Værd at vide om håndhygiejne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værd at vide om håndhygiejne"

Transkript

1 Værd at vide om håndhygiejne 1

2 Hvorfor er det vigtigt at forbedre håndhygiejnen? Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og på os. En person med normal hud afgiver i gennemsnit 10 6 hudpartikler i døgnet, som indeholder levende mikroorganismer. Midlertidig og blivende mikrobiel flora Mikroorganismer på hud og slimhinder kaldes også for mikrobiel flora. Den mikrobielle flora, som kan overføres via hænder og redskaber, kaldes den midlertidige, overførbare eller transiente flora. Den mikrobielle flora, der findes dybt i huden, kaldes den blivende eller residente flora. Normalfloraen er de mikro-organismer, som er personens blivende mikrobielle flora. Den normale mængde af mikroorganismer (normalfloraen), der findes på hud og slimhinder, har stor betydning for forsvaret mod udefrakommende skadelige mikroorganismer, fordi den forhindrer dem i at slå sig ned. Nogle gange bliver udefrakommende mikroorganismer en del af en persons normalflora. Man siger så, at personen er blevet koloniseret med den udefrakommende skadelige mikrobielle flora. Personen er således ikke syg, men er rask smittebærer. Først i det øjeblik mikroorganismen trænger ind i værtsorganismen og formerer sig skadeligt, siger man, at personen har fået en infektion. Infektionens tre trin 1. Forurenet Du kan blive forurenet ved at dine hænder midlertidigt har fået fremmede mikroorganismer påført, fx ved kontakt med en patient eller miljøet. Mikroorganismerne bliver siddende på hænderne, indtil du har udført effektiv håndhygiejne. De kan således føres videre til andre personer og steder (fx. et håndtag som mange rører ved, et rent redskab eller en anden patient), hvis håndhygiejne ikke udføres eller udføres mangelfuldt. 2. Koloniseret Når mikroorganismerne har slået sig ned på hud eller slimhinder udgør de en del af den samlede mikrobielle flora. De koloniserende mikroorganismer kan ikke fjernes ved håndvask eller hånddesinfektion, men kun ved målrettet behandling (fx med antibiotika). Er den koloniserede person sund og rask, betyder det oftest ingenting for ham selv, men mikroorganismerne kan overføres til andre steder eller personer (smittespredning fra rask smittebærer). Går der hul på den normale hudbarriere (sår), er immunforsvaret på anden 2

3 måde dårligt, eller ændrer antibiotika på den øvrige mikrobielle flora kan de koloniserende bakterier formere sig og give infektion. 3. Inficeret Mikroorganismerne har formeret sig kraftigt, fx i et sår, i svælget eller tarmen. Immunforsvaret prøver at bekæmpe dem. Tilsammen giver det udslag i infektion, fx hævelse, rødmen, varme, smerte, pus i et sår, belægninger i halsen eller diarre fra tarmen. På infektionsstedet er der myriader af de sygdomsfremkaldende bakterier som kan smitte videre. En infektion er den tilstand, der opstår, når en mikroorganisme: Trænger ind i værtsorganismen Formerer sig i værtsorganismen Udøver sin antigene, eventuelt beskadigende, effekt Man kan altså tale om, at infektionen sker i tre trin, og på hvert trin skal visse betingelser være tilstede for, at infektionen kan forekomme. Udbredte sygdomsfremkaldende mikroorganismer Nedenfor kan du læse om de sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der oftest bliver overført via hænder, hvor der ikke er udført korrekt håndhygiejne. Først beskrives bakterier, dernæst vira. Staphylococcus aureus: procent af befolkningen er bærere af S. aureus, som findes på huden og i næseborene. Bakterien er en hyppig årsag til sårinfektioner og bylder, men kan også give alvorlige infektioner som knoglebetændelse og betændelse i hjertet. Op til 75 % af de bakterier, der findes på sundhedspersonalets hænder er S. aureus. Det er et kraftigt stigende problem, at bakterien kan udvikle resistens overfor antibiotika. Problemet optræder såvel på sygehusene som i primærsektoren. S. aureus og multiresistente S. aureus (MRSA) kan overleve på overflader som borde, paneler etc. i op til 7 måneder. Dermed er der stor risiko for indirekte kontaktsmitte med denne bakterie. Escherichia coli (E. coli) er en tarmbakterie, som lejlighedsvist er sygdomsfremkaldende. Den giver hyppigst urinvejsinfektioner, men kan også give alvorlige infektioner som blodforgiftning. Visse stammer giver diarré. Klebsiella er ligeledes en tarmbakterie, men findes også udbredt i naturen. Den forårsager primært urinvejsinfektion, lungebetændelse og sårinfektioner. Klebsiella er en hyppig årsag til infektion på hospitalsafdelinger med stort antibiotikaforbrug. 3

4 Pseudomonas aeruginosa er en bakterie der lever i vand og andre fugtige miljøer. Den kan give lungebetændelse, urinvejsinfektion, sårinfektion, blodforgiftning og kroniske infektioner. Den ses på hospitalsafdelinger med stort antibiotikaforbrug, og desuden særligt hos patienter med svært påvirket immunforsvar, brandsår eller cystisk fibrose. Serratia er som E. coli og Klebsiella en tarmbakterie, der også forekommer i naturen. Den kan give alvorlig lungebetændelse, infektion i leddene og blodforgiftning. Den ses på hospitalsafdelinger med stort antibiotikaforbrug. Nyfødte og intensivpatienter kan være særligt udsatte. Der er også set udbrud af sygdom i tilfælde, hvor svigt i hygiejnen har medført forurening med Serratia af blodtransfusionsposer, medicin eller sæbe. Vira er årsag til ca. 5 % af sygehusinfektionerne. De fem vigtigste er: 1.Blodbårne vira: Hepatitis B, hepatitis C og HIV. 2.Vira der stammer fra luftvejene: RS virus, influenzavirus, rhinovirus, coronavirus og adenovirus. 3.Virus der stammer fra mave-tarmkanalen: Rotavirus, small round structure virus norovirus - calicivirus, enterovirus og hepatitis A virus. 4.Herpesvirus: Herpes simplex, varicella zoster virus, cytomegalovirus og Epstein Barr virus. 5.Til de mere eksotiske hører de hæmorragiske vira som fx Ebola og Lassa feber. RS Virus (Respiratorisk Syncytialvirus) er et virus som smitter via sekret fra luftvejene, især når sekretet forurener omgivelserne og personalets hænder. Det forårsager luftvejsinfektion, primært hos børn. Kan give alvorlig lungebetændelse hos spædbørn. Calicivirus er et meget smitsomt virus, som smitter via kontakt med afføring og opkast fra inficeret patient, samt via kontaminerede fødevarer og drikkevand. Det er en hyppig årsag til epidemiske udbrud på hospitaler, andre institutioner og i skoler. Calicivirus giver kortvarig opkastnings- og diarrésygdom, som også kaldes Roskildesyge. Resistensproblematikken Resistens fremmes af antibiotikabrug, fordi antibiotika slår de følsomme bakterier ihjel, mens de resistente bakterier bliver tilbage og vokser frem i større mængder, når konkurrencen fra de følsomme bakterier er forsvundet. Når antibiotikapåvirkningen ophører, kommer de følsomme bakterier tilbage og udkonkurrerer de resistente igen. Derfor skal antibiotika kun bruges, når sygdomsfremkaldende bakterier skal fjernes, og kun i kort tid, så selektion af resistente bakterier undgås. 4

5 HUSK! Håndhygiejne udvikler ikke resistens. Vælg forebyggelse frem for behandling! Mere om antibiotika: Antibiotika virker på bakterier ved at gribe ind i en eller anden livsvigtig proces, som bakterien ikke kan undvære, f.eks. hæmme dannelsen af cellevæggen eller stoppe proteinsyntesen. Antibiotika skal derfor nå frem til og binde sig til en komponent som f.eks. et enzym eller et andet molekyle, der indgår i en sådan proces. Når en bakterie bliver resistent, er den i stand til at forhindre, at antibiotikummet når frem til sit bindingssted. Det kan ske på mange måder, fx.: At bakteriens cellemembran er blevet uigennemtrængelig for stoffet, At stoffet nedbrydes, inden det når frem, At bindingsstedet har ændret sin form, så stoffet ikke hænger fast. Den nye evne opstår som regel ved en ændring i et gen, enten ved en tilfældig mutation under bakteriens celledeling, eller at bakterien har fået overført genet fra en anden bakterie. En sådan overførsel af et såkaldt resistensgen sker meget hyppigt blandt bakterier i form af et plasmid. Det er en lille samling gener, som bakterien kan udnytte til at overleve et antibiotikaangreb og senere give videre til andre bakterier. Fordi hænderne giver smitten videre! Hænderne er blandt vores vigtigste arbejdsredskaber. Det er dem, vi rækker frem mod patienter og kolleger, når vi samarbejder. Det er med dem, vi byder velkommen, undersøger, behandler, plejer, lindrer og udtrykker vores professionelle omsorg. Men det er også hænderne, der giver smitten videre. Hænderne har altså en dobbeltrolle i vores arbejde: Dels som vores omsorgsfulde kontakt til omverden. og dels som en væsentlig faktor i både den direkte som indirekte kontaktsmitte. 5

6 Spredning af smitte Smitte overføres med dine hænder, hver gang du rører ved noget eller nogen. Dine hænder er nemlig et meget effektivt transportmiddel for sygdomsfremkaldende mikroorganismer. OBS! Smittespredning til og fra hænder med sår og rifter er større end fra hænder med hel hud. Personale med ikke hel hud bør derfor ikke deltage i den direkte patientpleje af hensyn til patienterne såvel som dem selv. De mest forurenende opgaver Hvor længe overlever mikroorganismerne på dine hænder? Acinetobacter species: 150 minutter eller mere E.coli: 6-90 minutter Influenzavirus: minutter Hepatitis A Virus (HAV): flere timer Klebsiella: op til 2 timer Pseudomonas spp: minutter Rotavirus: op til 260 minutter Salmonella SPP: op til 3 timer S. aureus: 150 minutter eller mere Vancomycin resistente enterokokker (VRE): op til 60 minutter 6

7 Fotos af smittespredning Et håndtryk er en glimrende måde at overføre mikroorganismer på specielt hvis man helt undlader håndhygiejne! Udfører man derimod håndhygiejne er overførslen af mikroorganismer meget begrænset ved håndtryk. Du var ikke så grundig med håndhygiejnen efter sidste patient, og nu har du lånt en kuglepen af en kollega... Tak for lån af kuglepennen! Bemærk afsætningen af mikroorganismer ved den røde pil. - Ved Leifs stue 7

8 Der er rig mulighed for at give og modtage mikroorganismer ved et besøg på toilettet. Ja, lige dér skal der nok være en spændende samling af mikroorganismer fra alle toilettets brugere! Det er ikke alle mikroorganismerne, der ryger med ud i afløbet, og sæben virker ikke dræbende, så der er god mulighed for at få andres mikroorganismer med fra håndvasken. Endnu et par steder, som alle toilettets brugere rører ved. Her låsen... Og her håndtaget og kontakten. 8

9 Forurenede overflader, som på skabet her, opstår nemt på en travl arbejdsdag. Havde du rene hænder, sidst du kløede dig ved øjet eller under næsen? Er der grund til at udføre håndhygiejne efter at have pudset næse? Det meste sidder vel i papiret!? Måske var der alligevel kommet lidt på fingrene? Nu sidder det i hvert fald også på brillerne og i håret! Der skal ikke meget til før mikroorganismerne er spredt rundt omkring på dig selv. Og dermed er det meget 9

10 sandsynligt at en overførsel til kolleger, patienter eller pårørende finder sted. Der skal ikke meget til før mikroorganismerne er spredt rundt omkring på dig selv. Og dermed er det meget sandsynligt at en overførsel til kolleger, patienter eller pårørende finder sted. Billederne ovenfor er lavet ved hjælp af "glitterbug", som er en fluorescerende creme, der bliver selvlysende i ultraviolet belysning. Cremen skal altså opfattes som forurening med mikroorganismer, og når den fordeles på hænderne, kan man illustrere, hvordan både tør og våd forurening overføres ved almindelige opgaver. Fordi håndhygiejne virker! En forbedring af håndhygiejnen blandt sygehuspersonalet er et væsentligt indsatsområde, når man vil reducere antallet af sygehusinfektioner. Derfor er det meget vigtigt at forbedre rutinerne for håndhygiejne på sygehusene. Her ser du hvor rene dine hænder bliver efter håndhygiejne. Bemærk: det er ikke kun i sundhedsvæsenet det virker! En historie om håndhygiejnens fødsel Allerede i 1822 fandt en fransk apoteker ud af, at en opløsning af klor, kalk og soda kunne fjerne såvel lugt som virke desinficerende efter at have håndteret lig. I 1825 skrev han i en artikel, at læger og andre, der havde med inficerede personer at gøre, kunne have gavn af at fugte deres hænder med denne kloropløsning. Den ungarske fødselslæge Ignaz Phillip Semmelweis var i 1840'erne blandt de første, der fandt en sammenhæng mellem manglende håndhygiejne og infektioner. Han observerede, at barselsfeber optrådte i epidemier og dræbte op mod 20 procent af de kvinder, der fødte på fødselsanstaltens ene afdeling i Wien. Dette var den afdeling, som blev tilset af lægerne. På afdelingen, der blev betjent af jordemødrene, var dødeligheden under 7 procent. På sygehuset var det på det tidspunkt almindeligt, at lægen gik direkte fra sektionsstuen til fødegangen uden at vaske hænder. Det ledte Semmelweis til i 1847 at fremsætte den teori, at epidemierne kunne skyldes et usynligt smitstof fra lig, som overførtes til de sunde kvinder via bl.a. personalets hænder. 10

11 I sit forsøg på at sænke dødeligheden indførte Semmelweis klorkalkvand som hånddesinfektion for alle læger, før de tilså kvinderne på barselsgangen, og dermed lykkedes det at sænke dødeligheden effektivt. Håndhygiejnen var indført! Fordi det er dyrt at lade være! Vidste du, at vi bruger ca. en milliard kroner om året på at behandle patienter, der har fået en infektion under deres ophold i sygehusvæsenet? De øgede udgifter skyldes bl.a.: Forlænget indlæggelse af patienter Længere ventelister Belastede arbejdsgange Sygdom blandt personalet Resistensproblematik Et skræmmende regnskab Sygehusinfektioner koster mange penge. Under en epidemi, som skyldtes calicivirus (roskildesyge), på et dansk sygehus i 1998, blev der lavet en udregning af ekstra forbrug i den berørte sengeafdeling og de tilknyttede serviceafdelinger. Fordi det er slemt at blive ramt! Sygehusinfektioner er infektioner, som rammer såvel patienter under deres indlæggelse som personale under deres arbejde på sygehuse og lignende offentlige institutioner. Sygehusinfektioner kan have store konsekvenser for den ramte i form af: Lidelse og smerter Forlænget indlæggelse Isolation Invaliditet Fravær fra arbejde Fravær fra familie Evt. død 11

12 Definition af sygehusinfektioner Sygehusinfektioner kaldes også nosokomielle infektioner, og følgende typer af infektioner registreres som nosokomielle: En infektion, der hverken er påvist, beskrevet eller under udvikling på indlæggelsestidspunktet, anses for erhvervet under indlæggelse og registreres som nosokomiel også selvom infektionen først viser sig efter afsluttet indlæggelse eller behandling. En infektion, der påvises eller er under udvikling ved indlæggelse eller overflytning, registreres også som nosokomiel, såfremt infektionen er erhvervet under en tidligere indlæggelse og ikke allerede er registreret som sådan i sundhedsvæsnet. En infektion opstået ved passage af fødselskanalen. En erhvervsbetinget infektion hos sygehuspersonale. Sygehusinfektioner kan altså ramme såvel patienten som dig selv! 12

13 De mest udbredte sygehusinfektioner 13

14 Fordi smittekæden kan brydes! Inden der kan opstå en infektion, skal der være en række faktorer tilstede. I forhold til forebyggelse af sygehusinfektioner er det væsentligt, at du kan identificere: Om der er en risiko for smitte Hvordan smitten sker Hvordan smitten kan forebygges Som arbejdsmodel til at identificere disse forhold kan du anvende, det vi kalder, smittekæden. Den beskriver de faktorer, der har betydning, når det gælder overføring af sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra en person til en anden. 14

15 Hvordan udfører du god håndhygiejne? Brug den nye metode hånddesinfektion Håndhygiejne kan udføres som hånddesinfektion og håndvask. Der er en lang tradition for at anvende håndvask, som den foretrukne metode, men i dag anbefales det at bruge hånddesinfektion i langt de fleste situationer. Hånddesinfektion skal således være dit første valg før alle rene procedurer og efter alle urene procedurer, hvor dine hænder er tørre og ikke synligt forurenede. Det er fordi hånddesinfektion i forhold til håndvask: Er hurtigere at bruge. Er mere effektivt til at dræbe mikroorganismer. Er mere skånsomt mod hænderne Desuden kan hånddesinfektionsmiddel placeres tæt på det sted, hvor du har brug for det og er uafhængig af vask og tekniske installationer. Vigtigt! Du skal være opmærksom på, at du stadig skal vaske dine hænder, hvis du er blevet synligt forurenet med blod, sekreter eller ekskreter. Hånddesinfektion er hurtigere end håndvask Med hånddesinfektion bliver du dobbelt så ren på den halve tid! 15

16 Hånddesinfektion er effektivt til at dræbe mikroorganismer Hånddesinfektion virker ved at dræbe hændernes mikrobielle transiente flora, mens håndvask kun fjerner den mikrobielle transiente flora. Figuren nedenfor viser at reduktionen af mikroorganismer sker hurtigere (næsten øjeblikkeligt) og holder længere ved brug af hånddesinfektion frem for håndvask. Ethanol reducerer den midlertidige bakterieflora med 2,6 til 6,8 log 10, hvorimod den blivende flora kan reduceres med 1.5 og 2.9 log 10. Ethanol er generelt mere effektiv end propanol overfor såvel bakterier som vira, men er ikke virksomt overfor sporer. Der er ikke relevant risiko for udvikling af resistens overfor ethanol. Alkohol virker ved at ødelægge cellerne nemlig ved at denaturere og koagulerer proteiner. 16

17 Cellerne lyseres og dermed ødelægges den cellulære metabolisme. Nedenfor kan du se, at hånddesinfektion er en væsentlig mere effektiv håndhygiejnemetode end almindelig håndvask. Testpersonerne dyppede fingerspidserne i en bakteriekultur (Serratia marcescens),hvorefter testperson nr. 1 trykkede fingerspidserne mod testperson nr. 2's fingerspidser, der igen trykkede fingerspidserne mod testperson nr. 3's fingerspidser o.s.v. I alt 5 testpersoner fik således et håndtryk med en forurening for at illustrere indirekte smittespredning. 17

18 Hver person afsatte herefter fingeraftryk på agarplader henholdsvis uden håndhygiejne, efter håndvask og efter hånddesinfektion for at illustrere effekten af de to forskellige håndhygiejnemetoder. Hånddesinfektion er skånsomt mod hænderne Nogle oplever gener i form af tør hud ved hyppig håndvask. Undersøgelser har vist, at hånddesinfektion er langt mere skånsomt mod hænderne end vask med vand og sæbe. Videre er allergi overfor alkoholbaserede hånddesinfektionsmidler inklusiv klorhexidinprodukter kun sjældent beskrevet. Du kan altså skåne dine hænder uden at gå på kompromis med den gode håndhygiejne ved at skifte håndvask ud med hånddesinfektion. Husk dog, at du skal vaske hænderne, når du er blevet synligt eller vådt forurenet. Fakta om alkohol Alkohol virker ved at ødelægge cellerne nemlig ved at denaturere og koagulerer proteiner. Cellerne lyseres og dermed ødelægges den cellulære metabolisme. Til hånddesinfektion anbefales ethanol i styrken %. Produktet skal være tilsat hudplejemidlet glycerol 1-3 %. Ethanol er generelt mere effektiv end propanol overfor såvel bakterier som vira, men er ikke virksomt overfor sporer. Der er ikke relevant risiko for udvikling af resistens overfor ethanol. Ethanol er det anbefalede middel til hånddesinfektion i Danmark. Det er valgt, fordi det selv ved gentagen brug i relevante koncentrationer ikke kan påvises i blodet. Der er derfor ikke grund til at mistænke sprit for at have alvorlige bivirkninger ved normal anvendelse til hud- og overfladedesinfektion. Hånddesinfektionsmidler skal være optaget i Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren, i kapitlet Desinfektionsmidler og desinfektionsopgaver, eller skal kunne dokumentere effekt i henhold til gældende standarder. Vær opmærksom på: 18

19 At desinfektionsservietter ikke altid indeholder væske nok til at opfylde kravet om våde hænder i 30 sekunder At nogle studier har vist at hånddesinfektionsmiddel i gel-form ikke var fuldt så effektivt som i flydende form. Ethanol reducerer den midlertidige bakterieflora med 2,6 til 6,8 log 10, hvorimod den blivende flora kan reduceres med 1.5 og 2.9 log 10. Allergi overfor alkoholbaserede hånddesinfektionsmidler inklusiv klorhexidinprodukter er kun sjældent beskrevet. Vær opmærksom på, at ethanol er en brandfarlig væske. Kontakt Statens Brandinspektion om oplagring og transport, hvis du vælger produkter, der indeholder over 77 % ethanol. Hånddesinfektionmiddel kan placeres, hvor det skal bruges En dispenser med hånddesinfektionsmiddel fylder ikke ret meget og kan sættes op der, hvor den skal bruges uden hensyntagen til installering af afløb og vask. Det gør det meget nemmere, hurtigere og billigere at indføre hånddesinfektion, som den primære håndhygiejnemetode. Udfør håndhygiejne på rette tidspunkt For at vide, hvornår det er vigtigt at udføre håndhygiejne, er det essentielt at vide, hvorfor det skal gøres. Der er to væsentlige mål med håndhygiejne: At forebygge overførsel af mikrobiel flora til rene områder. At forebygge spredning af mikrobiel flora fra urene områder. Håndhygiejne skal derfor udføres før alle rene og efter alle urene procedurer, opgaver og personkontakter: Hånddesinfektion er første, bedste og hurtigste valg før alle rene procedurer. Hånddesinfektion er første, bedste og hurtigste valg efter urene procedurer, hvor du er blevet ikke synligt eller tørt forurenet. Håndvask er valget efter urene procedurer, hvor du er blevet synligt eller vådt forurenet. Når uheldet er ude, og du er blevet groft forurenet uden at have handsker på, skal du supplere din håndvask med en efterfølgende hånddesinfektion. Håndvask er generelt ikke så effektiv en metode som hånddesinfektion, så du kan altid forbedre din håndvask ved 19

20 at supplere med hånddesinfektion. Det gælder altså om at fjerne mikroorganismerne fra dine hænder, inden de bliver videreført til andre mennesker eller overflader. Derfor skal du altid udføre håndhygiejne, når du skal til at arbejde i et rent område, og når du lige har arbejdet i et urent område fx.: Mellem hver patient dvs. før og efter patientkontakt. Mellem uren og ren kontakt ved samme patient. Før håndtering af rene redskaber. Efter håndtering af urene redskaber. Efter brug af handsker. Før håndtering af lægemidler. Før håndtering af mad. Hvad er rene og urene områder? Rene områder er steder, hvor man ikke ønsker at tilføre mikroorganismer. Det kan være områder på patienten eller i miljøet. Omvendt er urene områder steder, hvor der findes mange mikroorganismer, som man ikke ønsker at sprede til rene områder på patienten, til omgivelserne eller personalets hænder. En ren opgave ender som oftest med at være uren. Hvad der er rent, og hvad der er urent, må altid afgøres i forhold til omgivelserne. Opfattelser af rent og urent Vidste du at ordet ren kommer fra græsk krinein hvilket betyder, at fraskille eller skelne? Man skal altså vide, hvad der er rent for at vide, hvad der er urent!! Næsten alle har stiftet bekendtskab med definitionen på rene og urene opgaver gennem deres opdragelse. Hvem kan ikke genkalde sig sin mors: Har du vasket dine hænder? når man satte sig ved middagsbordet eller gik ud fra toilettet? I sundhedsvæsenet er der dog en del flere rene og urene opgaver at skelne mellem end i hjemmet. Idé: Diskuter med dine kolleger, hvad der er rent og urent i jeres afdeling. Desinficer korrekt Målet med hånddesinfektion er at dræbe 99 % af den midlertidige mikrobielle flora på hænderne. 20

21 Vask korrekt Målet med håndvask er at fjerne 99 % af den midlertidige mikrobielle flora på hænderne. Du skal vaske hænder, når du er blevet synligt forurenet med fx blod, sekreter eller ekskreter. Nogle oplever gener ved hyppig håndvask, og generne forværres ofte af: At der bruges sæbe på tørre hænder, især flydende sæbe er hårdt ved tørre hænder. At hænderne ikke skylles helt fri for sæbe. At hænderne ikke tørres helt tørre, fordi håndklædekvaliteten er for ringe og dermed skader huden mere end den opsuger vandet. At hænderne vaskes i for varmt vand. Varmt vand udtørrer huden. Kirurgisk håndvask med desinfektion Formålet med kirurgisk håndvask med desinfektion er at fjerne og dræbe den midlertidige mikrobielle flora og hæmme den blivende hudflora betragteligt. Du skal foretage kirurgisk håndvask med desinfektion før dagens første kirurgiske indgreb: Hænder og underarme skal skylles med vand fra fingerspidserne og til albuen. Ved den første håndvask på dagen skal negle og neglebånd vaskes med en engangsneglebørste og neglene skal renses med en engangsneglerenser. Herefter fordeles den flydende sæbe ligeligt på hver finger, mellem fingrene, på håndryggen, på håndfladen, omkring håndleddet og underarmene op til albuen. Vask i mindst 15 sekunder. Sæben skylles herefter grundigt af fra fingerspidserne til albuerne og tørres i et rent håndklæde. Herefter desinficeres hænder og underarme op til albuerne med desinfektionsmiddel i rigelig mængde mindst ml. Hænder og underarme skal desinficeres samlet i mindst 2 minutter. Desinfektionsmidlet skal gnides ind; det må ikke bare lufttørre. Bemærk! Mellem to på hinanden følgende operationer, hvor du ikke bliver synligt forurenet med blod, sekreter eller ekskreter, kan du nøjes med at desinficere hænder og albuer i mindst 2 minutter. Metoden er den samme som beskrevet ovenfor. Lidt at tænke over! Kirurgisk håndvask har en særlig status, hvor der oftest gives tid og ro til at udføre proceduren grundigt. Tænk, hvis der i den travle dagligdag var samme respekt for den almindelige håndhygiejne... Kom hele vejen rundt Her kan du se, hvilke områder der ofte udelades, når hænder desinficeres eller vaskes. Du skal altså være meget opmærksom på, at du får alle områder med særligt fingerspidserne, omkring neglene og hele tommelfingeren. 21

22 Denne illustration stammer fra en undersøgelse om håndvask. Måden, man fordeler desinfektionsmiddel på hænderne, er imidlertid den samme, som når man fordeler vand og sæbe ved håndvask. Det vil derfor højst sandsynligt være de samme områder, som ikke bliver desinficeret grundigt nok ved hånddesinfektion. Brug den tid der skal til Håndhygiejne er lige så effektiv, som den tid du tager dig! Her ses hænder, der er påført fluorescerende creme, inden håndvask. Efter 5 sekunders håndvask. Efter 10 sekunders håndvask. 22

23 Efter 15 sekunders håndvask. Billederne ovenfor er lavet ved hjælp af "glitterbug", som er en fluorescerende creme, der bliver selvlysende i ultraviolet belysning. Cremen skal altså opfattes som forurening med mikroorganismer, og når den fordeles på hænderne, kan man illustrere, hvordan både tør og våd forurening overføres ved almindelige opgaver. Brug handsker korrekt Handsker skal bæres ved enhver risiko for kontakt med blod, sekreter og ekskreter. Sådan bruger du handsker: Hænderne skal være rene og tørre, når handskerne tages på. Efter handskebrug skal hænderne enten desinficeres eller vaskes. Det er der flere grunde til: Ved handskebrug sker en opformering af den mikrobielle flora, der findes på dine hænder. Handsken kan perforeres under brug eller små mikroskopiske huller kan opstå. Det kan ikke undgås, at dine hænder bliver forurenede, når du tager de snavsede handsker af efter endt arbejdsopgave Handsker skal skiftes, når de ved et uheld perforeres, og der skal udføres håndhygiejne, inden en ny handske tages på. Medicinske engangshandsker er til engangsbrug. Dermed må de ikke vaskes eller desinficeres, men skal skiftes mellem hver patient eller opgave. 23

24 Billederne ovenfor er lavet ved hjælp af "glitterbug", som er en fluorescerende creme, der bliver selvlysende i ultraviolet belysning. Cremen skal altså opfattes som forurening med mikroorganismer, og når den fordeles på hænderne, kan man illustrere, hvordan både tør og våd forurening overføres ved almindelige opgaver. Krav til medicinske handsker Rene medicinske engangshandsker, der bruges i sundhedssektoren, skal opfylde kravet om at være et værnemiddel, der beskytter brugeren i kontakten med blod, sekreter og ekskreter. I forbindelse med procedurer, der involverer indgreb, hvor der sker brud på hud eller slimhinde, skal der anvendes sterile medicinske engangshandsker. Medicinske engangshandsker af latex opfylder dette krav, fordi de har en god barriereegenskab overfor de mikroorganismer, man ønsker at beskytte sig imod. Videre har latexhandsker den bedste pasform og den bedste stræk- og slidstyrke under brug. Medicinske engangshandsker skal være CE mærkede, idet de så opfylder sundhedsministeriets bekendtgørelse om medicinsk udstyr. Handsker skal være pudderfri, idet pudrede handsker: Kan øge infektionsrisikoen, idet pudderet er et fremmedlegeme. Kan have en betydning for dannelse af sammenvoksninger når de anvendes under indgreb i abdomen. Kan øge risikoen for latexallergi. Hav dine egne forudsætninger i orden Det er en god faglig og omsorgsfuld vane at tage ure, ringe og smykker af samtidig med, at du tager din kittel på ved arbejdsdagens begyndelse husk også vielsesringen! De mest grundlæggende forudsætninger, for at du kan udføre korrekt håndhygiejne, er, at: Din hud på hænderne skal være hel og uden revner. Prøv at desinficere dine hænder med ren sprit uden glycerol. Hvis det svier enkelte steder, er det tegn på, at din hud ikke er hel. Hvis du har rifter, sår eller plaster på hænderne, bør du og din daglige ledelse vurdere, om du skal deltage i den direkte patientpleje. 24

25 Du må ikke bære smykker, ringe og ure på dine hænder, håndled og underarme, når du har kontakt med patienter. Jo flere ringe du bærer jo flere mikroorganismer bærer du på dine hænder. Det er IKKE muligt at udføre en god håndhygiejne med smykker på. Og mikroorganismerne sidder også under vielsesringen intet er dem helligt! Dine negle skal være kortklippede, rene og uden neglelak eller negleudsmykning. Du må ikke bruge kunstige negle. Du må ikke have lange ærmer, armskinner, fingerforbindinger eller andet på under albuerne, der kan forhindre dig i at udføre en god håndhygiejne. Smykker og håndhygiejne? Her kan du se, hvor svært det er at udføre god håndhygiejne med ringe på fingrene. Forsøgspersonen har smurt sine hænder med en bakteriekultur (Serratia marcescens) og derefter udført håndhygiejne. Det du har på dine ringe, giver du ikke kun videre til patienterne du tager det også med hjem! 25

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr.

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr. NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr. 978-87-89148-03-8 Indholdsfortegnelse Forord 4 NIR om Håndhygiejne 6 Definitioner

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Hygiejniske retningslinier

Hygiejniske retningslinier Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Sammen forebygger vi influenzaen!

Sammen forebygger vi influenzaen! Oxivir Diversey s mest effektive desinfektionsmiddel til alle overflader - afgørende i kampen mod influenza Hvorfor skal overflader desinficeres? Influenzavirus kan leve på overflader op til 2 timer. Derfor

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Interview Transcript. Personer der optræder i interviewet er : Dane Benjamin Jacob Claus Østergaard Birgitte Todberg

Interview Transcript. Personer der optræder i interviewet er : Dane Benjamin Jacob Claus Østergaard Birgitte Todberg Interview Transcript Personer der optræder i interviewet er : Dane Benjamin Jacob Claus Østergaard Birgitte Todberg Ja vi er elektronik studerende fra Aalborg Universitet, så det er meget med kredsløb

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren

Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 2011 Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Konference 30. maj 2013 på Ankerhus

Konference 30. maj 2013 på Ankerhus Konference 30. maj 2013 på Ankerhus Lektor Anette Kamuk akm@ucsj.dk Viffos, UCSJ 1 Hvordan kan der sættes fokus på og ændre arbejdsgange i storkøkkener? Kurser i fødevaresikkerhed fører til øget viden

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland

Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland En vejledning til institutionernes arbejde med hygiejniske retningslinjer og forebyggelse af smitsomme sygdomme Indholdsfortegnelse Forord...3

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Denne hygiejnepolitik er blevet til i 2011 ved inspiration fra Fredensborg Kommunes hygiejnepolitik, og er tilpasset Gentofte Kommunes krav og anbefalinger samt

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede Nyhedsbrev 1. 2009 1. Siden sidst..2 Nyhedsbrev x 2 årligt p.gr.a videreuddannelse. Ombygning og flytning af afd.- husk at invitere hygiejneorganisationen med Store rengøringsdag 2. Status 2008.... 3 Sprit

Læs mere

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion Anolytech Disinfection System Få en sundere virksomhed med desinfektion Bakterier er dyre Bakterier, vira, svampe og andre mikroorganismer findes overalt. De udgør ofte et stort problem for landbruget,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer..

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer.. Indholdsfortegnelse Rengøring af huset. 1 Desinfektion af huset. 2 Tågedesinfektion 3 Vandsystemet. 4 Desinfektion af udenomsarealer.. 5 Forrum. 6 Fodersiloer.. 7 Diverse opgaver. 8 Udregningsskema.. 9

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe

Læs mere

H Å N D - O G N E G L E P L E J E - S O M H A R D E H Ø J E S T E K R AV

H Å N D - O G N E G L E P L E J E - S O M H A R D E H Ø J E S T E K R AV H Å N D - O G N E G L E P L E J E - S O M H A R D E H Ø J E S T E K R AV S Æ R L I G E N E G L E P R O B L E M E R H A R B R U G F O R M E G E T I N N O VAT I V E P R O D U K T E R. Forsknings baseret

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre Infektionskontrolprogram for Rigshospitalet Udgiver Rigshospitalet Dokumenttype Politik Version 4 Forfattere Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU) Gældende fra 08-01-2015 Fagligt ansvarlig Klinikchefen i Klinisk

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Generel hygiejne i socialt og pædagogisk arbejde 48096 Udviklet af: Jette C. Svenningsen SOSU Nord Videre- og efteruddannelsesafdelingen, VEU 9000 Aalborg Tlf.: 7221

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Sund hud og vådt arbejde

Sund hud og vådt arbejde tema Sund hud Sund hud og vådt arbejde Hvordan du undgår eksem Indhold Om Sund hud s. 3 Vådt arbejde kan give håndeksem s. 4 Der er forskellige årsager til eksem s. 5 Hvad gør du, hvis du får eksem? s.

Læs mere

December 2012. Region Hovedstaden. Hygiejne i lægepraksis

December 2012. Region Hovedstaden. Hygiejne i lægepraksis December 2012 Region Hovedstaden Indhold Forord Forord...3 Håndhygiejne...4 Værnemidler...5 Forholdsregler for patienter med smitsomme sygdomme i lægepraksis...6 Instrumenter... 10 Desinfektion af hud-

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Temadag om arbejdsmiljø

Temadag om arbejdsmiljø Temadag om arbejdsmiljø Sydvestjysk Sygehus Arbejdsmiljøkonsulent Finn Lund Kinnberg Konsulentfunktionen for Farlige Stoffer Region Syddanmark ouh.asa.farlige.stoffer@ouh.regionsyddanmark.dk 1 Program

Læs mere

God håndhygiejne giver bedre sundhed i børnehaven. Ellas Håndvaskeskole Håndhygiejne i børnehaver

God håndhygiejne giver bedre sundhed i børnehaven. Ellas Håndvaskeskole Håndhygiejne i børnehaver God håndhygiejne giver bedre sundhed i børnehaven Ellas Håndvaskeskole Håndhygiejne i børnehaver 2 Giv inspiration til god håndhygiejne med lege og enkle metoder Man kan ikke udforske verden uden at få

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Pleje af. barnets hud

Pleje af. barnets hud Pleje af barnets hud Indhold Tør hud Bad Bleskift og røde numser Arp Av! Mine ører falder af Suttemund Tørre læber/slikke-eksem Til mor og far: Forældre skal passe på hænderne Daglig hudpleje En velplejet

Læs mere

At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Hygiejne politik Forord Formålet med beskrivelsen er, at give personalet et fælles arbejdsredskab, som kan forbedre hygiejnen og dermed forebygge smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Den 1. januar

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Skrap mod lus - blid mod børn

Skrap mod lus - blid mod børn Hedrin Skrap mod lus - blid mod børn www.hedrin.dk norpharma a/s Slotsmarken 15 2970 Hørsholm Tlf. 45 17 48 00 www.hedrin.dk 1207.HE pixi.ip Hedrin Børn og lus bør ikke behandles med hvad som helst Indhold

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Hvad er en stomi? Gads Forlag Pleje og dokumentation 1

Hvad er en stomi? Gads Forlag Pleje og dokumentation 1 Gads Forlag Pleje og dokumentation 1 Hvad er en stomi? En stomi er en kunstig åbning i bugvæggen på maven, hvor tarmen er ført ud og syet fast i maveskindet. Det betyder, at afføringen kommer ud af stomien

Læs mere

At få mad gennem en PEG-sonde

At få mad gennem en PEG-sonde E N T E R A L E R N Æ R I N G At få mad gennem en PEG-sonde Råd og vejledning Denne brochure er tænkt som en vejledning i, hvordan man bedst muligt vedligeholder en PEG-sonde. Fresenius Kabi producerer

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar

Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar Denne folder henvender sig til dig, der behøver at vide mere om vores hygiejneregler. Du er måske ansat, midlertidig arbejdskraft,

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL EGENKONTROL For kantinen på Næshøjskolen 2008 Side 1 2. september 2013 FORORD... 4 REVISION & UNDERSKRIFTER... 5 DAGLIG ARBEJDSGANG I KANTINEN.... 6 PRODUKTION... 7 VARM PRODUKTION... 7 KOLD PRODUKTION...

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Afbrydelse af smitteveje

Afbrydelse af smitteveje Afbrydelse af smitteveje Clostridium difficile Norovirus Bestilling Det fulde sortiment kan altid ses på vores webshop abenaonline.dk Dynamisk produktmenu Nemt og hurtigt indkøb via Favoritliste Effektive

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

LUS. Hvorfor kan jeg ikke slippe af med lusene Forfatter: Sundhedsplejerske, Tinne Thomsen Kilde: Statens Skadedyrslaboratorium Dato: 11.

LUS. Hvorfor kan jeg ikke slippe af med lusene Forfatter: Sundhedsplejerske, Tinne Thomsen Kilde: Statens Skadedyrslaboratorium Dato: 11. LUS Lus Lus er en stor plage for mange børnefamilier, og især i de kolde måneder, hvor børn ofte leger inde, spredes lusene hurtigt. Der er flere måder at behandle lus på - den nyeste er med et lusemiddel,

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Indlægsseddel: Information til brugeren Dalacin 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Aroma - en duft af velvære - til vands, til lands og i luften www.pro-ren.dk

Aroma - en duft af velvære - til vands, til lands og i luften www.pro-ren.dk Din sikkerhed: Allergen kontrolleret parfumer Aroma - en duft af velvære - til vands, til lands og i luften www.pro-ren.dk Aroma - en duft af velvære PRO-REN er den førende samarbejdspartner, når det gælder

Læs mere

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012.

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Den praktiske side af sondemad i hjemmet Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Bliv tryg ved sondemad Denne brochure indeholder information om de mere

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere