IND TRYK Maj 06 NR 18 SUNDHED OG IDRÆT FUL-KONSULENTERNE HTX-ELEV OG FORFATTERSPIRE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IND TRYK Maj 06 NR 18 SUNDHED OG IDRÆT FUL-KONSULENTERNE HTX-ELEV OG FORFATTERSPIRE"

Transkript

1 IND TRYK Maj 06 NR 18 SUNDHED OG IDRÆT Vvs-erne fra Rebslagervej går til breakdance. Folkesundhed København og KTS samarbejder om at få eleverne til at røre sig mere og leve sundere. FUL-KONSULENTERNE De holder den pædagogiske diskussion i gang og skubber på udviklingen på KTS. Mød nogle af FUL-konsulenterne. HTX-ELEV OG FORFATTERSPIRE 16årige Fatima AlZahra a Alatraktchi går på htx på Sukkertoppen. I fritiden skriver hun bøger.

2 IND TRYK er Københavns Tekniske Skoles medarbejderblad Det trykkes i 1050 eksemplarer Trykkeri: Rosenberg Bogtryk Ballerup REDAKTION Direktør Mogens Nielsen (ansvarshavende redaktør) Direkte Mobil KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Pernille Dehn Direkte Mobil Michael Schmidt Direkte Mobil Marousca Helqvist Direkte Mobil INDHOLD 4 FUL-konsulenterne kitter afdelingen sammen 6 FUL er en KTS-opfindelse 7 Lederne skal også lære at arbejde i team 8 Nybagt svend med bronze 10 Vvs-ere danser break 11 Sundhed i fokus på de tekniske skoler 12 Forfatterspire og htx-elev 13 I skyer af is og tåger af sur sved 14 Om sinksamlingens betydning - rapport fra et feltarbejde 16 En overborgmester indtager skolegården 17 Så fik de papir på det 18 Personaleforeningen Formandens beretning for Kort nyt Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er mandag den 29. maj Udkommer den 12. juni Send materialet til

3 Fortsat vækst I slutningen af marts offentliggjorde Undervisningsministeriet resultatet af folkeskoleelevernes koordinerede tilmelding til ungdomsuddannelserne i Tilmeldingsmønstret følger de foregående års udvikling. Flere og flere fra 9. klasse fravælger 10. klasse og starter enten i gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse. Mens cirka 62 procent valgte 10. klasse i 2000, er det kun 52 procent i Tilsvarende er gymnasievalget steget fra cirka 25 procent til cirka 32 procent, mens cirka 12 procent af 9. klasseeleverne valgte en erhvervsuddannelse i 2006 mod kun 9 procent i Også 10. klasseeleverne vælger i stigende grad gymnasiet. Til gengæld ses et mindre fald på EUDområdet. Samlet set er der dog igen i 2006 flere folkeskolelever, som vælger en gymnasie- eller erhvervsuddannelse. Samme udvikling spores i KTS foreløbige opgørelse af tilmeldingerne til uddannelserne. Mens der i midten af april 2005 var 1559 tilmeldinger til EUD-grundforløbene, er tallet i 2006 steget til 1657 en stigning på 6 procent. På htx var der 177 tilmeldte i midten af april 2006 svarende til en stigning på næsten 10 procent sammenlignet med april Også KVU og MVU har fremgang. Det er glædeligt, at KTS fortsat er i stand til at tiltrække flere og flere elever og studerende til sine uddannelser. Det vidner om både kvalitet i uddannelserne og dygtighed blandt skolens medarbejdere. Det er samtidig helt i tråd med den siddende regerings ambition om, at 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 procent en videregående uddannelse. Den 4. april offentliggjorde regeringen en plan for, hvordan den vil realisere sine mål. Regeringsudspillet Fremtidens velstand og velfærd hviler på en række anbefalinger fra forskellige udvalg, nedsat under blandt andet Globaliseringsrådet, og viser konkret og kontant, hvordan navnlig uddannelsessektoren skal bidrage til sikring af fremtidens velfærdssamfund. Her er især erhvervsuddannelserne tiltænkt en hovedrolle. Hele seks ud af regeringsudspillets i alt 61 sider handler om erhvervsuddannelserne, mens kun en enkelt behandler de videregående uddannelser. Størst fokus er der på øget gennemførelse på EUD-området. Regeringen stiller blandt andet krav om: særlige EUD-grundforløb med stabile sociale rammer for fagligt og socialt svage elever. Samtidig skal undervisningen i højere grad udfordre de stærke elever alle ungdomsuddannelsesinstitutioner skal lave handlingsplaner for øget gennemførelse. Undervisningsministeriet vil lave indsatsaftaler med institutioner, der vedvarende har problemer med at reducere frafaldet erhvervsuddannelserne opdeles i trin, så alle unge kan få en uddannelse, der passer til deres evner. Hvert trin skal afspejle en jobprofil på arbejdsmarkedet 10. klasse erstattes af en ungdomsuddannelse for unge, som især skal forbedre deres forudsætninger for start på en erhvervsuddannelse virksomhederne skal bidrage med flere praktikpladser. Alene den offentlige sektor skal øge antallet af praktikpladser med 25 procent inden udgangen af 2007 der etableres en mentorordning på erhvervsskolerne for elever, som mangler støtte i form af voksenkontakt under uddannelsen kommunerne får ansvar for, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse og der er kontant belønning til de kommuner, der øger antallet af 18årige, som er i gang med eller fuldfører en ungdomsuddannelse. Omvendt skal kommunerne af med penge, hvis antallet af unge i uddannelse falder ingen kontanthjælp til unge under 30 år, hvis de afviser et relevant tilbud om kompetencegivende ungdomsuddannelse. Det samme gælder unge i a-kassesystemet, som kun vil få halvdelen af den maksimale dagpengesats Direktionen ser generelt positivt på udspillet. For det første er KTS godt rustet og allerede i gang med at realisere flere af initiativerne i regeringsplanen. Her kan nævnes det seminar om en styrket frafaldsindsats i 2006 på alle skolens uddannelser, der som omtalt i seneste nummer af Indtryk fandt sted med deltagelse af 100 medarbejdere. Lige nu arbejder alle skoleområder på at udvikle frafaldsstrategi og handlingsplaner. Arbejdet forventes videreført i områdeplan , og i begyndelsen af 2007 vil vi måle på indsatsen. For det andet er det godt, at regeringen så entydigt understreger kommunernes ansvar for, at unge både starter og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det kan kun styrke det i forvejen gode samarbejde, KTS har med de regionale Ungdommen Uddannelsescentre. Her imødeser vi en række nye fælles initiativer, for eksempel omkring de omtalte ungdomsklasser og den erhvervsfaglige grunduddannelse (EGU). Også en udvidelse af voksenlærlingeordningen og grundlæggende voksenuddannelse (GVU) samt skræddersyede arbejdsmarkedsuddannelser kan blive aktuelle, når den nuværende ungeindsats udvides til også at omfatte de 25-29årige. På vegne af direktionen Mogens Nielsen Direktør 3

4 FUL-konsulenterne kitter afdelingen sammen De holder den pædagogiske diskussion i gang og er glade for at være med til at skubbe på udviklingen på KTS. Og så har de en masse forskellige opgaver 4 Af Pernille Dehn Afstanden mellem teksten i bekendtgørelser og den daglige undervisning kan være stor. For den enkelte lærer kan der også være langt fra områdeplanens overordnede beslutninger til det, man går og gør hver dag. Men på KTS findes der 18 medarbejdere, der er med til at mindske afstandene, FUL-konsulenterne. Hverken FUL eller fisk, siger en af dem med et grin, når man spørger, hvad de er for nogle, men der gemmer sig nu tre forståelige ord bag den noget særprægede titel: forsøg, udvikling og læring. Ser man på konsulenternes arbejdsbeskrivelse, bliver ordene straks længere og lidt mere diffuse. Hvad ligger der bag ord som intern proceskonsulent, kortlægger og synliggør kvalifikationer og kvalifikationsbehov, tager initiativer til medarbejderudvikling, deltager i tværgående projekter? Alt drejer omkring områdeplanen -Afdelingens områdeplan er altid vores omdrejningspunkt. Vi har været med til at strukturere den, så den er blevet alles plan, og vores praktiske opgaver som FUL-konsulenter udspringer af områdeplanen, siger FUL-konsulent i Julius Thomsens Gade, Vibeke Jeppesen, flankeret af sin FUL-kollega, Claus Bojsen Pedersen. En helt konkret opgave i den sammenhæng er, at afdelingen er i gang med at afdække medarbejdernes kompetencer. - Det er lettere sagt end gjort, men i samarbejde med DEL (Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse) forsøger vi at registrere kompetencerne, forklarer Claus Bojsen Pedersen. De to konsulenter deltager i alle møder i afdelingens kompetenceudvalg og er med til at beslutte, hvilke efteruddannelsesaktiviteter der skal sættes i gang. En anden og højaktuel opgave for de to er planlægning af et seminar, som afdelingens medarbejdere skal på inden for en uge. Her handler det om opfølgningen på et tilsynsbesøg fra Undervisningsministeriet. Og Claus Bojsen Pedersen er også travlt beskæftiget med udformningen af en helt ny uddannelse med titlen grafisk tekniker. Oversættere og fortolkere FUL-konsulenterne arbejder også meget med undervisningsplaner. Både på det helt konkrete niveau, hvor ord og begreber i bekendtgørelser skal oversættes til mere konkrete undervisningsplaner. Når uvm-fag og målpinde integreres i læringsaktiviteter kan det for eksempel betyde, at eleven lærer dansk og psykologi i manuskriptskrivning. - Men vi skal også konkretisere de til tider abstrakte begreber, siger en af Brønderslev Allés to FUL-konsulenter, Annette Riisager. - Vi bruger mange af begreberne i daglig tale, for eksempel projektorienteret undervisning eller undervisningsdifferentiering, men der er meget svingende forståelse for, hvordan det kan bruges i undervisningen. Generelt tror jeg, at kvaliteten er for lav i undervisningen på erhvervsskolerne, og her skal vi være med til at hæve ni- veauet, siger Annette Riisager, og tilføjer, at hvis man som lærer forstår, hvorfor man skal lave sin undervisning om i forbindelse med en reform, giver det også mere mening. - Hvis vi kan motivere vores kolleger og bevidstgøre dem om, at for eksempel undervisningsdifferentiering er en god ide, er det nemmere at føle ejerskab til reformerne og implementeringen. Der er jo ikke nogen steder - ud over den pædagogiske grunduddannelse - man kan henvende sig som lærer og få de her ting forklaret, forklarer Annette Riisager. Garanter for den pædagogiske udvikling Alle fem konsulenter, som Indtryk har talt med, synes, at det pædagogiske FUL-arbejde er både udviklende og vigtigt. Bjarne Lottrup fra Rebslagervej kan især godt lide arbejdet med de nye lærere. - Vi har en vigtig opgave i at formidle undervisningsplanernes indhold og mål til lærergruppen. Især for de nye lærere er det en øjenåbner, for det tvinger os til at tale pædagogik i forhold til at nå målene, siger han.

5 Annette Riisager mener, at der blandt lærerne skal være en try and error-kultur. - Det skal være tilladt for lærerne at lave fejl, ja det skal nærmest være påkrævet, ellers kommer man aldrig ud i det røde felt, hvor udviklingen sker. Det kræver tillid mellem lærere og ledere, og det er nemmere sagt end gjort, siger hun. Også Brønderslev Allés to FULkonsulenter er involveret i kompetenceudviklingen. Inden sommerferien skal der ligge en kompetenceplan for afdelingen, og ligesom i Julius Thomsens Gade får de hjælp til arbejdet af DEL. - Kompetenceplanen skal danne grundlag for MUS-samtalerne, så de ikke bliver en individuel gavebod, men en afdækning af den enkeltes og af afdelingens behov, siger Annette Riisager. Alene og parvis Selv om konsulenternes opgaver på papiret ligner hinanden, er der dog forskel på, hvordan de løser dem. På Rebslagervej er Bjarne Lottrup og Boe Larsen for eksempel ret tæt knyttet til hver sin uddannelsesleder. Annette Riisager har været FULkonsulent på Brønderslev Allé siden 1. september sidste år. Hun underviser også i manuskriptskrivning på film- og tv-produktionsuddannelsen og skal være praktikvejleder fra efteråret. Ud over Annette er også Henning Serritslev FUL-konsulent på afdelingen, Han beskæftiger sig med foto-området - Det er typisk uddannelseslederne, der har brug for hjælp, men vi får også ind imellem opgaver direkte fra vores inspektør, siger Boe Larsen. De to løser også en række referentopgaver, blandt andet ved lokale SU-møder, sikkerhedsudvalgsmøder og i FUL-udvalget. Boe Larsen er også referent ved det lokale uddannelsesudvalgs møder, og Bjarne Lottrup holder formøder sammen med Morten Bruhn inden lærermøderne, som han er ordstyrer på. I Julius Thomsens Gade har de to konsulenter ingen referentopgaver, og de er mest knyttet til inspektøren. - Vi opfatter det positivt, for vi er ikke interesseret i at blive syltet ind i uddannelsesledernes mange administrative opgaver, siger Vibeke Jeppesen. - Vi er mere med i helikopterperspektivet. Vi holder en del møder med Thorkild (inspektør Thorkild Stenaa Jensen, red.) uden dagsorden. Her snakker vi om, hvor vi er på vej hen, og hvor vi skal være om to år for eksempel. Jeg føler, det er med til at sikre en udvikling på afdelingen, siger Claus Bojsen Pedersen. Mangler tid til fordybelse Alle FUL-konsulenter løser opgaverne ved siden af deres andet arbejde, og FUL-opgaverne ligger spredt ud over hele året. På alle tre afdelinger har konsulenterne fire timer hver uge, som de ikke skal gøre rede for, resten registreres efter forbrugt tid. Med en enkelt undtagelse giver de fem konsulenter udtryk for, at de godt kan mangle tid til fordybelse. - Som uddannelses- og erhvervsvejleder får jeg lidt foræret, for her skal jeg i forvejen sætte mig ind i nye regler og bekendtgørelser. Men vi kunne godt bruge mere tid - også til at tage ud til konferencer og møde andre, der arbejder med de samme ting, siger Vibeke Jeppesen. Centralt FUL-netværk mangler De to konsulenter i Julius Thomsens Gade arbejder i det daglige tæt sammen om opgaverne. Det gør de tre konsulenter på Rebslagervej ikke i nær så høj grad, og heller ikke de to på Brønderslev Allé. - Men vi har et godt lokalt netværk, siger Bjarne Lottrup. Netværket på tværs af KTS fungerer derimod ikke så godt, men det kommer det måske til igen. FULkonsulenterne har tidligere haft en fast mødestruktur, hvor staben på Lygten indkaldte til møder, når der var fælles emner at drøfte. For nylig var en lang række medarbejdere samlet til frafaldsseminar, og her benyttede flere FUL-konsulenter lejligheden til at prikke produktudviklingschef Tøger Kyvsgaard på skulderen og høre, om de ikke skulle genoptage møderne. - I sin tid havde vi møder kvartalvis, men de er gledet ud, for der har ikke været tilstrækkeligt behov, forklarer Tøger Kyvsgaard, der sammen med de to andre stabschefer har stået for møderne. - Der skal være konkrete og nødvendige anledninger til at mødes, og en sådan anledning har vi snart, når Undervisningsministeriets program for forsøgs- og udviklingsprojekter kommer. Så vil jeg indkalde konsulenterne til et møde, siger han. Vibeke Jeppesen finder kontakten til staben meget vigtig. - Tøger Kyvsgaard sidder med den overordnede viden på vores område, og han informerer ofte inspektørerne, men det når ikke altid ned i systemet. Vi har en motiverende rolle i forhold til vores kolleger - det har vi brugt mange kræfter på i forhold til Reform Derfor er det vigtigt, at vi er velinformerede fra starten, når der sker noget nyt, siger hun. 5

6 FUL-konsulenternes opgaver Selv om opgaverne kan variere fra område til område, ser konsulenternes arbejdsopgaver sådan ud. Sparringspartner for uddannelsesleder ved alle udviklingsopgaver Medvirker aktivt ved udarbejdelse af områdeplaner Kortlægning og synliggørelse af kvalifikationer og kvalifikationsbehov Initiativer til medarbejderudvikling ud fra behovsanalyse efter medarbejdersamtaler Deltager i skolens tværgående projekter Medvirker ved gennemførelse af Elevplan og kvalitetsmålinger (ESEV) Understøtter udvikling af lokale undervisningsplaner Intern proceskonsulent Medvirker ved udvikling af nye uddannelsestilbud og forsøg med samarbejde/undervisning Deltager i LSU-møder som referent Deltager i skolens centrale FUL-udvalg under Centralt Samarbejdsudvalg FUL-konsulenten har også ansvaret for at vedligeholde og udbygge kommunikationen inden for det lokale område, internt mellem stab 1 og stab 2 og eksternt mellem skolen og dens interessenter. 6 FUL er en KTS-opfindelse FUL-konsulenterne blev skabt på Københavns Tekniske Skole i slutningen af firserne af skolens nuværende vicedirektør. Han savnede systematisk kompetenceudvikling Af Pernille Dehn I slutningen af firserne afleverede medarbejderne på KTS deres kursusønsker til inspektørerne. Når han havde kigget dem igennem, delte han kurser ud på må og få. Nogle medarbejdere havde mange ønsker, andre havde slet ingen. - De sidste var måske dem, der i virkeligheden havde det største behov for efteruddannelse, siger vicedirektør Flemming Brandt, der dengang var afdelingsforstander på Rebslagervej. Kort sagt fandtes systematisk kompetenceudvikling ikke på KTS, og det, mente Flemming Brandt, måtte laves om. Kompetenceudvikling defineres Sammen med en kollega forsøgte han at lave en database med medarbejdernes kvalifikationer. Tanken var, at hvis de fandt frem til uddannelsesbehovet hos den enkelte, ville de på samme tid kende skolens samlede uddannelsesbehov. - Men vi indså hurtigt, at vi ikke kunne klare opgaven alene. I stedet dannede jeg et kursusudvalg med tillidsfolkene og inspektøren. Efterhånden gik det op for os, at det er fint nok med kurser, men at kompetenceudvikling også kan være at deltage i projekter, udvikle undervisningsmaterialer eller oplære en kollega. Derfor betød FUL i starten Forsøg, Udvikling og Læreruddannelse, fortæller Flemming Brandt. En at snakke med En af konsulenternes opgaver var at få afdækket gode ideer hos kollegerne. - Ikke alle lærere er lige gode til at skrive deres ideer ned, så vi havde brug for nogle folk, man kunne snakke med, når man fik en idé. Hvis det samtidig kunne være en stabsmedarbejder, der var med til at finde ud af, hvem der skulle deltage i hvad, ville det være godt, siger Flemming Brandt. Skolen manglede dog stadig at kende uddannelsesbehovet hos medarbejderne, men det blev der taget fat i med indførelsen af MUS-samtalerne. Læreruddannelse blev til Læring De administrative medarbejdere kom hurtigt på banen. De følte sig lidt forbigåede, da man havde kaldt den nye funktion for Forsøg, Udvikling og Læreruddannelse. Derfor blev konsulenternes titel ændret til Forsøg, Udvikling og Læring, og der blev oprettet FULudvalg på afdelingerne. - Meningen var, at de nye udvalg skulle se på afdelingens kompetencer, udviklings- og uddannelsesbehov, siger Flemming Brandt. Sådan er det stadig, og i dag skrives kompetenceplanerne i alle afdelingers områdeplaner. FUL-konsulenterne er i dag en stabsmedarbejder til inspektøren. - Inspektørens arbejde er jo blandt andet at sikre, at de menneskelige ressourcer bliver vedligeholdt. Det kan han eller hun blandt andet få hjælp til af sine FULkonsulenter, siger Flemming Brandt. Vibeke Jeppesen (t.v.) har været FUL-konsulent i Julius Thomsens Gade siden 2001, hvor hun fik en uddannelse som reformkonsulent hos DEL i forbindelse med Reform Hun er derudover uddannelses- og erhvervsvejleder. Claus Bojsen Pedersen har været FUL-konsulent samme sted siden Han underviser også i maskinbetjening og kvalitetskontrol i offset på uddannelsen til grafisk trykker. Bjarne Lottrup (t.h.) har været FUL-konsulent på Rebslagervej siden Han underviser også malerne i it og arbejdsmiljø og er praktikvejleder. Boe Larsen har været FUL-konsulent på samme afdeling siden Han underviser i matematik og maskinkonstruktion på teknisk designer-uddannelsen. Peter Steen Nerenst er Rebslagervejs tredje FULkonsulent. Både Bjarne Lottrup og Boe Larsen har netop genansøgt som FUL-konsulenter.

7 Lederne skal også lære at arbejde i team Fra januar har lærerne på Tæbyvej skullet vænne sig til den nye teamstruktur, men lederne skal også finde sig til rette i deres nye roller Af Pernille Dehn, foto: Ole Rømer Tæbyvejs lærere har siden årsskiftet arbejdet i teams med den fælles forberedelse. Strukturen i de fire etablerede lærerteam er enkel - de består af et antal lærere og en teamkoordinator. Koordinatoren har ikke særlige beføjelser, men er en slags bindeled mellem teamet og lederne. Så hvor lærerne har en helt flad struktur, er der to ledelseslag i lederteamet. Det består af administrationsleder Bodil Lyhne-Hansen, uddannelseslederne Bo Jürgensen og Henrik Dahlgreen og deres chef, inspektør Ole Rømer. - Der er ting, som ikke sættes ud af kraft i et lederteam. I sidste ende bestemmer chefen, så det er ikke ligeværdigt. Derfor er vi nødt til at definere nogle spilleregler for vores team, forklarer Ole Rømer. Delegering Lederteamet har brugt tid på at snakke delegering, en vanskelig disciplin. - I sin værste udgave kan delegering jo udvikle sig til, at man blot smider opgaver videre til en anden. I sin bedste er det en organisk arbejdsform, siger Bo Jürgensen. Kernen i lærerteamarbejdet er den fælles forberedelse, men der er mulighed for, at teamene i forskellige tempi kan påtage sig flere opgaver, for eksempel sørge for vikardækning, skemalægning, udvikling af undervisningsmaterialer eller materialeindkøb. - Det kræver, at der er åbenhed for at delegere opgaver ud, og at kompetencen følger med opgaven, siger Bo Jürgensen, Seks spilleregler De fire ledere brugte sidst i marts to dage i et sommerhus i Gilleleje sammen med personaleudviklingschef Anders la Cour. Her nåede de blandt andet frem til seks spilleregler for lederteamet (se boks). - Det er muligvis banale regler, men vi har brug for dem, siger Ole Rømer. Bo Jürgensen er for eksempel varm fortaler for den sidste regel. - Det er vigtigt, at eksperimenter er tilladte. På en skole og i et samfund, der hele tiden skifter, skal der være rum til eksperimenter, siger han. Helikopterperspektiv Den interne kommunikation i lederteamet kan også nemt glippe i Seks spilleregler opgaver kan løses forskelligt, men altid til tiden alle aftaler overholdes og følges op vi informerer altid hinanden kompetence og ansvar følges ad ingen intern konkurrence fokus på udvikling en dagligdag, hvor lederne ofte går fra det ene praktiske problem til det næste. Her kan et seminar være en stor hjælp. - Jeg tror, det vil tage flere år, før teamorganiseringen er helt indarbejdet. Det er en proces, hvor man i hvert fald halvårligt er nødt til at gå i helikopterperspektiv og se på, hvordan det går lige nu, siger Bo Jürgensen. Nu skal lederne i gang med at få teamene tænkt ind i den daglige organisering på afdelingen. - Teamene skal ind som selvstændige enheder i organisationen. Det har betydning for eksempelvis kommandoveje og lærermøder, siger Henrik Dahlgreen. Walk and talk. Uddannelsesleder Henrik Dahlgreen og administrativ leder Bodil Lyhne-Hansen på taletur i klitterne ved Udsholt Strand

8 Nybagt svend med bronze På Tæbyvej var de klædt festligt på til svendeprøveafslutning. Ude vejrede Dannebrog, mens de nybagte svende, mestre, familier og venner kunne opleve de mange svendestykker, som de seneste par uger havde taget form i værkstederne Af Marousca Helqvist Igen var møbelsnedker Jonas Søndergaard Nielsen blandt de bedste. Udover at være indehaveren af titlen som Danmarksmester og nordisk mester i møbelsnedkeri, kan den talentfulde møbelsnedker nu også smykke sig med en bronzemedalje for sit svendestykke. Jonas, der i dagens anledning havde lagt arbejdstøjet til side og var stilfuldt klædt i mørkt jakkesæt og lyserød skjorte, gik rastløst rundt om sit serviceskab, mens han tørrede sved af hænderne. Det var dog uden stress, mens der blev arbejdet med svendeprøven, fortæller Jonas. - Alle på værkstedet har arbejdet stille og roligt og uden stress. Det har givet tid til at give et lille nap med, hvis der var en, der opdagede en fejl. Og når vi først er i gang med selve håndværket, er den første del af svendeprøven jo bestået. Silkeblød overflade og fine detaljer Inden møbelsnedkereleverne kan gå i gang med den praktiske prøve, skal tegning og teori bestås. Til teoridelen får eleverne udleveret en mappe med tegninger og teorispørgsmål. De arbejdstegninger, der ligger i mappen, er dem, der skal arbejdes efter i den praktiske del af svendeprøven, som er enten et serviceskab eller en skrivepult. Det er tilladt at ændre på arbejdstegningerne ved for eksempel at lave om på designet. Derefter er man bundet af de nye tegninger. Det er lidt ærgerligt, hvis man får en god idé undervejs i forløbet, fortæller Jonas, der er glad for, at han fik opgaven med et serviceskab. Han trækker vejret dybt og ser på uret. Nu er der en halv time til den højtidelige del af dagen, hvor svendebreve og karakterer bliver overrakt. Jonas kører sin hånd hen over sit serviceskab, mens han fortæller, at det er blevet pudset og lakeret ti gange. Resultatet er en silkeblød overflade. Snedkermester Niels Roth kommer forbi og undersøger Jonas svendestykke med en anerkendende mine. Han åbner lågerne, vender skufferne og studerer samlingerne og ser fornøjet ud, da Jonas viser, at skufferne kan vendes om og stadig passe i den liste, skuffen glider i. Det beroliger nu ikke Jonas, der i sit stille sind håber på en medalje. Jonas Søndergaard Nielsen med sit strålende svendestykke Masser af vitaminer Så bliver klokken endelig 13, og de forventningsfulde svende kan tage plads på stolerækkerne foran talerstolen. Formand for Det Lokale Uddannelsesudvalg Per Ove Christensen går på talerstolen og ønsker de nybagte svende tillykke

9 Fra Japan til Danmark Da Satsuki Nudeshima kom til Danmark for fem år siden, skulle hun besøge en ven. Her blev hun så imponeret over dansk design og arkitektur, at hun fik lyst til at blive. I første omgang var det design generelt, men interessen samlede sig hurtigt om møbler. - Jeg er nemlig bedre til at bruge mine hænder end til at sidde stille ved et tegnebord. Og da jeg hørte om uddannelsen på Københavns Tekniske Skole, vidste jeg, at det var det, jeg ville. Jeg fik lært dansk, og så søgte jeg opholdstilladelse, da jeg fik ja til at starte på grundforløbet. Satsuki Nudeshima fortæller, at hun nyder at være i Danmark og gerne vil blive, hvis myndighederne giver lov. Umiddelbart inden svendeprøven var Satsuki Nudeshima ved at blive udvist. Hun klagede og fik lidt mere tid til svendeprøven, som hun bestod med bronze. - Jeg er helt vild glad og stolt over min bronzemedalje, og håber jeg kan blive i Danmark mindst til medaljeoverrækkelsen den 9. maj. med resultaterne og opfordrer dem til at være værdige repræsentanter for deres fag. Fra Preben Tang, afgående sekretær i Dansk Byggeri, lyder ordene blandt andet, at de som svende skal tage hånd om de lærlinge, de nu skal arbejde sammen. - På den måde bliver de lige så gode som jer. Preben Tang slutter sin tale med at minde om, at Danmark er et sted, hvor vi uddanner dygtige snedkere - Det skal vi blive ved med, og I har grund til at være stolte. Snedkersvend Jørgen Riisager Christensen har stor ros til de nye svende. - I er to gode hold med masser af vitaminer, det viser jeres svendestykker, tillykke med det. Jeg kan se, I har mere end tre arme uden tommelfingre, og jeg er sikker på, at I tør køre i overhalingsbanen, og man skal vove for at opnå noget. En efter en bliver de nye svende kaldt op for at få deres svendebrev. Jonas vender tilbage til sin plads med en bronzemedalje. - Det er helt uvirkeligt, siger han. Den gyldne høvl Derefter bliver årets gyldne høvl overrakt til bygningssnedker Allan Østergaard og møbelsnedker Klaus Andreas Pedersen. Den gyldne høvl gives til en eller flere, der har gjort noget særligt for den gode atmosfære på holdet og altid har været parat til at give en hjælpende hånd. Uddannelsesleder Bo Jürgensen slutter talerrækken af med at takke alle, elever, lærere, mestre og familier. - De har jo alle en andel i, at I har nået et flot resultat, og undervejs har I fyldt værkstederne med gode vibrationer og entusiasme. Derefter har Bo Jürgensen en trist meddelelse. Den afholdte maskinsnedker René Jørgensen er fundet død om morgenen, og Bo Jürgensen beder om et minuts stilhed til minde om René. Efter mindestunden bliver der budt på lidt mad og drikke, og så er det tid til fællesfoto. Med godkendt svendestykke fik Jonas tid til at søge et rejselegat, og hvis det lykkes, kan Jonas få sin drøm til at gå i opfyldelse om at rejse ud i verden og dygtiggøre sig som møbeldesigner. 9

10 Vvs-ere danser break Et samarbejde mellem Folkesundhed København og KTS afdeling på Rebslagervej skal få eleverne til at bevæge sig mere Af Pernille Dehn Puha, prrrhhh, av, lyder det fra en flok drenge, der sidder i en cirkel på gulvet. Det er onsdag morgen i en gymnastiksal i Nordvest, og drengene forsøger med hænderne at nå deres egne fødder for enden af de strakte ben. - Så skal vi lære at lave six step, seks grundlæggende trin i breakdance. Og vi spiller ikke 50 cent, men nogle 80 er breakbeats, råber træneren opmuntrende inde fra hættetrøjen. Han hedder Mark Mouritzen og er mest vant til at undervise børn. I dag har han for anden gang ansvaret for en flok vvs-ere fra grundforløbet på Rebslagervej. De har siden august deltaget i et idrætsprojekt, et samarbejde mellem Folkesundhed København og KTS afdeling på Rebslagervej. - De har helt klart potentiale, lyder trænerens dom, - men de er ret stive i det. Her skal de være mere løse og bevægelige, og det er lidt svært for dem. Mangler idrætskultur Et af formålene med samarbejdet er at få idræt udbudt som valgfag på de tekniske skoler, et andet er at få drengene til at interessere sig for idræt. - Firkantet sagt er de unge lidt for tykke og lidt for dovne. De ryger for meget og bevæger sig for lidt, forklarer drengenes lærer fra KTS, Roland Nesgaard. - Og mange af drengene med anden etnisk baggrund har ikke en idrætskultur. De kender ikke foreningskulturen og melder sig ikke ind i foreninger. Hvis vi kan give bare en eller to af drengene mod på at begynde på en eller anden idrætsform, har vi nået et mål, men vi forventer ikke en revolution, siger han. Bidt af break Bagest i lokalet sidder en flok og kigger på deres klassekammerater, som kæmper med freezes, breaks og six steps på gulvet. - Mange har dårlig ryg og dårlige Emil Gundman laver en skulderfreeze efte end en times undervisning knæ, og det gør selvfølgelig ekstra ondt, hvis man ikke gider, forklarer Roland Nesgaard med et skævt smil. 17årige Ervin Mahmutovic ville gerne have været med på gulvet i dag. To uger tidligere prøvede han breakdance for første gang. - Jeg tog direkte hjem bagefter og fandt en masse hjemmesider om breakdance. Jeg lærte mig selv nogle flere ting, end Mark havde vist os, og jeg vil begynde til træning, når der starter nye hold, siger Ervin, der desværre forvred sit knæ under stilladsopbygning i under- 10 Breakdancelærer Mark Mouritzen (t.v.) og vvselev Emil Gundman (t.h.) hjælper instruktør fra Folkesundhed København, Jakob Lindholm Bertelsen, med at få styr på en af de svære øvelser Idrætsprojektet for vvs erne startede i august 2005 som et samarbejde mellem KTS Rebslagervej og Folkesundhed København. To idrætsstuderende fra Københavns Universitet er tilknyttet projektet som instruktører og tovholdere. De fungerer også som inspiratorer, og fortæller vvs-drengene om sund kost. Drengene prøver forskellige idrætsformer, blandt andet speed-skating, ishockey, fitness-træning, spinning og australsk fodbold.

11 Sundhed i fokus på tekniske skoler Kommunikationsmedarbejder fra Folkesundhed København Andrea Collen skriver om erfaringerne fra samarbejdet med Rebslagervej om elevernes sundhed, fastholdelse og trivsel r mindre visningen på grundforløbet. Han har svært ved at forklare, hvad der er så fedt ved breakdance. - Jeg ved det faktisk ikke. Jeg kan slet ikke danse, men når man prøver det jeg får bare lyst til selv at danse videre, det er svært at forklare, siger han. Ervin synes, det kunne være fint at få idræt som valgfag på skolen. - Det kan godt blive lidt kedeligt hele tiden at lave rør, siger han. Mærkelige ting Vvs-drengene har siden august stiftet bekendtskab med mange forskellige idrætsformer, for eksempel taekwondo, speedskating, ishockey og fitness-træning. Næste gang skal de spille australsk fodbold. En af de mange drenge, der hellere bare ville spille fodbold eller basket, er 17årige Emil Gundman. - Vi har lavet sådan nogle mærkelige ting. Det er slet ikke mig. Jeg ville hellere være på skolen og lave noget af det, jeg mangler. Jeg synes, det er kedeligt, siger Emil, der alligevel deltager flittigt ude på gulvet. Som afslutning på dagens undervisning danner drengene en rundkreds og klapper i takt til musikken. En efter en danser de ind i midten og viser lidt af det, de har lært. En slår vejrmøller, en anden står på en hånd, en tredje laver et skulderfreeze, og læreren viser en smagsprøve på sit imponerende repertoire efterfulgt af råb og klapsalver. Om to uger står den på kontant kontaktsport, når skoleskemaet byder på australsk fodbold. Af Andrea Collen Da Folkesundhed København i 2003 kontaktede Københavns Tekniske Skole på Rebslagervej for at invitere til et samarbejde om sundhedsvejledning til eleverne, ramte Folkesundhed et behov, som skolens ledelse på det tidspunkt ikke selv var klar over, at den havde. - Flere af vores elever har sociale problemer, som vi ikke selv kan tackle, og henvendelsen åbnede vores øjne for, hvor vigtigt det er at samarbejde med Københavns Kommune om at få sat fokus på elevernes behov, hvis vi skal undgå, at de falder fra undervejs i deres uddannelsesforløb. Tilbuddet om Du bestemmer samtaler med en sundhedsvejleder har vist sig at være en metode, der hjælper eleverne med at komme igennem uddannelsen, fordi der her blandt andet arbejdes med at styrke deres selvværd, evne til at håndtere tilværelsen og sætte mål for sig selv, siger uddannelsesleder Morten Bruhn. Tilfører skolen ressourcer Samtalerne er efter hans mening et godt tilbud, der har tilført skolen flere ressourcer, end den selv har lagt i det, også selvom samtalerne foregår inden for undervisningstiden. Samarbejdet fungerer ikke mindst godt, fordi projektlederen fra Folkesundhed København selv laver aftalerne direkte med lærerne. Et af de områder, der fra starten valgte at tage tilbuddet til sig, er grundforløbet for elektrikere. Her er det lærernes holdning, at alt, som kan hjælpe eleverne, også er en hjælp for undervisningen. Derfor har de indgået en aftale med Folkesundhed København om, at en sundhedsvejleder kommer ud og fortæller om tilbuddet, hver gang et nyt hold starter. Og der er altid nogen, der melder sig til et samtaleforløb. Samtaler letter Som lærer har Hans Rørvig konstateret en positiv effekt af samtalerne på elevernes trivsel og motivation. - Eleverne får løsnet op for nogle af deres problemer, og de virker lidt gladere og går til opgaverne med ekstra energi, bemærker han og peger på, at sundhedssamtalerne også har været en støtte for eleverne, når de har skullet ud og søge en læreplads. - Selv om vi har sat dem ind i, hvordan man søger en læreplads, så skal de puffes ud i at spørge en fremmed mester, om de kan komme i arbejde hos ham. Her har det virket godt, at de også har kunnet få en snak med sundhedsvejlederen om det. Sundhedsvejlederen kan være med til at slå fast, at det ikke er dem, der er noget galt med, hvis de får et nej. Flere tiltag i gang De positive erfaringer med samarbejdet med Folkesundhed København har skabt grundlag for yderligere tiltag på skolen. Blandt andet har man taget emnet rusmidler op på et lærermøde og har også taget initiativ til at styrke vvs-elevernes sammenhold og fysiske form ved at sætte idræt på skoleskemaet en gang om ugen. Folkesundhed København tilbyder: Du bestemmer - samtaleforløb over 6-8 uger med tre individuelle samtaler á en time med en sundhedsvejleder og tre samtaler i grupper med maksimalt seks elever. Samtalerne foregår i skoletiden, og eleverne får ikke registreret fravær for at deltage. Tilbuddet er gratis for skolerne. Få mere information hos Bodil Jensen på telefon Eller Øvrige tilbud: Gratis oplæg og dialog om rusmidler i klassen over to lektioner ved unge rusmiddelguider. Gratis oplæg og dialog om røg i klassen over to lektioner ved unge røgguider. Der er også mulighed for at lave et rygestopkursus for klassen og/eller lærerne. Kurset forløber med fem møder á to timer over seks uger. Bestil et besøg på telefon / Eller på kk.dk Fra den 1. maj tilbydes også gratis oplæg og dialog om seksualitet, HIV og Aids ved foreningen Sex og Samfunds konsulenter. 11 Bestil et besøg på telefon

12 Forfatterspire og htx-elev En lille spinkel pige med store brune øjne fortæller intenst om sine skriverier. Tre bøger er klar på papir, og en fjerde er undervejs til eleverne selv at opfinde og udvikle ideer. For eksempel har vi haft et projekt, hvor vi skulle opfinde et hjælpemiddel til handicappede, og her var det kun fantasien, der satte grænser. Fatima AlZahra a Alatraktchi vil være med til at skabe større respekt og tolerance mellem de forskellige grupper. 12 Af Marousca Helqvist Fatima AlZahra a Alatraktchi er 16 år og går i 1.g på htx på Sukkertoppen. Hendes far er fra Irak, og moderen er fra Libanon, så vi er jo en multifamilie, konstaterer Fatima. Selvom gymnasiet tager meget af hendes tid, er det svært at lade være med at skrive. Forhåbentlig bliver det udgivet en dag, siger Fatima, og tilføjer - jeg elsker jo at fortælle historier. Den første bog, Da Fabian blev gul, er en børnebog, som Fatima blev færdig med, da hun var 13 år. Bogen handler om en mand, der skal rejse rundt til syv forskellige lande og klare syv forskellige opgaver for at få sin oprindelige identitet tilbage igen. Historien skrev Fatima oprindelig i en kort version som otteårig, hvor hun sendte den ind til en konkurrence. Herfra lød meldingen, at den var skrevet af en forfatterspire. Religionskritik, digte og politisk fiktion Islam på den amerikanske måde, skrev Fatima, da hun var år. Bogen handler om de tre vigtigste religioner, islam, kristendom og jødedommen, som efter den unge forfatters opfattelse burde leve sammen på et fælles grundlag, uden at nogen skal tie med deres synspunkter, men snarere forstå hinanden. Fatima er derudover nået halvvejs med en digtsamling, der satser på samfundskritik og politisk sarkasme. Da 3. verdenskrig brød ud er titlen på den fjerde bog, der er en samfunds- og ungdomskritisk fiktion, der til dels rækker tilbage til 1. verdenskrig og til dels følger en niende klasses elever og deres indbyrdes stridigheder. Begivenhederne flettes sammen, da den 3. verdenskrig bryder ud. Bogen skildrer ungdommens problemer og sætter denne verden i perspektiv til det konfliktfyldte politiske univers. Ønskejobbet Efter htx vil Fatima læse videre på Danmarks Tekniske Universitet for at blive ingeniør med speciale i kemisk kernefysik. Et arbejdsfelt, der er specielt spændende, siger Fatima med tindrende øjne. Fatima er klar over, at det kræver et højt karaktergennemsnit for at opnå ønskejobbet en dag ude i fremtiden, og hun vil gerne bevare det samme gennemsnit på 10,8, som hun havde i folkeskolen. - Derfor har jeg valgt htx, her kan man nemlig tænke og arbejde videre selvstændigt med de opgaver, vi får af lærerne. Opgaverne kan samtidig være projekter, som jeg synes er spændende og lærerige. Det bedste ved htx er, at vi får lov til at lave tværfaglige projekter med frie rammer, hvor det er op Skolen bør realisere drømme I den humanistiske del af undervisningen på htx arbejder eleverne foruden det naturvidenskabelige med tværfaglige projekter, fortæller Fatima - Lige nu arbejder jeg sammen med en gruppe om et kaos-projekt, der tager udgangspunkt i de kaossituationer, der opstår ved naturkatastrofer, sygdomme eller kultursammenstød. Vores opgave er at lave kampagner for pengeindsamling til folk i nød eller kampagner for nedbrydning af fjendebilleder. Fatima og hendes gruppe håber på, at deres projekt bliver så godt, at de i klassen vil stemme på det som det bedste. - Det fineste er, at der bliver stemt om det bedste projekt, som vil få skolens støtte til realisering. Jeg synes, det bedste, en skole kan gøre, er at føre elevernes drømme ud i det virkelige liv. Det giver optimisme og energi til de unges engagement, især hvis man brænder for en ide, men er hæmmet i at få lavet den alene. Arbejder for respekt og tolerance Med fokus på forskelligheder har den unge forfatterspire valgt at arbejde med skabelsen af større respekt og tolerance mellem de forskellige grupper og definere grænsen mellem frihed og kaos. - I en globaliseret verden, hvor vidt forskellige kulturer og samfund har fri adgang til hinanden, er sammenstød en selvfølge. Det vigtigste er at skabe noget positivt ud af konfliktsituationerne og derved bidrage til udviklingen for forståelse og dialog. Indimellem lektier og skriveriet er der altid plads til at læse både romaner og historisk og naturvidenskabelig litteratur, slutter Fatima.

13 Deres udsendte bag gitter. På bænken ses holdkammeraterne Flemming Brandt og Claus Arnel Søren Olesen fra Rebslagervej, der var med til at sikre et af KTS-holdene en flot 2. plads i eftermiddagens pulje for øvede I skyer af is og tåger af sur sved Deres reporter i marken bringer et førstehåndsindtryk fra årets firmaturnering i ishockey Af Pernille Dehn En gennemtrængende stank af gammel sved og sure sokker krydrer den fugtige luft i omklædningsrummet og slår imod én som en mur. Næsten på samme måde som den varme luft, når man stiger af flyet sydpå. Oplevelsen er dog på ingen måde at sammenligne med det velbehag, man føler, når man står på toppen af flyets trappe i en eksotisk lufthavn. Men eksotisk er det da, bevares. På knagerne hænger en række røde sække, en for hver spiller. Det viser sig, at hele sækkens indhold, stadig klamt, ja nærmest vådt, skal fordeles på min krop. Et virvar af velcrobånd, alverdens armeringer, knæ-, albue-, skulderbeskyttere. Og en skridtbeskytter, som jeg dog efterlader til mere værdigt trængende. Jeg tager en dyb indånding, begynder at vikle mig ind i udstyret og forsøger herefter at trække vejret så lidt som muligt resten af formiddagen. Modstanderne snyder Således tilført cirka en meter i diameter vakler jeg på stive ben og med begyndende mangel på ilttilførsel mod isen. Blodcirkulationen i arme og ben er yderligere besværet af de cirka fire meter tape, som træner Theis Rasmussen har viklet om diverse beskyttelsesremedier. De skulle jo nødig glide ned undervejs. Ikke øvede, står der i programmet for formiddagens ishockeykampe for firmaer i Rødovre Skøjtearena. Hvorfor mon dagens første modstandere fra Toms chokolade alle er mødt op med eget udstyr, skøjter og stave? Ikke særlig nybegynderagtigt, hvis de spørger mig. Det gør de nu ikke; de flyver bare forbi ude på isen med 400 km i timen, vender, drejer, kører baglæns, sidelæns og bremser med store skyer af is foran sig. Uha da, tænker jeg. Opvarmning Tiden er kommet, hvor minder og evner fra det frosne gadekær i Tilst i midten af 70 erne skal genopfriskes. De første ture frem og tilbage langs banden går fremragende. Farten er oppe på 1 km i timen, og holdkammeraterne fungerer fint som bremse. Så længe jeg undgår for snævre sving, lykkes det rent faktisk også at ændre retning. Værre står det til med spillet. Staven duer hverken som ekstra støtte eller til at ramme pucken med. Og når der endelig kommer en puck forbi, kører den fra mig. Jeg starter på bænken, men bliver skiftet ind under første kamp. Lettere forvirret tilbringer jeg tre, fire minutter på isen. Når alle de andre kører ned i den ene ende, forsøger jeg at følge efter, men når jeg når ned til dem, kører de tilbage til den ende, jeg lige kom fra. Tilbage på bænken har træner Theis lagt en ny taktik. Ny taktik prøves af Under næste kamp mod Villums Byg løber jeg direkte op til modstanderens målmand. - Hvad så, har du travlt, spørger jeg ham og vifter lidt med øjenvipperne bag gitteret på hjelmen. - Mon ikke vi skulle have en lille fadøl efter pausen, spørger jeg, mens jeg læner mig forførende op ad målet. Han stirrer lidt forvirret ud bag det pansrede visir på målmandshjelmen. - Hva faen, sender de nu en fisker op til mig, spørger han, men nu går det vist op for ham, at der inde bag den ekstra meter udstyr befinder sig et væsen af hunkøn. - Vi ka sgu godt nappe en øl du, he he, lyder det nu, inden han bliver stærkt optaget af at parere en af mine holdkammeraters skud. Skumbananerne virker Således afvist forsøger jeg i stedet med en af linjedommerne, der hurtigt gør mig opmærksom på, at kampdommeren står i midten, måler halvanden meter i højden og er cirka ni år gammel. - Hvis jeg nu finder en pose slik, mon ikke du kunne hjælpe vores hold lidt? Smide nogle af de andre i boksen, for eksempel. - Jeg skal se, hvad jeg kan gøre, lyder det professionelt fra den yderst kompetente dommer, der naturligvis indkasserer en pose skumbananer for en modstanders tur i boksen kort tid derefter. Bestikkelsen er dog forgæves. Vi taber vores tre kampe og ender med at skulle spille om femte- og sjettepladsen blandt de seks deltagende hold. Her tager KTS 1 voldsom revanche og vinder med det flotte resultat 4-1 over Stark Byg. En bedre skæbne fik KTS to øvede hold. Rebslagervejs hold ender på 2. plads og Tæbyvej på 4. pladsen i de øvedes pulje om eftermiddagen. 13

14 Om sinksamlingens betydning rapport fra et feltarbejde En af mine første dage som snedkerelev på KTS sagde en lærer polemisk: lad os se dine sinksamlinger. Jeg anede ikke, hvad det var, men jeg skulle snart finde ud af, at det at skære sinker er en grundlæggende færdighed på snedkergrundforløbet Af Ph.D. stipendiat Marianne Søgaard Sørensen At være fremmed. At være eller gøre sig fremmed i en social praksis er et klassisk trick brugt af antropologer og etnologer til at afsløre samme praksis sammenhænge og selvfølgeligheder. For at forstå faglighedens indhold og for at forstå, hvordan erhvervsskolelærerne skaber faglighed for deres elever, valgte jeg derfor i januar i år at sætte mig selv i en for mig helt ny og fremmed rolle; nemlig som elev på et snedkergrundforløb på teknisk skole. Dels har jeg aldrig overvejet muligheden af at tage en praktisk erhvervsuddannelse, dels har jeg aldrig arbejdet med træ som materiale endsige brugt ret meget andet værktøj end en hammer og en skruetrækker i ny og næ. Zu schneiten og to join En anden af antropologens arbejdsmetoder er at bruge sproget som analyseredskab: Hvilke symbolske betydninger ligger der i ordene og hvilke forståelser åbner disse for. Det danske ord snedker kommer for eksempel af det tyske schneiden altså at skære noget, mens den engelske betegnelse for snedker er joiner altså en, der sætter noget sammen. At være i stand til at skære materialet til og sætte det sammen til et færdigt produkt, så det ikke falder fra hinanden (som min første sinksamling gjorde), er grundlæggende, ja essentielle færdigheder i snedkerhåndværket. Higen efter præcision Det er også disse færdigheder, der er nødvendige for at lave den perfekte sinksamling. Og eksemplerne fra min feltdagbog på, hvordan sinken indgår i fagligheden, er mange: På grundforløbet øver eleverne sig i at skære sinker, og deres fremtrædende plads bliver snart en indforståethed. En dag er en af eleverne netop færdig med en arbejdsopgave og kikker sig omkring: Ja, nu har jeg faktisk ikke lige noget at lave siger hun, hvorefter hendes kammerat straks siger nærmest til sig selv: Nåh hvad, man kan jo altid skære et par sinker. Lærernes begrundelse for at øve netop denne disciplin er, at man her lærer både håndelag og præcision samt rumlig fornemmelse. Ved det faglige udvalgs bedømmelse af de færdige produkter bliver der lagt stor vægt på valg af samlinger og ikke mindst deres udførelse. Da en lille gruppe møbelsnedkere fra et hovedforløb viser mig deres værktøjskasser, hvori der blandt andet er nogle meget tynde stemmejern, fortæller de mig begejstret om sinker og andre former for samlinger; jo finere og tyndere man kan lave dem jo bedre, ikke fordi samlingen bliver stærkere, når sinkerne bliver tyndere, men snarere fordi man kæmper med og overvinder sig selv i en higen efter en stadig større præcision. 14 Marianne Søgaard Sørensen er i gang med et Ph.D.-projekt om faglighed i erhvervsuddannelserne, som til dels foregår på Tæbyvej. Du kan kontakte Marianne på Læs Marianne Søgaard Sørensens første artikel om sit arbejde i Indtryk nr. 16. Du finder bladet på Sinkens disciplinering Efter at jeg har gået på grundforløbet en måneds tid, spørger en lærer mig, om jeg nu er i stand til at lave en sinksamling? Jeg må med skam melde, at jeg har koncentreret mig om at lave min taburet, hvor der bruges andre samlinger. Hans reaktion er prompte: Du er nødt til at lave en sinksamling! siger han, du er nødt til at få det nederlag for helt at forstå, hvad

15 det er at være snedkerelev! Den disciplinering, som møbelsnedkerne på hovedforløbet gav udtryk for, bliver her næsten til underkastelse. For at forstå og at lære et håndværk til bunds er man nødt til at have en ydmyghed over for det. En ydmyghed der for eksempel opnås ved at opleve det nederlag, det er ikke at mestre fagets færdigheder. Først derefter kan man som møbelsnedkerne arbejde målrettet på at overvinde både materialet og sig selv. Sinkens læringspotentiale Som etnolog er jeg blevet optaget af den symbolske værdi sinksamlingen repræsenterer. En værdi der ikke mindst kommer til udtryk i den måde, hvorpå sinken indgår i omtalen og konstruktionen af fagligheden. I reform 2000 er der lagt stor vægt på elevernes refleksion over egen læreproces. Set fra et læringsperspektiv bliver det derfor interessant at spørge, hvordan eleverne opfatter denne specifikke indførelse/disciplinering i snedkerfagligheden. Fra værkstedssnakken med mine holdkammerater har jeg et par eksempler. Ligesom regnvejr Hans, der har arbejdet i en tømrer/snedkervirksomhed som ufaglært, men nu er begyndt på uddannelsen, siger en dag til mig: Nu er jeg godt nok træt af de der sinksamlinger, vi kommer jo aldrig videre. Og prøv lige at spørge, hvor mange sinker jeg skal lave i hånden hjemme i firmaet! - underforstået: Ikke en eneste. Jeg spørger Lennart, der står ved siden af, om han også er træt af sinksamlinger: Træt, svarer han, hvordan mener du, træt? Det er ligesom folk, der er træt af regnvejr vejret er noget, der er der, man må bare klæde sig på efter det, siger han og arbejder videre. Dagen efter ser jeg Christians sinksamlinger, der for mig ser perfekte ud: Hold da op, hvor er du god, siger jeg misundeligt. God, svarer han, kom igen, når jeg har lavet 200, så er jeg måske blevet god. Tre holdninger Lennart, Hans og Christian repræsenterer tre forskellige måder at forholde sig til og reflektere over skolens faglighed på: Lennart påtager sig disciplineringen som et naturfænomen, man ikke kan argumentere for eller imod. Hvis han vil være snedker, så skal han kunne lave en perfekt sinksamling, derfor arbejder han støt og roligt uden for megen diskussion eller for den sags skyld refleksion. Hans forholder skolens faglighed til den faglighed, han møder i sit firma, og som for ham er det direkte mål med uddannelsen; nemlig at få et faglært arbejde og dermed en bedre løn og en sikrere position i det firma, hvor han hidtil har arbejdet som ufaglært. I den sammenhæng er det svært at se sinksamlingernes relevans. De kommer til at repræsentere en forældet faglighed, der ikke er plads til i en nutidig produktionsvirksomhed. Faktisk er det kun Christian, der køber skolens dagsorden; Perfektioneringen i nogle forholdsvis enkle, men for faget grundlæggende færdigheder. Han er parat til at lave uendeligt mange sinker. Pointen ved perfektioneringen er nemlig, at den så at sige aldrig bliver færdig, man kan altid blive lidt bedre. Her er der måske en parallel til den kompetenceudvikling, der er et af de politiske slagord, men som på mange måder er et noget luftigt og svært håndterbart begreb. Afsluttende kunne man spørge: Har alle fag deres sinksamlinger deres faglige essens og hvad er det for eksempel for it-branchen? Hvordan opfattes den af eleverne som relevant eller forældet eller noget helt tredje? Og hvad med Christian, Hans og Lennart, bliver de i sidste ende lige gode snedkere, selvom deres refleksioner over sinkernes relevans er meget forskellige? Elevernes navne er ændrede. 15

16 En overborgmester indtager skolegården Københavns nye overborgmester har ungdomstække. Overalt under rundturen på KTS afdeling på Rebslagervej lød det hej, hvad så? fra eleverne til Ritt Bjerregaard, der utrætteligt hilste tilbage Af Pernille Dehn En diskret grå Audi rullede op foran Rebslagervej klokken 9.55 onsdag den 15. marts. Fem minutter før aftalt og i fin form indledte Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard sit besøg på KTS med at hilse på to unge tandteknikerelever, der fik sig en smøg foran indgangen. - Det er ikke sundt at ryge, sagde Ritt Bjerregaard. - Nej, men vi er også lige ved at holde op, svarede pigerne i kor. Helt tæt på. Overborgmesteren snakker med to murerelever under sit besøg på Rebslagervej. Yderst til højre er det beskæftigelsesog integrationsborgmester Jakob Hougaard 16 Fokus på ungdomsuddannelse Ritt Bjerregaard (S) havde taget sin beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) med til besøget på KTS, som direktør Mogens Nielsen havde inviteret til. Efter de indledende håndtryk forsvandt borgmestrene, inspektør Peder P. Sørensen og direktionen ind i et mødelokale, hvor de næste 45 minutter gik med især at drøfte unges muligheder og barrierer i forhold til at få en ungdomsuddannelse. Begge borgmestre havde særlig fokus på unge med anden etnisk baggrund end dansk. - Både mødet med direktionen og inspektøren og rundvisningen giver mig et indtryk af, hvad der skal De to borgmestre ville også tale med lærere. Her får de en forklaring til en af maskinerne i metalværkstedet af faglærer Poul-Erik Mather til af hjælp for, at de unge kommer i gang med en uddannelse, ikke mindst unge af en anden etnisk baggrund end dansk, sagde Ritt Bjerregaard. - Vi vil også gerne høre om praktikpladssituationen især for unge med anden etnisk baggrund end dansk, tilføjede Jakob Hougaard. Videbegærlige borgmestre Efter mødet gik turen rundt på afdelingen. Overalt i værkstederne gik de to borgmestre straks hen til de arbejdende elever for at høre, hvad de lavede. Og på vej ned ad gangene stak de uopfordret hovederne inden for i teorilokalerne og spurgte interesseret om, hvad der skete der. En tømrerelev var i gang med at lave spær, en anden lavede bindingsværk, og ham, der var i gang med et hjørneelement, svarede velvilligt på borgmestrenes spørgsmål. - Tak fordi vi måtte kigge ind, sagde Ritt Bjerregaard venligt til både elever og lærere i alle værksteder og teorilokaler. Uden for kom en stor gruppe unge gående på vej hen til kantinen. Hej og Hvad så? lød det fra dem. Ritt Bjerregaard svarede venligt tilbage. Mere samarbejde Som konkret efterspil til besøget vil kommunen og KTS se på de samarbejdsrelationer, der er mellem skolen og de omkringliggende folkeskoler, især de skoler, der har en høj andel af tosprogede. - Det er vigtigt, at man på skolerne kender til de mange alternativer, der findes til gymnasiet, så vi vil gerne være med til at etablere et mere formaliseret samarbejde mellem Københavns Tekniske Skole og skoleledere og lærere på de folkeskoler, der er i lokalområderne, sagde Jakob Hougaard, der under mødet med direktionen bad om en opgørelse over de nuværende samarbejdsrelationer. Også efteruddannelsesområdet blev berørt under mødet. Arbejdsformidlingen flytter fra 2007 sammen med kommunerne i nye jobcentre, og de to borgmestre og direktionen talte om det fremtidige samarbejde på det område. Efter godt 80 minutter på byens største erhvervsskole gik turen videre. Ifølge Ritt Bjerregaards online-kalender på bød resten af denne onsdag på en prisuddeling til Fædregruppen og et møde om integration.

17 Så fik de papir på det 12 bygnings- og tre anlægsstruktører fik torsdag den 30. marts overrakt deres svendebrev i Glostrup, hvor talerne handlede om frafald, arbejdsmiljø og vigtigheden af at tage en uddannelse Af Pernille Dehn Det kræver store overarme og hår på brystet at være struktør, sagde inspektør Vibeke Uhrenholdt Wiingaard i sin tale til de 15 nyuddannede struktører. - Det er også en af grundene til, at vi har et ret stort frafald efter grundforløbet, når de unge kommer ud i virksomheden og ser, at det er et barsk fag. En af de unge grundforløbselever, Thomas Boesen, tog ordet og roste både sine medstuderende og lærerne for deres arbejde og indsats. - I et fag som vores med mange ufaglærte er det vigtigt at turde stille sig selv til skue og risikere at dumpe. Det er vigtigt at gå hele vejen, for det gør virkelig en forskel at have den uddannelse, sagde Steffen Boesen til kammeraterne. Og selv om han ind imellem har syntes, at lærerne var pi irriterende, fik de også en stor tak. - De kunne sagtens have valgt et godt arbejde ude i virksomhederne, men de vælger at undervise os, sagde den unge svend. Chefens idé Otto Kampmann fra firmaet OK Entreprise, der beskæftiger ni medarbejdere, var mødt frem for at ønske tillykke til voksenlærling Morten Søemosegaard. - Jeg har nok mest taget uddannelsen, fordi min mester synes, jeg skulle have papir på det, sagde en tydeligt glad Morten Søemosegaard. - Jeg har blandt andet lært at bruge traditionel forskalling (med træbrædder), det er sjældent, vi bruger det i dagligdagen, fortsatte Morten og forklarede, at man i moderne byggeri mest bruger systemforskalling. Mortens far bryder ind og tilføjer, at teknikkerne ikke ligger langt fra hinanden. Otto Kampmann bekræfter, at initiativet var hans. - Vi bestemte os for, at Morten skulle opkvalificeres i forbindelse med nye krav om kvalitetssikring af kloakker, og da det blev gennemført med succes, ville vi gerne fortsætte, så Morten kunne få hele uddannelsen, sagde Otto Kampmann. Pas på hinanden Langt de fleste nye svende vil hurtigt være i job, og Morten Søemosegaard skulle også tilbage på jobbet igen med det samme. Hans mester lagde ikke skjul på, at det T.h.: For de uindviede - sådan ser en svendeprøve for anlægsstruktører ud Herunder: Tillykke med det! Otto Kampmann fra OK Entreprise lykønsker sin nyudlærte svend, Morten Søemosegaard kan mærkes med en mand på skolebænken, når virksomheden kun har ni ansatte. Til dem alle havde formanden for det lokale uddannelsesudvalg, Torben Münster, en opfordring. - Der er gang i branchen, og det går stærkt, men husk nu sikkerheden derude. Pas på hinanden!

18 Personaleforeningen Formandens beretning for 2005 Af Eva Andersen, formand for Personaleforeningen Jeg vil gerne byde alle sammen velkommen til generalforsamlingen. Jeg vil også gerne byde alle de nye medlemmer velkommen og håber, at de vil benytte sig af vores mange tilbud. Vi har i Personaleforeningen forsøgt os med at lave nye arrangementer, hvor børnene kan deltage, og det må siges at være en succes, da flere og flere medlemmer deltager i disse arrangementer. Men samtidig holder vi også fast i vores arrangementer, hvor kun medlemmer og ledsagere deltager, da vi jo helst skal prøve at lave så bredt et udvalg som muligt og samtidig prøve noget nyt. Efter hvert arrangement får jeg en af deltagerne til at lave et indslag til Indtryk. Vi har ligeledes fået stillet et digitalkamera til rådighed, så der ved hvert arrangement er mulighed for at tage billeder, som bliver sendt ud til dem, der har deltaget Vi har nu rundet de 400 medlemmer, derudover er der 150 seniormedlemmer. Arrangementer afholdt i 2005 Skærmydsler Igen i år tyvstartede vi allerede i februar, hvor vi var 79 medlemmer i Riddersalen og se Skærmydsler. Her var vi virkelig i bekneb for billetter, jeg havde reserveret 50, de var væk på et par timer, så Riddersalen måtte støvsuge Billet-net for de sidste billetter, de havde, så vi endte på 79 billetter. Det var en rigtig hyggelig aften i et gammelt teater. Og så til det første, som blev afholdt efter sidste generalforsamling: Forårstur til Lousiana I april var der 28 medlemmer på Louisiana og se Gerhard Richterudstilling, og høre et foredrag. De sluttede af med et let måltid. Godnat med Dyrene En lun aften i maj var vi 80 deltagere i Zoologisk Have og lægge dyrene i seng. Vi var heldige med vejret, som viste sig fra sin bedste side. Vi mødtes uden for Zoo, hvor vi fik lidt at drikke, og der var frugt og kiks til børnene, så alle var rustede til at gå rundt i haven. Operahuset 8. maj var der rundvisning på det nye Operahus, også her var tilmeldingen helt overvældende med 108 deltagere. Vi fik halvanden time med rundvisning og fortællinger. Vi var så heldige at få 14 billetter ekstra til søndagen efter til dem, der var lidt for sent ude med tilmeldingen. Byvandring 28. maj var 43 af os på byvandring i det gamle København. Vi mødtes på Gl. Torv, hvor vi havde fået Allan Mylius til at guide os gennem den gamle værtshusrute, og han kunne virkelig sin historie. Undervejs havde vi et ophold på Hviids vinstue, og vi endte på Københavnercaféen, hvor vi fik stegt flæsk og persillesovs ad libitum. Det var en virkelig hyggelig dag med godt vejr. Sponsoraften 8. juni var der sponsoraften i Zoo, og igen udloddede vi de billetter, vi får i kraft af vores sponsorat til girafferne. 10 medlemmer med ledsagere havde en rigtig god aften. Sommerarrangementet Cirka 60 havde tilmeldt sig sommerarrangementet den 16. juni. Vi startede med kinesisk buffet på Dragon House på Bakken. Herefter drog hele flokken til Cirkusrevyen - en stor succes. Langelandsfestival Sommerferien bød på den tilbagevendende tur til Rudkøbing, i år med omkring 50 deltagere, både voksne og børn. Vores unge deltagere var i uroligt område, så de ældre kunne få deres nattesøvn. Det blev en rigtig god uge, som kun var præget af to regnvejrsdage, der omskabte hele pladsen til et mudderhul. Nogle måtte grave deres bil op af mudderet, men alle tog det med godt humør. 18

19 Mølleåen Den 6. og 7. august smed vi 10 kanoer med 30 personer i vandet ved Frederiksdal og padlede gennem Mølleåen. Længere oppe mødtes vi med Bjarne Christensen fra Tuborgvej og hans barnebarn. I år havde vi sikret os nogle ordentlige Her gjorde vi holdt ved Brede og spiste frokost, og så var det bare at padle hjemad, hvor vi flere gange måtte søge ly for regnen, En stor tak til Lasse for hans kæmpe indsats. Vintertur til Louisiana I november var 40 medlemmer på Louisiana og se Matisse-udstilling med foredrag. De sluttede af med et let måltid. kanohjul ; Lasse Petersen og Keld Kurdahl havde købt trækvogne som blev savet over, så havde vi to sæt hjul. Det var pragtfuldt vejr med 25 grader og solskin. Da vi kom frem til Øresund, var vores plads taget af nogle andre, men efter lange forhandlinger fandt vi frem til en løsning, som alle var tilfredse med. Vi fik vores sheltere og bålplads og traileren hentet - den havde vi kørt op i forvejen med telte, mad og drikkevarer. Om aftenen blev der tændt op i grillen, og de medbragte bøffer, pølser og kartoffelsalat blev indtaget med største fornøjelse. Så skulle børnene på skattejagt. Lasse Petersen havde lavet et rigtigt skattekort med brandmærker og kaffepletter, og børnene blev delt op i grupper med hver sin gruppefører, Lasse Petersen havde også lagt ruten, og hver gruppe havde sin egen rute. Ved posterne var der en skattekiste, kreeret af Lasse, der indeholdt slik. Efter skattejagten blev der tændt op i bålet, mens Johnny Mortensen spillede guitar, og der blev bagt snobrød. Næste formiddag efter morgenmaden, gik det så den anden vej. Legoland 10. september klokken 7 drog 70 deltagere af sted fra Lygten mod Legoland i en lejet bus. Karin Søndergaard og Per Ludvig havde sørget for malebøger og tuscher til børnene. Alle havde en rigtig dejlig dag i Legoland, og var hjemme igen samme aften. Store Bowledag Første søndag i november havde vi vanen tro Store Bowledag. Omkring 100 deltog, heraf var der 65, der havde meldt sig til buffet bagefter; Desværre viste det sig, at kokken havde læst forkert, så alle fik børnemenu, men tog det i stiv arm. Efter de indledende kampe, hvor alle dystede mod alle, kom finalen endelig, og Keld Kurdahl løb med sejren. Per Ludvig og Susanne Andersen stod for børnebowlingen, og her var der også kamp med præmier til alle. Hjerternes Fest Årets sidste arrangement var julehygge, der igen blev holdt i kantinen på Rebslagervej. Her var der 104 tilmeldt til selve julehyggen, hvor vi fik æbleskiver og slik, kaffe, gløgg og sodavand, mens børn og voksne lavede juledekorationer og pyntede juletræ. Selv julemanden kom på besøg med gaver og godteposer, der blev sunget julesange og danset rundt om bordene, inden julemanden drog videre. Bagefter var vi 82, der drog af sted til Riddersalen og så De underjordiske. 10 års fødselsdag Personaleforeningen fylder i år 10 år, og det vil blive markeret ved en reception den 29. maj i Maskinhallen på Stevnsgade fra klokken Her til sidst vil jeg slutte af med at takke medlemmerne for deres opbakning til vores arrangementer. Også en stor tak til de øvrige bestyrelsesmedlemmer for deres arbejde, samt en tak til direktionen for deres opbakning til Personaleforeningen. 19

20 KORT NYT Reception på Vibenhus I begyndelsen af marts havde studierektor på Vibenhus, Mette Grønvaldt, inviteret til reception for at vise Østerbros nye gymnasium frem for venner og naboer. Blandt gæsterne var institutleder John Renner Hansen og Peter Hansen, begge fra Niels Bohr Institutet, Estrid Elsted, indretningsarkitekt fra Abita, der står bag indretningen af Vibenhus flotte kantine, Chris Christiansen fra AV-center, Lars Halberg og Jesper Christiansen fra EUC Nordvestsjælland, Irene Lynge og Lisbeth Rasmussen, begge UU-vejledere i København. Fra egne rækker kom flere inspektører, repræsentanter for direktionen, for seniorklubben og andre medarbejdere. Dagens mere sprælske indslag stod Anna, Ida og Eva for, alle tre Mette Grønvaldts døtre. pde KORT NYT Nu lukker det gamle intranet definitivt Så er det uigenkaldeligt sidste chance for at redde dokumenter fra det gamle intranet. Den 1. juni er det definitivt slut, på denne dag bliver alt slettet.,har du stadig dokumenter liggende, som ikke må gå tabt, skal du overføre dem nu. Har du brug for hjælp til at komme ind på det gamle intranet, kan du kontakte Dan Røien Jensen fra IKT-afdelingen på lokal-tlf.nr De dokumenter, du ønsker skal være tilgængelige for skolens ansatte, skal du placere i Offentlige mapper i Outlook. mics 20

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %)

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) 1) Er du kvinde eller mand? 2) Hvor gammel er du? 53.00 41.00 33.00 25.00 18.00 20.00 21.00 41.00

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse.

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse. EUX-uddannelserne Indhold EUX kort fortalt........................................................................................... 4 Byggeriets uddannelser................................................................................

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen [navnelegen] Introduktion af deltagerne 3 minutter At skabe tryghed i gruppen inden start Bruges som en hurtig og kort præsentation af navne

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema Nyhedsbrev juni 2015 Ugeskema En folkeskole med plads til alle. Undervisningsdifferentiering, inklusion og klasserumsledelse i praksis. En tilgang som fremmer elevernes egen motivation og lyst til læring,

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013 Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Hvorfor leder? Vi gør en forskel! Vi har stort ansvar og indflydelse! Vi kan blive ved

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

AXA Powers motionsaktiviteter

AXA Powers motionsaktiviteter AXA Powers motionsaktiviteter AM:2011 8. november, 2011 Nyborg Strand 8.-10. June 2009 Motion på arbejdspladsen, den korte version Faktum Alle er enige om, at 30 minutters motion om dagen er sundt Synspunkt

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt.

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Indledning. Forklaring følger Det er sværere at køre en isbjørn ind i en stue, end man skulle tro. Det kræver et vindue stort nok til, at en bil kan køre

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Fra kanvas til empati

Fra kanvas til empati Fra kanvas til empati - en lille inspirationsbog om salg til Selvstændige socialrådgivere, Dansk Socialrådgiverforening Didda Larsen og Mikkel Wiese www.kommunikermer.nu TAK FOR EN LÆRERIG DAG OM SALG,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Pinligt, Morten! Anna-Marie Helfer

Pinligt, Morten! Anna-Marie Helfer Vil du vide, hvad der er pinligt? Spørg Morten. Han ved det. Alle elever på skolen er samlet. De mindes frøken Alvilda Jensen. Hun er død. Overlærer Madsen fælder en tåre og pudser næse. Lad os ære frøken

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Nyhedsbrev for december 2007

Nyhedsbrev for december 2007 Nyhedsbrev for december 2007 Indhold i denne udgave Nu er Christian Poulsen med igen. 1 Nyhed: Situationsbestemt ledelse. 1 Tillidsskabende ledelse. 2 Vi lærer det, mens vi gør det. 2 Nordelektro Strategiplakat.

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg indenfor maler

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg indenfor maler 0 Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg indenfor maler 03-04-2014 Selandia Til stede / afbud / fraværende uden afbud Til stede: Charlotte Haslund Pet Vedel Helle Lemvig Ellis Jørgensen Niels

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Valby boldklub Mere end fodbold Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Den blå tråd i Valby Boldklub Formanden har bolden M ange mennesker tænker nok, at alle fodboldklubber er ens. Men

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere