Den danske lovgivning om prostitution Vinter semester Gruppe 10 Roskilde Universitet Sam.Bas Indledning 4. 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske lovgivning om prostitution Vinter 2011 1. semester Gruppe 10 Roskilde Universitet Sam.Bas. 20.2. 1.0 Indledning 4. 1."

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål og begrebsafklaring Arbejdsspørgsmål Definition af prostitution Begrebsafklaring Metode Metodevalg Valg af fokus Teorier og tilgange til prostitution Den funktionalistiske tilgang Den abolitionistiske tilgang Den pragmatiske tilgang Den patriarkatteoretiske tilgang Prosex Feministisk tilgang Kritik af tilgange Björn Molins model Rational-Choice Parlamentarisme i Danmark Kritik af Bjørn Molins model, Rational-Choice og parlamentarisme i Danmark Kritik af metode Kritik af kvantitativ metode Kritik af komparativ metode Empiriovervejelser 24 1

2 3.9.1 Primær Sekundær Omfang og lovgivning på prostitutionsområdet i Sverige, Holland og Danmark Indledning Sverige Holland Danmark Former for prostitution Omfang Tidligere undersøgelser Den danske prostitutionslovgivning i historisk perspektiv Danmarks lovgivning Sociale tiltag Prostitueredes rettigheder i Danmark Delkonklusion Danmarks prostitutionslovgivning i forhold til Sverige og Holland 5.1 Indledning Analyse af Sveriges lovgivning Analyse af Hollands lovgivning Analyse af Danmarks lovgivning Delkonklusion Årsag til mangel på større lovgivningsændringer siden Indledning Redegørelse for regeringssammensætninger i Danmark i årene

3 6.3 Lovforslag Lovforslag L Første behandling af lovforslaget Anden behandling af lovforslaget Afstemning Lovforslag L Lovforslag L Sammenfatning af L 43, L 132 og L Kompromisøgende lovgivning Mediedækningen af prostitution Vælgeradfærd og Rational-Choice Delkonklusion Problemet i den danske prostitutionslovgivning Indledning Dobbeltmorale i den danske lovgivning Uoverensstemmelse mellem den danske prostitutionslovgivning og politiske holdninger ved 1. behandling af lovforslag L Sverige og Hollands lovgivning i forhold til den danske dobbeltmorale 7.5 Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

4 1.0 Indledning 1.1 Motivation Motivationen til at skrive dette projekt udsprang oprindeligt i en interesse for, hvorfor der ikke er en mere klar lovgivning på prostitutionsområdet samt den dobbeltmoral, der efter vores mening i dag, findes i denne. Endvidere fandt vi den umiddelbare midterposition, Danmark har indtaget lovmæssigt i forhold til Sverige og Holland, interessant at undersøge. Vi opfatter det som, at Danmark ikke har valgt fra eller til, men nærmere hverken eller. Prostitution i Danmark bliver med afkriminaliseringen i 1999 anset som værende et socialt problem. Intentionen med denne lovgivning var, at der blev gjort op med den tidligere dobbeltmoral på området. Det var især denne dobbeltmoral, der var drivkraften bag vores valg af projekt. Vi spurgte os selv, om det kan være rigtigt, at de prostituerede skal betale skat til staten, når prostitution ikke er anerkendt som et erhverv. I og med, at erhvervet ikke anerkendes, mister de prostituerede rettigheder såsom retten til at være med i en a-kasse, retten til dagpenge osv., som et lovligt erhverv i Danmark ellers giver adgang til. Det undrer os desuden, hvorfor Danmark ikke har valgt, at enten kriminalisere totalt eller legalisere prostitution fuldt ud. Endvidere finder vi det interessant at se på, hvordan de politiske partier forholder sig til lovgivningen og den tilsyneladende dobbeltmoral i denne og anerkender politikerne overhovedet tilstedeværelsen af den? Vi har samtidigt haft indtrykket af, at der har været en løbende debat både i folketinget og i medierne på området. Vores opfattelse er, at emnet ikke har den store interesse blandt den generelle befolkning i det danske samfund, hvilket måske er årsagen til, at emnet har haft svært ved at finde vej til den politiske dagsorden. Drivkraften har altså været at undersøge prostitutionsdebatten og det lovmæssige omkring emnet uden at gå ned i det sociologiske aspekt. Det interessante for os er at undersøge, hvorfor der ikke har været store lovmæssige ændringer på området siden afkriminaliseringen i 1999 og hvordan de danske politiske partier forholder sig til lovgivningen på området og prostitution generelt. 4

5 1.2 Problemfelt Størstedelen af danskerne er ikke klar over den eksakte lovgivning på prostitutionsområdet. Mange tror, at prostitution er ulovligt, hvilket det ikke er. Andre tror, at prostitution er legalt, hvilket det heller ikke er... (Reden) ( a). Hvordan ligger landet så? I 1999 valgte man i Danmark at afkriminalisere prostitution således, at det hverken var lovligt eller ulovligt. Hvordan kan det være hverken lovligt eller ulovligt jo det er faktisk meget simpelt. På den ene side, er erhvervet ikke ulovligt, hvilket betyder, at der skal betales skat af de penge, der bliver tjent på prostitution. På den anden side har de arbejdende, altså de prostituerede, ikke ret til at blive medlem af en a-kasse og de har heller ikke ret til sygedagpenge, orlov, pension osv.. Dobbeltmoralsk? Det er så spørgsmålet. D blev loven ændret. Folketinget vedtog med 81 mod 27 stemmer at afkriminalisere prostitution og 198 og 199 blev afskaffet. Folketinget mente, at de med denne afkriminalisering gjorde det af med den dobbeltmoral, som de havde været beskyldt for at have på området i perioden op til ændringen. Det blev altså gjort lovligt at sælge og købe seksuelle ydelser. Der blev dog ikke ændret ved de prostitueredes retsstilling og dermed blev erhvervet heller ikke gjort lovligt. Siden da har der ikke været de store lovmæssige ændringer på området, selvom man må sige, at Kristeligt folkeparti har forsøgt at få emnet sat på dagsordenen. Dog uden held. De har blandt andet, som det eneste parti, foreslået en direkte kriminalisering af kunderne. Jan Sjursen, tidligere partiformand udtaler: Personligt mener jeg, at køb af seksuelle ydelser bør kriminaliseres ( ) (Rådet for socialt udsatte) ( ). Netop den diskussion, som handler om kriminalisering er utrolig interessant, for hvem skal man kriminalisere, kunden, den prostituerede eller begge? Eller skal man i virkeligheden gøre det fuldt ud legalt, som man har gjort i Holland. Holland, som er gået foran med en legalisering af erhvervet, har anerkendt de prostituerede og givet dem rettigheder på lige fod med alle andre hollændere. Retorikken i Holland er, sammen med alle forbuddene, blevet skiftet ud. Nu hedder en prostitueret i Holland en sex-arbejder, hvilket understreger anerkendelsen af, at de besidder et arbejde på niveau med alle andre. Holland har altså tydeligt taget stilling og afspejler 5

6 den pragmatiske tilgang i næsten ren form, i og med, at pragmatismen ser prostitution som et ganske almindeligt erhverv. Et erhverv, som tjener et formål på lige med alle andre dele af samfundet. Som modpol hertil ser vi Sverige, som er gået den anden vej. Man mente, at løsningen på det problem, man anså prostitution for at være, var at gøre kunderne kriminelle. Sverige har altså også tydeligt taget stilling og afspejler klart den abolitionistiske tilgang til prostitution, i og med, den abolitionistiske tilgang anser prostitution som et socialt problem, som man ønsker at afhjælpe (Danna, 2004). Herimellem, men dog tættere på pragmatisme, ligger funktionalismen. En tilgang som ser prostitution som et naturligt fænomen samfundet, som eksisterer, fordi der er en efterspørgsel. Debatten i lovforslagene L43, L132 og L133 afspejler til dels dette, men prostitutionslovgivningen i Danmark indtager ikke som helhed nogen af disse tre, i noget der tilnærmelsesvis, kan klassificeres som ren form. Lovgivningen afspejler i stedet dele af alle tre og heri ligger problemet om, hvorvidt Danmark tager stilling eller ej, når de altså hverken legaliserer eller kriminaliserer på området. Som med så mange andre emner, så er det medierne, der har indflydelse på, samt i større eller mindre grad dikterer, hvor højt et politisk emne ligger på dagsordenen i dagens Danmark. Prostitutionslovgivning er et emne, der vedvarende er til debat i medierne, men graden af debat påvirkes tilsyneladende ikke af folketingsvalg. Det viser sig, at der i befolkningen ikke er den store opbakning til en kriminalisering af prostitution. Hvis man benytter sig af Molins model og teorien om popularitets faktoren, har politikerne altså ikke grund til at kommunikere til borgerne omkring deres holdning til emnet via medierne. Ud fra Rational-Choice teorien, er der ikke nogen videre begrundelse for at lovgive på området. Netop fordi modellen siger, at vælgere agerer ud fra egen vinding. Vælgeren tilsidesætter altså kollektivet for at opnå, hvad der fra dennes synspunkt, er det mest optimale. Afkriminaliseringen var som sagt ment som et opgør med den dobbeltmoral, lovgivningen tidligere havde været beskyldt for. Faktum er dog, at der eksisterer modstridende elementer imellem lovens udformning og de holdninger, der kommer til udtryk i debatten under 1. behandling af lovforslag L 43. Lovgivningen giver både udtryk for dele af den funktionalistiske-, den abolitionistiske- og patriarkatteoretiske tilgang, men de holdninger partierne, som stemte for lovforslaget i 1999, afspejler hovedsaligt og næsten udelukkende abolitionistiske træk. Partierne afviger altså fra deres oprindelig- 6

7 holdninger og stemmer for en lov, der ligger forholdsvist langt fra den rene abolitionistiske tilgang. Dog skal det nævnes, at prostitution i den nye lov nu anses for at være et socialt problem, der skal løses via sociale tiltag og at der da også har været en del sociale tiltag på området siden. Der har blandt andet været fremsat flere handlingsplaner, som skulle hjælpe til med at redressere problemstillingerne på området. Incitamentet for at gennemførelsen af den ny lovgivning var som sagt at gøre op med dobbeltmoralen i den gamle lovgivning, men man ender altså op med en ny lovgivning uden klar stillingstagen og med en ny dobbeltmoral implementeret. 1.3 Problemformulering Hvorfor har man ikke valgt at lave større ændringer i prostitutionslovgivningen i Danmark siden 1999 og hvori ligger problemet, at man hverken har valgt at kriminalisere prostitution eller legalisere det, som i henholdsvis Sverige og Holland? 2.0 Arbejdsspørgsmål og begrebsafklaring 2.1 Arbejdsspørgsmål 1. Hvor udbredt et fænomen er prostitution i Danmark, Sverige og Holland? 2. Hvordan placerer Danmarks prostitutionslovgivning fra 1999 sig i forhold til den svenske og den hollandske? 3. "Hvad er de mulige årsager til at man ikke har valgt at enten legalisere eller afkriminalisere i 1999 og sidenhen? 4. Er den nuværende danske prostitutionslovgivning et problem og hvori ligger problemet? 2.2 Definition af prostitution Da prostitution er en branche, hvor arbejdet i høj grad foregår i det skjulte, kan det være svært præcist at afgrænse, hvornår der er tale om en prostitueret og hvilken form for prostitueret, vi har med at gøre (Kofod mfl., 2011). Vi har valgt at benytte os af Professor fra Københavns Universitet, Margreta Järvinens definition fra 1990, som Servicestyrelsen citerer (Rasmussen, 2007), da vi finder denne definition mest fyldest- 7

8 gørende og betragter Servicestyrelsen som en legitim kilde. Når vi omtaler prostitution henviser vi til: Prostitution som i indhold og former præges af de eksisterende samfundsforhold foreligger når mindst to handlende parter under markedsmæssige betingelser køber, respektive sælger, fysisk adgang til en krop eller til andre seksuelle handlinger (Järvinen, 1990 citeret i Rasmussen, 2007). I definitionen er det på samme tid vigtigt at understrege, at betalingen skal være en omsættelig modydelse. Det vil sige, at betalingen skal kunne sælges videre, derfor er der tale om prostitution, hvis en kvinde får stoffer for at have sex med en mand/kunde. Der er dog ikke tale om prostitution, hvis en kvinde får en drink på en bar af en mand og derefter tager med ham hjem for at dyrke sex. For at en seksuel ydelse kan betegnes som prostitution, skal der være fysisk kontakt mellem de involverede. Der behøver dog ikke at være tale om penetration i forbindelse med samleje - andre seksuelle ydelser medregnes også. Der er her tale om en objektiv vurdering, der ikke tager hensyn til, om kvinderne selv definerer sig som prostituerede (Kofod mfl., 2011). 2.3 Begrebsafklaring Sprog og ordvalg kan have stor betydning for forståelsen af en opgave og kan skabe tvivl og misforståelser, hvis det bliver brugt i den forkerte kontekst eller sammenhæng. Derfor vil følgende afsnit være en begrebsforklaring, som ligger vægt på at redegøre for og begrunde opgavens valgte termer. Prostitution Betegnelsen prostitueret bliver brugt som henvisning til danske kvinder, der sælger seksuelle ydelser og modtager betaling herfor. Under afsnittene om Holland og Sverige henvises der naturligvis til kvinderne i de respektive lande. Vi vælger at bruge begrebet prostitution, da det er det tætteste, vi kan komme på et begreb, der ikke afspejler en holdning, som f.eks. ordet sexarbejde. Sexarbejder Dette omfatter alle prostituerede, men anvendes almindeligvis kun af den skare, som 8

9 ser sexarbejdet som et legitimt og frivilligt erhverv, som det f.eks. ses i Holland. Dette begreb er derfor forholdsvist stillingstagende, og derfor har vi valgt ikke at bruge begrebet i vores opgave. Købesex Vi vælger desuden at undgå at bruge begrebet købesex, da det som ordet sexarbejder, kan afspejle en personlig holdning til prostitution, hvilket ikke er hensigten med opgaven. Begrebet købesex kan eksempelvis hurtigt reducere en prostitueret til en handelsvare. Kriminalisering Før 1999 var prostitution kriminaliseret ved lov i Danmark 1. Prostitutionslovgivning, der kriminaliserer, kan have forskellige former. Et eksempel er Sveriges lovgivning, hvor kunden rammes af kriminaliseringen. Intentionen er at hjælpe de prostituerede, da den kriminelle handling ikke er rettet mod dem men derimod køberne. Afkriminalisering Danmarks lovændring i 1999 medførte, at prostitution ikke længere var et illegitimt erhverv. Tanken bag lovgivningen var at give de udsatte prostituerede større socialfokus og dermed formindske omfanget af fænomenet. Loven foreskriver, at prostitution stadig ikke er et lovligt erhverv og derfor ikke har rettigheder på lige fod med andre erhverv. Legalisering Fuldkommen legal prostitution vil medføre en ligestilling med andre erhverv. En sådan model ses eksempelvis i Holland, hvor prostitutionserhvervet er lovligt i form af en officiel licensordning. Dette medfører en juridisk anerkendelse af prostitution som erhverv. Rufferi Rufferi består normalt i, at prostituerede benytter et værelse i forbindelse med et bor- 1 Dette var kun gældende, hvis man havde prostitution som sin fulde indtægtskilde. 9

10 del. Værelset bliver udlejet til den prostituerede samt køberen (Den store Danske) ( a). Rufferi er ulovligt i Danmark (Retsinformation) ( ). Alfonseri Alfonser indtjener penge på baggrund af kvindernes kroppe. Alfonsen giver prostituerede beskyttelse samtidigt med, han finder kunder til den prostituerede. En hvis procentdel af indtægten fra kunden, går til alfonsen. Alfonseri dækker altså også over, hvad der kaldes bagmænd. Alfonseri er strafbart i Danmark (Den store Danske) ( b). Det er vigtigt at pointere, at der er forskel på rufferi og alfonseri. Prostitutionslovgivning Når vi i opgaven henviser til de forskellige landes prostitutionslovgivning, henviser vi til lovgivningen på området i de forskellige lande. Der henvises altså til al gældende lovgivning, der påvirker prostitution i hhv. Sverige, Holland og Danmark og ikke decideret lovgivning, der kun omfatter prostitution. Forkortelser Begrundelsen for, hvorfor vi har valgt nedenstående forkortelser, og ikke f.eks. partiernes officielle liste bogstaver, når vi refererer til partierne i brødteksten, er, at det sådan de bliver gengivet i folketingsdebatterne. Det er endvidere vigtigt for forståelsen af opgaven at gøre rede for, hvorfor vi skriver Kristeligt folkeparti og ikke Kristendemokraterne. Begrundelsen for, hvorfor vi netop har valgt denne betegnelse er, at de under udformningen af prostitutionsloven i 1999 stadig hed Kristeligt Folkeparti og det er derfor også under dette navn, de bliver nævnt i debatterne. CD: Centrumdemokraterne DF: Dansk Folkeparti EL: Enhedslisten FP: Fremskridtspartiet KF: Konservative Folkeparti KRF: Kristeligt Folkeparti RV: Radikale Venstre S: Socialdemokraterne 10

11 SF: Socialistisk Folkeparti V: Venstre 3.0 Metode Dette kapitel har til formål at klarlægge, hvordan vi ved hjælp af metode, teori og empiri vil nå frem til besvarelse af underspørgsmål og problemformulering, herunder begrundelse for valg af tilgang og hvordan disse anvendes. 3.1 Metodevalg For at klarlægge betydningen af den danske prostitutionslovgivning har vi valgt at benytte os af komparativ metode. Vi har valgt, at sammenligne Danmarks prostitutionslovgivning med Sverige og Hollands. Ud fra vores baggrundsviden vidste vi, at Sverige havde kriminaliseret prostitution og Holland havde legaliseret prostitution. Begge lande placerer sig tæt på Danmark geografisk. Samtidigt er det, ud fra vores opfattelse, to europæiske lande, hvis prostitutionslovgivning kommer til kende i de danske medier oftere end andre landes. Derfor mener vi, at disse to lande er de mest oplagte valg til at illustrere den danske prostitutionslovgivnings position. I vores diskussion af en mulig årsag til mangel på større ændringer i lovgivningen siden 1999, har vi valgt at benytte os af teorien om negativ parlamentarisme. Denne teori benytter vi os af for at finde ud af, hvorfor de forskellige regeringer, der har siddet i årene ikke har foreslået ændring af prostitutionslovgivningen siden ændringen i Tidsmæssigt har vi udvalgt perioden 1997 til folketingsvalget 2011, da vi ville se på årene før der blev lavet lovændringer i Danmark (1999), Sverige (1999) og Holland (2000) på prostitutionsområdet og følge udviklingen af denne lovændring inden den nye regering blev indsat i Danmark efteråret Vi har dog valgt at gå ca. 100 år tilbage og kigge på den danske prostitutionslovgivning i historisk perspektiv. Dette er relevant for at skabe et overblik over, hvad der ligger til grund for lovændringen i 1999, samt hvilket syn man har haft på prostitution i Danmark førhen. Vi vælger at benytte os af forskellige tilgange til prostitution, i vores analyse af partier. Inspirationen til at bruge tilgangene i forbindelse med prostitution har vi fået fra henholdsvis SFI-rapporten, Prostitution i Danmark fra 2011, samt fra specialet Prosti- 11

12 tutionsforståelse blandt danske og svenske politikere fra Københavns Universitet. Disse tilgange stammer fra forskellige kilder, det være sig rapporter, tidsskrifter og bøger. Vi har taget udgangspunkt i henholdsvis den funktionalistiske tilgang, den patriarkatteoretiske tilgang, den abolitionistiske tilgang og den pragmatiske tilgang herunder pro-sex tilgangen. Tilgangene benytter vi os af i vores analyserende afsnit. Disse tilgange er væsentlige, da de hjælper os til at analysere os frem til hvordan Danmarks prostitutionslovgivning og de opstillede lovforslag placerer sig i forhold til Sveriges og Hollands prostitutionslovgivning. Udover dette er de også relevante for, at finde frem til hvilken tilgang de forskellige partier har til prostitutionslovgivning, ud fra folketingsdebatterne. Til slut har vi valgt at analysere resultaterne af vores undersøgelse vedrørende mediedækningen af prostitution i løbet af perioden til ved at bruge Björn Molins model (Nielsen, 1981). Denne skulle gerne belyse vores egen undersøgelse af prostitutionslovgivnings mediedækning og dernæst mulige årsager til, hvorfor der ikke er foretaget betydelige ændringer i henhold til enten en legalisering eller kriminalisering siden Forudsat at Molins model er en teori, hvor vi potentielt kan afklare befolkningens holdning til en sag, som f.eks. prostitution, kan have i forhold til politikernes prioritering af sager/mærkesager. Ifølge Molins model er der to grunde til at vælge en mærkesag. 1) at de politiske partier stræber efter at tilvejebringe visse faktiske beslutninger og 2), at de politiske partier ønsker at sidde inde med regeringsmagten. Grunden til vi har valgt denne model er fordi, vi ønsker at undersøge årsagerne til, hvorfor at der ikke har været yderligere lovændringer på prostitutionslovgivningen i Danmark. Denne model var originalt udformet til at forudsige partiadfærd. Vi bruger den tilnærmelsesvis baglæns, da vi har analyseret på et forløb og dernæst fortolket ud fra vores resultater, hvad man kunne forestille sig, partierne har gjort ud fra det givne tidspunkt. Vi bruger parlamentarisme som forklaring til partiernes stillingstagen i forhold til prostitutionslovgivningen. Da der skal være et flertal, før et lovforslag kan vedtages, er det relevant at se på partiernes parlamentariske grundlag for et flertal. 12

13 Ved besvarelse af årsagerne for hvorfor der ikke er sket store ændringer i prostitutionslovgivningen siden 1999, er det relevant at anvende Rational-Choice teorien (Heywood, 2007). Den er relevant, da teorien belyser vælgeradfærd. Ud fra vælgeradfærd ønsker vi, at definere årsagerne til de danske partiers stillingstagen vedrørende prostitutionslovgivningen for dermed, at kunne bruge årsagerne som begrundelse for, hvorfor der ikke er sket ændringer i lovgivningen. Tidsmæssigt har vi udvalgt perioden 1997 til folketingsvalget 2011, da vi ønsker at undersøge årene før, der blev lavet lovændringer i Danmark (1999), Sverige (1999) og Holland (2000) på prostitutionsområdet og følge udviklingen af denne lovændring inden den nye regering blev indsat i Danmark efteråret Vi har dog valgt at gå ca. 100 år tilbage og kigge på den danske prostitutionslovgivning i historisk perspektiv. Dette er relevant for at skabe et overblik over, hvad der ligger til grunde for lovændringen i 1999, samt hvilket syn man har haft på prostitution i Danmark førhen. 3.2 Valg af fokus i opgaven Vi har i opgaven valgt at fokusere på fænomenet prostitution, med hovedfokus på prostitution som afkriminaliseret erhverv. Vi har altså ikke valgt at fokusere på fænomenet trafficking i opgaven, dog kan vi ikke helt skille trafficking fra denne, da kvinder udsat for trafficking, er en del af det danske prostitutionsmiljø. Årsagen til vi ikke har valgt at fokusere på trafficking er, at vi ikke ser på, hvordan man løser problemer med illegale indvandrere og menneskehandel i forbindelse med prostitutionsbranchen. Vi er i stedet interesseret i partiernes holdning til prostitution som fænomen i det danske samfund. Hvis vi havde valgt at gøre trafficking til en væsentlig del af vores opgave, ville der have været stor sandsynlighed for, at besvarelsen af vores problemformulering ville vise et helt andet, og sandsynligvis misvisende resultat, end det vi er kommet frem til. Dette skyldes, at emnet trafficking rækker ud over prostitution som erhverv for en dansk kvinde. I forbindelse med vores opgave kan det enkelte partis holdning til prostitution være meget anderledes end det enkeltes partis holdning til menneskehandel. 13

14 3.3 Teorier og tilgange til prostitution Den funktionalistiske tilgang Det funktionalistiske perspektiv vil vi i opgaven bruge til at forklare vores empiriske materiale. Den funktionalistiske tilgang forstår samfundet som én enhed. Udgangspunktet ved funktionalismen er at vise samfundsfænomener og samfundsinstitutioner i form af, at disse har en funktion i samfundet som en del af en samlet enhed. Samfundsfænomener og samfundsinstitutioner tjener dermed samfundet som en enhed (Rasmussen, 2007). Den funktionalistiske tilgang ser prostitution som et normalt og universelt fænomen i samfundet. Prostitution betragtes som et naturgivet fænomen og et nødvendigt onde i samfundet, der ikke skal forsøges undgået, fordi det opfylder en social funktion i samfundet (Järvinen, 1990). Ud fra en funktionalistisk anskuelse har prostitution altid eksisteret og derfor antages det, at det altid vil eksistere. Dette begrundes med antagelsen om, at prostitution er det ældste kvindeerhverv. Ydermere beskrives det som et tidløst fænomen, der er ikke bundet af samfundets yderlige rammer. Den funktionalistiske tilgang tilregner det mandlige seksualbehov, der ikke kan tilfredsstilles inde for ægteskabet som begrundelse for, at prostitution har eksisteret i forskellige former i samfundet gennem tiden (Rasmussen 2007). Prostitution kommer til at fungere som et supplement til ægteskabet. Familielivet vil begrænse mandes seksuelle behov og han må derfor søge tilfredsstillelse andetsteds. Den funktionalistiske tilgangs forklaring på, hvorfor kvinder bliver prostituerede, er meget varieret. Ens for dem alle er dog, at de prostituerede udpeges som anormale (Rasmussen, 2007). Forklaringer er psykiske, seksuelle, sociale og økonomiske. På det psykiske plan beskrives de prostituerede som uintelligente, mentalt forstyrrede eller som psykopater. Som seksuel forklaring beskrives de prostituerede som hyperseksuelle. Sociale forklaringer ligger i, at de prostituerede kvinder tidligere i livet har haft en eller flere traumatiserende oplevelser, været udsat for kriminalitet eller anden form for anormal adfærd igennem deres opvækst. Den økonomiske forklaring ligger i kvinder- 14

15 nes ønske om at tjene hurtige penge, ydermere kan den økonomiske forklaring grunde i, at kvinderne har høje sociale ambitioner, som de ikke kan realisere uden indtægt fra prostitution (Rasmussen, 2007). Som tidligere beskrevet, er prostitution ifølge den funktionalistiske tilgang tilregnet det mandlige seksualbehov, der ikke tilfredsstilles indenfor ægteskabet. Det er dog ikke kun mandens utilfredsstillede seksuelle lyster, der skaber behovet for prostitution. Indenfor den funktionalistiske tilgang, mener man, at også en gruppe mænd med særlige behov er grunden til prostitution, herunder handikappede, socialt isolerede, syge eller gamle mænd (Järvinen, 1990). Den funktionalistiske tilgang ser prostitution som en samfundsnødvendighed. Derfor mener tilhængere af denne tilgang ikke, at det er nødvendigt at forbygge eller afhjælpe prostitution i form af lovgivninger eller myndighedskontrol. Selve handlen med sex er privat og angår kun køberen og sælgeren. Derfor vil en hver form for indblanding fra myndighederne i form af forbud og lovgivning anses som værende grundløst og forspildt (Järvinen, 1990) Den abolitionistiske tilgang Overordnede set ser abolitionister prostitution som et produkt af seksualitetsforståelse og kønsroller i samfundet (Borg, 1981). Den abolitionistiske tilgang kan forstås på to måder. Begge har ophav i det engelske ord abolish. Dette kan enten kobles til lovgivningen og dermed ønsket om at afskaffe alle love på området. Det kan også bruges på selve prostitutionen. En tredje måde at anskue prostitution er, ved at kombinere de to forrige. Her ser man negativt på den del af lovgivningen, der gør kvinden til offeret, i og med den opretholder manifestationen af den mandlige dominans og dermed er diskriminerende overfor kvinderne. Omvendt ser man positivt på de love, som har til formål at regulere alfonseri med videre (Danna, 2001). Historisk set skelner man mellem en moralsk abolitionisme og en moderne abolitionisme. Den moralske abolitionisme herskede omkring 1800-tallet, frem til 1900-tallet og helt op til 1920 erne, hvor Dansk Kvindesamfund kæmpede for at få både mænd og 15

16 kvinders rolle i prostitution forbudt ved lov (Spanger, 2002). Her beskæftiger abolitionisterne sig især med forfald - sædelighedsforfald og moralsk forfald. Man mener som udgangspunkt, at kvinder er ligeberettigede med mænd og derfor ikke alene kan stå til ansvar for sædeligheden. Man lægger vægt på urimeligheden i, at fordømmelsen falder på kvinden, idet det er kvinden, der er underlagt diverse undersøgelser og kontrol. Manden/kunden går her totalt fri (Jensen og Hansen, 2004). Den moderne form for abolitionisme ønsker prostitution afskaffet, idet den ser det som en degradering af kvinder, dog mindre moraliserende (Danna, 2001) Abolitionismen ser, modsat funktionalismen, ikke prostitution som et naturligt og universelt fænomen, men derimod som socialt og kulturelt betinget (Borg, 1981). Målet er at mindske prostitutionen og midlet skal eksempelvis være lovgivning, hvor man gør alfonser, kunder eller de prostituerede kriminelle. Da man mener, at problemet er socialt og kulturelt, mener de også, at det er muligt at gøre op med og gribe ind overfor. Man ser desuden socialt arbejde, der har til formål at hjælpe kvinderne ud af branchen, som en del af løsningen. Holdningspåvirkning er også vigtigt i den moderne abolitionisme, da man mener, at årsagen til, at kvinden befinder sig i prostitution i mange tilfælde skyldes ulighed mellem kønnene (Borg, 1981). En skæv fordeling i sociale, økonomiske og politiske ressourcer er med til at reproducere denne fordeling (Borg, 1981). Det er altså denne underordnede samfundsposition, dvs. en negativ ydre omstændighed fremfor et indre karaktertræk, der driver kvinderne ud i prostitution. Ydermere viser det sig, at penge er den hyppigste årsag til, at kvinder bevæger sig ind i branchen (Høigård, Finstad 1987) Den pragmatiske tilgang Overfor den abolitionistiske tilgang står den pragmatiske tilgang til prostitution. Her ses i stigende grad en forståelse af prostitution som et legitimt erhverv. Man bevæger sig altså væk fra tanken om kvinderne som ofre. Denne bevægelse er opstået i lande som Holland og Canada i 1970 erne og 80 erne (Jensen og Hansen, 2004). Kvinderne i disse også var gode til at organiserer sig i foreninger og bevægelser, som havde til opgave at beskytte deres rettigheder og hjælpe til med at få anerkendt erhvervet. Man fokuserer på, at kvinderne er erhvervsdrivende og ikke identiteter og at de udfører et arbejde frem for en særlig aktivitet. For at tydeliggøre dette anvendes termen sexar- 16

17 bejder ofte i pragmatismen. Inden for pragmatismen skelnes mellem en moderat og en mere liberal tilgang. Den moderate ser ikke prostitution som mere nedgørende end al mulig andet kvindearbejde, men nærmere som en mulighed for at supplere deres indtægt. Den liberale tilgang ser anerkendelsen af prostitution som en naturlig fase i kvindefrigørelse og herigennem ligestilling med mænd. Her ser man altså mere på kulturelle restriktioner på kvinders seksuelle udfoldelse. Ingen af de to mener modsat abolitionisme at prostitution reproducerer kønsuligheden (Jensen og Hansen, 2004) Patriarkatteoretisk tilgang Patriarkatteorier havde deres største udbredelse og popularitet fra 1970erne og op i mod slutningen af 1980erne (Andersen og Kaspersen, 2007). Teorien er især blevet benyttet i Skandinavien op gennem 1980 erne og i starten af 1990 erne. I midten af 1980 erne omhandlede patriarkatteoridebatten, hvordan patriarkatet som begreb for et system af mandlig dominans og kvindelig underordning analytisk skulle bestemmes (Andersen og Kaspersen, 2007). Teorien er især i Norge og Sverige udviklet i ganske differentierede former (Bech, 2005). Teorien bruges især i forbindelse med dokumentation af prostitutions skadevirkninger af den prostituerede seksualitets, psyke og sociale liv (Kofod mfl., 2011). Det patriarkatteoretiske perspektiv er et perspektiv, der forstår prostitution ud fra et feministisk synspunkt. Et patriarkat er et samfund med en social struktur, hvor manden bestemmer over kvinden (Den Store Danske) ( c). Patriarkat kan anvendes på mange forskellige måder, men bruges ofte i forbindelse med beskrivelse af en situation, hvor mænd dominerer, undertrykker og udbytter kvinder (Bech, 2005). Herunder fænomenet prostitution. Patriarkatet undertrykker ifølge teorien kvinder, med udgangspunkt i kønnets seksualitet og position. Prostitution er derfor, ifølge teorien, en direkte konsekvens af samfundet kønsstruktur. Samfundsstrukturen er præget af mandlig dominans, der eksempelvis afspejler sig i at kvindekroppen og kvinders seksualitet er reduceret til en handelsvare af samfundsstrukturen. Patriarkat sættes ofte i forbindelse med hierarkiske forhold som er omfattende, dybtliggende, systematiske og magtfulde. Dette udbygger forståelsen af patriarkat som en struktur eller et sy- 17

18 stem, da der ikke er tale om sporadiske tilfælde i samfundet, men at disse er struktureret og systematiske (Bech 2005). Heidi Hartman karakteriserer, i sin artikel The Unhappy Marriage of Maxism and Feminism fra 1970erne, 2 patriarkatet som et system. Det defineres som et system af en række bestemte sociale relationer, der har materiel basis (Bech, 2005). Den materielle basis bunder i mandes kontrol over kvindens arbejdskraft. Kontrollen med kvindens arbejdskraft opretholdes i form af udelukkelse fra ressourcer til økonomisk produktion og ved at indskrænke kvindens seksualitet så den udelukkende svare til mandens behov for sex eller børn (Bech, 2005). Heidi Hartman opstiller, desuden en række faktorer, der virker som drivkraft for, at et patriarkatsystem fortsat kan reproduceres. For det første findes den tidligere nævnte mangel på adgang til økonomisk produktionsmidler og manglen på kontrol over egen seksualitet. Disse faktorer hindrer kvinder i at ændre deres situation (Bech, 2005). For det andet ses en fælles mandlig solidaritet, der bygger på en fælles interesse og et fælles udbytte af dominansen over kvinder. Udbyttet ligger for mændene i at undgå ubehageligt arbejde, der tillægges kvinderne, samt behaget ved følelsen af at være magtfuld og dominerende (Bech, 2005). Den tredje faktor ligger i kønsopdelingen i arbejdsfunktioner og selve nedvurderingen af kvinder på dette område. Den prostituerede symboliserer den kvindelige seksualitets generelle undertrykkelse, der afspejler den kønsbestemte ulighed og objektivering af kvinder i et patriarkat samfundet. Den australske kønsforsker Robert W. Connells definerer patriarkatet som en struktur, der tjener mænds dominans, undertrykkelse og udbytning af kvinder. Strukturen viser sig i tre former for relationer, herunder magtrelationer, hvor mænd dominere kvinder, i produktionsrelationer, hvor mænd udbytter kvinder og i begærs relationer, hvor mænd undertrykker og udbytter kvinder (Bech, 2005). Prostitution kan ses som en konsekvens af en struktur der tjener mandens dominans. Prostitution kan desuden forklares ved den naturlige magtrelation der findes i patriarkatteori, hvor mænd dominere kvinder og derved naturligt kan stille krav til kvinden om sex. I den feministiske seksualitetsdebat fungerer prostitution som en nøglefigur i diskussioner om magt, modstand og 2 Artiklen The Unhappy Marriage of Maxism and Feminism af Heidi Hartman er beskrevet i kvinder og Mænd af Henning Bech Artiklen er trykt i forskellige versioner, 1981 versionen er anvendt her. 18

19 muligheden for en aktiv kvindelig seksualitet i et patriarkalsk samfund. Teorien ser prostitution som ødelæggende for selvet (Bech, 2005) Prosex feministisk tilgang Indenfor feministisk teori findes også et modsvar til den patriarkteoretiske tilgang. En amerikansk antropolog, Carole Vance, er en af fortalerne for denne tilgang. Ifølge teorien skal man hellere se kvinderne som subjekter frem for objekter. Samtidigt skal feminisme hellere forsøge at få kvinderne til at modstå den offerrolleposition som det patriark teoretiske perspektiv mener at samfundet sætter dem i. Prosex feministerne introducerer samtidigt begrebet sex-arbejder der sidestiller prostitution med andre former for kropsliggjort arbejde. Prosex feminisme advokerer samtidigt for, at det er en fejlagtig opfattelse fra patriarkteoretikerne af at følelse er en autentisk og skrøbelig del af selvet (Kofod mfl., 2011) Kritik af tilgangene Den funktionalistiske, abolitionistiske, pragmatiske og patriarkatteoretiske tilgang til prostitution, er i deres rene form relativt snæversynede. I mange tilfælde er det ikke muligt blot, at bruge en enkelt tilgang til at beskrive eksempelvis et partis holdning på et bredere område. Tilgangene er nærmere anvendelige på mere specifikke emner, medmindre, at der tolkes på en meget ren og klar holdningstilkendegivelse. Som eksempel kan det nævnes, at en lovgivning kan være præget af flere tilgange. I bestemte tilfælde er det derfor ikke muligt, at sætte en specifik tilgang ned over en lovgivning. En lovgivning kan være flertydig, dermed være under indflydelse fra den abolitionistiske tilgang på bestemte områder, men samtidige have træk fra den funktionalistiske tilgang på andre områder. Dermed er tilgangene ikke altid anvendelige i ren form. Et andet eksempel er også at tilgangene kan være meget generaliserende. For eksempel skærer abolitionismen alle prostituerede over en kam og mener, at ingen af dem prostituerer sig selv frivilligt. Den funktionalistiske tilgang kan kritiseres for sit konservative udgangspunkt i antagelsen om, at blot fordi noget findes i samfundet, er det naturgivent, har det en funktion, er dermed godt for samfundet og skal bevares. Det er problematisk, at der ikke tages hensyn til konsekvenser ved et givent samfundsfænomen, som for eksempel prostitution og man ikke søger at begrænse fænomenet. Dette kan yderligere ses som kritik ved den pragmatiske tilgang. Den pragmatiske tilgang ser 19

20 prostitution som et erhverv, man vælger af fri vilje og derfor bliver fænomenet ikke anset som værende et samfundsmæssigt problem og der tages heller ikke her højde for konsekvenserne. Som kritik af patriarkatteoretisk tilgang skal siges, at det jo er en meget yderliggående tilgang. I denne rapport har vi blot lånt, det vi mente, var relevant i forhold til spørgsmålet, nemlig som modsvar til den Prosex feministiske tilgang. Patriarkatteoretisk- og prosex feministisk tilgang er begge feministiske tilgange, men på hver sin måde. 3.4 Björn Molins model Bjørn Molin er en tidligere svensk politikker, der har udarbejdet Molin-modellen, som anvendes til at forudsige partiadfærd. Hans antagelser ser således ud: 1) De politiske partier stræber efter at tilvejebringe visse faktiske beslutninger, og 2) De politiske partier ønsker at sidde inde med regeringsmagten (Nielsen, 1981). Målet for partiet er ikke kun magt- eller stemmemaksimering, men derimod også under indflydelse af ideologiske elementer, kernevælgeres interesser og af interesseorganisationers standpunkter (Nielsen, 1981). Ifølge Molin kan det være i partiets interesse at tage et standpunkt, som stemmer overens med kernevælgernes interesser. Derfor kan følgende to strategier anvendes, for at opnå flest mulige stemmer. Molin forklarer partiets strategi ved hjælp af den parlamentariske faktor og opinionsfaktoren (Nielsen, 1981). Med den parlamentariske faktor, kan et parti tage et standpunkt udelukkende for at bryde modpartens parlamentariske faktor og på den måde vinde regeringsmagten. Ved opinionsfaktoren menes der, at partiernes vælger deres standpunkt ud fra deres kernevælgeres reaktioner. I dette tilfælde bliver der skelnet mellem to faktorer: en popularitetsfaktor og en kontinuitetsfaktor. Popularitetsfaktoren er den forventede mening hos vælgerne, mens kontinuitetsfaktoren er de beslutninger, partiet må tage for at virke troværdige på længere sigt (Nielsen, 1981). Vi vil herved anvende Molins model, som et redskab til at analysere mediedækningen af prostitutionsdebatten (Nielsen, 1981). Vi anvender den parlamentariske faktor i vores argumentation som en mulig årsag til, at man ikke har lovgivet på området siden

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION 1 AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION Tirsdag den 11. august 2015 vedtog Amnesty International at arbejde for at dekriminalisere alle aspekter af sexarbejde på globalt plan. Man mener, at denne politik

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

1.1 Emne... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Problemformulering... 5 1.2.2 Beskrivelse af problemformulering... 5

1.1 Emne... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Problemformulering... 5 1.2.2 Beskrivelse af problemformulering... 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Emne... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Problemformulering... 5 1.2.2 Beskrivelse af problemformulering... 5 1.3 Landenes nuværende status... 6 1.4 Fagligt fokus...

Læs mere

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber.

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber. HØRINGSSVAR FRA 8. MARTS-INITIATIVET VEDRØRENDE SERVICESTYRELSENS PROJEKT OM DEFINITION AF PROSTITUTIONSBEGREBER Indledning Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

8.2 Min krop mit valg... 38 9 Diskussion af argumenter... 39 9.1 Lykkelige luder eller stakkels tøs?... 39 9.2 Må jeg ikke engang bestemme over min

8.2 Min krop mit valg... 38 9 Diskussion af argumenter... 39 9.1 Lykkelige luder eller stakkels tøs?... 39 9.2 Må jeg ikke engang bestemme over min Indhold 1 Abstract... 3 2 Indledning... 4 2.1 Problemfelt... 4 2.2 Problemformulering... 6 2.3 Uddybning af problemformulering... 6 2.4 Afgrænsninger... 6 3 Rapportens fremgangsmåde og opbygning... 8 3.1

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse

Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling) UPV Alm.del Bilag 19 Offentligt Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse Stemmesedler afgivet på valgdagen... 2 Gyldige

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl. Til beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. december 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Indledning 1. Motivation 1.1 Problemfelt 1.2

Indledning 1. Motivation 1.1 Problemfelt 1.2 Abstract The goal of the project is to uncover the conflicting interests and views on prostitution by treating them through Carol Bacchi's method of analysis, and understand how these are reflected in

Læs mere

Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere

Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere Et sammenlignende studie af parlamentsdebatter Vibeke Jensen Stinne Louise Hansen Speciale Københavns Universitet Sociologisk Institut Vejleder:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 180 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en rejsegarantifond og lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning.

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning. Til lovforslag nr. L 132 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.]

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

2. udkast. Betænkning

2. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2010-11 B 144 Bilag 7 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B forslagsnummer Folketinget -NaN (x. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den . juni 2011 2. udkast (Opdatering af

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning Til lovforslag nr. L 221 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011. Betænkning. over Til beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 128 af

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. april 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328 den royale familie den royale familie Feltperiode: Den 29.-31. maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Karen Hækkerup (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karina Lorentzen Dehnhardt

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Studiedokumentation 4. semester, 2. årgang, sommer 2012. Gruppe _29_ / hus_22.1_

Studiedokumentation 4. semester, 2. årgang, sommer 2012. Gruppe _29_ / hus_22.1_ Roskilde Universitet Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Roskilde University The Social Science Bachelor Study Programme Studiedokumentation 4. semester, 2. årgang, sommer 2012 Gruppe _29_ /

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere