ØDF-ÅRSMØDE Workshop Handel med finansielle instrumenter

Transkript

1 ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter

2 Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps 4. Renteoptioner (Cap, floor og collar) 5. Komplekse finansielle instrumenter 6. Statistik over kommuners brug af finansielle instrumenter Side 2

3 Finanslovsforslaget for 2011 Kommunernes gælds- og formueforvaltning er en del af finanslovsforslaget for 2011: Ingen finansiel spekulation for borgernes penge Hovedpunkter: Analyse af kommunernes nuværende gælds- og formueforvaltning Overveje regulering af mulighederne for: Optage lån i fremmed valuta Anvende afledte finansielle instrumenter Arbejdet skal afsluttes i foråret Side 3

4 Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen Låneregler for kommuner er ikke direkte lovbestemt, men istedet udstedt i en bekendtgørelse med hjemmel i den kommunale styrelseslov. Lånebekendtgørelsen kan inden for ret vide rammer ændres administrativt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Dette giver muligheder for hyppige ændringer, hvilket reelt sjældent sker. Hovedlinierne er derfor rimeligt statiske. Seneste ændring er fra december Lånebekendtgørelsen er ikke særlig specifik på instrument niveau. Brug af finansielle instrumenter kræver derfor i vid udstrækning tolkning af hensigterne i Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen. Udtrykket finansielle instrumenter er ikke et éntydigt og klart defineret begreb i relation til Lånebekendtgørelsen Side 4

5 Lov om kommunernes styrelse - 44 Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Heraf følger: Det er ikke en kommunal opgave at foretage handel med valuta alene med det formål at skaffe kommunen en kurs- og/eller rentegevinst. En kommune vil således alene kunne anvende finansielle instrumenter i det omfang, anvendelsen heraf tjener et kommunalt formål og har en direkte sammenhæng med en konkret kommunal disposition af økonomisk eller forretningsmæssig karakter, dvs. med det formål at afdække en økonomisk risiko i forbindelse med den pågældende disposition Side 5

6 Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier Hvad er formålet med at anvende finansielle instrumenter i danske kommuner: Stk. 4. En kommune kan omlægge lån ved hjælp af swap-aftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes optioner. Heraf følger: Swaps: Swaps kan kun etableres i forbindelse med en konkret betalingsforpligtigelse af renter og afdrag på et underliggende lån. Hvis et lån, til hvilket der er tilknyttet en swap, indfries, skal swapaftalen annulleres eller neutraliseres Side 6

7 Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier Hvad er formålet med at anvende finansielle instrumenter i danske kommuner: 10, Stk. 3. En kommune kan indgå terminsforretninger og anvende valutaoptioner og renteoptioner med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med lånoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i fremmed valuta. Heraf følger: Optioner Optioner kan anvendes af kommunerne i det omfang, formålet med aftalen om optioner er at sikre sig mod kursudsving og udsving i renten Side 7

8 Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps 4. Renteoptioner (Cap, floor og collar) 5. Komplekse finansielle instrumenter 6. Statistik over kommuners brug af finansielle instrumenter Side 8

9 Hvem er det? Side 9

10 Hvem er det? Side 10

11 Hvem er det? Side 11

12 Hvad kendetegner disse tre? 1. De handler ikke noget, som de ikke forstår!!! 2. Gordon Gekko går måske lidt længere i hans stræben efter informationer Side 12

13 Gældspleje-bommert i Italien Kommunen i Milano: I 2005 indgik Milano en finansiel kontrakt (swap med indbygget collar) med 4 internationale banker på EUR 1,6 mia., hvor kommunen swappede sig ud af et fastforrentet lån til et variabelt forrentet lån. Kommunen fik at vide, at de stort set ikke kunne tabe penge på transaktionen, men var lovet en betydelig rentebesparelse på EUR 60mio => det troede kommunen på! Iflg. kommunen kostede det dem EUR 298 mio. i juni Side 13

14 Gældspleje-bommert i Italien Hvorfor gik det så galt? Side 14

15 Finansskandale i Norge i 2007 Børsmæglerhuset Terra Securities arrangerede nogle strukturerede obligationer med høj risiko gennem Citibank. En række norske kommuner (Rana, Narvik, Hemnes og Hattfjelldal) optog lån med sikkerhed i fremtidige energi-indtægter. Kommunerne investerede samlet NOK 4 mia i strukturede kreditprodukter, hvoraf ca. NOK 3,5 mia var belånt. Strukturen blev senere vurderet ulovlig ift. kommuneloven. Bestemmelsen forbyder, at kommuner foretager finansinvestering med væsentlig risiko Side 15

16 Definition af finansielle instrumenter (også kaldet afledte instrumenter) Et derivat er et instrument, hvis værdi afledes af (ændringer i) værdien på primære finansielle instrumenter Derved kan (markeds-) risikoen udskilles og handles separat, hvilket gør det muligt at: Eliminere (mindske) risiko uden at likvidere positionen ( hedging ) Påtage sig (øget) risiko med ingen eller begrænset kapitalindsats ( gearing ) Skabe syntetiske investeringer/lån gennem en passende kombination af penge og derivatinstrumenter Sætte grå hår i hovedet på sin revisor (især pga. løbende prisfastsættelse) Side 16

17 Risici ved finansielle instrumenter Rente- og markedsrisiko Kreditrisiko Operationel risiko Likviditetsrisiko Muligvis valutarisiko Side 17

18 Rente- og markedsrisiko Definition: Renterisiko er risikoen for, at kursværdien af et rentebærende værdipapir ændres, som følge af en ændring af renteniveauet i de finansielle markeder. Renterisikoen kan opgøres som varighed, rentefølsomhed eller Value-at-Risk (VaR). Eksempel: I det følgende eksempel vil vi tage udgangspunkt i Basis Point Value (BPV). BPV udtrykker hvor mange kroner og ører man taber/vinder ved et parallel skift i rentekurven på 0,01%-point eller 1 basis point Side 18

19 Rente- og markedsrisiko Et eksempel: Kommune X indgår en swap i danske kroner den Kommunen har et 10-årigt variabelt forrentet lån og ønsker at fastlåse renten i hele perioden. Swappen: Hovedstol på DKK 50 mio. med annuitetsafdrag Kommune X betaler fast rente (kvartårlig, 30/360) Kommune X modtager 3m Cibor (kvartårlig, faktisk/360) Den faste rente på swappen fastsættes til 2,37% p.a Side 19

20 Rente- og markedsrisiko Eksempel fortsat: BPV: Swappen har en BPV på DKK , hvilket betyder, at for hvert basispoint renten ændrer sig, ændrer værdien af swappen sig med DKK Det betyder, at ved et rentefald i dag på 100 basis point over hele kurven, så skal Kommune X betale DKK for at lukke swappen i dag Side 20

21 Kreditrisiko I en renteswap aftaler to parter at betale ydelser til hinanden svarende til, at de gensidigt har optaget et lån hos hinanden. Ved renteswappens indgåelse er markedsværdien lig nul, men ved rentebevægelser ændrer renteswappens værdi sig. Hvis én af parterne i swappen ikke honorerer sine betalingsforpligtelser i renteswappen f.eks. pga. konkurs, vil den anden part blive påført et tab, hvis renteswappens markedsværdi er positiv for sidstnævnte => Kreditrisiko Side 21

22 Kreditrisiko Kommune X ønsker et fastforrentet lån og har to muligheder: 1.Kommune X låner DKK 50 mio. med variabel rente. Derefter handler Kommune X en swap med en anden modpart, hvor Kommune X betaler en fast rente og modtager en variabel rente svarende til lånet. 2.Kommune X optager et fastforrentet lån på DKK 50 mio. Problemstilling: Under løsning nr. 1 har Kommune X også kreditrisikoen på swapmodparten Mulighed 1: Mulighed 2: Side 22

23 Operationel risiko 1. Juridisk risiko a. Risiko for at swap-aftalerne ikke svarer til det ønskede 2. Afviklingsrisiko a. Risiko for at betalingerne faktisk ikke foretages fra eksempelvis modparten til tiden b. Betalinger svarer ikke til det aftalte c. Hvis afviklingen sker med menneskehænder, er der også risiko for forglemmelse, manglende opmærksomhed mv. 3. Rapportering a. I visse tilfælde kan der være behov for dagsværdirapportering fra modpart. Værdien kan være svær at forholde sig til alt efter kompleksiteten Side 23

24 Likviditetsrisiko Likviditetsrisiko i forbindelse med finansielle instrumenter kan opstå, hvis et finansielt instrument ikke umiddelbart kan omsættes øjeblikkeligt til dagsværdien. => kan være et problem, hvis det finansielle instrument ønskes lukket ned før udløb Side 24

25 Valutarisiko Ved valutaswaps vil værdien af denne ændre sig, hvis valutaen styrkes eller svækkes. Eksempelvis vil markedsværdien af en valutaswap, hvor låntager modtager 3 måneders CIBOR og betaler 3 måneders CHF, falde i værdi, hvis CHF styrkes overfor DKK Side 25

26 Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps 4. Renteoptioner (Cap, floor og collar) 5. Komplekse finansielle instrumenter 6. Statistik over kommuners brug af finansielle instrumenter Side 26

27 Renteswap En renteswap, hvor der betales fast rente og modtages variabel rente, består egentligt af: Variabelt forrentet tilgodehavende Fastforrentet forpligtelse Side 27

28 Hvad består en renteswap af? Variabel + 6m Cibor + 6m Cibor + 6m Cibor kr + 6mCibor tilgodehavende: 6M 12M 18M 24M kr Fastforrentet forpligtelse: kr 6M 12M 18M 24M - 4% - 4% - 4% kr - 4% Side 28

29 Hvad består en renteswap af? Lægges disse to sammen fås en renteswap (betaler fast rente): Swappen: + 6m Cibor + 6m Cibor + 6m Cibor kr + 6m Cibor 6M 12M 18M 24M - 4% - 4% - 4% kr - 4 % Side 29

30 Forward Rate Agreement (FRA) Beskrivelse: En FRA (Forward Rate Agreement) er en aftale om fast rente for en enkelt fremtidig renteperiode (typisk 3 eller 6 månders Cibor eller Libor). Eksempelvis kan man indgå en FRA med start om 3 måneder og gældende herefter i 3 måneder til en fast rente på 4 pct. Man kan både købe og sælge FRAs. Køberen af FRA betaler den faste rente og modtager 3m Cibor. Hovedformål: Med en FRA kontrakt kan en låntager afdække sine renteudgifter i en eller flere renteperioder på et variabelt forrentet lån Side 30

31 FRA eller renteswap? Låntager kan fastlåse de variable rentebetalinger på følgende måder: 1. Swap: 2. Køb af pakke af FRA: Betaler fast rente 0M 6M 12M 18M 24M Kommune X Swap modpart Betaler variabel rente Modtager variabel rente FRA 1 FRA 2 Långiver FRA Side 31

32 FRA eller renteswap? - Konklusion Swap og FRA alternativerne giver identisk resultat med hensyn til den gennemsnitsrente, som fastlåses. Men Cashflow s i de to alternativer er forskellige! Side 32

33 Valutaswap En valutaswap er en kombination af: En variabelt forrentet forpligtelse i en valuta, eks. CHF Et variabelt forrentet tilgodehavende i en anden valuta, eks. DKK Side 33

34 Hvad består en valutaswap af? Variabelt tilgodehavende + 6m Cibor + 6m Cibor + 6m Cibor m Cibor i DKK: 6M 12M 18M 24M Variabel forpligtelse i CHF: M 12M 18M 24M - 6m CHF Libor - 6m CHF Libor - 6m CHF Libor m CHF Side 34

35 Hvad består en valutaswap af? Lægges disse to sammen fås en valutaswap (betaler variabel rente i CHF): Swappen: + 6m Cibor + 6m Cibor + 6m Cibor m Cibor 6M 12M 18M 24M - 6m CHF Libor - 6m CHF Libor - 6m CHF Libor m CHF Libor Side 35

36 Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps 4. Renteoptioner (Cap, floor og collar) 5. Komplekse finansielle instrumenter 6. Statistik over kommuners brug af finansielle instrumenter Side 36

37 Cap, Floor og Collar + Strike En Rentecollar består af en købt Cap og et solgt Floor. Præmien på salget af et Floor bruges som regel til at finansiere købet af en Cap Side 37

38 Variabelt lån med Collar Ved at kombinere et variabelt forrentet lån med en collar betaler kommunen en samlet rentebetaling på mellem 2% og 5% afhængig af fixingerne. Risikoen kan dog være betydelig, hvis kommunen ønsker at lukke collaren før udløb! Side 38

39 Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps 4. Renteoptioner (Cap, floor og collar) 5. Komplekse finansielle instrumenter 6. Statistik over kommuners brug af finansielle instrumenter Side 39

40 Komplekse finansielle instrumenter Swaptioner Swaption er en option på en renteswap Solgte swaptioner vurderes risikofyldte Cancellerbar swap Cancellerbare swaps er en pakke bestående af en swap og én eller flere solgte swaptioner Risikoen er, at låntager ikke ved hvor længe denne afdækning løber Barriere swap Den mest udbredte Barriere swap er en knock-out-swap. I en knock-outswap betaler låntager en fast rente så længe den variable rente (eksempelvis 3m Cibor) ikke overstiger en barriere (eller et vist renteniveau) på nogle fastsatte datoer Risiko for at renten ændres til en variabel ved større stigninger Side 40

41 Komplekse finansielle instrumenter Step-up swap En Step-up Swap øger den faste rente i løbet af swappens løbetid En væsentlig ulempe er, at forpligtelserne stiger over tid. Indekseret swap Indekserede swaps tilhører kategorien af swaps, hvor låntager betaler en rente som afhænger af udviklingen i et indeks eller forskellen mellem to eller flere indeks Risikoen og prisfastsættelsen er svær at gennemskue Side 41

42 Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps 4. Renteoptioner (Cap, floor og collar) 5. Komplekse finansielle instrumenter 6. Statistik over kommuners brug af finansielle instrumenter Side 42

43 Udlån til Kommuner hvor stor en andel er swappet med KommuneKredit? Side 43

44 Fordeling af swaps i KommuneKredit på valuta Side 44

45 Hvem var vi så og hvor kom vi fra.. Lasse Vest: Cand. oecon 2 år i KommuneKredit Jens Chr. Schmidt: Cand. polit 7 år i KommuneKredit Før det: Jyske Bank BankInvest Credit Agricole Før det: Danske Bank SDS/Unibank Baltica Bank Codan Bank Codan Forsikring Sungard BG Bank Side 45

46 Kilder: Lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 27. juni Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni Kommunernes låntagning med kommentarer, Dario Silic & Niels Jørgen Mau Pedersen, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag 2002 Lov om kommunernes styrelse, Lise Brandi-Hansen, Pernille Christensen og Hans B. Thomsen, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag 2010 The Economist, May 2 nd 2009 http//no.wikipedia.org Side 46