Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler
|
|
- Ingelise Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler 2016
2 Indholdsfortegnelse Resume...3 Indledning...4 Introduktion til swapaftaler...4 Baggrund...5 Regelgrundlag...5 Undersøgelsens resultater...5 Materiale til brug for rådgivning...5 Finanstilsynets vurdering...6 Individuel rådgivning...9 Bilag 1: Omfanget af nyoprettede swapaftaler indgået med detailkunder
3 Resume Finanstilsynet har gennemført en undersøgelse af 10 udvalgte pengeinstitutters rådgivnings- og markedsføringsmateriale til brug for rådgivning af detailkunder 1 om swapaftaler. En swapaftale er et komplekst finansielt produkt. Markedsføring af swapaftaler kræver derfor grundig rådgivning for at sikre, at kunden forstår produktet og er bekendt med de risici, som kunden påtager sig ved at indgå swapaftalen. Undersøgelsens primære formål har været at vurdere kvaliteten af det rådgivnings- og markedsføringsmateriale, som pengeinstitutterne benytter i rådgivningen af detailkunder ved indgåelse af swapaftaler. Ved indgåelse af swapaftaler modtager kunden, udover det skriftlige materiale, mundtlig og personlig rådgivning. Finanstilsynet har i denne undersøgelse ikke undersøgt denne rådgivning. Tilsynet kan derfor heller ikke på baggrund af denne undersøgelse foretage en vurdering af den samlede rådgivning som kunden modtager. Finanstilsynets gennemgang af de 10 pengeinstitutters rådgivnings- og markedsføringsmateriale har ikke givet Finanstilsynet anledning til at give påbud eller påtaler til de pågældende institutter. Finanstilsynets gennemgang har dog vist, at ingen af institutternes materiale indeholder samtlige de oplysninger, som Finanstilsynet vurderer kunden skal have, for at oplysningskravene i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen er opfyldt. Finanstilsynet har derfor udarbejdet denne rapport, hvoraf fremgår, hvilke oplysninger Finanstilsynet vurderer som nødvendige for en kunde, inden vedkommende indgår en swapaftale. Vurderingen er baseret på de regler, som gælder i dag, og er foretaget ud fra den nuværende viden om swapaftaler og de med aftalerne forbundne risici. Rapporten berører således ikke forhold vedrørende pengeinstitutters tidligere rådgivning om swapaftaler, herunder de erstatningsretlige spørgsmål forbundet hermed. Finanstilsynet finder, at rådgivnings- og markedsføringsmateriale om swapaftaler til detailkunder skal indeholde en gennemgang og beskrivelse af følgende punkter: 1. Swapaftalens konstruktion og vilkår. 2. Risikofaktorer og kundens risiko for tab. 3. Aftalens markedsværdi. 4. Risikofaktorernes påvirkning af markedsværdien og den asymmetriske renterisiko. 5. Swapaftalens initiale negative markedsværdi. 6. Mulighed for afvikling før udløb og markedsværdien ved aftalens udløb. 7. Særlige risici for specifikke kundegrupper. 1 Detailkunder er både private kunder og erhvervsvirksomheder, idet alle kunder, som ikke kan betragtes som enten godkendte modparter eller professionelle kunder, skal betragtes som detailkunder. Kun finansielle virksomheder kan anses som godkendte modparter og kun meget store virksomheder eller virksomheder med omfattende erfaring med handel med finansielle instrumenter, kan blive betragtet som professionelle kunder. Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler,
4 Ovennævnte oplysninger kan normalt ikke stå alene. Ved indgåelse af swapaftaler er det derfor vigtigt, at kundens behov og formål med swapaftalen kortlægges, ligesom den rådgivning, som kunden modtager, skal tage afsæt i kundens individuelle forhold og behov samt forudgående kendskab til swapaftaler, så det sikres, at den swapaftale, kunden bliver tilbudt, er egnet og hensigtsmæssig for kunden. Omvendt kan sådanne individuelle forhold betyde, at enkelte af de nævnte oplysninger kan være konkret uden betydning. Undersøgelsen har vist, at størstedelen af de nyoprettede swapaftaler indgået med detailkunder har til formål at afdække en eksisterende rente- eller valutakursrisiko. Finanstilsynet bemærker, at det i disse tilfælde er vigtigt, i det omfang det er muligt at sikre overensstemmelse mellem swapaftalens karakteristika, f.eks. rente, løbetid og hovedstol, og kundens eksisterende instrument, eksempelvis et lån med variabel rente. Indledning Introduktion til swapaftaler En swapaftale er et finansielt instrument, der indebærer, at to aftaleparter bytter betalingsstrømme i en periode. Swapaftaler findes i flere varianter. De mest typiske er renteswapaftaler, hvor aftaleparterne bytter rentebetalinger, og valutarenteswapaftaler, hvor aftaleparterne bytter rentebetalinger, og eventuelt afdrag, i to forskellige valutaer. De konkrete vilkår i aftalen specificeres i forbindelse med aftaleindgåelse af de to parter, fx løbetid, referencerenter, hovedstol og hvorvidt hovedstolen skal udveksles ved indgåelse, eventuelt undervejs, og ved udløb af aftalen, herunder om der løbende skal udveksles afdrag. Når renteswapaftaler benyttes til afdækning har kunden et eksisterende lån og ønsker at afdække den renterisiko, der knytter sig til lånet. Et typisk eksempel er, at kunden har et variabelt forrentet lån, men har ønske om, at kende sine rentebetalinger fremover og derfor gerne vil have en fast rente. Det kan opnås enten ved at omlægge det eksisterende lån til et fastforrentet lån, eller ved at indgå en separat renteswapaftale, der indebærer, at kunden skal betale en fast rente til banken, som er modpart i aftalen, mod at kunden modtager en variabel rente, der svarer til renten på det eksisterende lån, fra banken. Derved beholder kunden sit lån, men betaler samlet set en fast rente, samt eventuelle øvrige omkostninger forbundet med den oprindelige låneaftale, eksempelvis bidraget ved realkreditlån, som ikke er omfattet af swapaftalen. En swapaftale er bindende, og kan som udgangspunkt ikke opsiges førtidigt, medmindre der er aftalt mulighed herfor parterne imellem. Hvis en kunde ønsker at komme ud af swapaftalen før aftalen udløber, skal aftalens aktuelle markedsværdi udveksles. Markedsværdien opgøres løbende af banken og kan være i enten kundens eller bankens favør. Markedsværdien viser nutidsværdien af kundens nettobetalingsforpligtelser ved det aktuelle rente- og valutaniveau, inkl. bankens marginal og eventuelle øvrige omkostninger, for den resterende løbetid af aftalen. I beregningen af markedsværdien, fastsættes de fremtidige betalingsforpligtelser der knytter sig til den variable referencerente ved at se på markedets aktuelle forventninger til udviklingen i referencerenten, i form af forwardrenten. Swapaftalens markedsværdi vil altså løbende være afhængig af udviklingen på rentemarkederne, og en valutaswapaftale vil derudover være afhængig af udsving i valutakursniveauet. Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler,
5 Baggrund Swapaftalen har i de seneste år været et meget omtalt og omdiskuteret finansielt produkt. Flere sager har været forelagt domstolene, fordi kunder har lagt sager an mod pengeinstitutter for bl.a. at yde mangelfuld rådgivning og at sælge swapaftaler på et mangelfuldt grundlag. En swapaftale er et komplekst finansielt produkt. Når et komplekst finansielt produkt sælges til detailkunder, er det vigtigt, at den rådgivning som kunden får, er retvisende og fyldestgørende. Det skal være klart for kunden, hvilke konsekvenser aftalen kan have, især med fokus på, at aftalen potentielt kan medføre et tab for kunden. Finanstilsynet har derfor undersøgt kvaliteten af 10 udvalgte pengeinstitutters rådgivningsog markedsføringsmateriale målrettet detailkunder samt omfanget af nyoprettede swapaftaler indgået med detailkunder. Finanstilsynet har i undersøgelsen ikke foretaget en vurdering af den samlede rådgivning som kunden modtager, da denne består både af det skriftlige rådgivnings- og markedsføringsmateriale og en mundtlig, personlig rådgivning. Regelgrundlag Rådgivnings- og markedsføringsmateriale til brug for rådgivning om swapaftaler til detailkunder er underlagt reglerne i bekendtgørelse nr. 623 af 24. april 2015 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel (herefter investorbeskyttelsesbekendtgørelsen). Investorbeskyttelsesbekendtgørelsen indeholder følgende krav til værdipapirhandleren: 5 stiller krav om, at værdipapirhandlere skal handle redeligt og loyalt over for kunden. 8 stiller krav om, at den information kunden modtager, skal være klar og ikkevildledende. Bestemmelsen er strafbelagt. 12 stiller krav om, at værdipapirhandleren, når det er relevant, skal give kunden en generel beskrivelse af de finansielle instrumenters art og de risici, der kan være forbundet med at investere i instrumentet. Beskrivelsen skal sætte kunden i stand til at træffe investeringsbeslutninger på et informeret grundlag. 14 stiller krav om, at kunden skal oplyses om den samlede pris for det finansielle instrument, herunder alle omkostninger forbundet med instrumentet. Hvis der ikke kan angives en præcis pris, skal grundlaget for beregningen af den samlede pris oplyses, således at kunden kan kontrollere den. Undersøgelsens resultater Materiale til brug for rådgivning Pengeinstitutternes indsendte rådgivnings- og markedsføringsmateriale består typisk af en mere eller mindre personligt tilpasset præsentation af swapaftaler, og instituttets konkrete anbefalinger til kunden. En række institutter vedlægger desuden en brochure, folder eller lignende, f.eks. et faktaark, der generelt beskriver rente- og valutaswaps. Finanstilsynet har fra enkelte institutter også modtaget et eksempel på den handelsbekræftelse, som kunden modtager i medfør af investorbeskyttelsesbekendtgørelsen som dokumentation for hand- Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler,
6 lens gennemførelse, og som indeholder oplysninger om kurser og omkostninger forbundet med handlen. Finanstilsynets overordnede vurdering og generelle indtryk af det indsendte materiale er, at det skriftlige materiale ikke i sig selv sikrer, at kunden får alle de informationer, som kan være relevante for kunden, før en swapaftale indgås. Finanstilsynet vurderer især, at materialet kun overfladisk behandler risikoen for kunden ved at indgå en swapaftale og ikke i tilstrækkelig grad gør kunden opmærksom på aftalens risici og konsekvenserne af udviklingen i aftalens markedsværdi. Derudover er det Finanstilsynets vurdering, at materialet kun i mindre grad oplyser kunden om den initiale negative markedsværdi. Finanstilsynets gennemgang har vist, at de enkelte institutters skriftlige materiale i varierende grad indeholder de oplysninger, som Finanstilsynet vurderer, er væsentlige for kunden. Men ingen af de udvalgte institutters rådgivnings- og markedsføringsmateriale indeholder samtlige oplysninger, som Finanstilsynet vurderer, er nødvendige, at rådgivnings- og markedsføringsmateriale til brug for rådgivning ved indgåelse af swapaftaler indeholder, for at materialet er fyldestgørende. Finanstilsynet har som følge af undersøgelsen ikke fundet anledning til at give påbud eller påtaler til de pågældende pengeinstitutter. Finanstilsynets vurdering I det omfang et institut benytter skriftligt materiale i rådgivningen af detailkunder om swapaftaler, skal materialet være retvisende og fyldestgørende. I det følgende gennemgås Finanstilsynets vurdering af, hvilke informationer, der på den baggrund bør indgå i skriftligt materiale til brug for rådgivning af detailkunder om swapaftaler. Vurderingen er baseret på de regler, som gælder i dag, og er foretaget ud fra den nuværende viden om swapaftaler og de med aftalerne forbundne risici. Rapporten berører således ikke forhold vedrørende pengeinstitutternes tidligere rådgivning om swapaftaler, herunder de erstatningsretlige spørgsmål forbundet hermed. 1. Swapaftalens konstruktion og vilkår. Instituttet er i medfør af investorbekendtgørelsens 5 og 12 forpligtet til at sikre, at kunden opnår tilstrækkelig forståelse af det komplekse produkts opbygning og struktur til at kunne gennemskue og vurdere de risici, der er forbundet med en swapaftale, for dermed at kunne træffe en beslutning på et informeret grundlag. Det er derfor Finanstilsynets vurdering, at pengeinstituttet bør sikre, at det skriftlige rådgivningsmateriale indeholder oplysninger, der gør det muligt for kunden at opnå et grundigt kendskab til swapaftales konstruktion og grundlæggende vilkår. Materialet bør bl.a. indeholde en beskrivelse af aftalens betalingsstruktur, eventuelle vilkår om udveksling af afdrag og hovedstol, at swapaftalen er bindende for begge parter i den aftalte løbetid, muligheden for at nedlukke aftalen før udløb mod betaling af markedsværdi, og sammenhængen mellem udviklingen i markedsrenten og aftalens markedsværdi. Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler,
7 2. Risikofaktorer og kundens risiko for tab. En swapaftale er et komplekst finansielt produkt, hvor kunden risikerer at lide et tab. For at kunden får kendskab til de faktorer, der kan medføre, at kunden lider et tab eller opnår en gevinst som følge af aftalen, er det Finanstilsynets vurdering, at det, jf. 12 i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen, er nødvendigt, at pengeinstituttet i det skriftlige materiale oplyser kunden om de faktorer, der kan have indflydelse på swapaftalens værdiudvikling. Derudover er det Finanstilsynets vurdering, at det er nødvendigt, at pengeinstituttet oplyser kunden om kundens risiko for tab, hvilke faktorer der har indflydelse på et eventuelt tab, samt giver kunden en indikation af et eventuelt tabs potentielle størrelse, eksempelvis ved en følsomhedsanalyse. 3. Aftalens markedsværdi. Et nøgletal i swapaftalers konstruktion er swapaftalens markedsværdi. Markedsværdien definerer den aktuelle værdi af swapaftalen set i forhold til de aktuelle markedsforhold, samt markedets forventninger til den fremtidige udvikling i aftalens variable referencerente. Udsving i markedsværdien kan have konsekvenser for kunden. Det er f.eks. ofte et aftalevilkår, at pengeinstituttet kan kræve yderligere sikkerhedsstillelse, hvis markedsværdien er negativ under et aftalt niveau. Udsving i markedsværdien kan også have indflydelse på kundens mulighed for at indfri swapaftalen før udløb, da markedsværdien skal udveksles ved førtidig nedlukning af swapaftalen. Der er stor variation i, hvorvidt institutterne i rådgivnings- og markedsføringsmaterialet introducerer begrebet markedsværdi for kunden, samt især i hvilken grad begrebet bliver beskrevet. Nogle institutter beskriver både, hvad markedsværdien betyder, samt hvilke faktorer, der indgår i beregningen af markedsværdien og som derved også løbende påvirker aftalens markedsværdi. Andre institutter bruger eller omtaler kun sjældent begrebet. Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt, at kunden i materialet får en overordnet beskrivelse af, hvad markedsværdien af swapaftalen betyder, samt hvilke elementer der indgår i beregningen, og som kunden derfor skal være opmærksom på som risikofaktorer, eksempelvis renteniveau og valutakurser. Finanstilsynet vurderer desuden, at det er nødvendigt, at det skriftlige materiale beskriver, hvilke muligheder og konsekvenser en ændring i markedsværdien kan medføre for kunden, eksempelvis konsekvenserne ved en negativ markedsværdi, i form af krav om yderligere sikkerhedsstillelse, og mulighederne ved en positiv markedsværdi, i form af gevinsten ved eventuelt at kunne nedlukke aftalen før udløb. 4. Risikofaktorernes påvirkning af markedsværdien og den asymmetriske renterisiko. For de risikofaktorer, der har en direkte indvirkning på swapaftalens markedsværdi, f.eks. udsving i renteniveauet og valutakursniveauet (ved valutaswaps), er det efter Finanstilsynets vurdering nødvendigt, at kunden i materialet får beskrevet, hvordan en ændring i disse faktorer afspejles i markedsværdien. For ændringer i renten må kunden efter Finanstilsynets vurdering få oplyst, at renterisikoen er asymmetrisk, dvs. at ved en positiv og negativ ændring i renten på 1 procentpoint vil den deraf følgende positive og negative ændring i Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler,
8 markedsværdien ikke være af samme størrelse. Ved en swapaftale, hvor kunden betaler en fast rente og modtager en variabel rente, vil stigningen i markedsværdien ved en rentestigning på 1 procentpoint være mindre end faldet i markedsværdien, hvis renten falder 1 procentpoint i forhold til renten på indgåelsestidspunktet. 5. Swapaftalens initiale negative markedsværdi. Når swapaftalen indgås, er nutidsværdien af de forventede betalingsforpligtelser for banken og for kunden som udgangspunkt ens. Markedsværdien af swapaftalen er dog ved aftalens oprettelse negativ. Dette skyldes, at den rentebetaling, som kunden betaler til banken, tillægges omkostninger til banken. Idet kunden indgår swapaftalen, forpligter kunden sig til at betale disse omkostninger i hele aftalens løbetid, hvorfor de løbende indgår i beregningen af markedsværdien. Dette medfører, at nutidsværdien af kundens forventede betalingsforpligtelser ved swapaftalens indgåelse er større end bankens, og at markedsværdien derfor er negativ. Den initiale negative markedsværdi har betydning for en eventuel førtidig nedlukning af aftalen samt for kundens gevinstpotentiale. Størstedelen af pengeinstitutternes rådgivnings- og markedsføringsmateriale indeholder en illustration af, at swapaftalens markedsværdi er negativ på tidspunktet for aftaleindgåelsen. Det er dog kun få af pengeinstitutternes materiale, der derudover indeholder oplysning om størrelsen på den initiale negative markedsværdi. Finanstilsynet finder, at kunden ifølge 14 i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen har krav på i det materiale, der udleveres i forbindelse med aftaleindgåelse, at få oplyst swapaftalens samlede pris, samt aftalens initiale negative markedsværdi. Den initiale negative markedsværdi er den omkostning, som kunden skal betale for swapaftalen, også selvom swapaftalen bliver indfriet før aftalen udløber. Det er derfor Finanstilsynets vurdering, at den initiale negative markedsværdi og dennes indflydelse på kundens gevinstpotentiale og konsekvens ved eventuel førtidig nedlukning af aftalen bør fremgå af det skriftlige materiale der benyttes i rådgivningen. Eventuelle usikkerheder forbundet med beregningen af swapaftalens initiale negative markedsværdi kan tillige oplyses i det skriftlige materiale. 6. Mulighed for afvikling før udløb og markedsværdien ved aftalens udløb. Når en swapaftale udløber gælder, at hvis swapaftalen har en markedsværdi, skal denne udveksles. Da renteswapaftaler typisk har en markedsværdi på 0 ved udløb, betyder det, at der reelt ikke sker en udveksling af ydelser ved udløb. For valutaswapaftaler gælder derimod, at markedsværdien ved udløb er afhængig af valutakursniveauet, idet hovedstolene skal udveksles ved udløb ved det aktuelle kursniveau. Finanstilsynets gennemgang af det indsendte materiale har vist, at det er forskelligt, om institutterne i deres materiale oplyser kunden om, hvilken udveksling der sker ved udløb. Fokus i materialet er primært på de løbende betalingsudvekslinger, og kunden bliver sjældent informeret om dennes forpligtelser ved aftalens udløb. Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler,
9 Finanstilsynets finder, at kunden i materialet skal gøres opmærksom på, at afvikling før udløb alene kan ske ved udveksling af aftalens markedsværdi, der enten kan være i kundens eller pengeinstituttets favør. Kunden bør også få beskrevet, hvad der bestemmer markedsværdien ved udløb, f.eks. at markedsværdien som regel er lig 0 for renteswapaftaler, eller at markedsværdien på en valutaswapaftale ved udløb afhænger af valutakursniveauet og derfor er lig med forskellen i hovedstolenes værdi som følge af udsving i valutakursen. 7. Særlige risici for specifikke kundegrupper. De fleste af de udvalgte pengeinstitutter har i deres indberetninger angivet, at langt størstedelen af de detailkunder, der indgår en swapaftale med instituttet, er erhvervskunder, deriblandt andelsboligforeninger. For andelsboligforeninger kan swapaftalen ud over renterisikoen medføre en formuerisiko, da swapaftalens dagsværdi, altså den aktuelle markedsværdi, skal indgå i opgørelsen af foreningens nettoformue. For andelsboligforeninger kan swapaftalen altså have indvirkning på foreningens andelskrone. Det er Finanstilsynets vurdering, at denne konsekvens nu er alment kendt hos de finansielle virksomheder og skal oplyses til andelsboligforeninger. Det er Finanstilsynets vurdering, at i det omfang der på tilsvarende vis er særlige risici for specifikke kundegrupper, f.eks. særlige formuerisici eller konsekvenser relateret til beskatningen af instrumentet, skal kunden oplyses herom. Dette kan ske ved, at kunden gøres opmærksom på den særlige risiko, og i øvrigt henvises til at opsøge yderligere rådgivning herom, f.eks. hos en revisor. Individuel rådgivning Ovenstående vurdering af de oplysninger, der bør indgå i det skriftlige rådgivnings- og markedsføringsmateriale om swapaftaler, tager afsæt i Finanstilsynets gennemgang og vurdering af det indsendte materiale. De oplysninger, som Finanstilsynet har fremhævet som nødvendige for kunden at opnå kendskab til inden indgåelse af en swapaftale, kan ikke stå alene. Det følger af investorbeskyttelsesbekendtgørelsen, at den rådgivning, som kunden modtager, bør tage afsæt i kundens individuelle forhold og behov, herunder kundens kendskab til og erfaring med det pågældende produkt, med henblik på at sikre, at den swapaftale, kunden bliver tilbudt, er egnet og hensigtsmæssig for kunden. Ved indgåelse af swapaftaler er det derfor Finanstilsynets vurdering, at kundens behov og formål med swapaftalen bør kortlægges. Finanstilsynets undersøgelse har vist, at det typiske formål med en swapaftale indgået med detailkunder er at afdække en eksisterende rente- eller valutarisiko. På den baggrund er det Finanstilsynets vurdering, at det især er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem kundens behov for afdækning og det instrument der benyttes hertil. Det er således vigtigt, at udviklingen i swapaftalens rente, løbetid og hovedstol m.m. stemmer overens med udviklingen i kundens eksisterende instrument, eksempelvis et lån med variabel rente, eller at kunden i det mindste er oplyst herom, hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt med et fuldstændigt match. Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler,
10 Bilag 1 Omfanget af nyoprettede swapaftaler indgået med detailkunder Undersøgelsens gennemførelse Til brug for undersøgelsen har Finanstilsynet udvalgt 10 pengeinstitutter 1. Institutterne er blevet bedt om at indsende det skriftlige materiale, som de anvender i forbindelse med rådgivning af detailkunder ved indgåelse af en renteswap- eller valutaswapaftale. Dette omfatter bl.a. rådgivnings- og markedsføringsmateriale. De udvalgte pengeinstitutter er derudover blevet bedt om at indsende oplysninger om omfanget af renteswap- og valutaswapaftaler (antal og hovedstol) som er indgået med detailkunder. Finanstilsynet har bedt pengeinstitutterne opdele de nyoprettede swapaftaler på hhv. privatkunder og erhvervskunder, samt på formål hhv. afdækning og investering i perioden 1. januar 2010 til 31. december Institutterne er desuden blevet bedt om at indsende oplysninger om antallet af klager modtaget vedrørende swapaftaler indgået med detailkunder, forretningsgange for rådgivning og markedsføring af swapaftaler, samt seneste aftalegrundlag for indgåelse af swapaftaler med detailkunder. Finanstilsynet har gennemgået det indsendte materiale med det formål at vurdere kvaliteten af den rådgivning og det materiale, der bl.a. skal danne baggrund for kundens beslutning om at indgå en swapaftale eller ej. Omfanget af nyoprettede swapaftaler med detailkunder Finanstilsynet har undersøgt omfanget af nyoprettede swapaftaler med detailkunder i perioden 1. januar 2010 til 31. december Af de indberettede oplysninger fremgår, at der i 2013 og 2014 samlet set er indgået færre nye swapaftaler med detailkunder end de tidligere år Måles omfanget på swapaftalernes samlede hovedstol, er den samlede hovedstol af swapaftaler der er indgået i 2014, større end tilsvarende i 2013, men stadig på et markant lavere niveau end i Den indekserede udvikling i omfanget af nye swapaftaler indgået med detailkunder ses af figur 1. 1 Følgende pengeinstitutter har indgået i undersøgelsen: Danske Bank, Nordea Bank, Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord Bank, Nykredit Bank, Den Jyske Sparekasse, Jutlander Bank, Ringkjøbing Landbobank, Sparekassen Kronjylland, Bilag 1 Omfanget af nyoprettede swapaftaler indgået med detailkunder 1
11 Figur 1 Omfanget af nyoprettede swapaftaler indgået med detailkunder , indekseret Indeks 100 = Antal Hovedstol Finanstilsynet kan på den baggrund konstatere, at omfanget af nye swapaftaler i 2014 indgået med detailkunder er faldet markant med 38 % i forhold til 2010 målt på antal nye swapaftaler og 22 % målt på hovedstolsværdien af swapaftalerne. Det oplyses desuden, at swapaftalerne primært indgås med erhvervskunder og at aftalernes typisk indgås for at afdække kundens risiko. Bilag 1 Omfanget af nyoprettede swapaftaler indgået med detailkunder 2
Hvad er en valutaswap?
Hvad er en valutaswap? En valutaswap er en aftale om at udveksle rentebetalinger og hovedstol i to forskellige valutaer. Man kan sige, at et valutaswap er en aftale om at bytte to valutaer i en aftalt
Læs mereAktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb?
Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb? Din virksomhed påvirkes af bevægelser på rentemarkedet. Nordea Markets tilbyder skræddersyede
Læs mereSwaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten
Læs mereSvar på spørgsmål AT, AU, AV og AW INSPIRATIONSPUNKTER
Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Bilag 71 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. juni 2010 Talepapir til åbent samråd i Boligudvalget, alm. del, den 4. juni 2010 samrådsspørgsmål AT, AU, AV og AW af 27. april
Læs mereVejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning
Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel
Læs mereFinanstilsynets undersøgelse af sparekassers salg af garantbeviser
Finanstilsynets undersøgelse af sparekassers salg af garantbeviser 2009 1. Indledning Finanstilsynet indledte i marts 2009 en undersøgelse af udvalgte sparekassers rådgivning, salg og markedsføring af
Læs mereUdkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport april 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende høj andel af fast finansiering
Læs mereFÅ GODE KORT PÅ HÅNDEN MED FINANSIELLE INSTRUMENTER
FÅ GODE KORT PÅ HÅNDEN MED FINANSIELLE INSTRUMENTER Bliv klogere på, hvordan finansielle instrumenter kan bruges, og hvad du skal være opmærksom på, når du skal finde den rette løsning for din virksomhed
Læs mereVejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter
VEJ nr 9540 af 16/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juli 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Finanstilsynet, j.nr. 122-0027 Senere ændringer til forskriften
Læs merePåtale og påbud om at sikre efterlevelse af investorbeskyttelsesbekendtgørelsen. unoterede aktier fra Københavns Andelskasses OTC-liste.
Københavns Andelskasse Att.: Direktionen Tingskiftevej 5 2900 Hellerup 3. oktober 2016 Ref. AMV/SBA J.nr. 6252-0363 Påtale og påbud om at sikre efterlevelse af investorbeskyttelsesbekendtgørelsen ved salg
Læs mereAfgørelse: Formuepleje A/S salg af gearede alternative
Formuepleje A/S Att.: Direktionen / Bestyrelsen Værkmestergade 25 8000 Aarhus C 18. juni 2018 Ref. csr J.nr. 6077-0048 Afgørelse: Formuepleje A/S salg af gearede alternative investeringsfonde Afgørelse
Læs mereAabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven
Læs mereRegion Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen
Læs mereUndersøgelsesrapport: Totalbanken A/S salg af Kapitalbeviser i form af hybrid kernekapital
Totalbanken A/S Att.: Direktionen Bredgade 95 5560 Aarup 26. juni 2013 Ref. csr J.nr. 6252-0105 Undersøgelsesrapport: Totalbanken A/S salg af Kapitalbeviser i form af hybrid kernekapital Resumé Som led
Læs mereFormuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015
Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015 FORMUEPLEJE A/S, FONDSMÆGLERSELSKAB ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER Betingelsernes anvendelsesområde Formuepleje A/S
Læs mereInkonverterbare lån til andelsboligforeninger
135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport juli 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 14 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen og en
Læs mereRenteswapaftaler i andelsboligforeninger
12. februar 2010 Sag 09/04071 /EBST Renteswapaftaler i andelsboligforeninger Beskrivelse af den generelle problemstilling Mange andelsboligforeninger har de senere år indgået renteswapaftaler med en kreditforening
Læs mereNyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?
Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj
Læs mereEr du til CIBOR eller CITA?
Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat
Læs mereGældspleje og finansielle instrumenter
Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn
Læs mereSWAPS. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 SWAPS Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Særligt i relation til andelsforeninger har begrebet swap været omtalt
Læs mereFinansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk
Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering
Læs mereHVAD ER AKTIEOPTION? OPTIONSTYPER AN OTC TRANSACTION WITH DANSKE BANK AS COUNTERPARTY.
Information om Aktieoptioner Her kan du læse om aktieoptioner, der kan handles i Danske Bank. Aktieoptioner kan handles på et reguleret marked eller OTC med Danske Bank som modpart. AN OTC TRANSACTION
Læs mereGlostrup Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Glostrup Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Glostrup Kommune har en passende andel af fast finansiering,
Læs mereDragør Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Dragør Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Dragør Kommune har en passende fordeling mellem fast
Læs mereAabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Der er ikke sket ændringer i Aabenraa Kommunes portefølje
Læs mereBekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter
Finanstilsynet Johanne Daugaard Thomsen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet har den 26. oktober 2010 fremsendt udkast til bekendtgørelse
Læs mereHVAD ER EN CROSS CURRENCY SWAPS? AN OTC TRANSACTION WITH DANSKE BANK AS COUNTERPARTY.
Information om Cross currency swaps Her kan du læse om cross currency swaps, der kan handles i Danske ank. En cross currency swap kan indgås som en OTC-transaktion med Danske ank som modpart. N OTC TRNSCTION
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport april 2011
Faxe Kommune Kvartalsrapport april 211 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune bør øge andelen af fast finansiering op til
Læs mereDen Jyske Sparekasses salg af garantbeviser
Den Jyske Sparekasse Att.: Direktionen Borgergade 3 7200 Grindsted 18. september 2013 Ref. csr J.nr. 6072-0255 Den Jyske Sparekasses salg af garantbeviser Påbud Finanstilsynet påbyder Den Jyske Sparekasse
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,
Læs mereDragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012
Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5
Læs mereBilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi
Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport april 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport april 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faaborg-Midtfyn Kommune anbefales at indgå renteswap
Læs mereNotat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen
Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje
Læs mereDB CAPPED FLOATER 2019
DB C A PPED F LOAT ER 2019 2 DANSKE BANK DANSKE BANK 3 DB CAPPED FLOATER 2019 Danske Bank tilbyder nu en obligation med variabel rente og en løbetid på 5 år kaldet DB Capped Floater 2019. Obligationen
Læs mereProdukter i Alm. Brand Bank
Alm Brand Bank Produkter i Alm. Brand Bank De nye regler om investorbeskyttelse træder i kraft d. 1. november 2007. Ifølge disse er Alm. Brand Bank forpligtet til at informere vore kunder om de risici,
Læs mereTil alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet
Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR
Læs mereObligationsbaserede futures, terminer og optioner
Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Her kan du læse om obligationsbaserede futures, terminer og optioner, og hvordan de bruges. Du finder også en række eksempler på investeringsstrategier.
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport januar 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Ved den forventede kommende låneoptagelse, anbefales det
Læs mereI n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r
I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r Her kan du læse om aktieoptioner, og hvordan de kan bruges. Du finder også eksempler på investeringsstrategier. Aktieoptioner kan være optaget til handel
Læs mereRapportering gældspleje Gribskov Kommune pr
Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 30.06.2017 Nøgletal i kr. Restgæld pr. 30.06.2017 676.442.495 Kursværdi af gæld pr. medio 807.124.274 2017 Vægtet rente 2,51% Vægtet varighed 7,3 Følsomhed
Læs mereKvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune
Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En
Læs mereSpørgsmål V Mener ministeren, at kombinationen af trappe- og swaplån er en god lånetype for andelsboligforeninger?
Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 85 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2011 Talepapir til åbent samråd i Boligudvalget, alm. del, den 8. juni 2011 samrådsspørgsmål V, W, X, T, Z og Æ af 27.
Læs mereVordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1
Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3
Læs mereI n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r
I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r Her kan du finde generel information om råvareoptioner, der kan handles gennem Danske Bank. Råvarer er uforarbejdede eller delvist forarbejdede varer,
Læs mereKurssikringsinstrumenter i årsrapporten
VIDEN OM Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten Med en voksende globalisering og større samhandel med udenlandske kunder har mange virksomheder behov for og ønske om at sikre virksomheden mod fremtidige
Læs mereErhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007
Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko
Læs mereDet er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.
Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.
Læs mereMor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017
01.12.2017 Mor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017 Nøgletal i kr. Restgæld pr. 30.12.17 658.925.532 Kursværdi af gæld pr. 30.12.17 770.331.253 Vægtet rente 2,51% Vægtet varighed
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING. Konsolideret lovgivningsdokument. 15. marts 2001 2000/0019(COD) PE1
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Konsolideret lovgivningsdokument 15. marts 2001 2000/0019(COD) PE1 ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING fastlagt ved førstebehandlingen den 15. marts 2001 med henblik på vedtagelse
Læs mereUdnyt mulighederne i faldende markeder
Hvad er en CFD? Udnyt mulighederne i faldende markeder CFD er giver dig mulighed for tjene penge i både faldende og stigende markeder. Der findes CFD er på almindelige aktier, aktieindeks, råvarer, valuta
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mereRapport om viden om investeringsforeningsbeviser. hos rådgivere. i danske pengeinstitutter
Rapport om viden om investeringsforeningsbeviser hos rådgivere i danske pengeinstitutter Finanstilsynet, februar 2010 1 1. Resume og konklusion Finanstilsynet har været på inspektion i filialer af 12 udvalgte
Læs mereUdvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern
6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale
Læs mereBornholms Regionskommune
6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det
Læs mereBekendtgørelse om kompetencekrav til ansatte, der yder investeringsrådgivning og formidler information om visse investeringsprodukter 1)
BEK nr 864 af 23/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0005 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereKvartalsrapport juli 2009 Faxe Kommune
Kvartalsrapport juli 29 Faxe Kommune Anbefalinger: Faxe Kommune har en lav gennemsnitlig rente og en passende varighed på porteføljen. Med de nuværende renteforventninger vurderes porteføljesammensætningen
Læs mereDet er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.
Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen
Læs mereEUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )
EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger
Læs mereNotat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1.
Finanstilsynet 8. juli 2005 FIRA J.nr.122-0031 /mt Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 Indledning
Læs mereHvad er en obligation?
Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune
Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer
Læs mere31. august 2011 side 1 AB Duegården. Boligafgift Andelsværdi
økonomisk overblik Prognose 2012-2039 Andelsværdi side 2 økonomisk overblik økonomisk overblik Mange år Belyse omkostninger og af-/udvikling af s lån Forbundet med usikkerhed Udgangspunkt Regnskab 2010
Læs mereØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter
ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps
Læs merekendelse: Den 15. april 2014 blev der i sag nr. 128/2013 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor Jan Hjorth afsagt sålydende
Den 15. april 2014 blev der i sag nr. 128/2013 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor Jan Hjorth afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 6. november 2013 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens
Læs mereØkonomi i andelsboligforeninger. hvad bør I overveje som bestyrelse?
Økonomi i andelsboligforeninger hvad bør I overveje som bestyrelse? 2 Hvordan ser jeres økonomi ud? Hvilke behov og planer har I i jeres andelsboligforening? Er der store vedligeholdelsesarbejder på vej?
Læs mereSparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013
Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal
Læs mereEvalueringsnotat finansiel styring 2013
Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport
Læs merePolitik for Best Execution/ordreudførelsespolitik
Politik for Best Execution/ordreudførelsespolitik Gældende fra og med den 18. maj 2016 1 Indholdsfortegnelse 1 Formål og lovgrundlag... 3 2 Best Execution... 3 3 Faktorer for valg af handelssteder... 4
Læs mereBornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune - Rapportering Materialet er udarbejdet til Bornholms Regionskommune og bedes behandlet fortroligt Rapporten er udarbejdet den 2. september 2016 Indhold Ordforklaring Kommentarer
Læs mereKomplekse investeringsprodukter
Komplekse investeringsprodukter KO M P L E K S E I N V E S T E R I N G S P R O D U K T E R 1 Komplekse investeringsprodukter Denne brochure beskriver kendetegnene for en række investeringsprodukter betegnet
Læs mereForretningsbetingelser
side 1 af 5 Forretningsbetingelser Almindelige Forretningsbetingelser for MOMENTUM MARKETS ApS. 1. INDLEDNING Disse almindelige forretningsbetingelser finder anvendelse i tilknytning til den af Momentum
Læs mereAftale om depot og handel med værdipapirer. indgår her en aftale med Danske Bank (herefter banken) om depot og handel med værdipapirer.
Aftale om depot og handel med værdipapirer Navn Adresse CPR-nr. XXXXXXXX XXXXXXXX XXXXXX-XXXX indgår her en aftale med Danske Bank (herefter banken) om depot og handel med værdipapirer. Stamoplysninger
Læs mereVejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Indledning
Vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 2 og 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereAnalyse af markedet for realkredit Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse. forbrugere
Analyse af markedet for realkredit Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse blandt forbrugere Maj 2017 Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse
Læs mereTillæg til risikorapport 2. kvartal 2018
Tillæg til risikorapport 2. kvartal 2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2018 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne
Læs mereA/B Jagtvej 177/Samsøgade 1-11
A/B Jagtvej 177/Samsøgade 1-11 Generalforsamling den 30. nov. 2010 - orientering om finansiering Udarbejdet af: Susan Kielstrup Finanscenter København Tlf.nr.: 4455 2447 Email : suki@nykredit.dk Henning
Læs merePolitik for Best Execution /ordreudførelsespolitik
Politik for Best Execution /ordreudførelsespolitik Gældende fra og med den 1. juni 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Formål og lovgrundlag... 3 2 Best Execution... 3 3 Faktorer for valg af handelssteder...
Læs mereAftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Furesø Kommune Dato: 8. marts 2011 Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner I forlængelse af aftalen af 3. marts 2005
Læs mereHJEMMEL. Hvorledes FIL 43 og god skik-bekendtgørelsen 3 kunne gribe ind over for udformningen af omvalgsbetingelser TANJA JØRGENSEN
Hvorledes FIL 43 og god skik-bekendtgørelsen 3 kunne gribe ind over for udformningen af omvalgsbetingelser LEKTOR, PH.D. JURIDISK INSTITUT Au Lov om finansiel virksomhed 43 Finansielle virksomheder skal
Læs mereTid til konvertering til 4 % fastforrentet lån
31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids
Læs mereAlmindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.
Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold
Læs mereNØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T
2. september 2013 NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T Oplysningerne i skemaet er opgjort pr. x. xxxx 201x Forbehold: Der kan være nyere vigtige oplysninger. Oplysninger i dette skema
Læs mereUndersøgelse af realkreditinstitutters oplysning om kursskæring til private kunder før, under og efter aftaleindgåelse
Undersøgelse af realkreditinstitutters oplysning om kursskæring til private kunder før, under og efter aftaleindgåelse Indholdsfortegnelse 1 Resume og konklusioner...3 2 Indledning...4 2.1 Baggrund...4
Læs mereIndlæg for penge- og pensionspanelet - workshop
Indlæg for penge- og pensionspanelet - workshop Opstår sagerne fordi forbrugerne ikke forstår hvad de har købt? I hvilket omfang vil målrettet og lagdelt information samt standardiseret information (bedre
Læs mereValutarisiko eksempel 1
MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering
Læs mereBrev vedrørende udbud af investeringsprodukter
Til direktionen eller filialledelsen 10. juli 2019 Brev vedrørende udbud af investeringsprodukter Salg af investeringsprodukter i det nuværende lavrentemiljø er et tema, som Finanstilsynet har haft fokus
Læs mereDet grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:
Dokument nr.: 2010/00973 006 Sags nr.: 2010/00973 Finansiel politik 2018 Indledning Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende: Finansiel investeringspolitik
Læs merehomes fremvisningsindeks
Investeringsanalyse generelle markedsforhold 9. november 2018 Stor fremgang i fremvisninger af lejligheder, der måler danskernes interesse for at købe bolig, viser, at antallet af fremviste lejligheder
Læs mereMarkedsdynamik ved lave renter
69 Markedsdynamik ved lave renter Louise Mogensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I perioder med lave obligationsrenter, fx i efteråret 2001, forekommer der selvforstærkende effekter i rentebevægelserne.
Læs mereMetodebeskrivelse til Tjek Boliglån
Metodebeskrivelse til Tjek Boliglån I det følgende kan du læse om, hvordan og under hvilke forudsætninger de prisoplysninger, der fremgår af Tjek Boliglån, er indsamlet og beregnet, samt hvad prisoplysningerne
Læs mere