Værd at vide om håndhygiejne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værd at vide om håndhygiejne"

Transkript

1 Værd at vide om håndhygiejne 1

2 Hvorfor er det vigtigt at forbedre håndhygiejnen? Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og på os. En person med normal hud afgiver i gennemsnit 10 6 hudpartikler i døgnet, som indeholder levende mikroorganismer. Midlertidig og blivende mikrobiel flora Mikroorganismer på hud og slimhinder kaldes også for mikrobiel flora. Den mikrobielle flora, som kan overføres via hænder og redskaber, kaldes den midlertidige, overførbare eller transiente flora. Den mikrobielle flora, der findes dybt i huden, kaldes den blivende eller residente flora. Normalfloraen er de mikro-organismer, som er personens blivende mikrobielle flora. Den normale mængde af mikroorganismer (normalfloraen), der findes på hud og slimhinder, har stor betydning for forsvaret mod udefrakommende skadelige mikroorganismer, fordi den forhindrer dem i at slå sig ned. Nogle gange bliver udefrakommende mikroorganismer en del af en persons normalflora. Man siger så, at personen er blevet koloniseret med den udefrakommende skadelige mikrobielle flora. Personen er således ikke syg, men er rask smittebærer. Først i det øjeblik mikroorganismen trænger ind i værtsorganismen og formerer sig skadeligt, siger man, at personen har fået en infektion. Infektionens tre trin 1. Forurenet Du kan blive forurenet ved at dine hænder midlertidigt har fået fremmede mikroorganismer påført, fx ved kontakt med en patient eller miljøet. Mikroorganismerne bliver siddende på hænderne, indtil du har udført effektiv håndhygiejne. De kan således føres videre til andre personer og steder (fx. et håndtag som mange rører ved, et rent redskab eller en anden patient), hvis håndhygiejne ikke udføres eller udføres mangelfuldt. 2. Koloniseret Når mikroorganismerne har slået sig ned på hud eller slimhinder udgør de en del af den samlede mikrobielle flora. De koloniserende mikroorganismer kan ikke fjernes ved håndvask eller hånddesinfektion, men kun ved målrettet behandling (fx med antibiotika). Er den koloniserede person sund og rask, betyder det oftest ingenting for ham selv, men mikroorganismerne kan overføres til andre steder eller personer (smittespredning fra rask smittebærer). Går der hul på den normale hudbarriere (sår), er immunforsvaret på anden 2

3 måde dårligt, eller ændrer antibiotika på den øvrige mikrobielle flora kan de koloniserende bakterier formere sig og give infektion. 3. Inficeret Mikroorganismerne har formeret sig kraftigt, fx i et sår, i svælget eller tarmen. Immunforsvaret prøver at bekæmpe dem. Tilsammen giver det udslag i infektion, fx hævelse, rødmen, varme, smerte, pus i et sår, belægninger i halsen eller diarre fra tarmen. På infektionsstedet er der myriader af de sygdomsfremkaldende bakterier som kan smitte videre. En infektion er den tilstand, der opstår, når en mikroorganisme: Trænger ind i værtsorganismen Formerer sig i værtsorganismen Udøver sin antigene, eventuelt beskadigende, effekt Man kan altså tale om, at infektionen sker i tre trin, og på hvert trin skal visse betingelser være tilstede for, at infektionen kan forekomme. Udbredte sygdomsfremkaldende mikroorganismer Nedenfor kan du læse om de sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der oftest bliver overført via hænder, hvor der ikke er udført korrekt håndhygiejne. Først beskrives bakterier, dernæst vira. Staphylococcus aureus: procent af befolkningen er bærere af S. aureus, som findes på huden og i næseborene. Bakterien er en hyppig årsag til sårinfektioner og bylder, men kan også give alvorlige infektioner som knoglebetændelse og betændelse i hjertet. Op til 75 % af de bakterier, der findes på sundhedspersonalets hænder er S. aureus. Det er et kraftigt stigende problem, at bakterien kan udvikle resistens overfor antibiotika. Problemet optræder såvel på sygehusene som i primærsektoren. S. aureus og multiresistente S. aureus (MRSA) kan overleve på overflader som borde, paneler etc. i op til 7 måneder. Dermed er der stor risiko for indirekte kontaktsmitte med denne bakterie. Escherichia coli (E. coli) er en tarmbakterie, som lejlighedsvist er sygdomsfremkaldende. Den giver hyppigst urinvejsinfektioner, men kan også give alvorlige infektioner som blodforgiftning. Visse stammer giver diarré. Klebsiella er ligeledes en tarmbakterie, men findes også udbredt i naturen. Den forårsager primært urinvejsinfektion, lungebetændelse og sårinfektioner. Klebsiella er en hyppig årsag til infektion på hospitalsafdelinger med stort antibiotikaforbrug. 3

4 Pseudomonas aeruginosa er en bakterie der lever i vand og andre fugtige miljøer. Den kan give lungebetændelse, urinvejsinfektion, sårinfektion, blodforgiftning og kroniske infektioner. Den ses på hospitalsafdelinger med stort antibiotikaforbrug, og desuden særligt hos patienter med svært påvirket immunforsvar, brandsår eller cystisk fibrose. Serratia er som E. coli og Klebsiella en tarmbakterie, der også forekommer i naturen. Den kan give alvorlig lungebetændelse, infektion i leddene og blodforgiftning. Den ses på hospitalsafdelinger med stort antibiotikaforbrug. Nyfødte og intensivpatienter kan være særligt udsatte. Der er også set udbrud af sygdom i tilfælde, hvor svigt i hygiejnen har medført forurening med Serratia af blodtransfusionsposer, medicin eller sæbe. Vira er årsag til ca. 5 % af sygehusinfektionerne. De fem vigtigste er: 1.Blodbårne vira: Hepatitis B, hepatitis C og HIV. 2.Vira der stammer fra luftvejene: RS virus, influenzavirus, rhinovirus, coronavirus og adenovirus. 3.Virus der stammer fra mave-tarmkanalen: Rotavirus, small round structure virus norovirus - calicivirus, enterovirus og hepatitis A virus. 4.Herpesvirus: Herpes simplex, varicella zoster virus, cytomegalovirus og Epstein Barr virus. 5.Til de mere eksotiske hører de hæmorragiske vira som fx Ebola og Lassa feber. RS Virus (Respiratorisk Syncytialvirus) er et virus som smitter via sekret fra luftvejene, især når sekretet forurener omgivelserne og personalets hænder. Det forårsager luftvejsinfektion, primært hos børn. Kan give alvorlig lungebetændelse hos spædbørn. Calicivirus er et meget smitsomt virus, som smitter via kontakt med afføring og opkast fra inficeret patient, samt via kontaminerede fødevarer og drikkevand. Det er en hyppig årsag til epidemiske udbrud på hospitaler, andre institutioner og i skoler. Calicivirus giver kortvarig opkastnings- og diarrésygdom, som også kaldes Roskildesyge. Resistensproblematikken Resistens fremmes af antibiotikabrug, fordi antibiotika slår de følsomme bakterier ihjel, mens de resistente bakterier bliver tilbage og vokser frem i større mængder, når konkurrencen fra de følsomme bakterier er forsvundet. Når antibiotikapåvirkningen ophører, kommer de følsomme bakterier tilbage og udkonkurrerer de resistente igen. Derfor skal antibiotika kun bruges, når sygdomsfremkaldende bakterier skal fjernes, og kun i kort tid, så selektion af resistente bakterier undgås. 4

5 HUSK! Håndhygiejne udvikler ikke resistens. Vælg forebyggelse frem for behandling! Mere om antibiotika: Antibiotika virker på bakterier ved at gribe ind i en eller anden livsvigtig proces, som bakterien ikke kan undvære, f.eks. hæmme dannelsen af cellevæggen eller stoppe proteinsyntesen. Antibiotika skal derfor nå frem til og binde sig til en komponent som f.eks. et enzym eller et andet molekyle, der indgår i en sådan proces. Når en bakterie bliver resistent, er den i stand til at forhindre, at antibiotikummet når frem til sit bindingssted. Det kan ske på mange måder, fx.: At bakteriens cellemembran er blevet uigennemtrængelig for stoffet, At stoffet nedbrydes, inden det når frem, At bindingsstedet har ændret sin form, så stoffet ikke hænger fast. Den nye evne opstår som regel ved en ændring i et gen, enten ved en tilfældig mutation under bakteriens celledeling, eller at bakterien har fået overført genet fra en anden bakterie. En sådan overførsel af et såkaldt resistensgen sker meget hyppigt blandt bakterier i form af et plasmid. Det er en lille samling gener, som bakterien kan udnytte til at overleve et antibiotikaangreb og senere give videre til andre bakterier. Fordi hænderne giver smitten videre! Hænderne er blandt vores vigtigste arbejdsredskaber. Det er dem, vi rækker frem mod patienter og kolleger, når vi samarbejder. Det er med dem, vi byder velkommen, undersøger, behandler, plejer, lindrer og udtrykker vores professionelle omsorg. Men det er også hænderne, der giver smitten videre. Hænderne har altså en dobbeltrolle i vores arbejde: Dels som vores omsorgsfulde kontakt til omverden. og dels som en væsentlig faktor i både den direkte som indirekte kontaktsmitte. 5

6 Spredning af smitte Smitte overføres med dine hænder, hver gang du rører ved noget eller nogen. Dine hænder er nemlig et meget effektivt transportmiddel for sygdomsfremkaldende mikroorganismer. OBS! Smittespredning til og fra hænder med sår og rifter er større end fra hænder med hel hud. Personale med ikke hel hud bør derfor ikke deltage i den direkte patientpleje af hensyn til patienterne såvel som dem selv. De mest forurenende opgaver Hvor længe overlever mikroorganismerne på dine hænder? Acinetobacter species: 150 minutter eller mere E.coli: 6-90 minutter Influenzavirus: minutter Hepatitis A Virus (HAV): flere timer Klebsiella: op til 2 timer Pseudomonas spp: minutter Rotavirus: op til 260 minutter Salmonella SPP: op til 3 timer S. aureus: 150 minutter eller mere Vancomycin resistente enterokokker (VRE): op til 60 minutter 6

7 Fotos af smittespredning Et håndtryk er en glimrende måde at overføre mikroorganismer på specielt hvis man helt undlader håndhygiejne! Udfører man derimod håndhygiejne er overførslen af mikroorganismer meget begrænset ved håndtryk. Du var ikke så grundig med håndhygiejnen efter sidste patient, og nu har du lånt en kuglepen af en kollega... Tak for lån af kuglepennen! Bemærk afsætningen af mikroorganismer ved den røde pil. - Ved Leifs stue 7

8 Der er rig mulighed for at give og modtage mikroorganismer ved et besøg på toilettet. Ja, lige dér skal der nok være en spændende samling af mikroorganismer fra alle toilettets brugere! Det er ikke alle mikroorganismerne, der ryger med ud i afløbet, og sæben virker ikke dræbende, så der er god mulighed for at få andres mikroorganismer med fra håndvasken. Endnu et par steder, som alle toilettets brugere rører ved. Her låsen... Og her håndtaget og kontakten. 8

9 Forurenede overflader, som på skabet her, opstår nemt på en travl arbejdsdag. Havde du rene hænder, sidst du kløede dig ved øjet eller under næsen? Er der grund til at udføre håndhygiejne efter at have pudset næse? Det meste sidder vel i papiret!? Måske var der alligevel kommet lidt på fingrene? Nu sidder det i hvert fald også på brillerne og i håret! Der skal ikke meget til før mikroorganismerne er spredt rundt omkring på dig selv. Og dermed er det meget 9

10 sandsynligt at en overførsel til kolleger, patienter eller pårørende finder sted. Der skal ikke meget til før mikroorganismerne er spredt rundt omkring på dig selv. Og dermed er det meget sandsynligt at en overførsel til kolleger, patienter eller pårørende finder sted. Billederne ovenfor er lavet ved hjælp af "glitterbug", som er en fluorescerende creme, der bliver selvlysende i ultraviolet belysning. Cremen skal altså opfattes som forurening med mikroorganismer, og når den fordeles på hænderne, kan man illustrere, hvordan både tør og våd forurening overføres ved almindelige opgaver. Fordi håndhygiejne virker! En forbedring af håndhygiejnen blandt sygehuspersonalet er et væsentligt indsatsområde, når man vil reducere antallet af sygehusinfektioner. Derfor er det meget vigtigt at forbedre rutinerne for håndhygiejne på sygehusene. Her ser du hvor rene dine hænder bliver efter håndhygiejne. Bemærk: det er ikke kun i sundhedsvæsenet det virker! En historie om håndhygiejnens fødsel Allerede i 1822 fandt en fransk apoteker ud af, at en opløsning af klor, kalk og soda kunne fjerne såvel lugt som virke desinficerende efter at have håndteret lig. I 1825 skrev han i en artikel, at læger og andre, der havde med inficerede personer at gøre, kunne have gavn af at fugte deres hænder med denne kloropløsning. Den ungarske fødselslæge Ignaz Phillip Semmelweis var i 1840'erne blandt de første, der fandt en sammenhæng mellem manglende håndhygiejne og infektioner. Han observerede, at barselsfeber optrådte i epidemier og dræbte op mod 20 procent af de kvinder, der fødte på fødselsanstaltens ene afdeling i Wien. Dette var den afdeling, som blev tilset af lægerne. På afdelingen, der blev betjent af jordemødrene, var dødeligheden under 7 procent. På sygehuset var det på det tidspunkt almindeligt, at lægen gik direkte fra sektionsstuen til fødegangen uden at vaske hænder. Det ledte Semmelweis til i 1847 at fremsætte den teori, at epidemierne kunne skyldes et usynligt smitstof fra lig, som overførtes til de sunde kvinder via bl.a. personalets hænder. 10

11 I sit forsøg på at sænke dødeligheden indførte Semmelweis klorkalkvand som hånddesinfektion for alle læger, før de tilså kvinderne på barselsgangen, og dermed lykkedes det at sænke dødeligheden effektivt. Håndhygiejnen var indført! Fordi det er dyrt at lade være! Vidste du, at vi bruger ca. en milliard kroner om året på at behandle patienter, der har fået en infektion under deres ophold i sygehusvæsenet? De øgede udgifter skyldes bl.a.: Forlænget indlæggelse af patienter Længere ventelister Belastede arbejdsgange Sygdom blandt personalet Resistensproblematik Et skræmmende regnskab Sygehusinfektioner koster mange penge. Under en epidemi, som skyldtes calicivirus (roskildesyge), på et dansk sygehus i 1998, blev der lavet en udregning af ekstra forbrug i den berørte sengeafdeling og de tilknyttede serviceafdelinger. Fordi det er slemt at blive ramt! Sygehusinfektioner er infektioner, som rammer såvel patienter under deres indlæggelse som personale under deres arbejde på sygehuse og lignende offentlige institutioner. Sygehusinfektioner kan have store konsekvenser for den ramte i form af: Lidelse og smerter Forlænget indlæggelse Isolation Invaliditet Fravær fra arbejde Fravær fra familie Evt. død 11

12 Definition af sygehusinfektioner Sygehusinfektioner kaldes også nosokomielle infektioner, og følgende typer af infektioner registreres som nosokomielle: En infektion, der hverken er påvist, beskrevet eller under udvikling på indlæggelsestidspunktet, anses for erhvervet under indlæggelse og registreres som nosokomiel også selvom infektionen først viser sig efter afsluttet indlæggelse eller behandling. En infektion, der påvises eller er under udvikling ved indlæggelse eller overflytning, registreres også som nosokomiel, såfremt infektionen er erhvervet under en tidligere indlæggelse og ikke allerede er registreret som sådan i sundhedsvæsnet. En infektion opstået ved passage af fødselskanalen. En erhvervsbetinget infektion hos sygehuspersonale. Sygehusinfektioner kan altså ramme såvel patienten som dig selv! 12

13 De mest udbredte sygehusinfektioner 13

14 Fordi smittekæden kan brydes! Inden der kan opstå en infektion, skal der være en række faktorer tilstede. I forhold til forebyggelse af sygehusinfektioner er det væsentligt, at du kan identificere: Om der er en risiko for smitte Hvordan smitten sker Hvordan smitten kan forebygges Som arbejdsmodel til at identificere disse forhold kan du anvende, det vi kalder, smittekæden. Den beskriver de faktorer, der har betydning, når det gælder overføring af sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra en person til en anden. 14

15 Hvordan udfører du god håndhygiejne? Brug den nye metode hånddesinfektion Håndhygiejne kan udføres som hånddesinfektion og håndvask. Der er en lang tradition for at anvende håndvask, som den foretrukne metode, men i dag anbefales det at bruge hånddesinfektion i langt de fleste situationer. Hånddesinfektion skal således være dit første valg før alle rene procedurer og efter alle urene procedurer, hvor dine hænder er tørre og ikke synligt forurenede. Det er fordi hånddesinfektion i forhold til håndvask: Er hurtigere at bruge. Er mere effektivt til at dræbe mikroorganismer. Er mere skånsomt mod hænderne Desuden kan hånddesinfektionsmiddel placeres tæt på det sted, hvor du har brug for det og er uafhængig af vask og tekniske installationer. Vigtigt! Du skal være opmærksom på, at du stadig skal vaske dine hænder, hvis du er blevet synligt forurenet med blod, sekreter eller ekskreter. Hånddesinfektion er hurtigere end håndvask Med hånddesinfektion bliver du dobbelt så ren på den halve tid! 15

16 Hånddesinfektion er effektivt til at dræbe mikroorganismer Hånddesinfektion virker ved at dræbe hændernes mikrobielle transiente flora, mens håndvask kun fjerner den mikrobielle transiente flora. Figuren nedenfor viser at reduktionen af mikroorganismer sker hurtigere (næsten øjeblikkeligt) og holder længere ved brug af hånddesinfektion frem for håndvask. Ethanol reducerer den midlertidige bakterieflora med 2,6 til 6,8 log 10, hvorimod den blivende flora kan reduceres med 1.5 og 2.9 log 10. Ethanol er generelt mere effektiv end propanol overfor såvel bakterier som vira, men er ikke virksomt overfor sporer. Der er ikke relevant risiko for udvikling af resistens overfor ethanol. Alkohol virker ved at ødelægge cellerne nemlig ved at denaturere og koagulerer proteiner. 16

17 Cellerne lyseres og dermed ødelægges den cellulære metabolisme. Nedenfor kan du se, at hånddesinfektion er en væsentlig mere effektiv håndhygiejnemetode end almindelig håndvask. Testpersonerne dyppede fingerspidserne i en bakteriekultur (Serratia marcescens),hvorefter testperson nr. 1 trykkede fingerspidserne mod testperson nr. 2's fingerspidser, der igen trykkede fingerspidserne mod testperson nr. 3's fingerspidser o.s.v. I alt 5 testpersoner fik således et håndtryk med en forurening for at illustrere indirekte smittespredning. 17

18 Hver person afsatte herefter fingeraftryk på agarplader henholdsvis uden håndhygiejne, efter håndvask og efter hånddesinfektion for at illustrere effekten af de to forskellige håndhygiejnemetoder. Hånddesinfektion er skånsomt mod hænderne Nogle oplever gener i form af tør hud ved hyppig håndvask. Undersøgelser har vist, at hånddesinfektion er langt mere skånsomt mod hænderne end vask med vand og sæbe. Videre er allergi overfor alkoholbaserede hånddesinfektionsmidler inklusiv klorhexidinprodukter kun sjældent beskrevet. Du kan altså skåne dine hænder uden at gå på kompromis med den gode håndhygiejne ved at skifte håndvask ud med hånddesinfektion. Husk dog, at du skal vaske hænderne, når du er blevet synligt eller vådt forurenet. Fakta om alkohol Alkohol virker ved at ødelægge cellerne nemlig ved at denaturere og koagulerer proteiner. Cellerne lyseres og dermed ødelægges den cellulære metabolisme. Til hånddesinfektion anbefales ethanol i styrken %. Produktet skal være tilsat hudplejemidlet glycerol 1-3 %. Ethanol er generelt mere effektiv end propanol overfor såvel bakterier som vira, men er ikke virksomt overfor sporer. Der er ikke relevant risiko for udvikling af resistens overfor ethanol. Ethanol er det anbefalede middel til hånddesinfektion i Danmark. Det er valgt, fordi det selv ved gentagen brug i relevante koncentrationer ikke kan påvises i blodet. Der er derfor ikke grund til at mistænke sprit for at have alvorlige bivirkninger ved normal anvendelse til hud- og overfladedesinfektion. Hånddesinfektionsmidler skal være optaget i Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren, i kapitlet Desinfektionsmidler og desinfektionsopgaver, eller skal kunne dokumentere effekt i henhold til gældende standarder. Vær opmærksom på: 18

19 At desinfektionsservietter ikke altid indeholder væske nok til at opfylde kravet om våde hænder i 30 sekunder At nogle studier har vist at hånddesinfektionsmiddel i gel-form ikke var fuldt så effektivt som i flydende form. Ethanol reducerer den midlertidige bakterieflora med 2,6 til 6,8 log 10, hvorimod den blivende flora kan reduceres med 1.5 og 2.9 log 10. Allergi overfor alkoholbaserede hånddesinfektionsmidler inklusiv klorhexidinprodukter er kun sjældent beskrevet. Vær opmærksom på, at ethanol er en brandfarlig væske. Kontakt Statens Brandinspektion om oplagring og transport, hvis du vælger produkter, der indeholder over 77 % ethanol. Hånddesinfektionmiddel kan placeres, hvor det skal bruges En dispenser med hånddesinfektionsmiddel fylder ikke ret meget og kan sættes op der, hvor den skal bruges uden hensyntagen til installering af afløb og vask. Det gør det meget nemmere, hurtigere og billigere at indføre hånddesinfektion, som den primære håndhygiejnemetode. Udfør håndhygiejne på rette tidspunkt For at vide, hvornår det er vigtigt at udføre håndhygiejne, er det essentielt at vide, hvorfor det skal gøres. Der er to væsentlige mål med håndhygiejne: At forebygge overførsel af mikrobiel flora til rene områder. At forebygge spredning af mikrobiel flora fra urene områder. Håndhygiejne skal derfor udføres før alle rene og efter alle urene procedurer, opgaver og personkontakter: Hånddesinfektion er første, bedste og hurtigste valg før alle rene procedurer. Hånddesinfektion er første, bedste og hurtigste valg efter urene procedurer, hvor du er blevet ikke synligt eller tørt forurenet. Håndvask er valget efter urene procedurer, hvor du er blevet synligt eller vådt forurenet. Når uheldet er ude, og du er blevet groft forurenet uden at have handsker på, skal du supplere din håndvask med en efterfølgende hånddesinfektion. Håndvask er generelt ikke så effektiv en metode som hånddesinfektion, så du kan altid forbedre din håndvask ved 19

20 at supplere med hånddesinfektion. Det gælder altså om at fjerne mikroorganismerne fra dine hænder, inden de bliver videreført til andre mennesker eller overflader. Derfor skal du altid udføre håndhygiejne, når du skal til at arbejde i et rent område, og når du lige har arbejdet i et urent område fx.: Mellem hver patient dvs. før og efter patientkontakt. Mellem uren og ren kontakt ved samme patient. Før håndtering af rene redskaber. Efter håndtering af urene redskaber. Efter brug af handsker. Før håndtering af lægemidler. Før håndtering af mad. Hvad er rene og urene områder? Rene områder er steder, hvor man ikke ønsker at tilføre mikroorganismer. Det kan være områder på patienten eller i miljøet. Omvendt er urene områder steder, hvor der findes mange mikroorganismer, som man ikke ønsker at sprede til rene områder på patienten, til omgivelserne eller personalets hænder. En ren opgave ender som oftest med at være uren. Hvad der er rent, og hvad der er urent, må altid afgøres i forhold til omgivelserne. Opfattelser af rent og urent Vidste du at ordet ren kommer fra græsk krinein hvilket betyder, at fraskille eller skelne? Man skal altså vide, hvad der er rent for at vide, hvad der er urent!! Næsten alle har stiftet bekendtskab med definitionen på rene og urene opgaver gennem deres opdragelse. Hvem kan ikke genkalde sig sin mors: Har du vasket dine hænder? når man satte sig ved middagsbordet eller gik ud fra toilettet? I sundhedsvæsenet er der dog en del flere rene og urene opgaver at skelne mellem end i hjemmet. Idé: Diskuter med dine kolleger, hvad der er rent og urent i jeres afdeling. Desinficer korrekt Målet med hånddesinfektion er at dræbe 99 % af den midlertidige mikrobielle flora på hænderne. 20

21 Vask korrekt Målet med håndvask er at fjerne 99 % af den midlertidige mikrobielle flora på hænderne. Du skal vaske hænder, når du er blevet synligt forurenet med fx blod, sekreter eller ekskreter. Nogle oplever gener ved hyppig håndvask, og generne forværres ofte af: At der bruges sæbe på tørre hænder, især flydende sæbe er hårdt ved tørre hænder. At hænderne ikke skylles helt fri for sæbe. At hænderne ikke tørres helt tørre, fordi håndklædekvaliteten er for ringe og dermed skader huden mere end den opsuger vandet. At hænderne vaskes i for varmt vand. Varmt vand udtørrer huden. Kirurgisk håndvask med desinfektion Formålet med kirurgisk håndvask med desinfektion er at fjerne og dræbe den midlertidige mikrobielle flora og hæmme den blivende hudflora betragteligt. Du skal foretage kirurgisk håndvask med desinfektion før dagens første kirurgiske indgreb: Hænder og underarme skal skylles med vand fra fingerspidserne og til albuen. Ved den første håndvask på dagen skal negle og neglebånd vaskes med en engangsneglebørste og neglene skal renses med en engangsneglerenser. Herefter fordeles den flydende sæbe ligeligt på hver finger, mellem fingrene, på håndryggen, på håndfladen, omkring håndleddet og underarmene op til albuen. Vask i mindst 15 sekunder. Sæben skylles herefter grundigt af fra fingerspidserne til albuerne og tørres i et rent håndklæde. Herefter desinficeres hænder og underarme op til albuerne med desinfektionsmiddel i rigelig mængde mindst ml. Hænder og underarme skal desinficeres samlet i mindst 2 minutter. Desinfektionsmidlet skal gnides ind; det må ikke bare lufttørre. Bemærk! Mellem to på hinanden følgende operationer, hvor du ikke bliver synligt forurenet med blod, sekreter eller ekskreter, kan du nøjes med at desinficere hænder og albuer i mindst 2 minutter. Metoden er den samme som beskrevet ovenfor. Lidt at tænke over! Kirurgisk håndvask har en særlig status, hvor der oftest gives tid og ro til at udføre proceduren grundigt. Tænk, hvis der i den travle dagligdag var samme respekt for den almindelige håndhygiejne... Kom hele vejen rundt Her kan du se, hvilke områder der ofte udelades, når hænder desinficeres eller vaskes. Du skal altså være meget opmærksom på, at du får alle områder med særligt fingerspidserne, omkring neglene og hele tommelfingeren. 21

22 Denne illustration stammer fra en undersøgelse om håndvask. Måden, man fordeler desinfektionsmiddel på hænderne, er imidlertid den samme, som når man fordeler vand og sæbe ved håndvask. Det vil derfor højst sandsynligt være de samme områder, som ikke bliver desinficeret grundigt nok ved hånddesinfektion. Brug den tid der skal til Håndhygiejne er lige så effektiv, som den tid du tager dig! Her ses hænder, der er påført fluorescerende creme, inden håndvask. Efter 5 sekunders håndvask. Efter 10 sekunders håndvask. 22

23 Efter 15 sekunders håndvask. Billederne ovenfor er lavet ved hjælp af "glitterbug", som er en fluorescerende creme, der bliver selvlysende i ultraviolet belysning. Cremen skal altså opfattes som forurening med mikroorganismer, og når den fordeles på hænderne, kan man illustrere, hvordan både tør og våd forurening overføres ved almindelige opgaver. Brug handsker korrekt Handsker skal bæres ved enhver risiko for kontakt med blod, sekreter og ekskreter. Sådan bruger du handsker: Hænderne skal være rene og tørre, når handskerne tages på. Efter handskebrug skal hænderne enten desinficeres eller vaskes. Det er der flere grunde til: Ved handskebrug sker en opformering af den mikrobielle flora, der findes på dine hænder. Handsken kan perforeres under brug eller små mikroskopiske huller kan opstå. Det kan ikke undgås, at dine hænder bliver forurenede, når du tager de snavsede handsker af efter endt arbejdsopgave Handsker skal skiftes, når de ved et uheld perforeres, og der skal udføres håndhygiejne, inden en ny handske tages på. Medicinske engangshandsker er til engangsbrug. Dermed må de ikke vaskes eller desinficeres, men skal skiftes mellem hver patient eller opgave. 23

24 Billederne ovenfor er lavet ved hjælp af "glitterbug", som er en fluorescerende creme, der bliver selvlysende i ultraviolet belysning. Cremen skal altså opfattes som forurening med mikroorganismer, og når den fordeles på hænderne, kan man illustrere, hvordan både tør og våd forurening overføres ved almindelige opgaver. Krav til medicinske handsker Rene medicinske engangshandsker, der bruges i sundhedssektoren, skal opfylde kravet om at være et værnemiddel, der beskytter brugeren i kontakten med blod, sekreter og ekskreter. I forbindelse med procedurer, der involverer indgreb, hvor der sker brud på hud eller slimhinde, skal der anvendes sterile medicinske engangshandsker. Medicinske engangshandsker af latex opfylder dette krav, fordi de har en god barriereegenskab overfor de mikroorganismer, man ønsker at beskytte sig imod. Videre har latexhandsker den bedste pasform og den bedste stræk- og slidstyrke under brug. Medicinske engangshandsker skal være CE mærkede, idet de så opfylder sundhedsministeriets bekendtgørelse om medicinsk udstyr. Handsker skal være pudderfri, idet pudrede handsker: Kan øge infektionsrisikoen, idet pudderet er et fremmedlegeme. Kan have en betydning for dannelse af sammenvoksninger når de anvendes under indgreb i abdomen. Kan øge risikoen for latexallergi. Hav dine egne forudsætninger i orden Det er en god faglig og omsorgsfuld vane at tage ure, ringe og smykker af samtidig med, at du tager din kittel på ved arbejdsdagens begyndelse husk også vielsesringen! De mest grundlæggende forudsætninger, for at du kan udføre korrekt håndhygiejne, er, at: Din hud på hænderne skal være hel og uden revner. Prøv at desinficere dine hænder med ren sprit uden glycerol. Hvis det svier enkelte steder, er det tegn på, at din hud ikke er hel. Hvis du har rifter, sår eller plaster på hænderne, bør du og din daglige ledelse vurdere, om du skal deltage i den direkte patientpleje. 24

25 Du må ikke bære smykker, ringe og ure på dine hænder, håndled og underarme, når du har kontakt med patienter. Jo flere ringe du bærer jo flere mikroorganismer bærer du på dine hænder. Det er IKKE muligt at udføre en god håndhygiejne med smykker på. Og mikroorganismerne sidder også under vielsesringen intet er dem helligt! Dine negle skal være kortklippede, rene og uden neglelak eller negleudsmykning. Du må ikke bruge kunstige negle. Du må ikke have lange ærmer, armskinner, fingerforbindinger eller andet på under albuerne, der kan forhindre dig i at udføre en god håndhygiejne. Smykker og håndhygiejne? Her kan du se, hvor svært det er at udføre god håndhygiejne med ringe på fingrene. Forsøgspersonen har smurt sine hænder med en bakteriekultur (Serratia marcescens) og derefter udført håndhygiejne. Det du har på dine ringe, giver du ikke kun videre til patienterne du tager det også med hjem! 25

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune September 2014 Generelt om hygiejne Når du er beskæftiget med pleje og borgerkontakt i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje og på kommunens plejecentre, skal du følge de hygiejniske retningslinjer, der gælder

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Uniforms- og håndhygiejne

Uniforms- og håndhygiejne Til medarbejdere Uniforms- og håndhygiejne Vælg billede Vælg farve Medicinsk Afdeling Uniforms- og håndhygiejne Uniformshygiejne Uniformshygiejnen skal forhindre smittespredning fra patient til personale

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013 Infektionshygiejne Oktober 2013 Region Hovedstaden Infektionshygiejne Personalevejledning Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og Hygiejne Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Personaleintroduktion Sygehushygiejne Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Indledning Smittespredning er et alvorligt problem på alle sygehuse. Med denne vejledning ønsker sygehusets infektionshygiejneråd

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Korrekt håndvask Lektion 3 Lektion 3 3.1 Tjekliste

Korrekt håndvask Lektion 3 Lektion 3 3.1 Tjekliste 3.1 Tjekliste Eleverne skal lære følgende: - At udføre korrekt håndvask med lunkent/varmt vand og sæbe - At identificere steder på deres hænder, de ikke får vasket tilstrækkeligt f.eks. ved neglene eller

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl Herlev Hospital dorte.buhl.01@regionh.dk Indhold Anbefalinger/evidens

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Håndhygiejne i socialt og pædagogisk arbejde 45783 Udviklet af: Peder Wagner Hansen

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr.

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr. NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr. 978-87-89148-03-8 Indholdsfortegnelse Forord 4 NIR om Håndhygiejne 6 Definitioner

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende

Læs mere

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats God håndhygiejne i sundhedssektoren Hold huden ren. Det er sund fornuft Rene og sunde hænder forebygger smittespredning og øger velværet. Behandling,

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente

Læs mere

Rene ord om Rene hænder

Rene ord om Rene hænder Vaske hænder sange Melodi: Mariehønen evig glad Og hænderne skal skrubbes godt, men husk den frække tommeltot for ellers smitter tussen dig, hvis altså den kan finde vej. Melodi: Bjørnen sover Vaske hænder,

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Abena Skincare. Hygiene- og hudpleiesystem

Abena Skincare. Hygiene- og hudpleiesystem Abena Skincare Hygiene- og hudpleiesystem Abena Skincare - Hygiejne- og hudplejesystem er en komplet serie af produkter til vask, desinfektion og hudpleje. Serien er tilpasset de høje krav, der stilles

Læs mere

Desinfektion - overordnet set

Desinfektion - overordnet set Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst

Læs mere

Hygiejniske retningslinier

Hygiejniske retningslinier Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling Hygiejne ABC Kæbekirurgisk Afdeling Indledning En sygehusafdeling skal være så ren som overhovedet muligt for at minimere risikoen for sårinfektioner. Derfor er der visse forholdsregler, som skal overholdes.

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

Sammen forebygger vi influenzaen!

Sammen forebygger vi influenzaen! Oxivir Diversey s mest effektive desinfektionsmiddel til alle overflader - afgørende i kampen mod influenza Hvorfor skal overflader desinficeres? Influenzavirus kan leve på overflader op til 2 timer. Derfor

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste

Læs mere

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner

Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner Infektionspakken Introduktion og indhold Version 1, udgivet april 2015 www.isikrehænder.dk Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne

Læs mere

Indikator 4.1 Hygiejne

Indikator 4.1 Hygiejne Indikator 4.1 Hygiejne Dokumentnavn: Håndtering af hygiejne Dato for ikrafttrædelse: 1. December 2015 Revideres senest: 1. December 2018 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen, Aneta Søgaard, Tina Lindberg

Læs mere

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Retningslinjer for hygiejne

Retningslinjer for hygiejne Retningslinjer for hygiejne Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Udarbejdet marts 2013 Indhold FORORD... 4 FORMÅL... 4 1. KORT OM MIKROORGANISMER OG DERES LIVSBETINGELSER... 5 1.1 Bakterier... 5 1.2 Virus... 6 1.3

Læs mere

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere RENE ORD OM RENE HÆNDER En pjece til daginstitutioner og dagplejere 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord... 3 Hygiejne i dagligdagen... 3 Ved smitsom sygdom... 4 Om personalets hygiejne... 5 Hygiejne og indeklima

Læs mere

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem!

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?

Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø? Temadag 1. oktober 2009 Fredericia Messecenter Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø? Steffen Strøbæk Infektionshygiejnisk enhed 1 2 Journal of Hospital

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

CMV- Infektion. Cymevene behandling. Patientinformation og til hjemmesygeplejersken

CMV- Infektion. Cymevene behandling. Patientinformation og til hjemmesygeplejersken Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk CMV- Infektion Cymevene behandling Side 1 af 6 CMV-infektion CMV er en forkortelse af Cyto-Megalo-Virus,

Læs mere

Færdselsregler på C-op

Færdselsregler på C-op Personaleinformation Færdselsregler på C-op Normer for påklædning/adfærd Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og Operationsafdelingen Normer for påklædning/adfærd Alt personale, der arbejder på C-op, skal tage

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Konference 30. maj 2013 på Ankerhus

Konference 30. maj 2013 på Ankerhus Konference 30. maj 2013 på Ankerhus Lektor Anette Kamuk akm@ucsj.dk Viffos, UCSJ 1 Hvordan kan der sættes fokus på og ændre arbejdsgange i storkøkkener? Kurser i fødevaresikkerhed fører til øget viden

Læs mere

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder

Læs mere

Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser

Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser AMI Formidlingsmøde, Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser Formidlingsmøde om 18. maj 2006 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Arbejdsmiljøinstituttet AMI-hud: Forebyggelseskoncept

Læs mere

FAQ frequently asked questions

FAQ frequently asked questions FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på:  ygdomme.pdf Se mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sygdomme/smitsommes ygdomme.pdf Flere informative små klips om den korrekte håndvask m.m.finder du på: http://www.youtube.com/user/hygiejneugen2010#p/c/27be7d2

Læs mere

RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne

RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER Personalevejledning om hygiejne Redaktion: Pia Luciw, Sus Larsen og Anita Ristorp, 2003, revideret 2005 Illustrationer: Gurli Feilberg, 2002 Layout og tryk: FAF Tryk Formål

Læs mere

Vådt arbejde og hudproblemer

Vådt arbejde og hudproblemer Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.

Læs mere

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex Sex uden sygdom Til dig som sælger sex Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter rene? Sex uden sygdom Kan jeg blive smittet med hiv gennem spyt? Er det farligt at give superfransk? Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter

Læs mere

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09. SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital E-mail: annemand@rm.dk Infektionshygiejne i et historisk perspektiv

Læs mere