Ny dansk kvalifikationsramme. Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme. for videregående uddannelser
|
|
- Ingelise Hanna Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser Maj 2007
2 Indhold 1. Hvad er en kvalifikationsramme? 2. Hvem har glæde af en kvalifikationsramme? 3. Kvalifikationsrammens arkitektur og centrale begreber 4. Konsekvenser af en ny kvalifikationsramme 5. Beskrivelser af trindelingen for videregående uddannelse i Danmark 6. Beskrivelser af typer af videregående uddannelses grader i Danmark 7. Anvendte kilder Bilag 1: Kvalifikationsniveauer Bilag 2: Beskrivelser af de ordinære videregående grader i Danmark (typebeskrivelser) Bilag 3: Beskrivelser af de videregående grader under videreuddannelsessystemet for voksne i Danmark (typebeskrivelser) Bilag 4: Kommissorium for referencegruppe for dansk kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser Bilag 5: Referencegruppens medlemmer Bilag 6: Referencegruppens konsultationer 2
3 Ny dansk kvalifikationsramme 1. Hvad er en kvalifikationsramme? En kvalifikationsramme er en samlet og systematisk beskrivelse af de forskellige typer af grader som udbydes inden for et givent uddannelsessystem. I en kvalifikationsramme er graderne koblet til de niveauer der findes i uddannelsessystemet, og deres særlige karakteristika er beskrevet. Det kan dreje sig om en række formelle forhold, fx adgangsforudsætningerne, længden af den medgåede studietid og mulighederne for efterfølgende videreuddannelse. Et særligt kendetegn for kvalifikationsrammer er desuden at niveauer og grader beskrives ud fra hvilket læringsudbytte en studerende typisk har opnået ved afgangen med fokus på den studerendes læring frem for det mere traditionelle fokus på pensum, undervisningsformer og medgået tid. I Danmark har vi haft en national kvalifikationsramme for den videregående del af uddannelsessystemet siden Den såkaldte kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser blev udarbejdet af den danske Bologna-følgegruppe og trådte i kraft i sommeren Der er flere grunde til at det i 2007 nu er tid til at fremlægge en ny og revideret kvalifikationsramme. Samlet set tillægges nationale kvalifikationsrammer en langt større betydning i dag end da kvalifikationsnøglen for videregående uddannelser blev formuleret i En ny dansk kvalifikationsramme skal blandt andet leve op til en række europæiske forventninger. En overordnet ramme for grader i det fælleseuropæiske område for videregående uddannelse blev vedtaget af ministrene på deres møde i Bergen i maj 2005 som led i Bologna-processen, og i EU er der fremlagt en referenceramme for kvalifikation og livslang læring. En ny dansk kvalifikationsramme vil formentlig få en mere formel placering da det kommende akkrediteringssystem sandsynligvis vil referere til den. Dertil kommer at det er fornuftigt at nyttiggøre de mange erfaringer som en lang række uddannelser på både Kulturministeriets, Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets områder allerede har høstet med at bruge kompetencebeskrivelser og den hidtidige nøgles systematik og terminologi. 3
4 2. Hvem har glæde af en kvalifikationsramme? Kvalifikationsrammen fastlægger niveauer og standarder for både eksisterende og nye uddannelser og giver en overordnet beskrivelse af det videregående uddannelsessystem i Danmark. Det er dog først når alle de enkelte uddannelser og grupper af uddannelser har beskrevet hvad en studerende forventes at vide og kunne ved afslutningen af studiet, at det fulde potentiale ved rammen træder frem. Kvalifikationsrammen og de enkelte uddannelsers beskrivelser af læringsudbyttet henvender sig samlet set til en bred kreds af interessenter. Det gælder blandt andre: Uddannelsessøgende og deres pårørende Danske og udenlandske studerende Arbejdsmarkedets aftagere Uddannelsesinstitutionerne Offentligheden Udenlandske institutioner og myndigheder Det er håbet at det øgede fokus på de studerendes læringsudbytte ved endt uddannelse kan være et redskab til at indfri en række ønsker: Gennemsigtighed og gennemskuelighed Tydeligere beskrivelser af uddannelsernes mål og sigte kan bidrage til at relevante interessenter, herunder ikke mindst potentielle og allerede optagne studerende samt aftagere, har mulighed for at se hvilket læringsudbytte det forventes at de studerende opnår gennem en given uddannelse eller dele af en uddannelse. Sammenhæng og overblik En samlet beskrivelse af niveauer og grader giver uddannelsessøgende og andre interessenter overblik over mulige veje gennem uddannelsessystemet og synliggør eventuelle blindgyder. Relevans og beskæftigelse De enkelte uddannelsers beskrivelser af læringsudbyttet understøtter en større målorientering af uddannelserne og kan bidrage til at sikre at der er en forventet sammenhæng mellem det, en given uddannelse udvikler hos de studerende, og det dimittenderne efterfølgende har brug for, og som efterspørges på arbejdsmarkedet. International sammenlignelighed Mere præcise beskrivelser af karakteren af og niveauet for det forventede læringsudbytte kan fremme mobiliteten på tværs af landegrænser for studerende og færdiguddannede. Det gælder både i forhold til udvekslinger, fx i form af pointsystemer, herunder ECTS, og i forhold til at få anerkendt sine uddannelseskvalifikationer i andre uddannelses- og arbejdsmarkedssystemer. 4
5 Kvalitetssikring Bedre målbeskrivelser af forventninger og krav til de studerendes læringsudbytte ved afslutningen af et uddannelsesforløb giver et sikrere grundlag for bedømmelse ved eksaminer, kritikker, mv. og for ekstern kvalitetssikring i form af evaluering eller akkreditering. Realkompetence Eksplicitte beskrivelser af læringsudbyttet gør det nemmere at vurdere om kompetencer opnået uden for de formelle uddannelsessystemer svarer til mål og indhold i en given uddannelse og kan godskrives i form af merit for hele eller dele af uddannelsen. 5
6 3. Kvalifikationsrammens arkitektur og centrale begreber Kvalifikationsrammen er opbygget om en række elementer og begreber der tilsammen danner en struktur for beskrivelserne af de videregående uddannelser i Danmark. I det følgende præsenteres og defineres de vigtigste elementer i kvalifikationsrammens opbygning. Det drejer sig om: Læringsudbytte Niveaubeskrivelser Gradstypebeskrivelser Læringsudbytte De senere års studiebeskrivelser har på alle niveauer fra grundskolen til universiteterne gjort op med at beskrive eksamenskrav som forskellige former for pensum der skal være læst, og som eleven eller den studerende skal kunne redegøre for. Der arbejdes i stedet med formuleringer af mål. Således er uddannelsesmålene i den hidtidige kvalifikationsnøgle beskrevet som forskellige typer af kompetencer der beskriver hvad den studerende skal kunne ved opnåelse af de enkelte grader. Nøglen inddelte uddannelsesmålene i praktiske, akademiske og faglige kompetencer. Denne inddeling har vist sig ikke at være tilstrækkeligt klar og nuanceret når det gjaldt om at beskrive de enkelte uddannelsers mål og niveau i praksis. I den nye kvalifikationsramme formuleres målene som det læringsudbytte færdiguddannede på forskellige uddannelsesniveauer skal have opnået. Læringsudbyttet opdeles i tre overordnede kategorier som skaber en større spændvidde i den taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet: Viden Kompetencer. Valget af denne tredeling er primært inspireret af EU-referencerammen for kvalifikationer og livslang læring, Bologna-rammen med de såkaldte Dublindeskriptorer og den irske kvalifikationsramme. En væsentlig pointe i den nye beskrivelsesmodel er at målene med en uddannelse ikke kun skal defineres som forskellige kompetencer. Kompetencer er fortsat en vigtig kategori, men viden og færdigheder genintroduceres som vigtige kategorier til beskrivelse af det ønskede læringsudbytte som en studerende kan forvente at have opnået ved afslutningen af sin uddannelse. Til beskrivelserne af uddannelsesniveauer og gradstyper er de tre kategorier yderligere opdelt og udspecificeret for i højere grad at give mulighed for at konkretisere de generelle mål og læringsniveauet, jf. bilag 1-3. Kategorien viden handler om området viden og forståelse og inddeles i følgende parametre/underkategorier: Vidensfeltet: Det basale vidensområde som det enkelte uddannelsestrin arbejder med, herunder hvorvidt det drejer sig om viden om praksis, om teo- 6
7 ri og metode eller om anvendelse af teori og metode samt om hvorvidt det drejer sig om forskningsbaseret viden på internationalt niveau. Forståelses- og refleksionsniveauet: Den forståelse og refleksion dimittender på det enkelte uddannelsestrin forventes at være i stand til at udvise i forhold til vidensområdets begreber, teorier, metoder, praksis eller videnskabelige problemstillinger. Kategorien færdigheder kan karakteriseres som dimittendernes centrale kunnen og inddeles i følgende tre parametre/underkategorier: Typen af færdigheder: Beherskelsesgraden af forskellige typer af færdigheder og karakteren af disse, fx faglige eller videnskabelige metoder. Vurdering og beslutning: Evne til vurdering og beslutning, udvælgelse af metoder og teorier. Her differentieres niveaumæssigt ud fra hvorvidt det drejer sig om vurdering af praksisnære eller teoretiske problemstillinger af større eller mindre kompleksitet samt graden af selvstændig beslutningstagen og udvælgelse på baggrund af den konkrete vurdering. Formidling: Gradueringen af kandidaternes evne til at formidle eller diskutere konkrete problemstillinger og løsninger til forskellige modtagergrupper. Kategorien kompetencer omhandler i overensstemmelse med Den europæiske Kvalifikationsramme dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Kompetencerne konkretiseres i følgende tre underkategorier: Handlingsrummer: Vidden i de konkrete arbejdsmæssige sammenhænge hvor færdighederne skal kunne bringes til udfoldelse i mere eller mindre uforudsigelige og komplekse sammenhænge. Samarbejde og ansvar: Her lægges der vægt på evne til at indgå i samarbejde og indtage en mere eller mindre selvstændig eller direkte igangsættende rolle i forhold til forskellige faglige og tværfaglige samarbejder på forskellige niveauer og med forskellige grader af ansvar. Læring. Her lægges der vægt på de færdige kandidaters evne til at tilegne sig ny viden og færdigheder i mere eller mindre strukturerede og velkendte sammenhænge med mere eller mindre selvstændighed. Inddelingen indebærer at færdigheder bliver en forholdsvis bred kategori som omfatter det taksonomiske niveau der ofte benævnes kvalifikationer. Skellet mellem færdigheder og kompetencer går netop der hvor kandidaten mere eller mindre af egen kraft/på eget initiativ, selvstændigt overfører konkrete færdigheder til nye områder, sammenhænge og handlingsrum. Et eksempel fra det sproglige område med en skelnen mellem sproglige færdigheder og kommunikative kompetencer kan illustrere dette. Sproglige færdigheder er de byggestene af forskellig art som den kompetente sprogbruger bringer i spil i nye kommunikative sammenhænge. Den kommunikative kompetence kræver hele tiden stillingtagen til hvad der er det rigtige at sige/skrive i den enkelte kommunikationssituation, ud fra viden og færdighed inden for de mange delområder der indgår (fx fonetik, morfologi, syntaks, ordforråd, pragmatik, samtalesituationer og scenarier, stilistisk niveau, kultur etc.). 7
8 Niveaubeskrivelser Kvalifikationsnøglen indplacerede de danske uddannelsesgrader i Bolognadeklarationens oprindelige overordnede uddannelsesstruktur med to niveauer i det fælleseuropæiske område for videregående uddannelse: first-cycle og second-cycle. Begge niveauer opdeltes yderligere i to delniveauer (levels) så nøglen samlet set talte om en firedelt struktur gående fra et sub-degree level (erhvervsakademigrad, videregående voksenuddannelse), over et degree level (bachelor, professionsbachelor, diplom) og et master level (kandidat, master) til et doctoral level (ph.d.). I mellemtiden er den overordnet referenceramme for grader i det fælleseuropæiske område blev vedtaget som led i Bologna-processen. Kvalifikationsnøglen for det fælleseuropæiske område beskriver tre videregående niveauer (cycles) ved hjælp af det forventede læringsudbytte (learning outcomes) og det antal ECTS-point som typisk medgår til en uddannelse på det givne niveau. Første niveau (cycle) svarer til den danske bachelorgrad, andet niveau (cycle) til kandidatgraden og tredje niveau til ph.d.-graden. Den nye kvalifikationsramme tager udgangspunkt i den europæiske referencerammes tre niveauer (cycles) som allerede er den helt fremherskende måde at organisere videregående uddannelse på i Danmark. Derudover fastholdes den hidtidige kvalifikationsnøgles sub-degree level som et særligt dansk kort videregående niveau. Kvalifikationsrammen fastslår altså samlet set at der er fire niveauer i det danske videregående uddannelsessystem. De fire niveauer er: Kort videregående niveau Bachelorniveau Kandidatniveau Forskerniveau I kvalifikationsrammen beskrives de fire niveauer ud fra det læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer) der forventes af studerende der opnår en grad på det pågældende niveau. Beskrivelserne af læringsudbyttet er dels sket med reference til de europæiske beskrivelser af læringsudbyttet på de enkelte niveauer, de såkaldte Dublin-deskriptorer, som også tilbyder en beskrivelse af det korte videregående niveau, dels med udgangspunkt i det danske regelgrundlag for uddannelserne. Formålet med niveaubeskrivelserne er dels at sikre en fælles reference for forskellige gradstyper på samme niveau, dels at lette sammenligningen med andre kvalifikationsrammer på nationalt eller europæisk niveau. Niveaubeskrivelserne præsenteres i afsnit 5. Gradstypebeskrivelser Kvalifikationsnøglen indeholdt beskrivelser af alle de tilgængelige typer grader i det videregående uddannelsessystem i Danmark. De enkelte gradstyper blev beskrevet ved hjælp af tre elementer: Kompetenceprofil, kompetencemål (intel- 8
9 lektuelle kompetencer, faglige kompetencer, praksiskompetencer) og formelle forhold, fx adgangskrav, varighed og videreuddannelsesmuligheder. Den nye kvalifikationsramme indeholder tilsvarende beskrivelser af alle de videregående gradstyper i Danmark. I den nye model beskrives graderne ud fra det forventede læringsudbytte (viden, færdigheder, kompetencer) og ud fra de formelle forhold der er forbundet med graden. På kort videregående niveau beskrives følgende grader: Erhvervsakademigraden (AK) VVU-graden (AU) På bachelorniveau beskrives: Professionsbachelorgraden Bachelorgraden Diplomgraden På kandidatniveau beskrives: Kandidatgraden Mastergraden På forskerniveau beskrives: Ph.d.-graden Det overvejes i øjeblikket om der skal etableres yderligere to gradstyper i Danmark på henholdsvis bachelor- og kandidatniveau som primært retter sig mod nogle af uddannelserne på Kulturministeriets område. De to nye gradstyper skal i givet fald indarbejdes i kvalifikationsrammen på et senere tidspunkt. Gradstypebeskrivelserne præsenteres i afsnit 6. 9
10 4. Konsekvenser af en ny kvalifikationsramme Kvalifikationsrammen indebærer en række opfølgende initiativer hvis målsætningerne med den skal indfries. I det følgende præsenteres og diskuteres de nødvendige initiativer: Implementering i studieordninger Arbejdet med at beskrive det forventede læringsudbytte af de enkelte uddannelser bliver utvivlsomt en væsentlig udfordring for studienævnene på alle de videregående uddannelsesinstitutioner. Universiteterne har allerede udarbejdet kompetencebeskrivelser af især bacheloruddannelserne i forbindelse med revisionerne af studieordningerne i Også på Kulturministeriets og Undervisningsministeriets områder er der udarbejdet kompetencebeskrivelser af en række uddannelser. Dette arbejde vil formentlig i høj grad kunne indgå på en værdifuld måde i de nye beskrivelser af det forventede læringsudbytte. Formålet om at bidrage til øget gennemsigtighed og sammenlignelighed vil bedst blive tilgodeset hvis alle videregående uddannelser benytter kvalifikationsrammens begrebsapparat (viden, færdigheder, kompetencer) som udgangspunkt for beskrivelserne af læringsudbyttet. Erfaringerne med brugen af den hidtidige kvalifikationsnøgle viser at en ensartet brug på de mange forskelligartede uddannelser fordrer dels et veldefineret begrebsapparat, dels at begrebsapparatet betragtes som mere bindende end en vejledende referenceramme. Det er endnu ikke afklaret hvordan rammen vil blive implementeret på de enkelte ministerområder. Akkreditering Alle eksisterende og nye videregående uddannelser i Danmark vil i fremtiden skulle vurderes ud fra fastlagte kriterier for kvalitet og relevans i en akkrediteringsproces. Kun uddannelser som er akkrediteret af det kommende Akkrediteringsråd, vil kunne udbydes med statstilskud. På Videnskabsministeriets område forventes det at institutionerne skal kunne dokumentere at målene for de enkelte uddannelser svarer til den relevante gradstypebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Det er endnu uafklaret om der vil blive formuleret tilsvarende kriterier på Kulturministeriets og Undervisningsministeriets områder. I Bolognaprocessen er der dog en forventning om at der på nationalt niveau etableres en sammenhæng mellem kvalifikationsrammen og den eksterne kvalitetssikring af uddannelserne. Certificering af kvalifikationsrammen Den ny kvalifikationsramme skal gennemgå en national selv-certificeringsproces der viser, at den er kompatibel med kvalifikationsrammen for det fælleseuropæiske uddannelsesområde som blev vedtaget i 2005 som led i Bolognaprocessen. Sigtet er at sikre reel sammenlignelighed fra land til land og indebærer ikke en standardisering af uddannelserne og deres indhold. I denne proces skal der blandt andet redegøres for hvordan de danske uddannelsesniveauer og gradstyper svarer til beskrivelserne af de tre cycles som udgør hovedstrukturen i Bologna-rammen. Der er opstillet en række krav til hvordan certificerings-processen skal foregå. Blandt andet skal den ansvarlige myndighed 10
11 og det relevante kvalitetssikringsorgan være involveret i processen, ligesom internationale eksperter skal inddrages. Desuden skal dokumentationen, som ligger til grund for certificeringsprocessen offentliggøres og oversættes til engelsk. ENIC/NARIC-netværkene for anerkendelse af udenlandske uddannelser opretter og vedligeholder på deres web-side en liste over de europæiske lande, der har fuldført selv-certificeringsprocessen. Information om den nye kvalifikationsramme Der er behov for aktivt at synliggøre den nye kvalifikationsramme over for relevante danske og udenlandske målgrupper. Formålet med kvalifikationsrammen fordrer blandt andet at der etableres samlede og offentligt tilgængelige lister over godkendte uddannelser og grader under de respektive gradstyper med tilhørende beskrivelser af det forventede læringsudbytte. Informationen om rammen kan ligeledes omfatte beskrivelser af de typiske veje gennem det videregående uddannelsessystem i Danmark og eventuelt indeholde uddybende vejledninger og forslag til hvordan den kan anvendes i forskellige sammenhænge, fx i studieplanlægningen. 11
12 5. Beskrivelser af trindelingen for videregående uddannelse i Danmark (niveau-beskrivelser) Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Der henvises til bilag 1 for en sammenlignende beskrivelse af niveauerne. Kort videregående niveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets/ fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis Skal kunne forstå begreber og metoder samt kunne reflektere over erhvervets anvendelse af begreber og metoder Skal kunne anvende et alsidigt sæt tekniske, kreative og analytiske færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal inden for erhvervet/fagområdet kunne håndtere udviklingsorienterede situationer Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til erhvervet Bachelorniveau Viden Kompetencer Personer der opnår grader på dette niveau Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for et eller flere fagområder eller professioner Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til enten fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere Skal kunne håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer 12
13 Kandidatniveau Viden Kompetencer Forskerniveau Viden Kompetencer Personer der opnår grader på dette niveau Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Skal kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller Skal kunne diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Personer der opnår grader på dette niveau Skal have omfattende viden på højeste internationale niveau inden for forskningsområdet Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden og forståelse inden for forskningsområdet på baggrund af videnskabelige undersøgelser Skal mestre de videnskabelige metoder og redskaber samt mestre øvrige færdigheder der knytter sig til forsknings- og udviklingsopgaver inden for området Skal kunne analysere, evaluere og udvikle nye ideer herunder designe og udvikle nye teknikker og færdigheder inden for fagområdet Skal kunne tage del i fagområdets internationale diskussioner og formidle videnskabelige nyheder og fremskridt til et bredt publikum Skal kunne tilrettelægge og styre forsknings- og udviklingsopgaver i komplekse og uforudsigelige sammenhænge Skal på egen hånd kunne igangsætte og indgå i nationalt og internationalt samarbejde om forskning og udvikling med videnskabelig integritet Skal selvstændigt kunne igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter og herigennem frembringe ny viden og nye færdigheder som udvikler forskningsområdet 13
14 6. Beskrivelser af typer af videregående uddannelsesgrader i Danmark Nedenfor beskrives de otte gradstyper som aktuelt findes i det videregående uddannelsessystem i Danmark. Der henvises til bilag 2 og 3 for en udvidet beskrivelse af gradstypernes formelle forhold i henholdsvis det ordinære uddannelsessystem og voksenuddannelsessystemet. Grader på kort videregående niveau: Erhvervsakademigraden (AK) Personer der opnår Erhvervsakademigraden (AK) Viden Skal have viden om erhvervets/ fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis Skal kunne forstå begreber og metoder samt kunne reflektere over erhvervets anvendelse af begreber og metoder Skal kunne anvende et alsidigt sæt tekniske, kreative og analytiske færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal inden for erhvervet/fagområdet kunne håndtere udviklingsorienterede situationer Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til erhvervet Arbejdsomfang 120 ECTS-point VVU-graden (AU) Viden Kompetencer Arbejdsomfang Personer der opnår VVU-graden (AU) Skal inden for et specialiseret område have viden om erhvervets/fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis Skal kunne forstå begreber og metoder samt kunne reflektere over erhvervets anvendelse af begreber og metoder Skal kunne anvende et afgrænset sæt tekniske, kreative og analytiske færdigheder inden for den valgte specialisering Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer inden for den valgte specialisering Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis i relation til specialiseringen 60 ECTS-point 14
15 Grader på bachelorniveau: Professionsbachelorgraden Personer der opnår professionsbachelorgraden: Viden Skal have viden om professionens/ fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis Skal kunne forstå teori og metoder samt kunne reflektere over professionens anvendelse af teori og metode Skal kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information og skal mestre de færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen Skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger og begrunde de valgte handlinger og løsninger Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik Skal kunne identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen udvikle egen viden og færdigheder Arbejdsomfang ECTS-point Bachelorgraden Viden Kompetencer Arbejdsomfang Personer der opnår bachelor-graden: Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for et eller flere fagområder Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer 180 ECTS-point 15
16 Diplomgraden Viden Kompetencer Arbejdsomfang Personer der opnår diplomgraden: Skal inden for et specialiseret område have viden om professionens/erhvervets anvendte teori og metode samt om praksis Skal kunne forstå teorier og metoder samt kunne reflektere over professionens anvendelse af teori og metoder Skal kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information, og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for den valgte specialisering Skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger og begrunde de valgte handlinger og løsninger Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorientede situationer i arbejds-sammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik Skal kunne udvikle egen praksis i relation til specialiseringen 60 ECTS-point 16
17 Grader på kandidatniveau: Kandidatgraden Viden Kompetencer Arbejdsomfang Mastergraden Viden Kompetencer Arbejdsomfang Personer der opnår kandidatgraden: Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Skal kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller Skal kunne diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering 120 ECTS-point Personer der opnår Mastergraden: Skal inden for et specialiseret fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for fagområdet Skal kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for den valgte specialisering Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar 60 ECTS-point 17
18 Grader på forskerniveau: Ph.d.-graden Viden Kompetencer Arbejdsomfang Personer der opnår ph.d.-graden: Skal have omfattende viden på højeste internationale niveau inden for forskningsområdet Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden og forståelse inden for forskningsområdet på baggrund af videnskabelige undersøgelser Skal mestre de videnskabelige metoder og redskaber samt mestre øvrige færdigheder der knytter sig til forsknings- og udviklingsopgaver inden for området Skal kunne analysere, evaluere og udvikle nye ideer herunder designe og udvikle nye teknikker og færdigheder inden for fagområdet Skal kunne tage del i fagområdets internationale diskussioner og formidle videnskabelige nyheder og fremskridt til et bredt publikum Skal kunne tilrettelægge og styre forsknings- og udviklingsopgaver i komplekse og uforudsigelige sammenhænge Skal på egen hånd kunne igangsætte og indgå i nationalt og internationalt samarbejde om forskning og udvikling med videnskabelig integritet Skal selvstændigt kunne igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter og herigennem frembringe ny viden og nye færdigheder som udvikler forskningsområdet 180 ECTS-point 18
19 7. Anvendte kilder Adam, Stephen, Using Learning Outcomes, University of Westminster, June Bologna-følgegruppens arbejdsgruppe om QF, Mod en dansk kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser, Bologna-følgegruppen, januar Bologna Working Group on Qualifications Framework, A Framework for Qualifications of the European Higher Education Area, Ministry of Science, Technology and Innovation, February Danmarks Evalueringsinstitut, Erfaringer med kvalifikationsnøglen, EVA/UVM, EU-kommissionen, Etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer og livslang læring, Hansen, Hanne Leth og Carlsen, Arne, Rapport om universiteternes arbejde med kompetence- og kvalifikationsbeskrivelser en kortlægning af kompetencearbejdet på et udvalg af universiteter og fakulteter, Diverse materialer om den irske og den skotske kvalifikationsramme. 19
20 Bilag 1 Kvalifikationsniveauer Kort videregående niveau Bachelorniveau Kandidatniveau Forskerniveau Viden og forståelse Vidensfeltet Skal have viden om erhvervets/ fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for et eller flere fagområder eller professioner Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Skal have omfattende viden på højeste internationale niveau inden for forskningsområdet Forståelses- og refleksionsniveauet Skal kunne forstå begreber og metoder samt kunne reflektere over erhvervets anvendelse af begreber og metoder Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis Skal kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden og forståelse inden for forskningsområdet på baggrund af videnskabelige undersøgelser Typen af færdigheder Vurdering og beslutning Formidling Skal kunne anvende et alsidigt sæt tekniske, kreative og analytiske færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til enten fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller Skal kunne diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Skal mestre de videnskabelige metoder og redskaber samt mestre øvrige færdigheder der knytter sig til forsknings- og udviklingsopgaver inden for området Skal kunne analysere, evaluere og udvikle nye ideer herunder designe og udvikle nye teknikker og færdigheder inden for fagområdet Skal kunne tage del i fagområdets internationale diskussioner og formidle videnskabelige nyheder og fremskridt til et bredt publikum Kompetencer Handlerummet Samarbejde og ansvar Skal inden for erhvervet/fagområdet kunne håndtere udviklingsorienterede situationer Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal kunne tilrettelægge og styre forsknings- og udviklingsopgaver i komplekse og uforudsigelige sammenhænge Skal på egen hånd kunne igangsætte og indgå i nationalt og internationalt samarbejde om forskning og udvikling med videnskabelig integritet Læring Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til erhvervet Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Skal selvstændigt kunne igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter og herigennem frembringe ny viden og nye færdigheder som udvikler forskningsområdet
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereBekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser
BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereI medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:
Høringsudkast Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12.
Læs mereI medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:
Udkast til Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni
Læs mereBekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet
BEK nr 339 af 06/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/01088-12 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om
Læs mereBekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet
BEK nr 250 af 14/03/2014 Udskriftsdato: 15. april 2019 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2014-001527 Senere ændringer til forskriften BEK nr 339 af 06/04/2016 Bekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser
Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8, stk. 2, 12, stk. 2, 14, stk. 2, 18, stk. 4, 20, 21, stk. 4 og 22,
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013
Lovtidende A 2013 Udgivet den 26. juni 2013 24. juni 2013. Nr. 745. Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8,
Læs mereVejledning til implementering af Kvalifikationsrammen på SCIENCE
SH/9-02-2009 Vejledning til implementering af Kvalifikationsrammen på SCIENCE Indhold: Hvorfor bruge kvalifikationsrammens begreber?... 2 Hvad går kvalifikationsrammen ud på?... 2 Hvad betyder det for
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereVedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereBekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser
Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser I medfør af 8, stk. 2, 9, stk. 5, 12, stk. 2, 14, stk. 2, 18, stk. 4, 20, 21, stk. 4
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereBeskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer
Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereBeskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL
Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereBekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser
BEK nr 853 af 12/08/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 30. august 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereIntroduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring. Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK
Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK Hovedpunkter: Proces for etablering af dansk kvalifikationsramme Formål, principper og opbygning
Læs mereMod en dansk kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser ( Qualifications Framework )
Mod en dansk kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser ( Qualifications Framework ) Endelig rapport Tiltrådt af Bologna følgegruppen 15. januar 2003 Bologna følgegruppens arbejdsgruppe om QF 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereEVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring
EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning
Læs mereKandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae.
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og
Læs mereUddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab
Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at
Læs mereBekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser
BEK nr 205 af 13/03/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Uddannelses- Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- Forskningsmin., Styrelsen for Forskning Uddannelse, j.nr. 17/060935
Læs mereVejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring
Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring Undervisningsministeriet Afdeling for erhvervsrettet voksenuddannelse Januar 2010 Indhold INDLEDNING...1
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereNye kvalifikationsramme, INS nye beskriveformer jf. Nye dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser af maj 2007.
Nye kvalifikationsramme, INS nye beskriveformer jf. Nye dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser af maj 2007. Inspirationsmateriale, udarbejdet af Lone Krogh, Inst. For Uddannelse, Læring
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereDette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold:
Notat Modtager(e): Akkrediteringsrådet ACE Notat om masteruddannelser: niveau og vurdering i forbindelse med akkreditering Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg
Læs merePROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del
PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereSupplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse
Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereD. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige
J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereKick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2
Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereInformationsmateriale til Hold 19. Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst
Informationsmateriale til Hold 19 Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst 2016-2017 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereNy kvalifikationsramme: Terminologi for beskrivelser af læringsudbytte Viden, færdigheder og kompetencer.
Ny kvalifikationsramme: Terminologi for beskrivelser af læringsudbytte, færdigheder og kompetencer. Lektor Annie Aarup Jensen og lektor Lone Krogh, Inst. For Uddannelse, Læring og Filosofi September, 2010
Læs mereGuidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme
Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme Medio 2010 skal alle offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser i det danske uddannelsessystem
Læs mereDansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereStudieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord
Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereIndholdsfortegnelse STUDIEORDNING FOR DE NYE MESTRE EMBA IN BUSINESS STRATEGI PSYCHOLOGY - CREATIVITY
Indholdsfortegnelse 1 Bekendtgørelsesgrundlag... 4 2 Formål med EMBA uddannelsen... 4 3 Optagelse... 4 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 5 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS... 5 6
Læs mereUdbud af profilforløb i human resources ved CPH West
Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH
Læs mereIndholdsfortegnelse. Studieordning MyMBA, Version 2, , AFD 2
Indholdsfortegnelse Studieordning... 4 1 Bekendtgørelsesgrundlag... 4 2 Formål med MBA uddannelsen... 4 3 Optagelse... 4 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 5 5 Uddannelsens normering angivet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereVelfærdsteknologi i praksis
AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereBlended Learning (BL) Operations- og Føringsuddannelsen
Blended Learning (BL) Operations- og Føringsuddannelsen Blended Learning, en ny vej mod visdom. Tidsforbrug og udfordringer. Behov for nytænkning/bevidst tænkning. De uddannelsesmæssige krav. Den pædagogiske
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...
Læs mereProfessionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013
Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale
Læs mereBEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017
BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereREGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN.
REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN. Side 1 af 5 1. Overordnede rammer for bedømmelsen Den overordnede ramme for bachelorbedømmelsen er fastlagt jf. følgende bestemmelser: - Adgangsbekendtgørelsen
Læs mereMøde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne
Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)
Læs mereKriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.
UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 7 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 29% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning.
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Baggrund for formulering af læringsmål, herunder uddybning om og anvendelse af SOLO-taksonomi Baggrund:
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Oplevelsesdesign - Aalborg 5 respondenter 22 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 23% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereBekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)
BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereEfter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu
Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik. Aalborg Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet Ikrafttrædelse 1. september 2013 1 Det Sundhedsvidenskabelige
Læs mereIndholdsfortegnelse. Studieordning MBA, Version 4, , AFD 2
Indholdsfortegnelse Studieordning... 4 1 Bekendtgørelsesgrundlag... 4 2 Formål med MBA uddannelsen... 4 3 Optagelse... 4 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 5 5 Uddannelsens normering angivet
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,
Læs mereGodkendelsesbrev. Syddansk Universitet. Godkendelse af ny uddannelse
Godkendelsesbrev Syddansk Universitet E-mail: sdu@sdu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets (SDU)
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mere