Hovedstruktur. I hovedstrukturen fastlægges den fremtidige arealanvendelse, kommunens bymønster og centerstruktur, trafiksystem

Transkript

1 kommuneplan 2009 hovedstruktur 11 Gentoftes grønne struktur fastholdes og videreudvikles. Hovedstruktur Kommuneplanens hovedstruktur er det helhedsbillede, Kommunalbestyrelsen sigter mod, bl.a. gennem styring af offentlig og privat anlægsvirksomhed. I hovedstrukturen fastlægges den fremtidige arealanvendelse, kommunens bymønster og centerstruktur, trafiksystem m.v. Hovedstrukturen fastholder i stor udstrækning de eksisterende forhold, bl.a. fordi kommunen er næsten fuldt udbygget. Hovedstrukturen beskrives efter følgende hovedemner: Strategi for den fysiske planlægning i Gentofte Kommune Særlige temaer i GentoftePlan 2008 Bymønster Rammeændringer Arealreservationer Fremtidig byudvikling Grønne områder Centerstruktur og detailhandel Stationsnære områder Kolonihaveområder Bevaringsværdige bebyggelser, by og kulturmiljøer Særlige områder Kystnære områder Strandbeskyttelse I redegørelsen findes forudsætningerne for hovedstrukturen og en nærmere beskrivelse af bydelene.

2 12 hovedstruktur kommuneplan 2009 Strategi for den fysiske planlægning i Gentofte Kommune Strategien for den fysiske planlægning er en integreret del af Gentofte Plan, der udmøntes og realiseres gennem kommuneplanen. GentoftePlan er Gentofte kommunes strategiske styringsværktøj, og er en samling af Budget, Servicestrategi og Kommuneplan. GentoftePlan vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen. Formålet er, at angive retning for kommunens samlede udvikling og fastlægge de økonomiske rammer. GentoftePlan indeholder Kommunalbestyrelsens vision, overordnede indsatser og prioriteringer. Indsatsområder kan gælde på tværs af hele organisationen eller være målrettet i forhold til de enkelte målområder. For at udvikle den kommunale opgaveløsning samarbejder kommunen med eksterne parter, såvel private som offentlige myndigheder. Vision for Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde er, at kommunen fortsat vil være kendt for det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses. For borgere og virksomheder giver Gentofte Kommunes centrale beliggenhed mange muligheder, f.eks. infrastrukturmæssigt og kulturelt. Kommunens attraktion er nærheden til by, søer, skove, strand og hav, den rige kulturarv samt fritidsmulighederne, det rige kulturliv, de gode indkøbsstrøg og de sociale forhold. Det er en ramme, som Kommunalbestyrelsen fortsat vil sikre er til stede. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal bevares og udvikles som en smuk kommune til glæde for borgernes livskvalitet her og nu og til glæde for kommende generationer. Bygninger, bebyggelser og grønne områder skal være smukke, spændende og oplevelsesrige. Arkitekturen skal være af så høj kvalitet, at den er værd at bevare for eftertiden. Der skal tænkes på omgivelserne, på indpasningen i den nære bebyggelse og lokalområdet. Der skal ved planlægning af ny bebyggelse tages hensyn til kommunens rige kulturarv, herunder de mange karakteristiske og bevaringsværdige bygninger og anlæg. I planlægningen fokuseres der også på at beskytte de grønne områder på en måde, så disse ikke blot bevares men også styrkes. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en arkitekturpolitik for at fremme forståelsen for og udbredelsen af god arkitektur i kommunen. I arkitekturpolitikken opstilles Kommunalbestyrelsens målsætning som ejendomsejer og forvalter, bygherre, myndighed og støttegiver. Det overordnede mål for kommunens grønne områder er at sikre og videreudvikle områdernes kvaliteter, såvel de havekunstneriske som de natur og miljømæssige. De nye opgaver vedr. beskyttelse af fredede områder og naturtyper prioriteres højt, herunder bidrag til genopretning af natur og forbedring af kvaliteten i vandet i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. For tydeligere at relatere de enkelte målområder i GentoftePlan i forhold til den fysiske strategi er der kort redegjort for de aktuelle tiltag indenfor en række målområder. Kultur og Bibliotek Vision for målområdet er, at alle borgere har adgang til kultur, der giver udsyn og indsigt, og som understøtter aktiv kreativ udfoldelse, oplevelse, almen dannelse og oplysning. Gentofte Kommune har som et fokusområde at styrke kvaliteten og koordinere indsatsen på det kulturelle område. Bibliotekerne har en central rolle og har udviklet sig til også at være huse, hvor kulturaktiviteter og kulturoplevelser er en del af tilbuddet til borgerne. I Ordrup er der i 2008 etableret et nyt multihus, der både rummer bydelsbibliotek, gymnasiebibliotek, idrætsfaciliteter og auditorium. Musikskolen, DramaBilledskolen, Børnekulturcentret og aftenskolerne samles i et fælles hus på Kulturskolerne, Duntzfelts Allé 8. Øregaard Museum har i stadig højere grad prioriteret kvalitet og formidling af både den faste og de skiftende udstillinger. Museets aktiviteter og besøgstal er steget markant et niveau der skal fastholdes og udvikles. Den aktive deltagelse og ønsket om selv at have indflydelse på den kulturelle og kreative udfoldelse er omdrejningspunktet for et 3årigt forsøg med Aktivitetshuset i Gentoftegade 71. Skole og Fritid Visionen er, at alle børn skal lære mere. De skal lære, og de skal lære, hvordan de hver især lærer bedst. En opfølgning på visionen er muliggjort ved hjælp af ekstraordinære investeringer i udvidelse og modernisering af bygninger både til skole og til fritid, der omfatter såvel pædagogisk nytænkning som plads til 2000

3 kommuneplan 2009 hovedstruktur 13 flere børn. Her er tale om skoler, fritidsordninger, idrætshaller og forskellige friluftsanlæg, sådan at også idrætslivet i Gentofte Kommune har fået bedre fysiske vilkår. Arbejdet med udbygning og forbedring af de fysiske rammer forventes tilendebragt i løbet af de nærmest kommende år. Idræt og Fritid Visionen er, at alle borgere, uanset alder, skal have mulighed for at deltage aktivt i et varieret fritidsliv at aktivitetsmuligheder og rammer udvikles i dialog med foreninger og andre initiativtagere. I kommunens Idræts og bevægelsespolitik, med en 12 årig vision og en række mål for perioden , er der sat særlig fokus på at styrke idræts og motionsområdet, både på aktiviteter, nye målgrupper og udbygning af kommunens idrætsfaciliteter inden for fire indsatsområder; elite idræt, foreningsidræt, motionsidræt og særlige målgrupper. For alle områder skal rammerne styrkes, også de to store kommunale fælles idrætsanlæg, Kildeskovshallen og Gentofte Sportspark. Inden for de givne rammer udvikles de grønne områder gennem planlægning og drift, under behørig hensyntagen til de historiske og kulturelle værdier i kommunen. Borgernes livskvalitet forbedres gennem oplevelsen af attraktive, frodige anlæg i form af parker, grønne områder, moser, skov og strand, bundet sammen af grønne veje og stier. Natur og Miljø Visionen er, at Gentofte Kommune skal være en miljøbevidst kommune præget af store naturkvaliteter, høj miljøstandard og rekreative kvaliteter. En bæredygtig udvikling skal ske i samarbejde med kommunens borgere, brugere, interesseorganisationer og virksomheder. Indsatsen sker bl.a. gennem Agenda21 arbejdet. Som følge af kommunalreformen har Gentofte Kommune fået det samlede ansvar for at tage vare på kommunens natur og miljø. Det giver nye muligheder for helhedsorienteret tænkning i forhold til planlægning, myndighedsindsats og frivilligt arbejde for en grøn kommune med høj rekreativ værdi. Gentofte Kommunes myndighedsopgaver på natur og miljøområdet omfatter følgende områder: Natur og grønne områder Vandforsyning, Spildevand Affald og genanvendelse Energi Trafik Virksomheder Luftforurening Agenda 21 Visionen er, at skabe de bedst mulige rammer for borgernes alsidige brug af de offentlige, grønne arealer til rekreation, leg, friluftsliv, naturoplevelser og som mødested borgerne imellem. Den grønne ressource skal beskyttes og udvikles med respekt for bestående naturværdier og særlige landskabelige forhold, med hovedvægten lagt på biologisk mangfoldighed, rekreative og æstetiske kvaliteter. Gentofte Kommune er præget af natur og rekreative områder af høj kvalitet.

4 14 hovedstruktur kommuneplan 2009 Særlige temaer i GentoftePlan 2008 Grøn struktur Gentofte Kommunes grønne struktur indgår som et væsentligt element i kommunens overordnede planstrategi fordi adgangen og nærheden til grønne omgivelser har stor betydning for vores trivsel og sundhed. Gentofte ønsker at udarbejde en Grøn Strukturplan, for derved at tydeliggøre kommunens rekreative værdier og skabe fysiske sammenhænge imellem byrum og grønne områder. Planen skal beskrive rammerne for den overordnede grønne planlægning og samtidig pege på potentielle udviklingsmuligheder. En sammenhængende grøn struktur vil forbedre mulighederne for friluftsliv, naturkontakt og motion i hverdagen. Kulturarv Gentofte Kommune rummer en righoldig kulturarv, der indgår som et væsentligt element i forbindelse med den fysiske planlægning og kommunens overordnede planstrategi. Udfordringen er at få udløst potentialet i kulturarven, så kulturarven kommer til at bidrage optimalt til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling på et bæredygtigt grundlag. Planer for bydelene Gentofte Kommune vil udbygge sin bydelsplanlægning og med Kommuneplan 2009 er de enkelte bydele beskrevet mere udførligt end hidtil. Der gives en redegørelse for bydelens hovedkarakter og de forskellige delområder, hvor også de bevaringsværdige kulturmiljøer og grønne områder er omtalt. Endvidere er den enkelte bydels fredede og bevaringsværdige bygninger udpeget. Det er hensigten at fortsætte udbygningen af bydelsplanlægningen fremover, så hver enkelt bydel vil fremstå med en mere detaljeret beskrivelse for dermed at sikre, at planlægningen er i overensstemmelse med kommunes overordnede vision at kommunen er et godt sted at bo, leve og arbejde. Trafikpolitik På trafikområdet er det overordnede mål, at trafiksikkerheden skal øges samtidigt med at fremkommeligheden sikres. Kommunalbestyrelsen vil have fokus på tiltag der tilgodeser bløde trafikanter, og som giver sikre skoleveje. Desuden sætter Gentofte Kommunes trafikpolitik fokus på emner som hastighed, trafikafvikling, gaderum, parkering, trafiksikkerhed og adfærd for særlige målgrupper. Bymønster Næsten hele Gentofte Kommune er beliggende i byzone. Kommunen er et sammenhængende bysamfund, der igen er del af det vidtstrakte hovedstadsområde. En række topografiske træk danner dog et mønster, der opdeler kommunen i bydele. De store vejanlæg, jernbanerne, skovene og parkerne danner således skel mellem 7 bydele: Hellerup, KlampenborgSkovshoved, Ordrup Charlottenlund, Jægersborg, Gentofte, Vangede og Dyssegård. Alle bydelene er næsten fuldt udbyggede, og de fleste har indkøbscenter, bibliotek, institutioner og fritidsanlæg. Bydelene Hellerup og Ordrup Charlottenlund udgør med hensyn til indbyggertal og centerstørrelser tyngdepunkter i kommunen.

5 kommuneplan 2009 hovedstruktur 15 Oversigtskort LyngbyTaarbæk Kommune Jægersborg Klampenborg Skovshoved Ordrup Charlottenlund Vangede Gentofte Gladsaxe Kommune Hellerup Dyssegård Københavns Kommune 1: Boligområde Centerområde Blandet bolig og erhvervsområde Erhvervsområde Område til offentlige formål Rekreativt område Område til tekniske anlæg Lokalcenter Arealreservationer Kommunegrænse Bydelsgrænse

6 16 hovedstruktur kommuneplan 2009 Rammeændringer LyngbyTaarbæk Kommune Klampenborg st. Ordrup st. Jægersborg st. Vangede Batteri Lyngbyvej Gentofte st. Bernstorffsvej Charlottenlund st. Strandvejen Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune Vangede st. Dyssegård st. Hellerup st. Københavns Kommune 1: Ændret arealanvendelse Kommunegrænse Stogstationer

7 kommuneplan 2009 hovedstruktur 17 Rammeændringer Rammebestemmelserne i Kommuneplan 2005 er løbende blevet justeret som følge af Kommunalbestyrelsens vedtagelse af kommuneplantillæg. Justeringerne er beskrevet i GentoftePlan 2008 under Planlægningsforudsætninger. nes indhold er den generelle anvendelse blevet yderligere beskrevet for bl.a. offentlige områder og rekreative områder. Endvidere er nogle detaljerede bestemmelser indeholdt i den generelle del af rammerne. I Kommuneplan 2005 blev rammerne for lokalplanlægningen opbygget efter en ny systematik kaldet PlanDK. De generelle rammer blev forenklet, præciseret og ajourført redaktionelt og i forhold til den ny lovgivning. Dette medførte bl.a., at en række områder ændrede anvendelseskategori uden at bestemmelserne ændredes. Standarden fastsætter én generel anvendelse for forskellige typer af rammeområder samt en specifik anvendelse inden for den generelle kategori. I Kommuneplan 2009 er den ny systematik videreført i en opdateret udgave af PlanDK. For at tydeliggøre rammer Rammeændringerne er beskrevet på følgende sider: side Bydel 1 Hellerup 17 Bydel 2 KlampenborgSkovshoved 18 Bydel 3 OrdrupCharlottenlund 18 Bydel 4 Jægersborg 19 Bydel 5 Gentofte 19 Bydel 6 Vangede 19 Bydel 1 Hellerup 1.B18 Ryvangs Allé Redaktionel rettelse idet der ikke i de specifikke rammer skrives, at området er stationsnært. 1.C3 Hellerup bydelscenter ved Tuborg Syd Kanalen er etableret og udtaget under bemærkninger. 1.D10 Skt. Lukas Stiftelse ved Bernstorffsvej Plannavn er ændret til Skt. Lukas Hospice. 1.D19 Gl. Hellerup Gymnasium Redaktionel ændring i plannavn. Området er ændret fra Uddannelsesinstitutioner til Område til offentlige formål under generel anvendelse. 1.F6 Øregård og Øregårdsparken ved Ørehøj Allé Bestemmelse om museum er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 1.F7 Hellerup Havn Bestemmelse om idrætsanlæg er indeholdt i de generelle bestemmelser og udtaget under bemærkninger. 1.F9 Idrætsanlæg ved Rygårds Allé Bestemmelse om offentlige og private institutioner er indeholdt i de generelle bestemmelser og udtaget under bemærkninger. 1.F10 Idrætsanlæg ved Strandparksvej Bestemmelser om offentlige og private institutioner er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 1.T1 Jernbaneareal i Hellerup bydel Bestemmelse om kioskfunktioner mv. er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger.

8 18 hovedstruktur kommuneplan 2009 Bydel 2 KlampenborgSkovshoved 2.D7 Skovshoved Fritidscenter ved Strandvejen Biblioteksfilial udtages, da der ikke er biblioteksfunktion længere. 2.F4 Sølyst ved Emiliekildevej Tekst vedr. offentlige og private institutioner udtages under bemærkninger, da den er indeholdt i de generelle rammer. 2.F6 Jernbaneareal ved Klampenborg St. Bevaringshensyn tilføjes området under bemærkninger. 2.F8 Travbanen ved Ordrup Jagtvej Bestemmelse om offentlige og private institutioner er indeholdt i de generelle rammer og udtages under bemærkninger. 2.F10 Hvidøre ved Emiliekildevej Bestemmelse om offentlige og private institutioner er indeholdt i de generelle rammer og udtages under bemærkninger. 2.T1 Jernbaneareal i Ordrup og Klampenborg bydele Bestemmelser udtages, da de er indeholdt i de generelle rammer. Bydel 3 Ordrup Charlottenlund 3. B43 Ordrupvej, Vilvordevej m.fl. 3.EB1 indgår i området, da der er etableret bolig. 3.D1 Ordrupgaardsamlingen ved Vilvordevej Ændrer plannavn til Ordrupgaard. 3.D6 Sankt Andreas Kirke ved Ordruphøj Bestemmelse om offentlige og private institutioner er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 3.F2 Vilvorde Kursuscenter ved Vilvordevej Bestemmelser om offentlige og private institutioner er udtaget da de er indeholdt i de generelle rammer. 3.F4 Uglemose ved Holmegårdsvej Bestemmelser om offentlige og private institutioner er udtaget da de er indeholdt i de generelle rammer. 3.F6 Charlottenlund Skov og Forstbotanisk Have Bestemmelse om offentlige og private institutioner mv. er indeholdt i de generelle rammer og er udtaget under bemærkninger. 3.F7 Charlottenlund Fort ved Strandvejen Bestemmelse om restaurant er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 3.F8 Jernbaneareal ved Charlottenlund station Bestemmelser om offentlige og private institutioner er udtaget, da de er indeholdt i de generelle rammer. 3.T1 Jernbaneareal ved Charlottenlund St. Bestemmelser om klubhuse, kioskfunktioner mv. er udtaget, da de er indeholdt i de generelle rammer.

9 kommuneplan 2009 hovedstruktur 19 Bydel 4 Jægersborg 4.B27 Overførstergården ved Jægersborg Allé Til betjening af kommunen udtaget, da der ikke er hjemmel hertil. 4.B43 Sauntesvej og Jægervangen Servicestation tilføjet idet eksisterende servicestation er beliggende i området. 4.D7 Bagatelle ved Jægersborg Allé Bestemmelser om administrationsformål og boligformål er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 4.E1 Smakkedalen Området er udbygget i henhold til Lokalplan 137, der ikke giver mulighed for yderligere bebyggelse, hvorfor bemærkning om bebyggelse er udtaget. 4.F8 Bernstorffsparken ved Bernstorffsvej Bestemmelser om institutioner er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 4.T1 Jernbaneareal i Jægersborg bydel Bestemmelser om kioskfunktioner, klubhuse og lign. er udtaget under bemærkninger da de er indeholdt i de generelle rammer. Bydel 5 Gentofte 5.D2 Ørnegårdsvej Genbrugsplads tilføjet i plannavn. 5.D14 Gentofte Hospital ved Niels Andersens Vej Plannavn ændret til Gentofte Hospital. de generelle rammer. 5.F9 Havearealer ved Søbredden Areal fra 5.F2 er overført til nyt rekreativt område 5.F9. Området må ikke bebygges. Bevaringshensyn. 5.F3 Maltegårdsvej Bestemmelse om offentlige og private institutioner er udtaget under bemærkninger da den er indeholdt i Bydel 6 Vangede 6.B6 Ericavej Redaktionel rettelse. 6.E6 Decentral centerdannelse ved Nybrovej Plannavn ændres til Aflastningscenter ved Nybrovej i henhold til Fingerplan F2 Gammelmosen ved Kellersvej Botanisk fredet mose der har ændret anvendelse fra offentligt område 6.D2 til rekreativt område 6.F2.

10 20 hovedstruktur kommuneplan 2009 Arealreservationer I planperioden foreslås følgende arealer reserveret til offentlige formål, herunder institutionsbyggeri. Jægersborg Allé, Ibstrup 1,2 ha Sauntesvej 0,5 ha Solsiden 1,2 ha Ordrupdal 1,0 ha Fremtidig byudvikling Rummelighed til boliger, 2009 Den største rummelighed til nyt boligbyggeri findes i området ved Tuborg Syd. Her kan der opføres ca m² etageareal til boligformål, hvilket svarer til omkring boliger afhængig af de valgte boligstørrelser. Der er opført ca. 214 boliger og det forventes, at de resterende boliger opføres inden for de næste 5 7 år. Der er i kommunen i øvrigt en ikke anslået boligrummelighed i eksisterende etagehus og villaområder samt centerområder. Rummelighed til erhverv, 2009 Den største rummelighed findes ved Tuborg Syd, hvor der kan opføres godt m² etageareal til erhvervsformål. Herudover vil der i begrænset omfang kunne etableres bebyggelse til erhvervsformål i andre typer rammeområder, som f.eks. centerområder. Rummelighed til offentlige formål, 2009 Der er reserveret områder på i alt ca. 3,9 ha til offentlige formål, jf. ovenfor om Arealreservationer. Der er gennem de senere år blevet etableret mange nye arbejdspladser i Tuborgområdet.

11 kommuneplan 2009 hovedstruktur 21 Arealreservationer LyngbyTaarbæk Kommune Klampenborg st. Solsiden Sauntesvej Ibstrup Ordrupdal Ordrup st. Jægersborg st. Lyngbyvej Gentofte st. Bernstorffsvej Charlottenlund st. Strandvejen Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune Vangede st. Dyssegård st. Hellerup st. Københavns Kommune 1: Arealreservationer Kommunegrænse Stogstationer

12 22 hovedstruktur kommuneplan 2009 Grønne områder Det overordnede mål for kommunens grønne områder er at sikre og videreudvikle områdernes kvaliteter, såvel de havekunstneriske som de natur og miljømæssige. De nye opgaver vedr. beskyttelse af fredede områder og naturtyper prioriteres højt, herunder bidrag til genopretning af natur og forbedring af kvaliteten af vandet i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. Politik og strategi Gentofte Kommunes grønne struktur nær store natur og skovområder, samt beliggenheden ved Øresund, indgår som et væsentligt element i kommunens overordnede strategi for den fysiske plan, fordi adgangen og nærheden til grønne omgivelser har stor betydning for vores trivsel og sundhed. I tværgående politikker og strategier i GentoftePlan 2007 fremgår det at: Gentofte Kommune ønsker, at bevare kommunens grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunens parker, grønne områder og veje har. Det er hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en grøn strukturplan der kan udvikle og fastlægge en strategi for de grønne områder og vejbeplantninger. En sammenhængende grøn struktur vil forbedre mulighederne for friluftsliv, naturkontakt og motion i hverdagen. Udviklingsplaner Gentofte Kommune indeholder 27 større grønne områder samt et antal små grønne anlæg, som er kommunalt ejede. Områderne er jævnt fordelt i kommunen og er alle omsluttet af bebyggelse, veje, jernbaner eller Øresund og det er således ikke muligt at udvide de enkelte grønne områder. Derfor er det vigtigt at bevare parkerne og naturområderne og dermed sikre den grønne ressource som en ramme, der muliggør et varieret udeliv med mulighed for både rekreation, motion og naturoplevelser. For at tilgodese udviklingen og dynamikken i de grønne områder bliver der løbende udarbejdet/ revideret udviklingsplaner for kommunens have, park og naturanlæg. Hermed sikres de grønne områder og anlæg en målrettet pleje og kontinuerlig udvikling af de grønne områders rekreative værdi, naturindhold og oplevelsesmæssige kvaliteter. Gentofte Kommune vil i henhold til lovgivningen udarbejde en handleplan for Natura 2000 områderne, Gentofte Sø og Brobæk Mose, på baggrund af statens naturplan, som offentliggøres i slutningen af Den kommunale handleplan skal være klar senest i slutningen af 2010 og vil danne grundlag for det videre arbejde med arealerne. Grøn strukturplan Den grønne struktur i Gentofte består foruden de mange kommunale og statslige grønne arealer, de private haver også af stier og veje med vejtræer. Her er beplantningen langs vejene af stor betydning for, at kommunen opfattes som en grøn og frodig kommune, der bidrager til borgernes mulighed for at færdes i et grønt miljø. Nærheden til værdifulde landskaber og smuk natur er af stor betydning. De mange søer samt beliggenheden ved Øresund understreger kommunens varierede og naturgivne herlighedsværdier. Karakterfulde alléer som Jægersborg Allé samt beplantninger på villavejene udvider og sammenbinder på en gang de grønne og rekreative enkeltområder i en overordnet sammenhængende grøn struktur. Kommuneplanen tager første skridt i retning af, at styrke den grønne planlægning ved fremover at indtænke udvikling af den grønne struktur på det strategiske niveau i kommunens fysiske planlægning for at sikre en bæredygtig udvikling af de grønne rekreative muligheder i Gentofte. Dette udmøntes på længere sigt i konkrete indsatsplaner på en række områder,der relaterer sig til den grønne ressource. Den fremtidige byudvikling vil fortrinsvis ske ved omdannelse af eksisterende gamle byområder. For at denne byudvikling ikke skal ske på bekostning af, men i samklang med de grønne kvaliteter kræves der et godt overblik over kommunens samlede grønne struktur. Det politiske og strategiske mål er, at den grønne ressource beskyttes og herunder at de grønne arealer og sammenhænge bliver bevaret, markeret og udbygget. Den øgede interesse for kvalitet i omgivelserne indebærer et stigende pres på de attraktive og markant beliggende arealer i Gentofte med tilgrænsende landskaber. En grøn strukturplan vil være en vigtig forudsætning for en rationel, økonomisk og bæredygtig udvikling af det almene grønne og blå rekreative potentiale i og ved kommunen. Målet er, at Gentoftes borgere sikres og har god adgang til grønne områder med stor variation og høj kvalitet.

13 kommuneplan 2009 hovedstruktur 23 Centerstruktur og detailhandel Centerstrukturen i Gentofte Kommune består af 6 bydelscentre samt 10 lokalcentre. Storbutikscenteret ved Nybrovej er et aflastningscenter med udvalgsvarer. Nyetablering af butikker skal ske i bydelscentrene og lokalcentrene for at styrke disse som attraktive indkøbsområder. Bydelscentrenes afgrænsning udgøres af områder benævnt med C i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Lokalcentrene udgør ikke selvstændige rammeområder, men deres afgrænsning er vist på kommuneplanens rammekort. De maksimale butiksstørrelser, der kan tillades i lokalplaner for kommunens forskellige centerområder samt centerområdernes udvidelsesmuligheder, fremgår af tabellen. Der er i 2003 udarbejdet lokalplaner for alle bydelscentrene. Heri er butiksstørrelser og udvidelsesmuligheder inden for de enkelte centerområder fastlagt mere præcist inden for de rammer, der er udstukket i kommuneplanen. Kommunalbestyrelsens udgangspunkt har været, at bydelscentrene skal være ligestillede inden for de rammer, som regionplanlægningen fastlagde. Butiksstørrelser og byggemuligheder er angivet i bruttoetageareal, som planloven foreskriver. Ved bruttoetageareal forstås samtlige arealer til butiksformål. Det vil sige salgsareal, lager, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria m.v. Bruttoetagearealet beregnes efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, også medregnes. Eventuelle parkeringsarealer medregnes ikke til butiksarealet. Afgrænsning af strøggaders beliggenhed og udstrækning For at sikre sammenhængende butiksstrøg i bydelscentrene skal stueetagen i bebyggelsen langs strøggaderne forbeholdes butikker og anden publikumsorienteret service. Strøggadernes beliggenhed og udstrækning er fastlagt i lokalplanerne for centerområderne og vist på kortene side 25 og 26. Rammer for maksimalt tilladte butiksstørrelser samt udvidelsesmuligheder i kommunens centerområder Center Maks. etageareal til butikker (m 2 ) dagligvarer/udvalgsvarer Udvidelsesmuligheder (m 2 ) nybyggeri og omdannelse inkl. restrummelighed i eksisterende lokalplaner Bydelscentre Hellerup bydelscenter 3.000/ Ordrup bydelscenter 3.000/ Charlottenlund bydelscenter 3.000/ Gentofte bydelscenter 1.200/ Vangede bydelscenter 1.200/ Dyssegård bydelscenter 1.200/ Lokalcentre* 1.200/500 Andel af (maks ) Aflastningscenter ved Nybrovej som nuværende * Lokalcentrene er: Bernstorffsvej Nord, Helleruplund, Dyrehavevej, Hellerup Nord, Hellerup Station, Jægersborg Torv, Kildegårds Plads, Ordrup Jagtvej, Skovshoved og Vangede Station. De 10 lokalcentre skal deles om en udvidelsesmulighed på m 2, men kan hver især maksimalt udbygges med m 2 til butiksformål.

14 24 hovedstruktur kommuneplan 2009 Centerstruktur LyngbyTaarbæk Kommune Klampenborg st. Ordrup bydelscenter Ordrup st. Jægersborg st. Aflastningscenter ved Nybrovej Gentofte st. Vangede bydelscenter Gentofte bydelscenter Lyngbyvej Bernstorffsvej Charlottenlund bydelscenter Charlottenlund st. Strandvejen Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune Vangede st. Dyssegård st. Hellerup bydelscenter Hellerup st. Dyssegård bydelscenter Københavns Kommune 1: Centerområde Lokalcenter Aflastningscenter ved Nybrovej Kommunegrænse Stogstationer

15 Gentoftegade kommuneplan 2009 hovedstruktur 25 Hellerup bydelscenter Charlottenlund bydelscenter Jægersborg Allé Strandvejen 1:7.500 Gentofte bydelscenter Strøggadeorienteret bebyggelse Centerområde 1: :7.500

16 26 hovedstruktur kommuneplan 2009 Ordrup bydelscenter Ordrupvej Strøggadeorienteret bebyggelse Centerområde 1:7.500 Dyssegård bydelscenter Vangede bydelscenter Søborg Hovedgade Vangede Bygade 1: :7.500

17 kommuneplan 2009 hovedstruktur 27 Kriterier for lokalisering af funktioner i kommunens centerområder og lokalcenterområder Kriterier for lokalisering af de enkelte funktioner inden for bydelscenterområderne Strøggadeorienteret bebyggelse Anden gadeorienteret bebyggelse Ikke gadeorienteret bebyggelse Stueplan 1. sal Øvrige etager detailhandel pub. service liberalt erhverv off. formål 1 bolig bolig detailhandel pub. service liberalt erhverv off. formål 1 bolig bolig bolig pub. service liberalt erhverv off. formål 1 bolig bolig bolig 1 Kun som publikumsorienteret service Kriterier for lokalisering af de enkelte funktioner inden for lokalcenterområderne Stueplan 1. sal Øvrige etager Forhusbebyggelse detailhandel pub. service liberalt erhverv off. formål bolig bolig bolig Øvrig bebyggelse bolig bolig bolig

18 28 hovedstruktur kommuneplan 2009 Definitioner på detailhandel, publikumsorienteret service, liberalt erhverv m.v. Detailhandel Butik Supermarked Dagligvare Udvalgsvare Publikumsorienteret service Erhverv defineret som salg til privat brug. Lokale med detailhandel. En større butik med et bredt varesortiment, primært dagligvarer. Produkt der indgår i husholdningers daglige brug. Langvarigt forbrugsgode, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen. Publikumsorienteret service, herunder særlige offentlige formål, defineres som funktioner, der ikke er detailhandel, men som med fordel kan lokaliseres i strøggader sammen med detailhandel. Liberalt erhverv Publikumsorienteret service er typisk erhverv, men kan således også udgøre visse typer af offentlige formål. Erhvervsgrupper som læger, tandlæger, fysioterapeuter, advokater, ingeniører, arkitekter og kontorvirksomheder, som ikke er eller umiddelbart kan blive til gene for de omboende. Bruttoetageareal Begrebet bruttoetageareal er defineret i gældende Bygningsreglement. Strøggade For så vidt angår opgørelse af areal til detailhandel medregnes kælderareal altid. Ved bruttoetageareal forstås således samtlige arealer til butiksformål. Det vil sige salgsarealer, baglokaler, lager, kælder, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria o.lign., men ikke parkeringsarealer. Et bydelscenter (centerområde) rummer mange funktioner. Det område, som indeholder den største koncentration af publikumsorienterede funktioner, benævnes strøggade. En strøggade indeholder funktioner, der med udstillingsvinduer udgør en del af det levende bymiljø. Gentofte Kommune rummer 6 bydelscentre, 10 lokalcentre og et aflastningscenter.

19 kommuneplan 2009 hovedstruktur 29 Eksempler på funktioner inden for forskellige kategorier af erhverv Detailhandel Erhverv, defineret som salg til privat brug. Dagligvarebutikker Udvalgsvarebutikker Butik der forhandler produkter, Butik der forhandler der indgår i husholdningers længerevarende daglige brug. forbrugsgode. Apotek Antikviteter/antikvariat Bager Beklædning Blomster Bøger/papir Charcuteri Boligudstyr Chokolade/konfekture Cykler/knallerter Delikatesse Detailhandel med medicinske Kiosk og ortopædiske artikler Fisk/vildt Dyrehandel Frugt/grønt ElInstallatør m. butik Helsekost Farve/tapet Kolonial Foto Materialist Gaveartikler Ost Genbrug Pizzaria u. restaurant Glarmester m. butik Servicestation med kiosksalg Guldsmed/juveler Slagter/viktualie Gulvbelægning Smørrebrød Hælebar Supermarked Isenkram Tobak/vin Kunst/galleri Videobånd/salg/leje Køkken/badeudstyr Legetøj Låseservice med butik Mobiltelefonsalg Optiker Pejseudstyr Plader/musik Radio/tv Skotøj Sportsudstyr Tunghøreudstyr Tæpper Udlejning af varer Urmager VvsInstallatør m. salg Publikumsorienteret service herunder særlige offentlige formål Funktioner der ikke er detailhandel, men som med fordel kan lokaliseres i strøggader sammen med detailhandel Avisredaktion Bank Bedemand Bibliotek Biograf Café Ejendomsmægler Fitnesscenter Fotoatelier Frisør Hotel Hundesalon Museum Netcafé Pizzaria m. restaurant Posthus Rejsebureau Renseri Restaurant Solcenter Teater Vaskeri Liberalt erhverv Kontor Administration Klinik (læge, tandlæge, dyrlæge, hudpleje, akupunktur, fysioterapi m.m.) Køreskole Reklamebureau Tegnestue

20 30 hovedstruktur kommuneplan 2009 Stationsnære områder Gentofte Kommune er særdeles velforsynet med stationer. 10 stationer er helt eller delvist beliggende i kommunen. Kommunen indeholder stationsnære arealer til ikke mindre end 14 stationer. Fire stationer, der afkaster stationsnært areal i kommunen, er knudepunktsstationer. Det gælder Klampenborg, Hellerup, Svanemøllen og Lyngby station. Med Kommuneplan 2001 blev der foretaget en konkret afgrænsning af det stationsnære areal. Afgrænsningen tager udgangspunkt i kommuneplanens rammeområder. Denne afgrænsning fastholdes i Kommuneplan Der fastlægges endvidere et stationsnært kerneområde. Det stationsnære kerneområde skal afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande til stationer på 600 m. Lokalisering i de stationsnære områder skal bidrage til en trafikal adfærd, hvor væsentlig flere benytter kollektiv transport end generelt til og fra byfunktioner i de ikkestationsnære områder. Såfremt den kommunale planlægning giver mulighed for at lokalisere kontorbyggeri med mere end etagemeter i det stationsnære område, men uden for det stationsnære kerneområde, skal der redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til i det stationsnære kerneområde. Det kan være et begrænset udbud af parkeringspladser suppleret med forskellige former for mobility management, som f.eks. direkte tilbringerservice til og fra stationen, firmacykelordninger til og fra stationen mv. De konkrete muligheder i forbindelse med den videre planlægning og lokalisering af byfunktioner med særligt intensive aktivitets og trafikbehov vil blive nærmere vurderet efter principperne for stationsnærhed i Fingerplan Kommunen indeholder stationsnære arealer ved 14 stationer.

21 kommuneplan 2009 hovedstruktur 31 Stationsnære områder LyngbyTaarbæk Kommune Klampenborg st. Ordrup st. Jægersborg st. Lyngbyvej Gentofte st. Bernstorffsvej Charlottenlund st. Strandvejen Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune Vangede st. Dyssegård st. Hellerup st. Københavns Kommune 1: Stationsnært område Stationsnært kerneområde Kommunegrænse Stogstationer

22 32 hovedstruktur kommuneplan 2009 Kolonihaveområder Gentofte Kommune rummer ca. 250 kolonihaver fordelt på 4 haveforeninger, heraf 3 på kommunale arealer. De 3 kommunale haveforeninger er såkaldt ikkevarige haveforeninger efter lov om kolonihaver. Der er ikke planer om at ændre haveforeningens status som kolonihaver i kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen har dog ikke ønsket at fastlåse anvendelsen ved at gøre kolonihaverne varige efter kolonihaveloven. Kommunalbestyrelsen har i stedet besluttet, at kolonihaveområderne for fremtiden kan udlejes uden tidsbegrænsning, dog således, at opsigelse over for haveforeningerne kan ske dels efter reglerne om varige kolonihaver i kolonihaveloven, dels med 20 års varsel til anvendelse til kommunale formål. Der er ikke i Gentofte Kommune mulighed for at udlægge yderligere arealer til kolonihaveformål. Tuborg Haveby er et af kommunens attraktive kolonihaveområder.

23 kommuneplan 2009 hovedstruktur 33 Kolonihaveområder LyngbyTaarbæk Kommune Klampenborg st. Solsiden Bernstorff Ordrup st. Jægersborg st. Knæbjerget / Solvang Lyngbyvej Gentofte st. Bernstorffsvej Charlottenlund st. Strandvejen Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune Vangede st. Tuborg Haveby Dyssegård st. Hellerup st. Københavns Kommune 1: Kolonihaveområder Kommunegrænse Stogstationer

24 34 hovedstruktur kommuneplan 2009 Bevaringsværdige bebyggelser, by og kulturmiljøer Gentofte Kommune er rig på kulturarv og rummer spor efter menneskers virke fra oldtiden til nyeste tid. I denne forbindelse er kulturarven afgrænset til de anlæg, fortidsminder, bygninger og kulturmiljøer, som findes i det landskab som udgør Gentofte kommune. Kommuneplanen indeholder udpegninger til sikring af de væsentligste dele af kulturarven. I udstrækning svarer kommunen stort set til udstrækningen af det historiske Gentofte sogn. Ud fra vikingelandsbyerne Gentofte og Vangede etableredes i middelalderen udflytterlandsbyerne Ordrup, Mellerup (har ligget mellem Ordrup og Jægersborg) og Jepstorp (senere Ibstrup nu Jægersborg). Antagelig har fiskerlejet Skovshoved en tilsvarende alder. Gentofte med middelalderkirke var sognets eneste kirkeby. Som residensstaden Københavns nære opland mod nord har Gentofte tidligt mærket kongemagtens interesse for egnen og jagten i skovene. Umiddelbart har Kong Hans og Christian den Andens kongsgård/landingsplads (begyndelsen af 1500) ikke efterladt tydelige spor. Derimod satte Frederik den Anden og Christian den Fjerdes interesse for jagt markante spor med Ibstrup som jagtgård og inddragelse af landsbyen Mellerups jorde til jagtrevir (omkring 1600). Her lod Christian den fjerde opføre et jagtslot lig Rosenborg men større. Samtidig etableredes Kongens nye Dyrehave ved Skovshoved på indhegnede arealer ved Øresund. Den nuværende Charlottenlund Skov. I forbindelse med oprettelsen af Jægersborg Dyrehave i 1671 blev Ibstrup under navnet Jægersborg hjemsted for den kongelige skovog jagtadministration. Samtidig besluttedes anlæg af de kongelige lyst og jagtveje igennem det nordlige Gentofte. Den første af disse var Ermelundsvej. I begyndelsen af 1700 blev et enestående historisk forløb af jagtrevirer bundet sammen med lange lige veje som pragtvejen Jægersborg Allé mellem Charlottenlund Skov og Jægersborg, og Ordrup Jagtvej fra Charlottenlund Skov til Jægersborg Dyrehave. I 1752 overtog J.H.E. Bernstorff Jægersborg fasangård, der herefter fik navnet Bernstorff, ligesom slottet fra J.H.E. Bernstorff var landboreformens fortaler og de store vejreformers drivkraft. Da Bernstorffsvej blev anlagt 1770 som snorlige vej efter samme princip som Kongevejen fra Vibenhus mod Hørsholm (Lyngbyvejen) var hovedstrukturen for det Gentofte som findes i dag lagt. Charlottenlund Slot og Slotspark indgår i et enestående kulturmiljø.

25 kommuneplan 2009 hovedstruktur 35 Kulturmiljøer og historiske vejforløb LyngbyTaarbæk Kommune Klampenborg st. Ordrup st. Jægersborg st. Lyngbyvej Gentofte st. Bernstorffsvej Charlottenlund st. Strandvejen Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune Vangede st. Dyssegård st. Hellerup st. Københavns Kommune 1: Kulturmiljøer Historiske vejforløb Beskyttede jord og stendiger Kommunegrænse Stogstationer

26 36 hovedstruktur kommuneplan 2009 Fredede fortidsminder og kulturarvsarealer LyngbyTaarbæk Kommune Klampenborg st. Ordrup st. Jægersborg st. Vangede Batteri Lyngbyvej Gentofte st. Bernstorffsvej Charlottenlund st. Strandvejen Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune Vangede st. Dyssegård st. Hellerup st. Københavns Kommune 1: Kulturarvsareal Arkæologisk prioriteret område Synligt, fredet fortidsminde oldtid Kommunegrænse Stogstationer

27 kommuneplan 2009 hovedstruktur 37 Kun de senere veje og baner har forstyrret mønsteret. Dertil må naturligvis lægges Strandvejen, der længe kun var en sandet udflugtsvej. Først med udbygningen i 30rne, bl.a. med Kystvejen fik Strandvejen sin nuværende form. Der er udpeget og afgrænset kulturmiljøer i Gentofte i forbindelse med Charlottenlund Skov og dalstrøget med Hvidøre Bæk. Ved et kulturmiljø forstås et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Desuden er der udpeget historiske vejforløb i kommunen af lokal såvel national kulturhistorisk betydning. Her skal blot nævnes de oprindelige landeveje der forbandt landsbysamfundene, Jægersborg Allé og Bernstorffsvej. arkitektur, deres betydning for og indpasning i miljøet, bevarings og vedligeholdelsestilstanden, deres originalitet og endelig deres kulturhistoriske betydning. Bygninger, der er tildelt en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i bevaringsregistreringen, er markeret på kort i forbindelse med beskrivelsen af de enkelte bydele. I medfør af kommuneplanens generelle rammer gælder: at de er bevaringsværdige at bygningerne ikke må nedrives uden Kommunalbestyrelsens godkendelse at eventuelle ændringer af eksisterende forhold, herunder bebyggelsesforhold, facadeudformning, vindues og altanudskiftning, skiltning m.m. kun kan ske efter Kommunalbestyrelsens godkendelse. Bevaringshensyn I forbindelse med lokalplanlægningen af områder skal der varetages en lang række bevaringsinteresser. I kommuneplanens rammer for lokalplanlægning er tilstedeværelsen af bevaringsværdier så som fortidsminder, fredede bygninger og træer, bebyggelser, by og kulturmiljøer, fredskov m.v. angivet med Bevaringshensyn under de specifikke rammer for enkeltområderne. Der er medtaget et udpeget kulturarvsareal af national betydning i dalstrøget ved Hvidøre Bæk. Der er tale om et areal, der rummer en umistelig arkæologisk kulturværdi. Københavns nyere befæstning er markeret med 11 dele. Kortlægning af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i Gentofte Kommune er beskrevet i publikationen Gentofte atlas over bygninger og bymiljøer. Atlasset peger på 33 bymiljøer og bebyggelser, som påkalder sig særlig interesse. Endvidere fastlægges bevaringsværdierne for alle de ca bygninger, der er opført i kommunen før Bygningerne har fået en bevaringskarakter i forhold til deres Restaureringen af Arne Jakobsens benzintank blev i 2007 tildelt Europa Nostra prisen for den uvurderlige indsats der er lagt i bevaringen af kulturarven.

28 38 hovedstruktur kommuneplan 2009 Jægersborg Jægersborg Bevaringsværdige bygninger Hellerup bydel Ordrup Charlottenlund Klampenborg Skovshoved Gentofte Vangede Hellerup Dyssegård 1: Bevaringsværdi 1 Bevaringsværdi 2 Bevaringsværdi 3 Bevaringsværdi 4 Kommunegrænse Bydelsgrænse Stogstationer

29 kommuneplan 2009 hovedstruktur 39 Bevaringsværdige bygninger KlampenborgSkovshoved bydel Jægersborg Klampenborg Skovshoved Ordrup Charlottenlund Gentofte 1: Bevaringsværdi 1 Bevaringsværdi 2 Bevaringsværdi 3 Hellerup Bevaringsværdi 4 Kommunegrænse Bydelsgrænse Stogstationer

30 40 hovedstruktur kommuneplan 2009 Bevaringsværdige bygninger OrdrupCharlottenlund bydel Klampenborg Skovshoved Jægersborg Ordrup Charlottenlund Gentofte 1: Bevaringsværdi 1 Bevaringsværdi 2 Bevaringsværdi 3 Bevaringsværdi 4 Kommunegrænse Hellerup Bydelsgrænse Stogstationer Dyssegård

31 kommuneplan 2009 hovedstruktur 41 Bevaringsværdige bygninger Jægersborg bydel Dyrehaven Ermelunden Ordrup Krat Ellemosen Hundesømosen Jægersborg Jægersborg st. Ordrup Charlottenlund Bernstorffparken Gentofte st. e Batteri Brobæk Mose Gentofte Gentofte kirkegård ymosen Vangede 1: Bevaringsværdi 1 Bevaringsværdi 2 Bevaringsværdi 3 Bevaringsværdi 4 Vangede st. Kommunegrænse Bydelsgrænse Stogstationer Bernstorffsvej st Hellerup 1 Dyssegård

32 42 hovedstruktur kommuneplan 2009 Bevaringsværdige bygninger Gentofte bydel Hundesømosen Ellemo Jægersborg st. Jægersborg Ordrup Charlottenlund Bernstorffparken Gentofte st. Vangede Batteri Brobæk Mose Gentofte Gentofte kirkegård Vangede Nymosen Bernstorffsvej st. Vangede st. Bevaringsværdi 1 Bevaringsværdi 2 Bevaringsværdi 3 Bevaringsværdi 4 Dyssegård st. Dyssegård Kommunegrænse Bydelsgrænse Stogstationer Dyssegårdsparken Hellerup Lyngbyvej Bernstorffsvej 1: Hellerup kirke

33 kommuneplan 2009 hovedstruktur 43 Bevaringsværdige bygninger Vangede bydel Jægersborg Vangede Gentofte Hellerup 1: Dyssegård Bevaringsværdi 1 Kommunegrænse Bevaringsværdi 2 Bevaringsværdi 3 Bevaringsværdi 4 Bydelsgrænse Stogstationer

34 44 hovedstruktur kommuneplan 2009 ede Batteri Brobæk Mose Bevaringsværdige bygninger Dyssegård bydel Gentofte kirkegård Ordrup Charlottenlund Nymosen Vangede Gentofte Bernstorffsvej st. Vangede st. Hellerup Dyssegård st. Lyngbyvej Bernstorffsvej Hellerup kirkegård Dyssegård Dyssegårdsparken 1: Bevaringsværdi 1 Bevaringsværdi 2 Bevaringsværdi 3 Bevaringsværdi 4 Kommunegrænse Bydelsgrænse Stogstationer

35 kommuneplan 2009 hovedstruktur 45 Det klassicistiske landsted Søholm er tegnet af C.F. Hansen og opført i Bygningen er fredet Munkegårdsskolen er tegnet af Arne Jacobsen og opført i Bygningen er fredet.

36 kommuneplan 2009 hovedstruktur 46 Bymiljøer Nummer Navn 1 Det gamle Gentofte 2 Vangede 3 Skovshoved 4 Hellerup bydelscenter 5 Ordrup bydelscenter 6 Charlottenlund bydelscenter 7 Charlottenlund Slot 8 Bernstorff Slot 9 Jægersborg Slot 10 Øregård 11 Christiansholm, Sølyst, Hvidøre og Belvedere 12 Søholm og Ordrupgård 13 Ældre villaområde ved Margrethevej og Sofievej 14 Nyere villaområde ved Krathusvej og Hegelsvej 15 Sølystvej 16 Studiebyen 17 Engelske rækkehuse, sundvænget og Sløjfen 18 Ermelundshusene 19 Blidah Park 20 Bellavista og Bellevue 21 Alléhusene 22 Tuborg Nord 23 Ordrup og Mariebjerg Kirkegård 24 Berlings Bakke 25 Tuborg Haveby 26 Hellerup Havn 27 Charlottenlund Fort 28 Klampenborg Galopbane og Charlottenlund Travbane 29 Gentofte Stadion og Kildeskovshallen 30 Lyngbyvej og Bernstorffsvej 31 Strandvejen og Kystvejen 32 Jægersborg Allé med jagtvejene 33 Charlottenlund, Ordrup og Klampenborg stationer Københavns befæstning Nummer Navn 1 Vangede Batteri 2 Vintappergårdsstillingen 3 Garderhøjfortet 4 Bernstorffs Batteri 5 Gentofte Batteri 6 Ermelunden 7 Hovmarksstillingen 8 Ordrup Krat Batterier 9 Hvidøre Batteri 10 Christiansholms Fort 11 Charlottenlund Fort Oversvømmelserne (ikke angivet)

37 kommuneplan 2009 hovedstruktur 47 Bymiljøer og Københavns befæstning LyngbyTaarbæk Kommune Klampenborg st Jægersborg st Vangede Batteri Lyngbyvej Gentofte st Bernstorffsvej Charlottenlund st. Ordrup st Strandvejen Kildebakken st. 30 Bernstorffsvej st Gladsaxe Kommune Vangede st. 25 Dyssegård st Hellerup st Københavns Kommune 1: Bymiljøer Københavns befæstning Kommunegrænse Stogstationer

38 48 hovedstruktur kommuneplan 2009 Særlige områder Kommunalbestyrelsen har udpeget 8 områder og villaveje som særlige områder, hvor der ikke må opføres nogen form for bebyggelse i zonen mellem byggelinje og vej, og hvor der tillige skal fastsættes bestemmelser om hegning. To områder beliggende langs Strandvejen (område 4 og 5) er udpeget som områder, hvor de fastsatte bestemmelser drejer sig om hegning. 9 af områderne er udpeget med kommuneplantillæg 10/01, mens området omkring Mosehøjvej er udpeget i Kommuneplan Studiebyen (62 boliger opført som enfamilie og dobbelthuse). Områdets vejbillede er karakteristisk ved sin ensartede boligbebyggelse med forhaver, friholdt for bebyggelse. Området er ikke omfattet af lokalplan eller byplan. Området er beliggende i Hellerup bydel enkeltområde 1.B Fabritius Allé (14 villaer). Områdets vejbillede har et karakteristisk grønt præg med allétræer og lave hække. Der findes stort set ingen bebyggelse nærmere vejskel end 5 meter. Området er omfattet af lokalplan 250. Området er beliggende i KlampenborgSkovshoved bydel enkeltområde 2.B Sølystparken (17 villaer). Områdets vejbillede er helt præget af søen, hvortil 9 villaer har direkte adgang og de fleste resterende villaer, grundet store åbne forhaver, har udsigt. Der er kun opført en enkelt carport nærmere end 5 meter til vejskel. Området er omfattet af lokalplan 143. Området er beliggende i KlampenborgSkovshoved bydel enkeltområde 2.B Strandvejen nord for Det gamle Skovshoved (41 villaer). Områ dets vejbillede mod Strandvejen er karakteristisk ved lav hegning og at bebyggelsen, herunder også boligbebyggelsen i overvejende grad er opført nærmere vejskel end 5 meter eller direkte i vejskel. Området er omfattet af lokalplan 142 og 143. Området er beliggende i KlampenborgSkovshoved bydel enkeltområde 2.B42. Strandvejen syd for Det gamle Skovshoved (51 villaer). Områdets vejbillede mod Strandvejen er karakteristisk ved lav hegning og at bebyggelsen, herunder også boligbebyggelsen i overvejende grad er opført nærmere vejskel end 5 meter eller direkte i vejskel. Området er omfattet af lokalplan 61. Området er beliggende i KlampenborgSkovshoved bydel enkeltområde 2.B47. Slotsalléen (10 villaer). Områdets vejbillede er specielt bl.a. på grund af de særlige hegnsmure. Området er omfattet af en bevarende lokalplan, lokalplan 87. Området er beliggende i KlampenborgSkovshoved bydel enkeltområde 2.B49. Krathusvej (18 villaer) og Klampenborgvej (8 villaer). Områdets vejbillede er karakteristisk ved at have en fuldstændig skovkarakter og arealerne op til vejskel er da også tinglyst fredskov, ligesom der forefindes deklarationer om hegning med Skov og Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening som påtaleberettiget. Området er omfattet af lokalplan 197. Området er beliggende i OrdrupCharlottenlund bydel enkeltområde 3.B42. I samme område findes Krathusparken (16 villaer) og Bindesbøllvej (22 villaer). Områdets vejbillede er karakteristisk ved overvejende at bestå af åbne forhaver, med lav beplantning og enkelte solitære træer, friholdt for bebyggelse. Området er omfattet af lokalplan 280. Området er beliggende i OrdrupCharlottenlund bydel enkeltområde 3.B Jægervangen (19 ejendomme med 45 boliger). Områdets vejbillede er karakteristisk ved sin ensartede boligbebyggelse med forhaver med lav beplantning, friholdt for bebyggelse. Området er omfattet af lokalplan 275. Området er beliggende i Jægersborg bydel enkeltområde 4.B Søholm Park (11 villaer). Områdets vejbillede er karakteristisk ved sine store åbne forhaver og fornemme indkørsler friholdt for bebyggelse. Området er omfattet af lokalplan 141. Området er beliggende i Dyssegård bydel enkeltområderne 7.B49 og 7.B Mosehøjvej (36 villaer og dobbelthuse). Områdets vejbillede er karakteristisk ved Mosehøjvejs beskedne vejbredde samt åbne forhaver ved Mosehøjvej 2A 6B. Området er omfattet af lokalplan 105. Området er beliggende i OrdrupCharlottenlund bydel enkeltområde 3.B43.

39 kommuneplan 2009 hovedstruktur 49 Særlige områder LyngbyTaarbæk Kommune Klampenborg st Ordrup st. Jægersborg st. 8 5 Lyngbyvej Gentofte st. Bernstorffsvej Charlottenlund st. Strandvejen Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune Vangede st. Dyssegård st. Hellerup st. 9 1 Københavns Kommune 1: Særlige områder Kommunegrænse Stogstationer