Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb
|
|
- Jens Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb
2 Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Formål s Mål for læringsudbytte s Studie- og arbejdsmetoder s Sessioner s Selvstudier s Arbejdsportfolio s At arbejde med en arbejdsportfolio s Vejledning s Observation af adjunktens praksis s Før-vejledning s Observation s Efter-vejledning s Diskussion og tilbagemelding s Nationale og lokale dokumenter s. 14 2
3 1. Indledning 2. Formål Lektorkvalificeringsforløbet er et kombineret teoretisk og praktisk kompetenceudviklingsforløb for alle adjunkter ansat ved UCN. Den enkelte adjunkt deltager i lektorkvalificeringsforløbet ud fra sine forudsætninger, og via tilegnelse af teori og feedback på sin undervisningspraksis videreudvikler adjunkten sine evner til at reflektere over egen pædagogisk praksis. Denne folder præciserer en række begreber samt rammesætter og beskriver lektorkvalificeringsforløbet ved UCN med udgangspunkt i centrale nationale og lokale dokumenter. Dokumenterne er nævnt i afsnit 6. Når begrebet undervisning nævnes i denne beskrivelse af lektorkvalificeringsforløbet, er der tale om undervisning i både grund-, efterog videreuddannelse. Undervisning har at gøre med de handlinger, underviseren foretager, mens læring knytter sig til de processer og handlinger, der foregår hos den lærende adjunkten eller vedkommendes studerende. I denne sammenhæng forstås begrebet undervisning bredt og dækker over forskellige aktiviteter, der understøtter deltagernes udviklings- og læringsprocesser, fx holdundervisning, e-læring, vejledning, innovative metoder. Folderen her er skrevet til adjunkter og til både erfarne og mindre erfarne adjunktvejledere. Når folderen skal tilgodese en så bred gruppe af undervisere og vejledere, vil nogle afsnit heri være mere relevante for nogle end for andre. Formålet med lektorkvalificering er, at adjunkten gennem adjunktperioden skal udvikle sine teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervsog professionsrettede kompetencer samt anvende og udvikle sine kompetencer i forhold til forsknings- og udviklingsaktiviteter med henblik på at kunne varetage de opgaver, som ansættelse som lektor kræver for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. 2.1 Mål for læringsudbytte I relation til formålet for lektorkvalificeringsforløbet og med afsæt i adjunktens eksisterende viden og erfaringer skal udbyttet af forløbet være med til at styrke adjunktens viden, færdigheder og kompetencer med hensyn til at: Sætte mål, udvælge indhold, producere undervisningsmateriale, vælge undervisningsform, gennemføre undervisning, evaluere og udvikle egen undervisning. Analysere undervisning og læreprocesser. Reflektere over egen undervisningspraksis. Udvikle egen undervisning under hensyn til skiftende uddannelsesmæssige vilkår og målgrupper. Deltage i forsknings- og udviklingsopgaver ved en professionshøjskole. 3
4 3. Studie- og arbejdsmetoder Det bærende princip i lektorkvalificeringsforløbet er vekslen mellem praksis og teori, idet den enkelte adjunkts egen undervisningspraksis samt forsknings- og udviklingsaktiviteter vil være omdrejningspunktet for de refleksioner, adjunkten skal foretage på baggrund af læsning af faglig og pædagogisk litteratur, deltagelse i sessionerne, vejledning med adjunktvejleder og diskussioner med andre adjunkter. Den grundlæggende antagelse er, at læsning af teori ikke i sig selv er nok til at blive en god underviser. Teorierne kan være med til at etablere en dybere forståelse og klarhed i forhold til de mange komplekse processer, der påvirker enhver undervisnings-, udviklings- og læringssituation. De giver hermed mulighed for kontinuerlig ajourføring og udvikling af adjunktens kompetencer. Gennem hele lektorkvalificeringsforløbet arbejder adjunkten med en arbejdsportfolio. I arbejdsportfolioen tager adjunkten udgangspunkt i sit daglige arbejde og reflekterer over dette med henblik på at udvikle og forbedre egen praksis. 3.1 Sessioner I lektorkvalificeringsforløbet indgår 13 sessioner. Sessionernes indhold og varighed er beskrevet i folderen Sessioner i lektorkvalificeringsforløbet. Som udgangspunkt forventes adjunkter at deltage i alle sessioner. Dog kan der efter aftale mellem adjunkten, den tilknyttede adjunktvejleder samt studielederen aftales, at adjunktens forudsætninger indikerer, at vedkommende ikke deltager i enkelte sessioner, hvorved der bliver tale om et mere individuelt forløb. Deltagerantallet til hver session er op til 30 adjunkter. Materiale og information om forløbet er samlet på UCN Læringsakademis side på intranettet, hvorfra det også er muligt at tilmelde sig sessionerne i lektorkvalificeringsforløbet. Ved sessionerne vil der være en sessionsansvarlig. På sessionerne arbejdes med forskellige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer, fx oplæg ved underviser, workshop, oplæg ved deltagere, erfaringsudveksling og reflektion. Internationalisering og den internationale udvikling vil ligeledes blive inddraget i alle sessioner, hvor det er relevant. 4
5 3.2 Selvstudier I forbindelse med lektorkvalificeringsforløbet vil en del af tilegnelsen af de teoretiske begreber og forståelser skulle ske via selvstudier, hvoraf udvalgte dele skriftliggøres i arbejdsportfolioen. Eksempelvis ved at læse, analysere og fortolke relevant faglig, pædagogisk, didaktisk og forskningsorienteret litteratur. Samt relatere denne litteratur til egen undervisning- og udviklingspraksis. Det er godt, at forløbet er så målrettet og er tilrettelagt som små, korte sessioner. 5 Lasse Thorst Vestergaard
6 ADJUNKTFORLØB VED UCN Adjunkt ansættes på UCN. Tildeles vejleder Udkast til adjunktplan ½ årlige vejledningsmøder med adjunkt, adjunktvejleder og studieleder 1. halvår 8. halvår 2. halvår 7. halvår Deltagelse i sessioner Arbejde med arbejdsportfolio 3. halvår Aflevere lektoranmodning Før-observationer Observation Efter-vejledning 6. halvår 4. halvår Skrive lektoranmodning 5. halvår 6
7 3.3 Arbejdsportfolio Adjunkten skal i sit forløb med lektorkvalificering arbejde med en arbejdsportfolio. Den skal ses som et redskab til at fremme refleksion, udvikling og dokumentation i forbindelse med gennemførelse af lektorkvalificeringsforløbet på UCN. Arbejdsportfolioen udarbejdes individuelt og beskriver og dokumenterer adjunktens kvalifikationer og kompetencer inden for bestemte områder. Den skal give et uddybende billede af nogle udviklingsmæssige aspekter, idet adjunkten hele tiden føjer nye dokumenter eller afsnit til, fx refleksioner over afviklet undervisning, nyudviklet undervisningsmateriale, evalueringer, udviklingsarbejder med inddragelse af indsigter fra sessionerne. Arbejdsportfolioen skal bruges som en mappe med elektroniske dokumenter. Arbejdsportfolioen skal afspejle, hvad adjunkten foretager sig og lærer. Der er tale om en mappe, hvor adjunkten samler eksempler på såvel igangværende arbejder som afsluttede arbejder. Arbejdsportfolioen er således både proces- og produktorienteret. Arbejdsportfolioen er bygget op ud fra en horisontal og en vertikal tænkning og skal fungere som et bindeled mellem adjunktplan, adjunktens deltagelse i sessionerne og adjunktens læring og udvikling gennem lektorkvalificeringsforløbet. Refleksionerne i arbejdsportfolioen skal således også afspejle adjunktens udbytte af sessionerne. Vertikalt er arbejdsportfolioen bygget op ud fra de tre områder, en adjunkt skal have arbejdsopgaver inden for i adjunktforløbet. Arbejdsportfolioen skal afspejle adjunktens læring og udvikling gennem lektorkvalificeringsforløbet. I arbejdsportfolioen skal adjunkten med udgangspunkt i sit daglige arbejde kontinuerligt reflektere over egne arbejdsopgaver i grunduddannelsen, efter- og videreuddannelsesafdelingen samt forsknings- og udviklingsaktiviteter - i overensstemmelse med adjunktplanen. Arbejdsportfolioen skal adjunkten dele med den tilknyttede adjunktvejleder, som mindst to gange pr semester skal give en mundtlig tilbagemelding på adjunktens refleksioner i arbejdsportfolioen. Den er således et centralt bindeled i adjunktens og adjunktvejlederens samarbejde. 7
8 SESSION 1-13 Adjunktplan Grunduddannelsesaktiviteter Efter- og videre uddannelsesaktiviteter Forsknings- og udviklingsaktiviteter UNDERVISER VEJLEDER KONSULENT UDVIKLINGSMEDARBEJDER FORSKNINGSMEDARBEJDER Fig. 1 Illustration af den horisontale og vertikale arbejdsportfolio ved University College Nordjylland. 8
9 3.3.1 At arbejde med en arbejdsportfolio Accept Der er flere faser i at arbejde med en portfolio. Den første fase er at acceptere at skulle ar bejde med portfolioen som relevant og betydningsfuld i forhold til den læreproces, man som adjunkt skal i gang med. Dette kan indebære en anderledes måde at betragte undervisning og læring på, end man er vant til fra sin daglige undervisning, eller den undervisning man selv har modtaget gennem årene, hvor det primære fokus ofte har været på fag, indhold og litteratur. At anvende en arbejdsportfolio i et lektorkvalificeringsforløb indebærer, at adjunkten ud over fag, indhold og litteratur også sætter fokus på egen underviserrolle, inkl. faglige, pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser i både grund- og efter- og videreuddannelser samt egen rolle i forhold til forsknings- og udviklingsaktiviteter i professionsuddannelser. Tilbageblik Næste fase handler om tilbageblik. I dette tilbageblik kan adjunkten starte med at have fokus på egne erfaringer med at varetage de forskellige arbejdsopgaver samt rammerne for undervisning, forskning og udvikling. Mulighederne for at kunne træffe personlige valg i en undervisnings-, forsknings og udviklingspraksis kan indimel lem opleves som begrænsede på grund af rammebetingelser, den enkelte adjunkt måske ikke selv har indflydelse på, eksempelvis økonomi, bekendtgørelse, love, studieordning, antal studerende, tid mm. Bevidstgørelse om rammebetingelser kan være med til, at man ser muligheder frem for begrænsninger. Et tilbageblik kan være med til at synliggøre, hvad adjunkten også vil bruge lektorkvalificeringsforløbet til med henblik på at styrke egne kompetencer. Evaluering og selvevaluering Tredje fase handler om, at adjunkten kan gennemføre evaluering og selvevaluering. En arbejdsportfolio kan være et redskab til at understøtte en sådan evaluerings- og selvevalueringsproces og efterfølgende resultere i en forhåbentlig gunstig udviklingsproces. I et lektorkvalificeringsforløb indgår såvel evaluering med studerende, kollegaer og samarbejdsparter som egen evaluering af undervisning, forskning og udviklingsaktiviteter, der gennemføres i forløbet med henblik på at udvikle adjunktens fremtidige praksis. Evaluering kan foregå på forskellige måder. Her skal blot anføres, at det kan være hensigtsmæssigt at gennemføre evaluering tillempet det enkelte forløb og hvor hovedvægten er på deltagernes oplevelse af udbytte, mere end på tilfredshed med undervisningen. Ved at sammenholde dokumentationsmateriale over tid kan adjunkten analysere og vurdere den udvikling, der beskrives i arbejdsportfolioen. 9
10 4. Vejledning Adjunktvejlederen udpeges fra UCNs adjunktvejlederkorps, der omfatter lektorer fra alle UCN s uddannelsesområder. Der kan ved behov udpeges en eller flere bivejledere. Adjunktvejlederen fungerer som vejleder for adjunkten i hele lektorkvalificeringsforløbet. Adjunktvejlederen skal have viden om og indsigt i de uddannelsespolitiske målsætninger, som de centrale love og bekendtgørelser på sektorens område har til formål at virkeliggøre. Målet med vejledningen er at give sparring og støtte i forbindelse med adjunktens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning samt forsknings- og udviklingsaktiviteter til gavn for de studerende, adjunkten selv og for uddannelsen generelt, således at der gennemføres undervisning og udvikling af høj kvalitet ved UCN. I de første 2½ år af lektorkvalificeringsforløbet sker det ved at adjunktvejlederen mindst 2 gange om året observerer og giver respons på adjunktens undervisning. Observationen kan optages digitalt og bruges til fælles refleksion i forbindelse med responsen. der i adjunktens og adjunktvejlederens møder inddrages perspektiver fra adjunktens deltagelse i sessionerne. adjunkten, adjunktvejlederen og studielederen mindst 2 gange pr år mødes og drøfter og evt. justerer adjunktens adjunktplan. Vejledningsopgaven indebærer Støtte og sparring til adjunkten i arbejdet med den individuelle arbejdsportfolio, herunder hjælp til adjunkten med at formulere mål for egne udviklings- og læringsprocesser Hjælp til adjunkten med at relatere teori-praksis og perspektiverne herpå Observation af undervisning i forhold til adjunktens udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning samt feedback. Diskussion af teoretiske problemstillinger Tilbagemelding på arbejdsportfolioen. adjunkten og adjunktvejlederen mindst 2 gange pr semester mødes og diskuterer udvalgte faglige, pædagogiske og didaktiske spørgsmål i relation til adjunktens arbejde med arbejdsportfolioen. 10
11 At fungere som vejleder i en læreproces af den karakter er udfordrende og indebærer, at man som adjunktvejleder er bevidst om, at nogle adjunkter vil opleve det som en vanskelig læreproces at skulle se på sin egen underviserpraksis med nye øjne og evt. ændre den. 4.1 Observation af adjunktens praksis Observation af undervisning har decideret fokus på adjunktens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, med fokus på såvel de professionsrettede, de faglige som de pædagogiske samt internationale aspekter. Ved observation af praksis gives adjunkten mulighed for at få indsigt i at sammentænke teorier om undervisning og læring med praksis. Feedback fra adjunktvejlederen giver samtidig adjunkten mulighed for at få forståelse af disse forhold. En digital optagelse af adjunktens praksis vil yderligere give adjunkten mulighed for at reflektere over teori-praksisrelationen i undervisningssituationen. Vigtige forudsætninger for at observation og vejledning resulterer i hensigtsmæssige udviklingsprocesser for adjunkten er, at der er interesse, åbenhed, loyalitet og etik til stede fra de involverede parter, idet der er tale om en personligt involverende læringsproces. Et vigtigt træk ved observation er, at den er oplevelsesorienteret, dvs. at der er fokus på, hvorledes henholdsvis adjunkt og adjunktvejleder oplever den gennemførte undervisning. Konkret består observation af undervisning af: 1) før-vejledning 2) observation 3) efter-vejledning Tværfaglighed løfter, og det favner, og du får mange nye værktøjer. Birgitte Hvingel Jørgensen 11
12 4.1.1 Før-vejledning Forud for observationen taler adjunktvejlederen med adjunkten om vedkommendes tanker bag planlægningen af undervisningen. Her vil adjunkten skulle argumentere fagligt, pædagogisk og didaktisk for sin planlægning. Vejledningen kan dreje sig om spørgsmål som f.eks.: Hvad er styrende for planlægningen, herunder faglige og didaktiske overvejelser? Hvordan skal undervisningen gribes an? Hvad skal de studerende lære? Hvad vil adjunkten gerne have, at vejlederen især observerer og giver feedback på? Før-vejledning skal sikre, at adjunkten bliver bevidst om og kan begrunde sin planlægning af undervisningen Observation Observation kan foretages med forskellige fokuseringspunkter, eksempelvis: Adjunktens faglighed i hvilken udstrækning er den gennemførte undervisning af en god faglig kvalitet i forhold til læringsudbytterne? Adjunktens evne til at lede og understøtte de studerendes læreprocesser med anvendelse af forskellige undervisningsmetoder og teknikker. Adjunktens samspil generelt med de studerende eller grupper af studerende, eksempelvis forholdet mellem ressourcestærke og mindre ressourcestærke studerende. Adjunktens evne til at spørge ind til og støtte de studerende i deres faglige arbejds- og læreprocesser Efter-vejledning Efter-vejledning ligger i umiddelbar forlængelse af observationen, evt. med nogle få dage imellem. For både adjunkten og adjunktvejlederen er der i første omgang tale om, at de hver for sig tænker undervisningen igennem og danner sig et billede af den gennemførte undervisning. Efterfølgende mødes de og taler om deres oplevelser og iagttagelser. Det er i denne samtale vigtigt, at der tilstræbes ligeværdighed mellem adjunkten og adjunktvejlederen. Ingen af dem bør således kunne påberåbe sig patent på en sandhed om den gennemførte undervisning. Oplevelsen af gensidig respekt er en vigtig forudsætning for, at adjunkten er modtagelig for feedback og kan arbejde videre med at udvikle sin undervisningspraksis. Oplevelsen af ligeværdighed er samtidig grundlaget for, at adjunkten og adjunktvejlederen gennem dialog opnår nye indsigter og handlemuligheder for, hvorledes undervisningen fremover kan udvikles og forbedres. Udgangspunktet for efter-vejledning bør være adjunktens egen erkendelse af sit personlige og faglige udgangspunkt og udviklingsbehov samt udsagn om oplevelser ved den netop gennemførte undervisning. Via efter-vejledningen støttes adjunkten i at udvikle sin undervisningspraksis i forhold til sine personlige, faglige og pædagogiske forudsætninger og mål for udvikling, som de vil være formuleret i 12
13 forbindelse med før-vejledningen. Det er her vigtigt, at vejledningen ikke bliver domineret af, at adjunkten pålægges bestemte måder at undervise på. Efter-vejledningen skal støtte, inspirere og udfordre adjunkten. Adjunktvejlederen skal via spørgsmål udfordre adjunkten i forhold til den pågældendes undervisningspraksis, således at adjunkten får mulighed for at reflektere over den observerede undervisning med efterfølgende mulighed for en faglig og pædagogisk argumentation for undervisningen med henblik på videreudvikling. 5. Diskussion og tilbagemelding Arbejdet med arbejdsportfolioen strækker sig primært over de første 2½ år af lektorkvalificeringsperioden. I forløbet skal adjunkten med jævne mellemrum drøfte sin arbejdsportfolio og de dokumenter, der efterhånden kommer til at indgå deri med adjunktvejlederen. Således er der krav om, at adjunkten som minimum får en mundtlig tilbagemelding på sine refleksioner i arbejdsportfolioen 2 gange pr semester. I denne drøftelse skal der også sættes fokus på adjunktens evne til at inddrage relevante teorier i sin argumentation og refleksion med fokus på forbedringer af adjunktens praksis. Adjunkt, adjunktvejleder og studieleder mødes halvårligt med henblik på justering af adjunktplanen. 13
14 6. Nationale og lokale dokumenter Lektorkvalificeringsforløbet på UCN foregår med udgangs punkt i følgende nationale og lokale dokumenter Ny dansk kvalifikationsramme ( kvalifikationsrammer/andre/dk-videregaaende/kvalifikationsramme_dk_videregaaende_uddannelse_ pdf) BEK om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole BEK om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner Vejledning om lektorvejledning og lektorbedømmelse på professionshøjskoler (juli/ ny er under udarbejdelse) Vision, mission og værdigrundlag for UCN Læringstilgang ved UCN: Refleksiv praksislæring UCN strategi 2020 Læs mere om lektorkvalificering på: Lektorkvalificering/Sider/default.aspx 14
15 Udarbejdet april 2014 af Ingrid M. Sørensen, Per Munch og Anders Hjelm Jessen Hansen Revideret august 2016 af Ingrid M. Sørensen og Karina Overgaard Holm Jeg er glad for, at forløbet er så fleksibelt. Her kan jeg stykke en masse elementer sammen, som er relevante i forhold til min lektoransøgning. Lasse Thorst Vestergaard 15
16 Læs mere om UCN læringsakademi på ucnintern.ucn.dk
Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb
Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning
Læs mereAdjunktprogrammet i UCL
Adjunktprogrammet i UCL 2016-2017 Indholdsfortegnelse Adjunktprogrammet i UCL 2016-2017... 1 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Struktur og indhold... 4 3.1 Introduktionsdag... 4 3.2 Kursusdage... 4
Læs mereDen konkrete deltagelse i adjunktuddannelsen beskrives i adjunktplanen (se eksempler link).
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Struktur og indhold... 4 3.1 Introduktions dag... 4 3.2 Kursusdage... 4 3.3... 5 3.4 Årshjul for kursusdage og workshops... 6 3.4.1 Kursusdage...
Læs mereAdjunktprogram UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole August 2018
UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole Adjunktprogram Adjunktprogram UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole August 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formelle rammer... 3 2.1 Ledelsesforankring...
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereBEK nr xx af xx/xx/xxxx (Gældende)
BEK nr xx af xx/xx/xxxx (Gældende) Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, j.nr. xxx Udskriftsdato:
Læs mereBEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j.nr.
BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereUdkast. Kapitel 1 Formål
Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.
Læs mereBEK nr 1227 af 23/10/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. april 2019
BEK nr 1227 af 23/10/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. april 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte,
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereBEK nr 990 af 28/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. september 2015
BEK nr 990 af 28/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. september 2015 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereNotat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler
Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Indledende bemærkninger Revisionen af stillingsstrukturen er sket inden
Læs mereForudsætninger for indgåelse af kontrakt
Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereBekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
BEK nr 249 af 18/03/2014 Udskriftsdato: 10. marts 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 14/004543
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereBekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
BEK nr 1065 af 04/07/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereRevideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter
Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Professionshøjskolen Absalon / Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter / Revideret november 2018 2 / 10 Indhold 1.
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereKompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår
Kompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår hvad? Den organisatoriske ramme for adjunkt-kvalificeringen i UCSJ (24/03) Formålet med dagen er at få etableret et netværk af adjunkter i UCSJ og diskutere
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle.
Læs mereStillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ved maritime uddannelsesinstitutioner
Stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ved maritime uddannelsesinstitutioner Bilag 1 Indledende bemærkninger Notatet fastsætter en fælles stillingsstruktur
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereLektorprogramopstartsmøde Cphbusiness. Powerpoint 21. 08. 14
Lektorprogramopstartsmøde Cphbusiness Powerpoint 21. 08. 14 Agenda d. 21. august 13.00 13.15: Velkommen v./rektor Ole Gram-Olesen og Uddannelsesdirektør Gregers Christensen 13.15 14.30: Adjunktvejledning
Læs mereGuide til spørgsmål til klinisk undervisers selvevaluering
21.09.17 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Guide til spørgsmål til klinisk undervisers selvevaluering Kliniske undervisers har mulighed for selvevaluering som har til hensigten at bidrage
Læs mereI medfør af 13, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, fastsættes:
Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ved maritime uddannelsesinstitutioner I medfør af 13, stk. 1, i lov om maritime uddannelser,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereVejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter
Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis
Læs mereb. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder
Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereSTUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013
STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereBeskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer
Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereAdjunktplan 1. Ansættelsessted: EITM UC SYD Haderslev. 1. Okt Undervisningsopgaver ved efter- og videreuddannelse. 1. år
Adjunktplan 1 Dato: 02.01.2018 Institutchef/videncenterleder: Mette Bonde Vejleder: Ulla Pedersen Navn: Peter Packroff Adjunktperiode: Ansættelsessted: EITM UC SYD Haderslev Forventet aflevering: 1. Okt.
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereUniversity College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen
Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs merePraktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
Læs mereAdjunktvejledningen ved. Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet ASE
Adjunktvejledningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet ASE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lov- og regelgrundlag... 3 3. Forvaltning... 3 4. Adjunktansættelsen... 3 5. Adjunktuddannelsen...
Læs mereUniversity College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen
Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 12 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Hold: Navn: Evalueringen
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs merePortfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt
Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Redigeret november 2009 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Portfolio... 3 2.1 Portfolio og læringsmål i uddannelsen... 3 2.2 Samarbejdsportfolio/
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereEvaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark
Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2013-juni 2014 Der har i alt været 17 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereBekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved
BEK nr 1066 af 04/07/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. april 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereFortællinger og genrer
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...
Læs mereEfter- og videreuddannelse. - gør viden til værdi
Efter- og videreuddannelse - gør viden til værdi Velkommen til Cphbusiness Som studerende på Cphbusiness vil du møde en undervisningsform, der skaber kompetencer, du kan bruge til noget. Det betyder: at
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve
Læs merePortfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereTemadag om de studerendes
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte
Læs mereUdkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Læs mereBørne- og ungdomslitteratur
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereProcedure for ansættelse af docenter på UCN
Procedure for ansættelse af docenter på UCN 1. Baggrund Stillingsstrukturen på professionshøjskolerne m.fl. blev pr. 1. august 2013 ændret, og docentstilling blev indført som ny stillingskategori. Det
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mereADJUNKTMØDE ASE MANDAG D. 20. NOVEMBER 2017 AARHUS UNIVERSITET SCIENCE AND TECHNOLOGY LEARNING LAB 20. NOVEMBER 2017 CENTERLEDER, ST LEARNING LAB
ADJUNKTMØDE MANDAG D. 20. NOVEMBER 2017 AGENDA 14.30 14.35: Velkomst v/jbb 14.35 14.50: Information om adjunktforløbet 14.50 15.40 Gruppediskussion: Adjunkter: fremlægger og diskuterer hvad den enkelte
Læs mereLedelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs merePraktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD. Samarbejdsaftale. Ergoterapeutuddannelsen. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse
Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD Samarbejdsaftale Ergoterapeutuddannelsen Et praktiksted er et ledelsesmæssigt afgrænset område, der er godkendt af UC SYD som uddannelsessted for 1. Indledning studerende
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs mere