Ny dansk kvalifikationsramme. Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme. for videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny dansk kvalifikationsramme. Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme. for videregående uddannelser"

Transkript

1 Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser Maj 2007

2 Indhold 1. Hvad er en kvalifikationsramme? 2. Hvem har glæde af en kvalifikationsramme? 3. Kvalifikationsrammens arkitektur og centrale begreber 4. Konsekvenser af en ny kvalifikationsramme 5. Beskrivelser af trindelingen for videregående uddannelse i Danmark 6. Beskrivelser af typer af videregående uddannelses grader i Danmark 7. Anvendte kilder Bilag 1: Kvalifikationsniveauer Bilag 2: Beskrivelser af de ordinære videregående grader i Danmark (typebeskrivelser) Bilag 3: Beskrivelser af de videregående grader under videreuddannelsessystemet for voksne i Danmark (typebeskrivelser) Bilag 4: Kommissorium for referencegruppe for dansk kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser Bilag 5: Referencegruppens medlemmer Bilag 6: Referencegruppens konsultationer 2

3 Ny dansk kvalifikationsramme 1. Hvad er en kvalifikationsramme? En kvalifikationsramme er en samlet og systematisk beskrivelse af de forskellige typer af grader som udbydes inden for et givent uddannelsessystem. I en kvalifikationsramme er graderne koblet til de niveauer der findes i uddannelsessystemet, og deres særlige karakteristika er beskrevet. Det kan dreje sig om en række formelle forhold, fx adgangsforudsætningerne, længden af den medgåede studietid og mulighederne for efterfølgende videreuddannelse. Et særligt kendetegn for kvalifikationsrammer er desuden at niveauer og grader beskrives ud fra hvilket læringsudbytte en studerende typisk har opnået ved afgangen med fokus på den studerendes læring frem for det mere traditionelle fokus på pensum, undervisningsformer og medgået tid. I Danmark har vi haft en national kvalifikationsramme for den videregående del af uddannelsessystemet siden Den såkaldte kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser blev udarbejdet af den danske Bologna-følgegruppe og trådte i kraft i sommeren Der er flere grunde til at det i 2007 nu er tid til at fremlægge en ny og revideret kvalifikationsramme. Samlet set tillægges nationale kvalifikationsrammer en langt større betydning i dag end da kvalifikationsnøglen for videregående uddannelser blev formuleret i En ny dansk kvalifikationsramme skal blandt andet leve op til en række europæiske forventninger. En overordnet ramme for grader i det fælleseuropæiske område for videregående uddannelse blev vedtaget af ministrene på deres møde i Bergen i maj 2005 som led i Bologna-processen, og i EU er der fremlagt en referenceramme for kvalifikation og livslang læring. En ny dansk kvalifikationsramme vil formentlig få en mere formel placering da det kommende akkrediteringssystem sandsynligvis vil referere til den. Dertil kommer at det er fornuftigt at nyttiggøre de mange erfaringer som en lang række uddannelser på både Kulturministeriets, Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets områder allerede har høstet med at bruge kompetencebeskrivelser og den hidtidige nøgles systematik og terminologi. 3

4 2. Hvem har glæde af en kvalifikationsramme? Kvalifikationsrammen fastlægger niveauer og standarder for både eksisterende og nye uddannelser og giver en overordnet beskrivelse af det videregående uddannelsessystem i Danmark. Det er dog først når alle de enkelte uddannelser og grupper af uddannelser har beskrevet hvad en studerende forventes at vide og kunne ved afslutningen af studiet, at det fulde potentiale ved rammen træder frem. Kvalifikationsrammen og de enkelte uddannelsers beskrivelser af læringsudbyttet henvender sig samlet set til en bred kreds af interessenter. Det gælder blandt andre: Uddannelsessøgende og deres pårørende Danske og udenlandske studerende Arbejdsmarkedets aftagere Uddannelsesinstitutionerne Offentligheden Udenlandske institutioner og myndigheder Det er håbet at det øgede fokus på de studerendes læringsudbytte ved endt uddannelse kan være et redskab til at indfri en række ønsker: Gennemsigtighed og gennemskuelighed Tydeligere beskrivelser af uddannelsernes mål og sigte kan bidrage til at relevante interessenter, herunder ikke mindst potentielle og allerede optagne studerende samt aftagere, har mulighed for at se hvilket læringsudbytte det forventes at de studerende opnår gennem en given uddannelse eller dele af en uddannelse. Sammenhæng og overblik En samlet beskrivelse af niveauer og grader giver uddannelsessøgende og andre interessenter overblik over mulige veje gennem uddannelsessystemet og synliggør eventuelle blindgyder. Relevans og beskæftigelse De enkelte uddannelsers beskrivelser af læringsudbyttet understøtter en større målorientering af uddannelserne og kan bidrage til at sikre at der er en forventet sammenhæng mellem det, en given uddannelse udvikler hos de studerende, og det dimittenderne efterfølgende har brug for, og som efterspørges på arbejdsmarkedet. International sammenlignelighed Mere præcise beskrivelser af karakteren af og niveauet for det forventede læringsudbytte kan fremme mobiliteten på tværs af landegrænser for studerende og færdiguddannede. Det gælder både i forhold til udvekslinger, fx i form af pointsystemer, herunder ECTS, og i forhold til at få anerkendt sine uddannelseskvalifikationer i andre uddannelses- og arbejdsmarkedssystemer. 4

5 Kvalitetssikring Bedre målbeskrivelser af forventninger og krav til de studerendes læringsudbytte ved afslutningen af et uddannelsesforløb giver et sikrere grundlag for bedømmelse ved eksaminer, kritikker, mv. og for ekstern kvalitetssikring i form af evaluering eller akkreditering. Realkompetence Eksplicitte beskrivelser af læringsudbyttet gør det nemmere at vurdere om kompetencer opnået uden for de formelle uddannelsessystemer svarer til mål og indhold i en given uddannelse og kan godskrives i form af merit for hele eller dele af uddannelsen. 5

6 3. Kvalifikationsrammens arkitektur og centrale begreber Kvalifikationsrammen er opbygget om en række elementer og begreber der tilsammen danner en struktur for beskrivelserne af de videregående uddannelser i Danmark. I det følgende præsenteres og defineres de vigtigste elementer i kvalifikationsrammens opbygning. Det drejer sig om: Læringsudbytte Niveaubeskrivelser Gradstypebeskrivelser Læringsudbytte De senere års studiebeskrivelser har på alle niveauer fra grundskolen til universiteterne gjort op med at beskrive eksamenskrav som forskellige former for pensum der skal være læst, og som eleven eller den studerende skal kunne redegøre for. Der arbejdes i stedet med formuleringer af mål. Således er uddannelsesmålene i den hidtidige kvalifikationsnøgle beskrevet som forskellige typer af kompetencer der beskriver hvad den studerende skal kunne ved opnåelse af de enkelte grader. Nøglen inddelte uddannelsesmålene i praktiske, akademiske og faglige kompetencer. Denne inddeling har vist sig ikke at være tilstrækkeligt klar og nuanceret når det gjaldt om at beskrive de enkelte uddannelsers mål og niveau i praksis. I den nye kvalifikationsramme formuleres målene som det læringsudbytte færdiguddannede på forskellige uddannelsesniveauer skal have opnået. Læringsudbyttet opdeles i tre overordnede kategorier som skaber en større spændvidde i den taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet: Viden Kompetencer. Valget af denne tredeling er primært inspireret af EU-referencerammen for kvalifikationer og livslang læring, Bologna-rammen med de såkaldte Dublindeskriptorer og den irske kvalifikationsramme. En væsentlig pointe i den nye beskrivelsesmodel er at målene med en uddannelse ikke kun skal defineres som forskellige kompetencer. Kompetencer er fortsat en vigtig kategori, men viden og færdigheder genintroduceres som vigtige kategorier til beskrivelse af det ønskede læringsudbytte som en studerende kan forvente at have opnået ved afslutningen af sin uddannelse. Til beskrivelserne af uddannelsesniveauer og gradstyper er de tre kategorier yderligere opdelt og udspecificeret for i højere grad at give mulighed for at konkretisere de generelle mål og læringsniveauet, jf. bilag 1-3. Kategorien viden handler om området viden og forståelse og inddeles i følgende parametre/underkategorier: Vidensfeltet: Det basale vidensområde som det enkelte uddannelsestrin arbejder med, herunder hvorvidt det drejer sig om viden om praksis, om teo- 6

7 ri og metode eller om anvendelse af teori og metode samt om hvorvidt det drejer sig om forskningsbaseret viden på internationalt niveau. Forståelses- og refleksionsniveauet: Den forståelse og refleksion dimittender på det enkelte uddannelsestrin forventes at være i stand til at udvise i forhold til vidensområdets begreber, teorier, metoder, praksis eller videnskabelige problemstillinger. Kategorien færdigheder kan karakteriseres som dimittendernes centrale kunnen og inddeles i følgende tre parametre/underkategorier: Typen af færdigheder: Beherskelsesgraden af forskellige typer af færdigheder og karakteren af disse, fx faglige eller videnskabelige metoder. Vurdering og beslutning: Evne til vurdering og beslutning, udvælgelse af metoder og teorier. Her differentieres niveaumæssigt ud fra hvorvidt det drejer sig om vurdering af praksisnære eller teoretiske problemstillinger af større eller mindre kompleksitet samt graden af selvstændig beslutningstagen og udvælgelse på baggrund af den konkrete vurdering. Formidling: Gradueringen af kandidaternes evne til at formidle eller diskutere konkrete problemstillinger og løsninger til forskellige modtagergrupper. Kategorien kompetencer omhandler i overensstemmelse med Den europæiske Kvalifikationsramme dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Kompetencerne konkretiseres i følgende tre underkategorier: Handlingsrummer: Vidden i de konkrete arbejdsmæssige sammenhænge hvor færdighederne skal kunne bringes til udfoldelse i mere eller mindre uforudsigelige og komplekse sammenhænge. Samarbejde og ansvar: Her lægges der vægt på evne til at indgå i samarbejde og indtage en mere eller mindre selvstændig eller direkte igangsættende rolle i forhold til forskellige faglige og tværfaglige samarbejder på forskellige niveauer og med forskellige grader af ansvar. Læring. Her lægges der vægt på de færdige kandidaters evne til at tilegne sig ny viden og færdigheder i mere eller mindre strukturerede og velkendte sammenhænge med mere eller mindre selvstændighed. Inddelingen indebærer at færdigheder bliver en forholdsvis bred kategori som omfatter det taksonomiske niveau der ofte benævnes kvalifikationer. Skellet mellem færdigheder og kompetencer går netop der hvor kandidaten mere eller mindre af egen kraft/på eget initiativ, selvstændigt overfører konkrete færdigheder til nye områder, sammenhænge og handlingsrum. Et eksempel fra det sproglige område med en skelnen mellem sproglige færdigheder og kommunikative kompetencer kan illustrere dette. Sproglige færdigheder er de byggestene af forskellig art som den kompetente sprogbruger bringer i spil i nye kommunikative sammenhænge. Den kommunikative kompetence kræver hele tiden stillingtagen til hvad der er det rigtige at sige/skrive i den enkelte kommunikationssituation, ud fra viden og færdighed inden for de mange delområder der indgår (fx fonetik, morfologi, syntaks, ordforråd, pragmatik, samtalesituationer og scenarier, stilistisk niveau, kultur etc.). 7

8 Niveaubeskrivelser Kvalifikationsnøglen indplacerede de danske uddannelsesgrader i Bolognadeklarationens oprindelige overordnede uddannelsesstruktur med to niveauer i det fælleseuropæiske område for videregående uddannelse: first-cycle og second-cycle. Begge niveauer opdeltes yderligere i to delniveauer (levels) så nøglen samlet set talte om en firedelt struktur gående fra et sub-degree level (erhvervsakademigrad, videregående voksenuddannelse), over et degree level (bachelor, professionsbachelor, diplom) og et master level (kandidat, master) til et doctoral level (ph.d.). I mellemtiden er den overordnet referenceramme for grader i det fælleseuropæiske område blev vedtaget som led i Bologna-processen. Kvalifikationsnøglen for det fælleseuropæiske område beskriver tre videregående niveauer (cycles) ved hjælp af det forventede læringsudbytte (learning outcomes) og det antal ECTS-point som typisk medgår til en uddannelse på det givne niveau. Første niveau (cycle) svarer til den danske bachelorgrad, andet niveau (cycle) til kandidatgraden og tredje niveau til ph.d.-graden. Den nye kvalifikationsramme tager udgangspunkt i den europæiske referencerammes tre niveauer (cycles) som allerede er den helt fremherskende måde at organisere videregående uddannelse på i Danmark. Derudover fastholdes den hidtidige kvalifikationsnøgles sub-degree level som et særligt dansk kort videregående niveau. Kvalifikationsrammen fastslår altså samlet set at der er fire niveauer i det danske videregående uddannelsessystem. De fire niveauer er: Kort videregående niveau Bachelorniveau Kandidatniveau Forskerniveau I kvalifikationsrammen beskrives de fire niveauer ud fra det læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer) der forventes af studerende der opnår en grad på det pågældende niveau. Beskrivelserne af læringsudbyttet er dels sket med reference til de europæiske beskrivelser af læringsudbyttet på de enkelte niveauer, de såkaldte Dublin-deskriptorer, som også tilbyder en beskrivelse af det korte videregående niveau, dels med udgangspunkt i det danske regelgrundlag for uddannelserne. Formålet med niveaubeskrivelserne er dels at sikre en fælles reference for forskellige gradstyper på samme niveau, dels at lette sammenligningen med andre kvalifikationsrammer på nationalt eller europæisk niveau. Niveaubeskrivelserne præsenteres i afsnit 5. Gradstypebeskrivelser Kvalifikationsnøglen indeholdt beskrivelser af alle de tilgængelige typer grader i det videregående uddannelsessystem i Danmark. De enkelte gradstyper blev beskrevet ved hjælp af tre elementer: Kompetenceprofil, kompetencemål (intel- 8

9 lektuelle kompetencer, faglige kompetencer, praksiskompetencer) og formelle forhold, fx adgangskrav, varighed og videreuddannelsesmuligheder. Den nye kvalifikationsramme indeholder tilsvarende beskrivelser af alle de videregående gradstyper i Danmark. I den nye model beskrives graderne ud fra det forventede læringsudbytte (viden, færdigheder, kompetencer) og ud fra de formelle forhold der er forbundet med graden. På kort videregående niveau beskrives følgende grader: Erhvervsakademigraden (AK) VVU-graden (AU) På bachelorniveau beskrives: Professionsbachelorgraden Bachelorgraden Diplomgraden På kandidatniveau beskrives: Kandidatgraden Mastergraden På forskerniveau beskrives: Ph.d.-graden Det overvejes i øjeblikket om der skal etableres yderligere to gradstyper i Danmark på henholdsvis bachelor- og kandidatniveau som primært retter sig mod nogle af uddannelserne på Kulturministeriets område. De to nye gradstyper skal i givet fald indarbejdes i kvalifikationsrammen på et senere tidspunkt. Gradstypebeskrivelserne præsenteres i afsnit 6. 9

10 4. Konsekvenser af en ny kvalifikationsramme Kvalifikationsrammen indebærer en række opfølgende initiativer hvis målsætningerne med den skal indfries. I det følgende præsenteres og diskuteres de nødvendige initiativer: Implementering i studieordninger Arbejdet med at beskrive det forventede læringsudbytte af de enkelte uddannelser bliver utvivlsomt en væsentlig udfordring for studienævnene på alle de videregående uddannelsesinstitutioner. Universiteterne har allerede udarbejdet kompetencebeskrivelser af især bacheloruddannelserne i forbindelse med revisionerne af studieordningerne i Også på Kulturministeriets og Undervisningsministeriets områder er der udarbejdet kompetencebeskrivelser af en række uddannelser. Dette arbejde vil formentlig i høj grad kunne indgå på en værdifuld måde i de nye beskrivelser af det forventede læringsudbytte. Formålet om at bidrage til øget gennemsigtighed og sammenlignelighed vil bedst blive tilgodeset hvis alle videregående uddannelser benytter kvalifikationsrammens begrebsapparat (viden, færdigheder, kompetencer) som udgangspunkt for beskrivelserne af læringsudbyttet. Erfaringerne med brugen af den hidtidige kvalifikationsnøgle viser at en ensartet brug på de mange forskelligartede uddannelser fordrer dels et veldefineret begrebsapparat, dels at begrebsapparatet betragtes som mere bindende end en vejledende referenceramme. Det er endnu ikke afklaret hvordan rammen vil blive implementeret på de enkelte ministerområder. Akkreditering Alle eksisterende og nye videregående uddannelser i Danmark vil i fremtiden skulle vurderes ud fra fastlagte kriterier for kvalitet og relevans i en akkrediteringsproces. Kun uddannelser som er akkrediteret af det kommende Akkrediteringsråd, vil kunne udbydes med statstilskud. På Videnskabsministeriets område forventes det at institutionerne skal kunne dokumentere at målene for de enkelte uddannelser svarer til den relevante gradstypebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Det er endnu uafklaret om der vil blive formuleret tilsvarende kriterier på Kulturministeriets og Undervisningsministeriets områder. I Bolognaprocessen er der dog en forventning om at der på nationalt niveau etableres en sammenhæng mellem kvalifikationsrammen og den eksterne kvalitetssikring af uddannelserne. Certificering af kvalifikationsrammen Den ny kvalifikationsramme skal gennemgå en national selv-certificeringsproces der viser, at den er kompatibel med kvalifikationsrammen for det fælleseuropæiske uddannelsesområde som blev vedtaget i 2005 som led i Bolognaprocessen. Sigtet er at sikre reel sammenlignelighed fra land til land og indebærer ikke en standardisering af uddannelserne og deres indhold. I denne proces skal der blandt andet redegøres for hvordan de danske uddannelsesniveauer og gradstyper svarer til beskrivelserne af de tre cycles som udgør hovedstrukturen i Bologna-rammen. Der er opstillet en række krav til hvordan certificerings-processen skal foregå. Blandt andet skal den ansvarlige myndighed 10

11 og det relevante kvalitetssikringsorgan være involveret i processen, ligesom internationale eksperter skal inddrages. Desuden skal dokumentationen, som ligger til grund for certificeringsprocessen offentliggøres og oversættes til engelsk. ENIC/NARIC-netværkene for anerkendelse af udenlandske uddannelser opretter og vedligeholder på deres web-side en liste over de europæiske lande, der har fuldført selv-certificeringsprocessen. Information om den nye kvalifikationsramme Der er behov for aktivt at synliggøre den nye kvalifikationsramme over for relevante danske og udenlandske målgrupper. Formålet med kvalifikationsrammen fordrer blandt andet at der etableres samlede og offentligt tilgængelige lister over godkendte uddannelser og grader under de respektive gradstyper med tilhørende beskrivelser af det forventede læringsudbytte. Informationen om rammen kan ligeledes omfatte beskrivelser af de typiske veje gennem det videregående uddannelsessystem i Danmark og eventuelt indeholde uddybende vejledninger og forslag til hvordan den kan anvendes i forskellige sammenhænge, fx i studieplanlægningen. 11

12 5. Beskrivelser af trindelingen for videregående uddannelse i Danmark (niveau-beskrivelser) Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Der henvises til bilag 1 for en sammenlignende beskrivelse af niveauerne. Kort videregående niveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets/ fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis Skal kunne forstå begreber og metoder samt kunne reflektere over erhvervets anvendelse af begreber og metoder Skal kunne anvende et alsidigt sæt tekniske, kreative og analytiske færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal inden for erhvervet/fagområdet kunne håndtere udviklingsorienterede situationer Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til erhvervet Bachelorniveau Viden Kompetencer Personer der opnår grader på dette niveau Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for et eller flere fagområder eller professioner Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til enten fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere Skal kunne håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer 12

13 Kandidatniveau Viden Kompetencer Forskerniveau Viden Kompetencer Personer der opnår grader på dette niveau Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Skal kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller Skal kunne diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Personer der opnår grader på dette niveau Skal have omfattende viden på højeste internationale niveau inden for forskningsområdet Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden og forståelse inden for forskningsområdet på baggrund af videnskabelige undersøgelser Skal mestre de videnskabelige metoder og redskaber samt mestre øvrige færdigheder der knytter sig til forsknings- og udviklingsopgaver inden for området Skal kunne analysere, evaluere og udvikle nye ideer herunder designe og udvikle nye teknikker og færdigheder inden for fagområdet Skal kunne tage del i fagområdets internationale diskussioner og formidle videnskabelige nyheder og fremskridt til et bredt publikum Skal kunne tilrettelægge og styre forsknings- og udviklingsopgaver i komplekse og uforudsigelige sammenhænge Skal på egen hånd kunne igangsætte og indgå i nationalt og internationalt samarbejde om forskning og udvikling med videnskabelig integritet Skal selvstændigt kunne igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter og herigennem frembringe ny viden og nye færdigheder som udvikler forskningsområdet 13

14 6. Beskrivelser af typer af videregående uddannelsesgrader i Danmark Nedenfor beskrives de otte gradstyper som aktuelt findes i det videregående uddannelsessystem i Danmark. Der henvises til bilag 2 og 3 for en udvidet beskrivelse af gradstypernes formelle forhold i henholdsvis det ordinære uddannelsessystem og voksenuddannelsessystemet. Grader på kort videregående niveau: Erhvervsakademigraden (AK) Personer der opnår Erhvervsakademigraden (AK) Viden Skal have viden om erhvervets/ fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis Skal kunne forstå begreber og metoder samt kunne reflektere over erhvervets anvendelse af begreber og metoder Skal kunne anvende et alsidigt sæt tekniske, kreative og analytiske færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal inden for erhvervet/fagområdet kunne håndtere udviklingsorienterede situationer Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til erhvervet Arbejdsomfang 120 ECTS-point VVU-graden (AU) Viden Kompetencer Arbejdsomfang Personer der opnår VVU-graden (AU) Skal inden for et specialiseret område have viden om erhvervets/fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis Skal kunne forstå begreber og metoder samt kunne reflektere over erhvervets anvendelse af begreber og metoder Skal kunne anvende et afgrænset sæt tekniske, kreative og analytiske færdigheder inden for den valgte specialisering Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer inden for den valgte specialisering Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis i relation til specialiseringen 60 ECTS-point 14

15 Grader på bachelorniveau: Professionsbachelorgraden Personer der opnår professionsbachelorgraden: Viden Skal have viden om professionens/ fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis Skal kunne forstå teori og metoder samt kunne reflektere over professionens anvendelse af teori og metode Skal kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information og skal mestre de færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen Skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger og begrunde de valgte handlinger og løsninger Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik Skal kunne identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen udvikle egen viden og færdigheder Arbejdsomfang ECTS-point Bachelorgraden Viden Kompetencer Arbejdsomfang Personer der opnår bachelor-graden: Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for et eller flere fagområder Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer 180 ECTS-point 15

16 Diplomgraden Viden Kompetencer Arbejdsomfang Personer der opnår diplomgraden: Skal inden for et specialiseret område have viden om professionens/erhvervets anvendte teori og metode samt om praksis Skal kunne forstå teorier og metoder samt kunne reflektere over professionens anvendelse af teori og metoder Skal kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information, og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for den valgte specialisering Skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger og begrunde de valgte handlinger og løsninger Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorientede situationer i arbejds-sammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik Skal kunne udvikle egen praksis i relation til specialiseringen 60 ECTS-point 16

17 Grader på kandidatniveau: Kandidatgraden Viden Kompetencer Arbejdsomfang Mastergraden Viden Kompetencer Arbejdsomfang Personer der opnår kandidatgraden: Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Skal kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller Skal kunne diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering 120 ECTS-point Personer der opnår Mastergraden: Skal inden for et specialiseret fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for fagområdet Skal kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for den valgte specialisering Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar 60 ECTS-point 17

18 Grader på forskerniveau: Ph.d.-graden Viden Kompetencer Arbejdsomfang Personer der opnår ph.d.-graden: Skal have omfattende viden på højeste internationale niveau inden for forskningsområdet Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden og forståelse inden for forskningsområdet på baggrund af videnskabelige undersøgelser Skal mestre de videnskabelige metoder og redskaber samt mestre øvrige færdigheder der knytter sig til forsknings- og udviklingsopgaver inden for området Skal kunne analysere, evaluere og udvikle nye ideer herunder designe og udvikle nye teknikker og færdigheder inden for fagområdet Skal kunne tage del i fagområdets internationale diskussioner og formidle videnskabelige nyheder og fremskridt til et bredt publikum Skal kunne tilrettelægge og styre forsknings- og udviklingsopgaver i komplekse og uforudsigelige sammenhænge Skal på egen hånd kunne igangsætte og indgå i nationalt og internationalt samarbejde om forskning og udvikling med videnskabelig integritet Skal selvstændigt kunne igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter og herigennem frembringe ny viden og nye færdigheder som udvikler forskningsområdet 180 ECTS-point 18

19 7. Anvendte kilder Adam, Stephen, Using Learning Outcomes, University of Westminster, June Bologna-følgegruppens arbejdsgruppe om QF, Mod en dansk kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser, Bologna-følgegruppen, januar Bologna Working Group on Qualifications Framework, A Framework for Qualifications of the European Higher Education Area, Ministry of Science, Technology and Innovation, February Danmarks Evalueringsinstitut, Erfaringer med kvalifikationsnøglen, EVA/UVM, EU-kommissionen, Etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer og livslang læring, Hansen, Hanne Leth og Carlsen, Arne, Rapport om universiteternes arbejde med kompetence- og kvalifikationsbeskrivelser en kortlægning af kompetencearbejdet på et udvalg af universiteter og fakulteter, Diverse materialer om den irske og den skotske kvalifikationsramme. 19

20 Bilag 1 Kvalifikationsniveauer Kort videregående niveau Bachelorniveau Kandidatniveau Forskerniveau Viden og forståelse Vidensfeltet Skal have viden om erhvervets/ fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for et eller flere fagområder eller professioner Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Skal have omfattende viden på højeste internationale niveau inden for forskningsområdet Forståelses- og refleksionsniveauet Skal kunne forstå begreber og metoder samt kunne reflektere over erhvervets anvendelse af begreber og metoder Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis Skal kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden og forståelse inden for forskningsområdet på baggrund af videnskabelige undersøgelser Typen af færdigheder Vurdering og beslutning Formidling Skal kunne anvende et alsidigt sæt tekniske, kreative og analytiske færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til enten fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller Skal kunne diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Skal mestre de videnskabelige metoder og redskaber samt mestre øvrige færdigheder der knytter sig til forsknings- og udviklingsopgaver inden for området Skal kunne analysere, evaluere og udvikle nye ideer herunder designe og udvikle nye teknikker og færdigheder inden for fagområdet Skal kunne tage del i fagområdets internationale diskussioner og formidle videnskabelige nyheder og fremskridt til et bredt publikum Kompetencer Handlerummet Samarbejde og ansvar Skal inden for erhvervet/fagområdet kunne håndtere udviklingsorienterede situationer Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal kunne tilrettelægge og styre forsknings- og udviklingsopgaver i komplekse og uforudsigelige sammenhænge Skal på egen hånd kunne igangsætte og indgå i nationalt og internationalt samarbejde om forskning og udvikling med videnskabelig integritet Læring Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til erhvervet Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Skal selvstændigt kunne igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter og herigennem frembringe ny viden og nye færdigheder som udvikler forskningsområdet

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 26. juni 2013 24. juni 2013. Nr. 745. Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring

Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring Undervisningsministeriet Afdeling for erhvervsrettet voksenuddannelse Januar 2010 Indhold INDLEDNING...1

Læs mere

Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold:

Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold: Notat Modtager(e): Akkrediteringsrådet ACE Notat om masteruddannelser: niveau og vurdering i forbindelse med akkreditering Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning.

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Baggrund for formulering af læringsmål, herunder uddybning om og anvendelse af SOLO-taksonomi Baggrund:

Læs mere

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-569/CW, RKP DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til Professionsbachelor

Læs mere

Indholdsfortegnelse STUDIEORDNING FOR DE NYE MESTRE EMBA IN BUSINESS STRATEGI PSYCHOLOGY - CREATIVITY

Indholdsfortegnelse STUDIEORDNING FOR DE NYE MESTRE EMBA IN BUSINESS STRATEGI PSYCHOLOGY - CREATIVITY Indholdsfortegnelse 1 Bekendtgørelsesgrundlag... 4 2 Formål med EMBA uddannelsen... 4 3 Optagelse... 4 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 5 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS... 5 6

Læs mere

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring Diplomuddannelse i international handel og markedsføring Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-567/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer 2008-543/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Akkrediteringsrapport AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST

Akkrediteringsrapport AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST Akkrediteringsrapport 2015 AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST Akademiuddannelsen i automation og drift, Erhvervsakademi Midtvest 15/004459 Juni

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse TOP GOVERNANCE STUDIEORDNING. Studieordning Top Governance Arctic 2, Version 1, 01.01.15, AFD 2

Indholdsfortegnelse TOP GOVERNANCE STUDIEORDNING. Studieordning Top Governance Arctic 2, Version 1, 01.01.15, AFD 2 Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Formål med Top Governance-uddannelsen... 3 3. Optagelse... 3 4. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 4 5. Uddannelsens normering angivet

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Profilforløb i oplevelsesøkonomi

Profilforløb i oplevelsesøkonomi Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-579/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

ACE Denmark - en faglig operatør

ACE Denmark - en faglig operatør Læs om hvordan ACE Denmark styrker kvaliteten på de danske universitetsuddannelser. ACE Denmark - den faglige operatør Side 2 ACE Denmark har til huse i det gamle universitetskvarter i hjertet af København.

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i International

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser på statslige institutioner Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser

Læs mere

Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser

Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Giv os uddannelser, vi kan bruge FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Indledning Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) fremlægger her en række bud

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Tietgenskolen Att.: Projektleder Regitze Kristensen Sendt pr. e-mail: rekr@tietgen.dk ts@tietgen.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Læs mere

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 168 Offentligt Poul Erik Mouritzen Studieleder for masterstudierne Institut for statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0130 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling

Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Uddannelsesleder Gert Simonsen Sendt pr. e-mail: gs@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Att.: Rektor Ole Gram-Olesen Udviklingschef Pernille Berg Sendt pr. e-mail: ogr@cphbusiness.dk pbe@brock.dk kontakt@cphbusiness.dk Afslag på akkreditering

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Uddannelsesleder Hanne Feld Sendt pr. e-mail: hafe@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol på Metropol Lars Zwisler Katastrofe- og Side 1 Uddannelser tidligere og i dag Tidligere i DK Vi lavede uddannelser og brugte dem i DK og kun i DK og disse uddannelser var kendte og anerkendte. (eks. HD,

Læs mere

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver

Læs mere

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010

Læs mere