Gældspleje og finansielle instrumenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gældspleje og finansielle instrumenter"

Transkript

1 Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1

2 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle risici, den løber og at de risici, som helt naturlig opstår via den løbende drift og finansieringen løbende tilpasses. Dette sker under hensyntagen til virksomhedens risikoprofil, virksomhedens evne til at modstå eventuelle tab og de aktuelle og forventede markedsforhold. Tilpasningen af gældssammensætningen og afdækning af finansielle risici kan ske på mange forskellige måder. Typisk vil omlægning af lån spille en vigtig rolle i plejen af gælden, men også såkaldte finansielle instrumenter (swapaftaler, terminskontrakter, optionsprodukter osv.) kan anvendes, hvis risikoprofilen er passende og virksomhedens kreditværdighed tilstrækkelig. Fordelen ved den klassiske omlægning af realkreditlån er, at der kun opstår begrænset risiko ved dette, fordi konvertible lån kan indfries til kurs 100, selvom renteudviklingen bliver anderledes end forventet. Til gengæld er omlægninger administrativt tungere, medfører en højere rente og kan ikke skræddersyes til særlige behov. Anvendes finansielle instrumenter, kan man fokusere på at optage den billigste, tilgængelige finansiering (som regel så meget realkredit som muligt til en variabel rente). Herefter anvendes finansielle instrumenter til at opnå den rente- og valutaeksponering, som synes optimal på det givne tidspunkt. Det er således ved anvendelse af finansielle instrumenter ikke selve lånet, som byttes ud for at opnå en anden rente- og kursrisiko. Man beholder tværtimod den oprindelige finansiering og indgår særskilte, uafhængige aftaler for at bytte over til en anden rente og/eller valuta. På denne måde bliver man stillet akkurat, som om man havde lagt lånet om, men det går hurtigere, er mere fleksibelt og billigere end omlægninger. På de finansielle markeder er der en nøje sammenhæng mellem indtjeningsmulighed (besparelse) og risiko. Derfor er anvendelse af finansielle instrumenter (nogenlunde som ikke-konvertible lån) forbundet med en større risiko. Gældspleje og finansielle instrumenter 2

3 Risiko betyder i denne sammenhæng, at markedsbevægelser kan medføre, at de indgåede forretninger får en negativ værdi. Har forretningerne en negativ værdi ved udløb eller ved en lukning før tid, skal virksomheden indbetale den negative værdi. Hvis der omvendt er en positiv markedsværdi ved lukning eller udløb, bliver denne naturligvis udbetalt til virksomheden. Der er mange forskellige risici forbundet med indgåelse af alle mulige forretninger. De finansielle instrumenter, som anvendes til at pleje gælden med, afføder dog primært såkaldte markedsrisici navnlig rente- og valutakursrisiko. Risiko Markedsrisiko Kreditrisiko Likviditetsrisiko Operationelrisiko Renterisiko Downgrading Spread Personrisiko Valutarisiko Default Dybde Forretningsgangsrisiko Aktierisiko Recovery Elasticitet Modelrisiko Råvarerisiko Andre risici Ved de produkter, der anvendes til gældspleje, er det meget afgørende, hvornår i forretningens løbetid en gevinst eller et tab opstår. Principielt kunne man sige, at alle udsving i løbetiden er ligegyldige, bare der er en gevinst på udløbsdagen. Problemet er bare, at man ikke kan se ud i fremtiden, og at man ikke kan være sikker på, at forretningen vil være i plus på udløbsdagen. Risiko, sekundære finansielle instrumenter Kunden påtager sig risiko Positiv værdi Positiv værdi Derfor skal der naturligvis holdes øje med forretningens udvikling og laves løbende markedsværdiopgørelser. Markedsværdiopgørelsen viser det aktuelle tab eller den aktuelle gevinst til dato, det vil sige det beløb, som virksomheden skulle betale eller ville modtage, såfremt forretningen ønskes lukket før tid. Når man ønsker at handle finansielle instrumenter, underskriver man en såkaldt rammeaftale. I rammeaftalen defineres betingelserne for handelen med finansielle instrumenter. Bl.a. fastlægges det, hvor stor den samlede risiko på samtlige forretninger og hvor stort det maksimale samlede tab må være. Det samlede risikobeløb består af evt. hovedstolsrisiko (kun ved lån), evt. negative markedsværdier af løbende forretninger samt risikoen for yderlige tab, hvis de føromtalte risici (primært rente- og valutarisiko) skulle medføre tab inden for det næste døgn. RISIKO Negativ værdi? De færreste kan på stående fod gøre rede for, hvordan finansielle instrumenter som swap, swaption, option, FRA osv. helt nøjagtigt virker og i hvilke situationer, det Gældspleje og finansielle instrumenter 3

4 ene instrument er mere velegnet end et andet. Derfor er det vigtigt at få den nødvendige rådgivning fra Andelskassen, som kender din virksomhed, dine holdninger og finansielle situation. At indgå finansielle forretninger er lidt som at køre bil: Man skal have en overordnet viden om, hvordan bilen fungerer, og man skal naturligvis kende trafikreglerne. For den almindelige bilist er det dog mindre vigtigt at kende enhver lille del af motoren og dens funktion. De mere komplicerede ting, der skal ordnes ved bilen, har man en mekaniker til. Sådan er det også med finansielle forretninger. Naturligvis skal man forstå, hvordan de finansielle instrumenter virker, og hvordan de anvendes, men ligesom mekanikeren løbende vil holde øje med, om der skal vedligeholdes noget ved bilen, kan du få Andelskassen til løbende at vurdere, om din låneportefølje trænger til tilpasning til ændrede markedsforhold. Hvis der skal ændres noget i virksomhedens låneportefølje, sker dette (ligesom ved en god mekaniker) efter aftale med dig. Hele denne proces med løbende at holde fokus på sammensætningen af låneporteføljen og hele tiden at sørge for de nødvendige tilpasninger af porteføljen kaldes gældspleje. Der findes mange forskellige finansielle instrumenter som kan anvendes til gældspleje. Generelt skelner man mellem primære og sekundære (eller afledte) finansielle instrumenter. Ved primære finansielle instrumenter menes aktiver som obligationer, aktier, valuta, råvarer osv., som enten købes eller sælges. De sekundære finansielle instrumenter karakteriseres ved, at der ikke sker en udveksling af aktiverne i starten af forretningen (som fx. levering af en obligation mod betaling af kursværdien). Levering af aktiverne sker enten sidst i løbetiden (som fx. ved en valuta- terminsforretning) eller slet ikke. Hvis ikke der sker en fysisk levering, laves en såkaldt differenceafregning, hvor man blot afregner gevinst/tab til hinanden. Primære Obligationer aktier, valuta osv. Finansielle instrumenter Sekundære Futures, optioner swaps osv. Ved gældspleje anvendes udover omlægning af lån fortrinsvis sekundære finansielle instrumenter. Det er umuligt at gennemgå samtlige af disse forretningstyper her, men vi vil i det følgende gennemgå de hyppigst anvendte instrumenter: Swap: Med en swap kan virksomheden i en aftalt periode bytte en rente ud med en anden. Man kan eksempelvis ændre rentebetalingerne fra fast til variabel rente eller omvendt. Da den korte rente oftest er lavere end den lange rente, kan virksomheden spare penge ved at bytte sig til en variabel betalerrente. Risikoen ved dette er, at den variable rente stiger efterfølgende, og likviditeten forringes. Bytter man omvendt fra variabel til fast rente, er virksomheden beskyttet mod stigende renter, men risikoen er nu, at virksomheden betaler den (som regel højere) faste rente, og at renten ikke stiger eller endda falder. Når renterne stiger eller falder efter indgåelse af en swap, opstår der altid en markedsværdi. Markedsværdien er groft sagt det beløb, som markedet som helhed forventer at tjene eller tabe på den indgåede forretning - dvs. det beløb, som virksomheden ville modtage eller skulle betale, hvis forretningen ønskes lukket pågældende dag. Lån Kunde X Realkredit Swap fx. CIBOR 6 + bidrag fx. CIBOR 6 fx. fast rente Der er ligeledes mulighed for at vælge en rente, som er relateret til en fremmed valuta. Vælges en rente, som er relateret til en fremmed valuta, opstår der altid en valutakursrisiko på hele hovedstolsbeløbet. Valutakursudviklingen efter indgåelse af en swap vil ligeledes indgå i markedsværdien. X Andelskassen Gældspleje og finansielle instrumenter 4

5 Risiko: Sammenfattende kan man sige, at risikoen ved renteswaps er des større, jo længere løbetid forretning en har. Hvis renterne og renteforventningerne ændrer sig efter indgåelse af en renteswap, er størrelsen af den positive eller negative markedsværdi således både afhængig af, hvor meget renten ændrer sig og i hvor lang tid den i forhold til de ændrede forhold for høje eller for lave rente betales. Ligeledes skal man være opmærksom på, at renteændringer får en voksende betydning, jo længere renteniveauet fjerner sig fra swaprenten. En renteændring fra fx. 10% til 5% medfører en lige så stor ændring af markedsværdien som en ændring fra 1% til 0,5%. Sidst i løbetiden, når samtlige betalinger er gennemført, har en renteswap altid en værdi på 0. Ved valutaswaps er både betalerrenten og modtagerrenten oftest variable og markedsværdiændring på grund af renteændringer er derfor som udgangspunkt væsentlig mindre. Her er det til gengæld valutarisikoen på hele hovedstolen som gør sig gældende. Ved udløb veksles swappens hovedstolsbeløb tilbage. Hvis valutakursen har udviklet sig i en negativ retning, kan der derfor i en valutaswap være en stor negativ eller positiv markedsværdi. Værdien på en valutaswap er således ikke 0 ved udløb og markedsværdien skal udlignes ved en ind- eller udbetaling. Valutaterminsforretning: En terminsforretning er en ganske almindelig valutahandel med udskudt levering. En terminshandel kan således have en afviklingstermin, som ligger mellem tre dage og flere måneder eller år frem i tiden. Da man allerede ved indgåelse af forretningen har overtaget risikoen for kursudviklingen af den købte valuta, har man også ret til at modtage den dertil relaterede rente. Hver part beholder dog de egentlig allerede solgte valutabeløb frem til leveringstidspunktet. Derfor skal der tages højde for renteforskellen mellem de 2 handlede valutaer. Renteforskellen i løbetiden frem til afviklingstidspunktet bliver omregnet til et kurstillæg eller -fradrag. Køber virksomheden fx. en højere forrentet valuta mod DKK på termin, vil der blive trukket lidt fra i kursen, da Andelskassen får lov til at beholde den højere forrentede valuta et stykke tid, selvom handelen allerede er gennemført. Omvendt vil man skulle betale et tillæg, hvis man sælger den højere forrentede valuta. Ved gældspleje spiller terminsforretninger en rolle i flere sammenhæng. Det kan være, at man ikke ønsker at ændre en bestående finansiering, men midlertidigt ønsker at eliminere valutarisikoen. Oftest vil terminsforretninger dog blive brugt til afdækning af naturligt opstående valutarisiko fra driften. Risiko: Risikoen ved terminsforretninger er, at værdien af en købt valuta falder eller værdien af en solgt valuta stiger i perioden mellem indgåelse af forretningen og levering. Omvendt opstår en gevinst, hvis den købte valuta stiger i værdi eller den solgte valuta bliver mindre værd. FRA: FRA er en forkortelse som står for Future Rate Agreement. Det er en aftale om en rente, som skal betales i en fremtidig periode. Instrumentet kan fx. anvendes, når man ikke ønsker at ændre sin aktuelle finansiering men er bange for, at en variabel rentesats lige op til næste fixing-termin skulle trække op. Ved at aftale renten for næste periode allerede inden renten stiger, sparer man således denne merudgift. Omvendt kan man med en FRA også gardere sig mod faldende renter, hvis man har et større valutabeløb til rådighed, og man forventer et faldende renteniveau i pågældende valuta. Risiko: Risikoen ved en købt eller solgt FRA er, at renten ved start af den periode som man ønskede at sikre, har udviklet sig anderledes end antaget. I stedet for at få en positiv differenceafregning, som sikrer en billigere finansieringsrente eller en højere placeringsrente, kan man således risikere at få en negativ differenceafregning. Option: En købt option er retten - men ikke forpligtelsen - til at købe eller sælge på et bestemt tidspunkt til en forud aftalt pris på alle mulige aktiver som valuta, aktier, renter osv. For retten til at kunne købe eller sælge til en forud fastlagt pris betaler køberen af en option en såkaldt præmie til sælgeren. Der findes købsoptioner (call) og salgsoptioner (put). Følgende muligheder findes overordnet set ved anvendelse af optioner: Gældspleje og finansielle instrumenter 5

6 Køb af call: Retten til at købe til en forudbestemt pris på et aftalt tidspunkt mod betaling af en præmie. Salg af call: Forpligtelse til at sælge til en forudbestemt pris på et aftalt tidspunkt. For risikoen modtages en præmie. Køb af put: Retten til at sælge til en forudbestemt pris på et aftalt tidspunkt mod betaling af en præmie. Salg af put: Forpligtelse til at aftage til en forudbestemt pris på et aftalt tidspunkt. For risikoen modtages en præmie. Virksomheden risikerer at miste præmien ved købte call- og putoptioner, hvis det ikke kan betale sig at bruge optionen. På den anden side er man ikke afskåret fra en (for virksomheden) positiv markedsudvikling. Ved solgte optioner er situationen omvendt. Virksomheden vil gerne have præmieindtægten og håber, at modparten ikke udnytter sin option. Ved valutafinansiering bliver salg af call-optioner gerne brugt til at tjene penge på sine holdninger. Ønsker man alligevel at indgå valutafinansiering på et bestemt valutakursniveau (og sælge valutaen), kan man med fordel sælge en call-option, hvor man giver modparten ret til at købe på det niveau, hvor man alligevel gerne vil sælge. Således modtager man penge, mens man venter på at komme ind i den ønskede finansiering. Det værste, der kan ske, er således, at man åbner en finansiering på det ønskede niveau. Risiko: Risikoen ved optioner er størst, hvis man er udsteder af optionen og man til gengæld modtager en præmie. Som udsteder af en option skal man købe eller sælge det underliggende aktiv på det aftalte tidspunkt til den aftalte pris, uanset hvordan prisudviklingen har været. Udstederen af en option påtager sig således en høj risiko for præmien. Præmien er derfor højere, jo større den matematiske risiko er. Om den reelle risiko bliver større eller mindre end den beregnede risiko kan kun tiden vise. Køberen af en option ved til gengæld nøjagtigt, at risikoen kun er præmien. Kan det ved udløb ikke betale sig at udnytte optionen, er præmien tabt. Til gengæld har optionskøber i optionens løbetid haft en gardering mod tab og fortsat muligheden for en gevinst. Swaption: En swaption er en option på en swap. En swaption anvendes på samme måde som øvrige optioner. Man køber eller sælger her bare retten til at indgå en swap på fastlagte betingelser. En swaption anvendes fx. således, at man modtager en præmie, mens man venter på de rigtige markedsbetingelser til indgåelse af en swap. Risiko: Risikoen ved swaptioner er grundlæggende den samme som beskrevet i afsnittet om optioner. Den største risiko ligger også her hos udstederen, som modtager en præmie. Omvendt betaler køberen præmien for at have sikkerhed uden at miste gevinstmuligheden. Caps, floors og collars: Caps er aftaler på et renteloft. Køber man en cap, er man således sikret mod, at en variabel finansieringsrente stiger til niveauer højere end en bestemt sats. En floor er omvendt et rentegulv. Når man finansierer sig med variabel rente, har man principielt ingen interesse i, at renten ikke kan falde under en bestemt sats. Det kan dog være interessant, hvis man alligevel ikke tror på, Gældspleje og finansielle instrumenter 6

7 at renten falder. Så kan man lige så godt modtage en præmie for, at man giver afkald på et potentielt rentefald. Kombinationen af en cap og en floor kaldes for collar. Hvis man kan finde niveauer, hvor betalingen for loftet og de beløb, man modtager for rentegulvet, går lige op med hinanden, kan man nogle gange gratis sikre sig en lav finansieringsrente, som kun kan svinge inden for et snævert udsvingsbånd. Risiko: Caps, floors og collars er principielt en stribe af renteoptioner med forskellige løbetider. Risikoen ved disse produkter er derfor ligeledes grundlæggende den samme som beskrevet i afsnittet om optioner. Den største risiko ligger også her hos udstederen, som modtager en præmie. Omvendt betaler køberen præmien for at have sikkerhed uden at miste gevinstmuligheden. Ved en collar vil man typisk købe en cap og sælge en floor. Risikoen på den solgte floor er således, at renten falder under floor niveauet i lang tid. Omvendt har man på den købte cap kun risiko på præmiebeløbet. Andelskassens indtjening Naturligvis tjener Andelskassen på indgåelse af finansielle forretninger. Indtjeningen skal dække risikoen, kapitalforbrug, administrationsomkostninger mm. Som hovedregel genereres Andelskassens indtjening ved, at Andelskassen stiller virksomheden en lidt højere pris på købssiden og en lidt lavere pris på salgssiden end den pris, som banken selv kan handle til i markedet. Differencen kan specielt ved langvarige forretninger udgøre større beløb, som forretningens værdi er negativ med fra starten. Andelskassens indtjening tilbagebetales ikke i tilfælde af nedlukning af forretningen før tid. Kundens beskyttelse: Vi gerne vil have tilfredse kunder, som føler sig rådgivet ordentligt og som kender deres risikoeksponering. Derfor er det vores naturlige interesse, at sikre en høj kvalitet i rådgivningen og opfølgningen. Derfor er vi slet ikke kede af, at kravene til rådgivningen, dokumentation og information er skærpet betydeligt i løbet af de sidste år. De såkaldte MiFID -regler er grundstenen i rådgivning om investering og gældsplejeprodukter og sikrer, at kunderne som tilbydes investerings- og gældsplejeprodukter er egnede dertil, at rådgivningen opfylder visse minimumskrav, at handelen og rapportering gennemføres således, at kunden er velinformeret, samt at banken handler i kundens og ikke i egen interesse. Produkterne, som anvendes til gældspleje, er desuden karakteriseret som røde i henhold til Økonomi- og Erhvervsministeriets Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Kategorien rød dækker over, at produkterne kan være komplicerede og/eller at man kan tabe flere penge, end man har indskudt. Da der som regel ved gældsplejeprodukter ikke forfalder betalinger i starten, er indskuddet 0, og selv det mindste tab må i sagens natur være større end indskuddet. Finansielle instrumenter og skat De skattemæssige aspekter ved finansielle instrumenter er ikke en del af Andelskassens rådgivning. Virksomheden skal derfor altid søge råd hos revisor, inden handel med finansielle instrumenter påbegyndes. Generelt kan man sige, at den skattemæssige behandling af gevinster og tab på finansielle forretninger gør, at disse ikke er særlig velegnede til privatpersoner. Gevinster beskattes efter lagerprincippet. Dette vil sige, at en positiv markedsværdi beskattes uanset det faktum, at man ikke endnu har realiseret gevinsten, og at den kan forsvinde igen. Skatten stiller således høje krav til likviditetsberedskabet. Derudover kan private ikke modregne eventuelle tab på nær i gevinster i tilsvarende forretninger. I praksis vil privatpersoner derfor tit komme i den situation, at man ikke kan få reduceret sin skattegæld, selvom der tabes på en forretning. Selskaber og personer i virksomhedsskatteordningen bliver ligeledes beskattet efter lagerprincippet, men hovedreglen er her, at tab er fradragsberettiget, når man anvender de finansielle instrumenter til gældspleje. Gældspleje og finansielle instrumenter 7

8 Danske Andelskassers Bank A/S December Andelskassen en del af Danske Andelskassers Bank A/S Gældspleje og finansielle instrumenter 8

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Her kan du læse om obligationsbaserede futures, terminer og optioner, og hvordan de bruges. Du finder også en række eksempler på investeringsstrategier.

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r Her kan du læse om aktieoptioner, og hvordan de kan bruges. Du finder også eksempler på investeringsstrategier. Aktieoptioner kan være optaget til handel

Læs mere

Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb?

Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb? Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb? Din virksomhed påvirkes af bevægelser på rentemarkedet. Nordea Markets tilbyder skræddersyede

Læs mere

Produkter i Alm. Brand Bank

Produkter i Alm. Brand Bank Alm Brand Bank Produkter i Alm. Brand Bank De nye regler om investorbeskyttelse træder i kraft d. 1. november 2007. Ifølge disse er Alm. Brand Bank forpligtet til at informere vore kunder om de risici,

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Komplekse investeringsprodukter

Komplekse investeringsprodukter Komplekse investeringsprodukter KO M P L E K S E I N V E S T E R I N G S P R O D U K T E R 1 Komplekse investeringsprodukter Denne brochure beskriver kendetegnene for en række investeringsprodukter betegnet

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge? Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko

Information om finansielle instrumenter og risiko 1 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk vækst, vil virksomhedernes indtjeninger vokse, og investorerne vil

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m v a l u t a o p t i o n s f o r r e t n i n g e r

I n f o r m a t i o n o m v a l u t a o p t i o n s f o r r e t n i n g e r I n f o r m a t i o n o m v a l u t a o p t i o n s f o r r e t n i n g e r Her kan du finde generelle oplysninger om valutaoptionsforretninger, der kan handles i Danske Bank. Valutaoptioner kan indgås

Læs mere

XX FORSYNING A/S. Finansierings-, valuta- og rentestrategi

XX FORSYNING A/S. Finansierings-, valuta- og rentestrategi XX FORSYNING A/S Finansierings-, valuta- og rentestrategi Vedtaget på XX A/S bestyrelsesmøde den 15. maj 2007 MÅLSÆTNING: Formålet med denne strategi er at få defineret en risikoprofil for vore transaktioner

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi Bilag 7b Faxe Forsyning A/S CVR-nr. 31 48 04 34 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Tlf.: 70 26 02 07 Fax: 56 37 34 99 post@faxeforsyning.dk www.faxeforsyning.dk 25. november 2016 1. Finansiel politik og

Læs mere

Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter

Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter BIL Danmark, filial af Banque Internationale à Luxembourg SA, Luxembourg (Banken) påtager sig intet ansvar for de skattemæssige konsekvenser, når

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

FÅ GODE KORT PÅ HÅNDEN MED FINANSIELLE INSTRUMENTER

FÅ GODE KORT PÅ HÅNDEN MED FINANSIELLE INSTRUMENTER FÅ GODE KORT PÅ HÅNDEN MED FINANSIELLE INSTRUMENTER Bliv klogere på, hvordan finansielle instrumenter kan bruges, og hvad du skal være opmærksom på, når du skal finde den rette løsning for din virksomhed

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik Økonomisk Afdeling Finansiel politik Finansiel politik Køge Kommune Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KØGE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 4 1.0 FORMÅL... 4 2.0 OVERORDNET

Læs mere

Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi

Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi Tema 12 Dansk Kvægs Kongres 2005 Specialkonsulent Jeanette Brogaard Økonomi og Jura Disposition Hvorfor rentestyring aktiv gældspleje? Sammensætning

Læs mere

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER Her kan du læse en generel beskrivelse af de værdipapirer, som Carnegie Bank A/S (herefter Banken) tilbyder. Risici ved investering i værdipapirer er beskrevet sidst i dokumentet. Aktier Når kunden investerer

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

DB CAPPED FLOATER 2019

DB CAPPED FLOATER 2019 DB C A PPED F LOAT ER 2019 2 DANSKE BANK DANSKE BANK 3 DB CAPPED FLOATER 2019 Danske Bank tilbyder nu en obligation med variabel rente og en løbetid på 5 år kaldet DB Capped Floater 2019. Obligationen

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Indhold 1. Formål... 3 2. Finansiering... 3 3. Aktiver... 5 4. Rapportering... 5 5. Ikrafttræden... 5 1. Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi

Læs mere

SWAPS. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

SWAPS. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 SWAPS Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Særligt i relation til andelsforeninger har begrebet swap været omtalt

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Risikoledelse i praksis

Risikoledelse i praksis i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere

Læs mere

DAF ÅRHUS FEBRUAR Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved.

DAF ÅRHUS FEBRUAR Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. DAF ÅRHUS FEBRUAR 2011 Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. LIDT HISTORIE.. EN BØRS I FORANDRING 1648 Københavns brand 1800 Industrialisering 1919 Flytter fra den gamle børsbygning

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Dette faktablad er Jyske Banks tillæg til markedsføringsmaterialet fra Garanti Invest om SydEuropa

Læs mere

Generel beskrivelse værdipapirer

Generel beskrivelse værdipapirer Generel beskrivelse af værdipapirer Højevej 18 Astrup 6900 Skjern Tlf. 9648 7000 Fax 9648 7019 Bank reg. nr. 5958 CVR-nr. 2176 9916 www.faan.dk Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Obligationer

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko. Opdateret December 2015

Information om finansielle instrumenter og risiko. Opdateret December 2015 Information om finansielle instrumenter og risiko Opdateret December 2015 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Finansanalytikerforeningen

Finansanalytikerforeningen Finansanalytikerforeningen Udfordringer og processer for kommuner og regioner vedrørende pleje af gældsporteføljer April 2011 1 Kommunernes finansielle styring set fra Nordea v/chief Sales Manager - Anne

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2210 E-mail: uhje@balk.dk / jkg@balk.dk Kontakt: Ulrik Haahr Jepsen / Jeppe Krag Sagsnr.: 00.01.00-P22-2-11 Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Læs mere

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I

Læs mere

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S 22. juni 2012 I:\Certificering af Investeringsrådgivere\Kompetencekrav\Kompetencekrav 9 produkter til hjemmesiden

Læs mere

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op Jyske bank marts 2008 JB Dollars 2010 En investering, der følger med dollaren op Omslag_jyske_dollars_ny.indd 1-2 04-03-2008 11:22:07 Investering i en dollarstyrkelse Vil du gerne tjene penge på en dollarstyrkelse?...

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

vestjyskbanks basisinformation om finansielle instrumenter

vestjyskbanks basisinformation om finansielle instrumenter CVR-nr. 34631328 B19PDFBASIS Kl. TID Indledning Når du er kunde i vestjyskbank, kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge - dog begrænset af f.- eks. gældende lovregler om

Læs mere

INDSIGT NOVEMBER 2009

INDSIGT NOVEMBER 2009 INDSIGT NOVEMBER 2009 DEN KOMMUNALE ØKONOMI UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Baggrund Det danske samfund, herunder kommunerne, står i disse år over for nogle kolossale økonomiske udfordringer. Mens emner som

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 294 af 21.12.1992. Emne: Finansielle kontrakter. Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt.

Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 294 af 21.12.1992. Emne: Finansielle kontrakter. Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 294 af 21.12.1992 Emne: Finansielle kontrakter. Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-7 B. Omfattede kontrakter pkt. 8-14 C. Ikke omfattede kontrakter

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler

Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler 2016 Indholdsfortegnelse Resume...3 Indledning...4 Introduktion til swapaftaler...4 Baggrund...5 Regelgrundlag...5 Undersøgelsens resultater...5

Læs mere

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Aktiekonto En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Føroya Banki udbyder nu FØROYA BANKI AKTIEKONTO, hvor afkastet af det beløb, som

Læs mere

Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser

Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser Generelt Denne vejledning beskriver udfyldelsen af indberetningsskemaerne til oplysning af risici og kapitalforhold

Læs mere

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR

Læs mere

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) Finansiel Strategi ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) September 2007 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1.1 Formål... 2 2. Porteføljepleje af den langfristede gæld 2.1 Valutasammensætning...

Læs mere

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv.

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Andelsforeningen Duegården Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Indledning Den 19. maj 2010 blev der afgivet accept til PrivatBo A/S og advokatvirksomheden Pernille Høxbro om at yde økonomisk rådgivning

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Kommunens finansielle eventyr er dikteret af højere magter Det er i den forbindelse forudsat, at den nye kommune

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

Jyske Invest. Kort om udbytte

Jyske Invest. Kort om udbytte Jyske Invest Kort om udbytte 1 Hvad er udbytte, og hvorfor betaler en afdeling ikke altid udbytte? Her får du svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest støder på i forbindelse med udbyttebetaling. Hvad

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 15. maj 2012 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 21. maj 2012 Side 1 af 5 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport april 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende høj andel af fast finansiering

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 2007. - i fuldendt balance. Stratego

HALVÅRSRAPPORT 2007. - i fuldendt balance. Stratego HALVÅRSRAPPORT 2007 - i fuldendt balance Stratego 1 Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger... side 3 Hoved- og Nøgletal... side 4 Ledelsespåtegning... side 5 Ledelsesberetning... side 6 Anvendt regnskabspraksis...

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Juni 2012 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

1.1. Introduktion. Investments-faget. til

1.1. Introduktion. Investments-faget. til Introduktion til Investments-faget 1.1 Dagens plan Goddag! Bogen & fagbeskrivelse. Hvem er jeg/hvem er I? Hold øje med fagets hjemmeside! (www.econ.au.dk/vip_htm/lochte/inv2003) Forelæsningsplan,slides,

Læs mere

O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012

O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012 O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012 I det følgende kan du læse om, hvad du bør være opmærksom på, når du investerer, og hvilke overvejelser du bør

Læs mere

JB Kina-Konsum 2010. Der er rift om råvarerne. Mindste kurs ved udløb: 100 Loft for afkast: 25%

JB Kina-Konsum 2010. Der er rift om råvarerne. Mindste kurs ved udløb: 100 Loft for afkast: 25% JB Kina-Konsum 2010 Der er rift om råvarerne Mindste kurs ved udløb: 100 Loft for afkast: 25% Råvarer med kul på Kul, aluminium og soja stærkt efterspurgt af kineserne Jyske Banks råvareeksperter har peget

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 9. oktober 2012 Dias 1/19 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen Sendt: 13. august :01

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen Sendt: 13. august :01 21-08-2008 Page 1 of 1 Liz T. Johannesen Fra: Liz T. Johannesen Sendt: 13. august 2008 14:01 Til: Liz T. Johannesen Emne: VS: Rapport udkast ØU 20 AUG_130808.pdf Vedhæftede filer: Rapport udkast ØU 20

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere