Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching"

Transkript

1 Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere itredskaberne og være aktiv deltagende. Det er vores erfaring, at elevcoaching i høj grad støtter eleven i at være aktiv i egen læreproces og holde fast i det gode som eleven oplever at have med sig fra 4 ugers intensivt arbejde med læsning i mange varianter. Tænkningen bag Elevcoaching I tilgangen til elevcoaching tages der afsæt i positiv psykologi, AI og medieret læring. Eleven udfordres på at identificere og udvikle de nye livgivende faktorer for livsmestring, der er udviklet mens eleven har været på Plan T. Hvad i forhold til motivation, engagement, gode vaner, faglig udvikling, trivsel og adfærd ønsker eleven at tage med sig fremadrettet? Hvilke læringsmål ønsker eleven at opstille for egen læring og hvilke læringsstrategier og handlinger forestiller eleven sig skal opfylde læringsmålene? Den måde eleven ser sig selv på, har betydning for, hvad han eller hun får succes med og hvordan han eller hun indgår i relationer til andre og opfattes af andre. Den måde eleven taler om sig selv er med til at skabe den virkelighed, som eleven er del af og coachingen skal støtte eleven i at udvikle sit selvbillede og bidrager til, at eleven får skabt positive forestillinger om fremtiden. Forestillinger som skal støtte eleven i en positiv udvikling. Elevcoaching ses som en refleksiv interaktionsmåde, der muliggør elevens aktive involvering i egen læreproces. Elevcoaching ses som en udviklings- og ressourcesamtale, hvor coachens spørgsmål skal bidrage til, at eleven selv får øje på og identificerer og benævner egne styrker og evner. Med det som afsæt formulerer eleven egne læringsmål og opstiller konkrete handlinger for, hvordan eleven ønsker at arbejde med sine læringsmål og fortsætte den positive udvikling. Undervejs i forløbet evaluerer eleven læringsmål og læringsaktiviteter og justerer i praksis. Det er eleven der reflekterer, formulerer og træffer beslutninger, mens coachen faciliterer.

2 Formål med elevcoaching At eleven støttes i at fastholde en positiv udvikling. (Faglig, personlig og/eller social). At eleven gennem egne målformuleringer giver retning til en fortsat positiv udvikling. At eleven lykkes med at tage ansvar i egen læreproces. At eleven oplever, at det at sætte sig mål er et redskab, som eleven fremadrettet kan anvende for at opnå læring. Rammen for Elevcoaching Eleven tilbydes ca. 10 samtaler og samtalerne skal foregå ca. hver 2. uge. (4 måneder). Den 1. samtale foretages på Plan T på lærerdagen. Det er en god idé at have en fast aftale i forhold til tid og sted. Nogle elever vil være godt hjulpet af en SMS-reminder eller anden form for reminder. Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres af og målene kan deles i følgende tre kategorier: Faglige mål Personlige mål Sociale mål Elevens nærmeste faglige Eleven selv vedholdenhed, Eleven i relation til udviklingszone integritet, respekt, kammerater bedre til at læse. (Jeg vil holde øje med endelser i lange ord og bruge mine strategier til at læse dem i stedet for at springe dem over.) mere sikker i at gange. (Jeg vil kunne opstille gangestykker med 2 cifre og kunne algoritmen, så jeg regner korrekt.) optimisme og mod. Jeg vil gerne have en bedre læsevane. (Jeg vil læse 6 gange om ugen i 30 min.) Jeg vil gerne markere mere i dansktimerne. (Jeg vil gerne markere 2 gange i hver dansktime.) bedre til at koncentrere mig. bedre til at lytte til mine klassekammerater. bedre til at få nogle nye venner. De mål elever foreslår er ofte meget overordnede og eleven har brug for støtte til at gøre målene mere konkrete. Det er vigtigt for elevens succes at målene er målbare og opnåelige inden for en rimelig tidsgrænse. Det der er skrevet i parentes er bud på konkretiseringer. Det er ALTID mere motiverende for eleven at opstille flere små mål, hvor succesen er realistisk opnåelig, end ét stort urealistisk/uoverskueligt mål. Hellere små sikre successer end én stor fiasko. 2

3 Hvem skal coache? De erfaringer Plan T har gjort med elevcoaching har vist, at både professionelle med og uden en allerede etableret relation til eleven kan lykkes med at gøre eleven aktiv i tilrettelæggelse af egen læreproces. Det kan eksempelvis være elevens lærer, skolens inklusionsvejleder eller en AKT-vejleder. Det er vigtigt, at coachen er nysgerrig på elevens ønsker og behov og med åbne og anerkendende spørgsmålstyper støtter eleven i at gøre sig positive erfaringer med at tage ansvar for egen læreproces. Coachens sværeste opgave kan være at holde på egne idéer og forslag til læringsmål og læringsaktiviteter. Hvis en elev har brug for idéer til mål og aktiviteter, skal de præsenteres som mulige mål og aktiviteter og ikke som et skal. Det er vigtigt, at eleven selv reflekterer, formulerer og evaluerer i forhold til læringsmål, læreproces og resultater. Potentielle roller der kan komme i spil, i forhold til rollen som coach I rollen som coach ligger der flere potentielle roller, som mere eller mindre bevidst kan komme i spil før, under og efter samtalen. Det er vigtigt, at coachen er forberedt på de forskellige roller og er bevidst om, hvilke roller hun mener, der kan være relevante i forhold til den enkelte elev og den enkelte elevs ressourcer, udfordringer og ønsker. Eksempler på roller: At være øjenåbner. At være en fortrolig voksen. At være lyttende. At være praktisk og organiserende (fx i forhold til at få anvendt it-rygsækken). At være talerør. (Fx hjælpe med at formidle informationer til lærerteamet eller andre). At motivere og igangsætte. At konkretisere elevens formuleringer. Støttende i at formulere små, målbare skridt på vejen. /fx: Jeg vil række hånden op 1 gang i hver dansktime. Hvad gør coachen med det der bliver sagt? Det der bliver sagt til samtalerne ejes af eleven. Der kan opstå situationer, hvor der er informationer coachen skal gå videre med, men det skal aftales med eleven, og det skal være tydeligt, med hvilket formål informationerne bringes videre. Nogle elever ønsker at logbogen deles med deres forældre og/eller andre af elevens lærere. Logbogsnotat Under mødet skriver coachen logbog. Logbogsnotatet deles med eleven på Appsodense, som støtte til at huske de opstillede mål. Logbogsnotaterne giver også eleven mulighed for at følge sin udvikling i forhold til mål og målopfyldelse. Logbogsnotatet giver coachen mulighed for at følge elevens læreproces og kvalificere coachens egen praksis. På Plan Ts hjemmeside ligger der en masterudgave af en skabelonen til logbog. Variation Tænk ud af boksen Det er med gode erfaringer afprøvet at coache flere elever på samme tid. Plan T eleven kan ønske læringsmål, hvor det giver god mening at inddrage en klassekammerat eller flere i forhold til at nå frem mod målet. De kan være i forhold til 3

4 at implementere it-redskaber. Der kan være andre elever i klassen, der også er i læse- skrivevanskeligheder og som anvender eller skal i gang med at anvende itredskaber. De kan have god gavn af at indgå i et læringsfællesskab, hvor de sammen sætter sig mål, kommer med gode fif, hjælper hinanden på vej og får talt med andre om det der kan være svært og fejre hinanden når noget lykkedes. Det kan også være at coaching bruges til at invitere forældrene ind i et samarbejde om elevens mål. Det er fortsat eleven der sætter målene, men forældrene kan inddrages som hjælpere og eksempelvis til en coachsamtale få råd om, hvordan de bedst muligt hjælper deres barn. Elevers udtalelser i forhold til elevcoaching Jeg havde nok ikke holdt fast i den gode læsevane, hvis jeg ikke havde haft de her samtaler. Jeg har aldrig prøvet selv at lave mål. Først var det lidt svært, men nu ved jeg, hvad jeg skal og nu er det nemt. Det er rart selv at bestemme, hvad jeg skal blive bedre til. Det er godt at stille mål for sig selv, så ved jeg hvad jeg skal øve. Det er struktureret, så det er nemt for mig. Jeg tænker over målene i de to uger inden vi skal mødes igen og jeg kan sagtens huske dem. Jeg er stolt af, at jeg har holdt fast i mine mål og jeg er stadigvæk mere motiveret for at gå i skole. De her snakke gør mig selvsikker og jeg tror på, at jeg kan ændre noget. Du (coachen) giver mig gode idéer til, hvad jeg kan gøre for at nå mine mål, men du fortæller ikke, hvad jeg skal gøre, det vælger jeg selv. Og det er rart. Jeg vil hellere have samtaler hver 2. uge end hver 3. uge. Det er rart lige at holde fast i målene. Elevernes udsagn vidner om lyst til aktiv deltagelse i egen læreproces. De ser mening i at stoppe op og reflektere, målsætte og selvevaluere. De ved, hvor de er på vej hen og hvad der forventes af dem. Det skaber og styrker motivation. 4

5 Drejebog for coaching: 1. coaching Gerne mens eleven er på Plan T (ca. 45 min.): Formål med 1. coachsamtale: At eleven fortæller om alt det, som eleven oplever at have med sig fra Plan T. At eleven retter fokus på det, der er særlig vigtigt at holde fast i og fortsat udvikle. At eleven udvælger handlinger, som eleven vil afprøve i forhold til at nå sit mål. På dette 1. møde afklarer coachen med eleven, hvad der er coachforløbets mål. Ideelt set indledes coachforløbet, mens eleven endnu er på Plan T. Derved kan samtalen highlighte elevens udvikling, øgede glæde, motivation, engagement m.m. I tilfælde, hvor elevcoaching først starter op umiddelbart efter, at eleven er tilbage i klassen, vil samtalen fortsat tage sit udgangspunkt, i det eleven oplever at være blevet bedre til på Plan T. Indledning: -Du har været på Plan T i snart X uger og du har sikkert oplevet, at du er blevet bedre til nogle forskellige ting. Du har lært en masse og oplevet, at flere af de ting, som du syntes var vanskelige før, faktisk godt kan lykkedes nu. -Vi to skal sammen se på, hvordan du kan bruge alt det du har lært på Plan T, når du kommer tilbage til din egen klasse. -I dag har vi 30 min. sammen og så fortsætter vi med at have samtaler ca. hver 2. uge i ca. 10 gange. Det kalder jeg elevcoaching. Har du hørt ordet coaching før? -Når elever der har været på Plan T tilbydes elevcoaching, så er det fordi at lærere og pædagoger har set, at I er blevet bedre til noget af det, I syntes er svært. Nogen gange kan det være lidt svært at komme tilbage i sin egen klasse og huske at bruge alt det nye man har lært. Det skal de samtaler, vi skal have sammen hjælpe dig med. -Så vores fælles opgave er at finde frem til, hvordan du får brugt alt det du kan, når du kommer hjem i din egen klasse. På den måde kan du arbejde videre med din læring og fortsætte den positive udvikling. -Hvad tænker du om det? -Mens vi taler sammen så skriver jeg det ned vi taler om i en logbog. Det er din logbog og jeg deler den med dig, så du kan gå ind og se, hvad vi taler om. Coaching starter: -Fortæl mig, hvad du oplever at være blevet bedre til i løbet af Plan T Nedskriv alt, hvad eleven nævner. Spørg til faglige, personlige og sociale områder. Nogle elever kan have svært ved at benævne fremskridt og positiv udvikling. Det er vigtigt at holde fast i samtalen og at samtalen resulterer i, at eleven har en lang liste med ting som er i positiv udvikling og som eleven oplever at lykkedes med. Eleven øver sig i at tænke positivt om sig selv og rette fokus på positive ting ved sig selv frem for problemorienterede ting. Eleven begynder her at fortælle en ny historie om sig selv. -Hvilke af de ting, du er blevet bedre til, vil du gerne arbejde videre med, når du er tilbage på skolen? 5

6 Støt eleven i indledningsvis at nævne så mange ting, som eleven kan finde på og nedskriv alle elevens fokuspunkter. De nævnte fokuspunkter, kan fungere som et idékatalog, der kan hentes frem senere i processen. -Du har mange spændende ting som du gerne vil fortsætte med, når du er tilbage i klassen. Nu vil jeg gerne have, at du udvælger 2 fokuspunkter, som du tænker er særligt vigtige at holde fast i, når du er tilbage i klassen. Du skal prøve at formulere det som 2 mål. Støt eleven i at omformulere de 2 valgte fokuspunkter til mål der er konkrete, målbare og realistiske. Nedskriv de 2 mål, som eleven vælger at arbejde med til næste elevcoaching, og spørg ind til hvilke handlinger eleven forestiller sig kan opfylde målet. -Hvad vil du gøre for at nå dit mål? -Hvilke handlinger kan bringe dig på vej mod dit mål? Udforsk sammen med eleven, hvad eleven helt konkret kan gøre for at opfylde sit mål. Lad eleven komme med bud og du kan guide i forhold til at konkretisere handlingerne og evt. justere. Det er stor forskel på, hvor nemt det er for eleverne at forestille sig, hvilke handlinger der kan føre frem til et mål. Det er muligt, at eleven har brug for hjælpere i forhold til at nå sit mål. -Når man sætter sig mål, kan man have brug for støtte til at nå målet. Hvad har du brug for hjemme i din klasse for, at du kan lykkedes med dine mål? -Hvad skal gøres nyt og anderledes for at det kan lykkedes? Efter hver målformulering skal eleven forholde sig til: -På en skala fra 1 10 tror jeg, at jeg lykkedes med at nå mit mål til vi ses næste gang: XX Afrunding: -Jeg har noteret en masse, mens vi har talt sammen og det deler jeg med dig. Så kan du gå ind i logbogen og se dine mål og du kan vise dine mål derhjemme. Lav aftale for, hvornår I har næste elevcoaching. Den løbende coaching (30 min.): Mind eleven om den næste coachingaftale dagen før (send evt. en sms). Formål med det videre forløb: At eleven reflekterer i forhold til de opstillede mål og målopfyldelse. At eleven øver sig i at se på sig selv i et metaperspektiv. At eleven oplever sig selv som hovedaktøren i bevægelsen frem mod målet. At eleven oplever at handlinger afgør, i hvilken grad målet nås. Indledning: For at rette et positivt fokus på eleven skal du starte med at læse alle de ressourcer op som eleven listede op på det indledende/forrige møde. Gentag målet og stil spørgsmål: -På en skala fra 1 10 hvor langt er du nået med dit mål? -Hvad er jeg lykkedes med? 6

7 -Hvilke handlinger fungerer godt? -Er der handlinger der har fungeret mindre godt? -Har der været forhindringer? Hvordan kan du styre uden om forhindringerne? -Har du brug for hjælpere i forhold til at nå i mål med dit mål? -Hvad vil du fortsætte med at gøre? -Skal der laves justeringer? Vil du gøre noget anderledes til næste gang? -Skal målet justeres? -På en skala fra 1-10, hvor langt tror du, at du er, når vi ses igen om 2 uger? Hvis eleven er i mål med sit mål: -Har du et nyt mål? Det kan støtte eleven at læse de fokuspunkter op, som eleven nævnte ved 1. coaching/forrige coaching. Der tales og besluttes i forhold til det nye mål på samme måde som ved 1. coaching. Afrunding: Eleven forholder sig til sin rolle som ansvarstagende i forhold til målsætning og målopfyldelse: -Hvordan er det at opstille mål for sig selv? -Tænker du over målene i løbet af ugen? -Hvad tænker du, at du kan bruge det at sætte sig mål til? Lav aftale for næste elevcoaching. Den 10. (afsluttende) coach-samtale (ca. 30 min.): Eleven forholder sig til hvor langt eleven er nået i forhold til de opstillede mål som ved de foregående samtaler og der kan laves justeringer og evt. aftale om, at eleven fortsætter arbejdet med sine mål. Dog uden coachens opfølgning. Den sidste coach-samtale er et tilbageblik på det eleven har valgt at tale om og forandre igennem de seneste måneder. Elevens læreproces bliver synlig for eleven og det bliver synligt, at elevens egne beslutninger og handlinger kan føre til en forandring. Elevens forventninger til sig selv har gode mulighed for at øges. -Hvad har forandret sig? -Hvad har været udfordrende? -Hvad har været nemmere end forventet? -Hvordan er det at kigge tilbage og se, at du har holdt fast og fortsat udviklet dig i forhold til de mål du gerne ville arbejde med? -Hvad er du særlig stolt af? -Hvad har det betydet for dig at vi har haft samteler hver anden uge om dine mål? -Hvordan kan du bruge det at sætte mål for dig selv? 7

8 Bud på et diplom som kan udleveres til den sidste coach-samtale: 8

Elevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er:

Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er: Den 26. januar 2015 Sparring og observation Sparring og observation er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Identitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1

Identitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1 Identitet og adfærd Uddannelses forbundet Modul 1 2017 Meget, meget lidt om hjernen. Hvorfor nye ting er klamme - Motorvejen Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik

Læs mere

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen ved Susan Heilemann Pause sandwich og sodavand Den gode samtale ved Majbritt Nielsen og Marie Louise Bro Pold

Læs mere

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

KÆRE ELEVER OG FORÆLDRE I

KÆRE ELEVER OG FORÆLDRE I Dato / KÆRE ELEVER OG FORÆLDRE I I inviteres alle til fællesarrangementet På vej til drømmeklassen. Arrangementet handler om, hvordan vi i fællesskab på en god, konstruktiv og fremadrettet måde får udviklet

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Inklusion med læse-skriveteknologi

Inklusion med læse-skriveteknologi Grundskolen Lene Koch Borchmann Solbjergskolen Hanne Mette Kristensen Kompetencecenter for Læsning Hent slides og beskrivelse af Kompetencecenter for Læsning i Aarhus på http://kcl.skoleporten.dk/sp I

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Coaching. Kinesisk ordsprog

Coaching. Kinesisk ordsprog Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference Indledning Dine tanker bliver til dine ord, Dine ord

Læs mere

Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?

Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? 3. OPFØLGNING Afslutning Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? At støtte af livsstilsforandring At afslutte forløbet At etablere forstærkning ved

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Feedback på arbejdspladsen

Feedback på arbejdspladsen Feedback på arbejdspladsen Feedback på arbejdspladsen kan ses som et læringsværktøj, der sikrer fagligt fokus og udvikling af samarbejdet om kerneopgaven. At opbygge en velfungerende feedbackkultur, kan

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Fra aktiv lytning til Karl Tomm

Fra aktiv lytning til Karl Tomm Fra aktiv lytning til Karl Tomm Detektiven undersøger og forstår! Undersøgelse Hvad kunne du tænke dig at tale om de næste 30 minutter? Afklarende, definerende og undersøgende spørgsmål 1.Lyt 2. Stil spørgsmål

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL DCUM anbefaler, at elever inddrages ved indretningsmæssige ændringer. Medbestemmelse kan være med til at sikre ejerskab og øge elevernes lyst til at lære. På Præstø Skole

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Den svære samtale - ØVELSER

Den svære samtale - ØVELSER Den svære samtale - ØVELSER Det bliver aldrig sværere i virkeligheden end det bliver lige her i dette rum i dag! 07.05.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver Diplom i projektledelse

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere