis grundejeren er pålagt at afholde mindst to tredjedel af de samlede vedligeholdelsesudgifter. Kommunen kan stille som betingelse for trafiktællingen, at ansøgeren afholder udgifterne dertil, hvis disse viser, at den gennemgående motorkørende færdsel udgør mindre end 25% af den samlede motorkørende færdsel på vejen. Der er udarbejdet en række kriterier, som er anvendt til at skitsere et ca. antal kilometer vej, der kunne omklassificeres. Ændres kriterierne, ændres det grundlag, der er udgangspunkt for foranalysen og dermed også det økonomiske perspektiv. De valgte kriterier er som følgende og betegnes som Scenarie 2: Kriterier der gør vejene til offentlige veje Veje der er klassificeret som Trafikvej gennemfartsveje Veje der er klassificeret som Trafikvej fordelingsveje Boligstamveje som tjener 50 eller flere ejendomme, eller som er facadeløse Boligveje som tjener som eneste indkørselsvej for andre boligveje med 50 eller flere ejendomme Stamveje i erhvervsområder Veje som forbinder bydele/byer, eller bydele/byer med gennemfartveje og fordelingsveje eller som har en gennemgående færdsel (ikke lokaltrafik) på over 50% af den samlede trafikmængde Kriterier der gør en vej til privat fællesvej Mindre blinde boligveje og blinde veje på landet Veje som udelukkende tjener som adgangsvej for tilgrænsende ejendomme, og hvor gennemgående trafik (undtaget lokaltrafik) er under 50% af den samlede trafikmængde. Stamveje som tjener under 50 ejendomme Disse kriterier vil lade mange veje blive offentlige, mens det primært vil være blinde veje og boligveje, der overdrages til private fællesveje. Det er valgt at lade facadeløse stamveje være offentlige, men det kan diskuteres, om også disse bør være private fælleveje. Kriterierne er konkrete og uden behov for vurdering til en vis grænse, hvorefter trafiktællinger givetvis er en nødvendighed, for at afgøre om en vej bør være offentlig eller privat. 5

6 Der kan opstilles andre typer af kriterier, der i højere eller mindre grad vil være anvendelige. Det bør også bemærkes, at private fællesveje på landet (landzone) må lukkes uden kommunens samtykke. Politiet skal dog give tilladelse. Scenarie 2 Anvendes de ovenstående kriterier for Scenarie 2 på vejnettet i Næstved Kommune, resulterer det i følgende, som også er illustreret på kortbilag 2. (der tages forbehold for fejlvurderinger af veje) - ca km vej i kommunen foreslås fastholdt i deres nuværende vejstatus (inkl. statsveje) - ca. 264 km vej foreslås nedklassificeret fra offentlig vej til privat fællesvej - ca. 11 km foreslås opklassificeret fra privat fællesvej til offentlig vej Sammenlignes det med vejstatus før omklassificering, hvor der er ca km offentlige kommuneveje og ca. 377 km private veje og private fællesveje optaget i vejfortegnelsen, vil tallene fremover fordele sig med ca. 835 km offentlige kommuneveje og ca. 630 km private veje og private fællesveje. Ottegårdevej mellem Fodby og Jenstrup er adgangsvej for fire ejendomme. Vejen er dels privat fællesvej og dels offentlig, hvor den offentlige del foreslås nedklassificeret. Dele er den offentlige del af vejen består af asfalt og dele er grusbelagt. 6

7 Projektets resurser At gennemføre et omklassificeringsprojekt for vejene er ikke omkostningsfrit, men det er et engangsbeløb. På sigt forventes det at løse et budgetproblem, hvor kommunens budgetandel til vedligeholdelse af offentlige veje i dag ikke dækker de krævede midler til at vedligeholde vejene i god og forsvarlig stand. Ved at nedklassificere en del af kommunens biveje, vurderes det, at kommunen rent faktisk vil være i stand til at kunne vedligeholde de tilbageværende offentlige veje for den budgetandel, der i dag går til vedligeholdelse af offentlig veje. Det er tvivlsomt, hvor stor den reelle besparelse er ved at omklassificere, men det vil generelt gøre, at for den samme budgetandel som der anvendes i dag, vil kommunen kunne holde de offentlige veje i en langt bedre stand end i dag. Det skal bemærkes, at hvis midlerne til at istandsætte vejene løbende, før de er helt ødelagte, er til stede, vil det på sigt være billigere. En detaljeret analyse af projektets resurser kræver et godt kendskab til, hvilke vejstrækninger der præcist skal nedklassificeres, da flere parametre for vejene har stor betydning på udgiften til nedklassificeringen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at tallene i denne analyse kun er overslag med udgangspunkt i det beskrevne Scenarie 2. Det har været nødvendigt at lave en række antagelser. Ændres disse antagelser, har det væsentlig betydning for økonomien. Det samlede overslag for, hvad processen vil kræve af resurser ses nedenfor, mens det bagvedliggende beregningsgrundlag kan ses i bilag 3. Antagelserne, der ligger til grund for beregningerne, ses under skemaet, hvor numrene for de enkelte antagelser henviser til de bagvedliggende beregninger i bilag 3. Det skal bemærkes, at evt. trafiktællinger ikke indgår som en specifik opgave i forbindelse med omklassificering. Samlet overslag Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Indarbejdede driftsbesparelser Istandsættelse af 264km vej i henhold til 25% reglen Tinglysning af vejret og matrikulær berigtigelse Engangsudgift: udarbejdelse af tilstandsrapporter, myndighedsbehandling, mv Projektmedarbejder Samlet effekt Årlig samlet effekt Samlet overslag over resurseforbrug ved nedklassificering af veje ekskl. overdragelse af belysning. Tal er angivet i 1000 kr. 7

8 I forbindelse med overslaget for gennemførelse af nedklassificering af veje antages det: 1. at den nye vejlov om offentlige veje træder i kraft sidst på året 2013 og er dermed lovgrundlaget for resurseoverslaget. Det betyder, at Byrådets endelige beslutning om nedklassificering ikke må træffes før 1 år efter og senest 2 år efter Byrådets påtænkte beslutning. Dvs. nedklassificeringen skal være gennemført indenfor 2 år. 2. at Scenarie 2 er grundlaget for resurseoverslaget, hvilket giver følgende udgangspunkt Nedklassificeret vej Antal berørte matrikler Opklassificeret vej 264 km (hvoraf 147 km er i by og 117 km er på land) 716 stk. vejnavne Ca matrikler, der betragtes som ca berørte grundejere, der skal informeres skriftligt pr. brev flere gange. 11 km (der tages ikke højde for de 11km vej til opklassificering i de økonomiske beregninger) 3. at Byrådet godkender en plan for omklassificeringsproceduren, der annonceres, hvorefter den samlede nedklassificering inddeles i fire blokke, der er geografisk inddelt. Det vurderes, at administrationen ikke kan håndtere alle vejene på en gang. Når den første blok er sat i gang, vil det ikke være muligt at stoppe processen uden at gennemføre de øvrige blokke. Ud fra pkt. 2 betyder inddelingen i blokken også, at hver blok ca. vil indeholde 66 km vej til nedklassificering svarende til 179 stk. vejnavne og ca grundejere. 4. at vejene istandsættes minimalt. Dvs. at vejelementerne skal have en restlevetid på minimum 25 %. Det antages, at istandsættelsen koster gennemsnitligt kr. pr. km. Tallet tager udgangspunkt i, hvad andre kommuner har vurderet istandsættelse af veje koster. 5. at for hver 3000 grundejere kommer der ca. 200 indsigelser. Dvs. i alt 800 indsigelser der skal behandles politisk. Til sammenligning gav Spildevandsplanen ca. 150 indsigelser, hvor 4000 grundejere blev hørt. 6. at drifte en vej i god stand, dvs. rensning af vejbrønde, fejning, lapning af enkelt huller, vejafvanding osv. koster ca kr. pr. km. pr. år. Dette gælder ikke de veje, der er under funktionskontrakter, hvor det ikke er muligt at indføre besparelser. Vintervedligeholdelse indgår ikke i dette beløb. 7. at breve til borgerne udsendes via doc2mail med en portoudgift på 5,25 kr. pr. brev svarende til et standardbrev. Det er muligt, at omkostningerne reelt bliver større, fordi der skal medsendes tilstandsrapporter. Alternativt bør det overvejes, om der skal inddrages eksternt firma til hjælp med forsendelse af de mange breve. 8. at tilstandsrapporter for de ca. 264 km veje, vil koste mellem 1 og 2 millioner kr. at få udarbejdet hos en rådgiver. Dvs. mellem 3.800kr og 7.500kr pr. kilometer vej alt efter hvor meget udstyr vejen har, og hvilken stand vejen er i. Opgaven forventes sendt i udbud, og derfor har det ikke på nuværende tidspunkt været muligt at få en mere konkret pris. Som det fremgår af bilag 4, er kravene til tilstandsrapporten meget detaljeret, og det vil derfor være nødvendigt for rådgiveren at køre vejstrækningerne igennem flere gange for at få alle detaljer med. Herudover er dokumentationen af vejafvandingens tilstand en faktor, som kan kræve tv-inspektion af stikledninger og vejbrønde, hvilket udgør en stor omkostning i sig selv. 9. at TSR 1 laves inden byrådets påtænkte beslutning offentliggøres. Derfor er det nødvendigt at udarbejde TSR 2 inden byrådets endelige beslutning, da tilstandsrapporten ikke må være ældre end 1 år på tidspunktet for byrådets endelige beslutning, som tidligst må træffes 1 år efter offentliggørelsen af den påtænkte 8

9 beslutning og af TSR 1. Det forventes, at der fra TSR 1 og til TSR 2 (1-2 år) ikke er sket væsentlig forringelse af vejene, og nogle veje vil være istandsat. Det forventes derfor, at udgiften til TSR 2 vil være billigere, da meget data kendes i forvejen, og dataene blot skal ajourføres. Det antages, at prisen for TSR 2 er ca kr pr. km. 10. at den gennemsnitlige pris pr. vej for matrikulær berigtigelse er ca kr. Det gælder for udskilte veje, der skal matrikuleres (tildeles et matr.nr. frem for tidligere litra ), at matrikuleringen ikke kræver gebyr, afgift eller opmåling. Veje på landet er oftest ikke udskilt, men udlagt på hver enkelt matrikel, hvilket bør ændres, så vejen ligger på selvstændig matrikel, der gør tinglysning af vejrettigheder nemmere. Denne øvelse kræver opmåling og er derfor dyrere end for veje, der allerede er udskilt. Det er uvist, hvor stort et antal veje der kræver merarbejde, og hvor omfattende det er (herunder evt. ejendomsdom ved vej over fælleslodder). Opgaven om berigtigelse og tinglysning forventes sendt i udbud. 11. at adkomster til de nedklassificerede veje forventes tinglyst på de berigtigede vejejendomme. Derfor er udgangspunktet, at der skal betales tinglysningsafgift på 1660 kr. for hvert vejnavn. Herudover kommer konsulenttimer til gennemførelse af tinglysningen, der anslås til at være 1time pr. vej a 500 kr. pr. time. 12. at processen med omklassificering vil kræve et merarbejde på 6 årsværk fordelt på 4 år. Med antagelse om, at udgiften til et årsværk er kr, svarer det til 1,5 årsværk af kr pr. år i 4 år (pr. halvår kr.). Arbejdsbyrden vurderes til at ligge primært i årerne , hvor selve processen forløber, og hvor dialogen med borgerne foregår. Når vejene er omklassificeret, vurderes det, at der vil være et merarbejde i administration af den større mængde private fællesveje på ca. 1 årsværk. Udgiften til dette er indført i år Se endvidere afsnittet Fremtidige private fællesveje. 9

10 Petersmindevej strækker sig fra Gunderselvholm igennem et skovområde og til Næstved Landevej. Der er næsten ingen beboer til vejen, men vejen udgør en smuk vejstrækning. Vejen har i dag vejstatus som offentlig og det foreslås at vejen forbliver offentlig, da vejen kan benyttes som gennemkørende. 10

11 Fremtidige private fællesveje Det forventes, at der de første år efter omklassificeringen er gennemført vil være en del spørgsmål fra grundejere, om hvordan de håndterer den nye situation som vedligeholdelsesforpligtigede grundejere. Det antages, at mange henvendelser kan undgås ved generel information på hjemmeside, informationsfoldere og lignende med nødvendig information. Samtidigt vurderes det, at der vil være en generel øget mængde administrativt arbejde. Grundet flere private fællesveje i formodes det, at antallet af administrative opgaver, som f.eks. hjælp til istandsættelse (samlet arbejde) og udgiftsfordeling, vejsyn på landet og høring af grundejere ved ønske om forandringer på private fællesveje, vil stige. På den baggrund forventes det, at omklassificeringen vil medføre merarbejde i forhold til i dag svarende til et ekstra årsværk efter at omklassificeringsprocessen er gennemført. Tilbud om vedligeholdelse Gennemføres en omklassificering, som skitseret i Scenarie 2, vil det være relevant at overveje, om kommunen fremadrettet skal udføre grundejernes forpligtigelser ved at istandsætte de private fællesveje for grundejernes regning. Dette er en mulighed i forhold til privatvejlovens 83. Det skal ikke forstås som en abonnementsordning for grundejerne, men når grundejerne ønsker at få deres vej istandsat, kan kommunen udføre arbejdet for grundejernes regning. Solbakkevej i Næstved. En typisk boligvej med mulighed for gennemkørsel, hvor det er svært at vurdere, hvor stor en mængde trafik der er gennemkørende og som ikke er lokaltrafik. I dag har vejen status som offentlig vej og den forslås nedklassificeret til privat fællesvej. 11

12 Muligheden for at overdrage belysningen sammen med vejen I forbindelse med overdragelse af offentlige veje til private fællesveje vil det også være relevant at overveje overdragelse af belysningen på de private fællesveje. En overdragelse af belysningen på private fællesveje bør ikke kun omfatte de veje, der igennem omklassificeringen bliver private fællesveje, men bør også omfatte overdragelse af belysningen på nuværende private fællesveje. Grundlæggende er udgangspunktet, at belysningen af private fælleveje er en grundejerforpligtelse,jf. 45 i lov om private fællesveje. Kun i særlige tilfælde, hvor der er truffet en konkret vurdering, kan kommunen lovligt med hjemmel i kommunalfuldmagtereglerne påtage sig at betale for udgifterne til belysning på private fællesveje. De tilfælde, hvor kommunen betaler for belysningen på private fællesveje uden en konkret vurdering heraf, er i princippet derfor ulovlig. I Næstved Kommune ejes belysningsanlægget dels af kommunen (dvs. Center for Trafik), dels af NK-vejlys og dels af SEAS-NVE. Derudover leases en del af vejbelysningen ud til NK-vejlys. Næstved Kommune står for al drift af belysningen i kommunen, hvilket efter ovenstående som udgangspunkt er ulovligt på private fællesveje. Grundlaget for, at Næstved Kommune betaler for driften af belysningen på private fællesveje, kan dels være en forvaltningsretlig beslutning, eller der kan være indgået privatretlige aftaler mellem kommunen og grundejeren. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til, hvordan det forholder sig i Næstved Kommune, men under alle omstændigheder vurderes det, at begge grundlag kan ændres med tilstrækkelig varsling. Et sådan varsel om overdragelse af belysningen til grundejeren vurderes af fagfolk til at være minimum 12 måneder. Det, at kommunen ejer dele af belysningsanlægget, kan give udfordringer. Det skyldes, at når forpligtelsen til belysning overdrages til grundejerne, kan kommunen ikke vederlagsfrit overdrage belysningsanlægget til grundejerne. Der kan evt. indgås et lejeforhold eller afbetalingsordning mellem kommunen og grundejerne omkring selve anlægget. Procedurer for overdragelse af belysning til grundejere på private fællesveje Der er flere faser i det at overdrage belysningen til grundejerne på private fællesveje, som det fremgår nedenfor. Undersøgelse: Der skal laves en række undersøgelser for de enkelte veje, før der kan gennemføres en partshøring. F.eks. skal vejens status klarlægges i forhold til, om vejen er en privat vej eller privat fællesvej. Om grundlaget for belysningen er en privatretlig aftale eller en forvaltningsretlig beslutning skal kendes. Hvordan belysningen rent teknisk har sammenhæng med det øvrige belysningsnet, hvem der ejer det enkelte belysningsanlæg osv. Plan for resultat: Før partshøringen sættes i gang, er det vigtigt at have afklaret alle aspekter. F.eks. i hvilket omfang ønsker kommunen at tilbyde standardløsninger til udskiftning af anlæggene, og hvordan skal afregningen til kommunen være, eller skal belysningen styres helt privat. Skal afregningen ske ved el-målere, eller skal der foretages en skønsmæssig beregning af forbruget. Parts høring: Grundejere, der bliver berørt af overdragelsen af belysningen på private fælleveje, skal orienteres om den påtænkte beslutning, og samtidig eller måske endnu tidligere 12

13 have varsling om, hvornår overdragelsen forventes gennemført. Grundejeren skal have en høringsperiode på min. 4 uger. Behandling af høringssvar og afgørelse: Efter udløbet høringsfrist skal indsigelserne behandles, og der skal træffes en afgørelse. Klargøring til overdragelse: Efter at afgørelsen er truffet, og inden forpligtelsen er overdraget, skal det endeligt klarlægges, hvordan afregningen skal finde sted, og evt. skal der foretages tekniske omstruktureringer af belysningsnettet. Det anbefales, at processen deles op i geografiske områder, der behandles etapevis. F.eks. kan det følge de samme blokke som processen ved nedklassificering af veje. Fremtidig afregning af belysningen Jf. privatvejloven 45 påhviler det grundejeren at betale for belysningen på private fællesveje, når overdragelsen er trådt i kraft. Kommunen kan beslutte, at betalingen skal ske ved vejmyndighedens foranstaltning. I dette tilfælde er det centrale, at det, der kræves betalt af grundejerne, skal være dokumenterbare faktiske afholdte omkostninger (strømforbrug og vedligeholdelsesomkostninger). Udgiften for belysning på private fællesveje pr. grundejer må ikke baseres på en gennemsnitsberegning ud fra den samlede udgift på alle private fællesveje eller et større område. Det begrundes med, at grundejere på én privat fællesvej, der har investeret i nyt besparende anlæg, ikke skal betale for ældre anlæg på andre private fællesveje. Den enkelte grundejeres udgift til belysning kan således godt være en gennemsnitsberegning ud fra den specifikke udgift, der er til belysning på grundejerens vej. Beregningsgrundlaget skal derfor tage hensyn til det aktuelle strømforbrug, da det er vigtigt at grundejernes økonomiske incitament til at skifte til et mere miljørigtigt anlæg skal være til stede. En mulig beregningsmetode er at beregne udgiften for den enkelte private fællesvej på baggrund af antal lamper og belysningsanlæggets art og alder, hvilket sandsynligvis kan give et sikkert og retvisende billede af den aktuelle udgift for driften. Det anbefales dog, at sådan en beregningsmetode godkendes af Vejdirektoratet, før den lægges til grund, for senere at undgå tvivlspørgsmål om afregningen. En anden mulighed er at opsætte elmålere for hver enkelt privat fællesvej, for på den baggrund at kunne aflæse det aktuelle forbrug. Det vil give en udgift, der vil kunne pålægges grundejerne. Udgiften til drift af vejbelysning pr. grundejer på en privat fællesvej skønnes til ca. 600 kr. pr år. Kommunens indflydelse efter overdragelsen Efter overdragelsen af forpligtelsen af vejbelysningen til grundejerne vil kommunen stadig have indflydelse. Grundejeren må eksempelvis ikke opsætte nyt anlæg uden at vejmyndigheden spørges. Det er også muligt for vejmyndigheden at stille krav til belysningen med baggrund i saglige argumenter. F.eks. vurderes det, at kommunen kan stille krav om jordlægning af eksisterende ledninger, hvor vejbelysningen alligevel skal fornyes. 13

14 Borgerhåndtering Det forventes, at projektet om at nedklassificere offentlige veje til private fællesveje eller private veje vil give rigtig mange borgerhenvendelser. Derfor er det vigtigt, at få informeret borgerne bedst muligt, om hvad det er der kommer til at ske, og hvilke forpligtigelser de har, når overdragelsen er fundet sted. Det kan ske gennem hjemmeside, informationsfoldere, borgermøder osv. Det forventes også, at en del borgere vil være utilfredse med en evt. beslutning om nedklassificering af netop deres vej. Det bærende argument i beslutningen er lighedsprincippet. At borgerne så vidt muligt stilles lige, alt efter hvor meget og hvilken trafik, der køres på vejene. For nogle steder i kommunen er det i lokalplanen angivet, at vejene vedligeholdes af kommunen og disse er derfor flere steder optaget som offentlige veje i vejfortegnelsen. Dette kommer i flere tilfælde i konflikt med de opstillede kriterier. Det betyder ved en omklassificering, at de omtalte veje fremadrettet bliver private fællesveje hvor grundejerne er vedligeholdelsespligtige. Det skal bemærkes, at bestemmelsen om hvem der vedligeholder vejene ikke har hjemmel i planloven. Litteratur Branth-Valentiner, Anders Notat om vejbelysning på private fællesveje i Københavns Kommune. s.l. : Advokatfirmaet Horten, Høringsudkast til lov om offentlige veje Høringsudkast til forslag til lov om offentlige veje. s.l. : Transportministeriet, Privatvejsloven Lov om private fællesveje. LOV nr d s.l. : Transportministeriet, Privatvejslovforslag Forslag til Lov om pivate fællesveje. 2010/1 LSF 48 d s.l. : Transportministeriet, Vejloven Bekendtsgørelse af lov om offentlige veje. LBK nr d s.l. : Transportministeriet, Vejregler Tilstandsrapporter - Nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje. s.l. : Vejdirektoratet,