SlåsNu. Skab slåskultur med slås-lege. Få ro i klassen - få styr på de vilde drenge. Skab succes oplevelser til ikke idrætsvante børn.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SlåsNu. Skab slåskultur med slås-lege. Få ro i klassen - få styr på de vilde drenge. Skab succes oplevelser til ikke idrætsvante børn."

Transkript

1 1 SlåsNu Skab slåskultur med slås-lege Få ro i klassen - få styr på de vilde drenge. Skab succes oplevelser til ikke idrætsvante børn. Kom mobning til livs. Gør jeres skole og institution mere drengevenlig. Kom sikkert i gang med at slås/bryde/tumle/mosle. Fortæl mig det, og jeg glemmer det. Vis mig det, og jeg husker det. Involver mig i det, og jeg forstår. Kinesisk ordsprog.

2 2 Indledning Den sunde slåskamp er en dialog gennem bevægelse. Når børn slås, lærer de blandt andet at iagttage modstanderens bevægelser og aflæse dennes kropssprog, ellers taber de kampen. Den sunde slåskamp er ikke så almindelig en del af børns hverdag som tidligere. Børn er ikke længere i samme grad i stand til at angribe eller forsvare sig, for de har aldrig lært det. Børns fysiske nærkontakt forvandles af de voksne ofte til mobning og vold, og stoppes derfor. Mange voksne er også bange eller utrygge ved slåskultur, da det kan virke for råt og ude af kontrol, og derfor vælger de det fra. Børn elsker at tumle og prøve kræfter med hinanden, og lærer vi børnene at kæmpe på fair vis i skolerne og institutionerne, vil de respektere deres modstander og lære at regulere slåskampene, så de ikke skader hinanden. Meningen er, at børnene skal lære deres egne styrker og begrænsninger at kende under kampe, der er bygget op om regler, ritualer og værdier, og få trænet deres balance, styrke, smidighed og kondition på en spændende måde. Brug slåskultur til at få ro i klassen, til at skabe succesoplevelser for ikke idrætsvante børn. Omend slåskultur også er værdifuldt for pigerne, så brug slåskultur til at gøre skolen / institutionen mere drengevenlig. Brug slåskultur i forbindelse med konflikter og som led i at komme mobning til livs. Til at blive mere kropsbevidst, kæmpe, konkurrere, sejre og tabe. Til at få større tillid/selvtillid. Dette materiale giver konkrete ideer til, hvordan undervisningen kan bygges op. Øvelserne og legene er simple, nemme at instruere, og med høj aktivitet. Der er masser af fysisk kontakt / kropslighed som øger kropsbevidstheden, som påvirker det sociale, det psykologiske, og giver mulighed for kultivering af aggression. Der er eksempler på kamplege parvis og i større og mindre grupper. Der er forslag til enkle rammer for en slåskamp. Der er eksempler på, hvordan du organiserer den gode kamp, slås for sjov uden slag og spark. Når børn slås, bliver de udfordret på motoriske elementer som balance, smidighed, hurtighed, styrke og fornemmelse for kamp. Øvelserne indeholder derfor disse elementer. Endvidere er der i materialet en drejebog for en turnering for hold. Bryd grænser med slåslege!

3 3 Hvorfor slåskultur i skolerne? Slåskultur og brydning. Inspirationen til slåskultur i denne form, kommer fra brydesporten. Brydning er en ældgammel kampsport uden slag og spark. Børnene bliver ligeledes udfordret på deres balance, bevægelighed, smidighed og styrke. Slås kultur Det har engang været forbudt at slås. En ikke ualmindelig holdning er at slåskampe fremmer aggression og udvikler vold. En anden holdning er at børn ikke slås nok de er hele dagen under opsyn i institutioner. En institutionsverden der er kvindedomineret (kvindelige værdisystemer og bløde opdragelses former). Slåskampe, konkurrence og kropslige opgør får ikke deres berettigede plads i institutionernes pædagogik! Mange gange går de voksne i den bedste mening ind og løser konflikten for børnene. Men slåskampen kan være et rum, hvor børnene selv får mulighed for at klare situationen. Brydekampe, kamplege og konkurrencer kan være en stærk metode med henblik på at løse konflikter. Så slås børn nok med hinanden, taget i betragtning hvilke værdier den gode kamp kan have? Slås-/brydelege og kampe er ikke forbeholdt de vilde drenge, om end det klart kan have særlig betydning for dem. Glæden ved at bruge sine kræfter målrettet er ens for alle. Fysiske kraftprøver styrker især drengenes identitet, selvfølelse og plads i gruppen. Men mange piger vil også gerne slås. Ikke i slagsmål, men i trygge rammer hvor de kan få positive erfaringer med at bruge kroppen og lære deres fysiske og mentale ressourcer at kende. Slås kultur = legekultur Slåslege/kamplege giver en sanselig oplevelse og skaber bevægelses glæde, fordi man bruger hele kroppen. Den tætte kontakt giver kropserfaring/kropsbevidsthed, som bidrager til personlighedsdannelsen. Kropserfaringer Egen styrke, smidighed, balance evne, kondition, og koordinations evne. Social erfaring Erkendelse af den andens krop, om behandlingen af modstanderen, fairness, respekt, samarbejde, strategi og grænser. Pædagogiske værdier Kampens første princip er, at man kæmper med hinanden og ikke mod hinanden. Man står ansigt til ansigt for i fællesskab at finde ud af, hvem der er stærkest, har den bedste balance eller reagerer hurtigst. Med den forståelse skaber man grundlag for, at kampene ikke bliver for alvorlige. Det skal være sjovt og spændende at kæmpe med hinanden. Begge parter mødes med respekt.

4 4 Parterne skal være samme størrelse ellers er der ingen relevant udfordring. Og som udgangspunkt kæmper piger med piger og drenge med drenge. Man starter altid en kamp med at give hånd, en gestus og et tegn på at begge er klar til kamp. En kamp afsluttes altid med at give hånd, samt et verbalt tak for kampen Sejre og nederlag Børnene får mulighed for at takle sejre og nederlag. Det er sjovest at vinde og kan være smertefuldt at tabe. Begge parter må anerkende hinanden der skal 2 til. Det entydige i kampens resultat - sejr eller nederlag hjælper børn til en realistisk selvbedømmelse, i oplevelsen af egne grænser. Emotioner i forbindelse med små nederlag og sejre har sjælden nogen varighed. Børn er hurtigt i gang med den næste kamp, som rummer en ny situation, en ny mulighed. Men vær opmærksom på reaktionerne, de kan kræve lidt bearbejdelse bagefter. Det kan være en god ide at afslutte en idrætstime eller lignende med 5 minutters afspænding, inden børnene skal videre. Man kan også bygge kampene op via en holdturnering. Her tages fokus væk fra den enkelte kamp, der scores point til holdet. Se drejebog for turnering! Kultivering af aggression Der findes to forskellige former for aggression: En konstruktiv og en destruktiv. Kun sidst nævnte form indebærer fysisk vold. Selve ordet aggression stammer fra det latinske verbum aggredere, som kan oversættes med: At gå på, at give sig i kast med, at angribe et problem eller en opgave. I dets oprindelige betydning har det med handlekraft at gøre. Det er en gåpåmåde og/ eller en målrettet adfærd, som overvinder modstand og hævder sig mod trussel. Det er en drivkraft der hjælper os til at overskride psykiske og fysiske præstationsgrænser og overvinde dovenskab, så mål og visioner virkeliggøres. Der er flere forskellige teorier omkring aggression kamp opbygger aggression som ender i voldsadfærd. Der findes imidlertid ingen undersøgelser, som påviser denne sammenhæng og de børn der går til brydning, judo, karate eller andre kampsports arter, er ikke mere voldelige eller aggressive end andre børn.

5 5 Motorik, bevægelse og leg Motoriske basisegenskaber såsom at gå, krybe, løbe, rulle, hoppe, balancere, klatre, hænge, kaste, gribe, sparke, reagere er dels tillærte egenskaber men også afhængig af den motoriske modning. En god grundmotorik er en forudsætning for at kunne lære nye bevægelser, og er grundlaget for at kunne dygtiggøre sig i alt, der inkluderer bevægelse. God motorik giver en bedre fornemmelse af kroppen, dvs. af egen styrke, smidighed, balanceevne, kondition, og koordinationsevne. God motorik opnås dels gennem de mange traditionelle individuelle øvelser, der findes, derudover findes der et utal af parøvelser og lege. Når børn slås, bliver de som nævnt udfordret motorisk. Bevægelse og koordination er derfor vigtigt. En typisk idrætstime med slåslege kan være bygget op omkring øvelser, både enkelt- og parvis. De fleste idrætslærere kender disse motoriske øvelser, men hvor tit bruges der tid på dem? Og hvad med variationerne? Der er gode muligheder for at differentiere, så der bliver udfordringer for alle. Motorikøvelser Hinke Position på enten højre eller venstre ben, det modsatte ben er løftet fra underlaget. Derefter hopper man fremad, med så langt et spring som muligt. Prøv også at stoppe op og rotere omkring dig selv. HUSK at udføre til på begge ben! Balance øvelse Startposition på enten højre eller venstre ben. Gå ned i knæ, rør evt. ved foden og gå op igen uden at røre underlaget med andet end den fod, du står på. Eller stav dit navn i luften med den fod, der er fri af madrassen. HUSK at udføre med begge ben! Løb og balanceøvelse Løb fremad og på signal stoppes der med al vægt på et ben.

6 6 Skiløb Let løb fremad med lange skridt fra side til side. Afsæt fra en position hvor knæene er bøjede. Hareløb Stå på alle fire, så hænder og fødder rører underlaget. Herfra bevæger man sig fremad. Først flyttes begge arme samtidigt, derefter begge ben samtidigt. Gentages Abegang / dyreløb Stå på alle fire, så hænder og fødder rører underlaget. Herfra kravles der fremad, uden at knæene rører underlaget. Variation: To sammen, den ene ligger på ryggen under aben, tager fat om nakken og bliver slæbt af sted Tigerspring Løb og lav en lang forlæns kolbøtte Vejrmølle Sidelæns ned på hånd i strakt arm. Med hoved mod madras og strakte ben føres vægt over på modsatte arm, således at benene laver en bue i luften, før der landes på benene igen. Balance øvelse på mave og ryg Lig på maven. Rul rundt på ryggen - vær helt strakt, så arme og ben ikke rører underlaget. Derefter rundt på ryggen igen, stadig uden at arme og ben rører underlaget.

7 7 Kolbøtte forlæns og baglæns Kolbøtten kan laves på mange måder: Fx forlæns, forlæns med spredte ben, komme op på spredte ben, forlæns startende på et ben, komme op på et ben og mærke balance. Kolbøtter baglæns med samme variationer som forlæns. Baglæns med håndstand, Hænder klar ved hovedet til at sætte i underlaget. Sæt af med armene samtidig med, at ryg/hofte skyder benene op efter. En teknik der letter øvelsen, men selvsagt kræver øvelse. Forlæns kolbøtte med spin Der udføres en alm. forlæns kolbøtte og straks efter landing laves et hop med 360 graders rotation, og der landes på fødderne igen. Baglæns kolbøtte med spin Der udføres en alm. baglæns kolbøtte og straks efter landing laves et hop med 360 graders rotation, og der landes på fødderne igen. Rullefald Kolbøtte hen over et ben uden at sætte hænderne i underlaget lander på øverste halvdel af skulder og ruller videre. Staldtips: Start med at lave rullefald fra bænkestilling/på alle fire med knæene i underlaget. Bliv ved med at kigge efter/følge den hånd med hovedet, der føres ind under kroppen og sæt af fremad. Derefter op og stå på alle fire / strakte arme og ben og lave samme bevægelse. Derefter fra stående, en hånd sættes i underlaget inden rullefaldet startes. Til sidst fra stående uden at sætte hånd i underlaget.

8 8 Sælgang Lig på maven og brug armene til at komme fremad uden at bruge benene. Mave og hofte er hele tiden i kontakt med underlaget. Benene kan evt. bruges for at gøre øvelsen lettere. Variation: Hænderne samles bag på ryggen, og man bruger kun benene til at komme fremefter på maven. Krabbegang Fra siddende position, frigøres bagdelen fra gulvet, ved at støde fra / støtte på hænder og fødder. Derefter bevæger man sig fremad, forlæns, baglæns, sidelæns. Andegang Hugsiddende, med bagdelen ud for læggene. Med ret ryg, brystkassen frem, af sted både forlæns og baglæns. Kænguruhop Et eksplosivt hop, startende fra hugsiddende stilling, med let spredte ben (skulderbredde). Hop så langt man kan på samlede ben prøv også baglæns. Parøvelser For at kampen skal blive god, er det bedst, at makkerpar er nogenlunde samme størrelse. Øjenkontakt og håndslag som markering for start og hvis kampen ikke er sjov skal man kunne komme ud af den ved at sige STOP! Vurder, om der skal være et konkurrenceelement i form af point for vunden aktion, eller om det bare skal være leg. Nogle slåslege kræver blødt underlag andre ikke. Udendørs er en græsplæne eller sandkasse helt fint. Balance Opretholdelse af en stilling kan defineres som balance, og kan underopdeles i statisk og dynamisk balance. Når man slås, er det meget den dynamiske balance, der udfordres. Evnen til at kunne overføre kraft til modstanderen, og til at modstå kraftpåvirkning fra modstanderen. Stående kamp Tag fat i makkerens venstre hånd med venstre hånd. Placerer yderside af venstre fod mod yderside af makkerens venstre fod. Begge flytter sig via bagerste fod og trækker og støder hinanden ud af balance. Det gælder om at få makkerens forreste fod til at flyttes sig. Obs.! Husk at skifte hånd og fod.

9 9 Kamp på knæ Siddende på knæ overfor hinanden. Begge kobler hænderne på makkers ryg. En arm over og en arm under makkerens arme. Det gælder om at vælte den anden til siden og om på ryggen. Variation: Ændre koblingen af arme eller ingen kobling. Kamp på et ben Tage makkers ben/ankel i hånden og evt. den anden arm om nakken. Hvem får først væltet den anden omkuld? Obs.! Husk at lave den til begge sider. Bevægelighedsøvelser/ kamplege Evnen til bevægelsesudslag kan begrænses af led og muskler. Børn har typisk en stor passiv bevægelighed. Det er derfor vigtigt at træne den aktive bevægelighed, hvilket er evnen til at udvikle kraft i hele bevægelsesudslaget og dermed udnytte bevægeligheden, samt evnen til at omstille sig og skifte retning. For at kunne overføre kraft, er det afgørende, at man kan stå korrekt på benene og hele tiden være i balance, selv når modstanderen skubber/trækker mm. Man skal stå med let bøjede knæ, således at tyngdepunktet er lavt. Benene skal være let spredte og i skridt-stående for at skabe en stor understøttelsesflade Trampe tæer Koble om hinandens fingre. Påvirk støtteben ved at trække i armene og forsøg at trampe på tæerne og undgå at blive trådt på. Klappe fødder Makker ligger på maven. Stå foran makkers hoved. Forsøg at klappe makkers fødder ved at løbe rundt om makker, der bevæger sig maveliggende

10 10 Klappe på brystkassen eller ryg Stå foran makkers fødder. Forsøg at klappe makkers brystkasse, ved at løbe rundt om makker, der bevæger sig rundt i kip-stilling støttende med armene. Klappe røv Tag fat i makkerens højre hånd med højre hånd. Forsøg at klappe makkeren bag i. Obs.! Husk at skifte hånd og fod. Ét-bens kamp Stå overfor hinanden på et ben og med korslagte arme. Skub hinanden ud af balance ved at skubbe med armene. Obs.! Ikke løfte arme til hovedhøjde. Styrke Slås-leg - brydeleg slåskamp - tumleleg er fysisk en meget krævende aktivitet. Man bruger alle muskler i kroppen. Musklerne arbejder med høj intensitet i slås-lege og bevæger kroppen kvalitativt varieret. Opbrydning To og to sammen. Den ene på alle fire eller helt nede på maven, hvis det skal være svært. Den anden lægger pres på øverste del af ryggen med sin brystkasse. Nederste person skal kæmpe sig op at stå, og den anden skal forhindre det. Man bytter når den ene er oppe. Man gør det sværere ved at trække og skubbe lidt til ham, der skal kæmpe sig op at stå. Sugekoppen Den ene ligger på maven. Makkeren skal vende personen, der kæmper/suger sig fast til underlaget.

11 11 Kamp på alle fire Liggende over for hinanden i samme position som ved armstrækning. Kamp om at klappe på fingre. Variation: Kamp om at vælte makkeren ved at fjerne armene. Skubbekamp Sid ryg mod ryg. Skub makker baglæns ved at bruge benene. Det gælder om at kunne blive siddende. Skubbe med bryst Stå bryst mod bryst. Gå fremad ved at skubbe med brystet. Start i midten af salen og se, hvem der kan få makkeren over til væggen, Variation: Tag fat i albue med en hånd og i siden med den anden hånd. Obs.! Lav øvelsen til begge sider. Trække bagud Begge kobler hænderne på makkerens ryg, med en arm over og den anden under makkerens. Træk makker bagud ved at tage små skridt. Start i midten af salen, træk i hver sin retning og se, hvem der kan få makkeren over til væggen. Hest og rytter A (hest), står ret, med let bøjede ben. B (rytter), står bagved, lægger hænder på A s skulder og hopper op. A, griber fat i benene, så B sidder godt omme på ryggen. B, sidder bedre med tag om A s overkrop (ikke halsen). De fleste bruger denne velkendte parøvelse til stafetleg. Den virker også godt bare med at gå rundt i afgrænset område og hilse på. Giv High Five fra dem, der er ryttere. Skal det være vildt, kan de vælte hinanden. Det kræver underlag at lande på.

12 12 Trillebør A, ligger sig på maven og hæve overkroppen ved at strække armene. B, stille sig mellem A s ben, tager fat oppe ved knæene (vigtigt, så ryggen ikke svajer unyttigt) Udføres som stafet eller bare gå rundt i afgrænset område og hilse på de andre par. Makkeren der går på hænderne, er den der hilser/laver High Five. Lege i større og mindre grupper Trække hen over forhindring Antal deltagere Varighed 5-10 minutter Lav en rundkreds og tag hinanden i hænderne. Placer en forhøjning af skum i midten. Det gælder nu om at trække hinanden hen over forhindringen. Den der rører skummet eller slipper med hænderne laver en eller anden fysisk øvelse for at være med igen. Kan også laves som pil-ud-i-bad hen mod et frikvarter. Den, der rører eller slipper, går i bad. Bodyguard Antal deltagere 8-12 Varighed 3-5 minutter Bodyguards danner en rundkreds (holder i hænder) om VIP. Udenfor rundkredsen findes terroristen, som skal forsøge at røre VIP. Ved berøring har bodyguards tabt, og de bytter roller. Variation: Bodyguards kan lade terroristen komme ind i rundkredsen og lade VIP forlade den. Kapring af klude, viskestykker eller andet klæde Antal deltagere Varighed 10 minutter Samme princip som stoleleg. Kludene placeres i en ring eller en firkant. Der skal være en klud mindre end antal deltagere. Deltagerne løber omkring ring eller firkant, og når der bliver sagt nu eller musikken stopper, kaster man sig ind og kaprer et viskestykke. Den der ikke får fat i et viskestykke taber runden. Lav evt. konkurrence; Giv minus point til dem der ikke kaprer noget. Giv mulighed for at vinde pointene tilbage når der kapres noget. Differentiere ved at lade de reaktionsstærke løbe rundt længere ude.

13 13 Holdstafetter med kontakt Antal deltagere Varighed 10 minutter To til flere hold placeret ved start linje. Alle nede på alle fire (bænkestilling) side om side med hovedet i samme retning. Den bagerste deltager kravler igennem og placerer sig i samme position som før, nu side om side med den forreste deltager. Så snart der er plads, starter den, der nu er bagerst. Kæden af deltagere bevæger sig nu mod målet. Legen er sjovest med minimum 8 deltagere. Variation: To til flere hold, liggende side om side på maven med hovedet i samme retning. Den bagerste, ruller hen over de andre og placerer sig liggende i samme position side om side med den forreste. Så snart der er plads, starter den, der nu er bagerst. Kæden af deltagere bevæger sig nu mod målet. Gulerødder / Kluddermor Antal deltagere Varighed 5-8 minutter Deltagerne ligger på maven og danner en cirkel ved at holde fast i hinandens arme og evt. benene. En person, skal nu bryde cirklen ved at trække i benene (gulerødder). Deltagere, der bliver trukket fri, er nu med til at trække gulerødder. Variation: Sæt ekstra kulør på denne leg med 2 hold, der har hver sin zone eller land. Det ene hold hægter sig fast i hinanden, gerne både arme og ben filtret sammen i egen zone. Det andet hold angriber højtråbende fra egen zone, og ser hvor mange, de kan trække ud af zonen. Det gøres på tid. 2-3 minutter plejer at være fint afhængig af antal. Det hold der får flest ud af zonen vinder. Kapring af genstande Antal deltagere Varighed 5-8 minutter 2 hold Genstande af forskellig størrelse og vægt placeres midt i salen. Hver genstand får en værdi (pointantal). De 2 hold angriber samtidigt, og det hold, der får slæbt flest genstande/point hjem til egen zone, har vundet. Man må stjæle genstande fra det andet hold, så det gælder også om at forsvare sin zone. Det gøres på tid, 2-3 minutter.

14 14 Madraskonge Antal deltagere 6-20 Varighed 5-10 minutter Samtlige deltagere står inde på madrassen eller en markeret zone på halgulvet. Målet er at bryde en makker ud af den markerede zone. Valg af makker sker ved øjenkontakt og håndslag. Udgangsposition er bryst mod bryst med tag i armene. Den der brydes ud med en hel fod, tager eksempelvis fem armbøjning, og derefter indgår vedkommende igen og finder ny makker. Den der vinder duellen, finder ny makker med det samme. Variation: Slut af med at finde en konge / de der brydes ud, udgår. Drejebog for en turnering Indledning - Lav holdene, og skriv dem ind et skema med puljer (eksempel følger). - Tag en snak om det at slåskultur. - Skitsér turneringens forløb, opvarmning, regler, god tone mv. Kampene Der er omkring seks til otte børn på hvert hold. Det kan tilpasses, så det går op med lige mange i hver pulje hvis der er flere af dem. Holdene inddeles i puljer. Gerne med minimum fire hold i hver pulje således, at alle børn får tre kampe, og hvis det er muligt en finale mellem de to bedste placerede. Vær her opmærksom på tiden. Der går min. til en holdkamp (med otte elever), fra de er kaldt sammen til de er færdige, og næste hold er kaldt sammen. Der laves ringe eller på omkring 3 meter i diameter med god bred tape. Det er også fint bare at inddele en madras eller andet underlag i felter. Turneringen kan også laves udendørs, fx på græs eller stranden. Her bruges fx tov som markering af ringene eller felterne. Antal ringe/felter er afhængig af, hvor meget plads der er, hvordan turneringen bygges op og hvor mange hjælpere der er. Jo flere der er, jo højere aktivitetsniveau. Der skal bruges pointavler, stopure, røde og blå pointspader/pinde, rød/blå svedbånd (til at kende forskel på kæmperne). Tid og point kan styres af eleverne. Lærerne, junioridrætsledere eller elever fra udskolingen kan dømme kampene. Regler og point For at gøre det simpelt gives der kun et point for alle aktioner. Det vil være fint med en rød og blå pind eller andet til at markere point med.

15 15 Der gives: et point for at bryde eller løfte sin modstander ud af ringen/feltet (gør her særlig opmærksom på, at der skal være kropskontakt, ingen point for at skubbe ud med strakte arme) et point for at få modstander ned på alle fire et point for at forsætte aktion og få modstanderen rygvendt et point for at få begge skuldre i madrassen. Kampene er på et minut. Tiden kører og standses kun ved trøsteafbrydelser. Pointene nulstilles ikke efter den enkelte kamp, men holdet samler sammen, så der er fokus på at score så mange point som muligt. Hvis en kamp eksempelvis slutter 23-15, noteres disse points. Rammen omkring kampene er altid, at de to kæmper hilser (håndtryk eller highfive) og sluttelig siger tak for kampen. Der pointeres, at der holdes en ordentlig tone. Man må gerne heppe på sit hold, men nedladende tilråb mod modstanderen udløser point til dem. Pointér, at holdet forbliver samlet under kampen. Man må ikke forlade holdet, når ens kamp er overstået. Gør man dette, kan det evt. udløse et point til modstanderholdet. Huskeliste Tape Ledning el. lign. på 2,5 m (hvis der skal laves ringe) Vendbar pointtavle eller bare papir og blyant Rød og blå et-point pinde eller andet Stopure Rød/blå svedbånd eller andet til at markere forskel på kæmperne Turneringsplan med op til tre kampe til hvert hold Mandskab, få evt. ældre elever med. Hvis skolen har junioridrætsledere, vil det være en oplagt opgave for dem. Eksempel på turneringsplan Placering Pulje: 1 Point 1.kamp Point 2.kamp Point 3.kamp i alt 2 1. Wrestlingbørnene Muskelbundterne De sejeste brydere Superbryderne Point Hold mod hold Point

16 16 Sagt om slåskultur: Henrik Stanek fra børn og unge interview med Michael Blume, Cand.scient. VIA University College, Pædagoguddannelsen Midt Vest, Ikast Den sunde slåskamp; Dialog gennem bevægelse Når børn slås, lærer de blandt andet at iagttage modstanderens bevægelser og aflæse hans kropssprog. Ellers taber de kampen, siger seminarielærer Michael Blume, der fremhæver slåskultur som non-verbal kommunikation. Børn ved ikke længere, hvad det vil sige at slås. De kan hverken finde ud af at angribe eller forsvare sig. De har aldrig lært det, for nutidens voksne forvandler hurtigt børns fysiske nærkontakt til mobning og vold. I institutionens kvindeunivers bliver børnene opdraget til fred i verden. Derfor er det altid de vilde drenge, der bliver smidt uden for. Det er aldrig de stille piger, der får afbrudt deres leg. Det er synd, mener Michael Blume. For børn elsker at tumle og prøve kræfter med hinanden, og som lærer i drama, bevægelse og pædagogik på Ikast- Seminariet ser han store pædagogiske muligheder i slåskulturen. Det har han skrevet en bog om. "Da jeg sloges med snebolde som barn, kastede vi efter hovedet. Til sidst var det så automatiseret, at jeg stadig skal tage mig selv i at sigte efter hovedet, når jeg slås med sne med mine børn. Omvendt havde vi også det æreskodeks, at vi ikke slog på én, der lå ned. Det sidder lige så dybt i mig. Hvis vi lærer børnene at kæmpe på fair vis i institutionerne, vil de respektere deres modstander, den dag de kommer op at slås for alvor," siger Michael Blume. Og der er god grund til at lære børn at slås, mener han med tanke på, at betjente, buschauffører, p-vagter og andre offentlige personer jævnligt bliver udsat for vold. Ofte bliver volden begået af unge voksne. "Det gør ondt at få en p-afgift, og så slår de. De er ikke vokset op i en kultur, hvor man lærer at regulere sin slåskamp, så man ikke skader hinanden," siger Michael Blume. Selv er han vokset op i Sydtyskland og er uddannet gymnasielærer i idræt, pædagogik, drama og historie på universitetet i Bremen. Han har været lærer på Klovne- og Artistskolen i Århus og har arbejdet med stunt og stagefight i mange år. Og så er han vant til at slås med børn i alle aldre. Hverken tårer eller blod. Michael Blume vil genskabe den kultiverede slåskamp som et middel til maskulin socialisering blandt børnene. Formålet er ikke at få tårerne til at trille og blodet til at flyde. Meningen er, at børnene skal lære deres egne styrker og begrænsninger at kende under kampe, der er bygget op om regler, ritualer og værdier. Fysiske kraftprøver styrker især drengenes identitet, selvfølelse og plads i gruppen. Men mange piger vil også gerne slås. Ikke i slagsmål, men i trygge rammer hvor de kan få positive erfaringer med at bruge kroppen og lære deres fysiske og mentale ressourcer at kende. Det kan for eksempel ske gennem brydekampe, ved at fægte med plasticsværd og i trække- og skubbekampe. "Uanset hvad man vælger, skal barnet lære at drage omsorg for sin modstander. Derfor er det en fast regel, at de hverken må slå i hovedet eller i

17 17 skridtet. Overtræder man reglen, taber man kampen, og man bliver bedt om at overveje, hvad man har gjort galt," siger Michael Blume. I starten kan pædagogerne fungere som sekundanter, der griber ind, hvis et barn overtræder reglerne. Efterhånden som børnene lærer slåskulturen at kende, kan de selv dømme kampene. Alligevel kan pædagogerne ikke undværes. De skal overvære kampene og snakke med børnene om dem. Det er det, der gør kamplegene til et pædagogisk redskab. "Pædagogerne skal tale med børnene om, hvad der gjorde en kamp god eller dårlig. Hvad sker der, hvis to kæmpende kun angriber og ikke forsvarer sig? Eller hvis den ene kun angriber og den anden kun forsvarer sig? Hvad betyder fairness, og hvordan kan man gøre kampene mere fair? Det er gennem den slags spørgsmål, børnene kan komme frem til vigtige, personlige erkendelser," siger Michael Blume. Sproglig forskel. På dansk vil man typisk sige, at man kæmper mod hinanden. Michael Blume siger konsekvent, at man kæmper med hinanden, og det forstår børnene udmærket. "Det er en del af legekulturen, at man leger med hinanden. Børn vil gerne konkurrere med hinanden for at finde ud af, hvem der er bedst. Taberen må respektere resultatet, men han skal også vide, at nederlaget ikke gør ham til et dårligere menneske. Derfor skal de to kæmpere sige tak for kampen," siger Michael Blume. Hvis et barn ikke vil overholde reglen om at hilse og sige tak for kampen, kan han ikke være med til at slås. "Sådan er det også, når børnene selv leger. Hvis ikke de overholder reglerne, bryder legen sammen," siger Michael Blume. Et barn skal selvfølgelig have lov til at sige nej til at slås, hvis han ikke føler sig ligeværdig med udfordreren. Men i det øjeblik en kamp går i gang, må børnene koncentrere sig, og de lærer efterhånden at iagttage modstanderens kropssprog. Er han sur? Finder han nye kræfter? Eller giver han snart op? "En slåskamp er en stor bevægelsesdialog, hvor man veksler mellem aktion og reaktion. Skal jeg angribe eller vente og se, hvad han laver? Hvis ikke børnene kan aflæse deres modstander, taber de kampen," siger Michael Blume. En kropslig oplevelse. Især drenge vil gerne bruge deres kroppe til at måle sig med hinanden. "Drenge ved altid, hvem der løber hurtigst. De søger den slags udfordringer, og dem kan man selvfølgelig lægge låg på. Men så popper de måske op på en uhensigtsmæssig måde. Børn ser vold på film og i pc-spil, men ved at give dem en kropslig oplevelse uden for den virtuelle verden får de den passive vold ud af kroppen. Man kan ikke dæmpe aggressiv adfærd, men man kan kanalisere den ud på en forsvarlig måde," siger Michael Blume og anbefaler, at man taler med børnene om, at film-slagsmål er aftalt spil. "James Bond snyder, men det kræver et utrolig godt samarbejde at få hans slåskampe til at se ægte ud. Igen handler det om kropsdialog," siger Michael Blume. Han ser også et andet og mere jordnært behov for slåskulturen, nemlig at mange børn bevæger sig for lidt. "Efter tre minutters slåskamp er de virkelig udmattede. Men de får trænet deres styrke, smidighed og kondition på en spændende måde."

18 18 Ord på følelser. Michael Blume har enkelte gange oplevet, at børn har misforstået reglerne. Men han har aldrig været ude for, at en arrangeret slåskamp har udviklet sig til et alvorligt slagsmål. "Børn kan sagtens forstå, at de ikke må slå hinanden i hovedet. Men det er vigtigt, at pædagogerne griber ind, hvis en kamp ikke er ligeværdig," siger Michael Blume. Pædagogerne kan også hjælpe børnene med at sætte ord på de følelser, der opstår under en kamp. Det hjælper børnene til at blive bevidste om deres adfærd og til at sætte grænser for sig selv. "Det kan være smertefuldt at tabe, men pædagogerne må snakke med børnene om, at det er en normal følelse, og at de ikke bliver et dårligere menneske af den grund. Egentlig skal de være taknemmelige for, at vinderen har vist dem deres svagheder, for så ved de, hvad de skal arbejde med for at blive bedre. Det kan større børn godt forstå," siger Michael Blume. Det er ikke sikkert, man kan lære børnene at bære et nederlag, erkender han. Men man er nødt til at forsøge. "Det er vigtigt, at man ikke bare slås med børnene en enkelt gang eller to. Hvis man vil skabe en slåskultur, skal man jævnligt arbejde med slåskampe, så børnene lærer kulturen og dermed sig selv at kende," siger Michael Blume. Børn & Unge nr. 21 / 2003 Skribent: Palle Nielsen Kilder: Michael Blume, Slåskultur, Danmarks Brydeforbund, parøvelser og lege Tegninger: Maria Lyng Poulsen Foto: Palle Nielsen

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser er ideer til den gode, lille pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen.

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Koordinationsøvelser uden bold

Koordinationsøvelser uden bold Koordinationsøvelser uden bold Det er helt afgørende at arbejde bevidst med koordination og bevægelsestræning for at give børnene det motoriske grundlag, der gør dem i stand til at udføre teknikkerne og

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Folder udarbejdet af 04G, Ballerup Seminariet i samarbejde med Naturcenter Herstedhøje, Tegninger: Bettina B. Reimer INDLEDNING VELKOMMEN TIL

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

Forlæns benspring strakt (100A)

Forlæns benspring strakt (100A) Forlæns benspring strakt (100A) Stående afsæt fra kant eller vippe med front mod vandet. Landing i vand på ben i strakt stilling Opspring med hænder strakt over hovedet. Under springet trækkes armene ned

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

Småspil og volleyspecifikke lege

Småspil og volleyspecifikke lege Småspil og volleyspecifikke lege Småspil i undervisningen er en spændende og udfordrende måde for eleverne at arbejde med tekniske elementer. I dette afsnit præsenteres en masse småspil, der alle bygger

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Øvelser til forhånd og baghånd

Øvelser til forhånd og baghånd Øvelser til forhånd og baghånd Forhånd og baghånd kan integreres i de fleste øvelser. Her er en masse øvelser, som giver mulighed for at lege forhånd og baghånd ind. En øvelse har altid et fagligt formål,

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING. Har du spørgsmål? Send mig en mail på micha@initiumfitness.com

UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING. Har du spørgsmål? Send mig en mail på micha@initiumfitness.com UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING 10 minutter. Middel puls. Løb, cykling, sjippetov, cross trainer, stepper, etc. DB SUMO SQUAT Prøv med 8-15 kg Stå med benene meget spredte. Lad tæerne pege let ud til siderne.

Læs mere

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre.

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre. Sej, Sund & Synlig Du kan selv lave din egen Sej, Sund & Synlig -event på din skole, i din idrætsforening eller derhjemme til børnefødselsdagen. Målgruppen er primært yngre børn i folkeskolealderen. Nedenfor

Læs mere

xxx MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her hvordan du: FOREBYG LØBESKADER 1sid2er 5 effektive øvelser 4 ekstra øvelser

xxx MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her hvordan du: FOREBYG LØBESKADER 1sid2er 5 effektive øvelser 4 ekstra øvelser xxx MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her hvordan du: FOREBYG LØBESKADER 1sid2er 5 effektive r 4 ekstra r Foto: Scanpix Forebyg løbeskader med 5 effektive r Af Mai Libach Hansen

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Den store træningsbold

Den store træningsbold Den store træningsbold - træn hele kroppen Af Mette Mølgaard og Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP - en sund livsstil i udvikling Kært barn har mange navne Den store træningsbold er kommet for at blive,

Læs mere

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang løber 3 point SKOLESKAK SKOLESKAK LÆRERVEJLEDNING til skak i skolen Det skal være sjovt at blive klogere! Dansk Skoleskak og Skolemælk har i samarbejde udviklet dette materiale for at skabe mere leg, læring

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

spil gigten af banen undgå skader

spil gigten af banen undgå skader spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold

Læs mere

Crossfit. Guide. Gør din krop forårsklar med. Mød trænerne 10 effektive øvelser. MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Crossfit. Guide. Gør din krop forårsklar med. Mød trænerne 10 effektive øvelser. MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Kasper Palsnov Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Gør din krop forårsklar med Crossfit Mød trænerne 10 effektive øvelser Gør din krop forårsklar med Crossfit INDHOLD I

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet 1 - Spark bagud med sjippetov set fra siden Start med nogle enkelt hop for at finde rytmen. Studs op og ned ved at bruge ankelleddet aktivet. Bevægelsen gennemføres ved at bøje i knæet på den passive fod,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS FORORD TIL SPILØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER Fodbolddelen består af 12 øvelseskort med en øvelse på forsiden og et spil på bagsiden.

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Beskrivelse: Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje.

Beskrivelse: Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje. 1:1 I FIRKANT 1 bold pr. 2 spillere 4 kegler/toppe Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje. Der skiftes ende og rollerne er nu

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

Koldby Hørdum Idrætsforening. Den Blå Tråd

Koldby Hørdum Idrætsforening. Den Blå Tråd Den Blå Tråd Den blå tråd er overordnet et arbejdsredskab for trænerne i Koldby-Hørdum idrætsforenings ungdomsafdeling. Den skal være en vejledning for trænerne i at træne de rigtige elementer i fodboldspillet

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Brug bolden 3. Idéer på spil

Brug bolden 3. Idéer på spil Brug bolden 3 Idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis.............................. 3 Tennis................................... 7 Fodbold................................. 12 Håndbold................................

Læs mere

Inspiration til bevægelse i naturen

Inspiration til bevægelse i naturen Inspiration til bevægelse i naturen Af Nina Schriver, fysioterapeut og ph.d., ejer af firmaet movementum. I Kærehave projektet blev move nnature konceptet, som jeg har udviklet, brugt i undervisningen

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Guide til 15 typiske forflytninger

Guide til 15 typiske forflytninger Guide til 15 typiske forflytninger En visuel guide, som hjælper til at ungå forflytningsskader Guide til 15 typiske forflytninger 1. Højere op i sengen, 1 hjælper 2. Højere op i sengen, 2 hjælpere (tung

Læs mere

Løfteteknik i Agerskov Børnehus

Løfteteknik i Agerskov Børnehus 1 Løfteteknik i Agerskov Børnehus Løfteteknik i Agerskov Børnehus Introduktion til medarbejder i Agerskov Børnehus---------------------------------------------------------------side 3 Indledning for personalet------------------------------------------------------------------------------------------------side

Læs mere

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen [navnelegen] Introduktion af deltagerne 3 minutter At skabe tryghed i gruppen inden start Bruges som en hurtig og kort præsentation af navne

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

TEMA: RYTTERENS OPSTILLING FOTO: ARND BRONKHORST

TEMA: RYTTERENS OPSTILLING FOTO: ARND BRONKHORST FOTO: ARND BRONKHORST 20 MAGASINET HEST 12 2009 TEKST: METTE BOAS De færreste ryttere er klar over, hvor stor betydning deres opstilling har for deres ridning. Hesten kommer til at betale i sidste ende,

Læs mere

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Hvordan kan man øve badminton hjemme. Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at

Læs mere

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer X Mål og formål Tid Aldersgren Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde Spirer Nr. 1 af 5 møder ét skema til hvert møde Tid Programpunkt Hvor står det /

Læs mere

Brug bolden 4. Flere idéer på spil

Brug bolden 4. Flere idéer på spil Brug bolden 4 Flere idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis............................... 3 Tennis................................... 7 Fodbold.................................. 10 Håndbold................................

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål)

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) 1. Husmandsfinte 2. Zidane-finte 3. Okocha-finte 4. Laudrup-finte 5. Cruyff-vending 6. Ronaldo-retningsskift (bag om støtteben) 7. 8 forskellige driblerytmer

Læs mere

Blindt hækkeløb. 4x100 meter stafet uden arme. Balance bowling

Blindt hækkeløb. 4x100 meter stafet uden arme. Balance bowling Paralympiske Lege Paralympiske Lege (PL) kan bruges som en sjov og alternativ aktivitet for deltagere i alle aldre, dog vil disciplinerne passe bedst fra U-10 spillere og opad. Deltagerne deles op i hold

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014. 1. udgave, 1. oplag Trykt i 1000 stk.

Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014. 1. udgave, 1. oplag Trykt i 1000 stk. Bevægelsespauser Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 1000 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk design: Berens Bureau

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: Musik og Spræl Klapstart D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: (klap skiftevis på lår og i hænder) G D A D :Goddaw sir vi til fødderne, knæene og mawsen: (klap det omtalte

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Træn sammen med glæde!

Træn sammen med glæde! Træn sammen med glæde! Disse øvelser hjælper dig til at holde dig i form og dermed lette hverdagen. Samtidig er de tænkt som et fornøjeligt samvær med besøgende familie og venner, fordi alle øvelser kræver,

Læs mere

Angrebsspil og fysisk træning U-10

Angrebsspil og fysisk træning U-10 Angrebsspil og fysisk træning 9 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige,

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere