LÆRINGSGUIDER - Refleksiv praksis

Transkript

1 LÆRINGSGUIDER - Refleksiv praksis SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle Allerød nikolaj@trautner.nu

2 NOTER Velkommen til Trautner Aps. Trautner er en selvstændig konsulentvirksomhed, som har specialiseret sig i at skabe og understøtte læringsog udviklingsprocesser. I alle forløb, er fokus således på hvad der skaber mest forankring i din hverdag. Læring og udvikling sker bedst ved at koble indholdet direkte til ens egen hverdag. Undervejs vil du derfor møde en række øvelser og småopgaver som alle har til formål at skabe refleksion og dermed koble til din hverdag. Det er alt sammen med til at understøtte en reel implementering i din praksis. Du er meget velkommen til at følge Trautner Aps, på hhv. facebook og Linkedin (søg på Nikolaj Trautner) Du er naturligvis altid velkommen til at skrive eller ringe for oplysninger om øvrige ydelser m.m. nikolaj@trautner.nu / Ophavsret Alt materiale fra Trautner Aps er omfattet af dansk lov om ophavsret. Hvis du ønsker at benytte noget af materialet er du velkommen til at tage kontakt for at lave en aftale.

3 MÅLENE FOR FORLØBET side 1 Der er for forløbet med Læringsguiderne opstillet nogle mål, som skal danne rammen om vores indsat. Nedenfor kan du se hvilke mål der danner vores ramme. Mål under forløbet Opnå en konkret viden og færdighed i at skabe og afvikle refleksive samtaler. Opnå en konkret viden og færdighed i at gennemfører hhv. kollegial observation og sparring samt teamsparring. Understøtte forløbet for de pædagogiske medarbejdere ved at deltage og undervejs overtage dele af hhv. teamsparringerne og observationerne med det øvrige personale. Måle efter forløbet Defineret et præcis koncept for afvikling af hhv. kollegial observation og sparring samt teamsparring. At kunne understøtte hhv. de pædagogiske medarbejderes videre lærerproces samt kunne kvalificere ledelsen inden for området. At kunne medvirke til at udvikle en målstyret læringskultur på skolen.

4 SIDER AF DIG side 2 OPGAVE - SIDER AF DIG SELV NR. 1 Lav en liste over alle de sider af dig selv som hhv. særligt fremmer din læring og udvikling samt hvilken sider som spænder ben for dig. OPGAVE - SIDER AF DIG SELV NR. 2 Når du ser på din liste ovenfor, hvilke sider skal du specielt sørge for at have med i forløbet her for at få optimalt udbytte. Hvilken side skal du særligt være opmærksom på ikke fylder for meget.

5 DEN REFLEKSIVE LÆRINGSGUIDE side 3 Begrebet refleksiv læringsguide, kan være mange ting og have mange forståelsesrammer. Vi skal starte med at skabe vores version af betydningen. Hvad gør en refleksiv læringsguide? Hvilken rolle har den refleksive læringsguide? Noter og tilføjelser

6 2 YDREPOLER side 4 Når vi arbejder med at udvikle andre, kan vi tegne to ydrepoler. På den ene side at indtage ekspertrollen og i den anden ende at indtage coachens rolle. De har begge styrker og svagheder. Brug tid på at tydeliggøre hvad der hhv. er styrker og svagheder. STYRKER Ekspert Coach SVAGHEDER

7 VORES OPFATTELSE AF VERDEN side 5 Vi opfatter verden meget forskelligt, men hvad har det reelt af betydning for vores opfattelse af verden og vores omgivelser? Filtre Generaliseringer Erfaringer Overbevisninger Værdier sanseindtryk - hvert sekundt! Indre model Indre tilstand

8 TÆNK HVIS DET ER SANDT side 6 I arbejdet med refleksiv praksis, har vi brug for at have et fundament at stå på. Et fundament af leveregler som kan fungere som guidelines for vores virke og syn på andre mennesker. Hvad nu hvis nedenstående var sandt? Der er en positiv intention bag enhver handling! Jeg har respekt for andres model af verden! Mennekser gør det bedste de kan, med de ressourcer de har! OPGAVE - ALT ANDET LIGE Hvis ovenstående udsagn er sande og lige nu antager vi, at de alt andet lige, er sande. Hvilken betydning eller konsekvens vil det så have på dit virke som læringsguide? Hvad skal du gøre mere af, hvad skal du gøre mindre af?

9 VÆRKTØJSANALYSE side 7 I har hver især været observatør på vores første runde af en teamsparring. Der er naturligvis mange måder at gennemfører en samtale på i rollen som den faciliterende. Vi kan bruge megen tid på at drøfte rigtige eller forkert ud fra forskellige overbevisninger og teorier, men det vi skal rette vores fokus mod er effekten. Så fremfor rigtig og forkert retter vi blikket mod hvorvidt det bringer os tættere på målet eller står i vejen. Hvilke værktøjer? Hvilke effekt?

10 EN SÆRLIG GANGART side 8 Det at skabe refleksion hos andre, er en helt særlig måde at kommunikere på en helt særlig gangart, som vi skal mestre. Vi skal arbejde med at strukturer samtalen på 3 niveauer. 1. CAFE SAMTALEN. - gensidig udveksling 2. OPDAGELSESSAMTALEN - nysgerrig og lyttende 3. ERFARINGSREFLEKTERENDE SAMTALE - inddragelse af erfaringer til refleksion

11 SAMTALE ØVELSE side 9 Grupper af 3 og 3. I fordeler rollerne så en er COACH, en anden er KLIENT, en tredje er OBSERVATØR. Når tiden er gået giver OBSERVATØREN en kort feedback. Derefter bytter I roller, så alle kommer igennem alle roller. OBSERVATØR KLIENT Noter som OBSERVATØR COACH Egne noter efter feedback

12 LÆRINGSCIRKLEN side 10 Lav en analyse af dig selv i læringscirkelen med udgangspunkt i at skulle gennemføre en sparringssamtale med dine kollegaer. Hvad bor hvor? Komfortzone Panikzone Læringszone Læringszone Komfortzone Panikzone

13 DAGENS UDFORDRING side 11 Med udgangspunkt i vores 3 niveauer for samtaler, vores fælles værktøjs-effekt analyse og læringscirkelen er opgaven at du skal udfordre dig selv! Du skal derfor prøve følgende: 1. Du skal prøve samtaleformens niveau 2 og 3 af. 2. Du skal udfordre et eller flere af de områder du har liggende i din læringszone 3. Du skal forsøge at faciliterer en teamsparring som bygger videre på det eksemplariske forløb Hvilke oplevelser/erfaringer? Hvilke effekt?

14 ERFARINGER side 12 Siden sidst, har du afprøvet de udfordringer du fik, og det er dem vi skal arbejde lidt med idag. Overvej derfor nedenstående. Hvad har du konkret afprøvet enten på dig selv eller andre? Hvilke effekter har du oplevet enten hos dig eller de andre? Hvilke udfordringer har du oplevet?

15 NØGLE SAMTALEN Når du skal gennemføre en refleksiv samtale med en anden, kan det være effektivt, at have en struktur til samtalens forløb og faser. Nedenfor er en NØGLE til denne struktur. side 13 N Ø G L E Nuværende situation Ønske situation Grunden (Forhindringer & muligheder) Livliner Effekt

16 SPØRGSMÅLSTYPER side 14 Lineære forståelse Enkle forståelser Søger objektive årsager og fakta. Giver information og skaber engagement ved at blive hørt Søger enkle svar og reducere kompleksiteten som kan påvirke handlingerne. Kobler ofte til deltagernes hverdag og praktik Eksempler Eksempler Fortiden Hvem var til stede, da hændelsen indtraf? Hvad var dine hensigter? Hvad syntes du er et godt samarbejde? Hvad ønskede du af Mette? Hvornår blev i opdelt i team? Hensigten er at se sagen fra flere vinkler. Skal ikke skabe sandheder men derimod efter lokal mening. Eksempler DETEKTIVEN ANTROPOLOGEN Hvad tænker du kunne være Peters hensigt? Når I lykkedes, hvad skaber det så af muligheder for jer hver især? Hvem mener du har mest øje for Mettes kvaliteter? Hvad har forandret sig mest / mindst? Hvordan ser succes ud for jer? KAPTAJNEN FREMTIDS- FORSKEREN Hvad vil du gøre anderledes næste gang og hvordan? Hvornår skal I evaluere næste gang? Hvad vil du selv gøre? Hvad har I brug for at ledelsen gør, for at I kan nå jeres mål? Hvad er det mindste skridt i kan tage? Stimulerer til kreativitet og refleksivitet, hvor der ofte ses fra forskellige perspektiver og hypoteser. Giver ofte nye valgmuligheder og handlefrihed Eksempler Hvad mon din kollega ville råde dig til at gøre anderledes, hvis Nu leger vi at samarbejdet fungere optimalt. Hvad mærker du så er den største forskel? Hvis du var elev i den her sag, hvad ville så være vigtigt for dig? Hvordan tror du, ledelsen vurdere succes? Fremtiden Cirkulære forståelser Komplekse forståelser Inspireret af Karl Tomm & Anerkendende procesøvelser

17 SAMTALE ØVELSE side 15 Grupper af 3 og 3. I fordeler rollerne så en er LÆRINGSGUIDE, en anden er KLIENT, en tredje er OBSERVATØR. Når tiden er gået giver OBSERVATØREN en kort feedback. Derefter bytter I roller, så alle kommer igennem alle roller. OBSERVATØR KLIENT Noter som OBSERVATØR LÆRINGS GUIDE Egne noter efter feedback

18 FEEDBACK SANDWICH side 16 Når vi giver feedback, skal I gøre det efter nedenstående sandwich model. Hvor du starter med at give dig selv feedback og derefter modtager du fra observatøren. SPECIFIKT: 3-4 helt konkrete ting som jeg syntes gik rigtig godt! SPECIFIKT POTENTIALE: 1-2 ting som jeg ville gøre anderledes eller mere af, hvis jeg skulle gøre det igen POTENTIALE GENERELT GENERELT: Generelt syntes jeg at??? gik godt i hele forløbet!

19 UNDER OBSERVATIONEN side 17 Når vi starter vores observationsrunde blandt det pædagogiske personale, er din rolle som læringsguide, at være opmærksom på hvad der foregår og hvordan. Det skal være med til, at sætte dig i stand til selv at kunne gennemføre denne funktion senere i forløbet og fremover. Du kan derfor, med fordel gøre dig tanker og observationer over nogle af følgende områder. Hvordan arbejdes der med rammesætningen? Hvilken effekt observerer du det har? Hvad er årsagen til denne effekt? Hvordan arbejdes der med det observerede og feedbacken? Hvilken effekt observerer du det har? Hvad er årsagen til denne effekt?

20 HVILKE OBSERVATIONER side 18 Nu har vi afviklet første runde at den interne observation og feedback. Vi skal nu fælles analysere, hvilke værktøjer og metoder I har set anvendt samt hvilken effekt de skaber. Hvilke værktøjer og metoder har I observeret? Hvilke effekt og/eller funktion mener i det skaber?

21 VORES KONCEPT side 19 Fremover er det jer, som læringsguider, som skal varetage den interne observation og feedback. Derfor er det naturligvis centralt, at I får defineret hvilket koncept I arbejder med. Et koncept som retter sig mod 4 hovedområder. 1 Hvordan starter vi? Hvordan kontakter vi dem vi skal observere, hvilke informationer skal de have m.m. Rammesætning 2 Hvordan foregår selve observationen? Hvilken rolle har vi og ud fra hvilken skabelon tager vi noter. Observation 3 Hvordan giver vi sparring? Sparring 4 Hvordan sikre vi videndeling til gavn for hele skolen? Videndeling

22 GRÆNSEFLADER side 20 Når vi kommer ud til vores kollegaer, er der nogle naturlige grænseflader, vi skal forholde os aktivt til. Grænseflader som skal sikre størst mulig tryghed ved situationen, for derved at skabe de bedst mulige forudsætninger for læring. Hvordan sikre vi, at vi bevare vores kollegiale integritet? Hvordan sikre vi, at ledelsen bliver klædt på bedst muligt? Hvordan sikre vi, den bedst mulige sparring og udvikling internt?

23 NÆSTE SKRIDT side 21 Herfra, går vi over i den næste fase af vores læringsguideindsats. I den fase, skal I til selv at forestå de næste observationer og den efterfølgende feedback. Det foregår ved at I løbende kører jer selv mere på banen og jeg samtidig kører mig selv ud af banen. Næste runde observation og feedback afvikles i ugerne 3-5 og har følgende trin: 1. I laver aftaler om tid og sted med dem som I skal observere. 2. I laver observationen og derefter den individuelle feedback Jeg deltager, som observatør, i selve feedbackdelen. TIRSDAG d. 9/2 kl samles vi så og har opfølgning på jeres første runde. Den efterfølgende runde med observation og feedback afvikles i ugerne 5-8 og har følgende trin: 1. I laver aftaler om tid og sted med dem som I skal observere. 2. I laver observationen og derefter den individuelle feedback I denne runde deltager jeg ikke, men vi samles ligeledes efter hele forløbet og samler op med erfaringer m.m. i fællesskab. Dato følger hurtigst. Når denne runde er overstået, flyttes fokus fra det individuelle til teamsparringen. Her skal I igen på banen. De nærmere rammer for denne indsats tager vi fat på, når vi når længere frem i forløbet. RIGTIG GOD JUL & GODT NYTÅR

24 GRAVE ARBEJDE side 22 Når vi arbejder med at skabe refleksive samtaler, er der nogle forskellige perspektiver som kan understøtte processen. Det kunne kaldes grave arbejde da målet er enten at grave sig bag om det som blive sagt eller grave sig dybere ind i det som bliver sagt. Her er nogle typiske grave områder. 1. Hvilke generaliseringer og overbevisninger 2. Hvilken indsats 3. Hvilken effekt

25 ÅL SAMTALEN side 23 Åben for Læring Samtale Mål: at opbygge gensidig tillid for at styrke undervisningen og læringen. 3 Fælles platform og beslutning Hvilken platform kan vi mødes på herunder det strategiske niveau. 2 Evidensgrundlag Hvilke data, informationer og faglige baggrunde/ begrundelser har vi? 1 Gensidig respekt og anerkendelse Vi mødes med udgangspunkt i nysgerrighed og undren. Inspireret af Viviane Robinson

26 DAGENS PLAN side 24 Rammen for dagen er 9-15 inkl. diverse pauser. Der er opsat følgende mål for dagen: Udarbejde et komplet strategikoncept for hhv. teamsparring og observation + læringssamtale. Understøtte og videreudvikle ledelsens strategiske udspil til den videre indsats for LG erne. Dagens program er: Intro til dagen Respons og refleksion på erfaringer fra den evaluerende teamsparring. Udarbejdelse af de 2 strategikoncepter. Frokost. Præsentation af strategikoncepterne. Arbejde med ledelsens strategiske oplæg for LG ernes videre indsats. Afrunding af forløbet.

27 EVALUERING I OVERSKRIFTER side 25 POTENTIALET UDFORDRINGER FREMTIDEN Mere fokus og retning på læringsindsatserne. Mere fokus på børnenes behov og hvor de præcist er i deres proces. Det skaber større refleksion over læring, eleverne og egen praksis. Stort potentiale i at kunne låne andres forløb. Måske ligger den største effekt hos det pædagogiske personale. Metoden egner sig godt til specialundervisning da den tager udgangspunkt i den enkelte elev. Få det koblet med årsplaner og elevplaner. Centralt for at få prioriteret indsatser for eleverne og en selv. Kobling mellem det eleverne skal lære og hvor de er og skaber et fundament for en dialog. godt at få omdannet det som ligger på en fingerspitzgefühl til at explicit viden. Observationen var rigtig god, nærværende og ufarlig - vil gerne igen! at det blev en motiverende faktor for eleverne fremover ved at de bliver involveret. Det er ikke et spørgsmål om vi gør det rigtigt eller forkert, men mere en refleksion om hvorfor. Det har været spændende at lave en mere stringent plan/ måde at arbejde med det på. Jeg er ikke sikker på jeg kunne have gjort det så stringent hvis jeg ikke havde skrevet taksonomierne ned så klart. Både måden vi taler både til, men og om børnene på kan blive styrket ved at vi arbejder med det målstyret system. Tiden til at arbejde med SL hvor skal den tages fra. Det er en udfordring når den forventes placeret i forberedelsestiden. Det kan være en udfordring at få det formuleret til eleverne, og skal det egentlig det? MinUdd er for firkantet til at passe på vores praksis og det giver store udfordringer når det almen pædagogisk indsats. Det er ligeledes en udfordring at alle tanker (noter) direkte bliver synlige for forældre. Der skal være en samlet tilgang og metode i teamet i arbejdet med MU Sammensætningen af teams klasse/gruppe eller hvad? Hvordan videndeler vi på vores målstyrede indsatser (forslag=workshops) CARE manglende mål for indsatsen og dermed høj grad af synsninger fra medarbejderne.lav professionalisme. Vi har meget lidt tid/muligheder for at mødes til at have den pædagogiske drøftelse. Behov for præcisering af teamsamarbejde fra ledelsen. Efterlyser en større grad af fælles struktur på området, så der reelt bliver sparret på indhold og mål. Der er en stor udfordring i at gå fra at tænke jeg til vi Den lidt lukkede kultur handler om at være bange for at blive afsløret i ikke at gøre tingene godt nok. Bange for at blive vurderet. Vores tanker og metoder bliver dokumenteret. Videndeling og teamsparring Fastholdelse gennem kurser, inspiration m.m. Det at vi ved hvad der foregår rundt i huset. MUS samtalen Få samstemt mere at det bliver et fælles indsats/mål for de enkelte elever -> at der er uge 26 og 32 var mere fokus på at få planlagt det vigtige. Flere pædagogiske forløb hvor vi fælles beskriver de mål m.m. Det er vigtigt at I (LG er) kommer og bider jer fast så det bliver ufarligt og vi øver os i at blive OBS et Jeg tror det skal være en skal-ting for at det kommer til at virke i hverdagen. Man skal hænges op på det evt. 2 gange inden sommer. Flere af de gode fortællinger for at blive klar over at vi allerede GØR rigtig meget inden for SL og vi skal blot have et sprog om det. Hvilke tanker og refleksioner giver ovenstående anledning til?

28 KONCEPTUDVIKLING side 26 Vi skal have udviklet og beskrevet et Skolen ved Nordens Plads - koncept for hvordan hhv. teamsparring og observation med efterfølgende læringssamtale ser ud. Vi har tidligere berørt området på hhv. s. 19 og 20. Derudover er der en række værktøjer vi har øvet os på gennem forløbet. Opgaven er nu, at få beskrevet jeres koncept. Der ligger download skabeloner på Vi løser opgaven i 2 hold, hvor vi undervejs giver hinanden sparring, gode råd og feedback. VÆRKTØJER ÅL samtalen s. 23 Grave arbejde s. 22 Sandwich s. 16 Spørgsmålstyper s. 14 Nøglen s. 13 Læringscirklen s. 10 Gangarter s. 8 Tænk hvis sætninger s. 6 Model af verden s. 5 2 yderpoler s. 4

29 VURDERING side 27 PERSONLIGT FOKUS Hvad er det vigtigste JEG skal gøre mere af, for, at sikre god effekt af indholdet og metoderne fremover? Hvad har JEG lyst til, at blive dygtigere til, inden for arbejdet som Læringsguide Hvad har været det, som har rykket og udfordret mig mest, ved dette forløb? INDHOLDS FOKUS Hvad har været det mest interessante ved forløbet? Hvor ser du et potentiale til forbedring ved forløbet? ØVRIGT Bemærkninger og overvejelser generelt.

30 AFSLUTTENDE BEMÆRKNING side 28 MATERIALE Alt det materiale som er anvendt under forløbet, er lagt frit tilgængeligt på siden Du er velkommen til at formidle linket til dine kollegaer og naturligvis kan du også selv hente materiale til fremtidig brug. VIDEREFORMIDLING Det har været utrolig inspirerende at arbejde så intensivt med jer som læringsguider her på Nodens Plads. For mig er den direkte personlige kontakt og relation central. Derfor bruger jeg heller ingen ressourcer på reklamer ol. men håber på, at andre vil anbefale mig. Så jeg vil naturligvis være meget taknemmelig, hvis du ville anbefale en lignende indsats for kollegaer og andre relevante personer i dit netværk. SOCIALE MEDIER Hvis du har lyst, er du meget velkommen til at følge mig på enten Facebook eller LinkedIn, hvor jeg forsøger at skrive lidt om nyheder, tiltag ol. Du finder mig på: facebook.com/trautner.nu dk.linkedin.com/in/trautner