VELKOMMEN TIL SKOLEBESTYRELSEN AUGUST 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELKOMMEN TIL SKOLEBESTYRELSEN AUGUST 2014"

Transkript

1 VELKOMMEN TIL SKOLEBESTYRELSEN AUGUST 2014

2 VELKOMMEN I SKOLEBESTYRELSEN Kære forældre. Vi går et spændende år i møde med en ny folkeskole, nye fag, anderledes måder at undervise på og en længere skoledag, der giver endnu bedre muligheder for, at alle børn kan blive så dygtige, de kan og med trivslen i top. I forældre kommer til at spille en vigtig rolle både i forhold til at støtte jeres børn i skolen, men også i forhold til at påvirke, hvordan den nye skole konkret kommer til at se ud på jeres skole. Jeg glæder mig til det fremtidige samarbejde med jer. Undervisningsminister Christine Antorini UNDERVISNINGSMINISTERENS SVAR PÅ TRE SPØRGSMÅL: 1. Hvad betyder den nye skolereform for skolebestyrelsens arbejde? I den nye skole får eleverne en længere og mere varieret skoledag med en række nye elementer som fx bevægelse hver dag og ekstra tid med den understøttende undervisning til fx udeskole, den åbne skole, lektiehjælp og faglig fordybelse. Her kan skolebestyrelsen blive retningsgivende i forhold til, hvordan de nye muligheder for at lære på konkret skal se ud på netop jeres skole. Med folkeskolereformen har vi også afsat godt 12 millioner kroner til et kompetenceløft af skolebestyrelsesmedlemmer på alle landets folkeskoler. Det betyder, at I som forældrevalgte repræsentanter får endnu bedre muligheder for at være med til at udvikle den nye folkeskole de kommende år. Med reformen lægger vi også op til, at skolebestyrelserne skal sætte større fokus på samarbejdet mellem skole og hjem. Skolebestyrelserne skal se nærmere på, hvad der er skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet. Det kunne for eksempel være at lave klare retningslinjer for, hvilket ansvar man har som forælder både for ens eget barns læring og for, at skolen samlet er et godt fællesskab for alle elever. Det kan også være retningslinjer for forventninger, skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. 2. Hvad bliver den vigtigste opgave for de nyvalgte skolebestyrelser? Det vigtigste for en nyvalgt skolebestyrelse er at sætte retningen for, hvordan jeres folkeskole bliver god til at understøtte børnenes trivsel og læring. Med de nye læringsmål for alle fag, de såkaldte Fælles Mål, kan I endnu bedre følge med i jeres børns faglige udvikling, ligesom eleverne inddrages i at vurdere, om de trives som et redskab til at have fokus på en skole, hvor børnene har lyst til at lære sammen med deres kammerater og med dygtige lærere og pædagoger hver dag. Som forældre skal I tage del i og ansvar for jeres børns nye skole og være med til at præge og forme den. Her er det vigtigt at tænke på, hvad der vil være godt for skolen som helhed og støtte op om undervisningsmiljøet og undervisningen for alle elever. 3. Har du et godt råd eller en idé til skolebestyrelserne om den ny skole? Mit råd vil være at engagere jer som forældre og tage aktivt del i jeres børns nye skole. Hvordan I konkret vil gøre det, kommer an på, hvad der giver mest mening for jer lokalt. På Undervisningsministeriets reformhjemmeside kan I få inspiration til og viden om skole-hjem-samarbejdet. Samtidig kan I trække på de nye redskaber, der understøtter skole-hjem-samarbejdet, herunder den nye digitale elevplan, de nye forenklede Fælles Mål og en kommende ny brugerportal, som blandt andet vil indeholde samarbejdsplatforme til at understøtte samarbejde, vidensdeling og kommunikation mellem ansatte, elever og forældre. De redskaber er hver især et godt udgangspunkt for dialog med og om både børnenes og skolens udvikling. 2

3 Velkomstavis 3 Kære Skolebestyrelsesmedlemmer. Velkommen til arbejdet i skolebestyrelsen. Det bliver en spændende og udfordrende bestyrelsesperiode, vi går ind i, i forhold til at løfte den nye skolereform ind i skolen. Bestyrelsen skal arbejde for at sætte aftryk på skolens arbejde og udvikling. Et aftryk tilpasset netop de muligheder I har lokalt og dermed være med til at sikre, at alle elever trives og bliver så dygtige de kan. Skole og Forældre vil bakke op om jeres arbejde med inspiration, information, konkrete værktøjer samt kurser, råd og vejledning. Jeg glæder mig til samarbejdet og til at komme i gang med arbejdet med den ny skole. Formand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen FORMANDENS SVAR PÅ TRE SPØRGSMÅL: 1. Hvad betyder den nye skolereform for skolebestyrelsens arbejde? Allerførst betyder det, at skolebestyrelsen får mere arbejde, for der er en række nye principper, der skal udarbejdes, og eksisterende principper skal ændres. Men det mere arbejde betyder også mere indflydelse, fordi skolebestyrelsen gennem de nye principper er med til at sætte sit tydelige aftryk på, hvordan skole-hjem-samarbejdet foregår på skolen, og hvordan skoledagen planlægges, så der er rigtig mange muligheder for at ændre og udvikle skolen. 2. Hvad bliver den vigtigste opgave for de nyvalgte skolebestyrelser? Det vigtigste for skolebestyrelsen bliver at prioritere, for der er så mange ting, som vil være vigtige at tage fat i, straks skolebestyrelsen er tiltrådt, og både skoleleder, forvaltning og mange andre vil have en mening om, hvilke opgaver der skal løses først. Så jeg vil opfordre alle skolebestyrelser til lige at stoppe op og skabe sig et overblik over alle opgaverne, lave en prioritering og en plan, så det er skolebestyrelsen, der tager styringen og ikke opgaverne. Det vigtigste for skolebestyrelserne bliver derfor at oversætte de overordnede mål fra reformen at alle børn skal blive dygtigere, at den sociale baggrund skal betyde mindre, og at trivslen i skolen skal øges til en lokal version, så vi ikke blot forandrer alting på skolen, men at vi holder fast i det, vi har, som allerede virker og kun ændrer der, hvor der kan ske en ændring, som vil gøre undervisningen og skoledagen bedre for vores børn. Mit råd er, at skolebestyrelsen altid skal stille sig selv dette spørgsmål: Bliver vores skole bedre af det, vi gør?, og hvis skolebestyrelsen kan svare ja på det, så er vi på rette vej. 3. Har du et godt råd eller en idé til skolebestyrelserne om den ny skole? Der er rigtig mange, som har haft en mening om reformen gennem hele den politiske debat, og også efter loven er blevet vedtaget. Det har gjort billedet af, hvad der venter børnene i den nye skole meget grumset.

4 4 Velkomstavis UDGANGSPUNKTET FOR JERES ARBEJDE Som nyvalgt skolebestyrelse starter I ikke helt forfra i bestyrelsesarbejdet, men kan bygge videre på det arbejde, den tidligere bestyrelse har lavet. Læs her, hvordan I får den bedste start på arbejdet. Inden I går i gang med arbejdet, er det godt at gøre status. Måske har I holdt et overleveringsmøde med den afgående bestyrelse, hvor I har fået indblik i, hvad bestyrelsen tidligere har arbejdet med, hvordan samarbejdet plejer at fungere, og om der er særlige punkter, I bør være opmærksomme på i den nye bestyrelse. Men under alle omstændigheder er det en god idé at gennemgå de ting, der allerede foreligger. Den tidligere skolebestyrelse har vedtaget en række dokumenter, der betyder noget for dit arbejde. Et vigtigt dokument er værdiregelsættet. Det skitserer de overordnede værdier og visioner, som bestyrelsen ønsker skal kendetegne skolen. Derudover nævner folkeskoleloven en række områder, skolebestyrelsen som minimum skal fastsætte principper for, og der kan også være andre områder, som bestyrelsen har arbejdet med. At gennemgå dette giver et godt overblik i forhold til jeres videre prioritering af arbejdet. Der kan også være andre dokumenter, som er relevante, fx ordensregler og antimobbestrategi. Hvis I ikke har fået en status over alle dokumenterne, så kan I bede skolelederen om en sådan. UDPLUK AF SKAL-OPGAVER FOR SKOLEBESTYRELSEN: Lave principper for en lang række lovbestemte områder på skolen Føre tilsyn med skolens virksomhed, fx ift. om principperne efterleves og ift. nationale og kommunale mål for folkeskolen Udarbejde værdigregelsæt og ordensregler for skolen Godkende budget Udtale sig til kommunalbestyrelsen ift. en række lovbestemte områder

5 FOLKESKOLELOVENS 44 Stk. 1 Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter... og fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Stk. 2 Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) Undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser, 2) Adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, 3) Samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet, 4) Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, 5) Arbejdets fordeling mellem lærerne, 6) Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og 7) Skolefritidsordningens virksomhed Stk. 4 Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt. Mindst hvert tredje år skal alle skoler gennemføre en undervisningsmiljøvurdering, der kortlægger elevernes undervisningsmiljø, og som skitserer, hvordan det kan forbedres. Skolebestyrelsen skal orientere sig i skolens seneste undervisningsmiljøvurdering og den handleplan, skolen har udarbejdet, samt gøre status over, hvor langt skolen er i forhold til handleplanen. I skal også beslutte, hvordan I skal prioritere for at nå målene. Udover styrelsesvedtægten for kommunens folkeskoler, udarbejder kommunen også, mindst hvert andet år, en kvalitetsrapport for alle skoler. I rapporten beskriver kommunen, hvordan undervisningskvaliteten er på den enkelte skole, og såfremt der er behov for det, kan kommunen lave en handleplan, der beskriver, hvordan skolen skal prioritere det kommende år. Både kendskab til folkeskoleloven, den kommunale styrelsesvedtægt med evt. bilag samt seneste kvalitetsrapport bør derfor også indgå i bestyrelsens opstartsfase, hvor I gør status i forhold til at planlægge og prioritere jeres fremadrettede arbejde. HVAD ER ET PRINCIP? Et princip er en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Princippet skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten Et godt princip er kortfattet og kontant formuleret. Et princip må ikke formuleres som et diktat. For mange vage udtryk gør det vanskeligt at udarbejde handlingsplaner. Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis. Få inspiration til jeres arbejde med principper, værdiregelsæt, tilsyn, budget og de mange andre opgaver på Skole og Forældres hjemmeside 5

6 SKOLEBESTYRELSEN I ARBEJDSTØJET I må erkende, at I ikke kan nå alt det, I gerne vil. Derfor må I prioritere de sager, der er vigtigst. Hvis man ikke kender hinandens forventninger, har man ikke en chance for at indfri dem. Derfor får I den bedste start på samarbejdet, hvis I alle fra begyndelsen formulerer jeres forventninger både til hinanden og til arbejdet og målene for jeres arbejde I kan med fordel drøfte, hvad der er jeres vision for skolen. Jeres mål med de fire års skolebestyrelsesarbejde skal komme til udtryk på bestyrelsesmøderne, så I ikke ender med at bruge tid på sager, som ikke udvikler skolen i den retning, I ønsker. I kan fx prioritere jeres ønskede mål for skolen og planlægge, hvornår I skal tage fat på de enkelte opgaver i den fireårige periode. Udformningen af dagsordenen til de enkelte møder har også stor betydning for, hvilke ting der prioriteres i bestyrelsen. Hvis man ikke er opmærksom på at prioritere rigtigt, kan møderne let drukne i drøftelser om ting, der allerede er sket, i orienteringer, eller sager, som ikke har stor betydning for det væsentlige: at skabe en skole med læring og trivsel for alle elever. Det er bestyrelsesformanden, der sammen med skolelederen udarbejder dagsordenen til hvert møde, men alle medlemmer kan bede om at få et punkt på dagsordenen. HVEM BESTEMMER HVAD PÅ SKOLEOMRÅDET? Det spørgsmål er der mange nyvalgte skolebestyrelsesmedlemmer, der stiller sig selv. Få et overblik her. På folkeskoleområdet er der to forskellige hierarkier: det politiske og det administrative. Det politiske hierarki skitserer, hvem der kan træffe beslutninger om folkeskolen. Det drejer sig om folketinget, kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen. Det administrative hierarki består af Undervisningsministeriet, den kommunale skoleforvaltning og skolelederen. Administrationen træffer beslutninger inden for de rammer, de politisk valgte organer giver, og sikrer, at de politiske beslutninger bliver ført ud i livet. Det politiske hierarki Det er Folketinget, der vedtager folkeskoleloven, som er den overordnede ramme for folkeskolerne. Men det er kommunerne, der har ansvaret for folkeskolerne, og derfor formulerer kommunalbestyrelsen en målsætning for kommunens skoler. Det sker i den såkaldte styrelsesvedtægt, som er forskellig fra kommune til kommune, og beskriver dels kommunens generelle ramme for alle kommunens folkeskoler samt evt. bilag til styrelsesvedtægten, hvis der er særlige rammer for den enkelte skole. Med udgangspunkt i henholdsvis folkeskoleloven og styrelsesvedtægten udarbejder skolebestyrelsen principper for den enkelte skoles virksomhed. 6

7 Velkomstavis 7 Det administrative hierarki Det er Undervisningsministeriet, der har ansvaret for, at folkeskoleloven implementeres ude i kommunerne. Når kommunalbestyrelsen har besluttet, hvordan den vil implementere folkeskoleloven i kommunen, er det op til Skoleforvaltningen at sørge for, at kommunens skoler efterlever styrelsesvedtægten og evt. bilag til denne. Når skolebestyrelsen har vedtaget værdigrundlaget, principper, ordensregler mv. for den enkelte skole, er det skolelederens ansvar, at de føres ud i livet på skolen. Skolelederen er den enkelte skoles administrative og pædagogiske leder, og er ansvarlig for skolens daglige drift. FOLKESKOLENS HIERARKI Folkeskolens hierarki Folketinget Folkeskolelov Undervisningsministeriet Kommunalbestyrelsen Styrelsesvedtægt Skoleforvaltning Skolebestyrelsen Principper Daglig skoleledelse

8 SKOLEBESTYRELSENS SAMMENSÆTNING Som repræsentant for forældrene i skolebestyrelsen er der mange personer, du skal samarbejde med. Dels de øvrige medlemmer af skolebestyrelsen, dels skolens daglige ledelse, der fungerer som skolebestyrelsens sekretær, og endeligt andre, der kan deltage i møderne. Samarbejdet i skolebestyrelsen bliver lettere, når du som forældrerepræsentant kender de andre skolebestyrelsesmedlemmers rolle og de øvrige, der deltager i møderne. Hvem repræsenterer de, hvilken viden og hvilke kompetencer har de, som du kan trække på? I er alle sammen forskellige, og derfor kan I få belyst et emne fra flere sider. På den måde får I et godt grundlag for at træffe beslutninger. MEDLEMMER AF SKOLEBESTYRELSEN MED STEMMERET: Forældrene Som repræsentant for forældrene ved du rigtig meget om, hvordan skolen indvirker på dit barns læring, dannelse og trivsel. Du har som regel også en god føling med, hvad der rører sig blandt de øvrige forældre og deres børn. At kunne formidle denne viden til de øvrige parter er nødvendig for, at en skole skal kunne udvikle sig til forældrenes og elevernes tilfredshed. Forældrene er i flertal i skolebestyrelsen, og formanden for bestyrelsen skal vælges blandt forældrene. Forældrene har stemmeret. Medarbejderne Repræsentanterne for medarbejderne i skolebestyrelsen ved, hvad der foregår på skolen, og i sidste ende er det primært dem, der konkret skal føre principperne ind i skolens hverdag med eleverne. Medarbejderne har stemmeret. Eleverne Elevernes repræsentanter i skolebestyrelsen repræsenterer brugerne af skolen. Det er dem, skolen er her for, og derfor er det vigtigt, at de bliver godt inddraget i beslutningsprocesserne. Eleverne skal lære og erfare, at arbejdet i en bestyrelse er en vigtig del af vort demokrati, og at de har ligeværdig indflydelse på beslutningerne. Eleverne har stemmeret. Lokale repræsentanter Kommunen kan beslutte, at der skal være en eller to repræsentanter fra lokale virksomheder, ungdomsuddannelser eller frivillige foreninger i bestyrelsen. Dette besluttes i styrelsesvedtægten, og hvis kommunen beslutter det, har lokale repræsentanter stemmeret i bestyrelsen. DELTAGERE I SKOLEBESTYRELSESMØDERNE UDEN STEMMERET: Skolelederen og dennes stedfortræder Skolelederen er den administrative og pædagogiske leder af skolen og er ansvarlig for skolens virke over for både skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Skolelederen og dennes stedfortræder fungerer som sekretær for skolebestyrelsen. Hun/han hjælper jer med at finde de oplysninger, som I vil have, inden I træffer beslutninger. Når skolebestyrelsen har truffet en beslutning, er det skolelederens ansvar, at den bliver ført ud i livet, og skolelederen skal give jer en tilbagemelding om, hvordan princippet efterleves. Skolelederen og dennes stedfortræder har ikke stemmeret. Andre ledere Derudover kan kommunalbestyrelsen beslutte, at bl.a. ledere af tilknyttede institutioner og afdelingsledere deltager på møderne. Disse repræsentanter kan kvalificere drøftelserne i bestyrelsen, men har ikke stemmeret. Kommunalbestyrelsen Skolebestyrelsen kan bede kommunalbestyrelsen om at udpege et af dens medlemmer til at deltage i skolebestyrelsens møder, men det er ikke sikkert, at kommunalbestyrelsen imødekommer ønsket. Fordelen ved, at et af kommunalbestyrelsens medlemmer deltager på møderne, er, at skolebestyrelsen får en direkte kontakt til kommunens politikere. Kommunalbestyrelsesmedlemmet har ikke stemmeret. 8 Velkomstavis

9 9 SKOLEBESTYRELSENS MEDLEMMER MED STEMMERET Et flertal af forældre, typisk 5-8. Mindst 2 medarbejderrepræsentanter Mindst 2 elevrepræsentanter Op til to repræsentanter for det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale forening afhængig af kommunalbestyrelsens beslutning ANDRE DELTAGERE I SKOLE- BESTYRELSESMØDERNE UDEN STEMMERET Skolelederen og dennes stedfortræder deltager og er bestyrelsens sekretær Afdelings- og SFO-ledere kan deltage, dersom kommunalbestyrelsen har besluttet det

10 SKOLEBESTYRELSEN OG SKOLELEDEREN Det gode samarbejde mellem skolebestyrelsen og skolelederen er et vigtigt omdrejningspunkt for udvikling af skolen. Selvom skolelederen ikke er stemmeberettiget medlem af skolebestyrelsen, deltager hun/han altid i møderne og er et vigtigt omdrejningspunkt for skolebestyrelsens arbejde. Skolelederen skal informere skolebestyrelsen om skolens daglige drift og virke og rådgive om de temaer, skolebestyrelsen ønsker at fokusere på. Det er også skolelederen, der er ansvarlig for at implementere skolebestyrelsens værdier, principper mv. på skolen. Derfor er I afhængige af hinanden i arbejdet med at udvikle skolen, ikke mindst ift. de udfordringer, I står overfor med den nye folkeskolereform. dagligdagen og oplysninger, som I skal bruge i forbindelse med skolebestyrelsens tilsynsopgave med skolens virksomhed. Det er generelt vanskeligt at lave love eller rammer for det gode samarbejde. Det handler i bund og grund om vilje til at ville og evnen til at kunne. Det stiller krav til alle, at I får opbygget et tillidsfuldt og åbent samarbejde i bestyrelsen. Med jeres positive samarbejde kan I være rollemodeller for i sidste ende at lade jeres fælles, positive ånd smitte af på hele skolen, både blandt forældre, elever og medarbejdere. Det er endvidere skolelederen, der skal give jer tilbagemeldinger på, hvordan fx jeres principper efterleves i LÆR HINANDEN AT KENDE Det er en rigtig god idé at gøre en indsats for at lære de andre forældre i skolebestyrelsen godt at kende. Måske kender du de andre forældre i skolebestyrelsen rigtig godt, måske gør du ikke. Under alle omstændigheder er det en god idé, hvis I bruger noget tid sammen uden for mødelokalet på at finde ud af, hvad I hver især står for, og hvor I har hinanden. Et velfungerende samarbejde i en skolebestyrelse opstår først, når I har tillid til hinanden, og I tør bruge hinanden som sparringspartnere. Alle i skolebestyrelsen skal samarbejde, men som forældrerepræsentanter risikerer I at blive hægtet af, hvis I ikke har et godt kendskab til hinanden. Elevrepræsentanterne kender hinanden vældig godt, og har elevrådet i ryggen. Skolens ansatte arbejder sammen til daglig, og kan tale sammen og med skolens ledelse, når de har behov for det. Den mulighed har I som forældrerepræsentanter som udgangspunkt ikke. Derfor er det vigtigt, at I afsætter noget tid til den uformelle kontakt, specielt i starten af bestyrelsesperioden. Det er det tætte kendskab til hinanden, der giver det bedste udgangspunkt for jeres samarbejde. 10

11 Velkomstavis 11 FÅ EN GOD START DEN PROFESSIONELLE BESTYRELSE Skolebestyrelsens forretningsorden er jeres egne spilleregler. Det er her, I bestemmer, hvordan møderne og arbejdet i skolebestyrelsen skal fungere. Hvis I fra starten har klare aftaler og retningslinjer for, hvordan skolebestyrelsesarbejdet skal fungere, undgår I stor usikkerhed og mange misforståelser. Derfor er det en rigtig god idé at have en forretningsorden, selvom det ikke er et lovkrav. Hvis den tidligere skolebestyrelse havde en forretningsorden, så læs den igennem og find ud af, om I synes, at den er, som den skal være, eller brug den som inspiration, hvis I vil lave en ny. Hvis der ikke er en forretningsorden, så bør I udarbejde en i fællesskab. Det er en god idé at tjekke, hvad der står i den kommunale styrelsesvedtægt om forretningsordenen. Der kan være fastsat nogle retningslinjer, som I skal tage højde for, ud over de aftaler I selv ønsker at tilføje. SKOLE OG FORÆLDRE HAR UD ARBEJDET FØLGENDE STIKORD TIL DEN GODE FORRETNINGSORDEN: Hvordan kan medlemmerne få punkter på dagsordenen? Er formanden valgt for hele perioden? Hvem leder mødet og hvordan? Afstemningsregler og beslutningsdygtighed Mødehyppighed og mødelængde Mødeindkaldelse og frist for udsendelse af dagsorden og bilag Ekstraordinære møder FORMØDER FOR FORÆLDRE - REPRÆSENTANTER Det kan være en god idé at holde formøder, hvor I kan diskutere de punkter, der er på dagsordenen for det kommende bestyrelsesmøde. For at I, som forældrerepræsentanter, skal få det bedst mulige samarbejde med hinanden og med resten af skolebestyrelsen, har I mulighed for at holde formøder. Her kan I lære hinanden at kende og diskutere arbejdet i skolebestyrelsen. Det er en mulighed, I har, som kan forbedre jeres samarbejde i skolebestyrelsen, særligt i starten. Hvad er et formøde? På et formøde kan I som forældrerepræsentanter diskutere de punkter, der er på dagsordenen for det kommende skolebestyrelsesmøde og på den måde forberede jer til det kommende møde.

12 EN INKLUDERENDE SKOLE Ud over folkeskolereformen har skolen også en opgave i at blive det væsentligste lære- og værested for børnene i skoledistriktet. Gennem bl.a. differentierede undervisningsformer, dialog og samarbejde er det målet, at alle elever får det optimale ud af skoletiden både fagligt og socialt. Grundstenen i den inkluderende folkeskole er tydelige og fleksible rammer omkring indlæringen. Inklusion handler om meget mere end at begrænse specialundervisningen. Det handler om mangfoldighed, og om at sikre, at der er plads til børnene i skolen. Skolerne skal stræbe efter en inkluderende kultur, hvor der er plads til forskelligheder, og hvor alle skal være en del af fællesskabet. Det kan lykkes, hvis vi arbejder sammen. Det viser resultater fra mange skoler landet over, der allerede arbejder med inklusion som en fast og vellykket del af deres daglige arbejde. Skolebestyrelsens muligheder Inklusion er et fælles projekt for alle parter omkring skolen. Derfor er det vigtigt, at både forældrene, eleverne, medarbejdere og skoleledelsen deltager i debatten om, hvordan I vil lave inklusion på jeres skole. Som skolebestyrelse kan I gøre meget for at give inklusionsarbejdet gode vilkår på jeres skole. Et godt sted at starte er at lave inklusionsprincipper for skolen. Sæt punktet på dagsordenen og drøft, hvilke principper I vil have for inklusionsarbejdet, og hvordan I sikrer, at det er en del af jeres værdigrundlag og principper i øvrigt. Det er vigtigt, at jeres inklusionsprincipper ikke bare er gode intentioner, men at jeres mål for inklusion kommer til udtryk i skolens hverdag og praksis, herunder også hvad de respektive parter kan tage ansvar for, så alle skolens elever bliver en del af både det faglige og det sociale fællesskab på skolen. Du kan læse mere om skolebestyrelsens arbejde med inklusion på og om inklusion i skolen generelt på 12

13 Velkomstavis 13 INFORMÉR OM JERES ARBEJDE Kontakten til de øvrige forældre på skolen er en vigtig del af arbejdet i skolebestyrelsen. Forældrenes opbakning til skolen sikres gennem dialog og information fx gennem en kontaktforældreordning. Som forældrerepræsentant i skolebestyrelsen repræsenterer du alle forældre på skolen. Skolebestyrelsen kan informere forældrene gennem skolens intra og hjemmeside, men det kan være vanskeligt for skolebestyrelsen at være i tæt dialog med hver enkelt forælder. Derfor er det en god idé at lave nogle rammer for en tættere dialog med jeres kontaktforældre på skolen. Kontaktforældrene er de enkelte klassers talerør, og de kan sørge for, at klassens synspunkter, holdninger og ønsker bringes videre til skolebestyrelsen, ligesom de kan sikre, at klassens forældre bliver informeret om skolebestyrelsens arbejde. Det kan også være, at I beslutter, at I en gang om året deltager på et af klassernes forældremøder. Her kan I komme i dialog med de fleste af forældrene, som jo er jeres bagland. Det er en god idé at I blandt forældrerepræsentanterne aftaler nogle fælles rammer for, hvad I vil informere om, og hvilke spørgsmål I måske vil vende med forældrene. I kan fx også vise videoen, som du finder link til på s. 16, som giver forældrene en idé om, hvad bestyrelsen kan arbejde med, og hvad de kan give jer input til. Ifølge folkeskoleloven skal skolebestyrelsen mindst én gang om året afholde et møde med forældrene på skolen og afgive en beretning, der skitserer jeres arbejde det forgangne år. Det er en oplagt mulighed for at diskutere med hele jeres bagland, både jeres forgangne arbejde og prioriteringerne for det kommende år. Ud over at være i dialog med forældrene, kan det være godt løbende at være i kontakt med både skolens medarbejdere og elever. Det er selvfølgelig primært elev- og medarbejderrepræsentanternes opgave at formidle bestyrelsens arbejde til hver deres bagland, men sørg alligevel for løbende at holde jer orienteret om, hvad der rør sig blandt eleverne og medarbejderne. Brug også skolens intra og hjemmeside til at lægge bestyrelsens dagsordener og referater op, og gøre opmærksom på de beslutninger, I træffer. HVAD ER KONTAKTFORÆLDRE? Fungerer som bindeleddet mellem skolebestyrelsen og klassens forældre. Har ikke nogen formel magt, men kan have stor indflydelse på hverdagen i klassen og på skolen. Kontaktforældrenes opgave er forskellig fra klasse til klasse, men kan f.eks. være at lave dagsorden for forældremøderne sammen med lærerne, at lave spilleregler for samarbejdet i klassen eller at tage initiativ til at koordinere sociale arrangementer. Få yderligere inspiration til forældre samarbejde på Folkeskolelovens 44: Stk. 12 Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. Stk. 13 Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen.

14 14 HVAD SKAL HAVE EN HÅND PÅ JERES SKOLE? Skole og Forældre har fået udarbejdet en kort video på baggrund af de mange gode fotos, som engagerede forældre, elever og lærere lagde på Facebook som optakt til skolebestyrelsesvalget under overskriften Hvad skal have en hånd på jeres skole?. Videoen giver et billede af, hvor vigtig dialogen mellem skolebestyrelse og alle skolens parter er og ikke mindst, at forældrene også får forståelse for, at de kan spille ind med forslag til skolebestyrelsens arbejde. Videoen kan bruges som skolebestyrelsens introduktion på et forældremøde, som optakt til videre dialog eller lægges på skolens hjemmeside/intra som en reminder til forældrene om, at I gerne modtager input til jeres arbejde. Scan QR-koden eller find filmen på

15 FOLKESKOLEREFORMEN KORT FORTALT I 2013 vedtog Folketinget en ny folkeskolereform, der på centrale områder er skelsættende for den danske folkeskole. Reformen skal implementeres fra sommeren 2014 og bliver derfor et af de helt centrale emner for de nye skolebestyrelser. Baggrunden for folkeskolereformen er et ønske om at gøre en god skole endnu bedre. Reformen opsætter tre overordnede mål for folkeskolen. Det er de tre mål, der er grundlaget for alle de konkrete initiativer, der i disse år søsættes i folkeskolen. De tre nationale mål er: 1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Intentionerne med reformen er mange, men de går alle sammen ind under netop disse tre mål. Målene sigter efter at hæve det faglige niveau for den enkelte elev og for folkeskolen generelt, at mindske uligheden i folkeskolen, sikre folkelig opbakning til folkeskolen, og forbedre den enkelte elevs dagligdag i skolen. Foruden de overordnede mål er der fire operationelle mål. De er konkrete målsætninger for, hvordan elevernes faglighed og sociale kompetencer skal udvikle sig de kommende år. De fire operationelle mål er: 1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3 Andelen af elever med dårligere resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 4 Elevernes trivsel skal øges. Det er de operationelle mål, skolebestyrelserne skal arbejde for at opfylde på den enkelte skole. For at nå både de nationale og de operationelle mål tager reformen en lang række konkrete initiativer. De vigtigste af disse er: en længere skoledag, der bl.a. giver rum for flere timer i dansk og matematik, tidligere fremmedsprog, mere lektiehjælp og tid til fordybelse, daglig bevægelse, varieret og virkelighedsnær undervisning, og en mere åben skole. DU KAN LÆSE MEGET MERE OM FOLKESKOLEREFORMEN PÅ Velkomstavis 15

16 16 SIGNALEMENT AF EN SKOLEBESTYRELSE Skole og Forældre har i samarbejde med forskere på Aarhus Universitet i 2013 lavet en stor undersøgelse af de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmernes holdninger, vilkår og arbejdsmetoder. Her er et udpluk af resultaterne fra undersøgelsen: 94 % 49 % 71 % 74 % ER GÅET IND I SKOLEBESTYRELSEN FORDI DE VIL BIDRAGE TIL AT UDVIKLE DEN SKOLE, DERES BØRN GÅR PÅ ER GÅET IND I SKOLEBESTYRELSEN FORDI DE VIL PÅVIRKE DE KOMMUNALPOLITISKE BESLUTNINGER OM FOLKESKOLEN ER ENIGE ELLER HELT ENIGE I, AT DE HAR REEL INDFLYDELSE PÅ SKOLENS UDVIKLING AF SKOLEBESTYRELSESMEDLEMMERNE HAR EN MELLEM- LANG ELLER LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE De skolebestyrelsesmedlemmer, der selv mener, de har stor indflydelse, har typisk også et godt samarbejde med skolelederen. En skolebestyrelsesformand bruger i gennemsnit godt 8 timer om måneden på skolebestyrelsesarbejdet, mens et almindeligt forældrevalgt medlem bruger 4½ time om måneden.

17 HVIS DU SKULLE GIVE ET GODT RÅD TIL ET NYT SKOLEBESTYRELSESMEDLEM, HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE? Man skal være nysgerrig og ikke være bange for at spørge dumt. Det er vigtigt, fordi man som nyt skolebestyrelsesmedlem går fra at være engageret i sine egne børns skolegang til at skulle engagere sig i hele skolen. Det er vigtigt at være bevidst om, at man skal være repræsentant for alle forældre på skolen. Selvom ens eget barn er i indskolingen, skal man have en holdning til studievejledning i udskolingen. Skolebestyrelsesarbejdet handler om at have indflydelse og sætte rammerne, og derfor er det godt at huske sig selv på, at ens mening har en værdi. Signe Ejersbo, skolebestyrelsesformand gennem 4 år, medlem i 8, Bagsværd Skole Sæt dig godt ind i skolens værdisæt. Man skal betragte udfoldelsen af værdisættet som formålet med sit skolebestyrelsesarbejde. Det skal hele tiden være for øje, at det er den retning, man skal præge skolen. Værdiregelsættet og principperne skal tages op på et af de første møder, så man er enige om, at det er det, der gælder. Hvis man er uenige om noget, skal det tilrettes til det arbejde, man som skolebestyrelse vil lave. Dan dig et overblik over værdisættet først det kan godt tage op til et år at få sat sig grundigt ind i principperne. Finn Juel Larsen, skolebestyrelsesformand gennem 4 år, medlem i 8, på Herningvej Skole i Aalborg og næstformand i Skole og Forældre Fokuser. Find ud af, hvad der er det vigtigste, og arbejd på det. Man skal både afklare, hvad man selv interesserer sig for, men det er også godt at gøre det samlet som bestyrelse, som noget af det første, man gør. Spørg jer selv: Hvad er det vigtige på vores skole i øjeblikket? Der er uendeligt mange ting at tage fat på med den nye folkeskolereform, så man ville brænde sammen, hvis man skulle have fat i det hele. Derfor må man tage fat på det, der er vigtigst for ens skole. Jens Thorsen, skolebestyrelsesformand gennem 12 år, Lundehusskolen, København 17

18 SPØRGSMÅL OG SVAR FOR SKOLEBESTYRELSER Må skolebestyrelsen få fortrolige oplysninger fra skolelederen? Ja, hvis oplysningerne er relevante for skolebestyrelsens arbejdsopgaver. Udgangspunktet for skolelederens udlevering af oplysninger til skolebestyrelsen er folkeskoleloven. Her står der blandt andet, at skolebestyrelsen fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, og at skolens leder skal udlevere enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder præciserede i et brev i 2009, at skolelederen har pligt til at udlevere oplysninger, hvis oplysningen er af væsentlig betydning for skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen har IKKE krav på at få personfølsomme oplysninger, eksempelvis en enkelt elevs resultater i de nationale test eller en enkelt lærers besvarelser af en APV. Men skolebestyrelsen HAR krav på eksempelvis en oversigt på klasse- eller årgangsniveau over elevernes resultater i de nationale test, hvis det eksempelvis er et led i skolebestyrelsens tilsyn med skolens faglige niveau. Skolebestyrelsen har også krav på at få de overordnede konklusioner af lærernes APV, hvis skolebestyrelsen vil føre tilsyn med arbejdsmiljøet blandt lærerne. Et skolebestyrelsesmedlem må naturligvis ikke offentliggøre fortrolige oplysninger. Om der er tale om fortrolige oplysninger, skal afklares i hvert enkelt tilfælde. Kan skolebestyrelsen få indflydelse på personsager? I nogle tilfælde. Skolebestyrelsen er et strategisk ledelseslag. Selvom det er skolens leder, der afgør konkrete personsager, kan skolebestyrelsen lave principper, så skolelederen har retningslinjer for, hvordan sager skal afgøres på et bestemt område. Nogle forældre mener, at en medarbejder på skolen har haft en for hård adfærd overfor nogle elever. Hvad gør skolebestyrelsen? Undervisningsministeriet skriver i deres vejledning til skolebestyrelsesmedlemmer om klagesager, at skolebestyrelsen skal opfordre forældrene til at løse konflikten gennem klasselæreren eller skolens leder. Skolebestyrelsen har ikke ret til at gå ind i konkrete personsager, men kan bede skolelederen om en generel redegørelse for forløbet i sådanne sager. Skolebestyrelsen kan ikke pålægge skolelederen at behandle en klage på en bestemt måde. Men hvis bestyrelsen er utilfreds med skolelederens handlemåde, kan bestyrelsen i sidste ende klage til kommunalbestyrelsen. Er de ansatte på skolen omfattet af det værdiregelsæt, som skolebestyrelsen vedtager? Ja. Selvom værdiregelsættet hovedsageligt er rettet mod elevernes opførsel, gælder skolens værdiregelsæt også for de ansatte på skolen. Det fremgår af den relevante bekendtgørelse, at værdiregelsættet og ordensreglerne gælder for alle skolens aktiviteter og altså også SFO en og de aktiviteter, der foregår udenfor almindelig skoletid. Værdiregelsættet og ordensreglerne gælder for alle - naturligvis også forældre der deltager i aktiviteter, som skolen arrangerer. I forbindelse med skolens ansatte står der eksempelvis i bekendtgørelsen, at værdiregelsættet skal bidrage til (...) et godt psykisk undervisningsmiljø med respektfulde relationer (...) mellem elever og ansatte. I bemærkningerne til loven står der også, at skolebestyrelsen skal udarbejde værdiregelsættet i et tæt samarbejde med skolelederen, og at det er hensigtsmæssigt at inddrage input fra den samlede forældrekreds, elevrådet og de ansatte, eksempelvis i form af debatmøder eller andet. Er skolebestyrelsesmøder fortrolige? Skolebestyrelsesmøder er lukkede møder. Man må ikke referere, hvad andre har sagt på skolebestyrelsesmødet. Et medlem må referere, hvad vedkommende selv har sagt på et møde, med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, der typisk gælder personlige oplysninger. Sædvanligvis er alle bilag, dagsorden, referater m.v. offentligt tilgængelige, medmindre det drejer sig om personsager. 18

19 Velkomstavis 19 DER ER HJÆLP AT HENTE Skole og Forældre varetager forældrenes interesser i den danske folkeskole. Samtidig støtter vi med en lang række ydelser, så brug os vi er til for jer. I forældreorganisationen Skole og Forældre står skolebestyrelserne sammen for at påvirke skolepolitikken på landsplan. 80 % af landets skolebestyrelser er medlemmer, vi er med overalt, hvor der diskuteres skolepolitik, og vi gør, hvad vi kan for at påvirke de politikere, som sidder med ved forhandlingsbordet, når folkeskolen skal ændres. Skole og Forældre støtter jer som forældre i skolebestyrelsesarbejdet. På hjemmesiden kan du i bl.a. Skolebestyrelsens Værktøjskasse finde eksempler på, hvordan man udarbejder gode principper for skolen og andre råd til skolebestyrelsesarbejdet. Du kan også maile eller ringe til os, hvis du har brug for rådgivning eller vejledning i forhold til arbejdet i og omkring skolebestyrelsen eller skolen, og vi gennemfører både kurser og holder seminarer. Du kan også benytte Undervisningsministeriets hjemme side, hvor du også finder information til arbejdet i skolebestyrelsen. SKOLE OG FORÆLDRE TILBYDER: Hjemmeside med viden og redskaber for skolebestyrelsen og skolebørnsforældre: Publikationer til at forbedre skolebestyrelsesarbejdet Kurser til skolebestyrelser og forældre Bladet Skolebørn med artikler om skolens liv og udvikling. Du kan finde Skolebørns arkiv på Nyeste numre er et medlemsgode. Rådgivning til forældre via Forældrerådgivningen Rådgivning til skolebestyrelsesmedlemmer i konkrete sager på tlf eller Nyhedsbreve med konkret information til skolebestyrelsesmedlemmer Indflydelse på den nationale skolepolitik gennem foreningens medlemsvalgte politikere Læs mere om, hvad Skole og Forældre kan gøre for dig og din skolebestyrelse på

20 SKOLE OG FORÆLDRE KVÆGTORVSGADE KØBENHAVN V TLF

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Hæfte 1. Skolebestyrelsens arbejde. Introduktion

Hæfte 1. Skolebestyrelsens arbejde. Introduktion Hæfte 1 Skolebestyrelsens arbejde Introduktion Indhold Velkommen du har fået en vigtig opgave 3 Skolebestyrelsens plads i det demokratiske hierarki 4 Interaktiv indholdsfortegnelse - klik på afsnittet

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

www.tvc.dk Introduktion til Skolebestyrelsesarbejdet Kopi af plancher i adope-format kan hentes på min hjemmeside:

www.tvc.dk Introduktion til Skolebestyrelsesarbejdet Kopi af plancher i adope-format kan hentes på min hjemmeside: 1 Kopi af plancher i adope-format kan hentes på min hjemmeside: www.tvc.dk Introduktion til Skolebestyrelsesarbejdet Under: Artikler af 29. november 2011 DISPOSITION 2 1. Grundlaget for skolebestyrelsens

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Skolebestyrelsernes dag

Skolebestyrelsernes dag Skolebestyrelsernes dag Hvem er jeg? Finn Juel Larsen Gift med Marian, som jeg sammen med har 2 børn: Louise 21år, Lærerseminaret og Anne 16 år, gymnasiet Skolebestyrelse: 2 perioder på Herningvej Skole,

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune Næstved Kommune Center for Uddannelse 2014 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

ISC - Administrationsteamet 30-01-2014. Regler for valg til skolebestyrelser

ISC - Administrationsteamet 30-01-2014. Regler for valg til skolebestyrelser NOTAT ISC - Administrationsteamet 30-01-2014 Regler for valg til skolebestyrelser 1. Valgbestyrelse - ansvar for gennemførelse af skolebestyrelsesvalg Det er den siddende skolebestyrelse, som har ansvar

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Skolebestyrelsen og den nye folkeskole

Skolebestyrelsen og den nye folkeskole Skolebestyrelsen og den nye folkeskole -Skolereform og forældreindflydelse Ved næstformand for Skole og Forældre Finn Juel Larsen Det primære håb for en nation ligger i den rette uddannelse af dens unge.

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

EN GOD SKOLE. Om samarbejdet mellem skolebestyrelse og skoleleder i folkeskolen. Tillæg til Skolebørn nr. 8/2003 og Forum for Skoleledelse nr.

EN GOD SKOLE. Om samarbejdet mellem skolebestyrelse og skoleleder i folkeskolen. Tillæg til Skolebørn nr. 8/2003 og Forum for Skoleledelse nr. Tillæg til Skolebørn nr. 8/2003 og Forum for Skoleledelse nr. 8/2003 EN GOD SKOLE Om samarbejdet mellem skolebestyrelse og skoleleder i folkeskolen Danmarks Skolelederforening INDHOLD FÆLLES MÅL, FORSKELLIGE

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om Forældre samarbejde I forhold til trivsel og læring Hornsyld Skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland,

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler

STYRELSESVEDTÆGT for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler STYRELSESVEDTÆGT for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. august 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Byrådets ansvar... 3 Kapitel 2: Skolebestyrelsens sammensætning og valg... 4 Kapitel 3: Skolebestyrelsens

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 information fra Tjørnegårdsskolen

Skolebestyrelsesvalg 2014 information fra Tjørnegårdsskolen Skolebestyrelsesvalg 2014 information fra Tjørnegårdsskolen Kære forældre på Tjørnegård Så er der valg til skolebestyrelsen for perioden 01.08.2014-31.07.2018. 4 forældrevalgte medlemmer (og nogle suppleanter)

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde Dagsorden for skolebestyrelsens møde Afbud fra Lars Thestrup og Ditte L. Buchwald 1. suppleant Susanne H. Hansen og 2. suppleant Zania K. Pedersen er indkaldt Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30 84-14

Læs mere

Orientering om Skolebestyrelsesvalg 2014

Orientering om Skolebestyrelsesvalg 2014 Orientering om Skolebestyrelsesvalg 2014 Lolland kommunale skolevæsen 1 Til forældre med børn indskrevet i Lolland kommunale skolevæsen. Det er vigtigt at så mange forældre som muligt deltager i skolebestyrelsesvalget.

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

2. Tilsyn 3. Budget 4. Samarbejde i bestyrelsen 5. Kontakt udadtil 6. Undervisningens indhold 7. Ansættelse og afskedigelse 8.

2. Tilsyn 3. Budget 4. Samarbejde i bestyrelsen 5. Kontakt udadtil 6. Undervisningens indhold 7. Ansættelse og afskedigelse 8. Publikation: Hvorfor og hvordan? - Skolebestyrelsen Hæfte 1 Skolebestyrelsen Hæfte 1 Hvorfor og hvordan? Første hæfte af otte i serien om skolebestyrelsen. De øvrige er: 2. Tilsyn 3. Budget 4. Samarbejde

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014. Indhold

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014. Indhold Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014 Indhold Kapitel 1: Indledning... 1 Kapitel 2: Ungdomsskolebestyrelsen... 2 Sammensætning... 2 Stemmeret... 2 Valg... 2 Mødevirksomhed... 3

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014

Skolebestyrelsesvalg 2014 Skolebestyrelsesvalg 2014 Dit barn Din skole Dit valg Indhold: Et vigtigt valg... 3 Skolebestyrelsen har indflydelse....4 Skolebestyrelsens arbejdsområder:... 4 Skolebestyrelsens sammensætning... 5 Hvem

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Skolebestyrelsens Årsberetning 2013

Skolebestyrelsens Årsberetning 2013 Skolebestyrelsens Årsberetning 2013 1. Indledning Hermed skolebestyrelsens årsberetning for 2012 2013. I det efterfølgende er udvalgte emner fra bestyrelsens arbejde i det forgangne år omtalt god læselyst!

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2010

Skolebestyrelsesvalg 2010 Skolebestyrelsesvalg 2010 Dit barn Din skole Dit valg Revideret den 08.12.2009-1 - Indholdsfortegnelse Et vigtigt valg... 3 Skolebestyrelsen har indflydelse... 4 Skolebestyrelsens arbejdsområder... 4 Skolebestyrelsens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Kære forældre Så skal der være valg til skolebestyrelsen igen. I år er 4 af de 7 forældrevalgte medlemmer på valg.

Kære forældre Så skal der være valg til skolebestyrelsen igen. I år er 4 af de 7 forældrevalgte medlemmer på valg. ELSTED ELSTED SKOLE ELSTED SKOLEVEJ 6, 8520 Lystrup. E-MAIL: els@mbu.aarhus.dk Tlf.: 8713 8787 Fax: 8713 8776 Kære forældre Så skal der være valg til skolebestyrelsen igen. I år er 4 af de 7 forældrevalgte

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg

Skolebestyrelsesvalg Skolebestyrelsesvalg 2010 Dit barn - Din skole - Dit valg Revideret den 15.02.2010 C:\DOCUME~1\EASYPD~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF 6\@BCL@080D867D\@BCL@080D867D.doc 1/ 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00 Børnehusene Nivå Jane Sys Toftesgaard Telefon 72 56 53 44 JSTO@fredensborg.dk I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå 1.

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Pjece til forældre. om at være i dagtilbudsbestyrelser

Pjece til forældre. om at være i dagtilbudsbestyrelser Pjece til forældre om at være i dagtilbudsbestyrelser Kære forælder Velkommen til arbejdet som bestyrelsesrepræsentant i dit barns dagtilbud. Det er min overbevisning, at ansvar og inddragelse giver de

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2010

Skolebestyrelsesvalg 2010 Skolebestyrelsesvalg 2010 Indholdsfortegnelse Et vigtigt valg... 4 Skolebestyrelsen har indflydelse... 5 Skolebestyrelsens arbejdsområder... 5 Skolebestyrelsens sammensætning... 6 Hvem kan vælges hvem

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. marts 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. marts 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedo: 4. marts 2014 Mødelokale: Lokale 121, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 4. marts 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Sager til orientering 3 2 Skolereform

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Principper på Vorgod-Barde Skole

Principper på Vorgod-Barde Skole VORGOD-BARDE SKOLE Principper på Vorgod-Barde Skole OLE 1. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Vorgod-Barde Skole har 7 klassetrin fra 0. til 6. klasse. På årgange med over 28 elever tilstræbes tolærer-ordning

Læs mere