Ingen spurgte: Hvordan har du det egentlig? for fagfolk. Ses vi på snappen? Omsorgssvigt? Én samtale kan ændre et liv

Transkript

1 Nyt 2016 for fagfolk Ses vi på snappen? Få en lynguide til børns digitale liv. Side 7-9 Omsorgssvigt? Sådan griber du ind. Side 4-5 Én samtale kan ændre et liv 12-årig fik troen på sig selv tilbage på BørneTelefonen. Side 14 Ingen spurgte: Hvordan har du det egentlig? 1 Josefine var klemt i forældrenes skilsmissekrig. Nu deler hun sin historie, så andre kan få bedre hjælp, end hun fik.

2 LEDER Børn er vores fælles ansvar Kort nyt BørneTelefonen triller nu ud til børn i hele landet Brugte møbler og gammelt legetøj kan gøre en forskel Børns Vilkår har indgået et samarbejde med DoGood, der har lavet en digital version af en genbrugsbutik. Konceptet går i al sin enkelthed ud på, at man sælger sine genbrugsting via DoGood app og donerer pengene fra salget til et velgørende formål. Ved at donere et salg til Børns Vilkår, støtter du vores arbejde med bl.a. BørneTelefonen. DoGood-app kan downloades i App Store. Det er ikke altid let at finde gode løsninger - det ved vi alt for godt. Men vi må aldrig give op og bare lade stå til. Rigtig mange børn i Danmark kæmper med ensomhed, mobning, overgreb og andre svigt. Problemer, som de står alene med. På BørneTelefonen har vi tusindvis af samtaler med børn, hvor de fortæller os det, de ikke kan tale med andre om. De mange samtaler giver en unik indsigt i børns tanker og problemer. Eksempelvis lægger vi ører til alt for mange børn, der tages som gidsler i forældrenes skilsmissekrig og myndighedernes håndtering af den. Læs bare Josefine Christiansens historie i dette magasin. Børns Vilkår arbejder for, at ingen børn svigtes i skilsmisser. Derfor blev Josefine og 5 andre unge inviteret med til møde hos Social- og indenrigsminister Karen Ellemann, så ministeren Rasmus Kjeldahl selv kunne møde de unge og høre om deres oplevelser og løsningsforslag. Indspark, der er væsentlige for at skabe en skilsmissepolitik, der kommer børnene til gode. Siden 1977 har Børns Vilkår kæmpet for at stoppe svigt sammen med støtter, samarbejdspartnere og medlemmer og dig. Som pædagog eller lærer har du en unik mulighed for at kunne ændre på et svært liv ved at gribe ind og reagere, når et barn ikke trives. Det er ikke altid let at finde gode løsninger det ved vi alt for godt. Men vi må aldrig give op og bare lade stå til. Vi håber, du finder artiklerne i dette magasin inspirerende og brugbare i vores fælles bestræbelser på at sikre børn en tryg barndom. Børn er det vigtigste, vi har, og de er vores fælles ansvar. Tak fordi du med din støtte og dit engagement bakker op om sagen. Sammen stopper vi svigt. Venlig hilsen Rasmus Kjeldahl Direktør klasserne på 130 skoler får i løbet af de kommende tre år besøg af den mobile børnetelefon - BørneMobilen. Rådgivningstjenesten bliver mobil, så endnu flere børn bliver klar over, at de har et sted, hvor de kan få rådgivning om alt fra kærestesorger til vold i hjemmet. Med BørneMobilen vil vi også komme i kontakt med børn, som normalt ikke bruger BørneTelefonen. Det giver os mulighed for at hjælpe flere, samtidig med at det kan give os endnu større viden om, hvad der rører sig i børnenes liv. Når vi ved det, kan vi blive endnu bedre til at tale børnenes sag, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl. Børns Vilkår og TrygFonden har siden 2008 samarbejdet om at hjælpe stadig flere børn i Danmark via BørneTelefonen. BørneMobilen er en videreudvikling af dette samarbejde. Nyt tilbud til forældre i skilsmisse For at støtte familier i skilsmisse har Børns Vilkår netop lanceret en brevkasse for forældre i skilsmisse. Brevkassen giver forældre mulighed for at stille spørgsmål om alt i forhold til deres børn i skilsmissen. To børnefaglige eksperter Camilla Terndrup og Bente Boserup svarer på forældrenes spørgsmål. Se brevkassen her: børnsvilkår.dk/fokus/brevkasse Børns Vilkår laver sin første landsindsamling Sæt X i kalenderen søndag den 26. marts, hvor du kan gå to-tre timer med denne flotte bøtte og samtidig hjælpe udsatte børn i Danmark. Børns Vilkår har mere end rådgivninger hvert år på BørneTelefonen. Når du samler ind, får flere børn hjælp. Sammen stopper vi svigt. Har du spørgsmål til indsamlingen, så kontakt os endelig på BV@ bornsvilkar.dk Nyt for fagfolk er Børns Vilkårs magasin til skoler og daginstitutioner, der kommer en gang om året i et oplag på stk. Udgiver: Børns Vilkår Trekronergade 126 F, 2. sal 2500 Valby bv@bornsvilkar.dk Telefon Ansvarshavende: Tine Lund-Bretlau Redaktør: Marianne With Bindslev Tekst: Marianne With Bindslev, Jannie Schjødt Kold og Josefine Fischer Hüttel Layout: Brand Movers Forsidefoto: Jeppe Carlsen Tryk: PrinfoTrekroner Tjen penge til din klasse eller forening Børns Vilkår lancerer igen i år en julekalender, hvor foreninger, skoleklasser og andre interesserede kan tjene op til 20 kr. pr. solgt kalender, og hvor overskuddet fra salget går til BørneTelefonen. Under lågerne gemmer der sig søde nisser, fakta om BørneTelefonen og et lykkenummer, som giver mulighed for at vinde lækre præmier. Blandt præmierne finder man en Citroën C1, gavekort til Albatros, Hilton Cph. Airport, Fri Bikeshop, Small Danish Hotels, SuperBrugsen og Fætter BR, samt fribilletter til Lalandia og Fredericia Teater. Julekalenderen sælges i perioden fra den 1. oktober til den 31. december Læs mere om julekalenderen på julelotteri/julekalender

3 Vidste du, at hvert 10. barn i Danmark er udsat for en eller flere former for omsorgssvigt såsom vold, seksuelle overgreb eller vanrøgt fra forældrenes eller andre familiemedlemmers side? Omsorgssvigt sådan griber du ind Med et vågent øje og en klar plan for, hvordan en mistanke gribes an, kan pædagoger og læreres reaktion være afgørende for, at et barn får en god og tryg barndom. Tekst Josefine Fischer Hüttel Foto Jeppe Carlsen Omsorgssvigt er ikke altid lig med beskidt tøj og blå mærker. Erfaringen viser, at det er svært at spotte omsorgssvigt, fordi der ikke findes en tjekliste for tegn, og fordi børn reagerer meget forskelligt, når de udsættes for omsorgssvigt. Derudover vil børn ofte gøre alt for at skjule deres situation, fordi de er loyale og skamfulde over de forhold, de lever i. Hvordan får du øje på omsorgssvigt? Omsorgssvigt skal først og fremmest aflæses i det enkelte barns adfærd. En bekymring for et barn starter oftest med en mavefornemmelse. Denne mavefornemmelse, skal du supplere med din faglige viden: Isolerer barnet sig fra de andre børn? Er barnet begyndt at have bekymrende meget fravær? Har barnet ukritisk, kontaktopsøgende adfærd over for de voksne? Eller møder barnet adskillige gange op i institutionen uden madpakke, idrætstøj eller med rod i tingene? Så kan der være grund til bekymring. Du skal også have et øje på forældrenes adfærd og særligt forældrenes samspil med deres barn. Formår forældrene ikke at sætte sig ind i barnets behov? Glemmer de at hente barnet i institutionen, eller isolerer de sig og møder konsekvent ikke op til fælles arrangementer? Så kan der være grund til bekymring. Din tvivl bør altid komme barnet til gode Er du bekymret, har du som fagperson pligt til at underrette. Din underretning kan være altafgørende for, at barn får en god barndom og et godt liv. Selvom det kan virke grænseoverskridende at udlevere andre, må det aldrig bliver en stopper for, at du handler. Hold fokus på, at en underretning oftest er første skridt på vejen til at hjælpe et barn og kan være en stor hjælp for en hel familie, der ikke har ressourcerne til selv at bede om hjælp. Sådan underretter du Brug din faglige viden til at observere barnet. Vær så konkret som muligt i dine observationer og skriv dine observationer ned. Drøft din bekymring med en kollega og din leder. Det er vigtigt ikke at stå alene med en bekymring. Fortæller et barn om bekymrende ting, så lyt og bekræft barnet i, at det som barnet fortæller er alvorligt. Husk tavshedspligten. Du må ikke oplyse navne på børn eller forældre over for de øvrige forældre i institutionen. Skriv underretningen*, hvorefter din leder sender den til kommunens socialforvaltning. Medmindre der er mistanke om strafbare forhold, skal du altid inddrage forældrene, når du underretter. Anerkend deres oplevelser, men hold fokus på barnets behov og dine observationer. Er der mistanke om strafbare forhold, kan du eller din leder kontakte politiet anonymt og drøfte grundlaget for en anmeldelse. Du skal modtage en kvittering på din underretning inden for seks dage. Oplever du, at der ikke bliver taget hånd om barnets situation, og at barnet ikke får det bedre, skal du fortsætte med at underrette. Sker der stadig ingen forandring til det bedre hos barnet, kan du underrette Ankestyrelsen. *På Børns Vilkårs hjemmeside finder du en formular, du kan anvende, når du som fagperson, skal skrive en underretning. Find den på Børnehaveklasseleder: Vi skal blive langt bedre til at underrette Ena Trab har i sit arbejdsliv underrettet en del gange. Jeg har underrettet, hvis der har været mistanke om, at der foregår noget, der ikke kommer barnet til gode. Hvis jeg har set eller oplevet noget bekymrende. Det kan både være i forhold til barnets adfærd, men også forholdene i familien, fortæller Ena Trab, der har mødt et utal af børn og familier gennem sit 23-årige virke som børnehaveklasseleder på Brøndbyvester Skole. Har været i tvivl På trods af den årelange erfaring kender hun til følelsen af, at det som fagperson kan være svært at vurdere, hvornår man skal inddrage myndigheder: Jeg har været i tvivl. I sådanne situationer er jeg så gået til mit team for at sparre med dem omkring deres oplevelser. På den måde har vi bedre kunne danne os et overblik over barnets situation, fortæller Ena, der husker en episode, som var særligt vanskelig. Det var en pige, der gang på gang ikke mødte op i børnehaveklassen. Når pigen endelig kom i skole, var hun meget fraværende og havde svært ved at være sammen med de andre børn. I starten vidste jeg ikke, om hun bare var meget genert, fortæller Ena, der efter noget tid blev mere bekymret for pigen: Jeg gik til mit team og talte med dem om min fornemmelse. De andre i teamet havde også bemærket pigens bekymrende adfærd. Vi drøftede vores oplevelser og observationer, som vi så samlede sammen til en veldokumenteret underretning, fortæller Ena. For mange tøver Hun er bekymret for, om fagpersoner tøver for længe med at inddrage myndighederne: Det er desværre min oplevelse, at mange lærere og pædagoger er berøringsangste. Man venter måske lige lidt for længe med at underrette, eller også bliver bekymringerne kun til snak på lærerværelset. Jeg tror oftest, det bunder i frygten for at inddrage forældrene, siger Ena, der videre fortæller, at det også kan skyldes myndighedernes utilstrækkelige håndtering af underretningerne: Jeg har desværre før underrettet, hvor myndighederne ikke efterfølgende er skredet ind, men har henlagt sagen. Det er dybt problematisk og foruroligende, fortæller Ena, der gerne vil understrege, at det ikke bør afholde fagpersonerne omkring barnet fra at underrette: Hvis vi, der er omgivet af børnene til dagligt, ikke gør noget så er der nok ingen, der gør noget. Det er intet barn tjent med. Få hjælp af Børns Vilkår FagTelefonen: Råd og vejledning i forhold til et barn og/eller en børnefaglig problemstilling. Kontakt Børns Vilkårs FagTelefon på: Læs mere her: fagtelefonen Bisidning: En bisidder kan støtte barnet før, under og efter mødet med kommunen eller Statsforvaltningen. Læs mere her: bisidning 4 5

4 Det nytter I 2015 bagte og solgte mere end børn for næsten 1,8 mio. kroner, som gik til Børns Vilkårs arbejde med BørneTelefonen. Bag for en Sag Bag med børnene, sælg bagværket og skænk overskuddet til Børns Vilkår. Så enkelt er det at deltage i Bag for en Sag Tekst og foto Marianne With Bindslev for en Ses vi på snappen? Du har helt sikkert hørt dine elever tale om både Insta, Snapchat og Facebook. Men hvor meget ved du egentlig om deres digitale liv? Snup en lynguide #goderådtilsidst. Tekst Jannie Schjødt Kold Der svinges med kagerullen og leges med dej, når børnehaver, fritidsklubber og skoler den 13. oktober deltager i Bag for en Sag, Børns Vilkårs årlige indsamlingsbegivenhed. Børn i institutioner landet over bager, sælger bagværket og skænker overskuddet til driften af Børns Vilkårs BørneTelefon. Bag for en Sag handler om, at børn hjælper børn. Med Bag for en Sag arbejder børnene sammen om et vigtigt, fælles læringsprojekt, som samtidig giver både venner, familie, lærere, pædagoger og andet netværk mulighed for at være med og have en rar og mindeværdig oplevelse sammen med børnene, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl. Mange af institutionerne bager kage, boller og brød i flere uger op til Bag for en Sag. Nogle institutioner har gjort Bag for en Sag til en hyggelig, tilbage- vendende bagebegivenhed, hvor man inviterer forældre, bedsteforældre og søskende på hjemmebagt kage. Andre laver bestillingslister til familien og bager til at tage med hjem. Fælles for dem alle er, at børnene donerer overskuddet fra kagesalget til Børns Vilkår. For os i Børns Vilkår betyder det også rigtig meget, at det netop er børn, der er med til at sikre, at vi har BørneTelefonen, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl. Bag for en Sag har officiel bagedag den 13. oktober. Men I kan bage lige præcis, når det passer jer. Tilmeld jer på 4 hurtige Sådan griber du dagen an Du kan sagtens være med, selvom du ikke har ret meget tid: Vælg en kageopskrift, hvor dejen kan laves i forvejen og hvor man kun skal bruge simple bageredskaber småkager er oplagte. Lav de praktiske forberedelser inden dagen. Bag i grupper/klasser eller stuevis det er ikke så stressende, end hvis hele institutionen bager på samme tid og i samme rum. Det er samtidig nemmere at passe arrangementet ind i de enkelte stuers eller klassers planer. Lav en tag selv-kurv med kager i poser, der stilles på alle stuerne. Så kan forældrene selv lægge penge for de kager, de ønsker at købe. Får flere tips og tricks på SOCIALE MEDIER Instagram Et af de første sociale medier børn kommer på. Ofte i 3. klasse, selvom Instagram anbefaler, at man skal være 13 år. De bruger det til at danne fællesskaber, få anerkendelse og likes. Mange kommer i klemme, især pigerne, hvis de for eksempel lægger et billede op af, at de har været på en bestemt café, og de første tre kommentarer er spurgt (hvem har ringet dig op?). Instagram bliver brugt hele vejen op gennem folkeskolen og kan inddrages i undervisningen. Nogle har en offentlig profil, får mange følgere og får nærmest stress af det. Vær opmærksom på kommentarer og på eksklusion, fx ved at nogle tagges med hjerter og kaldes de bedste. Andre nævnes ikke. Tal om i klassen, hvordan man også er en god kammerat på Insta. Snapchat Snapchat er en app, som børn og unge bruger til at sende billeder eller korte videoklip til hinanden. Billederne og videoerne ligger der kun i ti sekunder, og derfor bruger de Snapchat til at sende private billeder og udfordrer måske hinanden til at gå længere over grænsen. De unge bruger mest Snapchat til at chatte med deres venner, altså dem, de kender i virkeligheden. Børnene starter med at bruge snapchat cirka samtidig med, at de kommer på Instagram - også selvom Snapchat ikke tillader brugere under 13 år at oprette en profil. Man kan tage et screenshot af billedet eller gemme videofilen, så det børnene sender, kan havne i forkerte hænder. Børnene skal også her tænke over, hvad de sender til hinanden og hvad de deler. 6 7

5 YouTube Videokanalen har godt fat i børn i alle aldre. Fra mellemtrinnet er der en tendens til, at børnene bruger YouTube til at løse problemer. Hvordan laver jeg en tomatsuppe? Hvordan lægger jeg en flot make-up? Hvordan spiller jeg Pokémon GO? YouTube anbefaler andre videoer, du måske ville være interesseret i at se. Det er ikke sikkert, det er børneegnet indhold det hele. Tal med børnene om, hvad man kan støde på på nettet og hvordan det kan være en god idé at tale med en voksen, hvis man ser noget, der er frastødende. Youtubere Folk med egen YouTube-kanal, som børn og unge kan følge. For eksempel den danske udgave af Justin Bieber, Benjamin Lasnier, der har omkring en million følgere. Kan også være en Youtuber, der laver mad, lægger make-up eller smager på mærkelige ting. Nogle Youtubere opnår stjernestatus og flere unge efterligner dem og lægger alt muligt op. Flere Youtubere laver pranks, der kan være ret grovkornede og som børn kan finde på at kopiere. For eksempel sådan noget med at falde med vilje på løbehjul eller forskrække andre på forskellige måder. Musical.ly Her kan man lave sine egne korte musikvideoer og lægge dem ud på sin profil på Musical.ly og/eller dele dem på Instagram. Det er især tweens, der bruger musical.ly. #goderåd Sådan arbejder du med digital trivsel Spørg eleverne, hvad de laver. De fleste børn vil rigtig gerne fortælle om alt det fede, de laver på nettet. Ligesom man kan spørge, hvordan det er gået i frikvarteret, kan man spørge, hvordan eleverne har haft det på internettet. Selvom de unge elever måske er teknisk bedre end dig, så kan du bidrage med livserfaring og etik, som de skal have med ind i de rum, hvor de spiller. Lav fælles digitale regler i klassen. Lær eleverne, hvordan de blokerer andre brugere og anmelder billeder og videoer med krænkende indhold. Afhold informationsmøder for de ældre elever om relevant lovgivning i samarbejde med SSP. Digital mobning bør integreres i skolens antimobbestrategi. Få flere råd på sikkerchat.dk og/ eller få et besøg af SkoleTjenesten hos Børns Vilkår, der har forløb. Læs mere her: børnsvilkår.dk/skoletjenesten Vær opmærksom på, om nogen bliver holdt udenfor eller lider af udpræget like-hunting. SPIL CHATFORA Ask.fm Omegle Momio Populært hos især piger i 9 års-alderen. Spillet går ud på, at man har en dukke, man kan købe tøj til. Selvom det er et spil, er det reelt også et socialt medie. Man kan poste billeder og videoer på forsiden, rate andres billeder og videoer samt kommentere på dem. Her gælder de samme gode råd som med de sociale medier: Tal med børnene om, hvordan man kommenterer og hvem man skal gå i dialog med. MovieStarPlanet Et spil, hvor man har en figur i en virtuel verden og skal indspille film med sin figur. Man kan invitere andre til at være skuespiller i filmen, og på den måde har spillet et socialt aspekt. Det er gratis, men de sjoveste features og sejeste muligheder koster penge. Der kan gå meget status i at have de rigtige virtuelle ting, hvoraf mange koster penge det skal man være opmærksom på, ligesom man blive hacket og snydt for sine ting. Grand Theft Auto (GTA) Et spil, der først tillades fra 18 år, men bruges af meget yngre brugere. Der er en grund til den høje aldersgrænse: I spillet skal man for eksempel stjæle en bil, ryge hash eller have sex. Spillet henvender sig især til drenge. Det er en god idé at drøfte GTA på forældremødet, så klassen har en fælles holdning til spillet. Husk også at være opmærksom på, hvad det gør ved andre måske yngre børn der ser på, mens de store børn spiller. Pokémon GO Spillet, der er blevet uhyrlig populært på no time. Der er status i at opnå et højere level end sine kammerater og fange de eftertragtede Pokémon GO-figurer. Spillet er designet, så man møder andre mennesker. Vigtigt at tale om, at børnene ikke skal udlevere deres mobilnumre eller gå med fremmede. Det kan være en god idé at gå to og to sammen, hvor den ene hele tiden er opmærksom på trafikken. Her stiller de unge spørgsmål til andre brugere, også af meget personlig og seksuel karakter. Brugerne er anonyme, og de kan oprette grupper, hvor de sladrer om andre. De fleste unge har hørt alle advarslerne om chatfora som Ask, men kan ikke lade være med at gå derind alligevel. Det, der trækker, er, at de kan høste hæder for bestemte ting og finde et publikum. Ved at gennemgå en profil, kan man finde mange personlige oplysninger via de svar, som gives (f.eks. om skole, sport, by, navn osv.). Bør ikke bruges af især mindre børn alene. Hav en samtale med de unge om, hvad man gør, hvis man oplever krænkende adfærd på nettet. En chatroulette, hvor de unge vælger om, de vil skrive med eller uden kamera. Skriver man uden, kan der godt gå et stykke tid, inden der kommer én og chatter med dem. Tænder de for kameraet og trykker giv mig én at chatte med, og er de unge piger, så er der en stor chance for at, at det næste de vil se, er såkaldte dick-pics eller mænd, der onanerer live foran kameraet. Bør ikke bruges af unge under 18 år, hvilket tjenesten selv heller ikke anbefaler. Hav en samtale med de unge om, hvad man gør, hvis man oplever krænkende adfærd på nettet. 8

6 Ingen børn skal møde det system, jeg har mødt 18-årige Josefine Christiansen var klemt i sin mors og fars skilsmisse. Nu fortæller hun sin historie for at hjælpe andre: Det undrer mig, at der ikke er én eneste voksen, der har spurgt: Hvordan har du det egentlig? Tekst Jannie Schjødt Kold Foto Jeppe Carlsen Da Josefine tog kørekort, svingede de forbi retten i Aarhus. Den røde murstensbygning ligger centralt i byen, og hver gang turen gik den vej, rystede Josefines hænder på rattet. Jeg var ni år, da jeg var til min første børnesamtale derinde, og det var simpelthen forfærdeligt. Året inden blev Josefines forældre skilt. Fra den ene dag til den anden blev hun hevet ud af skolen i Aarhus og flyttet til Ærø sammen med sin mor og sin lillesøster. Væk fra veninder, skole og væk fra far. Det var nummer to folkeskole for mig i alt, og jeg gik kun i første klasse. Det værste var savnet efter hendes far. Jeg har altid været fars pige, så det var rigtig hårdt. De første tre måneder havde Josefine ikke rigtig kontakt til ham. I perioden der fulgte, lukkede Josefine sig mere og mere ind i sig selv. Ofte gemte hun sig inde i et rum i huset og sad for sig selv, til nogen fandt hende. Jeg forstod ikke, hvad der helt præcist skete, og hvor far var. I dag kan jeg se, at min mor ville have, at vi skulle falde til i vores nye tilværelse på Ærø, men jeg savnede forklaringer. Efter noget tid fik Josefine tilbudt psykologhjælp. Men det hjalp ikke, for Ærø er, som hun siger, en meget lille ø. Jeg var bange for, at det jeg sagde, ville komme videre, og jeg ville ikke gøre min mor ked af det. Der er ikke noget værre for et barn end at se sin mor eller far kede af det. Det er også det, jeg hører fra andre børn, og derfor er det så vigtigt, at man lytter, når de begynder at lukke op. Efterfølgende har Josefine taget kontakt til psykologen fra dengang. Hun kunne tydeligt huske den otteårige pige. Hun sagde, at jeg var en lille pige, der ikke ville gøre nogen ked af det, men det var tydeligt, hvor jeg gerne ville være. Men hun gjorde ikke noget? Nej. Børnesamtale i et mørkt rum Efter de tre måneder fik Josefines far bevilliget weekendsamvær med Josefine hver 14. dag. Moren kørte Josefine til Svendborg, hvor hun blev hentet af faren. Det var stadig her, Josefine helst ville bo. Stemningen hjemme hos mor var trykket, og Josefine følte sig klemt. Det var ikke bedre den dag, Josefines mor kørte hende til børnesamtale i retten i Aarhus. Josefine havde sagt til sin mor, at hun gerne ville bo hos sin far, og nu ventede en sagsbehandler og en psykolog på hende inde i den røde retsbygning nær Aros i Aarhus. På parkeringspladsen fik hun et kram af sin far. Følg dit hjerte, sagde han til hende. Inde i retsbygningen sad to ældre damer. Rummet var mørkt og ikke særlig hyggeligt, husker Josefine. De to fagpersoner spurgte Josefine, hvorfor hun gerne ville flytte og om hendes problemer kunne løses på en anden måde. Josefine var nervøs. Hun vidste godt, at hun gjorde sin mor ked af det ved at sige, at hun gerne ville bo hos far, og hun var utryg ved at gå alene ind i det mørke rum. Det nemmeste var ikke at sige noget, så jeg skulle virkelig tage mod til mig. Derfor er det også så vigtigt, at børn i skilsmisse bliver hørt, når de endelig siger, hvad de føler. Samtalen var svær og blev ikke lettere af, at de konstant blev afbrudt af en høj bankelyd. Det viste sig at være en indsat, der var ved at gå amok i rummet ved siden af. De to fagpersoner prøvede overhovedet ikke at sætte sig ind i, hvordan det er at være otte år og klemt. Det var noget af det værste, jeg har oplevet. De to fagpersoner prøvede overhovedet ikke at sætte sig ind i, hvordan det er at være otte år og klemt. Jeg følte, at de bare tænkte på, hvornår de havde fri. Forældrene kommer også ind men hver for sig og uden Josefine. Med fra Sådan arbejder Børns Vilkår Ingen børn skal svigtes i skilsmisser Børn i skilsmisse har generelt dårligere chancer end børn fra kernefamilier for at få uddannelse og arbejde. Hvis forældrene har en konflikt, er børnene særligt udsatte for at få det dårligt. Børns Vilkår arbejder for at ingen børn svigtes i skilsmisser gennem rådgivning af børn, forældre og fagpersoner og ved at arbejde politisk for, at myndighederne geares bedre til at hjælpe børn, der er klemt i skilsmisser. børnesamtalen får Josefine en psykologudtalelse, der slår fast, at Josefine vil underudvikle sig som situationen er nu, fordi hun lukker sig selv inde. Alligevel bliver det afgjort, at det er hos mor, hun skal bo. Igen forstår Josefine ingenting. Det er mig en gåde, hvorfor det blev sådan, og jeg husker ikke, at jeg fik en ordentlig forklaring. Kære Helle Thorning Tilbage på Ærø fik Josefines mor kort efter mødet i retten en kæreste. Og så flyttede vi hu hej til København. Josefine tog afsked med psykologen og klassen og startede på en ny skole i Hillerød. Fagligt klarede hun sig godt, men de mange flytninger og den spredte familie blev ved med at være et vilkår. Da Josefine gik i 7. klasse, skrev hun et brev til Helle Thorning-Schmidt (daværende statsminister, red.) Jeg skrev, hvordan jeg syntes, det skulle være og at det er synd for børnene, der er fanget i en krig mellem mor og far. Hun sendte dog aldrig brevet, men det hjalp at skrive det. Omkring det tidspunkt fandt hun ud af, at hendes far havde mappen med alle sagsakterne, og den har hun fået. Det har givet mig et overblik og noget ro at studere papirerne fra dengang. Jeg har brug for at forstå min egen historie, og jeg tror, det er vigtigt, at børn fremover får de forklaringer, jeg aldrig fik. Selv mener Josefine, årene som kastebold har gjort hende langsom til at knytte bånd. Jeg har brug for tid og er lidt af en tryghedsnarkoman. Jeg kan godt lide at have nogen omkring mig. Jeg har aldrig været sådan én, der gik ind på værelset og lukkede døren. Jeg sidder hellere i sofaen i stuen og drikker te og mærker, at jeg har min familie omkring mig. Hjem til Aarhus Den anden børnesamtale fandt sted i København, halvandet år efter den første. Der var Josefine blevet ti år. Denne gang var der kun én sagsbehandler, og hun var mere lyttende end ved Josefines første børnesamtale. Men stadigvæk havde jeg kun en halv time til at fatte tillid til den person, jeg sad overfor. Jeg ville ønske, jeg havde haft en person med, jeg havde tillid til. Denne gang fik faren forældremyn

7 Josefine var et af seks børn, der sammen med bl.a. Børns Vilkårs Bente Boserup mødte Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann til et dialogmøde om, hvordan det er at være barn, når forældrene ikke kan enes. Det er blevet så almindeligt, at vi ikke tager det alvorligt længere. Selvfølgelig er det ikke alle skilsmissebørn, der bliver klemt, men jeg synes ikke, vi hører nok om de børn, der gør. digheden over Josefine, mens moren fik forældremyndigheden over Josefines lillesøster, som Josefine nu lidt mere sjældent ser. Josefine husker tydeligt den dag, afgørelsen kom. Alting sitrede og kørte rundt i hovedet på mig. Jeg sad i SFO en og lavede en ikke særlig pæn frø til min far i julegave. Så kom der en sms fra min far. Uden at sige for meget, så er det her den lykkeligste dag i mit liv siden 2005, (det år, hvor Josefines forældre gik fra hinanden, red.), skrev han. Da Josefine kom hjem fra skole, sad hendes mor i sofaen, og Josefine gik stille op på sit værelse. Jeg var glad, men vidste også, at mor var ked af det, og det er hårdt. Josefine flyttede til Aarhus og har boet hos sin far lige siden. Det ligger hende meget på sinde at bevare en nær kontakt til sin mor og søster, også selvom det er svært. Alle relationer er stadig prægede af det lange forløb. Flere samtaler, tak Når man spørger Josefine, hvad hun ville ønske, der var blevet gjort for at hjælpe hende og hendes familie, siger hun: Jeg ville ønske, at der var nogle forældre, der havde set mere bort fra deres egne behov. Jeg ville også ønske, at der havde været nogle andre voksne, som havde sagt; Vi er nødt til at gøre noget mere her. Det kan også undre mig, at der ikke er en eneste lærer på de otte folkeskoler, jeg har gået på, der har spurgt: Hvordan har du det egentlig? Men det, Josefine er mest forarget over, er det system, hun blev mødt af. Jeg har aldrig kunnet forstå, at der ikke var nogen, der lyttede til mig. Den første sagsbehandler og psykolog, jeg mødte, helt ærligt, jeg følte kun, de var der for at få deres penge. Når hun ser på papirerne fra dengang, er der også noget andet, der slår hende. Den psykologiske vurdering af mine forældre er fuldstændig fraværende. For mig er det bare så underligt. Hvis jeg skulle afgøre et barns fremtid, ville jeg have alle faktorer med. Hun efterspørger derfor, at der i skilsmissesager bliver tilbudt flere samtaler frem for jura. Jeg tror også, mine forældre kunne have haft gavn af en samtale fra begyndelsen af skilsmissen. Om hvordan de skulle tale sammen og tackle deres konflikter. De der møder i retten, ændrede jo ikke ved en dårlige stemning, og mine forældre kan stadig ikke være i rum med hinanden. Hotline for skilsmissebørn I gymnasiet fik Josefine igen brug for en psykolog. Det var lige inden, jeg blev 18 år. Jeg skulle på en 14 dages ferie både hos både mor og far. Det begyndte at gå op for mig, at konflikterne måske aldrig ville stoppe. Jeg tænkte: Her sidder jeg og er snart voksen, og jeg er stadig i klemme. Det sænkede mit niveau, kan man se på mine karakterer. Josefine blev mere og mere nedtrykt, mens presset for at præstere i skolen steg. Jeg var pinlig over, at jeg var ved at gå ned med en depression over noget, som skete for så mange år siden. Men det peakede lige dér, og jeg kunne godt mærke, at det ikke kunne holde i længden. Det gik ud over mit skolearbejde, mine venner og mit overskud til at lave noget. Denne gang var det godt at tale med en fagperson. Det hjalp, at psykologen sagde, at det var okay. At det ikke var mig, der var noget galt med. Jeg tror, der er mange børn derude, der tænker det er også bare mig, og fordi de ikke vil skabe mere splid, går de bare med det inde i dem selv. Men det hober sig op. Selvom skilsmissen ligger elleve år tilbage i tiden, er Josefine stadig ikke fri af forældrenes konflikt. Hvornår stopper det? spørger hun. Nu er jeg snart nitten år, og når jeg skal giftes eller får min egen familie og vil holde jul hvem skal jeg så invitere? Josefine langer også ud efter den generelle skilsmissekultur. Alene i 2015 var der i Danmark skilsmisser af gifte par plus alle de andre. Det er blevet så almindeligt, at vi ikke tager det alvorligt længere. Selvfølgelig er det ikke alle skilsmissebørn, der bliver klemt, men jeg synes ikke, vi hører nok om de børn, der gør. Josefine deler sin historie, så flere børn kan få hjælp. Ingen skal møde det system, jeg har mødt. Derfor vil jeg dele min historie med så mange som muligt. Mest for at sige: Det er helt okay. I er ikke alene om det her. Bisidning i Statsforvaltningen Børns Vilkår tilbyder gratis bisidning til børn, der skal til børnesamtale i Statsforvaltningen. Bisidderne er alle uddannede socialrådgivere, der har erfaring med at arbejde med børn og unge. En bisidder kan bl.a. støtte barnet før, under og efter mødet med Statsforvaltningen og hjælpe barnet med at få sagt det, barnet ønsker at sige til møderne. Som professionel, forælder eller pårørende kan du ringe til Børns Vilkår på og høre mere

8 Du er fed, grim og uduelig En samtale med Julie Steckhahn Sørensen på BørneTelefonen gav en 12-årig pige troen på sig selv tilbage. Pigen var blevet mobbet gennem flere år. Tekst og foto Josefine Fischer Hüttel Hænger klassen med mulen? Sådan inddrager du forældrene i klassens trivselsarbejde Tekst Josefine Fischer Hüttel Foto TrygFonden og Børns Vilkår Hendes stemme er fuldstændig modløs, og den 12-årige pige er ked af det, da hun ringer til mig på BørneTelefonen. Pigen fortæller, at hun hver eneste dag bliver mobbet og sådan har det været i flere år. Hun har allermest lyst til at være derhjemme, fordi det gør så ondt at komme i skole. Hun fortæller, at hver gang, hun træder ind i klassen, bliver hun mødt af grimme tilråb om hendes udseende som fx fedesen. Det værste tidspunkt på dagen er spisefrikvarteret, for så siger klassekammeraterne, at hun nok ikke burde spise det der, fordi hun bare bliver endnu mere fed, grim og uduelig. Fortæller for første gang Det er første gang, pigen fortæller nogen om sine barske skoledage. Hun har ikke turde sige det til nogen før. I stedet har pigen forsøgt at gøre sig så usynlig Julie Steckhahn Sørensen er 24 år og har været frivillig rådgiver på BørneTelefonen hos Børns Vilkår i et år. Julie læser en kandidat i Pædagogisk Psykologi på DPU. som muligt i håb om, at ingen i klassen vil opdage hende. Hun er fortvivlet og siger blandt andet: Jeg taler ikke med nogen i klassen, jeg har ingen venner. Men selvom jeg ingenting gør, kommenterer de på mig, så snart jeg kommer ind i klassen. Sådan bliver du frivillig Vil du ligesom Julie gøre en forskel for børn og unge i Danmark? Så meld dig som frivillig rådgiver på BørneTelefonen. Læs mere her: dk/frivillig/bliv-frivillig Du er sej! Jeg fortæller hende, at hun er så sej, fordi hun ringer til BørneTelefonen og dermed vælger at gøre noget ved sin situation. Jeg fortæller hende også, at der er voksne, som faktisk skal og kan hjælpe hende. Det kommer fuldstændig bag på hende og hun lysner fuldstændig op, da jeg fortæller hende dette. Pigen finder sammen med mig frem til, at hun gerne vil skrive et brev til sin mor. I brevet vil hun også spørge moren, om de sammen skal tale med hendes klasselærer, så problemet kan blive løst. Da pigen slutter samtalen, siger hun: Tusind tak for hjælpen - og tak, fordi du lyttede. Jeg er bare rigtig glad for, at jeg har ringet. Det er sådanne øjeblikke, der driver mig til at være frivillig på BørneTelefonen. Børns Vilkår og TrygFonden har udviklet et gratis, interaktivt dialogredskab, #DeVoksnesAnsvar, som du kan tage med til næste forældremøde og sætte skub i forældrenes medansvar for klassens trivsel. Det er meget lettere at forebygge end at stoppe mobning. Derfor er det vigtigt, at forældre engagerer sig i både deres egne børns og klassens generelle trivsel, da børn trives bedst i klasser med et godt forældresamarbejde, siger Sanne Lind, børnefaglig konsulent i Børns Vilkår. #DeVoksnesAnsvar er et enkelt, gratis og interaktivt dialogredskab, der lægger op til, at forældrene går i dialog om børnenes trivsel i klassen. #DeVoksnes- Ansvar består af en række små filmklip med dilemmaer som forældre i grupper skal diskutere og tage stilling til. I dialogen skal forældrene blandt andet tage stilling til, hvordan de kan tackle Forælder: #DeVoksnesAnsvar var en gave til klassen Klasselæren havde læst om #DeVoksnesAnsvar og gav os forældrerepræsentanter et link til materialet, som vi så kunne kigge på og gå videre med. I slutningen af 5. klasse inviterede vi så alle forældre i klassen til et særarrangement en dag fra kl. 16 til 18, fortæller Nanna Lindø, der er forældrerepræsentant i hendes datters 5. klasse på Rudolf Steiner Skolen i Odense. Til mødet blev forældrene inddelt i fire grupper, der efter hver case brugte ti minutter på at snakke om, hvordan forældrene kunne håndtere en lignende situation i klassen: Forældremødet og brugen af #De- VoksnesAnsvar var en øjenåbner for både forældre og lærere. Der var opstået lidt fnidder i krogene, men det er vi kommet helt ud over efter mødet, hvor vi fandt vi ud af, at alle vil det bedste for klassen, fortæller Nanna Lindø, der kalder #DeVoksnesAnsvar for en gave. Redskabet krævede næsten ingen forberedelse og selve gennemførelsen var meget effektiv og stram. Vi fik et kæmpe udbytte i forhold til den indsats, man kan forvente af os som en engageret men også travl forældregruppe, siger Nanna Lindø, der videre fortæller, at forældrerepræsentanter efter mødet renskrev klassens nye Trivselsplan, som i dag ligger på klassens arkiv på ForældreIntra for at huske forældrene på de tiltag, de blev enige om. og håndtere uro i klassen, hårdt sprog og børnenes adfærd på de sociale medier. Dialogen kan hjælpe til at løse aktuelle problemer i klassen, men kan også være med til at forebygge, at problemer i klassen opstår. Afslutningsvis kan forældrene udfylde en trivselsplan for klassen. Redskabet #DeVoksnesAnsvar er frit tilgængeligt på børnsvilkår.dk/devoksnesansvar 5. klasse oplevede problemer med uro og et hårdt og krænkende sprog blandt eleverne, siger Nanna Lindø

9 TILMELD JER BAG FOR EN SAG OG STØT BØRNETELEFONEN Vær med til Bag for en Sag i efteråret 2016, hvor tusindvis af børn og unge på skoler, i institutioner og klubber landet over bager og sælger bagværket for at hjælpe andre børn. Ved at deltage i Bag for en Sag arbejder børnene sammen om et fælles læringsprojekt, der giver anledning til at snakke om alt fra bagning og råvarer til trivsel blandt børnene og om hvordan alle børn og unge kan få hjælp på BørneTelefonen. Tilmeld jer nu på bagforensag.dk. Her kan I også få inspiration til dagen. Den officielle bagedag er torsdag d. 13. oktober, men hvis det passer jer bedre at bage en anden dag, er I meget velkomne til det. God fornøjelse! I 2015 bagte og solgte mere end engagerede børn og unge for i alt kr., som gik til Børns Vilkårs arbejde med BørneTelefonen. Et fantastisk flot beløb, der viser, at det kan betale sig at gøre en indsats og arbejde sammen for at støtte en god sag. for en