Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0492 Offentligt
|
|
- Edvard Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0492 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2012) 492 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser DA DA
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND Civilsamfundets betydning EU's definition af CSO'er Et landskab under forandring EN NY EU-STRATEGI FREMME AF ET GUNSTIGT MILJØ ET STÆRKT FOKUS PÅ LANDENIVEAU Inklusive processer for politisk beslutningstagning med henblik på en bedre regeringsførelse National åbenhed og ansvarlighed Sociale tjenesteydelser: partnerskaber for bedre kvalitet CSO'ernes arbejde for inklusiv og bæredygtig vækst EU-køreplaner for samarbejde med CSO'er CSO'ER I REGIONALE OG GLOBALE SAMMENHÆNGE UDFORMNINGEN AF EU'S STØTTE Fokus på kapacitetsudvikling Finansiering tilpasset de lokale behov KONKLUSIONER DA 1 DA
3 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser 1. BAGGRUND 1.1. Civilsamfundets betydning Et stærkt civilsamfund er en afgørende del af ethvert demokratisk styre og et aktiv i sig selv. Det repræsenterer og fremmer pluralisme og kan bidrage til, at der skabes mere virkningsfulde politikker, retfærdig og bæredygtig udvikling og inklusiv vækst, ligesom det spiller en vigtig rolle i udbredelsen af fred og konfliktløsning. Civilsamfundsorganisationer (CSO'er) videreformidler det, der optager borgerne, og er således aktive i det offentlige rum, hvor de er involveret i initiativer til fremme af deltagelsesdemokrati. De er et udtryk for et voksende ønske om åben og ansvarlig regeringsførelse. Selv om det er staterne, der bærer det primære ansvar for udvikling og demokratisk regeringsførelse, kan synergi mellem stater og CSO'er bidrage til at overvinde de udfordringer, som fattigdom, voksende uligheder, social udstødelse og ikkebæredygtig udvikling udgør. CSO'ernes deltagelse i de politiske processer er nøglen til inklusive og effektive politikker. CSO'er bidrager således til at opbygge mere ansvarlige og legitime stater, hvilket medfører øget social sammenhørighed og mere åbne og dybere demokratier EU's definition af CSO'er Begrebet CSO omfatter en bred vifte af aktører med forskellige roller og opgaver. Definitionen af begrebet varier over tid og på tværs af institutioner og lande. EU definerer CSO'er som alle ikke-statslige, upartiske og ikke-voldelige nonprofitstrukturer 1, der samler folk om fælles mål og idealer, hvad enten de måtte være politiske, kulturelle, sociale eller økonomiske. De kan arbejde på lokalt, nationalt, regionalt eller internationalt plan, findes i byerne eller på landet og være formelle eller uformelle. EU værdsætter CSO'ernes forskelligheder og individuelle særkender og samarbejder med ansvarlige og åbne CSO'er, der deler EU's engagement, hvad angår sociale fremskridt og de grundlæggende værdier fred, frihed, lige rettigheder og menneskelig værdighed Et landskab under forandring I løbet af det seneste årti er der sket en udvikling med modsatrettede tendenser. CSO'er er nu bredt anerkendt som selvstændige udviklingsaktører. Der er blevet flere af dem, og de 1 Herunder medlemsskabs- og formålsbaserede CSO'er samt CSO'er der leverer tjenesteydelser. Som eksempler herpå kan nævnes græsrodsorganisationer, ngo'er, religiøse organisationer, fonde, forskningsinstitutioner, køns- og BLBT-organisationer, kooperativer, erhvervs- og branchesammenslutninger samt nonprofit-medier. Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, også kaldet arbejdsmarkedets parter, udgør en særlig type CSO'er. DA 2 DA
4 udvikler sig i takt med de sociale forandringer og opbygger alliancer på alle niveauer. CSO'er er særlige i kraft af deres evne til at nå ud til, styrke, repræsentere og forsvare svage og socialt udstødte grupper og til at sætte gang i den sociale innovation. På den baggrund har regeringerne i en række lande styrket deres samarbejde med CSO'er. Alligevel er forholdet mellem stat og CSO ofte problemfyldt. I mange lande er traditionen for dialog stadig begrænset, og alt for ofte er der kun ganske lidt eller vigende plads til civilsamfundet, som reguleres stramt. I mange sammenhænge er mulighederne for at arbejde og sikre finansiering begrænsede for CSO'er, der fokuserer på menneskerettigheder og fortalervirksomhed, herunder kvindeorganisationer. CSO'erne kan også på deres side være udfordret med hensyn til deres repræsentativitet, åbenhed, interne styring og kapacitet, deres afhængighed af internationale donorer og konkurrencen om ressourcer, der er forværret af den økonomiske krise. Desuden er nye og mere omskiftelige former for borger- og ungdomsaktioner under opblomstring: det arabiske forår og Occupy-bevægelsen understreger de sociale og kulturelle bevægelsers potentiale som katalysatorer for forandring. Den plads og de muligheder, som internettet og de sociale medier åbner for, spiller også en nøglerolle som drivkraft for forandring. 2. EN NY EU-STRATEGI På denne baggrund foreslår Kommissionen at anlægge en udvidet og mere strategisk tilgang til samarbejdet med lokale CSO'er i alle regioner, herunder udviklingslande, nabolande og kandidatlande. Der vil blive taget behørigt hensyn til landespecifikke forhold, navnlig i meget omskiftelige politiske sammenhænge. EU arbejder for et dynamisk, pluralistisk og kompetent civilsamfund og anerkender vigtigheden af et konstruktivt samarbejde mellem stater og CSO'er. Derfor vil EU's strategi lægge vægt på CSO'ernes arbejde for at opbygge stærkere demokratiske processer og kontrolsystemer og opnå bedre resultater på udviklingsområdet 2. Denne meddelelse fastsætter tre prioriteter for EU-støtten: Øge bestræbelserne på at fremme et CSO-gunstigt klima i partnerlandene Fremme CSO'ernes meningsfulde og strukturerede deltagelse i partnerlandenes indenrigspolitikker, i EU's programmeringscyklus og i internationale processer Øge lokale CSO'ers kapacitet til at varetage rollen som uafhængige udviklingsaktører mere effektivt. 2 EU har siden 1970 gradvist øget sit samarbejde med CSO'er gennem strategiske rammer med fokus på deltagelse og støtteordninger med fokus på CSO'ernes deltagelse i EU's programmering. Denne tilgang kom til udtryk i den seneste meddelelse (KOM(2002) 598 endelig) om ikke-statslige aktørers inddragelse i EU's udviklingspolitik. DA 3 DA
5 På operationelt plan vil der blive taget hensyn til koncentrations- og differentieringsprincipperne 3, men en mere strategisk inddragelse af CSO'er vil være en del af alle instrumenter og programmer på alle samarbejdsområder. EU vil også gennem sine politiske og strategiske dialoger med partnerlande støtte gennemførelsen af bestemmelserne i denne meddelelse. Udviklingen af EU-køreplaner for samarbejde med CSO'er 4 på landeniveau bør sætte gang i og sikre en struktureret dialog og et strategisk samarbejde, hvorved EU-foranstaltningerne vil blive mere sammenhængende og virkningsfulde. Den nye politik bygger på resultaterne af den verdensomspændende strukturerede dialog om CSO'ers og lokale myndigheders inddragelse i EU's udviklingssamarbejde ( ) 5. Dialogen gjorde det muligt grundigt at revidere det mangesidige partnerskab med CSO'er, der strækker sig fra politiske og strategiske aspekter til problematikker af operationel og finansieringsmæssig art. Den mundede ud i en fælles vision for et mere ambitiøst og sammenhængende EU-samarbejde med CSO'er. I denne meddelelse videreudvikles desuden de bestemmelser om CSO'er, der er indeholdt i den nye dagsorden for forandring 6, ligesom der tages højde for EU's ajourførte naboskabspolitik 7, de nyligt vedtagne udvidelsesstrategier 8, udtalelserne om EU's budgetstøtte til tredjelande 9 og de internationale forpligtelser under Busanpartnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde fra I meddelelsen inddrages også resultaterne af onlinehøringen vedrørende CSO'ernes rolle i udviklingssamarbejdet FREMME AF ET GUNSTIGT MILJØ CSO'ers evne til at deltage i forskellige dele af det offentlige liv betinges af en række forudsætninger, der samlet benævnes et "CSO-gunstigt miljø", og som afhænger af en række aktører. For at kunne arbejde har CSO'er brug for et fungerende demokratisk retligt og juridisk system, der både retligt og i praksis giver dem ret til at slutte sig sammen og sikrer deres finansiering og ytringsfrihed, adgang til oplysninger og deltagelse i det offentlige liv. Staten har det primære ansvar for at sikre disse grundlæggende forhold Som foreslået i den nye EU-strategi for udviklingsarbejde (Dagsorden for forandring), vil EU's bilaterale udviklingssamarbejde blive koncentreret om højst tre sektorer i hvert partnerland, og ressourcerne vil blive målrettet dem, der har det største behov, herunder skrøbelige lande, og hvor de har størst udviklingsmæssig indvirkning, for så vidt angår fattigdomsbekæmpelse. Se afsnit 4.5. "Structured Dialogue - For an efficient partnership in development": KOM(2011) 637, Rådets konklusioner 9316/12. KOM(2011) 303. KOM(2010) 660. KOM(2011) 638, Rådets konklusioner 9323/12. _FINAL_EN.pdf. DEVCO's høring (2012): DA 4 DA
6 Alligevel har mange lande ikke gunstige retlige og lovgivningsmæssige rammer, der garanterer CSO'er retten til at arbejde uafhængigt og uden ubegrundet indblanding. I nogle lande anerkender regeringen ikke CSO'ernes rolle. Derfor støder CSO'er ofte på begrænsninger med hensyn til de retlige og politiske rammer, som de arbejder inden for, forsøg på at miskreditere eller at gøre dem ulovlige, begrænsninger i deres adgang til finansiering, intimidering og endda fysisk chikane, tilbageholdelse og voldelige overfald. I lyset heraf har det internationale samfund, herunder EU, en forpligtelse til at arbejde for, at både CSO'er og individer har plads til at udfolde sig. EU bør foregå med et godt eksempel ved at skabe et fælles pres gennem diplomatisk og politisk dialog på regeringsniveau og ved offentligt at tage problemer vedrørende menneskerettigheder op. EU har været forløber med hensyn til udvikling af bedre standarder og mekanismer til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i FN, Europarådet og OSCE. EU vil i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser styrke sine bestræbelser på at overvåge lovgivning og bestemmelser samt de operationelle problemer, som CSO'erne måtte have. Samtidig vil EU fremme CSO-ledede tiltag og bakke op om internationale processer til fremme og overvågning af et CSO-gunstigt miljø 12. EU vil fortsat handle i forhold til lande, hvor regeringerne ikke anerkender civilsamfundet med overtrædelse af menneskerettighederne til følge. Når et land ikke overholder sine forpligtelser, hvad angår grundlæggende værdier som menneskerettighederne, kan EU suspendere samarbejdet med de nationale myndigheder og intensivere sin støtte til de lokale befolkninger gennem CSO'er. Efter "jasminrevolutionen" i Tunesien blev der etableret et bistandsprogram til økonomisk genopbygning, som var betinget af, at regeringen vedtog en ny lov om foreningsfrihed. Denne lov ændrede bestemmelser, som det foregående styre havde anvendt til at begrænse denne frihed. EU vil gennem sit samarbejde med regeringerne i partnerlandene arbejde for at øge de offentlige myndigheders kapacitet til at samarbejde konstruktivt med civilsamfundet og således styrke kompetencer og den gensidige tillid med henblik på at opbygge dialog og skabe muligheder for at indgå partnerskaber. EU vil fortsat bistå med rådgivning og støtte til styrkelse af de demokratiske institutioner og reformer, også ved at forbedre de politiske beslutningstageres og embedsværkets kapacitet til at samarbejde med CSO'er. EU anser uafhængige medier for at spille en central rolle, herunder de sociale medier. De bidrager til et åbent samfund, der bygger på dialog, kulturel mangfoldighed og kritisk refleksion og øger både regeringernes og CSO'ernes ansvarlighed. CSO'erne spiller også en indirekte rolle, navnlig hvad angår deres uafhængighed af staten, deres repræsentativitet og interne forvaltning, åbenhed og ansvarlighed. Som udviklingsaktører har CSO'erne andel i ansvaret for at demonstrere resultaterne af deres handlinger, især over for deres bagland. En række tiltag på området selvregulering er i færd med at vinde international anerkendelse, blandt andet "Istanbul CSOs Development Effectiveness Principles" og andre aktørspecifikke chartre om ansvarlighed og nationale etiske regelsæt. EU opfordrer til, at der ydes en yderligere indsats på dette område. 12 Se også det dokument vedrørende Busanpartnerskabet, der nævnes i fodnote 10. DA 5 DA
7 4. ET STÆRKT FOKUS PÅ LANDENIVEAU Lokale CSO'ers bidrag som dialogpartnere og observatører vil stå centralt i EU's fremtidige indsats. EU er overbevist om værdien af CSO'ernes deltagelse i national politisk beslutningstagning og er besluttet på at fremme den. Tidligere støttede EU i særlig grad CSO'erne i deres egenskab af leverandører af tjenesteydelser. Denne støtte vil nu blive tilpasset. I det omfang det er muligt, bør støtten til CSO'erne tage form af partnerskaber mellem mange aktører under de nationale myndigheders koordinering og have som langsigtet mål at fremme mere ansvarlige, effektive og bæredygtige systemer, der tjener befolkningerne. Desuden kan der ydes støtte til CSO'ernes arbejde på områder, der ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses af nationale politikker, men som er centrale for sociale fremskridt og fremmer menneskerettighederne og bæredygtig udvikling. Endelig vil der også blive ydet støtte til CSO'ers tiltag og nyskabelser til fremme af socialt retfærdig og bæredygtig vækst. Lande, der befinder sig i en udsat situation, som er i krise eller i en postkonfliktsituation kræver en særlig tilgang. EU anerkender, at CSO'erne spiller en central rolle i arbejdet for fred og sikkerhed, navnlig hvad angår forebyggelse af konflikter og freds- og statsopbygning. EU er gået forrest med hensyn til fremme af CSO'ernes deltagelse i EU's programmering. Denne tilgang er i overensstemmelse med Cotonouaftalens bestemmelser herom gradvist blevet taget op, navnlig i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Der bør gøres en yderligere indsats for at konsolidere denne praksis i alle regioner Inklusive processer for politisk beslutningstagning med henblik på en bedre regeringsførelse Hvis civilsamfundets deltagelse i de offentlige politiske beslutningsprocesser og i politisk dialog kombineres med tilstrækkelige ressourcer og fornuftig forvaltning, fører det til inklusive og virkningsfulde politikker. CSO'ernes deltagelse spiller en central rolle i udformningen af politikker, der opfylder befolkningernes behov. Regeringerne kan have gavn af CSO'ernes konstruktive deltagelse i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af nationale strategier på alle niveauer. De offentlige myndigheders vilje til at indgå i samarbejde med CSO'erne er afgørende, og EU vil fremme foranstaltninger, der går i den retning. EU vil forstærke sin indsats for at fremme, støtte og overvåge effektive mekanismer for resultatorienterede dialoger med vægt på inddragelse af mange aktører. De nationale og sektorspecifikke politiske dialoger bør omfatte alle berørte aktører såsom CSO'er og den private sektor, når det er relevant, samt regeringerne i partnerlandene, de lokale myndigheder, parlamenter og andre nationale institutioner. For at give mening skal dialogen være rettidig, forudsigelig og åben. Hvis den politiske proces skal være troværdig, skal CSO'erne være uafhængige, repræsentative og kompetente. DA 6 DA
8 I Ghana bidrog CSO'er med støtte fra en finansieringsmekanisme med midler fra mange donorer, herunder EU, aktivt til "Public Interest and Accountability Committee", som overvåger og indberetter indtægter fra olie og gasudvinding, der har en voksende betydning. CSO'erne har gennem konsultationer, fremsættelse af forslag og afholdelse af præsentationer for de relevante parlamentariske udvalg haft succes med at påvirke udfærdigelsen af vigtig lovgivning på energiområdet. De overvåger nu gennemførelsen heraf, arbejder med at øge bevidstheden om området og opfordrer regeringen til at gøre rede for eventuelle overtrædelser. Hvert land, hver sektor og hver aktør har sine egne måder at indgå i dialog på. For eksempel er fagforeningernes og arbejdsgiverforeningernes arbejde tæt knyttet til en uafhængig dialog mellem arbejdsmarkedets parter, herunder med nationale myndigheder om politikker, der påvirker arbejdsmarkedet. På lokalt plan bør dialogmekanismer mellem CSO'er og lokale myndigheder fremmes, da de sikrer nyttige og decentralt baserede input til udarbejdelsen af politik. Det gør det muligt i højere grad at afstemme den nationale politik efter de lokale realiteter. CSO'er kan også hjælpe med at mobilisere lokale ressourcer og social kapital, informationsudveksling samt med at inddrage marginaliserede grupper, hvorved de bidrager til at forbedre den lokale forvaltning og den territoriale samhørighed. De frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler (retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet) er bilaterale handelsaftaler, der har som mål at garantere lovligheden af tømmer, der eksporteres til EU, og at bistå udviklingslandene i arbejdet med at forbedre forvaltningen af skovområder. FLEGT skaber dialog blandt aktørerne i partnerlandene, gennem hvilken CSO'erne aktivt kan hjælpe med at påpege politiske udfordringer, bidrage til at udvikle de nødvendige lovgivningsmæssige og tekniske foranstaltninger og overvåge gennemførelsen af de frivillige partnerskabsaftaler. I Indonesien oplevede CSO'er, at FLEGT hjalp dem til at blive dybt involveret i stedet for at føle sig underlagt regeringen og store forretningsinteresser National åbenhed og ansvarlighed Dårlig regeringsførelse begrænser udviklingen. Det er af central betydning for en bedre regeringsførelse, at det er muligt at stille beslutningstagerne til ansvar. I demokratiske systemer er det parlamenternes primære ansvar at holde regeringerne ansvarlige. CSO'er spiller også en rolle i arbejdet for at øge den hjemlige ansvarlighed på lokalt og nationalt niveau gennem en fri, åben og tilgængelig informationsudveksling. De kan bidrage til at udvikle respekten for retsstaten ved at overvåge, at love og politikker reelt gennemføres, og de kan igangsætte og yde støtte til korruptionsbekæmpelse. Gennem deres analyse af og bidrag til budgetforslag, overvågning af og opfølgning på offentlige indtægter og udgifter samt deres indsats for at øge borgernes indsigt i budgettet spiller CSO'er en vigtig rolle i budgetprocedurerne og hjælper til med at sikre, at de offentlige midler anvendes virkningsfuldt og effektivt. Hvis budgettet afspejler befolkningernes prioriteter, behov og rettigheder, kan deres indvirkning på fattigdomsbekæmpelse og inklusiv vækst fremmes. EU bør øge sin støtte til bestræbelserne på nationalt plan på at styrke de interne kontrolsystemer og fremme den rolle, som CSO'erne har i overvågningen heraf sammen med parlamenterne, de øverste revisionsmyndigheder, de myndigheder, der overvåger offentlige indkøb, og medierne. EU vil støtte CSO'ernes kapacitet til aktivt at indgå i disse systemer med et langsigtet perspektiv, herunder på lokalt plan, hvor der udvikles et væld af forskelligartede og nyskabende tilgange på området social ansvarlighed, herunder gennem inddragelse af nye teknologier. DA 7 DA
9 I overensstemmelse med den nylige meddelelse om EU's fremtidige tilgang til budgetstøtte til tredjelande (2011) bør EU være særlig opmærksom på systematisk at fremme CSO'ernes rolle i overvågningen, når den yder budgetstøtte. De nye betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med "gennemsigtighed i og kontrol med budgettet" vil sætte fokus på, at der rettidigt foreligger omfattende og solide budgetoplysninger, som CSO'erne kan benytte til bedre at stille beslutningstagerne til ansvar. I Marokko ydede EU støtte til to CSO'er, en stiftelse og et forskningscenter, for at styrke inddragelsen af parlamentarikere fra forskellige politiske grupper i budgetprocedurerne og reformen af budgettet. CSO'erne har gennem forskning og uddannelse med held hjulpet parlamentarikerne til bedre at forstå budgetspørgsmål, hvorved disses engagement i reformen af finansloven er blevet styrket Sociale tjenesteydelser: partnerskaber for bedre kvalitet Det er regeringernes ansvar effektivt at levere sociale tjenester, herunder på områderne sundhed, uddannelse og social sikring, hvad enten det er på centralt eller lokalt niveau, afhængigt af landets institutionelle strukturer. Ud over at levere tjenesteydelser har staten ansvaret for at overvåge, regulere og kvalitetssikre dem. Staten kan vælge at udføre arbejdet gennem en bred vifte af organisationsformer rækkende fra medbestemmelse til offentligprivate partnerskaber. CSO'er spiller en vigtig rolle i leveringen af tjenesteydelser, der supplerer de lokale og nationale myndigheders ydelser og sætter gang i nyskabende projekter. Deres evne til at identificere behov, til at tage hånd om oversete problemstillinger og menneskerettighedsproblemer og udbrede tjenesteydelser til grupper i befolkningen, som er socialt udstødte eller uden for rækkevidde, er særligt vigtig. EU's overordnede mål på området sociale tjenesteydelser er at støtte de offentlige myndigheders evne til at opbygge bæredygtige systemer af høj kvalitet til gavn for befolkningen. EU ser CSO'ernes deltagelse i partnerskaber med mange aktører som et aktiv, navnlig inden for sektorer, der indgår i bilateralt EU-samarbejde, idet deltagelsen fremmer en koordineret tilgang til tilrettelæggelsen og leveringen af tjenesteydelser. Dette gælder også i forhold til den private sektors voksende rolle på dette område. EU fremmer langsigtede finansieringsmekanismer, der støtter en gradvis integration af lokale CSO'ers levering af tjenesteydelser i de nationale systemer, og som understøttes af solide og gennemsigtige lovgivningsmæssige rammer, der sikrer lige adgang til ydelserne. For at begrænse fragmentering og overlap bør det tilstræbes, at der koordineres på alle niveauer. Der kunne ydes direkte støtte til CSO'ers levering af tjenesteydelser med henblik på at sikre rettighedsløse gruppers adgang til basale ydelser eller for at supplere dårligt præsterende eller fraværende offentlige myndigheder, navnlig i de mindst udviklede lande. Der er særligt behov herfor i skrøbelige sammenhænge eller i konflikt- eller krisesituationer. I Somaliland 13 har EU og andre donorer støttet to europæiske CSO'ers arbejde med at etablere en regional uddannelsesinstitution på veterinærområdet. Institutionen har gennem en bottom-up-metode og ved hjælp af en nyskabende tilgang til læring uddannet en ny generation af fagfolk i veterinærsektoren, der kan tage hånd om den somaliske kvægproduktions særlige behov. På trods af den skrøbelige situation er institutionen nu en veletableret højere læreanstalt med bånd til europæiske og afrikanske institutioner. 13 Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen vedrørende status. DA 8 DA
10 4.4. CSO'ernes arbejde for inklusiv og bæredygtig vækst CSO'erne er i stigende grad blevet aktive spillere på det økonomiske område, hvor de igangsætter initiativer med indflydelse på den lokale økonomi og overvåger konsekvenserne af nationale og internationale økonomiske politikker. EU har længe støttet den "sociale økonomi" 14, der fokuserer på at skabe sociale resultater snarere end på ren profit. Sammenslutninger af kooperativer, fonde og ngo'er er særligt aktive, hvad angår fremme af entreprenørskab og jobskabelse gennem mobilisering af græsrodsbevægelserne, levering af tjenesteydelser og opstart af indkomstskabende aktiviteter for de fattige og marginaliserede. I samme ånd støttede EU på Rio+20-konferencen henvisningerne til CSO'er som aktører, der aktivt bidrager til en inklusiv grøn økonomi, ved at understrege, hvor vigtigt det er at tage hensyn til både sociale og miljømæssige faktorer i forbindelse med fremme af økonomisk vækst. EU vil bakke op om CSO-initiativer og -partnerskaber med både sociale og økonomiske ambitioner inden for sektorer som landdistriktsudvikling, fødevaresikkerhed, turisme og kultur samt miljø og energi. Der bør være særligt fokus på initiativer inden for jobskabelse og entreprenørskab, der tager hensyn til samfundsmæssige behov og stimulerer lokal økonomisk vækst på en inklusiv og bæredygtig måde. I Brasilien støttede EU en lokal CSO's arbejde med at fremme social og økonomisk inklusion af affaldsindsamlere gennem et netværk, der tilbyder uddannelse i læse-, erhvervs- og ledelsesfærdigheder, miljømæssig uddannelse i genbrug og teknisk assistance (inden for administration, regnskab, markedsføring osv.) til affaldsindsamlernes kooperativer. Dette medfører en indkomststigning for den enkelte og en nedsat udbredelse af analfabetisme og åbner for adgang til social sikring. I 2012 vandt dette projekt den nationale brasilianske pris for årtusindudviklingsmål 1. EU vil også støtte nyskabende ordninger, der udvider adgangen til finansielle tjenester til dem, der er udelukket fra at benytte traditionelle banksystemer, navnlig kvinder. Der vil også blive fokuseret på CSO'ernes arbejde med at fremme og overvåge virksomhedernes sociale ansvar, etiske og bæredygtige forretningsmodeller og dagsordenen for ordentligt arbejde, offentlig-private partnerskaber, fairtrade og aktiviteter med henblik på at give lige adgang til naturressourcer og jord EU-køreplaner for samarbejde med CSO'er EU og medlemsstaterne bør udvikle køreplaner for samarbejde med CSO'er på landeniveau for at forbedre virkningen, forudsigeligheden og synligheden af EU's foranstaltninger, så der sikres ensartethed og synergi mellem de forskellige sektorer, der er omfattet af EU's eksterne forbindelser. Disse køreplaner har også til formål at sætte gang i koordineringen og udvekslingen af bedste praksis med medlemsstaterne og andre internationale aktører, herunder med henblik på forenkling og harmonisering af betingelserne for at opnå støtte. Køreplanerne bør tage udgangspunkt i en solid forståelse af CSO'ernes arbejdsområde og den bredere socioøkonomiske sammenhæng, som de indgår i 15. Dette er en forudsætning for, at Se Creating a favourable climate for social enterprises, key stakeholders in the social economy and innovation (2012): Det anbefales at udforme almindelige og deltagelsesbaserede køreplaner, der tager hensyn til aktørernes forskellighed og omfatter netværk og platforme på nationalt plan/sektorniveau. DA 9 DA
11 EU involverer sig mere strategisk på landeplan, navnlig hvis de relevante aktører skal identificeres for at etablere eller fremme effektive og meningsfulde dialogordninger. Køreplanerne bør fastsætte det langsigtede mål for EU's samarbejde med CSO'er og omfatte dialog såvel som operationel støtte og udpege passende arbejdsformer. Dette bør knyttes til programmeringen af EU's eksterne bistand, navnlig bilateralt, regionalt og tematisk samarbejde. De landestrategier for menneskerettigheder, som EU er i færd med at udvikle, vil være vigtige i denne henseende. Køreplanerne bør udvikles, så de tager hensyn til civilsamfundets synspunkter, så de jævnligt ajourføres og, hvor det måtte være hensigtsmæssigt, gøres offentligt tilgængelige og udveksles med de nationale myndigheder. 5. CSO'ER I REGIONALE OG GLOBALE SAMMENHÆNGE I de seneste årtier er der sket en opblomstring af internationale aktivistgrupper, der taler for og fremmer multilaterale normer og standarder og indgår i globale netværk og verdensomspændende kampagner. Disse spænder over emner som handel, global retfærdighed, menneskerettigheder, miljø, klimaforandring, åbenhed, global sundhedspolitik og virkningsfuldt udviklingssamarbejde. Udviklingen af informations- og kommunikationsteknologi har spillet en central rolle for de transnationale netværks voksende rolle og de forandringer, som den undergår. Der vil blive ydet støtte til organisationer, netværk og alliancer, der på regionalt og globalt plan er aktive i arbejdet med transnationale og globale udfordringer. EU vil også støtte CSO'er, der er aktive på europæisk og globalt plan, som i samarbejde og i partnerskab med lokale CSO'er arbejder med at overvåge, at der er sammenhæng i udviklingspolitikken, og således holder det internationale samfund til ansvar for dets tilsagn om støtte og bidrager til fremme af følelsen af global ansvarlighed 16. På EU-plan fokuseres der navnlig på CSO'ernes dialog med europæiske institutioner. Kommissionen vil i tillæg til de eksisterende mekanismer for konsultationer vedrørende politikker og programmer oprette en rådgivende flerpartsgruppe, hvor CSO'er og relevante udviklingsaktører kan indgå i dialog med EU-institutionerne om EU's udviklingspolitikker såvel som om de retningslinjer, der foreslås i denne meddelelse. 6. UDFORMNINGEN AF EU'S STØTTE 6.1. Fokus på kapacitetsudvikling For at øge virkningerne af deres arbejde skal de lokale CSO'er overvinde kapacitetsbegrænsninger, der kan spænde fra begrænsninger i tekniske forvaltnings- og lederskabsfærdigheder og fundraising til resultatstyring og intern styring. 16 I Europa støtter Kommissionen kraftigt op herom gennem et særligt aktørbaseret program om undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål (DEAR). DA 10 DA
12 EU vil som en del af en langsigtet og fleksibel efterspørgselsdrevet tilgang øge sin støtte til CSO'ernes kapacitetsopbygning, navnlig til lokale aktører og med særligt fokus på opbygning af deltagergrupper og repræsentativitet. EU vil også støtte langsigtede og ligebyrdige partnerskaber til kapacitetsopbygning mellem lokale og europæiske CSO'er. Disse bør være baseret på lokal efterspørgsel, omfatte mentorog coachordninger, peerlæring, netværkssamarbejde og opbygning af forbindelser mellem det lokale og det globale plan Finansiering tilpasset de lokale behov Skræddersyet finansiering udgør en vigtig del af EU's samarbejde med CSO'er og bør gøre det lettere for lokale organisationer at få andel i den. Kommissionen vil anvende en passende sammensætning af finansieringsmetoder 17, som bedst muligt passer til så mange aktører, behov og lande som muligt på en fleksibel, åben, omkostningseffektiv og resultatfokuseret måde. På Vestbalkan og i Tyrkiet støtter EU regionale CSO-netværk gennem rammeaftaler om partnerskab. Det åbner op for en mere fleksibel tilgang med en langsigtet programmering, der støtter partnerskaber mellem CSO'er med henblik på udvikling og gennemførelse af strategier for en specifik sektor med udgangspunkt i viden og erfaring fra forskellige nationale sammenhænge. CSO-partnere forbinder det regionale og det nationale plan med fokus på opbygning af analytisk kapacitet, overvågning og fortalervirksomhed for at øve indflydelse på de politiske reformer og har også lejlighed til at afprøve mindre, lokale projekter ved at videresende bistand til græsrodsbevægelser eller andre organisationer med base i lokalsamfundet. 7. KONKLUSIONER De forslag, der fremsættes i denne meddelelse, har til formål at styrke EU's forbindelser til civilsamfundsorganisationerne og tilpasse dem til nuværende og fremtidige udfordringer i en verden under forandring og under hensyntagen til EU's udenrigspolitik. Det foreslås, at EU fornyer sin tilgang med henblik på primært at styrke lokale CSO'er i deres arbejde for at udbrede demokratisk regeringsførelse og retfærdig udvikling. EU og medlemsstaterne kan gennem fælles handling vinde et enestående udgangspunkt for at handle mere strategisk med henblik på at opnå en større grad af sammenhæng, ensartethed og virkning af EU's foranstaltninger. 17 EU kan benytte alle de finansieringsmetoder og -tilgange, som finansforordningen åbner op for, herunder projekter, programfinansiering, direkte tilskud, pool-finansiering, opfølgende tilskud, grundfinansiering, samfinansiering, øremærkede midler, forenklede indkaldelser og videresendelse af bistand. DA 11 DA
Rådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Luxembourg, den 15. oktober 2012 (OR. en) 14535/12 DEVGEN 264 RELEX 890 ACP 188 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Rådets konklusioner -
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mere15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mere8461/17 pfw/pfw/hsm 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. april 2017 (OR. en) 8461/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 25. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 7875/17
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale
Læs mere7875/17 js/top/bh 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. april 2017 (OR. en) 7875/17 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: 15792/2016 Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Etiopien, der blev vedtaget af Rådet den 19. november 2018 på samling.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. november 2018 (OR. en) 13960/18 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COAFR 279 CFSP/PESC 1050 CSDP/PSDC 660
Læs merePreview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.
Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010
DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mere15571/17 ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15571/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mere8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2017 (OR. en) 8035/17 JEUN 48 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 7679/17 JEUN 39 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-18
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mere12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.
Læs mere9383/17 hsm 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) 9383/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9417/17 Vedr.:
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den KOM(2011) 685 endelig
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.10.2011 KOM(2011) 685 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 8.10.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse forretningsordenens artikel 110, stk. 2 om statusrapport for Albanien 2013
Læs mereEn ny start for arbejdsmarkedsdialog
En ny start for arbejdsmarkedsdialog Erklæring fra de europæiske arbejdsmarkedsparter, Europa-Kommissionen og formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union Fremme af dialogen på arbejdsmarkedet er anerkendt
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER. P8_TA(2018)0190 Gennemførelsen af Bolognaprocessen status og opfølgning
Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2018)0190 Gennemførelsen af Bolognaprocessen status og opfølgning Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om gennemførelsen af Bolognaprocessen
Læs mere7935/17 top/ag/hsm 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. april 2017 (OR. en) 7935/17 CULT 34 RELEX 290 DEVGEN 54 COMPET 236 ENFOCUSTOM 92 EDUC 131 COHOM 46 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.5.2018 COM(2018) 299 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Kap Verde om indgåelse af en protokol til
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0367 (NLE) 14996/16 FORSLAG fra: modtaget: 28. november 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: COASI 218
Læs mereMaltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute
Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261
Læs mereUDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0174/124. Ændringsforslag. David McAllister for Udenrigsudvalget
21.3.2019 A8-0174/124 Ændringsforslag 124 David McAllister for Udenrigsudvalget Betænkning José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra Instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (COM(2018)0465 C8-0274/2018
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2010 KOM(2010)118 endelig 2010/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10387/17 COEST 142 CFSP/PESC 556 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mere9632/17 ipj 1 DGE 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. maj 2017 (OR. en) 9632/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 24. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne JEUN 77 EDUC 264 SOC 433
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470 FREMSENDELSE AF TEKST fra: Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) til: Det Europæiske
Læs mereFælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse
Læs mere10416/16 hsm 1 DG B 3A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens
Læs mereRegionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer
Udkast til spørgeskema om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Version af 20.01.2015 Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))
Læs mere15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters
Læs mereDe Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18
Læs mere9895/19 clf 1 ECOMP.2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. juni 2019 (OR. en) 9895/19 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9101/19 + COR 1 Komm. dok. nr.:
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet
Læs mere8975/15 la/aan/hm 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2015 (OR. en) 8975/15 NOTE fra: til: RECH 142 COMPET 229 MI 320 TELECOM 120 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8409/15
Læs mere14209/17 ipj 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2017 (OR. en) 14209/17 CULT 139 DIGIT 238 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 12980/17
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) 9381/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9002/17 Vedr.:
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2013/2061(INI) 5.9.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om handlingsplan for e-sundhed 2012-2020 et innovativt sundhedsvæsen i det
Læs mere9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13
Læs mere15312/16 hm 1 DG D 1B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en) 15312/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. december 2016 til: delegationerne MIGR 214 EDUC 419
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-24
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og
Læs mereBILAG. til. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet: Styrkelse af deres rolle i EU's politiske beslutningsproces
EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 23.10.2018 COM(2018) 703 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0308/2012 af F. M., italiensk statsborger, om den skovbrugspolitik, den peruvianske regering fører
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0366 (NLE) 14997/16 FORSLAG fra: modtaget: 28. november 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: COASI 219
Læs mere10721/16 bh 1 DGB 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. juni 2016 (OR. en) 10721/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 28. juni 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10320/1/16
Læs mereBILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.2.2014 COM(2014) 96 final ANNEES 1 to 2 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Læs mereForslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.10.2014 COM(2014) 636 final 2014/0296 (NLE) Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions og Det Europæiske
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0214/1. Ændringsforslag. Ulrike Lunacek for Verts/ALE-Gruppen
9.3.2015 B8-0214/1 1 Punkt 19 a (nyt) 19a. beklager, at formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har fremmet ideen om, at der ikke vil ske nogen yderligere udvidelser i løbet af de næste fem år;
Læs mere7727/16 gng/aan/ikn 1 DGG 3A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. april 2016 (OR. en) 7727/16 COMPET 145 RECH 89 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet delegationerne Udkast til Rådets konklusioner - Bedre regulering med
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 26.8.2013 2013/2057(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING med henstillinger til Kommissionen om donorkoordination på EU-plan i forbindelse med udviklingsbistand (2013/2057(INI))
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mere7586/10 la/ub/bh/la/fh/an 1 DG G LIMITE DA
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 16. marts 2010 (17.03) (OR. en) 7586/10 ECOFIN 166 COMPET 94 ENV 177 EDUC 49 RECH 95 SOC 198 POLGEN 36 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til:
Læs mereStyrkelse af landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden og bekæmpelse af illoyal handelspraksis,
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. december 2016 (OR. en) 15508/16 AGRI 676 AGRILEG 197 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Styrkelse
Læs mere15375/16 ht/aan/bh 1 DRI
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en) 15375/16 NOTE fra: til: POLGEN 163 INST 521 CODEC 1849 PE 119 De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.:
Læs mereINDKALDELSE AF FORSLAG EAC/S19/2019
INDKALDELSE AF FORSLAG EAC/S19/2019 Monitorering og coaching gennem idræt af unge i risiko for radikalisering Denne indkaldelse af forslag har til formål at gennemføre det årlige arbejdsprogram for 2019
Læs mere15064/15 bmc/top/ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. december 2015 (OR. en) 15064/15 DEVGEN 264 ACP 177 RELEX 1019 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereSAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020
FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU
Læs mere8485/15 nd/top/ipj 1 DGB 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2015 (OR. en) 8485/15 NOTE fra: til: Specialkomitéen for Landbrug Rådet Tidl. dok. nr.: 7524/2/15 REV 2 Vedr.: AGRI 242 AGRIORG 26 AGRILEG 100 AGRIFIN
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0133/21. Ændringsforslag
12.9.2017 A8-0133/21 21 Punkt 57 57. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en gennemgang af den såkaldte sixpack og twopack for at give Europa-Parlamentet større beføjelser til at kontrollere vedtagelsen
Læs mereRådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring
Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 12.11.2014 2014/0124(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til Udvalget om Beskæftigelse
Læs mereJoe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL
SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 10.4.2013 B7-000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B7-000/2013 og B7-000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115,
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig
Europa-Parlamentet 204-209 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(208)049 Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentets
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mere15071/15 bh 1 DG B 3A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. december 2015 (OR. en) 15071/15 SOC 711 EMPL 464 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: den 7. december til: delegationerne
Læs mereHermed følger til delegationerne ovennævnte rådskonklusioner som godkendt af Rådet (almindelige anliggender) den 14. september 2015.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. september 2015 (OR. en) 11985/15 CORDROGUE 70 SAN 279 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: DS 10371/1/15 REV 1
Læs mere