Aftale mellem Døgninstitutionen C. Knaps Minde og Børne- og Familiechef Ken Engedal.

Transkript

1 Aftale mellem Døgninstitutionen C. Knaps Minde og Børne- og Familiechef Ken Engedal. 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ike direkte er afledt af bevillingsmålene. Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget. Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen. 2. Mission og Vision har følgende mission og vision: Mission: At udvikle børn og unge i alderen 0-18 år til hele, sunde og livsduelige mennesker, hvor respekt, mangfoldighed og anerkendelse er bærende værdier. Udviklingen skal så vidt muligt ske i samarbejde med forældre, netværk og øvrige ressourcepersoner omkring barnet/den unge. Vision: Vi har en drøm om en Børne- og Familieafdeling der: Skaber udvikling for så stor en andel som muligt i de almene tilbud inklusion. Fokuserer på ressourcer frem for mangler. Sikrer sammenhæng mellem forskellige tilbud. Matcher forældrenes og arbejdsmarkedets behov for pasning uden at miste barnets perspektiv. Er en attraktiv arbejdsplads for kompetente medarbejdere. Bevillingens mål 43 Øge inddragelsen af børn, unge og deres familie samt deres netværk i løsning af de problemstillinger, de kommer i kontakt med familiesektionen omkring. Implementere metoderne det inddragende netværksmøde og familierådslagning med støtte fra Servicestyrelsen. Familien og den unge oplever sig mere inddraget og med i beslutningerne om løsning af deres problematikker. Døgninstitutionen C. Knaps Minde har følgende mission og vision: 1

2 Mission: På Døgninstitutionen C. Knaps Minde vil vi udvikle børn og unge i alderen år til hele, sunde og livsduelige mennesker, hvor respekt, mangfoldighed og anerkendelse er bærende værdier. Udviklingen skal så vidt muligt ske i samarbejde med forældre, netværk og øvrige ressourcepersoner omkring den unge. Vision: Vi har en drøm om at Døgninstitutionen C. Knaps Minde: Skaber udvikling og læring for de anbragte unge. Fokuserer på ressourcer frem for mangler. Sikrer sammenhæng mellem forskellige tilbud. Er en attraktiv arbejdsplads for kompetente medarbejdere. 3. Økonomi budgetforudsætninger for institutionen Driftsbudget for 2014 Beløb Kr ,- På denne funktion budgetteres C. Knaps Minde, der har eksisteret som lokalt børnehjem siden det blev oprettet i Institutionen overgik til Silkeborg Kommune pr. 1. januar 2012 og den reelle fusion med den kommunale institution Højen blev således tilendebragt. Institutionen har to afdelinger, som formodentlig pr. 1. februar 2014 flytter sammen i C. Knaps Mindes ny renoverede bygning på Aldersrovej. C. Knaps Minde, Aldersrovej 1-3, stuen Afdelingen er normeret til 7 pladser og børnene eller de unge kan have psykosociale, kognitive og emotionelle vanskeligheder og der kan være misbrugsproblematikker involveret. Afdelingens målgruppe er primært børn og unge, som ved anbringelsen er mellem 10 og 15 år, som har behov for en kortvarig anbringelse, op til ét år. Anbringelsesbehovet tilsiger, at afdelingen skal kunne rumme en række forskelligt rettede behov akutte anbringelser, kortvarige anbringelser og modtagelse af uledsagede flygtninge. Herudover vil der, efter konkret vurdering, skulle kunne udføres andre ad hoc opgaver, eventuelt i samarbejde med andre instanser i Silkeborg Kommune. C. Knaps Minde, Aldersrovej 1-3, 1. sal Afdelingen er normeret til 8 pladser og børnene eller de unge kan have psykosociale, kognitive og emotionelle vanskeligheder og der kan være misbrugsproblematikker involveret. Afdelingens målgruppe er primært børn og unge, som ved anbringelsen er mellem 10 og 15 år, som i en kortere eller længerevarende periode har behov for et behandlingsmæssigt tillbud. Der kan dels være tale om børn og unge som, efter konkret vurdering, overflyttes fra stueetagen, men også direkte ind skrivelser, hvor der som hovedregel vil være tale om planlagte forløb. 2

3 4. Mål for Døgninstitutionen C. Knaps Minde for 2014 Kvalitetsmål for Døgninstitutionen C. Knaps Minde Mål Handlinger Succeskriterier Implementering af strukturerede aktiviteter i hverdagene, som understøtter Almindelig Daglige Læring, samt flere pædagogiske oplevelsesaktiviteter i weekenderne. De planlagte aktiviteter skal skabe en forudsigelig struktur på CKM, der både skal genere læring for de anbragte unge, men ligeledes skal fungere som et fundament i den daglige struktur. Målet er at de unge tilegner sig kompetencer, som sikrer, at de kan mestre et liv i egen bolig, når de flytter fra CKM. Samt understøtte, at de unge tilegner sig kompetencer, så de kan indgå i stabile og bæredygtige sociale relationer under og efter deres anbringelse. Hvor de unge deltager i andre aktiviteter udenfor CKM skal det altid prioriteres for at understøtte den unges inklusion i de lokale tilbud. De unge skal deltage i planlagte pædagogiske aktiviteter, såvel i hverdage som i weekender Aktiviteterne planlægges dels på afdelingsmøder, dels i forbindelse med de daglige møder (morgenmøde, overlap). De unge medinddrages via ungemøder og individuelle strukturerede samtaler. Aktiviteterne kan foregå såvel internt som eksternt. Fokus er på læringsprocesserne for den enkelte unge. Der skal endvidere være kontinuerlig dialog med Skoleafdelingen hvor indsatsen i forhold til skoletilbud koordineres. At målene i de unges handleplaner er opfyldt, hvilket kan registreres via Dagbogsprogrammet. At de unge deltager i aktiviteterne, hvorved de lærer og udvikler sig ved at afprøve nye grænser, deltage i opgaveløsning sammen med andre unge og derved udvikler sig. At der gennemføres aktiviteter i hverdage og i weekender, som understøtter, at de unge følger deres skole- eller praktiktilbud. De unge oplever, at de bliver hørt og at de medinddrages i egen læring og udvikling. De unge deltager i et struktureret forløb, hvor de via dialogen med deres kontaktpædagog opnår indsigt i egne handlemønstre og derved indsigt i hvordan de kan æn- Der er fastsat tid til samtalerne mellem den unge og kontaktpædagogen. De strukturerede samtaler gennemføres minimum hver 14. dag. Samtalerne kan såvel omhandle mål fra 140 handle- Punkterne i de unges handleplaner bliver opfyldt. De unge oplever sig inddraget. De unge udfylder et evalueringsskema for hver samtale, som måske kan udfyldes i Dagbogsprogram- 3

4 dre på deres handlinger og opdage nye veje. Målet er at de unge lærer at udvikle nye og andre strategier for deres liv planen og Udviklingsprofilen eller det kan være emner, der aktuelt optager den unge eller som pædagogerne finder relevant. I de kommende 2 år vil vi indsamle metodiske erfaringer, der via pædagogiske temadage bearbejdes, mod bedste praksis til næste praksis. met. Implementering af Udviklingsprofilen fra Dagbogsprogrammet. Dagbogsprogrammet er et program, hvor blandt andet daglige notater, observationer, behandlingsplaner, medicinhåndtering, samarbejde og samvær registreres. Målet med at implementerer Udviklingsprofilen er, at indfører et målrette elektronisk redskab, der kan understøtte den pædagogiske praksis; herunder fokusering på mål for den unge, evaluering af den pædagogiske metode, korrigering af den pædagogiske metode og udarbejdelse af statusattest. Et er målene er også at leve op til kravene om resultatdokumentation som følger af den nye tilsynsreform. At den unges familie og netværk er aktivt involveret under og efter anbringelsen for at sikre den unges tryghed, udvikling og læring. Arbejdet starter med at præcisere/omsætte den kommunale handleplan til en specifik operationel pædagogisk behandlingsplan. Dette for at opfylde kravene om dokumentation og effektmåling. Medarbejderne introduceres for metoden af VIA. Der afholdes to undervisningsdage med fokus på fagligt målrettede notater og målformuleringer. Der afholdes kontinuerlige refleksions- og læringsmøder, med det dobbelte formål, at optimere de pædagogiske indsatser for de unge og generere faglig udvikling i medarbejdergruppen. Vi vil kort efter anbringelsen afholde et inddragende netværksmøde, dels for at danne overblik, dels for at sikre konstruktive aftaler med den unges netværk og for at afklare forventninger til de respektive interessenter. Vi vil sikre, at der afholdes en familierådslagning i forbindelse med, at de ung planlag At det kan dokumenteres at der er skabt udvikling og læring for de anbragte unge via de evalueringsværktøjer der er i Udviklingsprofilen. Der er uddannet to Udviklings Agenter fra CKM, som kan facilitere processen. Alle de unges Udviklingsprofilen evalueres og eventuelt korrigeres minimum hver 6. uge på igangværende målsætninger. De unge inddrages i processen via de strukturerede samtaler. At de unge oplever, at deres familie og netværk er en del af anbringelse og at de derved også vil være omkring de, når de flytter i egen bolig. At der er gennemført familierådslagning i ½ af udflytningerne. 4

5 flytter CKM, så det sikres, at der er lavet bæredygtige aftaler i familien fremadrettet. 5. Rammerne for ledelsens arbejde De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde. Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar

6 Bilag Nedenstående skema bruges på kvalitetsseminaret, hvor en repræsentativ gruppe fra institutionen med deltagelse af både medarbejdere og ledere drøfter institutionens styrker og forbedringsmuligheder. På baggrund af den bruttoliste med forbedringsmuligheder der dannes på seminaret indgår institutionens leder en aftale med afdelingschefen om hvilke mål institutionen skal arbejde efter det kommende år. Bilaget skal ikke nødvendigvis offentliggøres. Tema 1: Ledelse og strategi 1.1 Hvad gør institutionens ledelse for at sætte konkrete mål for institutionens arbejde? 1.2 Hvad gør institutionens ledelse for at organisere opgaverne, så de konkrete mål nås? 1.3 Hvad gør institutionen for at udvikle sine ydelser? Tema 2. Ressourcer 2.1 Hvordan indgår økonomistyring og ressourceanvendelse i institutionens hverdag? 2.2 Hvad gør institutionen for at udvikle samarbejdet med brugerne? 2.3 Hvad gør institutionen for at fastholde og udvikle institutionens viden? 2.4 Hvad gør institutionen for at sikre en teknologisk understøttelse af opgaveløsningen og håndtere og vedligeholde bygninger, materiel og udstyr? Tema 3. Medarbejdere 3.1 Hvad gør institutionen for at vedligeholde og udvikle medarbejdernes kompetencer i forhold til arbejdspladsens mål? 3.2 Hvad gør institutionen for at tiltrække og fastholde medarbejdere? 6

7 3.3 Hvad gør institutionen for at inddrage medarbejderne? Tema 4. Metoder og processer 4.1 Hvad gør institutionen for at sikre, at kerneydelsen lever op til lovgivningen og fastsatte standarder og mål? 4.2 Hvad gør institutionen for at forbedre arbejdsgange og metoder? Tema 5. Brugerresultater 5.1 Vurder brugernes tilfredshed med institutionen med udgangspunkt i de gennemførte brugertilfredshedsmålinger 5.2 Vurder andre resultater, der viser noget om brugerne/borgernes tilfredshed med institutionen Tema 6. Medarbejderresultater 6.1 Vurder medarbejdernes tilfredshed med at arbejde i institutionen med udgangspunkt i medarbejdertilfredshedsmålinger 6.2 Vurder andre resultater, der viser noget om institutionens arbejdsmiljø og image Tema 7. Faglige resultater 7.1 Vurder ydelsens faglige kvalitet i forhold til de faglige mål og standarder Tema 8. Øvrige nøgleresultater 8.1 Vurder de resultater, som institutionen har opnået i forhold til de politiske og administrative mål 8.2 Vurder de resultater, som institutionen har opnået i forhold til ressourceanvendelsen 7

8 8.3 Hvilke samfundsmæssige resultater har institutionen opnået? 8