Komplekse investeringsprodukter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Komplekse investeringsprodukter"

Transkript

1 Komplekse investeringsprodukter KO M P L E K S E I N V E S T E R I N G S P R O D U K T E R 1

2

3 Komplekse investeringsprodukter Denne brochure beskriver kendetegnene for en række investeringsprodukter betegnet som komplekse produkter. Ved handel med komplekse produkter er der lovgivningsmæssige krav* til, at investorer er bekendt med de specielle forhold, herunder risici, der kendetegner de pågældende produkter. I Skjern Bank har vi fokus på at kunne levere den bedst mulige investeringsrådgivning til vore kunder. Derfor er det også vigtigt for os, at vore kunder er klar over, hvilke forhold der kendetegner de produkter man måtte ønske at handle med. Inden handel med komplekse produkter udfyldes og underskrives en udvidet investeringsprofil. ingsprofil. Dermed sikrer vi i fællesskab, at kunderne får den bedst mulige rådgivning g når der handles med komplekse investeringsprodukter. ngsprodukter. r. Følgende produkter beskrives Strukturerede obligationer Futures og optioner Warrants... 8 Certifikater... 9 SWAP Valutaterminsforretninger FRA Generiske forretninger Øvrige oplysninger * Reglerne stammer fra EU-direktivet for markeder i finansielle instrumenter MiFID, som skal sikre ens regler for værdipapirhandel i EU. Det overordnede mål med reglerne er at bidrage til at skabe et indre værdipapirmarked med henblik på at fremme værdipapirhandel på tværs af EU s grænser. MiFID bygger på principperne om højere investorbeskyttelse, mere gennemsigtighed og fælles spilleregler på tværs af grænserne. Bemærk, at selvom et produkt er beskrevet i denne brochure, betyder er dette ikke nødvendigvis, at Skjern Bank tilbyder kunder at handle med det omtalte produkt. KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER NGSPR R 3

4 Strukturerede obligationer Strukturerede obligationer er en fællesbetegnelse for obligationer, hvor man kombinerer en vis form for sikkerhed med gode afkastmuligheder på underliggende aktiver. Konstruktion En struktureret obligation består af 3 dele; en obligationsdel, en investeringsdel samt en omkostningsdel. Udstedelseskursen på en struktureret obligation ligger typisk mellem Når en struktureret obligation udstedes, udgør obligationsdelen langt den største del. Denne obligation købes under kurs 100 (pris afhængig af renteniveau) og stiger i den strukturerede obligations løbetid til netop kurs 100 for at sikre hovedstolen på den strukturerede obligation, hvorfor den også benævnes»sikkerhedsobligation«. Investeringsdelen består typisk i køb af optioner, der kan sikre et afkast i forhold til udviklingen på det underliggende aktiv. Typisk kan investeringsdelen bestå af investeringer i aktier, aktieindeks, råvarer eller valutakurser, og er med til at sikre afkastpotentialet på den strukturerede obligation. Alle omkostninger i forbindelse med udstedelsen af strukturerede obligationer afholdes på udstedelsestidspunktet og indgår således som en del af udbudskursen. Der er ingen omkostninger i den strukturerede obligations løbetid. Priser Strukturerede obligationer er som udgangspunkt en»køb-og-behold-investering«. Strukturerede obligationer købes i en begrænset periode, hvor disse udbydes og indfries på et bestemt fremtidigt tidspunkt til minimum kurs 100. Afgørende for prisen på den strukturerede obligation i løbetiden er udviklingen i det underliggende aktiv på investeringsdelen samt tid til udløb. Jo kortere tid til udløb, jo tættere vil sikkerhedsobligationen være på kurs 100. Den strukturerede obligation kan i løbetiden have en markedsværdi under kurs 100, hvis det underliggende aktiv er faldet, og der er nogen tid til udløb. Garantien på den strukturerede obligations hovedstol er således kun gældende på udløbstidspunktet. En struktureret obligation kan sælges inden udløb i de tilfælde, hvor der stilles priser i markedet. Afkast Afkastet på en struktureret obligation ved indfrielse afhænger af investeringsdelens udvikling og dermed udviklingen i de underliggende aktiver på udstedelsen. Investeringsafkastet opgøres som stigningen i det underliggende aktiv gange deltagelsesgraden. Deltagelsesgraden er et udtryk for, hvor stor en andel af stigningen i de underliggende aktiver investoren modtager. En deltagelsesgrad på 100% betyder således at investor modtager 100% af stigningen på det underliggende aktiv i form af en kursgevinst på den strukturerede obligation. Er det underliggende aktiv faldet i den strukturerede obligations løbetid, vil man typisk modtage kurs 100 ved udløb og dermed have tabt forskellen mellem udbudskursen og kurs 100 samt den alternative risikofrie forrentning. Nogle strukturerede obligationer er konstrueret således, at de udover 4 KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER

5 afkast i form af kursgevinst ved udløb, også kan give et løbende afkast i løbetiden. FALDENDE AKTIVER STIGENDE AKTIVER Strukturerede indlån Strukturerede indlån minder i sin opbygning meget om strukturerede obligationer. Den store forskel består i udstedelsen af sikkerhedsobligationen altså hvem der garanterer hovedstolen. Strukturerede indlån tilbydes typisk af en bank, hvor det er banken, der indestår for tilbagebetaling af hovedstolen. Hvor en struktureret obligation opbevares som et værdipapir i depot, er der ved et struktureret indlån tale om en konto, hvor afkastet i form af rente er afhængigt af udviklingen på det underliggende aktiv, som kan være aktier, valutaer eller råvarer. en ved strukturerede obligationer og strukturerede indlån er først og fremmest, at værdien af det underliggende aktiv falder, og obligationen derfor må indfries til PRIS OMKOSTNING OPTION OBLIGATION UDSTEDELSE OBLIGATION INDFRIELSE AFKAST OBLIGATION Eksempel på konstruktion af en struktureret obligation kurs 100 ved udløb, med et tab svarende til forskellen op til udbudskursen samt tabet af den alternative forrentning til følge. Derudover er der kreditrisiko på udstederen af den obligation, der sikrer tilbagebetaling af hovedstolen. Typisk anvendes højtratede udstedere i form af stater eller statsejede selskaber i Norden som udsteder, hvorfor kreditrisikoen betragtes som minimal. Konstruktion Priser Strukturerede indlån KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER 5

6 Futures En future er en standardiseret aftale om køb eller salg af et givet aktiv i en given mængde til en på forhånd aftalt pris på et aftalt tidspunkt i fremtiden. At aftalen er standardiseret, vil sige, at hver kontrakt har en bestemt beløbsstørrelse, et bestemt underliggende instrument og udløbstidspunkt. Der findes futures på talrige underliggende instrumenter de mest kendte er valutaer, aktieindeks, obligationsindeks samt råvarer. Futures kan anvendes til afdækning af fremtidige risici, ligesom de kan bruges til positionstagning i forbindelse med forventninger til fremtidige prisbevægelser. Handel Før handel med futures skal der indgås en rammeaftale mellem banken og kunden. I rammeaftalen er fastlagt handelsvilkår samt betingelser i forbindelse med sikkerhedsstillelse for afregning af futurekontrakterne. Omkostningerne ved handel med futurekontrakter er ikke ubetydelige. ved fysisk levering og/eller ved kontant afregning. Fysisk levering forsøges så vidt muligt undgået, da det er de færreste personer, der har mulighed for at levere eller modtage eks. en stor mængde olie. I sådanne tilfælde lukkes futurekontrakten inden udløb. Prisfastsættelse Generelt kan en købt eller solgt future betragtes som et lånefinansieret køb/salg af det underliggende aktiv frem til den dato, hvor futuren udløber. De forhold man tager hensyn til ved prisfastsættelse af futuren er bl.a. spotprisen på det underliggende aktiv, finansieringsomkostninger eller -indtægter (eks. rentebærende obligationer) ved at holde det underliggende aktiv samt eventuelle opbevaringsomkostninger. Markedsrisikoen ved handel med futures er stor og uden begrænsning i såvel opadgående som nedadgående retning. Afregning En future vil som udgangspunkt kunne handles frem til futurekontraktens udløbstidspunkt. Ved udløb kan futures afregnes 6 KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER

7 Optioner En option er en aftale mellem to parter, der giver køberen en ret, men ikke en pligt, til at købe eller sælge en given mængde af et underliggende aktiv til en given kurs (strike) på eller indtil et fremtidigt tidspunkt. Hvis spotkursen på udløbsdagen ligger dårligere end strike, bliver optionen ikke udnyttet. For at opnå denne ret betaler køberen en præmie til sælgeren. Optioner kan anvendes til afdækning af positioner, men kan også anvendes spekulativt ud fra en lang række forskellige strategier. De mest kendte underliggende aktiver for optioner er valuta, aktier, aktieindeks, renter og råvarer. Køb af optioner Køberen af en option kan købe retten, men ikke pligten, til at købe det underliggende aktiv af optionssælger (call-option) eller give retten, men ikke pligten, til at sælge aktivet til en optionssælger (put-option). Generelt gælder, at idet optionskøber har betalt en præmie for at opnå retten til at købe, skal denne udgift modregnes i gevinsten for at få den reelle indtjening. Optionskøber skal derfor have en gevinst større end præmien, før der er tale om reel gevinst. Punktet, hvor indtjening på optionen er lig med præmieudgiften, kaldes for optionens»break-even-punkt«. Hvis optionskøber på et tidspunkt i optionens løbetid har en gevinst, er det ikke nødvendigt at vente til forfaldsdagen for at udnytte den. Optionen kan til enhver tid sælges i markedet for at sikre en fortjeneste Eksempel på afkastprofil ved købt call-option, hvor strikekursen er 100 og præmien 2. Break-even er således ved kurs 102 i underliggende arkiv. Salg af optioner Salg af optioner medfører pligten til at sælge det underliggende aktiv (call-option) eller pligten til at købe aktivet (put-option), hvis optionskøber udnytter sin option. Sælgeren af en option kan til enhver tid tilbagekøbe optionen og neutralisere sin position for at sikre indtjening eller begrænse tab. Handel Før handel med optioner skal der indgås en rammeaftale mellem banken og kunden. I rammeaftalen er fastlagt handelsvilkår samt betingelser i forbindelse med sikkerhedsstillelse for afregning af optionerne. Afkast Optionens pris bestemmes ud fra en sandsynlighedsvurdering, hvor de enkelte mulige positive udfald for slutværdien af det underliggende aktiv tilbagediskonteres til en nutidsværdi. Af andre faktorer der har betydning for optionsprisen, er den aktuelle spotpris på det underliggende aktiv, renten, strikekursen, løbetid samt volatilitet (aktivets udsving). Optioner kan sælges/tilbagekøbes i hele optionens løbetid, hvorefter afkastet kan opgøres. Alternativt afregnes optionerne ved udløb. Køberen af en option har en begrænset risiko, nemlig den betalte præmie, men samtidig ubegrænset gevinstmulighed. Sælgeren derimod har en begrænset gevinstmulighed i form af den modtagne præmie, men samtidig ubegrænset tabsrisiko. KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER 7

8 Warrants En warrant kan også betegnes som en aktietegningsoption, hvor køberen opnår en ret til indenfor et bestemt tidspunkt eller på et bestemt tidspunkt at erhverve aktier til en på forhånd aftalt kurs (tegningskursen). Warrants minder i høj grad om en call-option på en aktie, dog med den forskel, at den bagvedliggende virksomhed i forbindelse med warrants også er identisk med udstederen. Prisen Prisen på en warrant er i høj grad relateret til den teoretiske værdi af en tilsvarende call-option. Dog opstår der en udvanding af udstedende selskabs egenkapital i det øjeblik warrants måtte blive udnyttet. Dette forhold skal indregnes i kursen på en warrant. Afkast En warrant vil altid have en markedsværdi. Denne markedsværdi kan være nul, hvis aktiekursen på udstedende selskab er lavere end tegningskursen på udstedte warrants. Såfremt der er købere i markedet kan warrants omsættes til den tilbudte kurs. Ved udløb af warrants vil disse blive konverteret til aktier i udstedende selskab. Disse aktier vil efterfølgende kunne sælges til aktuel markedskurs. en i en warrant består i, at aktiekursen på udstedende selskab falder til under tegningskursen på udløbstidspunktet. I dette tilfælde vil warranten udløbe til kurs nul, og investeringen vil være tabt. 8 KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER

9 Certifikater Et certifikat er et børsomsat produkt, hvor afkastet afhænger af udviklingen i et underliggende aktiv. Afkastet på certifikater accelereres ofte gennem en gearingseffekt, ligesom der er mulighed for at købe certifikater, hvor positive afkast skabes ved fald i det underliggende aktiv (short certifikater). Gearing Dette tal fortæller hvor stor gearing der er indbygget i certifikatet. F.eks. vil afkastet på et long certifikat med gearing 4 udvikle sig med fire gange afkastet på det underliggende aktiv. Stiger det underliggende aktiv med 10 %, vil afkastet på certifikatet, alt andet lige, være ca. 40 %, mens et fald på 10 % i det underliggende aktiv, alt andet lige, vil resultere i et afkast på -40 %. Stop loss Stop loss niveauet fortæller hvornår certifikatet lukkes ned, og den resterende værdi udbetales til ejeren af certifikatet. Den endelige tilbagebetaling afhænger af den pris, som udstederen af certifikaterne kan afhænde det underliggende aktiv på. Stop loss niveauet er ikke et statisk niveau, men stop loss ændres med et bestemt interval. Ændringen svarer til den påløbne finansieringsomkostning for den forgangne periode. Afkast Afkastet på certifikater afhænger af flere faktorer. For det første er typen af certifikatet afgørende for afkastprofilen. For long certifikater gælder, at certifikaterne skaber afkast, når det underliggende aktiv stiger i værdi, mens short certifikater skaber afkast, når det underliggende aktiv falder i værdi. Herudover har gearing stor betydning for afkastet. Desto større gearing på certifikatet desto større bevægelse får certifikatet ved en ændring i det underliggende aktiv. På grund af gearingen i mange certifikater er der større risiko ved at investere i certifikater end ved at investere direkte i det underliggende aktiv. Hvis kursen på det underliggende aktiv rammer stop loss kursen, lukker certifikatet automatisk, og investor får restværdien tilbage. Skulle det ske, at certifikatet ikke kan lukkes på stop loss niveauet på grund af manglende omsætning i det underliggende aktiv kan man i værste fald miste hele investeringen. Som investor vil man også have en risiko på den modpart, der står som udsteder af certifikatet. KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER 9

10 KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER Swap»Swap«er engelsk, og betyder på dansk:»at bytte«. En finansiel swap er en aftale mellem to parter om at bytte betalinger på aftalte vilkår over en aftalt periode. Swaps er selvstændige produkter, som handles uafhængigt af eventuelt underliggende lån eller aktiver. Det betyder, at man ud over omlægninger har mulighed for aktivt at styre rente- og valutakursrisici, uden nødvendigvis at skulle ændre eller tage hensyn til de underliggende aktiver eller passiver. Renteswap En renteswap er en aftale mellem to parter (kunden og banken) om at modtage/betale fast rente i en given periode mod at betale/ modtage variabel rente i samme periode. Den faste rente aftales for hele swappens løbetid ved swappens indgåelse, hvorimod den variable rente fastsættes ved indgangen til de enkelte renteterminer, der normalt dækker en periode på 3 eller 6 måneder. Swaps kan aftales med fast hovedstol eller med løbende afdrag. Dermed er det muligt at skræddersy renteswappen, så den helt præcist matcher hovedstol, løbetid og betalingsdage på en underliggende finansiering. Valutaswap En valutaswap er en aftale mellem to parter (kunden og banken) om at betale en betalingsstrøm i én valuta mod at modtage en betalingsstrøm i en anden valuta. En valutaswap svarer til en renteswap, hvor hovedstolen veksles mellem 2 forskellige valutaer ved aftalens indgåelse og udløb/indfrielse. Renteperioden fastlægges selvstændigt for de 2 valutaer, hvilket giver forskellige kombinationsmuligheder; fast rente i den ene valuta og variabel i den anden, fast rente i begge valutaer eller variabel rente i begge valutaer. En valutaswap kan sammenlignes med en terminsforretning, dog med den forskel, at under valutaswap en betales renterne løbende, og valutakursen holdes konstant. Under terminsforretningen indregnes renteforskellen i hovedstolene og påvirker dermed valutakursen ved udløb. 10 KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER

11 KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER Låntager Fast rente Realkreditlån Fast rente Variabel rente Swap Eksempel på omlægning af fast forrentet realkreditlån til variabel rente Markedsværdi Efter swap ens indgåelse, er det rente- og/eller valutaudviklingen der afgør, om swap en får en positiv eller negativ værdi. Når man skal opgøre værdien af en swap i dennes løbetid (markedsværdien), tilbagediskonteres hver enkelt betaling til tidspunktet for værdiopgørelsen. Handel Før handel med swaps skal der indgås en rammeaftale mellem banken og kunden. I rammeaftalen er fastlagt handelsvilkår samt betingelser i forbindelse med sikkerhedsstillelse for afregning af swaps. Afkast Swaps er som udgangspunkt ikke nettolikviditetsskabende eller balancebelastende i normal forstand. Formålet med swaps er som udgangspunkt ikke at skabe afkast men derimod fastlægge fremtidige betalingsstrømme. Såfremt rente- og valutakurser udvikler sig i kundens favør, kan der være mulighed for at nedlukke swap en før udløbstidspunktet med positiv markedsværdi. Swaps kan også anvendes spekulativt. Da betalingsstrømme er bestemt på forhånd, ligger den primære risiko i en ændret markedsværdi, i det tilfælde swap en skal nedlukkes inden udløbstidspunktet. Har renten og valutakursen udviklet sig til ugunst for kunden, kan der blive tale om en forholdsvis stor negativ markedsværdi. Handel med swaps er kendetegnet ved, at gevinst hos én kunde altid vil blive modsvaret af et tab hos en anden kunde, idet det samlede marked ikke kan generere merværdi. KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER 11

12 Valutaterminsforretninger Valutaterminsforretningen er det mest anvendte instrument til afdækning af fremtidige kendte valutarisici. Valutaterminsforretninger indgås ofte i forbindelse med en kommerciel forretning, eller i tilfælde af at et aktuelt kursniveau ønskes fastlåst i forbindelse med en fremtidig betaling. Ved at indgå en valutaterminsforretning kan man således sikre sig en kendt fremtidig afregningskurs. Valutaterminsforretninger kan også benyttes til spekulative positioner. Typisk indgås disse ved en forventning om gevinst, som følge af en gunstig udvikling i positionen. Handel Ved indgåelse af en valutaterminsforretning skal der etableres en ramme mellem kunden og banken. En valutaterminsforretning er en bindende aftale mellem kunden og banken om køb eller salg af én valuta mod betaling af et beløb i en anden valuta på eller inden en bestemt dato. Valutaterminsforretningen afregnes ved, at man på hhv. indgåelses- og udløbstidspunktet udveksler de to valutaer. Prisfastsættelse Prisen på en terminsforretning er et udtryk for den aktuelle valutakurs (spotkursen) mellem de to valutaer, korrigeret for renteforskellen mellem de to valutaer i kontraktens løbetid. Prisen kvoteres enten som en terminskurs eller som et terminstillæg/- fradrag til spotkursen. Hvis basisvalutaen er lavere forrentet end den variable valuta, fremkommer et terminstillæg, og hvis basisvalutaen er højere forrentet, fremkommer et terminsfradrag. Terminstillægget eller -fradraget er derfor hverken udtryk for bankens marginal eller forventninger til den fremtidige kurs, men udelukkende et udtryk for rentespændet mellem de to aktuelle valutaer i terminens løbetid. Hvis valutakurserne i en valutaterminsforretning udvikler sig modsat det forventede, vil forretningen få en negativ markedsværdi og vil dermed kunne medføre større tab. En eventuel negativ markedsværdi afregnes ved aftalens udløb, eller eventuelt fra bankens side, hvis tabet ikke kan indeholdes i den aftalte ramme med banken. Valutaterminsforretningen kan til enhver tid lukkes ned til den aktuelle markedsværdi. Handel med valuta er kendetegnet ved, at gevinst hos én kunde altid vil blive modsvaret af et tab hos en anden kunde, idet det samlede marked ikke kan generere merværdi. 12 KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER

13 FRA FRA står for fremtidig renteaftale, og er et af de mest anvendte finansielle instrumenter til afdækning af renterisici. En FRA er en aftale om fastlåsning af en rentesats i en given fremtidig periode på en aftalt hovedstol. Afregning Hverken køber eller sælger af en FRA er forpligtet til at låne eller udlåne aftalens hovedstol til hinanden. Prisen på en FRA kvoteres som en rentesats og er således den aftalerente, hvortil afdækning er foretaget. Afregning foretages på FRA ens startdato ved en tilbagediskontering af forskellen mellem referencerenten (eks. CIBOR) og den aftalte rente. Anvendelse Hvis en virksomhed ønsker at kende sin fremtidige placerings- eller finansieringsrente i en given periode, kan den indgå en FRA, hvorved renten fastlåses for den aftalte periode. Køb af en FRA fastlåser virksomhedens finansieringsrente på variabelt forrentede lån, og salg af en FRA fastlåser virksomhedens placeringsrente på variabelt forrentede indlån/placeringer. Da der ikke foretages udveksling af hovedstolen på en FRA, og afregning sker på tidspunktet for aftalens indgåelse (fixing), relaterer risikoen sig primært til modpartsrisikoen. Herved forstås risikoen for, at den modpart man har indgået FRA en med ikke kan honorere sin del af aftalen. Kreditrisikoen er dermed lig markedsrisikoen. KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER 13

14 KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER Generiske forretninger Generiske forretninger er et samleudtryk for finansielle forretninger, der kan»udbygge«de mere standardiserede finansielle forretninger. Eksempler på generiske forretninger er cap s og floor s. Cap En købt cap er en forsikring mod stigende renter over en aftalt maksimumsrente (strikerente) et såkaldt»renteloft«. Køber kompenseres således i en aftalt periode for rentestigninger over et aftalt maksimumsniveau. Caps anvendes typisk i forbindelse med et underliggende variabelt forrentet lån. Alternativet til en cap kan være at indgå en SWAP eller købe en FRA. Ved en cap bevarer man dog muligheden for at drage fordel af et fremtidigt rentefald eller fortsat lavt renteniveau. Floor En købt floor er en forsikring (afdækning af aktiv) mod faldende renter under en aftalt minimumsrente (strikerente) et såkaldt»rentegulv«. Køber kompenseres således i en aftalt periode for rentefald under et aftalt minimumsniveau. Floors anvendes typisk i forbindelse med underliggende variabelt forrentede placeringer. Alternativet til en floor kan være at indgå en SWAP eller sælge en FRA. Ved en floor bevarer man dog muligheden for at drage fordel af en fremtidig rentestigning. Collars En collar er en optionsstrategi, hvor udgiften til købet af optionen (enten cap eller floor) finansieres ved salg af en option (cap eller floor) oftest med samme hovedstol. Den købte cap beskytter mod fremtidige rentestigninger over cap ens strikerente, og ved det solgte floor frasælger man et rentefald under floor ens strikerente. Med andre ord opnår man et»interval«, inden for hvilken man har sikret, at ens variable finansieringsrente kan bevæge sig. Den præmie man modtager for at sælge floor en anvendes til købet af cap en. Man bør altid vurdere strikeniveauerne i forhold til alternativt at låne til en fast rente. 14 KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER

15 KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER Øvrige oplysninger Denne brochure beskriver væsentlige kendetegn for en række investeringsprodukter betegnet som komplekse produkter. Komplekse produkter er finansielle instrumenter, der ofte er særligt komplicerede at forstå. Ved behov for yderligere oplysninger omkring komplekse investeringsprodukter anbefaler vi, at du kontakter din rådgiver eller Skjern Bank s Finansafdeling. Skat Skjern Bank yder ikke rådgivning omkring skattemæssige forhold herunder skattemæssige konsekvenser ved handel med komplekse produkter. Vi anbefaler til enhver tid, at kunder henvender sig til deres revisor med henblik på råd og vejledning i skattemæssige forhold. Ansvarsfraskrivelse Oplysninger anført i nærværende brochure er beskrivelser og vurderinger efter Skjern Bank s bedste skøn. Banken kan ikke drages til ansvar for fejl eller urigtige oplysninger i brochuren. KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER 15

16 Skjern Bank, Ribe: Saltgade Ribe tlf Skjern Bank, Bramming: Storegade Bramming tlf Skjern Bank, Esbjerg: Skolegade Esbjerg tlf Skjern Bank, Varde: Bøgevej Varde tlf Skjern Bank, Hellerup: Strandvejen Hellerup tlf Skjern Bank Banktorvet Skjern tlf MarketingService

Gældspleje og finansielle instrumenter

Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle

Læs mere

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Her kan du læse om obligationsbaserede futures, terminer og optioner, og hvordan de bruges. Du finder også en række eksempler på investeringsstrategier.

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r Her kan du finde generel information om råvareoptioner, der kan handles gennem Danske Bank. Råvarer er uforarbejdede eller delvist forarbejdede varer,

Læs mere

Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb?

Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb? Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb? Din virksomhed påvirkes af bevægelser på rentemarkedet. Nordea Markets tilbyder skræddersyede

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko

Information om finansielle instrumenter og risiko 1 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk vækst, vil virksomhedernes indtjeninger vokse, og investorerne vil

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r Her kan du læse om aktieoptioner, og hvordan de kan bruges. Du finder også eksempler på investeringsstrategier. Aktieoptioner kan være optaget til handel

Læs mere

Produkter i Alm. Brand Bank

Produkter i Alm. Brand Bank Alm Brand Bank Produkter i Alm. Brand Bank De nye regler om investorbeskyttelse træder i kraft d. 1. november 2007. Ifølge disse er Alm. Brand Bank forpligtet til at informere vore kunder om de risici,

Læs mere

Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter

Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter BIL Danmark, filial af Banque Internationale à Luxembourg SA, Luxembourg (Banken) påtager sig intet ansvar for de skattemæssige konsekvenser, når

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko. Opdateret December 2015

Information om finansielle instrumenter og risiko. Opdateret December 2015 Information om finansielle instrumenter og risiko Opdateret December 2015 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk

Læs mere

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge? Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m v a l u t a o p t i o n s f o r r e t n i n g e r

I n f o r m a t i o n o m v a l u t a o p t i o n s f o r r e t n i n g e r I n f o r m a t i o n o m v a l u t a o p t i o n s f o r r e t n i n g e r Her kan du finde generelle oplysninger om valutaoptionsforretninger, der kan handles i Danske Bank. Valutaoptioner kan indgås

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler

Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler 2016 Indholdsfortegnelse Resume...3 Indledning...4 Introduktion til swapaftaler...4 Baggrund...5 Regelgrundlag...5 Undersøgelsens resultater...5

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

FÅ GODE KORT PÅ HÅNDEN MED FINANSIELLE INSTRUMENTER

FÅ GODE KORT PÅ HÅNDEN MED FINANSIELLE INSTRUMENTER FÅ GODE KORT PÅ HÅNDEN MED FINANSIELLE INSTRUMENTER Bliv klogere på, hvordan finansielle instrumenter kan bruges, og hvad du skal være opmærksom på, når du skal finde den rette løsning for din virksomhed

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

1.1. Introduktion. Investments-faget. til

1.1. Introduktion. Investments-faget. til Introduktion til Investments-faget 1.1 Dagens plan Goddag! Bogen & fagbeskrivelse. Hvem er jeg/hvem er I? Hold øje med fagets hjemmeside! (www.econ.au.dk/vip_htm/lochte/inv2003) Forelæsningsplan,slides,

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER Her kan du læse en generel beskrivelse af de værdipapirer, som Carnegie Bank A/S (herefter Banken) tilbyder. Risici ved investering i værdipapirer er beskrevet sidst i dokumentet. Aktier Når kunden investerer

Læs mere

vestjyskbanks basisinformation om finansielle instrumenter

vestjyskbanks basisinformation om finansielle instrumenter CVR-nr. 34631328 B19PDFBASIS Kl. TID Indledning Når du er kunde i vestjyskbank, kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge - dog begrænset af f.- eks. gældende lovregler om

Læs mere

DAF ÅRHUS FEBRUAR Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved.

DAF ÅRHUS FEBRUAR Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. DAF ÅRHUS FEBRUAR 2011 Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. LIDT HISTORIE.. EN BØRS I FORANDRING 1648 Københavns brand 1800 Industrialisering 1919 Flytter fra den gamle børsbygning

Læs mere

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5

Læs mere

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S 22. juni 2012 I:\Certificering af Investeringsrådgivere\Kompetencekrav\Kompetencekrav 9 produkter til hjemmesiden

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Certifikater. - En investeringsmulighed i Jyske Bank. V/Martin Munk Jyske Markets

Certifikater. - En investeringsmulighed i Jyske Bank. V/Martin Munk Jyske Markets Certifikater - En investeringsmulighed i Jyske Bank V/Martin Munk Jyske Markets 1 Hvem udsteder Certifikaterne? Jyske Bank arbejder sammen med RBS på certifikatområdet i Danmark. RBS er verdens førende

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5

Læs mere

DB CAPPED FLOATER 2019

DB CAPPED FLOATER 2019 DB C A PPED F LOAT ER 2019 2 DANSKE BANK DANSKE BANK 3 DB CAPPED FLOATER 2019 Danske Bank tilbyder nu en obligation med variabel rente og en løbetid på 5 år kaldet DB Capped Floater 2019. Obligationen

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi Bilag 7b Faxe Forsyning A/S CVR-nr. 31 48 04 34 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Tlf.: 70 26 02 07 Fax: 56 37 34 99 post@faxeforsyning.dk www.faxeforsyning.dk 25. november 2016 1. Finansiel politik og

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

RØD CERTIFICERING - BILAG

RØD CERTIFICERING - BILAG RØD CERTIFICERING - BILAG STRUKTUREREDE OBLIGATIONER FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER STRUKTUREREDE OBLIGATIONER Strukturerede obligationer som det næstbedste alternativ. GEVINST Næstbedst ved FALD AKTIV

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger 135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen Skatteudvalget L 98 - O Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen SKM-nummer Myndighed SKM2005.140.LR Ligningsrådet Dokumentets dato 15. marts 2005 Dato for offentliggørelse 29. marts

Læs mere

Et højt og sikkert afkast. PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008

Et højt og sikkert afkast. PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 Et højt og sikkert afkast PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 Tegningsperiode: 25. februar - 10. marts 2003 Innovation Op til 10% i årlig rente PLUS Invest tilbyder nu to nye obligationsprodukter,

Læs mere

Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 294 af 21.12.1992. Emne: Finansielle kontrakter. Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt.

Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 294 af 21.12.1992. Emne: Finansielle kontrakter. Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 294 af 21.12.1992 Emne: Finansielle kontrakter. Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-7 B. Omfattede kontrakter pkt. 8-14 C. Ikke omfattede kontrakter

Læs mere

RØD CERTIFICERING VALUTA TERMIN ER FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

RØD CERTIFICERING VALUTA TERMIN ER FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER RØD CERTIFICERING VALUTA TERMIN ER FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER INTRODUKTION Importør af varer fra USA : Skal købe USD i fremtiden, bange for at USD stiger i kurs. Importøren er Kort (short) i USD

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Ordforklaring til Långuide

Ordforklaring til Långuide 20. april 2015 Ordforklaring til Långuide Oversigt Belåningsinterval... 2 Delydelse... 2 Effektiv rente ekskl. omkostninger... 2 Fradragskonto... 2 Færdigmelding i forbindelse med forhåndslån... 3 Kalkulationsrente...

Læs mere

Børsnoterede certifikater Bull & Bear

Børsnoterede certifikater Bull & Bear Børsnoterede certifikater Bull & Bear Bull & Bear-certifikater passer til dig, der har en fast tro på, hvilken vej markedet vil gå, uanset om du tror på en stigning eller et fald. Bull & Bear-certifikater

Læs mere

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Dette faktablad er Jyske Banks tillæg til markedsføringsmaterialet fra Garanti Invest om SydEuropa

Læs mere

SWAPS. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

SWAPS. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 SWAPS Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Særligt i relation til andelsforeninger har begrebet swap været omtalt

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION ALM. BRAND BANK KK STOXX 2015 er en obligation, hvor afkastet er afhængigt af kursudviklingen på aktierne i 50 af de største virksomheder

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Aktieindekseret obligation knyttet til

Aktieindekseret obligation knyttet til Aktieindekseret obligation Danske Aktier Aktieindekseret obligation knyttet til kursudviklingen i 15 førende, danske aktieselskaber Notering på Københavns Fondsbørs 100 % hovedstolsgaranti Danske Aktier

Læs mere

Udnyt mulighederne i faldende markeder

Udnyt mulighederne i faldende markeder Hvad er en CFD? Udnyt mulighederne i faldende markeder CFD er giver dig mulighed for tjene penge i både faldende og stigende markeder. Der findes CFD er på almindelige aktier, aktieindeks, råvarer, valuta

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Finansiering Eksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering den 10. februar 2011, version 2 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 10. februar 2011 Side 1 af 10 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup Claus Munk kap. 1-3 1 Dagens forelæsning Grundlæggende introduktion til obligationer Betalingsrækker og låneformer Det danske obligationsmarked Pris og kurs Effektive renter 2 Obligationer Grundlæggende

Læs mere

Når du forholder dig til risikomærkningen af de enkelte typer af investeringsprodukter, er det vigtigt, at du er opmærksom på at:

Når du forholder dig til risikomærkningen af de enkelte typer af investeringsprodukter, er det vigtigt, at du er opmærksom på at: Risikomærkning af investeringsprodukter Fanø Sparekasse har i overensstemmelse med Finanstilsynets regler om risikomærkning af investeringsprodukter inddelt typer af investeringsprodukter i grønne, gule

Læs mere

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 1 Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise 12.1 Lovmæssigt grundlag Der findes i dansk lovgivning ingen specifik lovgivning angående

Læs mere

Kommuninvest Kort Valuta 2008

Kommuninvest Kort Valuta 2008 Kommuninvest Kort Valuta 2008 Obligationen arrangeres af Nordea og udstedes af svenske Kommuninvest. Udstedelseskursen er 100. Obligationen har tegningsperiode fra 24. september til 12. oktober 2007. Investering

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 30. april 2011 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 6. maj 2011 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Valutaindekseret obligation

Valutaindekseret obligation Valutaindekseret obligation Højrente Valuta 2006/2008 - valutainvestering med hovedstolsgaranti Nye økonomier nye muligheder Internationale investorer har de seneste år vist stor interesse for investering

Læs mere

Generel beskrivelse værdipapirer

Generel beskrivelse værdipapirer Generel beskrivelse af værdipapirer Højevej 18 Astrup 6900 Skjern Tlf. 9648 7000 Fax 9648 7019 Bank reg. nr. 5958 CVR-nr. 2176 9916 www.faan.dk Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Obligationer

Læs mere

XX FORSYNING A/S. Finansierings-, valuta- og rentestrategi

XX FORSYNING A/S. Finansierings-, valuta- og rentestrategi XX FORSYNING A/S Finansierings-, valuta- og rentestrategi Vedtaget på XX A/S bestyrelsesmøde den 15. maj 2007 MÅLSÆTNING: Formålet med denne strategi er at få defineret en risikoprofil for vore transaktioner

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning FINANSIEL STRATEGI Økonomisk Forvaltning FORMÅL I et finansielt marked med mange forskellige finansielle instrumenter og mange måder at sammensætte kommunens låne- og leasingportefølje på, er det vigtigt

Læs mere

Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser

Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser Generelt Denne vejledning beskriver udfyldelsen af indberetningsskemaerne til oplysning af risici og kapitalforhold

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune - Rapportering Materialet er udarbejdet til Bornholms Regionskommune og bedes behandlet fortroligt Rapporten er udarbejdet den 2. september 2016 Indhold Ordforklaring Kommentarer

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport april 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende høj andel af fast finansiering

Læs mere

LÅNTYPER Privatkunder 8. marts 2017

LÅNTYPER Privatkunder 8. marts 2017 LÅNTYPER Privatkunder 8. marts 2017 OBLIGATIONSLÅN MED FAST RENTE Kort beskrivelse Rente Løbetid Obligationslån med fast rente. Lånets rente er lig med renten på obligationerne og er fast i hele lånets

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 8 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Reeksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 12. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladte.

Læs mere

INVESTERINGSPROFIL - Erhverv. Den rigtige profil er vigtig for dit udbytte

INVESTERINGSPROFIL - Erhverv. Den rigtige profil er vigtig for dit udbytte INVESTERINGSPROFIL - Erhverv Den rigtige profil er vigtig for dit udbytte FIRMA: CVR-nummer: FINANSIEL SITUATION Regnskab Resultater i dkk 1.000 20 20 20 Årsresultat Balance Sum anlægsaktiver - omsætningsakt.

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. marts 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige udfald

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

A. En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode på nærmere aftalte vilkår.

A. En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode på nærmere aftalte vilkår. Opgave 4.1 En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode på nærmere aftalte vilkår. I Danmark kan obligationsudstederne opdeles i følgende

Læs mere

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen Sendt: 13. august :01

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen Sendt: 13. august :01 21-08-2008 Page 1 of 1 Liz T. Johannesen Fra: Liz T. Johannesen Sendt: 13. august 2008 14:01 Til: Liz T. Johannesen Emne: VS: Rapport udkast ØU 20 AUG_130808.pdf Vedhæftede filer: Rapport udkast ØU 20

Læs mere

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet.

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. 58 Afkast op til % - over 3 år Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. De penge, man investerer, er man sikker på at få igen og samtidig få en pæn gevinst,

Læs mere

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2210 E-mail: uhje@balk.dk / jkg@balk.dk Kontakt: Ulrik Haahr Jepsen / Jeppe Krag Sagsnr.: 00.01.00-P22-2-11 Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Juni 2012 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere