Gældspleje og finansielle instrumenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gældspleje og finansielle instrumenter"

Transkript

1 Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1

2 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle risici, den løber og at de risici, som helt naturlig opstår via den løbende drift og finansieringen løbende tilpasses. Dette sker under hensyntagen til virksomhedens risikoprofil, virksomhedens evne til at modstå eventuelle tab og de aktuelle og forventede markedsforhold. Tilpasningen af gældssammensætningen og afdækning af finansielle risici kan ske på mange forskellige måder. Typisk vil omlægning af lån spille en vigtig rolle i plejen af gælden, men også såkaldte finansielle instrumenter (swapaftaler, terminskontrakter, optionsprodukter osv.) kan anvendes, hvis risikoprofilen er passende og virksomhedens kreditværdighed tilstrækkelig. Fordelen ved den klassiske omlægning af realkreditlån er, at der kun opstår begrænset risiko ved dette, fordi konvertible lån kan indfries til kurs 100, selvom renteudviklingen bliver anderledes end forventet. Til gengæld er omlægninger administrativt tungere, medfører en højere rente og kan ikke skræddersyes til særlige behov. Anvendes finansielle instrumenter, kan man fokusere på at optage den billigste, tilgængelige finansiering (som regel så meget realkredit som muligt til en variabel rente). Herefter anvendes finansielle instrumenter til at opnå den rente- og valutaeksponering, som synes optimal på det givne tidspunkt. Det er således ved anvendelse af finansielle instrumenter ikke selve lånet, som byttes ud for at opnå en anden rente- og kursrisiko. Man beholder tværtimod den oprindelige finansiering og indgår særskilte, uafhængige aftaler for at bytte over til en anden rente og/eller valuta. På denne måde bliver man stillet akkurat, som om man havde lagt lånet om, men det går hurtigere, er mere fleksibelt og billigere end omlægninger. På de finansielle markeder er der en nøje sammenhæng mellem indtjeningsmulighed (besparelse) og risiko. Derfor er anvendelse af finansielle instrumenter (nogenlunde som ikke-konvertible lån) forbundet med en større risiko. Gældspleje og finansielle instrumenter 2

3 Risiko betyder i denne sammenhæng, at markedsbevægelser kan medføre, at de indgåede forretninger får en negativ værdi. Har forretningerne en negativ værdi ved udløb eller ved en lukning før tid, skal virksomheden indbetale den negative værdi. Hvis der omvendt er en positiv markedsværdi ved lukning eller udløb, bliver denne naturligvis udbetalt til virksomheden. Der er mange forskellige risici forbundet med indgåelse af alle mulige forretninger. De finansielle instrumenter, som anvendes til at pleje gælden med, afføder dog primært såkaldte markedsrisici navnlig rente- og valutakursrisiko. Risiko Markedsrisiko Kreditrisiko Likviditetsrisiko Operationelrisiko Renterisiko Downgrading Spread Personrisiko Valutarisiko Default Dybde Forretningsgangsrisiko Aktierisiko Recovery Elasticitet Modelrisiko Råvarerisiko Andre risici Ved de produkter, der anvendes til gældspleje, er det meget afgørende, hvornår i forretningens løbetid en gevinst eller et tab opstår. Principielt kunne man sige, at alle udsving i løbetiden er ligegyldige, bare der er en gevinst på udløbsdagen. Problemet er bare, at man ikke kan se ud i fremtiden, og at man ikke kan være sikker på, at forretningen vil være i plus på udløbsdagen. Risiko, sekundære finansielle instrumenter Kunden påtager sig risiko Positiv værdi Positiv værdi Derfor skal der naturligvis holdes øje med forretningens udvikling og laves løbende markedsværdiopgørelser. Markedsværdiopgørelsen viser det aktuelle tab eller den aktuelle gevinst til dato, det vil sige det beløb, som virksomheden skulle betale eller ville modtage, såfremt forretningen ønskes lukket før tid. Når man ønsker at handle finansielle instrumenter, underskriver man en såkaldt rammeaftale. I rammeaftalen defineres betingelserne for handelen med finansielle instrumenter. Bl.a. fastlægges det, hvor stor den samlede risiko på samtlige forretninger og hvor stort det maksimale samlede tab må være. Det samlede risikobeløb består af evt. hovedstolsrisiko (kun ved lån), evt. negative markedsværdier af løbende forretninger samt risikoen for yderlige tab, hvis de føromtalte risici (primært rente- og valutarisiko) skulle medføre tab inden for det næste døgn. RISIKO Negativ værdi? De færreste kan på stående fod gøre rede for, hvordan finansielle instrumenter som swap, swaption, option, FRA osv. helt nøjagtigt virker og i hvilke situationer, det Gældspleje og finansielle instrumenter 3

4 ene instrument er mere velegnet end et andet. Derfor er det vigtigt at få den nødvendige rådgivning fra Andelskassen, som kender din virksomhed, dine holdninger og finansielle situation. At indgå finansielle forretninger er lidt som at køre bil: Man skal have en overordnet viden om, hvordan bilen fungerer, og man skal naturligvis kende trafikreglerne. For den almindelige bilist er det dog mindre vigtigt at kende enhver lille del af motoren og dens funktion. De mere komplicerede ting, der skal ordnes ved bilen, har man en mekaniker til. Sådan er det også med finansielle forretninger. Naturligvis skal man forstå, hvordan de finansielle instrumenter virker, og hvordan de anvendes, men ligesom mekanikeren løbende vil holde øje med, om der skal vedligeholdes noget ved bilen, kan du få Andelskassen til løbende at vurdere, om din låneportefølje trænger til tilpasning til ændrede markedsforhold. Hvis der skal ændres noget i virksomhedens låneportefølje, sker dette (ligesom ved en god mekaniker) efter aftale med dig. Hele denne proces med løbende at holde fokus på sammensætningen af låneporteføljen og hele tiden at sørge for de nødvendige tilpasninger af porteføljen kaldes gældspleje. Der findes mange forskellige finansielle instrumenter som kan anvendes til gældspleje. Generelt skelner man mellem primære og sekundære (eller afledte) finansielle instrumenter. Ved primære finansielle instrumenter menes aktiver som obligationer, aktier, valuta, råvarer osv., som enten købes eller sælges. De sekundære finansielle instrumenter karakteriseres ved, at der ikke sker en udveksling af aktiverne i starten af forretningen (som fx. levering af en obligation mod betaling af kursværdien). Levering af aktiverne sker enten sidst i løbetiden (som fx. ved en valuta- terminsforretning) eller slet ikke. Hvis ikke der sker en fysisk levering, laves en såkaldt differenceafregning, hvor man blot afregner gevinst/tab til hinanden. Primære Obligationer aktier, valuta osv. Finansielle instrumenter Sekundære Futures, optioner swaps osv. Ved gældspleje anvendes udover omlægning af lån fortrinsvis sekundære finansielle instrumenter. Det er umuligt at gennemgå samtlige af disse forretningstyper her, men vi vil i det følgende gennemgå de hyppigst anvendte instrumenter: Swap: Med en swap kan virksomheden i en aftalt periode bytte en rente ud med en anden. Man kan eksempelvis ændre rentebetalingerne fra fast til variabel rente eller omvendt. Da den korte rente oftest er lavere end den lange rente, kan virksomheden spare penge ved at bytte sig til en variabel betalerrente. Risikoen ved dette er, at den variable rente stiger efterfølgende, og likviditeten forringes. Bytter man omvendt fra variabel til fast rente, er virksomheden beskyttet mod stigende renter, men risikoen er nu, at virksomheden betaler den (som regel højere) faste rente, og at renten ikke stiger eller endda falder. Når renterne stiger eller falder efter indgåelse af en swap, opstår der altid en markedsværdi. Markedsværdien er groft sagt det beløb, som markedet som helhed forventer at tjene eller tabe på den indgåede forretning - dvs. det beløb, som virksomheden ville modtage eller skulle betale, hvis forretningen ønskes lukket pågældende dag. Lån Kunde X Realkredit Swap fx. CIBOR 6 + bidrag fx. CIBOR 6 fx. fast rente Der er ligeledes mulighed for at vælge en rente, som er relateret til en fremmed valuta. Vælges en rente, som er relateret til en fremmed valuta, opstår der altid en valutakursrisiko på hele hovedstolsbeløbet. Valutakursudviklingen efter indgåelse af en swap vil ligeledes indgå i markedsværdien. X Andelskassen Gældspleje og finansielle instrumenter 4

5 Risiko: Sammenfattende kan man sige, at risikoen ved renteswaps er des større, jo længere løbetid forretning en har. Hvis renterne og renteforventningerne ændrer sig efter indgåelse af en renteswap, er størrelsen af den positive eller negative markedsværdi således både afhængig af, hvor meget renten ændrer sig og i hvor lang tid den i forhold til de ændrede forhold for høje eller for lave rente betales. Ligeledes skal man være opmærksom på, at renteændringer får en voksende betydning, jo længere renteniveauet fjerner sig fra swaprenten. En renteændring fra fx. 10% til 5% medfører en lige så stor ændring af markedsværdien som en ændring fra 1% til 0,5%. Sidst i løbetiden, når samtlige betalinger er gennemført, har en renteswap altid en værdi på 0. Ved valutaswaps er både betalerrenten og modtagerrenten oftest variable og markedsværdiændring på grund af renteændringer er derfor som udgangspunkt væsentlig mindre. Her er det til gengæld valutarisikoen på hele hovedstolen som gør sig gældende. Ved udløb veksles swappens hovedstolsbeløb tilbage. Hvis valutakursen har udviklet sig i en negativ retning, kan der derfor i en valutaswap være en stor negativ eller positiv markedsværdi. Værdien på en valutaswap er således ikke 0 ved udløb og markedsværdien skal udlignes ved en ind- eller udbetaling. Valutaterminsforretning: En terminsforretning er en ganske almindelig valutahandel med udskudt levering. En terminshandel kan således have en afviklingstermin, som ligger mellem tre dage og flere måneder eller år frem i tiden. Da man allerede ved indgåelse af forretningen har overtaget risikoen for kursudviklingen af den købte valuta, har man også ret til at modtage den dertil relaterede rente. Hver part beholder dog de egentlig allerede solgte valutabeløb frem til leveringstidspunktet. Derfor skal der tages højde for renteforskellen mellem de 2 handlede valutaer. Renteforskellen i løbetiden frem til afviklingstidspunktet bliver omregnet til et kurstillæg eller -fradrag. Køber virksomheden fx. en højere forrentet valuta mod DKK på termin, vil der blive trukket lidt fra i kursen, da Andelskassen får lov til at beholde den højere forrentede valuta et stykke tid, selvom handelen allerede er gennemført. Omvendt vil man skulle betale et tillæg, hvis man sælger den højere forrentede valuta. Ved gældspleje spiller terminsforretninger en rolle i flere sammenhæng. Det kan være, at man ikke ønsker at ændre en bestående finansiering, men midlertidigt ønsker at eliminere valutarisikoen. Oftest vil terminsforretninger dog blive brugt til afdækning af naturligt opstående valutarisiko fra driften. Risiko: Risikoen ved terminsforretninger er, at værdien af en købt valuta falder eller værdien af en solgt valuta stiger i perioden mellem indgåelse af forretningen og levering. Omvendt opstår en gevinst, hvis den købte valuta stiger i værdi eller den solgte valuta bliver mindre værd. FRA: FRA er en forkortelse som står for Future Rate Agreement. Det er en aftale om en rente, som skal betales i en fremtidig periode. Instrumentet kan fx. anvendes, når man ikke ønsker at ændre sin aktuelle finansiering men er bange for, at en variabel rentesats lige op til næste fixing-termin skulle trække op. Ved at aftale renten for næste periode allerede inden renten stiger, sparer man således denne merudgift. Omvendt kan man med en FRA også gardere sig mod faldende renter, hvis man har et større valutabeløb til rådighed, og man forventer et faldende renteniveau i pågældende valuta. Risiko: Risikoen ved en købt eller solgt FRA er, at renten ved start af den periode som man ønskede at sikre, har udviklet sig anderledes end antaget. I stedet for at få en positiv differenceafregning, som sikrer en billigere finansieringsrente eller en højere placeringsrente, kan man således risikere at få en negativ differenceafregning. Option: En købt option er retten - men ikke forpligtelsen - til at købe eller sælge på et bestemt tidspunkt til en forud aftalt pris på alle mulige aktiver som valuta, aktier, renter osv. For retten til at kunne købe eller sælge til en forud fastlagt pris betaler køberen af en option en såkaldt præmie til sælgeren. Der findes købsoptioner (call) og salgsoptioner (put). Følgende muligheder findes overordnet set ved anvendelse af optioner: Gældspleje og finansielle instrumenter 5

6 Køb af call: Retten til at købe til en forudbestemt pris på et aftalt tidspunkt mod betaling af en præmie. Salg af call: Forpligtelse til at sælge til en forudbestemt pris på et aftalt tidspunkt. For risikoen modtages en præmie. Køb af put: Retten til at sælge til en forudbestemt pris på et aftalt tidspunkt mod betaling af en præmie. Salg af put: Forpligtelse til at aftage til en forudbestemt pris på et aftalt tidspunkt. For risikoen modtages en præmie. Virksomheden risikerer at miste præmien ved købte call- og putoptioner, hvis det ikke kan betale sig at bruge optionen. På den anden side er man ikke afskåret fra en (for virksomheden) positiv markedsudvikling. Ved solgte optioner er situationen omvendt. Virksomheden vil gerne have præmieindtægten og håber, at modparten ikke udnytter sin option. Ved valutafinansiering bliver salg af call-optioner gerne brugt til at tjene penge på sine holdninger. Ønsker man alligevel at indgå valutafinansiering på et bestemt valutakursniveau (og sælge valutaen), kan man med fordel sælge en call-option, hvor man giver modparten ret til at købe på det niveau, hvor man alligevel gerne vil sælge. Således modtager man penge, mens man venter på at komme ind i den ønskede finansiering. Det værste, der kan ske, er således, at man åbner en finansiering på det ønskede niveau. Risiko: Risikoen ved optioner er størst, hvis man er udsteder af optionen og man til gengæld modtager en præmie. Som udsteder af en option skal man købe eller sælge det underliggende aktiv på det aftalte tidspunkt til den aftalte pris, uanset hvordan prisudviklingen har været. Udstederen af en option påtager sig således en høj risiko for præmien. Præmien er derfor højere, jo større den matematiske risiko er. Om den reelle risiko bliver større eller mindre end den beregnede risiko kan kun tiden vise. Køberen af en option ved til gengæld nøjagtigt, at risikoen kun er præmien. Kan det ved udløb ikke betale sig at udnytte optionen, er præmien tabt. Til gengæld har optionskøber i optionens løbetid haft en gardering mod tab og fortsat muligheden for en gevinst. Swaption: En swaption er en option på en swap. En swaption anvendes på samme måde som øvrige optioner. Man køber eller sælger her bare retten til at indgå en swap på fastlagte betingelser. En swaption anvendes fx. således, at man modtager en præmie, mens man venter på de rigtige markedsbetingelser til indgåelse af en swap. Risiko: Risikoen ved swaptioner er grundlæggende den samme som beskrevet i afsnittet om optioner. Den største risiko ligger også her hos udstederen, som modtager en præmie. Omvendt betaler køberen præmien for at have sikkerhed uden at miste gevinstmuligheden. Caps, floors og collars: Caps er aftaler på et renteloft. Køber man en cap, er man således sikret mod, at en variabel finansieringsrente stiger til niveauer højere end en bestemt sats. En floor er omvendt et rentegulv. Når man finansierer sig med variabel rente, har man principielt ingen interesse i, at renten ikke kan falde under en bestemt sats. Det kan dog være interessant, hvis man alligevel ikke tror på, Gældspleje og finansielle instrumenter 6

7 at renten falder. Så kan man lige så godt modtage en præmie for, at man giver afkald på et potentielt rentefald. Kombinationen af en cap og en floor kaldes for collar. Hvis man kan finde niveauer, hvor betalingen for loftet og de beløb, man modtager for rentegulvet, går lige op med hinanden, kan man nogle gange gratis sikre sig en lav finansieringsrente, som kun kan svinge inden for et snævert udsvingsbånd. Risiko: Caps, floors og collars er principielt en stribe af renteoptioner med forskellige løbetider. Risikoen ved disse produkter er derfor ligeledes grundlæggende den samme som beskrevet i afsnittet om optioner. Den største risiko ligger også her hos udstederen, som modtager en præmie. Omvendt betaler køberen præmien for at have sikkerhed uden at miste gevinstmuligheden. Ved en collar vil man typisk købe en cap og sælge en floor. Risikoen på den solgte floor er således, at renten falder under floor niveauet i lang tid. Omvendt har man på den købte cap kun risiko på præmiebeløbet. Andelskassens indtjening Naturligvis tjener Andelskassen på indgåelse af finansielle forretninger. Indtjeningen skal dække risikoen, kapitalforbrug, administrationsomkostninger mm. Som hovedregel genereres Andelskassens indtjening ved, at Andelskassen stiller virksomheden en lidt højere pris på købssiden og en lidt lavere pris på salgssiden end den pris, som banken selv kan handle til i markedet. Differencen kan specielt ved langvarige forretninger udgøre større beløb, som forretningens værdi er negativ med fra starten. Andelskassens indtjening tilbagebetales ikke i tilfælde af nedlukning af forretningen før tid. Kundens beskyttelse: Vi gerne vil have tilfredse kunder, som føler sig rådgivet ordentligt og som kender deres risikoeksponering. Derfor er det vores naturlige interesse, at sikre en høj kvalitet i rådgivningen og opfølgningen. Derfor er vi slet ikke kede af, at kravene til rådgivningen, dokumentation og information er skærpet betydeligt i løbet af de sidste år. De såkaldte MiFID -regler er grundstenen i rådgivning om investering og gældsplejeprodukter og sikrer, at kunderne som tilbydes investerings- og gældsplejeprodukter er egnede dertil, at rådgivningen opfylder visse minimumskrav, at handelen og rapportering gennemføres således, at kunden er velinformeret, samt at banken handler i kundens og ikke i egen interesse. Produkterne, som anvendes til gældspleje, er desuden karakteriseret som røde i henhold til Økonomi- og Erhvervsministeriets Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Kategorien rød dækker over, at produkterne kan være komplicerede og/eller at man kan tabe flere penge, end man har indskudt. Da der som regel ved gældsplejeprodukter ikke forfalder betalinger i starten, er indskuddet 0, og selv det mindste tab må i sagens natur være større end indskuddet. Finansielle instrumenter og skat De skattemæssige aspekter ved finansielle instrumenter er ikke en del af Andelskassens rådgivning. Virksomheden skal derfor altid søge råd hos revisor, inden handel med finansielle instrumenter påbegyndes. Generelt kan man sige, at den skattemæssige behandling af gevinster og tab på finansielle forretninger gør, at disse ikke er særlig velegnede til privatpersoner. Gevinster beskattes efter lagerprincippet. Dette vil sige, at en positiv markedsværdi beskattes uanset det faktum, at man ikke endnu har realiseret gevinsten, og at den kan forsvinde igen. Skatten stiller således høje krav til likviditetsberedskabet. Derudover kan private ikke modregne eventuelle tab på nær i gevinster i tilsvarende forretninger. I praksis vil privatpersoner derfor tit komme i den situation, at man ikke kan få reduceret sin skattegæld, selvom der tabes på en forretning. Selskaber og personer i virksomhedsskatteordningen bliver ligeledes beskattet efter lagerprincippet, men hovedreglen er her, at tab er fradragsberettiget, når man anvender de finansielle instrumenter til gældspleje. Gældspleje og finansielle instrumenter 7

8 Danske Andelskassers Bank A/S December Andelskassen en del af Danske Andelskassers Bank A/S Gældspleje og finansielle instrumenter 8

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Komplekse investeringsprodukter

Komplekse investeringsprodukter Komplekse investeringsprodukter KO M P L E K S E I N V E S T E R I N G S P R O D U K T E R 1 Komplekse investeringsprodukter Denne brochure beskriver kendetegnene for en række investeringsprodukter betegnet

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende

Læs mere

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge? Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi

Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi Tema 12 Dansk Kvægs Kongres 2005 Specialkonsulent Jeanette Brogaard Økonomi og Jura Disposition Hvorfor rentestyring aktiv gældspleje? Sammensætning

Læs mere

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER Her kan du læse en generel beskrivelse af de værdipapirer, som Carnegie Bank A/S (herefter Banken) tilbyder. Risici ved investering i værdipapirer er beskrevet sidst i dokumentet. Aktier Når kunden investerer

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op Jyske bank marts 2008 JB Dollars 2010 En investering, der følger med dollaren op Omslag_jyske_dollars_ny.indd 1-2 04-03-2008 11:22:07 Investering i en dollarstyrkelse Vil du gerne tjene penge på en dollarstyrkelse?...

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S 22. juni 2012 I:\Certificering af Investeringsrådgivere\Kompetencekrav\Kompetencekrav 9 produkter til hjemmesiden

Læs mere

Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser

Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser Generelt Denne vejledning beskriver udfyldelsen af indberetningsskemaerne til oplysning af risici og kapitalforhold

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv.

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Andelsforeningen Duegården Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Indledning Den 19. maj 2010 blev der afgivet accept til PrivatBo A/S og advokatvirksomheden Pernille Høxbro om at yde økonomisk rådgivning

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Økonomidirektøren 29. august 2011 Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Norddjurs Kommune har pr. 26. august 2011 lån i schweizerfranc (CHF) på ca. 14 mio. CHF, hvilket med en kurs på 6,50

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Risikoledelse i praksis

Risikoledelse i praksis i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Agrovisjon 2007. Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet

Agrovisjon 2007. Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet Agrovisjon 2007 Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet Den 26. oktober 2007 Sektionsleder, Jeanette Brogaard Dansk virkelighed Landbrugets gæld - lånestruktur i dansk landbrug Lånemuligheder

Læs mere

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Kommunens finansielle eventyr er dikteret af højere magter Det er i den forbindelse forudsat, at den nye kommune

Læs mere

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...

Læs mere

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER Gældende for Energinet.dk August 2014 Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012

O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012 O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012 I det følgende kan du læse om, hvad du bør være opmærksom på, når du investerer, og hvilke overvejelser du bør

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Det nuværende cash management system, er et meget decentralt system hvor selskaberne i koncernen selv administrere deres likviditet og likviditetsbehov. Der er dog udstukket retningslinier

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012 Finansiel politik for Herning Kommune Marts 2012 Finansiel politik Herning Kommune 1. INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅL... 2 1.2 MÅL... 2 1.3 AFGRÆNSNING... 2 1.4 LOVE OG REGLER FOR DET FINANSIELLE OMRÅDE...

Læs mere

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 1 Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise 12.1 Lovmæssigt grundlag Der findes i dansk lovgivning ingen specifik lovgivning angående

Læs mere

A/B Jagtvej 177/Samsøgade 1-11

A/B Jagtvej 177/Samsøgade 1-11 A/B Jagtvej 177/Samsøgade 1-11 Generalforsamling den 30. nov. 2010 - orientering om finansiering Udarbejdet af: Susan Kielstrup Finanscenter København Tlf.nr.: 4455 2447 Email : suki@nykredit.dk Henning

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor

Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor PRIMO og Danske Bank seminar Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor 24. november 2010 Program Kl. 09:30 Velkomst og introduktion Kl. 09:45 Makroøkonomisk perspektiv Kl. 10:15 Juridiske rammer omkring

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer.

Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer. Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer. Henrik Jappe Nykredit Markets Financial Solutions Juni 2007 1 Agenda Derivatmarkedet de

Læs mere

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR

Læs mere

Indberetning/Virksomhedsområder/Skadesforsikringsselskaber/RG Trafiklys.

Indberetning/Virksomhedsområder/Skadesforsikringsselskaber/RG Trafiklys. Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i livs-, skades- og genforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser samt arbejdsskadeselskaber Generelt Denne vejledning

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. marts 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige udfald

Læs mere

Bemærkninger vedr. Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat)

Bemærkninger vedr. Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat) Skatteministeriet København, 25. marts 2009 - pskper@skm.dk - pskerh@skm.dk - jlv@skm.dk Bemærkninger vedr. Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima,

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet.

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. 58 Afkast op til % - over 3 år Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. De penge, man investerer, er man sikker på at få igen og samtidig få en pæn gevinst,

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune 3 3 Passivsiden - gældspleje 3 3.1. Rentesammensætning 5 3.2. Låneomlægning 5 4. Aktivsiden - formuepleje

Læs mere

Gældsrapportering juni 2015. Aabenraa Kommune

Gældsrapportering juni 2015. Aabenraa Kommune Gældsrapportering juni 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa, den 7. juli 2015 [2] Indledning Gældsrapporteringen omhandler Aabenraa Kommunes lån (undtaget lån til ældreboliger) samt finansielle forretninger

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober 2014

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober 2014 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

INDSIGT NOVEMBER 2009

INDSIGT NOVEMBER 2009 INDSIGT NOVEMBER 2009 DEN KOMMUNALE ØKONOMI UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Baggrund Det danske samfund, herunder kommunerne, står i disse år over for nogle kolossale økonomiske udfordringer. Mens emner som

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Realkreditobligationer

Realkreditobligationer Skitsering af lånemarkedet i DK vs. kontantlån Fastforrentede lån tilpasningslån (FlexLån) udvikling og huspriser Warning: kortfattet simplificeret skitsering af et komplekst område! Den interesserede

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Jyske Invest. Kort om udbytte

Jyske Invest. Kort om udbytte Jyske Invest Kort om udbytte 1 Hvad er udbytte, og hvorfor betaler en afdeling ikke altid udbytte? Her får du svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest støder på i forbindelse med udbyttebetaling. Hvad

Læs mere

Realkredit Danmark Skattepjece. Skattepjece

Realkredit Danmark Skattepjece. Skattepjece Realkredit Danmark Skattepjece Skattepjece Indledning Denne pjece beskriver i hovedtræk reglerne for selskabers beskatning i forbindelse med realkreditlån. Du kan blandt andet læse om de skattemæssige

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel

Læs mere

Information om rentetilpasningslån (RT-lån)

Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Side 1 af 5 Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Maj 2015 DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån (RT-lån) i kroner (DKK) og i euro (EUR). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014 Finansiel Strategi Afrapportering for 1. halvår 2014 Økonomiafdelingen 22 08 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Beboermøde 29. september 2015 Morten Blicher Senior

Læs mere

31. august 2011 side 1 AB Duegården. Boligafgift Andelsværdi

31. august 2011 side 1 AB Duegården. Boligafgift Andelsværdi økonomisk overblik Prognose 2012-2039 Andelsværdi side 2 økonomisk overblik økonomisk overblik Mange år Belyse omkostninger og af-/udvikling af s lån Forbundet med usikkerhed Udgangspunkt Regnskab 2010

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

FINANSIERING 1. Opgave 1

FINANSIERING 1. Opgave 1 FINANSIERING 1 3 timers skriftlig eksamen, kl. 9-1, onsdag 9/4 008. Alle sædvanlige hjælpemidler inkl. blyant er tilladt. Sættet er på 4 sider og indeholder 8 nummererede delspørgsmål, der indgår med lige

Læs mere

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune 3. udgave april 2013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje...

Læs mere