Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2014"

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 1. KVARTAL 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Juni 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade 7-9, DK 4000 Telefon

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Udviklingen i borgere på offentlig forsørgelse Udviklingen i beskæftigelsen 6 2. OVERORDNET RESULTATSTATUS 8 3. UNGE UNDER 30 ÅR PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE Unge ydelsesmodtagere i jobcentrene Unge og uddannelse TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION Tilgangen af personer til førtidspension i jobcentrene Udviklingen i antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse Udviklingen i sygefraværsforløb Udviklingen i langvarige kontanthjælpsforløb UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE Langtidsledigheden i jobcentrene DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS DEN AKTIVE INDSATS Tidlig indsats Aktiveringsgraden og aktiveringsberørte AFGANG TIL SELVFORSØRGELSE 51 Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 2/54

3 1. INDLEDNING 1 Denne rapport indeholder opfølgning på resultaterne af indsatsen i de 44 jobcentre i for 1. kvt Hovedvægten ligger på ministerens fire mål og de indsatser og fokusområder, der er relevante ift. de fire mål, herunder indsatser for at implementere reformerne på beskæftigelsesområdet. De fire mål er: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse flere unge uden uddannelse skal starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes antallet af langtidsledige personer skal begrænses mest muligt. Mål 4: En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder - samarbejdet med virksomhederne skal styrkes. 1.1 Udviklingen i borgere på offentlig forsørgelse Resultaterne af indsatsen i 1. kvt skal ses i lyset af, at bruttoledigheden (inkl. aktiverede) er faldet med 11,6 pct. i det seneste år (marts 2013 marts 2014). Det er et større årligt fald end ved seneste status i december Udviklingen fra de seneste rapporter er dermed fortsat. En del af faldet skyldes dog nogle tekniske ændringer i opgørelserne af ledigheden som følge af kontanthjælpsreformen, hvor unge under 30 år uden uddannelse nu får uddannelseshjælp og ikke kontanthjælp. I denne gruppe tæller kun åbenlyst uddannelsesparate med i ledigheden, da de fortsat skal være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gælder ikke for uddannelsesparate unge, hvorfor de ikke tæller med i ledigheden. Ledigheden er (igen) faldet mere i Region Sjælland (-15,0 pct.) end i Region Hovedstaden (-10,1 pct.). På landsplan er ledigheden faldet med 12,8 pct. Siden december måned er ledigheden faldet med knap 900 personer 2. Bruttoledigheden (inkl. aktiverede) Som nævnt er bruttoledigheden faldet med 11,6 pct. fra marts 2013 til marts I marts 2014 er der godt bruttoledige i, jf. figur 1, og ledighedsprocenten er 5,6 pct. 1 Afgræsningen af kommuner i rapporten følger jobcenterstrukturen dvs. de forpligtende samarbejder mellem /Ishøj og /Dragør figurerer som og. Det er dog de forpligtende samarbejders samlede resultater, der kigges på. 2 Her skal man dog være opmærksom på sæsonudsving. 3/54

4 Faldet i bruttoledigheden omfatter nu både dagpengemodtagere (-13 pct.) og kontanthjælpsmodtagere (-8,5). I de seneste rapporter har der været en stigning for kontanthjælpsmodtagerne. Antallet af aktiverede er faldet for både dagpengemodtagere (-23,5 pct.) og kontanthjælpsmodtagere (-25,6 pct.). Tidligere var der en stigning for kontanthjælpsmodtagerne. Figur 1. Udvikling i det gennemsnitlige antal bruttoledige i, januar marts Antal aktiverede - Antal ledige (netto) Antal ledige Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Udviklingen i ledigheden i kommunerne 3 Alle kommuner har et fald i bruttoledigheden (inkl. aktiverede) fra marts 2013 til marts 2014, jf. figur 2. har det største fald (-22,7 pct.), mens har det mindste fald (-2,3 pct.) 4 Figur 2. Udviklingen i bruttoledigheden (inkl. aktiverede) i de enkelte kommuner i, marts 2013 marts % -2,3% -1-15% -11,6% -2-22,7% -25% Ishøj Lyngby-Taarbæk Høje-Tåstrup Dragør Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3 Her er der taget udgangspunkt i den enkelte kommune og ikke de forpligtende samarbejder. 4 I er der i alt ledige, mens der er 380 i. 4/54

5 har fortsat den laveste bruttoledighedsprocent på 2,4, mens Ishøj fortsat har den højeste på 10,3 pct., jf. figur 3 5. Udgangspunktet er dermed meget forskelligt fra kommune til kommune. Ledighedsprocenten i er 5,6 pct. Figur 3. Ledighedsprocenten for bruttoledige (inkl. aktiverede) i de enkelte kommuner i, marts % 1 10,3% 8% 6% 5,6% 4% 2% 2,4% Dragør Lyngby- Høje-Tåstrup Ishøj Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse i er faldet med godt personer (svt. et fald på 4,4 pct.) fra marts 2013 til marts 2014, jf. tabel 1. Det er samme udvikling som for hele landet. Der er i alt godt personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse i. Antallet er steget med godt siden seneste status i december Der har været et fald for de fleste ydelser dog er antallet af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere steget med 1,5 pct. Derudover er antallet af personer i fleksjob steget med 5,4 pct. Samlet er 16,7 pct. af den årige befolkning i på offentlig forsørgelse i marts Andelen er 4,7 procentpoint højere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Næsten hver femte borger i den erhvervsaktive alder i Region Sjælland (19,9 pct.) er på offentlig forsørgelse, mens det gælder for 15,2 pct. Region Hovedstaden forskellen er stort set den samme som ved seneste status i december I er der i alt 277 ledige, mens der er i Ishøj. 5/54

6 Tabel 1. Udviklingen i antal modtagere af overførselsindkomster i, marts marts 2014 Ydelsesgruppe Antal fuldtidspersoner Udvikling mar m ar. 2014, Andel af befolkningen 1 mar mar Hele landet Hele landet Dagpengemodtagere ,6-18,2 2,9 2,9 Kontanthjælpsmodtagere ,5 2,6 3,4 3,0 Jobparate ,9-34,3 1,0 0,8 Aktivitetsparate ,9-27,5 2,3 2,1 Uddannelseshjælpsmodtagere ,1 1,2 Åbenlyst uddannelsesparate ,1 0,1 Uddannelsesparate ,4 0,4 Aktivitetsparate ,6 0,6 Revalidender og forrevalidender ,7-8,9 0,2 0,3 Sygedagpengemodtagere ,9-11,1 1,8 2,0 Personer i ressourceforløb ,7 4145,8 0,1 0,1 Særlig uddannelsesydelsesmodtagere ,6 116,0 0,3 0,3 M idlertidige ydelse i alt ,9-5,7 9,8 9,8 Ledighedsydelsesmodtagere ,0-13,2 0,4 0,4 Personer i fleksjob ,4 7,5 1,1 1,6 Førtidspensionister ,2-4,4 5,5 8,5 Permanente ydelser i alt ,7-2,9 6,9 8,5 Ydelser i alt ,4-4,4 16,7 18,3 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger. 1. Da der er mange efterregistreringer af sygedagpenge, er antallet af fuldtidspersoner i marts 2014 undervurderet, hvilket også betyder at udviklingen ift. samme måned året før ser mere positiv ud end den reelt er. 2. Tallene for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er fra februar Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af visitationskategorierne, da nogle ikke er visiteret og pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere er den samlede udvikling i antallet af kontant- og uddannnelseshjælpsmodtagere. 3. Tallene for særlige uddannelsesydelser er fra februar Befolkningstal er fra 1kvt2014 og gælder alle årige. Aldersafgrænsningen vedrører udelukkende befolkningstallet og ikke antallet af modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. pct. mar. 2014, pct Udviklingen i beskæftigelsen Samtidig med faldende ledighed har der været en stigning i beskæftigelsen på 0,7 pct. i det seneste år (svarende til knap flere i beskæftigelse), jf. figur 4 på landsplan har der været en stigning på 0,5 pct. Der er således tendenser til bedringer på arbejdsmarkedet. Figur 4. Udviklingen i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, marts 2013 marts % 3% 3, 2% 1% 0,7% -1% -2% -1,7% Lyngby-Taarbæk Høje-Taastrup Anm.: Der er målt på de beskæftigedes bopælskommune. 27 kommuner i har haft stigende beskæftigelse, mens 15 kommuner har haft faldende beskæftigelse i to kommuner er beskæftigelsen uændret. har haft den største stigning på 3 pct., mens har det største fald på 1,7 pct. Stigningen er større i Region Hovedstaden (+0,8 pct.) end i Region Sjælland (+ 0,3 pct.). 6/54

7 Vurderingen af resultaterne i jobcentrene skal derfor ses i lyset af de geografiske forskelle i både ledighedsudviklingen herunder forskelle i ledighedsniveauerne og beskæftigelsesudviklingen. 7/54

8 2. OVERORDNET RESULTATSTATUS Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i 1. kvt er følgende: Flere unge i uddannelse: Der foreligger ikke data for uddannelsesgraden, hvorfor denne ikke kan opgøres. Mhp. at følge resultaterne af indsatsen for unge kigges der i stedet på udviklingen i det samlede antal unge på offentlig forsørgelse. Status for det samlede antal unge på offentlig forsørgelse er, at der i marts 2014 er unge på offentlig forsørgelse. Det er et fald på 7,0 pct. fra marts 2013 til marts Faldet i svarer stort set til faldet på landsplan (-7,4 pct.). Andelen af unge på offentlig forsørgelse er fortsat mindre i (9,5 pct.) end på landsplan (10,5 pct.). 38 jobcentre har haft et fald i antal unge på offentlig forsørgelse i det seneste år, hvilket er lidt flere end ved seneste status. Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tydelige tegn på, at andelen af unge på offentlig forsørgelse er større i regionens udkantskommuner end i og samt kommunerne nord for. En særlig analyse af en gruppe unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i i september 2011 viser, at kun 17 pct. af denne gruppe påbegynder uddannelse i løbet af et år 6. Samtidig viser en anden analyse af en gruppe unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i, der er påbegyndt uddannelse i perioden oktober 2010 til september 2011, at 30 pct. falder fra uddannelse igen inden for et år. Andelen er større på de forberedende uddannelser (43 pct.) end på de erhvervskompetencegivende uddannelser (18 pct.) 7. Tilgangen til førtidspension: Tilgangen til førtidspension er faldet med 65,2 pct. fra marts 2013 til marts 2014 (rullende år), svt færre forløb. Den samlede tilgang er personer. Målet i kontrakten er en tilgang på ved udgangen af december 2014, og regionen er dermed godt på vej ift. dette mål. Resultaterne skal bl.a. ses i lyset af regelsættet i førtidspensionsreformen, hvor unge under 40 som udgangspunkt ikke skal have førtidspension, men i stedet tilbydes et ressourceforløb, der skal bringe dem tættere på job eller uddannelse. Tilsvarende skal personer over 40 år som udgangspunkt tilbydes et ressourceforløb. Reformen og jobcentrenes indsats ifm. hermed har således medvirket til, at de senere års fald i tilgangen til førtidspension er fortsat i Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 6, april Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 6, april /54

9 Alle jobcentre har haft et fald i tilgangen til førtidspension. Faldet i tilgangen i er stort set på niveau med faldet på landsplan (-64,8 pct.). Andelen af befolkningen på førtidspension i (5,5 pct.) er dog fortsat mindre end på landsplan (6,5 pct.). Antallet af personer på førtidspension er samtidig faldet med 5,2 pct. i fra marts 2013 til marts Faldet er en smule større end på landsplan (-4,4 pct.). I marts 2014 er personer på førtidspension i. Der er også her en klar tendens til, at andelen er størst i regionens yderområder og mindst i og samt kommunerne nord for. Ressourceforløb er et af de centrale elementer i reformen af førtidspension og fleksjob. I stedet for førtidspension skal alle under 40 år - og som udgangspunkt også personer over 40 år - tilbydes et eller flere ressourceforløb, der skal bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Der er godt fuldtidspersoner i ressourceforløb i marts Der har været en lidt træg opstart af disse forløb, men i slutningen af 2013 og starten af 2014 er der kommet mere gang i etableringen af ressourceforløb. Endelig er antallet af personer i fleksjob steget med 5,4 pct. fra marts 2013 til marts 2014, svt. knap 900 flere personer i fleksjob. Langtidsledigheden: Antallet af langtidsledige er faldet med 8,7 pct. fra marts 2013 til marts Faldet skyldes alene et fald blandt dagpengemodtagere på godt 11 pct., mens der har været en stigning blandt kontanthjælpsmodtagerne på godt 24 pct. Stigningen for kontanthjælpsmodtagere er dog mindre end tidligere. Ved udgangen af marts 2014 er der langtidsledige i. Kontanthjælpsmodtagerne udgør 54 pct. af de langtidsledige, mens dagpengemodtagerne udgør 46 pct. Målet i kontrakten for 2014 er max langtidsledige ved udgangen af december 2014, og regionen er også ift. dette mål godt på vej. 37 jobcentre har haft et fald i antal langtidsledige, hvilket er lidt færre end ved seneste status. Alle jobcentre har haft et fald blandt dagpengemodtagere, mens 37 har en stigning blandt kontanthjælpsmodtagerne. Udviklingen skal ses i lyset af, at nogle dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge. En del af disse er overgået til arbejdsmarkedsydelse, som indgår i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Derudover er nogen overgået til kontanthjælp. Langtidsledige udgør 30,1 pct. af de ledige i på landsplan er andelen 27,0 pct. Antallet af langtidsledige er faldet mindre i end på landsplan (-10,2 pct.). 9/54

10 Beskæftigelsesregionen har undersøgt beskæftigelsesstatus for de godt dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, der forlod langtidsledighed i 4. kvartal Analysen viser følgende: o personer (63 pct.) er gået i job eller uddannelse 67 pct. af kontanthjælpsmodtagerne og 60 pct. af dagpengemodtagerne o 180 personer (4 pct.) er gået på pension eller efterløn 1 pct. af kontanthjælpsmodtagerne og 5 pct. af dagpengemodtagerne o 515 personer (11 pct.) er på en anden offentlig forsørgelse 1 pct. af kontanthjælpsmodtagerne og 17 pct. af dagpengemodtagerne o personer (22 pct.) er selvforsørgende dvs. enten selvstændige eller uden indkomst på opgørelsestidspunktet 30 pct. af kontanthjælpsmodtagerne og 18 pct. af dagpengemodtagerne Samarbejdet med virksomhederne: Ministerens mål for den virksomhedsrettede indsats går på virksomhedernes samarbejde med beskæftigelsessystemet (ekskl. rekruttering). Data til målet er kommet sent i processen, så der er ikke krav om, at kommunerne fastlægger et kvantitativt niveau for dette i Tilsvarende gælder for Rådet/Beskæftigelsesregionen, som heller ikke har skullet opstille et kvantitativt mål for virksomhedsindsatsen. Nedenstående status vil være indikatorer for, hvordan det går med virksomhedsindsatsen. 32,1 pct. af virksomhederne i samarbejder med beskæftigelsessystemet i , hvilket er under andelen på landsplan (37,1 pct.). Andelen i er faldet med 2 procentpoint fra 2012 til 2014, hvilket er et større fald end på landsplan (-1,4 procentpoint). Det er virksomhedernes samarbejde med det lokale jobcenter, der ligger lavere i (22 pct.) end i hele landet (29,7 pct.). Virksomhedernes samarbejde med andre jobcentre end det lokale er således højere i (17,4 pct.) end i hele landet (15,9 pct.). Det kan bl.a. skyldes det sammenhængende arbejdsmarked i Hovedstadsområdet med mange relativt små kommuner, som samarbejder med virksomheder i andre kommuner. Samlet set er der et fald i den virksomhedsrettede aktivering for dagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, mens der har været en lille stigning for sygedagpengemodtagere - niveaet for jobparate kontanthjælpsmodtagere er uændret. Tidlig indsats i perioden 1. kvt kvt. 2013: Der er en klar tendens til, at jobcentrene har en tidligere kontakt med kontanthjælpsmodtagerne end med dagpengemodtagerne. 77 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har haft jobsamtale inden for den første måneds ledighed, mens det kun gælder for knap 37 pct. af dagpengemodtagerne 9. 8 Rekrutteringsindsatsen indgår ikke i dette. 10/54

11 Knap 40 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er påbegyndt aktivering inden for den første måneds ledighed, mens det kun gælder for 8 pct. af dagpengemodtagerne. Aktiveringsgraden og aktiveringsberørte 10 : Aktiveringsgraden for jobparate kontanthjælpsmodtagere (31 pct.) er højere end for dagpengemodtagere (15,7 pct.) og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (18,8 pct.). Tilsvarende er andelen af aktiveringsberørte højere for jobparate kontanthjælpsmodtagere (60,1 pct.) end for dagpengemodtagere (36,6 pct.) og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (43,6 pct.). Den fremadrettede indsats På baggrund af status for 1. kvt skal indsatsen fokusere på: Ungeindsatsen hvor der fortsat skal være fokus på, at de unge starter og fastholdes i en ordinær uddannelse, herunder at bringe gruppen af unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere tættere på uddannelse eller job. Det er vigtigt, at andelen der påbegynder og fastholdes i uddannelse øges. Intentionerne i kontanthjælpsreformen er en styrket indsats for at få flere unge uddannelseshjælpsmodtagere til at påbegynde uddannelse. Derudover skal der være særligt fokus på de årige, som har den højeste ledighed i regionen. En del af disse er unge med uddannelse, som skal understøttes i at komme i job. Fortsat begrænsning af langtidsledigheden bl.a. via øget fokus på indsatsen for kontanthjælpsmodtagere mhp. at vende den negative udvikling samt fokus på dagpengemodtagere, der er i risiko for at opbruge retten til dagpenge. Det indebærer både en tidlig og forebyggende indsats for at bremse tilgangen til langledighed og en afhjælpende indsats for de borgere, der er blevet langtidsledige. Fokus på fortsat implementering af reformen af førtidspension/fleksjob det skal medvirke til fortsat at begrænse tilgangen til førtidspension og antallet af borgere på langvarig offentlig forsørgelse. Det indebærer bl.a. etablering af ressourceforløb og anden relevant indsats for borgere på langvarig offentlig forsørgelse, der kan bringe dem tættere på job eller uddannelse. Fortsat styrket virksomhedsindsats hvor der er fokus på proaktiv dialog og samarbejde med de lokale virksomheder om rekruttering, opkvalificering af medarbejdere der kommer fra ledighed og fastholdelse af sygemeldte. 9 Det skal dog bemærkes, at dagpengemodtagerne typisk vil have været til samtale i deres a-kasse inden for den første måned. 10 Aktiveringsgraden måler på, hvor stor del af tiden den enkelte målgruppe er i aktivering inden for den valgte periode. Data for kontanthjælp er fra 4. kvt. 2013, mens data for dagpengemodtagere er for 1. kvt /54

12 Beskæftigelsesregionen er løbende i dialog med jobcentrene om udfordringerne og udviklingen i resultaterne på de enkelte områder. I den efterfølgende status skal man for de enkelte områder være opmærksom på, at store procentvise udsving kan udtrykke forholdsvis små absolutte udsving især i de små jobcentre. 12/54

13 3. UNGE UNDER 30 ÅR PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE Antallet af unge ydelsesmodtagere i er faldet med 7 pct. fra marts 2013 til marts 2014, jf. tabel 2. Ultimo marts 2014 er der knap unge på offentlig forsørgelse. Det er knap 700 flere end i december Udviklingen følger udviklingen på landsplan, hvor der har været et fald på 7,4 pct. i det seneste år. Faldet er lidt større i Region Sjælland (-8,0 pct.) end i Region Hovedstaden (-5,5 pct.). Antallet af unge på midlertidige ydelser i er faldet med 7,2 pct., mens antallet på permanente ydelser er faldet med 5,7 pct. Tabel 2. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse (pct.) i og hele landet opgjort på ydelser, marts 2013 marts 2014 Ydelsesgruppe mar. 2014, pct. mar mar Hele landet Hele landet Dagpengemodtagere ,7-7,7 2,6 2,8 Kontanthjælpsmodtagere ,3-8,4 0,8 0,8 Jobparate ,2 0,2 Aktivitetsparate ,4 0,4 Uddannelseshjælpsmodtagere ,1 4,3 Uddannelsesparate ,5 1,5 Åbenlyst uddannelsesparate ,4 0,4 Aktivitetsparate ,2 2,3 Revalidender og forrevalidender ,5-13,5 0,2 0,3 Sygedagpengemodtagere ,2-12,8 0,6 0,8 Personer i ressourceforløb ,0 5700,0 0,0 0,0 Særlig uddannelsesydelsesmodtagere ,7 192,0 0,1 0,1 M idlertidige ydelse i alt ,2-7,5 8,5 9,1 Ledighedsydelsesmodtagere ,9-20,3 0,0 0,1 Personer i fleksjob ,7 5,5 0,1 0,2 Førtidspensionister ,9-7,1 0,9 1,2 Permanente ydelser i alt ,7-6,7 1,0 1,4 Ydelser i alt ,0-7,4 9,5 10,5 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger. 1. Da der er mange efterregistreringer af sygedagpenge, er antallet af fuldtidspersoner i marts 2014 undervurderet, hvilket også betyder at udviklingen ift. samme måned året før ser mere positiv ud end den reelt er. 2. Tallene for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er fra februar Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af visitationskategorierne, da nogle ikke er visiteret og pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner. 3. Tallene for særlige uddannelsesydelser er fra februar Befolkningstal er fra 1kvt14 og er alle årige. Antal fuldtidspersoner Udvikling mar mar. 2014, Andel af befolkningen 4 pct. Der har været et fald for alle midlertidige ydelser, bortset fra personer i ressourceforløb og særlige uddannelsesydelsesmodtagere. Det hænger dog sammen med, at der ikke var så mange på disse ydelsestyper i starten af Det største fald ses for sygedagpengemodtagere (-16,2 pct.). For de permanente ydelser har der været en stigning for personer i fleksjob, mens der har været et fald i antal førtidspensionister og ledighedsydelsesmodtagere. Udviklingen for ledighedsydelsesmodtagere er derfor vendt. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er fortsat mindre i (9,5 pct.) end i hele landet (10,5 pct.). Den største gruppe er unge på uddannelseshjælp, som udgør knap 44 pct. af de unge på offentlig forsørgelse i. Der er således en relativt stor gruppe unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som derfor skal sikres en uddannelsesrettet indsats. Dagpengemodtagere udgør 27 pct. af ungegruppen. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er højere i Region Sjælland (12,7 pct.) end i Region Hovedstaden (8,4 pct.). 13/54

14 Fald for både de årige og de årige Antallet af unge årige i på offentlig forsørgelse er faldet med 8,7 pct. i det seneste år, mens antallet af unge årige er faldet med 5,4 pct., jf. tabel 3 og 4. Mønstret fra seneste statusrapport er dermed fortsat. Andelen af unge årige på offentlig forsørgelse (13,5 pct.) er markant højere end blandt de årige (7,3 pct.). For begge aldersgrupper er andelen mindre i end i hele landet. Tabel 3. Udviklingen i årige på offentlig forsørgelse (pct.) i og hele landet opgjort på ydelser, marts 2013 marts 2014 Ydelsesgruppe Antal fuldtidspersoner Udvikling mar mar. 2014, Andel af befolkningen 4 mar mar Hele landet Hele landet Dagpengemodtagere¹ ,4-9,1 1,4 1,6 Kontanthjælpsmodtagere ,8-8,6 0,4 0,4 Jobparate ,1 0,1 Aktivitetsparate ,2 0,2 Uddannelseshjælpsmodtagere ,1 4,2 Uddannelsesparate ,6 1,6 Åbenlyst uddannelsesparate ,4 0,5 Aktivitetsparate ,1 2,1 Revalidender og forrevalidender ,2-15,7 0,2 0,2 Sygedagpengemodtagere¹ ,5-15,9 0,4 0,4 Personer i ressourceforløb ,0 0,0 0,0 Særlig uddannelsesydelsesmodtagere ,6 192,9 0,0 0,0 M idlertidige ydelse i alt ,6-8,7 6,5 7,0 Ledighedsydelsesmodtagere ,6-18,0 0,0 0,0 Personer i fleksjob ,4-4,1 0,0 0,0 Førtidspensionister ,0-11,1 0,7 0,8 Permanente ydelser i alt ,1-11,0 0,7 0,9 Ydelser i alt ,7-8,9 7,3 7,8 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger. 1. Da der er mange efterregistreringer af sygedagpenge, er antallet af fuldtidspersoner i marts 2014 undervurderet, hvilket også betyder at udviklingen ift. sammem måned året før ser mere positiv ud end den reelt er. 2. Tallene for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er fra februar Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af visitationskategorierne, da nogle ikke er visiteret og pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere er den samlede udvikling i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. 3. Tallene for særlige uddannelsesydelser er fra februar Befolkningstal er fra 1kvt14 og er alle årige. pct. mar. 2014, pct. I både Region Sjælland og Region Hovedstaden har der været et fald for begge grupper for de årige er faldet noget større i Region Sjælland (-8,2 pct.) end i region Hovedstaden (-3,9 pct.). Tabel 4. Udviklingen i årige på offentlig forsørgelse (pct.) i og hele landet opgjort på ydelser, marts 2013 marts 2014 Ydelsesgruppe mar mar Hele landet Hele landet Dagpengemodtagere ,3-6,8 4,7 5,2 Kontanthjælpsmodtagere ,7-8,1 1,3 1,4 Jobparate ,5 0,4 Aktivitetsparate ,6 0,8 Uddannelseshjælpsmodtagere ,2 4,5 Uddannelsesparate ,4 1,4 Åbenlyst uddannelsesparate ,3 0,3 Aktivitetsparate ,4 2,7 Revalidender og forrevalidender ,0-11,2 0,3 0,4 Sygedagpengemodtagere ,5-10,8 1,1 1,4 Personer i ressourceforløb ,0 3383,3 0,0 0,1 Særlig uddannelsesydelsesmodtagere ,4 191,7 0,2 0,3 M idlertidige ydelse i alt ,7-6,3 11,9 13,3 Ledighedsydelsesmodtagere ,2-20,9 0,1 0,2 Personer i fleksjob ,0 8,3 0,2 0,4 Førtidspensionister ,9-3,6 1,3 1,9 Permanente ydelser i alt ,9-3,4 1,6 2,4 Ydelser i alt ,4-5,8 13,5 15,7 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger. 1. Da der er mange efterregistreringer af sygedagpenge, er antallet af fuldtidspersoner i marts 2014 undervurderet, hvilket også betyder at udviklingen ift. samme måned året før ser mere positiv ud end den reelt er. 2. Tallene for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er fra februar Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af visitationskategorierne, da nogle ikke er visiteret og pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere er den samlede udvikling i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. 3. Tallene for særlig uddannelsesydelse er fra februar Befolkningstal er fra 1kvt14 og er alle årige Antal fuldtidspersoner Udvikling mar mar. 2014, Andel af befolkningen 4 pct. mar. 2014, pct. 14/54

15 Fortsat lidt flere unge mænd end kvinder på offentlig forsørgelse Der er fortsat lidt flere unge mænd end kvinder på offentlig forsørgelse, og det gælder både i og i hele landet, jf. tabel 5. Begge køn har oplevet et fald i det seneste år, og faldet er størst for mænd både i og i hele landet. For begge køn har der været en stigning siden seneste status i december Tabel 5. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse (pct.) opgjort på køn, marts 2013 marts 2014 marts 2013 marts år (ministermål) Udvikling i pct. marts 2013 marts 2014 Udvikling i pct. Kvinder ,2% ,7% Mænd ,8% ,1% Køn i alt , ,4% Kilde: Jobindsats.dk Antal fuldtidspersoner, år (ministermål) Hele landet Antal fuldtidspersoner, Stadigt flere unge efterkommere på offentlig forsørgelse Antallet af unge efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse er steget med 5,1 pct., mens antallet for indvandrere fra ikke-vestlige lande (-3,3 pct.) og personer med dansk oprindelse (-8,9 pct.) er faldet, jf. tabel 6. Mønstret fra de seneste statusrapporter er dermed fortsat. Antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande er dog identisk med antallet ved seneste status i december 2013, mens antallet er steget for de øvrige grupper. Den samlede gruppe af nydanske unge i på offentlig forsørgelse er fortsat overrepræsenteret (18,9 pct.) ift. deres andel af den unge befolkning (13,3 pct.). Nydanske unge på offentlig forsørgelse udgør en større andel i end i hele landet (15,0 pct.) 11. Tabel 6. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse opgjort på etnicitet, marts 2013 marts 2014 marts 2013 marts 2014 Udvikling i pct. marts 2013 marts 2014 Udvikling i pct. Personer med dansk oprindelse ,9% ,1% Indvandrere fra vestlige lande ,9% ,2% Efterkommere fra vestlige lande ,6% ,7% Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,3% ,2% Efterkommere fra ikke-vestlige lande ,1% ,5% Herkomst i alt , ,4% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Antal fuldtidspersoner, år Hele landet Antal fuldtidspersoner, år 11 Nydanske unge udgør også en større andel af den unge befolkning i (13,3 pct.) end i hele landet (10,5 pct.) 15/54

16 3.1 Unge ydelsesmodtagere i jobcentrene 38 jobcentre har haft et fald i antal unge på offentlig forsørgelse fra marts 2013 til marts 2014, jf. figur 5. Det er lidt flere end ved seneste status. Udviklingen varierer fra et fald på 14,7 pct. i til en stigning på 15,3 pct. i 12. Figur 5. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse (pct.) i jobcentrene i, marts 2013 marts % 15,3% 1 5% -5% -1-6,7% -15% -14,7% -2 Lyngby-Taarbæk Høje-Taastrup Kilde: Jobindsats og egne beregninger Nedenstående boks 1 angiver de 10 jobcentre med henholdsvis største procentvise stigning/mindste procentvise fald og største procentvise fald i antal unge på offentlig forsørgelse. Boks 1. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. største procentvise stigning/fald i antal unge på offentlig forsørgelse, marts 2013 marts 2014 De 10 jobcentre med største procentvise stigning/laveste fald i unge ydelsesmodtagere 1. (15,3 pct.) 2. (13,1 pct.) 3. (9,6 pct.) 4. (2,4 pct.) 5. (1,9 pct.) 6. (0,4 pct.) 7. (-0,3 pct.) 8. (-0,7 pct.) 9. (-1,3 pct.) 9. (-1,3 pct.) De 10 jobcentre med største procentvise fald i unge ydelsesmodtagere 1. (-14,7 pct.) 2. (-14,0 pct.) 3. (-12,7 pct.) 4. (-12,3 pct.) 5. (-12,0 pct.) 6. Lyngby-Taarbæk (-11,4 pct.) 6. (-11,4 pct.) 8. (-10,7 pct.) 9. (-10,6 pct.) 10. (-9,8 pct.) Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst procentvis stigning/mindst fald ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst procentvist fald ved seneste status. 12 I er der 552 unge ydelsesmodtagere, mens der er 204 i. 16/54

17 Der er en del gengangere fra seneste status - markeret med rød og grøn tekst i boks 1 ovenfor. Andel unge på offentlig forsørgelse Andelen af unge på offentlig forsørgelse varierer kraftigt mellem jobcentrene, jf. figur 6. Således varierer andelen fra 5,3 pct. af den årige befolkning i til over 17 pct. af den årige befolkning i og på. Andelen i er 9,5 pct. Figur 6. Unge ydelsesmodtageres (16-29 år) andel af den årige befolkning i de enkelte jobcentre i (pct.), marts 2014 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. De 10 jobcentre med henholdsvis størst og mindst andel unge på offentlig forsørgelse er angivet i nedenstående boks 2. Der er flere gengangere ift. andele end ift. udviklingen for unge markeret med rød og grøn tekst. Alle jobcentre bortset fra og - er således gengangere fra seneste status. Boks 2. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. størst og mindst andel unge på offentlig forsørgelse, marts 2014 De 10 jobcentre med størst andel unge ydelsesmodtagere 1. (17,7 pct.) 2. (17,6 pct.) 3. (16,4 pct.) 4. (15,0 pct.) 4. (15,0 pct.) 6. (14,7 pct.) 7. (14,5 pct.) 8. (13,4 pct.) 8. (13,3 pct.) 10. (13,2 pct.) De 10 jobcentre med mindst andel unge ydelsesmodtagere 1. (5,3 pct.) 2. Lyngby-Taarbæk (5,7 pct.) 2. (5,7 pct.) 4. (5,8 pct.) 5. (6,9 pct.) 6. (6,0 pct.) 7. (7,3 pct.) 8. (7,5 pct.) 9. (8,1 pct.) 10. (8,8 pct.) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst andel ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med mindst andel ved seneste status. 17/54

18 Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tegn på, at andelen af unge på offentlig forsørgelse er større i regionens udkantskommuner end i og samt kommunerne nord for. Endelig er der ikke entydig sammenhæng mellem andel unge på offentlig forsørgelse og udviklingen i antal unge ydelsesmodtagere. Der er dog en tendens til, at jobcentre med en høj andel unge på offentlig forsørgelse har større relative fald i antallet end jobcentre med en høj andel unge på offentlig forsørgelse. 3.2 Unge og uddannelse 13 Beskæftigelsesregionen har fået lavet en særlig analyse af, hvor mange unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der påbegynder uddannelse i løbet af et år. Derudover har regionen fået lavet en analyse af frafaldet fra uddannelser blandt unge, der påbegynder uddannelse fra offentlig forsørgelse. I påbegynder kun 17 pct. af ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne uddannelse i løbet af et år, jf. figur Den laveste andel ses i (12 pct.), mens den højeste andel ses i (23 pct.). Da ministerenes mål og intentionerne i kontanthjælpsreformen er, at flere unge skal i uddannelse, er der potentiale for at styrke denne indsats. Figur 7. Andel unge (16-29-årige) ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er startet uddannelse i løbet af et år, fordelt på de enkelte jobcentre i Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Andel af ufaglærte årige unge, der har været dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 2011, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. 13 Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 6, april Der er målt på en gruppe unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i september 2011, og hvorvidt denne gruppe er påbegyndt uddannelse i det følgende år. 18/54

19 Mange unge falder fra uddannelse Mange unge, der påbegynder uddannelse fra offentlig forsørgelse, falder fra uddannelse igen inden for et år. I gælder det næsten hver tredje, jf. figur Det største frafald ses i i (44 pct.), mens det laveste frafald ses i (19 pct.). Også her er der således mulighed for en styrket indsats for at fastholde de unge i uddannelse. Figur 8. Frafald fra uddannelsens første år blandt offentligt forsørgede unge ( årige) Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Andel af ufaglærte årige unge, der har været dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 2011, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. 15 Der er målt på en gruppe unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er påbegyndt uddannelse i perioden oktober 2010 til september Der er efterfølgende set på, om de falder fra uddannelsen inden for et år efter påbegyndelse. 19/54

20 4. TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION I er tilgangen af personer til førtidspension faldet med 65,2 pct. fra marts 2013 til marts 2014 (rullende år), jf. tabel Faldet er stort set på niveau med faldet på landsplan (-64,8 pct.). Tilgangen i i marts 2014 (rullende år) er personer. Målet i kontrakten er en tilgang på max ved udgangen af december 2014, og regionen er dermed godt på vej ift. dette mål. Målet skal ses i lyset af reformen af førtidspension og fleksjob, som indebærer en væsentlig nedgang i tilgangen til førtidspension. Reformen og jobcentrenes indsats ifm. hermed - har således medvirket til, at de senere års fald i tilgangen til førtidspension er fortsat i Både i (-79,0 pct.) og i hele landet (-80,8 pct.) ses det største relative fald for personer i alderen år det følger mønstret fra seneste statusrapporter. Andel af befolkningen, der tilkendes førtidspension, er fortsat lidt lavere i (0,12 pct.) end i hele landet (0,14 pct.), men forskellen er indsnævret. Tabel 7. Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i og hele landet fordelt på alder, marts 2013 marts 2014 (rullende år) Alder Tilgang Udvikling mar mar. 2014, mar. 2014, pct. mar mar Hele Landet Hele Landet Under 20 år ,4-39,4 0,13 0, år ,0-80,8 0,04 0,05 40 år og derover ,8-61,4 0,18 0,22 I alt ,2-64,8 0,12 0,14 pct. Andel af befolkningen Lidt større fald for kvinder end for mænd Kvinder i (-66,9 pct.) har oplevet et lidt større fald i tilgangen til førtidspension end mænd (-63,3 pct.), jf. tabel 8. Samme mønster ses på landsplan. I modsætning til tidligere er der nu flere mænd end kvinder, der får tildelt førtidspension. Der har været et fald i tilgangen for begge køn siden seneste status i december Tabel 8. Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i og hele landet fordelt på køn, marts 2013 marts 2014 (rullende år) Hele landet Antal Personer Udvikling i Antal Personer Udvikling i marts 2013 marts 2014 pct. marts 2013 marts 2014 pct. Kvinder , ,6 Mænd , ,7 I alt , ,8 16 Rullende år måler på perioden april 2013 marts /54

21 Fald for alle etniske grupper Alle etniske grupper har haft et fald i tilgangen til førtidspension fra marts 2013 til marts 2014, jf. tabel 9. Samtidig har alle grupper har haft et fald i tilgangen siden december 2013, og udviklingstendenserne fra de seneste statusrapporter fortsætter dermed. Tabel 9. Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i og hele landet opgjort på etnicitet, marts 2013 marts 2014 (rullende år) Hele landet Antal Personer Udvikling i Antal Personer Udvikling i marts 2013 marts 2014 pct. marts 2013 marts 2014 pct. Personer med dansk oprindelse , ,3 Indvandrere fra vestlige lande , ,7 Efterkommere fra vestlige lande , ,6 Indvandrere fra ikkevestlige lande , ,9 Efterkommere fra ikke-vestlige lande , ,6 I alt , ,8 Den samlede gruppe af nydanskere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret i tilgangen til førtidspension. De udgør 15,3 pct. af tilgangen mod 10,9 pct. af den erhvervsaktive befolkning i. Færre personer på førtidspension Det samlede antal personer på førtidspension er også faldet fra marts 2013 til marts 2014, jf. tabel 10, og det gælder både i og i hele landet. Faldet er størst i, og andelen af befolkningen på førtidspension i (5,5 pct.) er også fortsat mindre end i hele landet (6,5 pct.). Tabel 10. Udviklingen i antal fuldtidspersoner på førtidspension i og hele landet fordelt på alder, marts 2013 marts 2014 Alder Antal fuldtidspersoner mar mar Hele Landet Hele Landet Under 40 år ,9-7,6 1,5 2,0 40 år og derover ,8-3,9 9,2 10,5 I alt ,2-4,4 5,5 6,5 1: Befolkningstallet er fra 1kvt2014 Udvikling mar mar. 2014, pct. Andel af befolkningen 1 Der har været et fald for både de under og over 40-årige. Og begge aldersgrupper har også haft et fald siden seneste status i december /54

22 4.1 Tilgangen af personer til førtidspension i jobcentrene Alle jobcentre i har haft et fald i tilgangen af personer til førtidspension, men faldet varierer mellem jobcentrene. har oplevet et fald på 91,4 pct., mens Lyngby-Taarbæk har oplevet et fald på 21,4 pct., jf. figur Figur 9. Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i jobcentrene i, marts 2013 marts ,4% ,2% ,4% -10 Høje-Tåstrup Lyngby-Taarbæk Boks 3 angiver de 10 jobcentre med henholdsvis største og mindste procentvise fald i tilgangen til førtidspension. Der er nogle gengangere fra seneste status i december måned i de to grupper markeret med hhv. rød og grøn tekst. Boks 3. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. største og mindste procentvise fald i tilgangen af personer til førtidspension, marts 2014 De 10 jobcentre med mindste De 10 jobcentre med største procentvise fald procentvise fald 1. Lyngby-Taarbæk (-21,4 pct.) 2. (-35,7 pct.) 3. (-37,1 pct.) 4. (-37,7 pct.) 5. (-43,1 pct.) 6. (-43,2 pct.) 7. (-48,5 pct.) 8. Høje-Taastrup (-50,0 pct.) 9. (-52,6 pct.) 10. (-53,3 pct.) 1. (-91,4 pct.) 2. (-84,0 pct.) 3. (-83,9 pct.) 4. (-79,6 pct.) 5. (-77,8 pct.) 6. (-77,2 pct.) 7. (-76,0 pct.) 8. (-75,5 pct.) 9. (-73,4 pct.) 10. (-73,2 pct.) 10. (-73,2 pct.) Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med mindste fald ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med største procentvise fald ved seneste status. 17 har haft en tilgang på 21 personer, mens Lyngby-Taarbæk har haft en tilgang på 44 personer. 22/54

23 Færre personer på førtidspension Alle jobcentre har også et fald i det samlede antal personer på førtidspension fra marts 2013 til marts Udviklingen varierer en smule mellem jobcentrene i fra et fald på 8,8 pct. i til et fald på 1,7 pct. i, jf. figur Figur 10. Udviklingen i antal personer på førtidspension i jobcentrene i, marts marts % -2% -1,7% -3% -4% -5% -6% -5,2% -7% -8% -9% -8,8% -1 Høje-Tåstrup Lyngby-Taarbæk Andel af befolkningen på førtidspension Samtidig med forskelle i antal og tilgang af personer til førtidspension er der også forskelle i andelen af befolkningen på førtidspension i de enkelte jobcentre, jf. figur 11. Andelen i er 2,7 pct., mens den er hele 14,5 pct. på. Andelen i er 5,5 pct. Figur 11. Andel af befolkningen (16-64 år) på førtidspension i jobcentrene i, marts % 14% 14,5% 12% 1 8% 6% 5,5% 4% 2,7% 2% Lyngby-Taarbæk Høje-Tåstrup 18 I er 436 personer på førtidspension, mens der er i. 23/54

24 Der er en klar tendens til, at andelen er størst i regionens yderområder, mens den er mindst i og samt kommunerne nord for. Boks 4 angiver de 10 jobcentre med henholdsvis størst og mindst andel af befolkningen på førtidspension. Alle jobcentre i de to grupper er gengangere fra seneste status i december 2013 markeret med rød og grøn tekst. Boks 4. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. størst og mindst andel af befolkningen på førtidspension, marts 2014 De 10 jobcentre med størst andel 1 (14,5 pct.) 2. (11,0 pct.) 3. (10,7 pct.) 3. (10,7 pct.) 5. (10,3 pct.) 5. (10,3 pct.) 7. (8,2 pct.) 8. (7,8 pct.) 8. (7,8 pct.) 10. (7,8 pct.) De 10 jobcentre med mindst andel 1. (2,7 pct.) 2. (3,0 pct.) 3. (3,2 pct.) 4. (3,3 pct.) 5. (3,4 pct.) 6. (3,5 pct.) 6. (3,5 pct.) 8. Lyngby-Taarbæk (3,8 pct.) 8. (3,8 pct.) 10. (3,9 pct.) Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst andel ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med mindst andel ved seneste status. Ressourceforløb Som led i reformen af førtidspension og fleksjob indførtes ressourceforløb, som skal tilbydes borgere med komplekse problemstillinger, der er i risiko for at komme på førtidspension. Forløbene skal medvirke til at udvikle borgerens arbejdsevne mhp., at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der har været en langsom opstart af disse forløb i 2013, men der er nu ved at komme lidt mere gang i indsatsen. Der er i alt etableret ressourceforløb i i marts 2014, svt. at under 1 pct. af befolkningen i regionen er tildelt et ressourceforløb, jf. figur 12. Andelen i kommunerne varierer fra 0,02 pct. i til 0,28 pct. i. Der er derfor fortsat behov for at styrke denne indsats. Som led heri har regionen indgået aftaler med 12 jobcentre i regionen, som skal resultere i 465 ekstra ressourceforløb udover hvad der kunne forventes indtil udgangen af august /54

25 Figur 12. Andel af befolkningen (16-64 år) i ressourceforløb, marts 2014 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Tallet på søjlerne angiver antallet af fuldtidspersoner i ressourceforløb i jobcenteret. En del borgere uden beskæftigelsesrettet indsats En særlig analyse af indsatsen for udsatte borgere viser, at en relativt stor andel af gruppen ikke har modtaget et beskæftigelsesrettet tilbud inden for det seneste år 19. Det gælder: 36 pct. af de ikke jobklare kontanthjælpsmodtagere 39 pct. af sygedagpengemodtagerne 37 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne Der kan være iværksat sociale eller sundhedsrettede tilbud, men det foreligger der ikke data for. Det er dog afgørende, at denne indsats også indeholder beskæftigelsesrettede tilbud, og der er derfor behov for styrket fokus på dette. 4.2 Udviklingen i antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse Antallet af personer i fleksjob og på ledighedsydelse er steget med 2,6 pct. i, hvilket svarer til udviklingen i hele landet (+2,4 pct.), jf. tabel 11. Stigningen skyldes alene et stigende antal borgere i fleksjob, mens der har været et fald for ledighedsydelse. Udviklingen for ledighedsydelsesmodtagere er dermed vendt. Tabel 11. Antal fuldtidspersoner i fleksjob og ledighedsydelse i og hele landet, marts marts 2014 Ydelseskategori Antal fuldtidspersoner Udvikling mar mar. 2014, pct. Andel af befolkningen 1 mar. 2014, pct. mar. 13 mar. 14 Hele landet Hele landet Fleksjob ,4 7,5 1,1 1,6 Ledighedsydelse ,0-13,2 0,4 0,4 I alt ,6 2,4 1,4 2,0 1. Befolkningstal er fra 1kvt2014 og alle årige. Aldersafgrænsningen vedrører udelukkende befolkningstallet og ikke antallet af modtagere af forsørgelsesydelser. Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. 19 Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6, april Der er målt på borgere med 1 års uafbrudt forsørgelse. 25/54

26 Andelen af befolkningen i fleksjob eller på ledighedsydelse er mindre i (1,4 pct.) end på landsplan (2,0 pct.). 4.3 Udviklingen i sygefraværsforløb Langvarige sygefraværsforløb er en central fødekilde til førtidspension, og i det følgende ses der derfor på udviklingen på sygedagpengeområdet. Udviklingen i det generelle sygefravær Der har været et fald i det samlede antal sygedagpengeforløb i på 10,7 pct. fra marts 2013 til marts 2014, jf. tabel 12. Det er på niveau med faldet på landsplan (-10,2 pct.). Der er i alt godt sygedagpengeforløb i i marts Der har været et fald på ca forløb siden seneste status. Tabel 12. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb, marts 2013 marts 2014 Antal forløb Udvikling ift. Året før Genst. Varighed i uger ,7 10,4 13,0-12,4 Sjælland ,0 10,3 12,6-5,0 Hovedstaden ,4 10,2 13,1-15,9 Hele landet ,2 10,6 13,8-8,1 Note: Genst. varighed er for perioden 1. kvt kvt 2013 Andel forløb over 52 uger Udvikling i antal forløb over 52 uger Udviklingen i Region Sjælland (-13,0 pct.) er mere gunstig end i Region Hovedstaden (-9,4 pct.). Ved seneste status var udviklingen i de to regioner stort set identisk. Udviklingen i forløb over 52 uger Antal forløb over 52 uger er faldet med 12,4 pct. i fra marts 2013 til marts 2014, jf. tabel 12. Faldet i er større end faldet i hele landet (- 8,1 pct.). Faldet er markant større i Region Hovedstaden (-15,9 pct.) end i Region Sjælland (-5,0 pct.). Det følger mønstret fra seneste statusrapport. Antal forløb over 52 uger udgør 13 pct. af det samlede antal forløb i andelen er stort set identisk med andelen i hele landet (13,8 pct.). Andelen er på niveau med andelen ved seneste status. Andelen er en smule højere i Region Hovedstaden (13,1 pct.) end i Region Sjælland (12,6 pct.). Den gennemsnitlige varighed af forløbene er identisk i de to regioner. Udviklingen i forløb over 26 uger Antal sygefraværsforløb over 26 uger er faldet med 11,3 pct. i fra marts 2013 til marts 2014, hvilket er et lidt større fald end i hele landet (-9,9 pct.), jf. tabel 13. Også her er faldet i Region Hovedstaden (-11,6 pct.) større end faldet i Region Sjælland (-10,9 pct.). Det følger mønstret fra seneste statusrapport. Der er i alt godt forløb over 26 uger i marts Der har været et fald siden seneste status. 26/54

27 Tabel 13. Udviklingen i antal sygefraværsforløb over 26 uger, marts 2013 marts 2014 Antal forløb Udvikling ift. Andel forløb Andel forløb over 26 uger Året før over 26 uger over 26 uger ift. ift. alle forløb Forløb over ,3 30,7 uger 46,5 Sjælland ,9 30,6 46,6 Hovedstaden ,6 30,6 46,3 Hele landet ,9 32,2 48,0 Knap hver tredje sygefraværsforløb varer mere end 26 uger i, andelen er en smule lavere end andelen på landsplan. Sygefraværet opgjort på jobcentre 37 jobcentre har haft et fald i det samlede antal sygedagpengeforløb i det seneste år. Det er på niveau med antallet ved seneste status. Der er store variationer i udviklingen i de enkelte kommuner i, jf. figur 13. har et fald på 25,3 pct., mens har en stigning på 17,6 pct. 20 Faldet i er 10,7 pct. Figur 13. Udviklingen i sygedagpengeforløb (pct.) i jobcentrene i, marts 2013 marts ,6% 15% 1 5% -5% -1-15% -10,7% -2-25% -25,3% -3 Høje-Tåstrup Lyngby-Taarbæk Det langvarige sygefravær opgjort på jobcentre Udviklingen i antal sygedagpengeforløb over henholdsvis 26 og 52 uger i kommunerne i er angivet i nedenstående figur 14 og 15. Der er størst spredning i udviklingen i forløb over 52 uger, hvor har et fald på 51,8 pct., mens har en stigning på 155,6 pct jobcentre har et fald i forløb over 52 uger. Det svarer til antallet ved seneste status. For forløb over 26 uger går spredningen fra et fald på 29,7 pct. i til en stigning på 47,6 pct. i jobcentre har haft et fald i forløb over 26 uger. Det svarer til antallet ved seneste status. 20 Der er 367 sygedagpengeforløb i, mens der er 494 i. 21 I er der 40 forløb over 52 uger, mens der er 92 forløb i. 22 I er der 78 forløb over 26 uger, mens der er 124 forløb i. 27/54

28 Figur 14. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 26 uger (pct.) i jobcentrene i, februar februar ,6% ,3% -3-29,7% -4 Høje-Tåstrup Lyngby-Taarbæk Figur 15. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 52 uger (pct.) i jobcentrene i, februar februar ,6% ,4% -5-51,8% -10 Høje-Tåstrup Lyngby-Taarbæk Sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken Endelig er der forskel på sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i de enkelte jobcentre, jf. figur 16. I er andelen 1,7 pct., mens den er 3,4 pct. i. Andelen i er 2,4 pct. 28/54

29 Figur 16. Sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i jobcentrene i, marts , 3,5% 3,4% 3, 2,5% 2,4% 2, 1,7% 1,5% 1, 0,5% 0, Lyngby-Taarbæk Høje-Tåstrup 4.4 Udviklingen i langvarige kontanthjælpsforløb Langvarige kontanthjælpsforløb er en anden central fødekilde til førtidspension, og i det følgende ses der derfor på udviklingen på kontanthjælpsområdet. I er antallet af langvarige kontanthjælpsforløb for aktivitetsparate borgere faldet med 14,2 pct. fra januar 2013 til januar 2014, jf. tabel 14. I hele landet er der et fald på 19 pct. De langvarige forløbs andel af det samlede antal kontanthjælpsforløb er ca. 72 pct. i både og hele landet. Tabel 14. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været på ydelsen i mindst 40 uger, januar 2013 januar 2014 Andel forløb Antal forløb Ydelsesgruppe Andel (pct.) og antal personer Andel (pct.) og antal personer jan jan Udvikling i andel (pct.- point) og antal (pct.) jan jan Hele landet Hele landet Hele landet 65,7 65,3 72,3 72,0 6,6 6, ,2-19,0 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Note: Andelene er udregnet ift. hver af de to matchgrupper. Dvs. at tabellen skal læses sådan, at det eksemplelvis er 72,3 pct. ud af de udelukkende indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) i Jobcenter, som har modtaget kontanthjælp i mere end 40 sammenhængende uger. I jobcentrene varierer andelen af langvarige forløb fra 51,8 pct. i til 80,6 pct. i, jf. figur /54

30 Figur 17. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været på ydelsen i mindst 40 uger, januar 2014 Kilde: Jobindsats.dk Det er vigtigt, at der gennemføres en helhedsorienteret, sammenhængende og beskæftigelsesrettet indsats for disse grupper, så de bringes tættere på job eller uddannelse. 30/54

31 5. UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE Antallet af langtidsledige i er i marts 2014, svarende til 1,9 pct. af arbejdsstyrken. Ift. marts 2013 har der været et fald på knap personer, svarende til et fald på 8,7 pct., jf. figur pct. af de langtidsledige er dagpengemodtagere, mens 54 pct. er jobparate kontanthjælpsmodtagere. Målet i kontrakten for 2014 er max i december 2014, og regionen er dermed godt på vej ift. det fastlagte mål. Faldet skyldes alene et fald i antal langtidsledige dagpengemodtagere, som har oplevet et fald på 24,5 pct. Antallet af langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere er steget med 11,2 pct. Der er således fortsat forskelle mellem de to ydelsesgrupper dog er stigningen for kontanthjælpsmodtagere mindre end tidligere. Udviklingen skal ses i lyset af, at nogle dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge. En del af disse er overgået til arbejdsmarkedsydelse, som indgår i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Derudover er nogen overgået til kontanthjælp. Samme udviklingstendenser ses på landsplan, og her er forskellen i udviklingen for de to ydelsesgrupper større end i, jf. figur 18. Faldet i langtidsledigheden (-8,7 pct.) er mindre end faldet i den generelle ledighed (-11,6 pct.) i det seneste år. Figur 18. Udviklingen i langtidsledigheden (pct.) i beskæftigelsesregionerne, marts 2013 marts ,2% 26,1% 24,8% 26,6% 17,2% ,7% -24,5% -12,2% -28,5% -11,3% -27,6% -11,8% -32, -10,2% -27,3% -3-4 Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele Landet I alt Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Antallet af langtidsledige er faldet med knap 700 personer siden seneste status i december Ser man på de langtidslediges andel af det samlede antal ledige i marts 2014, er andelen i (30,1 pct.) højere end landsgennemsnittet (27,0 pct.), jf. figur 19. Andelen i er højere for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. 31/54

32 Figur 19. Andel langtidsledige ift. det samlede antal ledige i beskæftigelsesregionerne, marts ,1% 20,2% 51,4% 23,8% 17,4% 46,3% 20,4% 14,9% 38,7% 26,9% 18,4% 50,5% 27, 18,6% 49,2% Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet I alt Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Faldet i antal langtidsledige er større i Region Sjælland (-12 pct.) end i Region Hovedstaden (-7,5 pct.), jf. figur 20. Det skyldes et større fald blandt dagpengemodtagere i Region Sjælland, mens stigningen for kontanthjælpsmodtagere er højere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Den generelle ledighed er også faldet mere i Region Sjælland (-15,0 pct.) end i Region Hovedstaden (-10,1 pct.). Figur 20. Udviklingen i langtidsledigheden (pct.) i de to regioner i, marts 2013 marts ,7% 1 11,2% 9,4% -1-8,7% -12, -7,5% ,5% -21,6% -32, -4 Sjælland Hovedstaden I alt A-dagpenge Kontanthjælp 32/54

33 Fortsat størst fald for personer med dansk oprindelse Personer med dansk oprindelse har oplevet det største fald i langtidsledigheden på 12,5 pct., mens efterkommere fra ikke-vestlige lande har oplevet en stigning i langtidsledigheden på 13,8 pct., jf. tabel 15. Samme mønster ses på landsplan. Nydanskere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret blandt langtidsledige. De udgør 24,8 pct. af de langtidsledige i, hvilket er højere end gruppens andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (10,9 pct.). Samtidig er gruppens andel af langtidsledige i højere end andelen på landsplan (19,6 pct.) 23. Tabel 15. Udviklingen i langtidsledige i og hele landet opgjort på etnicitet, marts 2013 marts 2014 Hele Landet Procentvis udv. Procentvis udv. mar-13 mar-14 mar-13 mar-14 mar-13 mar-14 mar-13 mar-14 Personer med dansk oprindelse ,5% ,9% Indvandrere fra vestlige lande ,3% ,8% Efterkommere fra vestlige lande , ,6% Indvandrere fra ikkevestlige lande ,3% ,3% Efterkommere fra ikkevestlige lande ,8% ,6% I alt ,7% ,2% Både personer med dansk oprindelse og nydanskere fra ikke-vestlige lande har haft et fald fra december Fortsat flere mænd end kvinder blandt langtidsledige Der er fortsat flere mænd end kvinder blandt de langtidsledige i både og hele landet, jf. tabel 16. Mænds andel af langtidsledigheden (54,4 pct.) i er også højere end deres andel af den samlede ledighed (52,2 pct.). Begge køn har oplevet et fald i det seneste år, og det gælder både i og på landsplan. Begge køn har også haft et fald i bruttoledigheden i. Siden seneste status har der været et fald for begge køn. Tabel 16. Udviklingen i langtidsledige i og hele landet opgjort på køn, marts 2013 marts 2014 m ar-13 m ar-14 Procentvis udvikling mar-13 mar-14 Hele landet Procentvis udvikling Kvinder ,6% , Mænd ,7% ,2% I alt ,7% ,2% 23 Nydanskerne udgør dog også en større andel af den erhvervsaktive befolkning i (10,9 pct.) end på landsplan (8,3 pct.). 33/54

34 5.1 Langtidsledigheden i jobcentrene Udviklingen i langtidsledigheden fra marts 2013 til marts 2014 varierer betydeligt mellem jobcentrene i fra et fald på 31,2 pct. i til en stigning på 12,1 pct. i, jf. figur jobcentre har oplevet et fald, mens 7 jobcentre har oplevet en stigning. Antal jobcentre med fald er lidt lavere end ved seneste status i december Figur 21. Udviklingen i langtidsledige (pct.) i de enkelte jobcentre i, marts 2013 marts % 1 5% -5% -1-15% -2-25% -3-31,2% -35% 12,1% Lyngby-Taarbæk Høje-Tåstrup -8,7% Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. største procentvise stigning og største procentvise fald i langtidsledigheden er angivet i nedenstående boks 5. Der er en nogle gengangere fra seneste status i de to grupper angivet med rød og grøn tekst. Boks 5. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. største procentvise stigning og største procentvise fald i antal langtidsledige, marts 2013 marts 2014 De 10 jobcentre med største procentvise stigning eller mindste procentvise fald i antal langtidsledige De 10 jobcentre med største procentvise fald i antal langtidsledige 1. (12,1 pct.) 2. (11,1 pct.) 3. (7,8 pct.) 4. (3,0 pct.) 5. (2,9 pct.) 6. (1,5 pct.) 7. (0,8 pct.) 8. (-1,3 pct.) 9. (-2,2 pct.) 9. (-2,2 pct.) 1. (-31,2 pct.) 2. (-25,9 pct.) 3. (-24,0 pct.) 4. (-18,9 pct.) 5. (-18,8 pct.) 6. (-18,6 pct.) 7. (-17,1 pct.) 8. (-16,6 pct.) 9. (-15,7 pct.) 9. (-15,7 pct.) Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med største procentvise stigning/mindste fald ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med største procentvise fald ved seneste status. 24 I er der 216 langtidsledige, mens der er 480 i. 34/54

35 Langtidsledighedens andel af arbejdsstyrken Samtidig med store forskelle i udviklingen i antal langtidsledige er der også forskelle i langtidsledighedens andel af arbejdsstyrken i de enkelte jobcentre, jf. figur 22. har den laveste andel på 0,6 pct., mens har den højeste med 3,4 pct. Andelen for er 1,9 pct. Andelene udtrykker i nogen udstrækning jobcentrenes rammebetingelser. Der er således tydelige tegn på, at langtidsledige udgør en større andel af arbejdsstyrken i jobcentre på den københavnske vestegn, i og nogle af regionens udkantsjobcentre end i jobcentre nord for og i -området. Figur 22. Langtidslediges andel af arbejdsstyrken i de enkelte jobcentre i, marts % 3,4% 3% 2% 1,9% 1% 0,6% Lyngby- Høje-Tåstrup Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Ser man endelig på de langtidslediges andel af det samlede antal ledige, er der også her forskel mellem jobcentrene. Andelen i er 19,7 pct., mens den er 39,6 pct. i, jf. figur 23. Figur 23. Langtidslediges andel af alle ledige i de enkelte jobcentre i, marts % 4 35% 3 39,6% 30,1% 25% 19,7% 2 15% 1 5% Lyngby-Taarbæk Høje-Tåstrup 35/54

36 Nedenstående boks 6 angiver de 10 jobcentre med henholdsvis størst og mindst andel langtidsledige ift. det samlede antal ledige. Ligesom ifm. udviklingen er der også her mange gengangere fra seneste status markeret med rød og grøn tekst. Boks 6. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. størst og mindst andel langtidsledige ift. det samlede antal ledige, marts 2014 De 10 jobcentre med størst andel 1. (39,6 pct.) 2. (36,3 pct.) 3. (34,8 pct.) 4. (34,7 pct.) 5. Høje-Taastrup (34,2 pct.) 6. (34,1 pct.) 7. (33,4 pct.) 8. (32,7 pct.) 9. (32,4 pct.) 10. (32,3 pct.) De 10 jobcentre med mindst andel 1. (19,7 pct.) 2. (21,5 pct.) 3. (22,0 pct.) 4. (22,1 pct.) 5. (23,2 pct.) 6. (23,5 pct.) 7. (24,1 pct.) 8. (25,2 pct.) 9. (25,4 pct.) 10. (26,2 pct.) Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst andel ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med mindst andel ved seneste status. Langtidsledige dagpengemodtagere Andel langtidsledige dagpengemodtagere ift. alle ledige dagpengemodtagere varierer også mellem jobcentrene, jf. figur 24. På udgør de langvarige forløb 13,3 pct., mens de udgør 27,9 pct. i. Andelen for er 20,2 pct. 25 Figur 24. Andel langtidsledige dagpengemodtagere af alle dagpengemodtagere i jobcentrene i, marts ,9% 25% 2 20,2% 15% 13,3% 1 5% Høje-Tåstrup Lyngby-Taarbæk 25 På er der 132 langtidsledige dagpengemodtagere, mens der er 270 i. 36/54

37 Alle jobcentre har haft et fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere fra marts 2013 til marts 2014, jf. figur 25. Variationen mellem jobcentrene går fra et fald på 43,8 pct. i til et fald på 4 pct. i 26. Resultatet for er et fald på 24,5 pct. fra marts 2013 til marts I alt er der langtidsledige dagpengemodtagere i i marts Figur 25. Udviklingen i langtidsledige dagpengemodtagere i jobcentrene i, marts marts % -4, -1-15% -2-25% -3-35% -4-45% -43,8% -5-24,5% Høje-Tåstrup Lyngby-Taarbæk Langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere Andel langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere varierer mere mellem jobcentrene end variationen for dagpengemodtagere, jf. figur 26. I udgør de langvarige forløb 37 pct., mens de udgør 63,2 pct. på. Andelen for er 51,4 pct. 27 Figur 26. Andel langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere af alle jobparate kontanthjælpsmodtagere (pct.) i jobcentrene i, marts ,2% 51,4% 4 37, Høje-Tåstrup Lyngby-Taarbæk 26 I er der 144 langtidsledige dagpengemodtagere, mens der er 214 i. 27 I er der 107 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, mens der er 337 på. 37/54

38 37 jobcentre har haft en stigning i antal langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere fra marts 2013 til marts 2014, jf. figur 27. Variationen går fra et fald på 23,6 pct. i til en stigning på 69,2 pct. i 28. Figur 27. Udvikling i antal langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere i jobcentrene i, marts 2013 marts ,2% ,2% ,6% Lyngby-Taarbæk Høje-Tåstrup Resultatet for er en stigning på 11,2 pct. I alt er der langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i i marts Der er dermed flere langtidsledige kontanthjælpsmodtagere end langtidsledige dagpengemodtagere. Visitation af kontanthjælpsmodtagere Det er kun jobparate kontanthjælpsmodtagere, der indgår i bruttoledigheden og langtidsledigheden. Udviklingen i antal langtidsledige for denne gruppe kan derfor hænge sammen med, hvor stor en andel jobparate kontanthjælpsmodtagere udgør af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i den enkelte kommune. Figur 28 angiver derfor andel jobparate kontanthjælpsmodtagere i de enkelte jobcentre i 1. kvt Der er stor forskel på andelen, hvor andelen i er 14 pct., mens andelen i og Høje-Taastrup er 46,1 pct. Andelen i er 29,5 pct. 28 I er der 123 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, mens der er 22 i. 38/54

39 Figur 28. Andel jobparate kontanthjælpsmodtagere af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i jobcentrene i, 1. kvt % 4 35% 3 25% 2 14, 15% 1 5% Lyngby- Høje-Tåstrup Kilde: Jobindsats.dk Kontanthjælp og egne beregninger. Der er en lille tendens til, jobcentre med en høj andel jobparate kontanthjælpsmodtagere har høje stigninger i antallet, mens mønstret for jobcentre med lav andel er mindre entydigt. En del langtidsledige går i job eller uddannelse Beskæftigelsesregionen har set nærmere på hvor dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der forlader langtidsledighed, går hen. I går 63 pct. i job eller uddannelse, mens 22 pct. er uden indtægt, jf. figur 29. I alt har dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere forladt langtidsledighed i 4. kvt Andelen, der går i job eller uddannelse er størst i, hvor næsten 8 ud af 10 går i job eller uddannelse. Laveste andel ses i, hvor kun lidt over hver anden går i job eller uddannelse 29. Figur 29. Status efter afgang fra langtidsledighed for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, 4. kvt ,1% 29,5% % 2 79% 63% 1 Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Uddannelse/Job Pension, Efterløn Offentlig forsørgelse Ingen indtægt Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger 29 I har 48 personer forladt langtidsledighed i 4. kvt. 2013, mens det er 93 personer i. 39/54

40 Der er en større andel blandt kontanthjælpsmodtagerne, der afgår til uddannelse eller job (67 pct.), end blandt dagpengemodtagerne (60 pct.), jf. figur 30 og 31. Der er samtidig en større andel blandt kontanthjælpsmodtagerne (30 pct.), der er uden indtægt, end blandt dagpengemodtagerne (18 pct.). Det kan hænge sammen med, at en del dagpengemodtagere er overgået til kontanthjælp, hvilket bl.a. ses ved, at 17 pct. af dagpengemodtagerne fortsat er på offentlig forsørgelse mod 1 pct. af kontanthjælpsmodtagerne dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere har forladt langtidsledighed i 4. kvt Figur 30. Status efter afgang fra langtidsledighed for dagpengemodtagere, 4. kvt % 2 79% 6 1 Lyngby-Taarbæk Høje-Taastrup Uddannelse/Job Pension, Efterløn Offentlig forsørgelse Ingen indtægt Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger Blandt dagpengemodtagere afgår næsten 8 ud af 10 i til job eller uddannelse, mens det kun gælder for 44 pct. i, jf. figur Blandt kontanthjælpsmodtagere gælder det for 96 pct. i og 46 pct. i, jf. figur I har 19 dagpengemodtagere forladt langtidsledighed i 4. kvt. 2013, mens det er 18 personer i. 31 I har 25 kontanthjælpsmodtagere forladt langtidsledighed i 4. kvt. 2013, mens det er 35 personer i. 40/54

41 Figur 31. Status efter afgang fra langtidsledighed for kontanthjælpsmodtagere, 4. kvt % 2 96% 67% 1 Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Uddannelse/Job Pension, Efterløn Offentlig forsørgelse Ingen indtægt Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger 41/54

42 6. DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS Ministerens mål for den virksomhedsrettede indsats går på virksomhedernes samarbejde med beskæftigelsessystemet (ekskl. rekruttering). Data til målet er kommet sent i processen, så der er ikke krav om, at kommunerne fastlægger et kvantitativt niveau for dette i Tilsvarende gælder for Rådet/Beskæftigelsesregionen, som heller ikke har skullet opstille et kvantitativt mål for virksomhedsindsatsen. Virksomhedernes samarbejde med beskæftigelsessystemet 32 pct. af virksomhederne i samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 2013, hvilket er en mindre andel end på landsplan (37,1 pct.), jf. tabel 17. I har der været et fald på 2 procentpoint fra 2012 til 2013 mod et fald på landsplan på 1,4 procentpoint. Det er især de østdanske virksomheders samarbejde med det lokale jobcenter (22 pct.), der ligger lavere end i hele landet (29,7 pct.). Det kan bl.a. skyldes det sammenhængende arbejdsmarked i Hovedstadsområdet med mange relativt små kommuner, som samarbejde med virksomheder i andre kommuner. Knap virksomheder i indgår i målingen i 2013, hvoraf 32 pct. svarende til ca virksomheder samarbejder med beskæftigelsessystemet. Tabel 17. Andel af virksomheder i og hele landet, der samarbejder med beskæftigelsessystemet Ydelsesgruppe Jobcenterets samarbejdsgrad virksomheder i kommunen Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen Jan-dec 12 pct. Jan-dec 13 Hele landet Hele landet Hele landet 23,1 30,3 22,0 29,7-1,1-0,6 19,1 17,3 17,4 15,9-1,7-1,4 Samarbejdsgraden i alt 34,1 38,5 32,1 37,1-2,0-1,4 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Note: Antallet af virksomheder, der indgår i målingen, er i Jan-dec 12 og i Jan-dec 13 pct. Udvikling Jan-dec 12 - Jan-dec 13, pct.point Der er forskelle mellem virksomhedernes samarbejde på tværs af kommunerne. I samarbejder 19,1 pct. af virksomhederne med beskæftigelsessystemet, mens det gælder 45 pct. af virksomhederne på, jf. figur 32. Der er en tendens til, at virksomhederne i regionens yderområder i højere grad samarbejder med beskæftigelsessystemet, end virksomhederne i Nordsjælland. Det skyldes primært, at samarbejdet med det lokale jobcenter er en del højere i yderområderne. 42/54

43 Figur 32. Andel af virksomheder i kommunerne i, der samarbejder med beskæftigelsessystemet 50,0 45,0 45,0 40,0 35,0 32,1 30,0 25,0 19,1 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Lyngby-Taarbæk Høje-Taastrup Virksomhedsrettet aktivering Antallet af dagpengemodtagere, der deltager i virksomhedsrettet aktivering er faldet fra 1. kvt til 1. kvt. 2014, og det gælder både privat og offentligt løntilskud samt virksomhedspraktik, jf. tabel 18. For jobparate kontanthjælpsmodtagere har der været en stigning i antallet af borgere i privat løntilskud fra 4. kvt til 4. kvt. 2013, mens der har været et fald for virksomhedspraktik - offentlig løntilskud er stort set uændret. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (kun tidligere match 2) har der været et fald for privat og offentligt løntilskud - mod en stigning for virksomhedspraktik. For sygedagpengemodtagere har der været et fald i privat og offentligt løntilskud fra 1. kvt til 1. kvt. 2014, mens der har været en stigning for virksomhedspraktik. Samlet set er der et fald i den virksomhedsrettede aktivering for dagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, mens der har været en lille stigning for sygedagpengemodtagere - niveaet for jobparate kontanthjælpsmodtagere er uændret. Tabel 18. Udvikling i antal a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere match 1 og 2 samt sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) i virksomhedsrettede tilbud, 1. kvt kvt 2014² Ydelsesgruppe Hele landet Hele landet Hele landet Hele landet --- fuldtidspersoner procent --- A-dagpengemodtagere ,5-22,7-28,9-26,5-11,2-5,9 Kontanthjælp (match 1) ,9 12,2-0,5 8,8-4,7 3,5 Kontanthjælp (match 2) ,7-8,0-16,4-9,5 2,0 4,3 Sygedagpengemodtagere ,8-1,8-43,9-25,6 12,6-2,6 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 1. Udvikling i antal er for virksomhedsrettede tilbud i alt. Udvikling i antal 1 Privat løntilskud Offentlig løntilskud 2. Udviklingen for kontanthjælpsmodtagere er for 4. kvt kvt Virksomhedspraktik 43/54

44 Blandt dagpengemodtagere i er offentligt løntilskud det mest anvendte redskab (24,7 pct.), mens virksomhedspraktik er det mest anvendte redskab for de tre andre grupper, jf. tabel 19. Samme billede ses for hele landet. Tabel 19. Andel (fuldtidspersoner) i virksomhedsrettede tilbud af alle aktiverede, 1. kvt 2014² Ydelsesgruppe Antal aktiverede i alt 1 Privat løntilskud Virksom- Offentlig heds- praktik løn-tilskud Delvis raskmelding Antal aktiverede i alt¹ Privat løntilskud Virksom- Offentlig heds- praktik løn-tilskud A-dagpengemodtagere ,3 24,7 16, ,8 23,0 16,9 Kontanthjælp (match 1) ,2 16,8 23, ,2 14,2 28,6 Kontanthjælp (match 2) ,8 2,9 22, ,2 2,0 25,6 Delvis raskmelding Sygedagpengemodtagere ,9 1,3 33,8 11, ,0 1,2 46,1 12,3 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 1. Delvist raskmeldte indgår ikke i antal aktivered i alt og andelen af delvise raskmeldinger er beregnet ift. antallet af sygemeldte i alt. 2. Tallene for kontanthjælpsmodtagere er for 4. kvt Hele landet --- procent procent --- Fremadrettet skal der være fokus på en proaktiv indsats over for virksomhederne både ift. rekruttering, opkvalificering af medarbejdere der kommer fra ledighed og fastholdelse af sygemeldte. 44/54

45 7. DEN AKTIVE INDSATS Tidlig indsats for både jobsamtaler og aktivering skal medvirke til, at de ledige kommer i job og ikke fastholdes på offentlig forsørgelse. Derfor ses der i det følgende på omfanget af tidlig indsats, aktiveringsgraden og aktiveringsberørte Tidlig indsats Jobsamtaler inden for den første måneds ledighed Der er en markant større andel blandt kontanthjælpsmodtagerne (77 pct.) end blandt dagpengemodtagerne (36,9 pct.), der har første samtale inden for den første måneds ledighed, jf. figur 33 og 34. Jobcentrene tager dermed tidligere fat i kontanthjælpsmodtagerne end dagpengemodtagerne. Det skal dog bemærkes, at dagpengemodtagerne typisk vil have været til samtale i deres a-kasse inden for den første måned. Blandt dagpengemodtagerne har den laveste andel på 17,1 pct., mens har den højeste på 77,0 pct., jf. figur 33. Figur 33. Andel jobsamtaler med nyledige dagpengemodtagere i inden for den første måneds ledighed (pct.), 1. kvt kvt Blandt kontanthjælpsmodtagerne har også den laveste andel på 55,1 pct., mens har den højeste andel på 90,9 pct., jf. figur Aktiveringsgraden måler på, hvor stor en andel af tiden den enkelte målgruppe er i aktivering inden for den valgte periode. 45/54

46 Figur 34. Andel jobsamtaler med nyledige kontanthjælpsmodtagere i inden for den første måneds ledighed (pct.), 1. kvt kvt Beskæftigelsesrettede aktiveringstilbud inden for den første måneds ledighed 33 Der er også en markant større andel blandt kontanthjælpsmodtagerne (39,9 pct.) end blandt dagpengemodtagerne (8,2 pct.), der er påbegyndt første tilbud inden for den første måneds ledighed i perioden 4. kvt kvt. 2013, jf. figur 35 og 36. Der er således tydelige tegn på, at jobcentrene i højere grad straksaktiverer kontanthjælpsmodtagere end dagpengemodtagere. Blandt dagpengemodtagerne har den laveste andel på 3,8 pct., mens har den højeste på 25,5 pct., jf. figur 35. Figur 35. Andel aktiveringsforløb for nyledige dagpengemodtagere i inden for den første måneds ledighed (pct.), 4. kvt kvt Data er ikke opdateret siden seneste rapport, hvorfor afsnittet er identisk med afsnittet i rapporten for 4.kvt /54

47 Blandt kontanthjælpsmodtagerne har den laveste andel på 14,9 pct., mens har den højeste andel på 78,0 pct., jf. figur 36. Der er således noget større spredning mellem jobcentrene blandt kontanthjælpsmodtagere end blandt dagpengemodtagere. Figur 36. Andel aktiveringsforløb for nyledige kontanthjælpsmodtagere i inden for den første måneds ledighed (pct.), 4. kvt kvt Aktiveringsgraden og aktiveringsberørte Der er store variationer mellem jobcentrene i i både aktiveringsgrad dvs. hvor stor del af tiden de ledige er i aktivering og aktiveringsberørte dvs. hvor stor en andel af borgerne der aktiveres. Sammenfattende er aktiveringsgraden for jobparate kontanthjælpsmodtagere i (31 pct.) højere end for dagpengemodtagere (15,7 pct.) og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (18,5 pct.). Tilsvarende er andelen af aktiveringsberørte højere for jobparate kontanthjælpsmodtagere (60,1 pct.) end for dagpengemodtagere (36,6 pct.) og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (43,6 pct.). Kontanthjælpsmodtagere For jobparate kontanthjælpsmodtagere har den laveste aktiveringsgrad på 17,1 pct., mens har den højeste på 53,6 pct., jf. figur 37. Aktiveringsgraden for jobparate kontanthjælpsmodtagere i er 31 pct. dvs. de er i beskæftigelsesrettet aktivering i 31 pct. af tiden i 4. kvt /54

48 Figur 37. Aktiveringsgraden for jobparate kontanthjælpsmodtagere i jobcentrene i, 4. kvt Ser man aktiveringsberørte jobparate kontanthjælpsmodtagere har den laveste andel på 39,7 pct., mens har den højeste på 84,2 pct., jf. figur 38. I er andelen 60,1 pct. dvs. jobcentrene aktiveringsmæssigt har fat i 60 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Figur 38. Andel aktiveringsberørte jobparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på jobcenter, 4. kvt ,2% ,1% 5 39,7% Høje-Taastr. Lyngby-Taarbæk Kilde: Jobindsats.dk For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har også den laveste aktiveringsgrad på 12,3 pct., mens Vordinborg har den højeste på 36,3 pct., jf. figur 39. Aktiveringsgraden for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i er 18,5 pct. 48/54

49 Figur 39. Aktiveringsgraden for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i jobcentrene i, 4. kvt Kilde: Jobindsats.dk Kontanthjælp - samt egne beregninger. har samtidig en høj andel aktiveringsberørte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (64,9 pct.), hvilket indikerer, at jobcentret har fat i mange ledige og den høje aktiveringsgrad er dermed ikke bare udtryk for, at jobcentret aktiverer få ledige i lang tid. har den laveste andel aktiveringsberørte på 31,0 pct. Andelen i er 43,6 pct., jf. figur 40. Figur 40. Andel aktiveringsberørte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på jobcentre, 4. kvt ,9% ,6% 4 31, Høje-Taastr. Lyngby-Taarbæk Kilde: Jobindsats.dk Dagpengemodtagere Også blandt dagpengemodtagere er der variationer i aktiveringsgraden mellem de enkelte jobcentre, jf. figur 41. har også her den laveste aktiveringsgrad på 8,2 pct., mens har den højeste på 35,1 pct. Aktiveringsgraden for dagpengemodtagere i ligger på 15,7 pct. 49/54

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2014

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 3. KVARTAL 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland December 2014 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2013

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 3. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland December 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 1. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Juni 2011 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

STATUSOVERBLIK. Figurer og tabeller. Jobcenter Sorø. April 2014

STATUSOVERBLIK. Figurer og tabeller. Jobcenter Sorø. April 2014 STATUSOVERBLIK Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 3. juni 214 Figurer og tabeller Jobcenter Sorø April 214 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7, 4 Roskilde Tlf. 7222 34 -

Læs mere

STATUSOVERBLIK. Figurer og tabeller. Jobcenter Bornholm. April 2014

STATUSOVERBLIK. Figurer og tabeller. Jobcenter Bornholm. April 2014 STATUSOVERBLIK Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 26. juni 214 Figurer og tabeller Jobcenter Bornholm April 214 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7, 4 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

Figurer og tabeller STATUSOVERBLIK. Region Hovedstaden. Juli Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 24. september 2014

Figurer og tabeller STATUSOVERBLIK. Region Hovedstaden. Juli Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 24. september 2014 STATUSOVERBLIK Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 24. september 214 Figurer og tabeller Region Hovedstaden Juli 214 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7, 4 Roskilde Tlf.

Læs mere

Figurer og tabeller STATUSOVERBLIK. Jobcenter Roskilde. Juli Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 24. september 2014

Figurer og tabeller STATUSOVERBLIK. Jobcenter Roskilde. Juli Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 24. september 2014 STATUSOVERBLIK Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 24. september 214 Figurer og tabeller Jobcenter Roskilde Juli 214 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7, 4 Roskilde Tlf.

Læs mere

Figurer og tabeller STATUSOVERBLIK. Jobcenter Bornholm. Juli Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 24. september 2014

Figurer og tabeller STATUSOVERBLIK. Jobcenter Bornholm. Juli Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 24. september 2014 STATUSOVERBLIK Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 24. september 214 Figurer og tabeller Jobcenter Bornholm Juli 214 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7, 4 Roskilde Tlf.

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Figurer og tabeller STATUSOVERBLIK. Jobcenter Ballerup. Juli Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 24. september 2014

Figurer og tabeller STATUSOVERBLIK. Jobcenter Ballerup. Juli Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 24. september 2014 STATUSOVERBLIK Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 24. september 214 Figurer og tabeller Jobcenter Ballerup Juli 214 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7, 4 Roskilde Tlf.

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland

Status på reformer og indsats RAR Sjælland Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2014

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Halsnæs Status 2. kvartal 214 Maj 214 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade 7, DK 4 Roskilde

Læs mere

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 20-08-2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen

Resultater af beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Ringsted Status 2. kvartal 2014 Juni 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade 7, DK 4000

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Vallensbæk Status 2. kvartal 213 Maj 213 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade 7, DK 4 Roskilde

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2014

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Guldborgsund Status 2. kvartal 214 April 214 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade 7, DK

Læs mere

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk Nr. 20, 12. september 2014 Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling vedr. arbejdsmarkedsydelser, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal, side 7 Målinger om uddannelseshjælp

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen (på baggrund af seneste tilgængelige data) Indhold s Indholdsfortegnelse Nøgletal

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2010 Oktober 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Bornholm - 4. status 2010 Notatet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Resultatrevision for 2014

Resultatrevision for 2014 1 of 15 1. Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen giver en status over

Læs mere

Resultatrevision 2014. Indledning

Resultatrevision 2014. Indledning Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen

Læs mere

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået %

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået % Resultatopfølgning BP20 til udvalgsmøde 26. januar 2014 I BeskæftigelsesPlan 20 er opstillet 4 ministermål og 3 lokale mål. Status for de enkelte mål er gengivet nedenfor. Målene er opgjort så aktuelt

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst September 2016 Forord Dette notat beskriver status på indsats og resultater for de sidste par års reformer på beskæftigelsesområdet. Notatet giver data

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst September 2016 Forord Dette notat beskriver status på indsats og resultater for de sidste par års reformer på beskæftigelsesområdet. Notatet giver

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Høje-Taastrup 2. status 2010 November 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Høje-Taastrup - 4. status 2010

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Beskæftigelsesplan Jobcenter Halsnæs. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

Beskæftigelsesplan Jobcenter Halsnæs. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesplan 2011 Jobcenter Halsnæs Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Maj 2010 Fastlæggelse

Læs mere

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland AMK-Midt-Nord 7-1-2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 21-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

22 % 18,9 % 30 % 25 % Kan muligvis opnås Kan muligvis opnås Indvandrer og efterkommere Kan opnås Sygedagpenge - antal Sygedagpenge - andel

22 % 18,9 % 30 % 25 % Kan muligvis opnås Kan muligvis opnås Indvandrer og efterkommere Kan opnås Sygedagpenge - antal Sygedagpenge - andel Resultatopfølgning BP20 til udvalgsmøde 4. december 20 I BeskæftigelsesPlan 20 er opstillet 4 ministermål og 3 lokale mål. Status for de enkelte mål er gengivet nedenfor. Målene er opgjort så aktuelt som

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Januar 2008 I dette notat gøres der rede for resultaterne af indsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Beskæftigelsesplan Jobcenter Køge. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

Beskæftigelsesplan Jobcenter Køge. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesplan 2011 Jobcenter Køge Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Maj 2010 Fastlæggelse

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

STATUSOVERBLIK. figurer og tabeller. Jobcenter Halsnæs. Juli 2013

STATUSOVERBLIK. figurer og tabeller. Jobcenter Halsnæs. Juli 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & 4. september 13 STATUSOVERBLIK figurer og tabeller Jobcenter Juli 13 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7, 4 Roskilde Tlf. 7 34 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 09-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Stevns. 2. status 2011

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Stevns. 2. status 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Stevns 2. status 2011 Maj 2011 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Stevns - 2. status 2011 Notatet beskriver

Læs mere

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011 Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under

Læs mere

1. Øget beskæftigelse og flere ledige jobs skal udnyttes til, at begrænse ledigheden i Rødovre.

1. Øget beskæftigelse og flere ledige jobs skal udnyttes til, at begrænse ledigheden i Rødovre. Bilag til beskæftigelsesplan 2016 Hermed fremlægges det statistiske udgangspunkt (juli 2015) for beskæftigelsesplanen 2016, der opgør ledighedsprocenten, antal forsørgede samt de beskæftigelsesrettede

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

Beskæftigelsesplan Jobcenter Helsingør. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

Beskæftigelsesplan Jobcenter Helsingør. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesplan 2011 Jobcenter Helsingør Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Maj 2010

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 13.08.2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Nøgletalspakken Maj 2014

Nøgletalspakken Maj 2014 BilagARU_11_pkt.9.1 Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 NOTAT JC - Fællesadministrationen 01-03-2012 Resultatrevision 2011 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67787/12 12/6116 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere