Helbredelsesforestillinger - Stine Møgelberg Johansen - TOTEM nr. 25, efterår Side 1 af 8 TOTEM
|
|
- Sigrid Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helbredelsesforestillinger - Stine Møgelberg Johansen - TOTEM nr. 25, efterår Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier, Aarhus Universitet Nummer 25, efterår 2010 Tidsskriftet og forfatterne, 2010 ISRAELITISK RELIGION OG TIDLIG JØDEDOM Helbredelsesforestillinger af Stine Møgelberg, stud. mag. ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier
2 Helbredelsesforestillinger - Stine Møgelberg Johansen - TOTEM nr. 25, efterår Side 2 af 8 1. Indledning I den følgende opgave vil jeg besvare spørgsmål ét, idet jeg vil redegøre for forskelle og ligheder mellem gammeltestamentlig religion og tidlig jødedom, som de to beslægtede religioner fremtræder i helbredelsesfortællingerne 2 kong 5, 1-19 og Tobit 11, der stammer fra hhv. det Gamle Testamente (GT) og GT s apokryfe skrifter 1. Med udgangspunkt i en analyserende gennemgang af de to tekster med fokus på deres religions- og tidstypiske træk vil jeg redegøre for de forskelle og ligheder mellem gammeltestamentlig religion og tidlig jødedom, som teksterne giver udtryk for. Jeg vil særligt komme ind på sammenligningspunkter vedrørende helbredelse, mediatorrolle, praksisform og gudsopfattelse. I opgaven bruges disse to religionsbetegnelser, som vi har defineret og arbejdet med dem i undervisningsforløbet Israelitisk religion og tidlig jødedom, og det er mit mål gennem opgaven bl.a. ved brug af kildeteksterne at afgrænse og definere disse betegnelser nærmere, da teksterne netop kan illustrere denne skelnen og udvikling fra gammeltestamentlig religion til tidlig jødedom. 2 Tilsvarende benævnes israelitternes og jødernes gud i opgaven ved navnet Jahve, om end jeg er bevidst om forbuddet mod at nævne dette navn fra ca. 200 f.v.t. Afslutningsvist vil jeg komme mere generelt ind på udviklingstendenserne mellem de to nærtstående religioner, og til at belyse disse vil jeg bl.a. inddrage From the Maccabees to the Mishna (2006) af Shaye J. D. Cohen, ligesom jeg løbende i opgaven vil inddrage eksempler fra andre tekster fra pensum. 2. Analyserende gennemgang af 2 kong 5 2 kong 5, 1-19 er en helbredelsesfortælling, der stammer fra kongebøgerne (1 kong. og 2 kong.), der kan opfattes som afslutningen på det israelitiske folks historie og er en del af det deuteronomistiske historieværk 3 i GT. De indeholder en række fortællinger om Israels konger i føreksilsk tid, hvoraf de mest kendte er Saul, idealkongen David og hans søn Salamo, der i mytisk tid byggede det første tempel ca. 900 f.v.t. I tekststykket hører vi om aramæerkongen Arams hærfører Na aman, der er blevet spedalsk. At være spedalsk er at være ontologisk uren (Jensen 1998, 157) og skal senere 1 Disse er skjulte skrifter, der kan opfattes som en form for tilføjelser til GT. 2 Jeg er dog bevidst om, at Cohen desuden bruger betegnelserne Israelite religion og Judaism, fx Cohen 2006, 8 men holder for overskuelighedens skyld fast i de nævnte betegnelser. 3 Her defineret som rækken af bøger fra Deut. til og med 2 kong (undtagen Ruths bog). Jensen 1998, 274
3 Helbredelsesforestillinger - Stine Møgelberg Johansen - TOTEM nr. 25, efterår Side 3 af 8 sættes i forhold til den urenhed, der optræder i Tobit 11. Na aman opfordres af sin israelitiske tjenestepige til at opsøge profeten Elisa fra Samaria i Nordriget, der henviser ham til at bade syv gange i Jordan-floden, hvorved Na aman vil blive rask og ren (2 kong 5, 10). Denne renhed kontrasterer den ontologiske urenhed. Med en vis skepsis udføres helbredelsesritualet og Na aman bliver rask. Elisa optræder i fortællingen som helbreder, gudsmand 4 og profet. Profeter er særlige jordiske mennesker, der er udvalgt af Jahve til at mediere og formidle eksoterisk viden ved ordrette beskeder til mennesker (Cohen 2006, 187). Skønt Elisa her er helbreder 5, så fremstår han som en sand profet for Jahve (Jensen 1998, 239), og denne rolle vidner om Jahve-profetismen 6 og er et religions- og tidstypisk træk ved gammeltestamentlig religion. Denne profetisme har i øvrigt sin storhedstid fra det 8. til det 6. årh. f.v.t. (Cohen 200, 188). Elisas mediatorrolle kan sammenlignes - men bør ikke forveksles! - med englens himmelske mediatorrolle (Jensen 1998, 46-47), som jeg senere vil beskrive i gennemgangen af Tobit 11. Efter helbredelsen pointerer Na aman, at Nu ved jeg, at der ikke er nogen Gud på hele jorden undtagen i Israel (2 kong 5, 15). Man kunne tro, at dette er et udtryk for monoteisme, men samtidig udtaler Na aman, at jeg også må kaste mig ned i Rimmons tempel (ibid., 18) 7, når hans overhoved forventer det af ham. Man kan her omvendt argumentere for, at Na aman nu bliver monolatriker, altså dyrker én gud (Jahve), men accepterer, at flere guder eksisterer. Eller tilmed at hans gudsdyrkelse bliver polyteistisk, hvis han i fremtiden vil dyrke Jahve, Rimmon og muligvis andre guder på lige fod. Jeg vil dog påpege, at ingen af de ovenstående gudsopfattelser kommer entydigt til udtryk. Ved helbredelsesoplevelsen opstår nemlig et særligt forhold mellem Jahve og Na aman, idet Na aman frivilligt (men uforventeligt!) tager Jahve til sig som en personlig gud. Hermed fremstår teksten ikke-nationalistisk, idet Na aman kan dyrke Jahve uden nødvendigvis at være israelit eller udbrede Jahve-dyrkelsen til sit eget folk. Efterfølgende fortælles, hvordan Na aman bringer jord fra Nordrigets hovedby Samaria til Arams hovedstad Damaskus (ibid., 17). Dette vidner om forestillingen om en territorial og topografisk guddom, der er knyttet til Elisas hjemland, det hellige Israel og særligt templet. Dette 4 Opgavens omfang tillader mig desværre ikke at uddybe denne detalje, der har sin rod i den sproglige betydning af det hebræiske ord nabi. 5 Elisas magiske evner kommer også til syne i bl.a. 2 kong 2, Denne står på linie med den deuteronomistiske teologi og Moses profettradition, der lægger særlig vægt på exodus som en befriende handling udført af Jahve. 7 Rimmon var en lokal aramæisk guddom, der dyrkedes ved templet i Damaskus. GBL 2003, 680
4 Helbredelsesforestillinger - Stine Møgelberg Johansen - TOTEM nr. 25, efterår Side 4 af 8 stemmer overens med den generelle oldtidige nærorientalske opfattelse af, at en lokalisering af guddomme er mulig. Disse guddomme har en bolig på jord, der således bliver centrum for tempelkulten (Jensen 2003, 448), som også er typisk for gammeltestamentlig religion. 8 Endvidere hører vi om slagt- og brændofre (2 kong 5, 17), der med deres velduft og gavelignende karakter udføres for at glæde guden og sikre dennes tilstedeværelse i templet (Jensen 1998, 179). Disse kultiske handlinger, underbygger ligeledes den præstelige tanke. 3. Analyserende gennemgang af Tobit 11 Tobits bog, der optræder i GT s apokryfe skrifter, er af en helt anden eventyrlignende karakter end fortællingen om Na aman i 2 kong 5. Teksten har apokalyptiske træk, hvilket ses ved, at fortællingen rummer særlige åbenbaringslignende visioner, der formidles af en tydeengel, angelus interpres (Cohen 2006, 187), her englen Rafael. Den menes ligeledes at høre til den pseudoepigrafiske litteratur, der er kendetegnet ved falsk forfattertilskrivning (ibid., 189). Dette ses ved, at Tobits bog på den ene side er dateret til ca. 300 f.v.t. (Otzen 2003a, ), men på den anden side beskriver tiden efter Nordrigets fald i 722 f.v.t. (dvs. inden det babylonske eksil f.v.t.). Tobit forudsiger altså (eller måske snarere eftersiger ) templets første fald og efterfølgende opbygning i hhv. 587 og 516 f.v.t. Bogen omhandler den fromme jøde Tobit, der er eksileret som krigsfange sammen med sin familie i den assyriske hovedby Nineve. Han sætter sit liv på spil, idet han begraver israelitiske landsmænd (Tobit 1, 19) og rammes herefter af blindhed (Tobit 2, 10). I det udvalgte tekststykke hører vi om, hvordan Tobit ved hjælp af en art eksorcisme og englen Rafael får sit syn igen. Blindheden, som kan skyldes det urene arbejde med begravelse af døde jøder 9, kan i høj grad opfattes som Jahves prøvelse af Tobit, hvorfor Rafael er sendt af Jahve (Tobit 12, 14). Urenheden, som her kommer til udtryk ved blindhed (modsat 2 kong 5), er primært af den religiøs-moralske type (Jensen 1998, 157). Det er tydeligt, hvordan ærkeenglen Rafael indtager en helt særlig medierende rolle som himmelsk budbringer (Tobit 5, 17 og Tobit 12, 15). Han besidder og formidler en særlig esoterisk viden, idet han spontant siger Jeg ved, at hans øjne skal blive åbnet (Tobit 11, 7) og efterfølgende befaler Smør fiskegalden på (ibid., 8). Det, at Rafael 8 Særligt den præstelige teologi er centreret omkring tempelkulten. Den sættes ofte i modsætning til den deuteronomistiske teologi 9 Selvom vi dog hører i Tobit 2, 6 og 9, hvordan Tobit vasker sig.
5 Helbredelsesforestillinger - Stine Møgelberg Johansen - TOTEM nr. 25, efterår Side 5 af 8 har holdt sig skjult, symboliserer og underbygger dét, at Rafael er en tydeengel, der er nødvendig for formidlingen mellem det visionære og det jordiske (Cohen 2006, 188). Desuden vidner helbredelserne i de to fortællinger om den demokratiseringstendens og almene tilgængelighed i religionen, der finder sted i udviklingen fra gammeltestamentlig religion til tidlig jødedom (ibid., 10). Dette ses ved, at helbredelsen i Tobit 11 foretages af et almindeligt menneske, Tobits søn Tobias, mens den i 2 kong 5 sker ved en mere gådefuld badning (syv gange i en særlig flod). Det kan måske virke paradoksalt, hvordan den relative demokratisering hænger sammen med Jahves stadig voksende transcendens i tidlig jødedom (ibid., 82), der jo netop gør forskellen større mellem guddom og menneske, mens demokratiseringen burde betyde en mere almentilgængelig religion og nærværende gud. Netop denne problematik medfører nødvendigheden af en ekstra himmelsk (!) mediator, i hvilken funktion Rafael optræder. Desuden kan denne voksende transcendens være et udtryk for, hvordan gudsopfattelsen i tidlig jødedom gradvist tenderer mere mod monoteisme frem for monolatri, som den gør det i gammeltestamentlig religion. Med denne voksende transcendens følger netop forestillingen om, at Jahve er en universel verdensgud, der har hjemme i himmelen og ikke i templet (ibid., 77). Kort skal det også nævnes, at både Tobit og Tobias lovsynger og takker Jahve (Tobit 11, 14-15), og vi ser altså, hvordan den religiøse aktivitet demokratiseres og udvikles hen imod bøn og fromhed i tidlig jødedom (fx Shema, den jødiske trosbekendelse, 5 mos, 6) Disse indadvendte aktiviteter kom gradvist til at erstatte den strenge tempelkultiske tanke fra særligt den gammeltestamentlige religions præstelige teologi. Templets endelige ødelæggelse i år 70 og opførelsen af synagoger underbygger denne antagelse (Cohen 2006, 11). 4. Sammenholdning af de to fortællinger Som det kom til udtryk i ovenstående gennemgange, er det på flere måder tydeligt, hvordan de to helbredelsesberetninger har et fælles udspring og tekstgrundlag (GT), men dog samtidig repræsenterer hver deres tid og religion. I det følgende afsnit vil jeg på baggrund af ovenstående analyser sammenholde og kontrastere de forskellige anskuelser i forhold til helbredelse, mediatorrolle, religiøse praksisformer og gudsopfattelse. Desuden vil jeg efterfølgende opsummere de generelle udviklingstendenser fra gammeltestamentlig religion til tidlig jødedom.
6 Helbredelsesforestillinger - Stine Møgelberg Johansen - TOTEM nr. 25, efterår Side 6 af 8 I de to fortællinger er der en udvikling i urenhedens ophav i forhold til helbredelse. Dette vidner om en udvikling i tænkemåde hen i mod fromhed, frem for at fokusere på handlinger og den strengt kultiske renselse (ibid., 11). Hos Na aman er urenheden ontologisk, mens den hos Tobit kan opfattes som værende religiøs-moralsk, idet Jahve tester Tobits fromhed. 10 Det næste sammenligningspunkt angår de forskellige mediatorroller, der kommer til udtryk ved henholdsvis profeten Elisa og englen Rafael. Disse forskellige roller hænger sammen med udviklingen fra profetisme til apokalyptik (ibid., 188). Ligheden ved de to mediatorer er, at de overhovedet eksisterer, dvs., der er brug for dette bindeled. At de begge afviser at modtage gaver (2 kong 5, 16 og Tobit 12) er desuden et fællespunkt, da det udtrykker begge mediatoreres tilskrivelse af al ære for helbredelsen til Jahve, der specielt hos Rafael (Tobit 12) prises herfor. Her underbygges også forestillingen om, at profeter og engle er henholdsvis jordiske udvalgte og himmelske sendebude, som begge er bemyndiget af Jahve. Elisa og Rafael adskiller sig dog på et væsentligt punkt, der angår deres særlige viden, der er henholdsvis eksoterisk og esoterisk. Vi hører, hvordan det forventes, at Elisa kan og vil (!) helbrede Na aman (2 kong 5, 3). Dette er udtryk for en eksoterisk viden, som Elisa står frem med og som kan komme alle til gode. Rafael besidder derimod en esoterisk viden ja, han skjuler faktisk sin identitet sammen med sin viden! Denne skelnen mellem videnstyper er vigtig i udviklingen fra profetisme til apokalyptik, som vi ser i perioden fra gammeltestamentlig religion til tidlig jødedom (Jensen 1998, 257), og hermed underbygger teksterne fint denne udvikling. For yderligere at uddybe denne udvikling vil jeg her inddrage Daniels bog (GT), der er en pseudoepigrafisk apokalypse. Daniels bog er interessant, fordi den i jødedommen betragtes som legendestof med apokalyptiske træk, mens den i kristen kontekst er en af de store profetbøger (Otzen 2003b, ). Vi hører, hvordan Daniel opfordres til at holde ordene skjult og forsegle bogen til endetiden (Dan 12, 4). De skjulte ord, der omtales, er en art esoterisk viden, der kan sammenlignes med Rafaels indsigt. I Dan 12, 1 optræder endvidere en tydeengel, Mikael, som kan sammenlignes med Rafael. Næste sammenligningspunkt angår de forskellige praksisformer, der kommer til udtryk i helbredelseslegenderne. Hos Na aman får vi et indtryk af tempelkulten, som i tidlig jødedom gradvist afløses af fromhed, bøn og lovsang, hvilket vi ser hos Tobit (Tobit 10 Her kan drages en parallel til Jobs Bog i GT, hvori den fromme mand Job, der testes af Jahve, rammes af ulykker.
7 Helbredelsesforestillinger - Stine Møgelberg Johansen - TOTEM nr. 25, efterår Side 7 af og 13). Dette underbygger således demokratiseringstesen (Cohen 2006, 10). Hovedforskellen består i, at tempelkulten udelukkende foretages af ypperstepræsten, der skal være af aronitisk slægt (jf. Ex 28, 1-2) / zadokidisk slægt (jf. 1 Reg 2, 35), mens bønnen i tidlig jødedom bliver tilgængelig for lægfolk og ikke kræver et særligt slægtskab. Religionsdyrkelsen er i israelitisk sammenhæng et stammemæssigt anliggende, mens der i tidlig jødedom blødes op for specialisternes monopol på den religiøse aktivitet (Cohen 2006, 9). Således har jeg hermed vist hvordan de to tekststykker fint illustrerer overgangen fra gammeltestamentlig religion til tidlig jødedom. Opgavens omfang tillader mig desværre ikke at udbrede flere udviklingspunkter, om end jeg også kunne påpege forandring i spørgsmålene omkring dikotomi, teodicé, kanontekster mv. 5. Konklusion Jeg har vist, hvordan de to helbredelsestekster er gode eksempler på den udvikling, der finder sted fra gammeltestamentlig religion til tidlig jødedom. Vi her set, hvordan de begge omhandler helbredelse og lever op til demokratiseringstendensen, idet der er en udvikling i urenhedens ophav, der viser udviklingen fra streng kultisk overholdelse til fromhed. Hernæst har jeg belyst, hvordan de to tekster begge benytter sig af en mediator, der er bemyndiget af Jahve, samt efterfølgende hvordan profetismen udvikler sig apokalyptisk i perioden. Med inddragelse af bl.a. Daniels Bog har jeg uddybet forskellen på eksoterisk og esoterisk viden, og i forlængelse heraf har jeg berørt denne udviklings sammenhæng med udviklingen fra monolatri til monoteisme. Udviklingen fra gammeltestamentlig religion til tidlig jødedom har medvirket til en relativ demokratisering af jødedommen, hvilket jeg blandt andet har vist, ved at der blødes op i hierarki og praksisformer, således at menigmand i højere grad får mulighed for at dyrke sin religion. Tilmed er det slægtsbaserede monopol på religiøsiteten gradvist gået tilbage, ligesom opførslen af synagoger har været vigtig for denne udvikling. De to fortællinger har altså vigtige forskelle og ligheder som har kunnet illustrere flere udviklingspunkter fra gammeltestamentlig religion til tidlig jødedom.
8 Helbredelsesforestillinger - Stine Møgelberg Johansen - TOTEM nr. 25, efterår Side 8 af 8 6. Litteraturliste Bibelen 1998 Bibelen, Det Danske Bibelselskab, København. Cohen, Shaye J. D From the Maccabees to the Mishna, Westminster John Knox Press, Louisville, Kentucky Jensen, Hans Jørgen Lundager 1998 Gammeltestamentlig Religion, en indføring, Forlaget ANIS, Frederiksberg 2003 Kult, Gads Bibelleksikon, G. E. C. Gads Forlag, København, 448 Otzen, Benedikt 2003a Tobits bog, Gads Bibelleksikon, G. E. C. Gads Forlag, København, b Daniels bog, Gads Bibelleksikon, G. E. C. Gads Forlag, København,
Torahens rolle i gammeltestamentlig religion og tidlig jødedom - Charlotte Vindeløv Larsen - TOTEM nr. 25, efterår Side 1 af 8 TOTEM
TOTEM nr. 25, efterår 2010 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier, Aarhus Universitet Nummer 25, efterår 2010 Tidsskriftet og forfatterne, 2010 ISRAELITISK
Læs mereKontinuitet og udvikling fra israelitisk religion til tidlig jødedom Pernille Gjørtz Christensen - TOTEM nr. 30 efterår 2012 - Side 0 af 10 TOTEM
Pernille Gjørtz Christensen - TOTEM nr. 30 efterår 2012 - Side 0 af 10 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 30, efterår 2012 Tidsskriftet og
Læs mereTOTEM. Tidsskrift ved Religionsvidenskab Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår 2014 Tidsskriftet og forfatterne, 2014
TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår 2014 Tidsskriftet og forfatterne, 2014 Israelitisk religion og tidlig jødedom Forsoningsdagen
Læs mereToraens status og funktion i gammeltestamentlig religion og tidlig jødedom Agnete Aagaard TO- TEM nr. 27 efterår Side 1 af 11 TOTEM
Toraens status og funktion i gammeltestamentlig religion og tidlig jødedom Agnete Aagaard TO- TEM nr. 27 efterår 2011 - Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og
Læs mereDomsopfattelser i gammeltestamentlig religion og tidlig jødedom - Amalie Marie Pedersen - TOTEM nr. 32, Efterår Side 1 af 10 TOTEM
nr. 32, Efterår 2013 - Side 1 af 10 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 32, efterår 2013 Tidsskriftet og forfatterne, 2013 Israelitisk religion
Læs mereJesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden
Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden igennem sin myndige lære, overnaturlige tegn og inderlige barmhjertighed Niels Pauli Nónstein Indledning Jesus forkynder de gode nyheder om Guds rige (Mt
Læs mereDET GAMLE TESTAMENTE AARHUS UNIVERSITET ARTS ELSE KRAGELUND HOLT LEKTOR TEOLOGI FOR LÆGFOLK 27. AUGUST 2016
DET GAMLE TESTAMENTE BIBELSYN 1 Menighedsfakultetet bygger på Bibelen og vor kirkes bekendelse og vil virke ud fra det syn på Bibelen, som er Bibelens eget, og som altid har været kirkens: Den er Guds
Læs mereGammeltestamentlig eksegese. TFL efteråret 2012
Gammeltestamentlig eksegese TFL efteråret 2012 2 Bibelsyn Menighedsfakultetet bygger på Bibelen og vor kirkes bekendelse og vil virke ud fra det syn på Bibelen, som er Bibelens eget, og som altid har været
Læs mereKampen om landet og byen
Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem
Læs mereKom, lad os ham tilbede
Kom, lad os ham tilbede Kristus, himlens allerbedste! »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!« »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!« Kristus, himlens allerbedste!
Læs mere21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø
21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage
Læs merePræsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM
2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget
Læs mereReligionernes spiseregler
Religionernes spiseregler Stinna Ahrenst Omtalen af, hvad der er rent og urent, og hvad man må spise og ikke må spise, findes i alle fem hovedreligioner Inden for alle religioner spiller begreberne renhed
Læs mereEn usandsynlig missionær
3 En usandsynlig missionær TIL SABBATTEN 18. JULI 2015 Ugens vers Introduktion Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na aman (Luk
Læs mereTOTEM. Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet
TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Nummer 2, Årgang 9 Efterår 2006 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Tidsskriftet og forfatterne,
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs mereTekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28
Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja
Læs mereDen religiøse dimension
Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er
Læs mereFor et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes
Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.
Læs mereBonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?
Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.
Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye
Læs mereIndledning og kommentarer til Samuelsbøgerne, Kongebøgerne og Krønikebøgerne
Bibelen og det alimentære kulturmøde i Grønland Forfatter: Flemming Nielsen Editor: Finn Damgaard ; Anne Katrine de Hemmer Gudme Type: Bidrag til bog/antologi Årstal: 2015 Emne: Bibelen; Kulturmøde; Grønland
Læs mereGudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens
Læs mereAPOKRYFE SKRIFTER Bel og den Dragon af KING JAMES bibel Bel og dragen
APOKRYFE SKRIFTER Bel og den Dragon af KING JAMES bibel 1611 www.scriptural-truth.com Bel og dragen Bogen af Bel og dragen [i Daniel] Historien om ødelæggelsen af Bel og dragen, Afskåret fra slutningen
Læs mere34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,
OVERSIGT BOG 1 EFTERÅR 2015 JESU UNDERE 34 Brylluppet i Kana Joh 2,1-12 12 13 35 Den blinde Bartimæus Mark 10,46-52 14 15 36 Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,11-17 16 17 KATEKISMUS FOR BØRN FADERVOR 37
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs mereKristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl
Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik
Læs mereHebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet
Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt
Læs mereBIBELCAMPING Bibeltimer 2014
LEDERHÆFTE BIBELCAMPING Bibeltimer 2014 TEMA MAN SKULLE TRO, DET VAR LØGN Utroligt, hvad du kan Elisa eller er det ikke dig, der gør det? - et link til NT Dette hæfte tilhører: Bibelcampingmateriale for
Læs mereforbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.
$'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden
Læs mereHvad er det nu lige at fortællingen indtil videre går ud på?
Hvad er det nu lige at fortællingen indtil videre går ud på? 1 Resten af det gamle testamente handler om: - Guds forhold til de mennesker som vælger at holde fast ved fortællingen om Gud 2 Resten af det
Læs mereKNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG
KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:
Læs mereJesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7
Lektion 7 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og var ven med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for
Læs mereBibelmaraton 16, 22. oktober 2013.
Bibelmaraton 16, 22. oktober 2013. Salme: DDS 639 Når i den største nød vi stå. Fælleslæsning: Ezekiels Bog 46,16-48,35. Tilbageblik og intro til ny læsning. Spørgsmål og eventuelle svar. Fadervor. Velsignelse.
Læs mereKristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)
Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereTekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787
Tekster: Sl 51.3-19, Matt. 3.1-10 Salmer: 588, 651, 644, 787 Johannes Døberen er en på en gang fascinerende og skræmmende skikkelse. Han er fuldstændig kompromisløs. Han har et eneste mål med det, han
Læs mereIslams principper DIN OG SHARIA
----- - Kapitel 6 Din og sharia Forskellen mellem Din og Sharia Kilden til Sharia Fiqh Tassawwuf DIN OG SHARIA Indtil nu har vi taget os af din, eller tro. Nu kommer vi til en diskussion der gælder profeten
Læs mereSamvittigheden bliver beskidt i kampen mod falske profeter ikke mindst dem i os selv
Samvittigheden bliver beskidt i kampen mod falske profeter ikke mindst dem i os selv prædiken til 8. s. e. trin. I: Matt 7,15-21 i Strellev og Ølgod kirker den 6/8 2017. Ved Jens Thue Harild Buelund. Hvis
Læs mereHVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer
Læs mereDa bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.
Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereJerusalem er landets hovedstad. Her er Guds hus, kongens palads, her skal festerne fejres. Det er landets hjerte. Jesus drog
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. april 2017 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Zak 9,9-10; Fil 2,5-11; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 447 * 449 * 57 * 192 * 208 * 209 LL: 403 * 220 * 200
Læs mereSalmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42
Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to
Læs mereKORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.
KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som
Læs mereGuddommelig Opdeling (Åb 1:19)
Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22
Læs mere21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs mereOm myter. Et undervisningsforløb for overbygningen
Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores
Læs mereKristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget
Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom
Læs mereTil min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig
Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning
Læs mereModerne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM
Moderne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår
Læs meres.e.Trin. 28/ Johs. 4, Jørgen Christensen Jeg vil gerne begynde min prædiken med at gøre en
729-580-447-635 582-731 21.s.e.Trin. 28/10-07. 10.00. Johs. 4,46-53. Jørgen Christensen Jeg vil gerne begynde min prædiken med at gøre en indrømmelse. Jeg indrømmer blankt, at på den ene side, så er dagens
Læs mereMatthæusevangeliet som udtryk for et menighedssamfunds konstituering.
Særligt studeret område Studieelement nr. 5 Faglærer: (Jørgen Skafte Jensen) Matthæusevangeliet som udtryk for et menighedssamfunds konstituering. Navn: Finn Ankerstjerne Indledning Min hensigt med denne
Læs merePrædiken til 21. søndag efter trinitatis, Joh 4,46-53. 1. tekstrække
1 Urup Kirke Søndag d. 25. oktober 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 21. søndag efter trinitatis, Joh 4,46-53. 1. tekstrække Salmer DDS 749: I østen stiger solen op Dåb DDS 448,1-3 + 4-6:
Læs merePrædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.
Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 747-336 - 448-292 / 69-208 - 217 3.s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl.10.00 Luk 11.14-28 Vi er nu et godt stykke inde i den del af kirkeåret,
Læs mere2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød
Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.
Læs mereFornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN
Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet
Læs mereÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012
ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens
Læs mereBibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du?
Bibelen Hvilket af disse bibelvers synes du bedst om? Hvorfor? Jesus siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende! (Matt 28,20) Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre
Læs mere3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484.
1 3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne
Læs mereMorten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner.
1 Den gode hyrde Det romantiske billede af hyrden, der vender hjem til folden med det vildfarne får over skulderen, som med rette er så elsket i den vestlige tradition, er som ikon ukendt i den østlige
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 3. januar 2016 Kirkedag: H3K/B Tekst: Matt 2,1-12 Salmer: SK: 136 * 137 * 138 * 69 * 192,7 * 414
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 3. januar 2016 Kirkedag: H3K/B Tekst: Matt 2,1-12 Salmer: SK: 136 * 137 * 138 * 69 * 192,7 * 414 Hvem er vismændene? Hvad er de for nogle mennesker? Hvilken religion er
Læs mereBibelen, anden del. Lektion 2
Lektion 2 Bibelen, anden del Profeterne De profetiske bøger er: Josvabogen, Dommerbogen, 1.-2. Samuelsbog, 1.-2. Kongebog, Esajas bog, Jeremias bog, Ezekiels bog, Hoseas bog, Joels bog, Amos bog, Obedias
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mereÅrsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereDet Nye Testamentes omverden
Det Nye Testamentes omverden Til Mogens Müller Det Nye Testamentes omverden Om politiske, religiøse og filosofiske forhold på Det Nye Testamentes tid Birgitte Graakjær Hjort AARHUS UNIVERSITETSFORLAG 2003
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.
28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige
Læs mereJoh 1,19-28 (4. s. i advent, I, 18. dec. 2016, KVK)
Joh 1,19-28, s.1 Joh 1,19-28 (4. s. i advent, I, 18. dec. 2016, KVK) Genkendelsens glæde Vi har alle forskellige erfaringer af det, vi kalder genkendelsens glæde. Det kan være, når vi møder personer, vi
Læs mereBruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.
Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.
Læs mere10. søndag efter Trinitatis d. 20. august 2017
10. søndag efter Trinitatis d. 20. august 2017 Salmer: 15 Op al den ting, som Gud har gjort 328 Hvor Gud sit hus ej bygge vil 69 Du fødtes på jord 7 Herre Gud, dit dyre navn og ære Prædikentekst: Lukasevangeliet
Læs mereBiskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.
Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de
Læs mereStudie. De tusind år & syndens endeligt
Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel
Læs mereSkærtorsdag - Hurup og Gettrup
Skærtorsdag - Hurup og Gettrup Det er skærtorsdag og vi er på den anden tekstrække i år, så fodvask er fremhævet, men nadveren er selvfølgelig med. Vi fejrer hver søndag nadver i sidste halvdel af vores
Læs merePrædiken til 3. søndag efter helligtrekonger, Matt 8, tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 22. januar 2017 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter helligtrekonger, Matt 8,1-13. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær Dåb DDS 448,1-3
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereTHE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?
The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt
Læs merePAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns
Læs mere1. Juledag. Salmevalg
1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Læs mereGud sætter Abraham på en prøve
Det Gamle Testamente Gud sætter Abraham på en prøve I Det Gamle Testamente prøver Gud Abraham, da han beder ham om at ofre sønnen Isak. Abraham gennemfører næsten ofret, men bliver i sidste øjeblik stoppet
Læs mereUndergang eller. Overgang
Undergang eller Overgang Det Todelte Andet Komme Første type tekst Jesus kommer I skyerne 1Thess 4:17 Jesus samler signe egne 1Thess 4:16-17 Jesus kommer for at belønne Rom 14:10; 1Kor 3:11-15; 2Kor 5:10
Læs mereDEN FREMMEDE DER FIK JESUS UD AF KURS
Matt 15,21-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 2. i fasten, 1. tekstrække, 24/2-2013 Tekst: Matt 15,21-28 DEN FREMMEDE DER FIK JESUS UD AF KURS Jesu overraskende reaktion Hvordan kan det være, at Jesus i
Læs mereTekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17
Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding
Læs mereForside. Johannes Åbenbaring
Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver
Læs mereDer skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme
Læs mereI Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,
06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt
Læs mere1. søndag i advent 3. december 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Kirkekaffe med chokolade m.m. Tema: Falske forventninger Evangelium: Luk. 4,16-30 Salmer: 87, 80, 601; 146, 74 Jesus beskrives her i Lukas-evangeliet som en meget karismatisk person.
Læs mereAPOKRYFE SKRIFTER SUSANNA AF KING JAMES BIBEL Susanna
www.scriptural-truth.com APOKRYFE SKRIFTER SUSANNA AF KING JAMES BIBEL 1611 Susanna Historien om Susanna [i Daniel] Sætte ud fra begyndelsen af Daniel, fordi det ikke er i Hebraisk, som hverken indtaling
Læs mereEn Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen
En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen Et skuespil af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne
Læs mere10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678
Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi
Læs merePrædiken til H3K 08 Slotskirken kl
Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej
Læs mereIndhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør
Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:
Læs merePerspektiv Bibelskole Seminar 4
Perspektiv Bibelskole Seminar 4 Jesus, Guds forventede konge og formidler af Guds rige Bibelskoleseminar onsdag den 29. marts kl. 19.30 i Skovlunde Frikirke. Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden
Læs mere