Den danske lovgivning om prostitution Vinter semester Gruppe 10 Roskilde Universitet Sam.Bas Indledning 4. 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske lovgivning om prostitution Vinter 2011 1. semester Gruppe 10 Roskilde Universitet Sam.Bas. 20.2. 1.0 Indledning 4. 1."

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål og begrebsafklaring Arbejdsspørgsmål Definition af prostitution Begrebsafklaring Metode Metodevalg Valg af fokus Teorier og tilgange til prostitution Den funktionalistiske tilgang Den abolitionistiske tilgang Den pragmatiske tilgang Den patriarkatteoretiske tilgang Prosex Feministisk tilgang Kritik af tilgange Björn Molins model Rational-Choice Parlamentarisme i Danmark Kritik af Bjørn Molins model, Rational-Choice og parlamentarisme i Danmark Kritik af metode Kritik af kvantitativ metode Kritik af komparativ metode Empiriovervejelser 24 1

2 3.9.1 Primær Sekundær Omfang og lovgivning på prostitutionsområdet i Sverige, Holland og Danmark Indledning Sverige Holland Danmark Former for prostitution Omfang Tidligere undersøgelser Den danske prostitutionslovgivning i historisk perspektiv Danmarks lovgivning Sociale tiltag Prostitueredes rettigheder i Danmark Delkonklusion Danmarks prostitutionslovgivning i forhold til Sverige og Holland 5.1 Indledning Analyse af Sveriges lovgivning Analyse af Hollands lovgivning Analyse af Danmarks lovgivning Delkonklusion Årsag til mangel på større lovgivningsændringer siden Indledning Redegørelse for regeringssammensætninger i Danmark i årene

3 6.3 Lovforslag Lovforslag L Første behandling af lovforslaget Anden behandling af lovforslaget Afstemning Lovforslag L Lovforslag L Sammenfatning af L 43, L 132 og L Kompromisøgende lovgivning Mediedækningen af prostitution Vælgeradfærd og Rational-Choice Delkonklusion Problemet i den danske prostitutionslovgivning Indledning Dobbeltmorale i den danske lovgivning Uoverensstemmelse mellem den danske prostitutionslovgivning og politiske holdninger ved 1. behandling af lovforslag L Sverige og Hollands lovgivning i forhold til den danske dobbeltmorale 7.5 Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

4 1.0 Indledning 1.1 Motivation Motivationen til at skrive dette projekt udsprang oprindeligt i en interesse for, hvorfor der ikke er en mere klar lovgivning på prostitutionsområdet samt den dobbeltmoral, der efter vores mening i dag, findes i denne. Endvidere fandt vi den umiddelbare midterposition, Danmark har indtaget lovmæssigt i forhold til Sverige og Holland, interessant at undersøge. Vi opfatter det som, at Danmark ikke har valgt fra eller til, men nærmere hverken eller. Prostitution i Danmark bliver med afkriminaliseringen i 1999 anset som værende et socialt problem. Intentionen med denne lovgivning var, at der blev gjort op med den tidligere dobbeltmoral på området. Det var især denne dobbeltmoral, der var drivkraften bag vores valg af projekt. Vi spurgte os selv, om det kan være rigtigt, at de prostituerede skal betale skat til staten, når prostitution ikke er anerkendt som et erhverv. I og med, at erhvervet ikke anerkendes, mister de prostituerede rettigheder såsom retten til at være med i en a-kasse, retten til dagpenge osv., som et lovligt erhverv i Danmark ellers giver adgang til. Det undrer os desuden, hvorfor Danmark ikke har valgt, at enten kriminalisere totalt eller legalisere prostitution fuldt ud. Endvidere finder vi det interessant at se på, hvordan de politiske partier forholder sig til lovgivningen og den tilsyneladende dobbeltmoral i denne og anerkender politikerne overhovedet tilstedeværelsen af den? Vi har samtidigt haft indtrykket af, at der har været en løbende debat både i folketinget og i medierne på området. Vores opfattelse er, at emnet ikke har den store interesse blandt den generelle befolkning i det danske samfund, hvilket måske er årsagen til, at emnet har haft svært ved at finde vej til den politiske dagsorden. Drivkraften har altså været at undersøge prostitutionsdebatten og det lovmæssige omkring emnet uden at gå ned i det sociologiske aspekt. Det interessante for os er at undersøge, hvorfor der ikke har været store lovmæssige ændringer på området siden afkriminaliseringen i 1999 og hvordan de danske politiske partier forholder sig til lovgivningen på området og prostitution generelt. 4

5 1.2 Problemfelt Størstedelen af danskerne er ikke klar over den eksakte lovgivning på prostitutionsområdet. Mange tror, at prostitution er ulovligt, hvilket det ikke er. Andre tror, at prostitution er legalt, hvilket det heller ikke er... (Reden) ( a). Hvordan ligger landet så? I 1999 valgte man i Danmark at afkriminalisere prostitution således, at det hverken var lovligt eller ulovligt. Hvordan kan det være hverken lovligt eller ulovligt jo det er faktisk meget simpelt. På den ene side, er erhvervet ikke ulovligt, hvilket betyder, at der skal betales skat af de penge, der bliver tjent på prostitution. På den anden side har de arbejdende, altså de prostituerede, ikke ret til at blive medlem af en a-kasse og de har heller ikke ret til sygedagpenge, orlov, pension osv.. Dobbeltmoralsk? Det er så spørgsmålet. D blev loven ændret. Folketinget vedtog med 81 mod 27 stemmer at afkriminalisere prostitution og 198 og 199 blev afskaffet. Folketinget mente, at de med denne afkriminalisering gjorde det af med den dobbeltmoral, som de havde været beskyldt for at have på området i perioden op til ændringen. Det blev altså gjort lovligt at sælge og købe seksuelle ydelser. Der blev dog ikke ændret ved de prostitueredes retsstilling og dermed blev erhvervet heller ikke gjort lovligt. Siden da har der ikke været de store lovmæssige ændringer på området, selvom man må sige, at Kristeligt folkeparti har forsøgt at få emnet sat på dagsordenen. Dog uden held. De har blandt andet, som det eneste parti, foreslået en direkte kriminalisering af kunderne. Jan Sjursen, tidligere partiformand udtaler: Personligt mener jeg, at køb af seksuelle ydelser bør kriminaliseres ( ) (Rådet for socialt udsatte) ( ). Netop den diskussion, som handler om kriminalisering er utrolig interessant, for hvem skal man kriminalisere, kunden, den prostituerede eller begge? Eller skal man i virkeligheden gøre det fuldt ud legalt, som man har gjort i Holland. Holland, som er gået foran med en legalisering af erhvervet, har anerkendt de prostituerede og givet dem rettigheder på lige fod med alle andre hollændere. Retorikken i Holland er, sammen med alle forbuddene, blevet skiftet ud. Nu hedder en prostitueret i Holland en sex-arbejder, hvilket understreger anerkendelsen af, at de besidder et arbejde på niveau med alle andre. Holland har altså tydeligt taget stilling og afspejler 5

6 den pragmatiske tilgang i næsten ren form, i og med, at pragmatismen ser prostitution som et ganske almindeligt erhverv. Et erhverv, som tjener et formål på lige med alle andre dele af samfundet. Som modpol hertil ser vi Sverige, som er gået den anden vej. Man mente, at løsningen på det problem, man anså prostitution for at være, var at gøre kunderne kriminelle. Sverige har altså også tydeligt taget stilling og afspejler klart den abolitionistiske tilgang til prostitution, i og med, den abolitionistiske tilgang anser prostitution som et socialt problem, som man ønsker at afhjælpe (Danna, 2004). Herimellem, men dog tættere på pragmatisme, ligger funktionalismen. En tilgang som ser prostitution som et naturligt fænomen samfundet, som eksisterer, fordi der er en efterspørgsel. Debatten i lovforslagene L43, L132 og L133 afspejler til dels dette, men prostitutionslovgivningen i Danmark indtager ikke som helhed nogen af disse tre, i noget der tilnærmelsesvis, kan klassificeres som ren form. Lovgivningen afspejler i stedet dele af alle tre og heri ligger problemet om, hvorvidt Danmark tager stilling eller ej, når de altså hverken legaliserer eller kriminaliserer på området. Som med så mange andre emner, så er det medierne, der har indflydelse på, samt i større eller mindre grad dikterer, hvor højt et politisk emne ligger på dagsordenen i dagens Danmark. Prostitutionslovgivning er et emne, der vedvarende er til debat i medierne, men graden af debat påvirkes tilsyneladende ikke af folketingsvalg. Det viser sig, at der i befolkningen ikke er den store opbakning til en kriminalisering af prostitution. Hvis man benytter sig af Molins model og teorien om popularitets faktoren, har politikerne altså ikke grund til at kommunikere til borgerne omkring deres holdning til emnet via medierne. Ud fra Rational-Choice teorien, er der ikke nogen videre begrundelse for at lovgive på området. Netop fordi modellen siger, at vælgere agerer ud fra egen vinding. Vælgeren tilsidesætter altså kollektivet for at opnå, hvad der fra dennes synspunkt, er det mest optimale. Afkriminaliseringen var som sagt ment som et opgør med den dobbeltmoral, lovgivningen tidligere havde været beskyldt for. Faktum er dog, at der eksisterer modstridende elementer imellem lovens udformning og de holdninger, der kommer til udtryk i debatten under 1. behandling af lovforslag L 43. Lovgivningen giver både udtryk for dele af den funktionalistiske-, den abolitionistiske- og patriarkatteoretiske tilgang, men de holdninger partierne, som stemte for lovforslaget i 1999, afspejler hovedsaligt og næsten udelukkende abolitionistiske træk. Partierne afviger altså fra deres oprindelig- 6

7 holdninger og stemmer for en lov, der ligger forholdsvist langt fra den rene abolitionistiske tilgang. Dog skal det nævnes, at prostitution i den nye lov nu anses for at være et socialt problem, der skal løses via sociale tiltag og at der da også har været en del sociale tiltag på området siden. Der har blandt andet været fremsat flere handlingsplaner, som skulle hjælpe til med at redressere problemstillingerne på området. Incitamentet for at gennemførelsen af den ny lovgivning var som sagt at gøre op med dobbeltmoralen i den gamle lovgivning, men man ender altså op med en ny lovgivning uden klar stillingstagen og med en ny dobbeltmoral implementeret. 1.3 Problemformulering Hvorfor har man ikke valgt at lave større ændringer i prostitutionslovgivningen i Danmark siden 1999 og hvori ligger problemet, at man hverken har valgt at kriminalisere prostitution eller legalisere det, som i henholdsvis Sverige og Holland? 2.0 Arbejdsspørgsmål og begrebsafklaring 2.1 Arbejdsspørgsmål 1. Hvor udbredt et fænomen er prostitution i Danmark, Sverige og Holland? 2. Hvordan placerer Danmarks prostitutionslovgivning fra 1999 sig i forhold til den svenske og den hollandske? 3. "Hvad er de mulige årsager til at man ikke har valgt at enten legalisere eller afkriminalisere i 1999 og sidenhen? 4. Er den nuværende danske prostitutionslovgivning et problem og hvori ligger problemet? 2.2 Definition af prostitution Da prostitution er en branche, hvor arbejdet i høj grad foregår i det skjulte, kan det være svært præcist at afgrænse, hvornår der er tale om en prostitueret og hvilken form for prostitueret, vi har med at gøre (Kofod mfl., 2011). Vi har valgt at benytte os af Professor fra Københavns Universitet, Margreta Järvinens definition fra 1990, som Servicestyrelsen citerer (Rasmussen, 2007), da vi finder denne definition mest fyldest- 7

8 gørende og betragter Servicestyrelsen som en legitim kilde. Når vi omtaler prostitution henviser vi til: Prostitution som i indhold og former præges af de eksisterende samfundsforhold foreligger når mindst to handlende parter under markedsmæssige betingelser køber, respektive sælger, fysisk adgang til en krop eller til andre seksuelle handlinger (Järvinen, 1990 citeret i Rasmussen, 2007). I definitionen er det på samme tid vigtigt at understrege, at betalingen skal være en omsættelig modydelse. Det vil sige, at betalingen skal kunne sælges videre, derfor er der tale om prostitution, hvis en kvinde får stoffer for at have sex med en mand/kunde. Der er dog ikke tale om prostitution, hvis en kvinde får en drink på en bar af en mand og derefter tager med ham hjem for at dyrke sex. For at en seksuel ydelse kan betegnes som prostitution, skal der være fysisk kontakt mellem de involverede. Der behøver dog ikke at være tale om penetration i forbindelse med samleje - andre seksuelle ydelser medregnes også. Der er her tale om en objektiv vurdering, der ikke tager hensyn til, om kvinderne selv definerer sig som prostituerede (Kofod mfl., 2011). 2.3 Begrebsafklaring Sprog og ordvalg kan have stor betydning for forståelsen af en opgave og kan skabe tvivl og misforståelser, hvis det bliver brugt i den forkerte kontekst eller sammenhæng. Derfor vil følgende afsnit være en begrebsforklaring, som ligger vægt på at redegøre for og begrunde opgavens valgte termer. Prostitution Betegnelsen prostitueret bliver brugt som henvisning til danske kvinder, der sælger seksuelle ydelser og modtager betaling herfor. Under afsnittene om Holland og Sverige henvises der naturligvis til kvinderne i de respektive lande. Vi vælger at bruge begrebet prostitution, da det er det tætteste, vi kan komme på et begreb, der ikke afspejler en holdning, som f.eks. ordet sexarbejde. Sexarbejder Dette omfatter alle prostituerede, men anvendes almindeligvis kun af den skare, som 8

9 ser sexarbejdet som et legitimt og frivilligt erhverv, som det f.eks. ses i Holland. Dette begreb er derfor forholdsvist stillingstagende, og derfor har vi valgt ikke at bruge begrebet i vores opgave. Købesex Vi vælger desuden at undgå at bruge begrebet købesex, da det som ordet sexarbejder, kan afspejle en personlig holdning til prostitution, hvilket ikke er hensigten med opgaven. Begrebet købesex kan eksempelvis hurtigt reducere en prostitueret til en handelsvare. Kriminalisering Før 1999 var prostitution kriminaliseret ved lov i Danmark 1. Prostitutionslovgivning, der kriminaliserer, kan have forskellige former. Et eksempel er Sveriges lovgivning, hvor kunden rammes af kriminaliseringen. Intentionen er at hjælpe de prostituerede, da den kriminelle handling ikke er rettet mod dem men derimod køberne. Afkriminalisering Danmarks lovændring i 1999 medførte, at prostitution ikke længere var et illegitimt erhverv. Tanken bag lovgivningen var at give de udsatte prostituerede større socialfokus og dermed formindske omfanget af fænomenet. Loven foreskriver, at prostitution stadig ikke er et lovligt erhverv og derfor ikke har rettigheder på lige fod med andre erhverv. Legalisering Fuldkommen legal prostitution vil medføre en ligestilling med andre erhverv. En sådan model ses eksempelvis i Holland, hvor prostitutionserhvervet er lovligt i form af en officiel licensordning. Dette medfører en juridisk anerkendelse af prostitution som erhverv. Rufferi Rufferi består normalt i, at prostituerede benytter et værelse i forbindelse med et bor- 1 Dette var kun gældende, hvis man havde prostitution som sin fulde indtægtskilde. 9

10 del. Værelset bliver udlejet til den prostituerede samt køberen (Den store Danske) ( a). Rufferi er ulovligt i Danmark (Retsinformation) ( ). Alfonseri Alfonser indtjener penge på baggrund af kvindernes kroppe. Alfonsen giver prostituerede beskyttelse samtidigt med, han finder kunder til den prostituerede. En hvis procentdel af indtægten fra kunden, går til alfonsen. Alfonseri dækker altså også over, hvad der kaldes bagmænd. Alfonseri er strafbart i Danmark (Den store Danske) ( b). Det er vigtigt at pointere, at der er forskel på rufferi og alfonseri. Prostitutionslovgivning Når vi i opgaven henviser til de forskellige landes prostitutionslovgivning, henviser vi til lovgivningen på området i de forskellige lande. Der henvises altså til al gældende lovgivning, der påvirker prostitution i hhv. Sverige, Holland og Danmark og ikke decideret lovgivning, der kun omfatter prostitution. Forkortelser Begrundelsen for, hvorfor vi har valgt nedenstående forkortelser, og ikke f.eks. partiernes officielle liste bogstaver, når vi refererer til partierne i brødteksten, er, at det sådan de bliver gengivet i folketingsdebatterne. Det er endvidere vigtigt for forståelsen af opgaven at gøre rede for, hvorfor vi skriver Kristeligt folkeparti og ikke Kristendemokraterne. Begrundelsen for, hvorfor vi netop har valgt denne betegnelse er, at de under udformningen af prostitutionsloven i 1999 stadig hed Kristeligt Folkeparti og det er derfor også under dette navn, de bliver nævnt i debatterne. CD: Centrumdemokraterne DF: Dansk Folkeparti EL: Enhedslisten FP: Fremskridtspartiet KF: Konservative Folkeparti KRF: Kristeligt Folkeparti RV: Radikale Venstre S: Socialdemokraterne 10

11 SF: Socialistisk Folkeparti V: Venstre 3.0 Metode Dette kapitel har til formål at klarlægge, hvordan vi ved hjælp af metode, teori og empiri vil nå frem til besvarelse af underspørgsmål og problemformulering, herunder begrundelse for valg af tilgang og hvordan disse anvendes. 3.1 Metodevalg For at klarlægge betydningen af den danske prostitutionslovgivning har vi valgt at benytte os af komparativ metode. Vi har valgt, at sammenligne Danmarks prostitutionslovgivning med Sverige og Hollands. Ud fra vores baggrundsviden vidste vi, at Sverige havde kriminaliseret prostitution og Holland havde legaliseret prostitution. Begge lande placerer sig tæt på Danmark geografisk. Samtidigt er det, ud fra vores opfattelse, to europæiske lande, hvis prostitutionslovgivning kommer til kende i de danske medier oftere end andre landes. Derfor mener vi, at disse to lande er de mest oplagte valg til at illustrere den danske prostitutionslovgivnings position. I vores diskussion af en mulig årsag til mangel på større ændringer i lovgivningen siden 1999, har vi valgt at benytte os af teorien om negativ parlamentarisme. Denne teori benytter vi os af for at finde ud af, hvorfor de forskellige regeringer, der har siddet i årene ikke har foreslået ændring af prostitutionslovgivningen siden ændringen i Tidsmæssigt har vi udvalgt perioden 1997 til folketingsvalget 2011, da vi ville se på årene før der blev lavet lovændringer i Danmark (1999), Sverige (1999) og Holland (2000) på prostitutionsområdet og følge udviklingen af denne lovændring inden den nye regering blev indsat i Danmark efteråret Vi har dog valgt at gå ca. 100 år tilbage og kigge på den danske prostitutionslovgivning i historisk perspektiv. Dette er relevant for at skabe et overblik over, hvad der ligger til grund for lovændringen i 1999, samt hvilket syn man har haft på prostitution i Danmark førhen. Vi vælger at benytte os af forskellige tilgange til prostitution, i vores analyse af partier. Inspirationen til at bruge tilgangene i forbindelse med prostitution har vi fået fra henholdsvis SFI-rapporten, Prostitution i Danmark fra 2011, samt fra specialet Prosti- 11

12 tutionsforståelse blandt danske og svenske politikere fra Københavns Universitet. Disse tilgange stammer fra forskellige kilder, det være sig rapporter, tidsskrifter og bøger. Vi har taget udgangspunkt i henholdsvis den funktionalistiske tilgang, den patriarkatteoretiske tilgang, den abolitionistiske tilgang og den pragmatiske tilgang herunder pro-sex tilgangen. Tilgangene benytter vi os af i vores analyserende afsnit. Disse tilgange er væsentlige, da de hjælper os til at analysere os frem til hvordan Danmarks prostitutionslovgivning og de opstillede lovforslag placerer sig i forhold til Sveriges og Hollands prostitutionslovgivning. Udover dette er de også relevante for, at finde frem til hvilken tilgang de forskellige partier har til prostitutionslovgivning, ud fra folketingsdebatterne. Til slut har vi valgt at analysere resultaterne af vores undersøgelse vedrørende mediedækningen af prostitution i løbet af perioden til ved at bruge Björn Molins model (Nielsen, 1981). Denne skulle gerne belyse vores egen undersøgelse af prostitutionslovgivnings mediedækning og dernæst mulige årsager til, hvorfor der ikke er foretaget betydelige ændringer i henhold til enten en legalisering eller kriminalisering siden Forudsat at Molins model er en teori, hvor vi potentielt kan afklare befolkningens holdning til en sag, som f.eks. prostitution, kan have i forhold til politikernes prioritering af sager/mærkesager. Ifølge Molins model er der to grunde til at vælge en mærkesag. 1) at de politiske partier stræber efter at tilvejebringe visse faktiske beslutninger og 2), at de politiske partier ønsker at sidde inde med regeringsmagten. Grunden til vi har valgt denne model er fordi, vi ønsker at undersøge årsagerne til, hvorfor at der ikke har været yderligere lovændringer på prostitutionslovgivningen i Danmark. Denne model var originalt udformet til at forudsige partiadfærd. Vi bruger den tilnærmelsesvis baglæns, da vi har analyseret på et forløb og dernæst fortolket ud fra vores resultater, hvad man kunne forestille sig, partierne har gjort ud fra det givne tidspunkt. Vi bruger parlamentarisme som forklaring til partiernes stillingstagen i forhold til prostitutionslovgivningen. Da der skal være et flertal, før et lovforslag kan vedtages, er det relevant at se på partiernes parlamentariske grundlag for et flertal. 12

13 Ved besvarelse af årsagerne for hvorfor der ikke er sket store ændringer i prostitutionslovgivningen siden 1999, er det relevant at anvende Rational-Choice teorien (Heywood, 2007). Den er relevant, da teorien belyser vælgeradfærd. Ud fra vælgeradfærd ønsker vi, at definere årsagerne til de danske partiers stillingstagen vedrørende prostitutionslovgivningen for dermed, at kunne bruge årsagerne som begrundelse for, hvorfor der ikke er sket ændringer i lovgivningen. Tidsmæssigt har vi udvalgt perioden 1997 til folketingsvalget 2011, da vi ønsker at undersøge årene før, der blev lavet lovændringer i Danmark (1999), Sverige (1999) og Holland (2000) på prostitutionsområdet og følge udviklingen af denne lovændring inden den nye regering blev indsat i Danmark efteråret Vi har dog valgt at gå ca. 100 år tilbage og kigge på den danske prostitutionslovgivning i historisk perspektiv. Dette er relevant for at skabe et overblik over, hvad der ligger til grunde for lovændringen i 1999, samt hvilket syn man har haft på prostitution i Danmark førhen. 3.2 Valg af fokus i opgaven Vi har i opgaven valgt at fokusere på fænomenet prostitution, med hovedfokus på prostitution som afkriminaliseret erhverv. Vi har altså ikke valgt at fokusere på fænomenet trafficking i opgaven, dog kan vi ikke helt skille trafficking fra denne, da kvinder udsat for trafficking, er en del af det danske prostitutionsmiljø. Årsagen til vi ikke har valgt at fokusere på trafficking er, at vi ikke ser på, hvordan man løser problemer med illegale indvandrere og menneskehandel i forbindelse med prostitutionsbranchen. Vi er i stedet interesseret i partiernes holdning til prostitution som fænomen i det danske samfund. Hvis vi havde valgt at gøre trafficking til en væsentlig del af vores opgave, ville der have været stor sandsynlighed for, at besvarelsen af vores problemformulering ville vise et helt andet, og sandsynligvis misvisende resultat, end det vi er kommet frem til. Dette skyldes, at emnet trafficking rækker ud over prostitution som erhverv for en dansk kvinde. I forbindelse med vores opgave kan det enkelte partis holdning til prostitution være meget anderledes end det enkeltes partis holdning til menneskehandel. 13

14 3.3 Teorier og tilgange til prostitution Den funktionalistiske tilgang Det funktionalistiske perspektiv vil vi i opgaven bruge til at forklare vores empiriske materiale. Den funktionalistiske tilgang forstår samfundet som én enhed. Udgangspunktet ved funktionalismen er at vise samfundsfænomener og samfundsinstitutioner i form af, at disse har en funktion i samfundet som en del af en samlet enhed. Samfundsfænomener og samfundsinstitutioner tjener dermed samfundet som en enhed (Rasmussen, 2007). Den funktionalistiske tilgang ser prostitution som et normalt og universelt fænomen i samfundet. Prostitution betragtes som et naturgivet fænomen og et nødvendigt onde i samfundet, der ikke skal forsøges undgået, fordi det opfylder en social funktion i samfundet (Järvinen, 1990). Ud fra en funktionalistisk anskuelse har prostitution altid eksisteret og derfor antages det, at det altid vil eksistere. Dette begrundes med antagelsen om, at prostitution er det ældste kvindeerhverv. Ydermere beskrives det som et tidløst fænomen, der er ikke bundet af samfundets yderlige rammer. Den funktionalistiske tilgang tilregner det mandlige seksualbehov, der ikke kan tilfredsstilles inde for ægteskabet som begrundelse for, at prostitution har eksisteret i forskellige former i samfundet gennem tiden (Rasmussen 2007). Prostitution kommer til at fungere som et supplement til ægteskabet. Familielivet vil begrænse mandes seksuelle behov og han må derfor søge tilfredsstillelse andetsteds. Den funktionalistiske tilgangs forklaring på, hvorfor kvinder bliver prostituerede, er meget varieret. Ens for dem alle er dog, at de prostituerede udpeges som anormale (Rasmussen, 2007). Forklaringer er psykiske, seksuelle, sociale og økonomiske. På det psykiske plan beskrives de prostituerede som uintelligente, mentalt forstyrrede eller som psykopater. Som seksuel forklaring beskrives de prostituerede som hyperseksuelle. Sociale forklaringer ligger i, at de prostituerede kvinder tidligere i livet har haft en eller flere traumatiserende oplevelser, været udsat for kriminalitet eller anden form for anormal adfærd igennem deres opvækst. Den økonomiske forklaring ligger i kvinder- 14

15 nes ønske om at tjene hurtige penge, ydermere kan den økonomiske forklaring grunde i, at kvinderne har høje sociale ambitioner, som de ikke kan realisere uden indtægt fra prostitution (Rasmussen, 2007). Som tidligere beskrevet, er prostitution ifølge den funktionalistiske tilgang tilregnet det mandlige seksualbehov, der ikke tilfredsstilles indenfor ægteskabet. Det er dog ikke kun mandens utilfredsstillede seksuelle lyster, der skaber behovet for prostitution. Indenfor den funktionalistiske tilgang, mener man, at også en gruppe mænd med særlige behov er grunden til prostitution, herunder handikappede, socialt isolerede, syge eller gamle mænd (Järvinen, 1990). Den funktionalistiske tilgang ser prostitution som en samfundsnødvendighed. Derfor mener tilhængere af denne tilgang ikke, at det er nødvendigt at forbygge eller afhjælpe prostitution i form af lovgivninger eller myndighedskontrol. Selve handlen med sex er privat og angår kun køberen og sælgeren. Derfor vil en hver form for indblanding fra myndighederne i form af forbud og lovgivning anses som værende grundløst og forspildt (Järvinen, 1990) Den abolitionistiske tilgang Overordnede set ser abolitionister prostitution som et produkt af seksualitetsforståelse og kønsroller i samfundet (Borg, 1981). Den abolitionistiske tilgang kan forstås på to måder. Begge har ophav i det engelske ord abolish. Dette kan enten kobles til lovgivningen og dermed ønsket om at afskaffe alle love på området. Det kan også bruges på selve prostitutionen. En tredje måde at anskue prostitution er, ved at kombinere de to forrige. Her ser man negativt på den del af lovgivningen, der gør kvinden til offeret, i og med den opretholder manifestationen af den mandlige dominans og dermed er diskriminerende overfor kvinderne. Omvendt ser man positivt på de love, som har til formål at regulere alfonseri med videre (Danna, 2001). Historisk set skelner man mellem en moralsk abolitionisme og en moderne abolitionisme. Den moralske abolitionisme herskede omkring 1800-tallet, frem til 1900-tallet og helt op til 1920 erne, hvor Dansk Kvindesamfund kæmpede for at få både mænd og 15

16 kvinders rolle i prostitution forbudt ved lov (Spanger, 2002). Her beskæftiger abolitionisterne sig især med forfald - sædelighedsforfald og moralsk forfald. Man mener som udgangspunkt, at kvinder er ligeberettigede med mænd og derfor ikke alene kan stå til ansvar for sædeligheden. Man lægger vægt på urimeligheden i, at fordømmelsen falder på kvinden, idet det er kvinden, der er underlagt diverse undersøgelser og kontrol. Manden/kunden går her totalt fri (Jensen og Hansen, 2004). Den moderne form for abolitionisme ønsker prostitution afskaffet, idet den ser det som en degradering af kvinder, dog mindre moraliserende (Danna, 2001) Abolitionismen ser, modsat funktionalismen, ikke prostitution som et naturligt og universelt fænomen, men derimod som socialt og kulturelt betinget (Borg, 1981). Målet er at mindske prostitutionen og midlet skal eksempelvis være lovgivning, hvor man gør alfonser, kunder eller de prostituerede kriminelle. Da man mener, at problemet er socialt og kulturelt, mener de også, at det er muligt at gøre op med og gribe ind overfor. Man ser desuden socialt arbejde, der har til formål at hjælpe kvinderne ud af branchen, som en del af løsningen. Holdningspåvirkning er også vigtigt i den moderne abolitionisme, da man mener, at årsagen til, at kvinden befinder sig i prostitution i mange tilfælde skyldes ulighed mellem kønnene (Borg, 1981). En skæv fordeling i sociale, økonomiske og politiske ressourcer er med til at reproducere denne fordeling (Borg, 1981). Det er altså denne underordnede samfundsposition, dvs. en negativ ydre omstændighed fremfor et indre karaktertræk, der driver kvinderne ud i prostitution. Ydermere viser det sig, at penge er den hyppigste årsag til, at kvinder bevæger sig ind i branchen (Høigård, Finstad 1987) Den pragmatiske tilgang Overfor den abolitionistiske tilgang står den pragmatiske tilgang til prostitution. Her ses i stigende grad en forståelse af prostitution som et legitimt erhverv. Man bevæger sig altså væk fra tanken om kvinderne som ofre. Denne bevægelse er opstået i lande som Holland og Canada i 1970 erne og 80 erne (Jensen og Hansen, 2004). Kvinderne i disse også var gode til at organiserer sig i foreninger og bevægelser, som havde til opgave at beskytte deres rettigheder og hjælpe til med at få anerkendt erhvervet. Man fokuserer på, at kvinderne er erhvervsdrivende og ikke identiteter og at de udfører et arbejde frem for en særlig aktivitet. For at tydeliggøre dette anvendes termen sexar- 16

17 bejder ofte i pragmatismen. Inden for pragmatismen skelnes mellem en moderat og en mere liberal tilgang. Den moderate ser ikke prostitution som mere nedgørende end al mulig andet kvindearbejde, men nærmere som en mulighed for at supplere deres indtægt. Den liberale tilgang ser anerkendelsen af prostitution som en naturlig fase i kvindefrigørelse og herigennem ligestilling med mænd. Her ser man altså mere på kulturelle restriktioner på kvinders seksuelle udfoldelse. Ingen af de to mener modsat abolitionisme at prostitution reproducerer kønsuligheden (Jensen og Hansen, 2004) Patriarkatteoretisk tilgang Patriarkatteorier havde deres største udbredelse og popularitet fra 1970erne og op i mod slutningen af 1980erne (Andersen og Kaspersen, 2007). Teorien er især blevet benyttet i Skandinavien op gennem 1980 erne og i starten af 1990 erne. I midten af 1980 erne omhandlede patriarkatteoridebatten, hvordan patriarkatet som begreb for et system af mandlig dominans og kvindelig underordning analytisk skulle bestemmes (Andersen og Kaspersen, 2007). Teorien er især i Norge og Sverige udviklet i ganske differentierede former (Bech, 2005). Teorien bruges især i forbindelse med dokumentation af prostitutions skadevirkninger af den prostituerede seksualitets, psyke og sociale liv (Kofod mfl., 2011). Det patriarkatteoretiske perspektiv er et perspektiv, der forstår prostitution ud fra et feministisk synspunkt. Et patriarkat er et samfund med en social struktur, hvor manden bestemmer over kvinden (Den Store Danske) ( c). Patriarkat kan anvendes på mange forskellige måder, men bruges ofte i forbindelse med beskrivelse af en situation, hvor mænd dominerer, undertrykker og udbytter kvinder (Bech, 2005). Herunder fænomenet prostitution. Patriarkatet undertrykker ifølge teorien kvinder, med udgangspunkt i kønnets seksualitet og position. Prostitution er derfor, ifølge teorien, en direkte konsekvens af samfundet kønsstruktur. Samfundsstrukturen er præget af mandlig dominans, der eksempelvis afspejler sig i at kvindekroppen og kvinders seksualitet er reduceret til en handelsvare af samfundsstrukturen. Patriarkat sættes ofte i forbindelse med hierarkiske forhold som er omfattende, dybtliggende, systematiske og magtfulde. Dette udbygger forståelsen af patriarkat som en struktur eller et sy- 17

18 stem, da der ikke er tale om sporadiske tilfælde i samfundet, men at disse er struktureret og systematiske (Bech 2005). Heidi Hartman karakteriserer, i sin artikel The Unhappy Marriage of Maxism and Feminism fra 1970erne, 2 patriarkatet som et system. Det defineres som et system af en række bestemte sociale relationer, der har materiel basis (Bech, 2005). Den materielle basis bunder i mandes kontrol over kvindens arbejdskraft. Kontrollen med kvindens arbejdskraft opretholdes i form af udelukkelse fra ressourcer til økonomisk produktion og ved at indskrænke kvindens seksualitet så den udelukkende svare til mandens behov for sex eller børn (Bech, 2005). Heidi Hartman opstiller, desuden en række faktorer, der virker som drivkraft for, at et patriarkatsystem fortsat kan reproduceres. For det første findes den tidligere nævnte mangel på adgang til økonomisk produktionsmidler og manglen på kontrol over egen seksualitet. Disse faktorer hindrer kvinder i at ændre deres situation (Bech, 2005). For det andet ses en fælles mandlig solidaritet, der bygger på en fælles interesse og et fælles udbytte af dominansen over kvinder. Udbyttet ligger for mændene i at undgå ubehageligt arbejde, der tillægges kvinderne, samt behaget ved følelsen af at være magtfuld og dominerende (Bech, 2005). Den tredje faktor ligger i kønsopdelingen i arbejdsfunktioner og selve nedvurderingen af kvinder på dette område. Den prostituerede symboliserer den kvindelige seksualitets generelle undertrykkelse, der afspejler den kønsbestemte ulighed og objektivering af kvinder i et patriarkat samfundet. Den australske kønsforsker Robert W. Connells definerer patriarkatet som en struktur, der tjener mænds dominans, undertrykkelse og udbytning af kvinder. Strukturen viser sig i tre former for relationer, herunder magtrelationer, hvor mænd dominere kvinder, i produktionsrelationer, hvor mænd udbytter kvinder og i begærs relationer, hvor mænd undertrykker og udbytter kvinder (Bech, 2005). Prostitution kan ses som en konsekvens af en struktur der tjener mandens dominans. Prostitution kan desuden forklares ved den naturlige magtrelation der findes i patriarkatteori, hvor mænd dominere kvinder og derved naturligt kan stille krav til kvinden om sex. I den feministiske seksualitetsdebat fungerer prostitution som en nøglefigur i diskussioner om magt, modstand og 2 Artiklen The Unhappy Marriage of Maxism and Feminism af Heidi Hartman er beskrevet i kvinder og Mænd af Henning Bech Artiklen er trykt i forskellige versioner, 1981 versionen er anvendt her. 18

19 muligheden for en aktiv kvindelig seksualitet i et patriarkalsk samfund. Teorien ser prostitution som ødelæggende for selvet (Bech, 2005) Prosex feministisk tilgang Indenfor feministisk teori findes også et modsvar til den patriarkteoretiske tilgang. En amerikansk antropolog, Carole Vance, er en af fortalerne for denne tilgang. Ifølge teorien skal man hellere se kvinderne som subjekter frem for objekter. Samtidigt skal feminisme hellere forsøge at få kvinderne til at modstå den offerrolleposition som det patriark teoretiske perspektiv mener at samfundet sætter dem i. Prosex feministerne introducerer samtidigt begrebet sex-arbejder der sidestiller prostitution med andre former for kropsliggjort arbejde. Prosex feminisme advokerer samtidigt for, at det er en fejlagtig opfattelse fra patriarkteoretikerne af at følelse er en autentisk og skrøbelig del af selvet (Kofod mfl., 2011) Kritik af tilgangene Den funktionalistiske, abolitionistiske, pragmatiske og patriarkatteoretiske tilgang til prostitution, er i deres rene form relativt snæversynede. I mange tilfælde er det ikke muligt blot, at bruge en enkelt tilgang til at beskrive eksempelvis et partis holdning på et bredere område. Tilgangene er nærmere anvendelige på mere specifikke emner, medmindre, at der tolkes på en meget ren og klar holdningstilkendegivelse. Som eksempel kan det nævnes, at en lovgivning kan være præget af flere tilgange. I bestemte tilfælde er det derfor ikke muligt, at sætte en specifik tilgang ned over en lovgivning. En lovgivning kan være flertydig, dermed være under indflydelse fra den abolitionistiske tilgang på bestemte områder, men samtidige have træk fra den funktionalistiske tilgang på andre områder. Dermed er tilgangene ikke altid anvendelige i ren form. Et andet eksempel er også at tilgangene kan være meget generaliserende. For eksempel skærer abolitionismen alle prostituerede over en kam og mener, at ingen af dem prostituerer sig selv frivilligt. Den funktionalistiske tilgang kan kritiseres for sit konservative udgangspunkt i antagelsen om, at blot fordi noget findes i samfundet, er det naturgivent, har det en funktion, er dermed godt for samfundet og skal bevares. Det er problematisk, at der ikke tages hensyn til konsekvenser ved et givent samfundsfænomen, som for eksempel prostitution og man ikke søger at begrænse fænomenet. Dette kan yderligere ses som kritik ved den pragmatiske tilgang. Den pragmatiske tilgang ser 19

20 prostitution som et erhverv, man vælger af fri vilje og derfor bliver fænomenet ikke anset som værende et samfundsmæssigt problem og der tages heller ikke her højde for konsekvenserne. Som kritik af patriarkatteoretisk tilgang skal siges, at det jo er en meget yderliggående tilgang. I denne rapport har vi blot lånt, det vi mente, var relevant i forhold til spørgsmålet, nemlig som modsvar til den Prosex feministiske tilgang. Patriarkatteoretisk- og prosex feministisk tilgang er begge feministiske tilgange, men på hver sin måde. 3.4 Björn Molins model Bjørn Molin er en tidligere svensk politikker, der har udarbejdet Molin-modellen, som anvendes til at forudsige partiadfærd. Hans antagelser ser således ud: 1) De politiske partier stræber efter at tilvejebringe visse faktiske beslutninger, og 2) De politiske partier ønsker at sidde inde med regeringsmagten (Nielsen, 1981). Målet for partiet er ikke kun magt- eller stemmemaksimering, men derimod også under indflydelse af ideologiske elementer, kernevælgeres interesser og af interesseorganisationers standpunkter (Nielsen, 1981). Ifølge Molin kan det være i partiets interesse at tage et standpunkt, som stemmer overens med kernevælgernes interesser. Derfor kan følgende to strategier anvendes, for at opnå flest mulige stemmer. Molin forklarer partiets strategi ved hjælp af den parlamentariske faktor og opinionsfaktoren (Nielsen, 1981). Med den parlamentariske faktor, kan et parti tage et standpunkt udelukkende for at bryde modpartens parlamentariske faktor og på den måde vinde regeringsmagten. Ved opinionsfaktoren menes der, at partiernes vælger deres standpunkt ud fra deres kernevælgeres reaktioner. I dette tilfælde bliver der skelnet mellem to faktorer: en popularitetsfaktor og en kontinuitetsfaktor. Popularitetsfaktoren er den forventede mening hos vælgerne, mens kontinuitetsfaktoren er de beslutninger, partiet må tage for at virke troværdige på længere sigt (Nielsen, 1981). Vi vil herved anvende Molins model, som et redskab til at analysere mediedækningen af prostitutionsdebatten (Nielsen, 1981). Vi anvender den parlamentariske faktor i vores argumentation som en mulig årsag til, at man ikke har lovgivet på området siden

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2015-16 Fremsat den 3. februar 2016 af Pernille Skipper (EL), Stine Brix (EL), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF), Josephine Fock (ALT) og René Gade (ALT) Forslag

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven Kulturudvalget L 38 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 NORDISK STANDPUNKT OM SKJULT REKLAME, 10. MAJ 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV 1. Overordnede pointer Onsdag den 26. februar 2011 Professor, dr.jur. Niels Fenger Tak for invitationen til at komme her i dag og give en indledende

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Socialudvalget 2009-10 L 35 Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. november 2009 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social pension

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social pension Til lovforslag nr. L 72 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse

Læs mere

Karen Jespersen tror hun er integrationsminister

Karen Jespersen tror hun er integrationsminister Karen Jespersen tror hun er integrationsminister Velfærdsminister Karen Jespersen (V) taler mere om integration og muslimer end om velfærd. Det seneste halve år har hun optrådt 40 gange så tit i artikler

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION 1 AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION Tirsdag den 11. august 2015 vedtog Amnesty International at arbejde for at dekriminalisere alle aspekter af sexarbejde på globalt plan. Man mener, at denne politik

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

1.1 Emne... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Problemformulering... 5 1.2.2 Beskrivelse af problemformulering... 5

1.1 Emne... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Problemformulering... 5 1.2.2 Beskrivelse af problemformulering... 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Emne... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Problemformulering... 5 1.2.2 Beskrivelse af problemformulering... 5 1.3 Landenes nuværende status... 6 1.4 Fagligt fokus...

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Betænkning. Til lovforslag nr. L 37 Folketinget 2015-16. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 17. november 2015.

Betænkning. Til lovforslag nr. L 37 Folketinget 2015-16. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 17. november 2015. Til lovforslag nr. L 37 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 17. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

8.2 Min krop mit valg... 38 9 Diskussion af argumenter... 39 9.1 Lykkelige luder eller stakkels tøs?... 39 9.2 Må jeg ikke engang bestemme over min

8.2 Min krop mit valg... 38 9 Diskussion af argumenter... 39 9.1 Lykkelige luder eller stakkels tøs?... 39 9.2 Må jeg ikke engang bestemme over min Indhold 1 Abstract... 3 2 Indledning... 4 2.1 Problemfelt... 4 2.2 Problemformulering... 6 2.3 Uddybning af problemformulering... 6 2.4 Afgrænsninger... 6 3 Rapportens fremgangsmåde og opbygning... 8 3.1

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. april 2008. Betænkning. over

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. april 2008. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) B 27 - Bilag 5 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 27 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. april 2008 Betænkning

Læs mere

Prostitution i Danmark

Prostitution i Danmark Prostitution i Danmark Prostitution in Denmark - Stakkels tøs eller selvstændig kvinde? Kriminalisering eller legalisering? - Poor slut or independent woman? Criminalization or legalization? Roskilde Universitet,

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

1. udkast. Betænkning

1. udkast. Betænkning By- og Boligudvalget 2012-13 L 99 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 99 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 00. februar 2013 1. udkast til Betænkning over Forslag til

Læs mere

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen)

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen) Fig. 9.1 Statsmagtens tredeling. Statsmagtens tredeling Den lovgivende magt (Folketinget) Den udøvende magt (Regeringen) Den dømmende magt (Domstolene) Fig. 9.2 Valgkredsreformen sammenlignet med reglerne

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Gallup om DF som regeringsparti

Gallup om DF som regeringsparti TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.]

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om hurtig lokalisering af bortførte børn ved at

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Skema til høringssvar - Prostitutionsbegreber

Skema til høringssvar - Prostitutionsbegreber 2010 - Høringssvar sendes til Dine oplysninger Navn Helle Wittrup-Jensen Navn Jane Vinther, Nina Hedegaard og Hanne Helth Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse

Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling) UPV Alm.del Bilag 19 Offentligt Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse Stemmesedler afgivet på valgdagen... 2 Gyldige

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber.

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber. HØRINGSSVAR FRA 8. MARTS-INITIATIVET VEDRØRENDE SERVICESTYRELSENS PROJEKT OM DEFINITION AF PROSTITUTIONSBEGREBER Indledning Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere