Aftale mellem Område Nord og sundheds- og omsorgschef Inge Bank

Transkript

1 Aftale mellem Område Nord og sundheds- og omsorgschef Inge Bank 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ikke direkte er afledt af bevillingsmålene. Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget. Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen. 2. Mission og Vision Ældre- og handicapudvalget har følgende pejlemærker: At sikre værdighed og respekt for kommunernes ældre og handicappede. At inspirere til at skabe de bedste vilkår/muligheder for den enkeltes livsudfoldelse og god livskvalitet for borgere med handicap og ældre samt andre borgere med særlige behov. At udarbejde fremtidsvisioner og sætte politiske mål indenfor udstukne rammer. Sundheds- og forebyggelsesudvalget har følgende pejlemærker: At dikre en positiv udvikling i borgernes sundhedstilstand og oplevelse af livskvalitet gennem sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende indsatser. Særligt at have fokus på at styrke sundhedstilstanden for udsatte borgere og dermed mindske uligheden i sundhed. At sikre fokus på sundhedsfremme og forebyggelse overalt i Silkeborg Kommune. At skabe sammenhængende og helhedsorienterede indsatser på tværs af sektorer med borgeren i centrum. Ældre- og Sundhedsudvalgets mål for bevillingsåret 2015 er oplistet i bilag 1. Område Nord har følgende mission og vision Mission SAMMEN skaber vi de bedste forhold for borgerne ud fra de givne rammer og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø Vision SAMMEN er vi de bedste 1

2 3. Økonomi budgetforudsætninger for institutionen a. Økonomisk decentralisering Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar og kompetence er delegeret til den enkelte aftaleholder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler, vedrørende overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling, som er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftaleholderen tildeles således et driftsbudget i forhold til det vedtagne budget og de deri vedtagne tildelingsmodeller for området. Institutionslederen kan i årets løb frit disponere indenfor nettorammen. Som udgangspunkt skal institutionens nettoramme dække alle udgifter til løsningen af institutionens kerneopgaver samt administrative udgifter. Eventuelle reguleringer af budgetrammen sker ved budgetopfølgningerne. Reguleringer sker i henhold til de godkendte tildelingsmodeller, som følge af politiske ændringer i serviceniveauet og i forhold til aftaler om korrektioner på administrativt niveau. Lederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. b. Område Nords budgetforudsætninger Område Nords budget består af følgende delelementer: 1. Frit valg ordningen som omfatter frit leverandørvalg af personlig pleje og praktisk hjælp og støtte m.v. i henhold til servicelovens Et ydelsesbaseret budget på plejecentre, som er beregnet på baggrund af antal pak-ker. 3. Fast normering på plejecentre, hvilket dækker faste udgifter til bygninger, almindelig drift og løn til sygeplejersker, administrative medarbejdere og servicepersonale. Der er tale om et variabelt budget, da budgettet afhænger af dem aktuelle visitation af ydelser og pakker. Der henvises i øvrigt til kvalitetsstandarder mv. på kommunens hjemmeside og til Social- og Indenrigsministeriets portal Borgerinformation.dk, hvor ældreområdet har indberettet obligatoriske informationer vedr. såvel hjemmepleje som plejecentre. c. Opfølgning på mål og budget Efter indgåelse af kvalitetsaftalerne sikrer en fortsat dialog mellem aftaleparterne, at begge parter arbejder for at opfylde de mål, der er sat i kvalitetsaftalen, både de mål, der er afledt af bevillingsaftalens mål og de øvrige mål, der er aftalt for det enkelte område. Byrådet og fagudvalgene kan beslutte ændringer i aftaleholders kerneopgave og ansvarsområde, herunder ændringer som følge af ny lovgivning mv. Såfremt der besluttes sådanne ændringer drøftes disse i relation til kvalitetsaftalen. Der følges op på ovenstående mål og budget i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres ultimo januar (status på det forgangne år), marts, juli og oktober. Ud fra dette udgangspunkt aftales der mellem aftaleparterne, hvordan og hvor ofte der skal rapporteres fra institutionsniveau til afdelingschefen og dette beskrives i målskemaet. 2

3 Målene kan ved budgetopfølgningerne justeres som følge af lovændringer eller beslutninger, ændrede rammebetingelser mv. I denne forbindelse sikres sammenhæng mellem de justerede mål og budgettet. Ved budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger, således årets budget overholdes. Afdelingscheferne afleverer budget- og målopfølgninger til behandling i fagudvalg, økonomiudvalg og byråd og disse lægger samtidig op til de store begivenheder i løbet af året: målseminaret, oplæg til målaftalen, budgetseminaret og bevillings- og kvalitetsaftalerne. 3

4 4. Mål for Område Nord for 2015 MÅL HANDLINGER SUCCESKRITERIER Det nære sundhedsvæsen Implementering af TOBS Undervisning af relevante medarbejdere med fokus på at tydeliggøre hvad TOBS er og kan. Afklare forskellige faggruppers roller ift. TOBS SOSU-hjælperes rolle. Antallet af forebyggelige indlæggelser reduceres. Faggrupper ved hvad deres rolle er ift. TOBS. Implementering af Koordinerende sundhedsperson - optimering af kompetencer og faglighed. Afholdelse af tværfaglige møder, hvor komplekse borgere drøftes med de faglige vinkler, borgerens behov udløser. Herunder terapeuter, ernæringsfaglige, sundhedsfaglige. Det tværfaglige samarbejde skal systematisk styrkes ved planlagte møder, hvor behovet bliver dagsordensat med inddragelse af relevante fagpersoner. For at styrke overgangen når en borger flytter fra midlertidigt ophold til hjemmepleje/plejecenter, inviteres medarbejder fra den gruppe, der skal modtage borgeren, med til udskrivningssamtale. Udgangspunkt for vores ydelser er til enhver tid BORGEREN og Samarbejdsmodellen for indsatser i Sundhed og Omsorg er implementeret og blevet et naturligt udgangspunkt for vores indsatser. Antallet af UTH ved interne overgange reduceres. Styrkelse af sygeplejerskefunktionen på plejecentre. Implementering af den nye model for sygeplejerske på plejecentre i Område nord. Forventningsafstemning i den enkelte gruppe. Sundhedsfremme og forebyggelse Borgerrettede indsatser Arbejde med temaer som bedre livskvalitet. f.eks. kost, sår, tandpleje, hygiejne, motion mv. i et forpligtende rul. Minimum 3 temaer i Der er på alle plejecentre et velfungerende, tæt og løbende samarbejde med kontaktsygeplejersken. Kontaktsygeplejersken bærer gode tiltag fra den ene gruppe til den anden. Fagligheden i grupperne er højnet, hvorved indlæggelser forebygges. Ved at være forankret i sygeplejerskegruppen er kontaktsygeplejersken bindeled mellem plejecentre og sygeplejerskegruppen. Styrket mestringsevne. Bedre livskvalitet. Færre (gen)indlæggelser. 4

5 Medarbejderrettede indsatser inden for KRAM Fokus på forebyggelse på arbejdspladsniveau. Arbejde for røgfri arbejdstid. Opfordre til initiativer på arbejdspladserne. Nedsat fravær. Højere trivsel. Personlig ansvarlighed. Frivillighed Den attraktive organisation Arbejdet fra trivselsundersøgelsen fortsættes så der sikres fokusering på et godt arbejdsmiljø Brug af interne og eksterne vikarer. Opgaveløsningen sker altid med borgeren i centrum, hvilket øger medarbejdernes faglige stolthed og trivsel. Fokus på frivillighedsstrategi og frivillighedspolitikken. I respekt for arbejdspladsernes forskellighed undersøges det, om der med fordel kan aftales frivillighedskontaktpersoner. Netværksinitiativ for ressourcepersoner. Afklare reglerne om tavshedspligt mv. Samarbejdsaftaler på arbejdspladserne. Vi mødes om det faglige. Tydelighed i forventningen til gruppen og den enkelte medarbejders bidrag til et godt arbejdsmiljø. Fokus på tidlig opsporing af konflikter, den omvendte konflikttrappe. Forventningsafstemning internt i området, hvad vi skal og kan forvente af hinanden afløsere og arbejdspladser. Fokus på: Afklaring i forhold til kompetenceprofilen i SK. Medbestemmelse i hverdagen og den daglige planlægning. Fleksibilitet i opgaveløsningen. Simple arbejdsgange, vidensdeling. Det tværfaglige samarbejde skal styrkes gennem forventningsafstemning med borgeren i centrum. Bedre kendskab til borgeren og hinandens faglige muligheder. Optimere forventningsafstemning med borgere og Vækst i frivilligheden. Bredere engagement/brug af frivillige. Borger oplever bedre livskvalitet i kraft af øget frivillighed. De enkelte medarbejdere tager ansvar for at løse konflikter og være skabende af det gode arbejdsliv. Der tales positivt på og om vores arbejdspladser. Sikre den gode modtagelse af vikarerne, og at de oplever sig som kollega til det faste personale. Medarbejderne oplever tydelighed om de faglige forventninger og kan tage ansvar. Etablering af systematisk tværfagligt samarbejde. 5

6 Fokus på de langtidsfriske Innovation At skabe nytte for borger, ansatte og organisation At gode ideer, både nye og eksisterende deles, ligesom metoder til implementering udveksles og bruges på tværs. pårørende. På arbejdspladserne tales der om hvordan deltidssygemeldinger kan rummes Være kreativ i planlægningen af hvordan medarbejderne vender tilbage, i tæt samarbejde med bl.a. Organisation & Personale og Jobkompagniet. Menneskeligt og økonomisk ressourcespørgsmål. Deltagerne i Ekspeditionen sikrer implementering af innovationstrekanten på hver arbejdsplads efter valgfri metode. Aktivt bruge grupperumsskærme. Gennem information fra ledelsen og nysgerrighed fra medarbejderne, få kendskab til hele området. Skabe relationer ved gensidige besøg på arbejdspladserne i området (smitte med de gode ideer). Alle ansatte i Område Nord kender, bruger og forstår innovationstrekanten ved udgangen af Alle ansatte tager ansvar for Område Nords organisation og ikke kun for egen arbejdsplads. Velfærdsteknologi En forudsætning for at få fuldt udbytte af IT og vedfærdsteknologiske løsninger, at der generelt forbedres på hastigheder i systemerne OVERALT. Overblik over hvilke udekørende kolleger der er hvor, og har tid til at give en ekstra hånd. Undersøge mulighederne for en GPS-løsning der: hurtigt, lettilgængeligt overblik over hvor udekørende kolleger er, herunder mulighed for at tjekke ind, at man evt. har ledig tid. Ruteoptimering (begrænsning af kørselsafstande) Automatisk generering af køresedler. Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af områder/ sektioner og med eventuelle relevante repræsentanter fra andre afdelinger, der som minimum inden årets udgang har fået udarbejdet og godkendt projektbeskrivelse. Sikre at vi generelt for udarbejdet og efterlever proces/redskab til sikring af implementering og forankring af alle nye tiltag. Der skal findes metode til sikring af forankring. Redskab til sikring af, at vi altid arbejder med mål, delmål, evaluering i små step (i tidslinje). Stopper Ingen projekter/tiltag kører på ubegrænset tid uden evaluering og evt. tilpasning/-retning. Vi har implementeringsog opfølgningsplaner på 6

7 undervejs og evaluerer og tilpasser. Ved alle projekter/tiltag udarbejder SWOTanalyser (fordele/ulemper). alle tiltag, og disse følges. Der er i organisationen ikke ubenyttet IT- eller velfærdsteknologisk udstyr. Ved alle tiltag vurderes, hvad effekten vil være sammenholdt med indsatsen der skal ydes. SINAS Elementer fra de forskellige dele i SINAS implementeres alle steder, hvor der giver mening. Der er enklere adgang til programmer (single sign-on), vi bruger mulighederne for fælles overblik mm. Nemmere adgang til dokumentation Der arbejdes for, at alle medarbejder har adgang til et bærbart devise, der gør det muligt at dokumentere mens man opholder sig hos borgeren. Optimere anvendelsen, undervisningen af de allerede udleverede tablets til udekørende sygeplejersker og assistenter. Der arbejdes for at sikre, at alle har adgang til et bærbart devise. 5. Rammerne for ledelsens arbejde De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde. Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar

8 Bilag Bevillingsmål for bevilling 73 - Ældreområdet for 2015 Mål Handlinger Succeskriterium Det nære sundhedsvæsen Udvikle og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune med fokus på lige muligheder for sundhed (internt fokus) Styrke de nære sundhedstilbud gennem samarbejdet med de praktiserende læger og fokus på overgange mellem sygehus og kommune. En proaktiv indsats for de mest plejekrævende ældre, således de oplever mere sammenhængende forløb. Antallet af forebyggelige indlæggelser reduceres ligesom den kommunale medfinansiering nedbringes i Udvikle og forbedre det nære sundhedsvæsen i Silkeborg Kommune (eksternt fokus) Sundhedsfremme og forebyggelse Udvikle og optimere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde Øget fokus på tidlig opsporing af ensomhed, sygdomstegn og funktionsnedsættelse. Fortsat fokus på at styrke borgerens mestringsevne. Fokus på at udvikle samarbejde mellem frivillige og professionelle i Silkeborg Kommune i overensstemmelse med Silkeborg Kommunes frivillighedsstrategi. Værktøjer til tidlig opsporing af nedsat funktionsniveau, sygdomstegn og ensomhed implementeres. Fortsat fokus på at borgerens mestringsevne og handlekompetence styrkes gennem sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Der etablering et samarbejde med frivillige foreninger, som kan medvirke til at øge livskvaliteten hos borgere ved at understøtte et aktivt ældreliv og dermed modvirke ensomhed gennem udvikling af tilbud om fx besøgsvenner, spisevenner og mandegrupper. Den attraktive organisation Imødegå fremtidige udfordringer på sundhedsog omsorgsområdet ved at sikre kvalificerede og motiverede medarbejde- Nedbringelse af sygefraværet jævnfør Silkeborg Kommunes målsætning om at nedbringe sygefraværet. Fokus på udviklings- og uddannelsesmuligheder, så der også i fremtiden er de rette kompetencer på sundheds- og om- Sygefraværet i Sundhed & Omsorg nedbringes. At der fortsat er de rette kompetencer på Ældreområdet. 8

9 re sorgsområdet. Innovation Fremme en innovativ kultur Kontinuerligt fokus på at udvikle og realisere idéer i samarbejde med andre ved bl.a. at benytte den viden ledere og medarbejder har tilegnet sig i kommunes uddannelse i innovation Ekspeditionen. Der skabes innovative løsninger i dagligdagen, med effekt for borgere og medarbejdere. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi vælges og implementeres målrettet, hvor der vurderes potentiale for at gøre en forskel for Sundhed- og Omsorgsafdelingens brugere og økonomi. Implementere og forankre det Fælles Medicinkort. Færre fejl i medicinen hos borgere fx som utilsigtede hændelser. Bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2015 Mål Handlinger Succeskriterium Det nære sundhedsvæsen Udvikle og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune med fokus på lige muligheder for sundhed (internt fokus) Udvikle og forbedre det nære sundhedsvæsen i Silkeborg Kommune (eksternt fokus) Styrke den patientrettede forebyggelse med fokus på de borgere, der har forløb på tværs af sektorer. Dette sker ved: At sikre at Silkeborg Kommune lever op til KKR s (Kommunekontaktråd i Region Midtjylland) målsætninger herunder at aftalte minimumsstandarder overholdes. Fælles minimumsstandard for akutpladser implementeres. TOBS-modellen, som konkret værktøj til tidlig opsporing af begyndende sygdom, anvendes. At styrke sammenhængende, målrettede patientforløb i samarbejdet med Silkeborg Sygehus med en Antallet af forebyggelige indlæggelser reduceres, ligesom den kommunale medfinansiering nedbringes i

10 Tværsektoriel Udrednings- Enhed (TUE). At der ses nærmere på hvordan erfaringerne fra patientinventering på sygehus kan bruges i kommunal regi. At den proaktive visitation (visitation i forbindelse med at patienter udskrives fra sygehus) udvikles. Sundhedsfremme og forebyggelse Udvikle og optimere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde At borgernes mestringsevne styrkes Fortsat fokus på at styrke borgerens mestringsevne med særligt fokus på de svageste ældre. Borgerens mestringsevne og handlekompetence styrkes gennem sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Styrke samarbejde med mellem frivillige og professionelle i Silkeborg Kommune Fokus på at udvikle samarbejde mellem frivillige og professionelle i Silkeborg Kommune i overensstemmelse med Silkeborg Kommunes frivillighedsstrategi. Der etableres et samarbejde med frivillige foreninger, som kan medvirke til at øge livskvaliteten hos borgere ved at understøtte et aktivt liv. At social ulighed i tandsundhed reduceres At der i udarbejdes og effektueres en social tandplejeplan. At de sociale tandplejeordninger koordineres, således at de respektive målgrupper får dækket deres behov for tandpleje. At tandpleje bliver en integreret del af den sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats, der ydes. At der skabes evalueringssystemer, der gør det muligt at afdække behov og behovsdækning sundhedsøkonomiske effekter. Forældrene er tilfredse og oplever, at de har fået øget 10

11 En god start på livet og på forældreskabet: Innovation Fremme en innovativ kultur Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi vælges og implementeres målrettet, hvor der vurderes potentiale for at gøre en forskel for brugere og økonomi. Alle førstegangsfødende tilbydes holdbaserede forløb og netværk som beskrevet i Familieiværksætterne: dk/ Der evalueres løbende på forældrenes tilfredshed med deltagelsen, og når de første forløb afsluttes efter 1½ år foretages en samlet evaluering. Kontinuerligt fokus på og ledelsesopbakning om at udvikle og realisere idéer i samarbejde med andre ved bl.a. at benytte den viden ledere og medarbejder har tilegnet sig i kommunes uddannelse i innovation Ekspeditionen. Implementere velfærdsteknologiske løsninger. deres handlekompetencer. Der er skabt et godt grundlag for det fremtidige samspil mellem forældre og professionelle. Forældrene oplever, at de etablerede netværk og det faglige indhold er relevant. 98 % af målgruppen ønsker at deltage - og 80 % deltager i hele forløbet. Fagprofessionelle kan mærke at forløbet gør en forskel ved: - Flere børn oplever en tryg tilknytning mellem barn og forældre. - Færre konflikter i forbindelse med forældreskabet. - Flere børn oplever, at de biologiske forældre er optaget af deres trivsel. - Børns sundhed er forbedret. Der skabes innovative løsninger i dagligdagen, med effekt for borgere og medarbejdere. At de velfærdsteknologiske løsninger giver borgeren bedre mulighed for at klare hverdagen, og som kan frigøre tid hos medarbejderne. 11