Hvorfor organisationer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor organisationer?"

Transkript

1 Hvorfor organisationer?

2 Studieobjektet organisation Typer af studier af organisationer (Nylehn 1997): 1. Organisationen i samfundet 2. Organisationen i sig selv herunder: Organisationen som aktør i omverdenen Organisationen som fungerende system Organisationen som samfund

3 Hvorfor organisationsteori Organisationsteoriens spørgsmål: hvordan fungerer organisationer? (Jacobsen & Thorsvik 2002) Herunder Hvorfor handler mennesker netop på denne måde i organisationen? Hvorfor handler to forskellige grupper inden for samme organisation på to forskellige måder? Hvordan kan de ansatte blive mere ansvarlige og effektive i udførelsen af deres arbejde?

4 Hvorfor organisationsteori Praktiske implikationer: - Kan identificere malfunktion i organisationen - Kan pege på relevante tiltag ifm. forandring eller forbedring i organisationen - Vurdere mulige udfald af reformer, omstillinger eller fornyelse af organisationer på et teoretisk grundlag, før forandring initieres - Vurdere resultatet af organisatorisk forandring - teoretisk informeret.

5 Hvad er en organisation? En organisation er et social system, som er bevidst konstrueret med det formål at realisere bestemte mål (Etzioni 1982)

6 Hvad er en organisation? Socialt: organisationer består af mennesker, som interagerer System: denne flerhed af mennesker, er afgrænset fra omgivelserne og danner en helhed, der samarbejder for at realisere et fælles mål Mål: organisationen er etableret for at nå et mål Bevidste konstruktioner: opbygget på en måde som anses for at være den mest effektive til at løse opgaven. Konstruktionen kaldes også organisationens formelle struktur

7 Hvad er en organisation? Et antal mennesker Opgaver som er fordelt i mellem disse mennesker Arbejdsrelationer mellem menneskerne Mål - som ikke alle nødvendigvis kender eller deler Ledelse - men ikke nødvendigvis ledere Struktur - men ikke nødvendigvis hierarki Indordning - afpersonificering (Nylehn 1997)

8 Hvad er en organisation? If you look for an organization you won t find it. What you find is that there are events, linked together, that transpire within concrete walls, and these sequences, their pathways, and their timing are the forms we erroneously make into substance when we talk about an organization (Weick 1979:88)

9 Hvorfor organisering? Formål med organisering: Løsning af opgaver, som nogle er interesseret i bliver løst! Organisation kan være et velegnet middel til koordination og styring Bureaukratiet (som eksempel) - enkeltindivider indgår i sammenhænge og følger retningslinjer, som reflekterer ledelsens eller magthavernes ideer eller interesser (Weber, Mintzberg) Organisation indebærer magtudøvelse!

10 Hvorfor organisering? Forestillinger om hvorfor organisationer udvikles: Opgavens omfang og kompleksitet Ledelsens ønske om styring og kontrol (Mintzberg 1979) Ønsket om institutionelt betinget forståelse (Selznick 1957) Menneskers begrænsede rationalitet (March & Simon 1958) Konflikten mellem parter som tiltrods ønsker at samarbejde (March & Simon 1958)

11 Hvorfor organisering? Fællestræk - perspektiverne giver noget at holde fast i; nogle aktører udfører opgaver, nogle værdier tages som givet og nogle regler følges. Fundamentalt ved organisationen: der findes en form for struktur, noget er givet - formelt eller uformelt. Spørgsmålet er så: hvad er det, som ligger fast?

12 Organisationsteori eller teorier om organisationer og organisering? Organisationsteori en sandhed med modifikationer Den enkelte, altoverskyggende og integrerende organisationsteori findes ikke! Organisationsteorien er et sammensat teoretisk felt; er inspireret af en bred vifte af videnskabelige discipliner; organisationer er kompleks og påvirkelig/foranderlig størrelse, som aldrig vil kunne indrammes af en enkelt teori!

13 Multiple perspektiver Viden er baseret på forskellige paradigmer, hver især med egne antagelser om virkeligheden, og det animerer forskere til at se fænomener/ organisationer på forskellige måder (Burrell & Morgan 1979) Paradigme forskelle er ikke kun akademiske; de bliver også praktiske i det øjeblik viden anvendes til at skabe bedre organiseringer Antagelser om virkeligheden påvirker, hvordan forskere udfører forskning, hvordan ledere designer og leder organisationer samt hvordan vi relaterer os til andre og omverdenen.

14 En alternativ fremstilling af historikken (inspireret af Jacobsen & Thorsvik 2002) Organisationsteoriens udvikling en kumulativ proces Nye resultater og teorier har lagt sig til tidligere og dermed udvidet forståelsen af, hvad organisationer er, og hvordan de fungerer Denne opfattelse står i modsætning til en anden opfattelse, der peger på udvikling som en kamp om teoretisk overherreømme, om den bedste og rigtigste teori I forskellige historiske tidsperiode har forskningen fokuseret på særlige felter og temaer; teorien udvikles overtid og afspejler tidstypiske træk, men også forskningens objekt - organisationer - ændres over tid

15 Organisationer som maskiner (1920 erne) Organisationen skulle fungere som en effektiv maskine Ansatte opfattes som en indsatfaktor på linje med teknologi og kunne manipuleres gennem udformning af organisationsstrukturen Temaet: hvordan kan menneskelig kapacitet og ydeevne udnyttes maksimalt og samtidig undgå de ansattes personlige interesser påvirker organisationens funktion. Centrale begreber: Effektivitet, mål og strategi, formel organisationsstruktur, belønningssystem, styring og kontrol Scientific management (Taylor) og Administrative management blev udviklet i denne periode

16 Organisationer som sociale systemer (1930 erne) Opgør med den maskinelle opfattelse af organisationer Mennesker og grupper blev sat i centrum, og det blev belyst, hvordan individuelle og sociale processer påvirkede virkningen af formelle strukturer, beløningssystemer, ledelse og indføring af ny teknologi (maskiner). Starten på Human Relations - retningen: fokus på individers handlinger, samhandling i grupper samt gensidig påvirkning mellem individ og organisation. Centrale begreber: motivation, menneskelige behov og gruppeprocesser

17 Organisationer som beslutningsarenaer (1950 erne) Fra et fokus på produktionen af varer og tjensteydelser til en særlig interesse for beslutninger truffet på alle niveauer i organisationer. En generel organisationsteori må indeholde principper for, hvordan man sikrer korrekte beslutninger, akkurat som den må indeholde principper for, hvordan man skal sikre effektiv handling (Simon 1945) Et centralt spørgsmål blev: hvordan beslutningsprocessen i en organisation påvirkes af mål og strategier, formel struktur, kultur og omgivelser Centrale begreber: Information og beslutninger

18 Organisationer som politiske arenaer (1960 erne) En ny hovedstrømning, der satte magt og konflikt i fokus. Magt er traditionelt tæt knyttet til politikbegrebet - forskellige interesser, konflikt og forhandling. Man begyndte derfor at opfatte organisationer som politiske arenaer Spørgsmålet blev: er der sammenhæng mellem den formelle magt i en organisation (formel struktur) og de reelle magtforhold (uformel struktur) - hvem har egentligt magten i organisationen? Centrale begreber: Forskellige interesser, magt og konflikt

19 Organisationer som åbne systemer (1960 erne) I 1960 erne begyndte man at betragte organisationer som åbne systemer, der er nød til at mestre deres omgivelser for at overleve. Enhver organisation må tilpasse og udvikle sin organisationsstruktur til omgivelserne for at sikre effektivitet Da der ikke findes to organisationer med de samme omgivelser, er det afgørende, at strukturen er tilpasset netop de omgivelser, den pågældende organisation befinder sig i Centrale begreber: Omgivelser, usikkerhed, afhængighed og legitimitet

20 Organisationer som åbne systemer (1980 erne) I 1980 erne opstod en ny måde at se forholdet mellem organisationer og deres omgivelser - institutionel teori. Her fokuseres på den kulturelle og normative kontekst organisationer indgår i. Hovedpointen: i alle samfund findes en opfattelse af god og rigtigt organisering. For at opnå legitimitet og tilslutning i deres omgivelser, må de leve op til disse eksterne forventninger Bygger på en antagelse om, at værdier i samfundet kan institutionaliseres og sætte organisationer under pres for at tilpasse sig

21 Organisationer som dynamiske systemer (1960 erne) Kravet om stadig tilpasning til skiftende omgivelser animerede forskere til at interesserer sig for, hvordan man kan ændre organisationer. Spørgsmålene blev: Hvordan kan man overvinde modstand mod forandring, hvordan kan man få de ansatte med i ændringsprocesserne, og hvordan kan vi skabe omstilling og forbedring? Centrale begreber: Ændring og læring

22 Organisationer som kulturer (1980 erne) Organisationskultur - retningen er optaget af, hvordan der inden for organisationen udvikles særlige normer, værdier og holdninger. Handlinger, jargon og fysiske objekter tolkes som symboler, udtryk for en særlig kultur Man mente at kunne påvise en sammenhæng mellem organisationens effektivitet og styrken af dens organisationskultur (dens samlingspunkt eller identitet) Spørgsmålet blev. Hvordan kan man skabe særlige organisationskulturer Centrale begreber: Organisationskultur og identitet

23 Organisationer som netværk (1990 erne til i dag) Samfundsmæssige forandringer -informationsteknologi, globalisering af økonomien og internationalisering af konkurrence - kræver forandringer i måderne at organisere på. Organisationer udvikler strategiske alliancer og netværk med andre organisationer for at kunne klare konkurrencen Nye organiseringsformer opstår for at håndtere forandring i omgivelserne herunder horisontale strukturer, netværksrelationer og selvstyrende team, som fremmer fleksibilitet, innovation og omstillingsevne i organisationen.

24 Organisationer som netværk (1990 erne til i dag) Organisationer slankes for at gøre dem mere tilpasningsparate overfor de foranderlige omgivelser. Man søger at identificere kernekompetencer og outsourcer funktioner til andre organisationer Fremmer udviklingen af interorganisatoriske netværk mellem forbundne virksomheder Man betragter ikke længere organisationen som en enhed, men som et netværk af sammenkoblede organisationer. Centrale begreber: Netværksorganisering og virtuelle organisationer

25 Organisationsteoriens inspirationskilder Se overhead

26 Modernisme Ontologi - objektivisme Epistemologi - positivisme Organisationer er objektive virkelige størrelser som fungerer i en virkelig verden Organisationsteoriens fokus - at finde universelle love, metoder og organisatoriske teknikker og kontrolmekanismer; favoriser rationelle strukturer, regler, standardiserede procedure og rutiniseret praksis

27 Symbolsk fortolkende Ontologi subjektivisme Epistemologi fortolkende Organisationer konstrueres og rekonstrueres kontinuerligt gennem symbolsk medieret interaktion Organisationsteoriens fokus beskrivelser af hvordan mennesker i en specifik kontekst tildeler deres erfaringer og oplevelser mening og orden gennem fortolkende og symbolske handlinger, former og processer

28 Postmodernisme Ontologi postmodernisme Epistemologi postmodernisme Organisationer er arenaer for udfoldelse af magtrelationer, undertrykkelse, irrationalitet, forvrænget kommunikation for sjov, spænding, underholdende ironi. Organisationsteoriens fokus dekonstruktion af organisatoriske tekster, destabiliserer ledelsesideologier og modernistiske organiseringsformer og organisationsteorier; afslører og fremstiller marginaliserede og undertrykte synspunkter og opfattelser; opfordrer til mere refleksiv og inkluderende organisering og teoretisering

29 Prehistorie: Adam Smith ( ) Den første til at formulere en teori, der kunne forklare effektiv produktion i systematisk organiserede arbejdspraksisser. Ved hjælp af en beskrivelse af teknikken bag fremstilling af søm, viste Smith, hvordan en arbejdsdeling kan producere økonomisk effektivitet i arbejdsprocesser Arbejdsdeling herunder differentiering af arbejdsopgaver og specialisering af arbejdskraften er centrale begreber for forståelsen af sociale strukturer i organisationer

30 Prehistorie - Karl Marx ( ) Samfund og kulturer forklares som økonomisk orden. Kapitalismen er funderet på en grundlæggende antagonisme mellem kapitalen og arbejderne opstår pga. uenighed om fordelingspolitk. Antagonismen opstår pga. nødvendigheden af profit. Uden profit kan den enkelte virksomhed, men også det kapitalistiske samfund som helhed ikke overleve. Profitten er afhængig af organiseringen og kontrollen med arbejdsaktiviteter ledelseskontrol

31 Prehistorie - Karl Marx ( ) Fremmedgørelse: arbejde er en produktionsomkostning en vare, der sælges og købes på markedet, ansatte opfattes som ethvert andet stykke teknologi/råmateriale og udnyttes for deres økonomiske værdi. Uden modstand fra arbejderne mod udnyttelsen vil fremmedgørelsen overfor arbejdet stige Resultatet af antagonismen mellem kapital og arbejdere er en opbygning af institutionaliserede former for kontrol og modstand fasthold af den kapitalistiske økonomis dynamikker

32 Prehistorie: Durkheim ( ) Den sociale arbejdsdeling: Øget specialisering ifm. Industrialiseringen, den hierarkiske samfundsorganisering og den gensidige afhængighed af arbejdsopgaver Formel og uformel organisering: Gav opmærksomhed til både arbejdernes sociale behov og behovet for en formel organisering af arbejdet for at sikre samfundets sammenhængskraft

33 Prehistorie: Weber ( ) Herredømme typologier: Traditionelt herredømme den reneste form det patriarkalske herredømme Karismatisk herredømme lederen tilskrives ganske særlige egenskaber og adlydes på dette grundlag (Napoleon, Mao eller Hitler). Legalt herredømme (skabt af industrialiseringen): hvor bureaukrati er den reneste type, der hviler på et rationelt opbygget lovsystem og en rationel retspleje overlegen ift de andre former

34 Prehistorie: Weber ( ) Bureaukratiet (metaforen) som organiseringsform: En karakteristisk af en vestlig administrationsform, på tværs af offentlig og privat sektor den mest effektive Bureaukratiet ensbetydende med formel organisation eller Kompleks organisation Den moderne administration ideelt præget af arbejdsdeling, regelstyring, faste kompetenceområder, objektivitet, karriere og disciplin. Logikken: Bureaukratiet kunne rationalisere den sociale orden på samme måde som teknologiens rationalisering af økonomisk orden

35 Prehistorie: Taylor ( ) Teorien om videnskabelig virksomhedsledelse: bedre samarbejde større udbytte men det forudsætter en bevidst organisering af arbejdsprocesserne gennem omhyggelige målinger, og gennemgribende fornyelse af det administrative system (Scientific management) Hans perspektiv var videnskabeligt i den forstand, at det opfordrede ledere til at anvende systematisk viden til at finde standarder, principper og processer, som kunne anvende et belønningssystem, og samtidig lave produktionsomkostninger.

36 Prehistorie: Taylor ( ) Taylors metode til vidensindsamling: Systematisk indsamling af viden om, hvordan forskellige arbejdsopgaver udføres. Denne viden reduceres til love og regler for arbejdets udførelse At udvælge og træne folk på en systematisk måde Ledelsen skal behandle arbejderne bedre, være venlige og opmærksomme samt give arbejderne mulighed for at udtrykke ønsker de skal give klar besked til de, som ikke vil yde en indsats Arbejdet inddeles i to grupper planlægning og udførelse

37 Prehistorie: Fayol ( ) Ophavsmand til den administrative skole; administration er den 6. funktion i organisationen efter tekniske opgaver, afsætning, finansiering, sikkerhed og regnskab Præsenterede, hvad han anså som universelle principper for rational administration af organisatoriske aktiviteter (14 i alt) Organisationshierarkiet vigtigt det handler om klare linjer, pligtfølelse, ansvarsbevidsthed, samarbejdsånd og en god portion fornuft, når det eks. gælder horisontale kontakter i pyramiden tænk Webers Bureaukrati! Krav til personalets administrativ kompetencer og ledelsens moralske og menneskelige egenskaber

38 Prehistorie: Gulick ( ) Anså teknisk ekspertise som vigtigt for effektiv fungerende ledelse, og effektivitet som er godt, da det gøre tilværelsen rigere og sikrere! Mest kendt for POSDCoRB akronymet, der beskriver en leders funktion: Planlægning, organisering, rekruttering, ledelse, koordinere, rapportere og budgettere Kunne være midlet til at rationalisere og professionalisere virksomhedsledelse og offentlig administration

39 Prehistorie: Barnard ( ) Var optaget af organisationers evne til overlevelse overlevelse som afhængig af samarbejde på en succesfuld måde ville formulere en teori, der kunne bidrage til vellykket samarbejde inden for den formel organisations rammer Organisationers overlevelse muliggøres af intern ligevægt og ekstern tilpasning Organisationsforståelsen inkludere investorer, leverandører, kunder og andre interessenter, som bidrager til organisationens virke og beståen Den eneste målestok for et kooperativt systems effektivitet er dets evne til at overleve (Barnard 1938)

40 Prehistorie: Barnard ( ) Inddragede som noget nyt den uformelle organisation Den uformelle organisationer opstår gennem personlige kontakter og interaktion mellem grupper, som ikke er kontrolleret af den formelle organisation. Den uformelle del af organisationen bidrager til kommunikation, til at bevare sammenhængs-kraften i den formelle organisation og til at understøtte følelsen af personlig integritet og selvrespekt hos medlemmerne. De uformelle sider ved organisationen bidrager til at gøre den samlede organisation mere effektiv.

41 Modernistisk indflydelse på organisationsteorien Modernist organization theorists believe that complete knowledge means understanding how and why organizations function the way they do and how their functioning is influenced by different enviromental conditions. They develop ways of diagnosing organizational problems so as to manage in more effective and efficient ways that create competitive advantage and profitabillity (Hatch 2006:37) Modernistisk perspektiv: Effektive organisationer kan balancere interne og eksterne pres, udvikle kernekompetencer, øge effektivitet og tilpasse sig forandring

42 Moderne: Generel system teori Logik. Et system består af sammenhængende subsystemer, hvert subsystem påvirker de andre, men er samtidig afhængig af helheden Systemer er højt differentieret - et hvert subsystem specialiserer sig i en bestemt funktion eller aktivitet Specialiseringen kræver integration og koordinering på system niveau kræver en organisation! En organisatorisk generel system teori prøver at vise, hvordan en organisation fungerer som et system. Spørgsmål kunne være: hvordan relaterer subsystemer til hinanden eller hvordan konflikt eller afstand mellem subsystemerne påvirker den organisatoriske indsats.

43 Kultur Sociale strukturer Formelle strukturer Teknologi Kilde: Hatch, 2006

44 Moderne: socio - teknisk system teori The Tavistock Institue of HR fremlage ideen om, at menneskelig adfærd og teknologi er sammenhængende; ændring i teknologi påvirker sociale relationer, tilgang og følelser ift. arbejde, hvilket igen påvirke output fra teknologien (Emery 1969, trist& Bamforth 1951) Lederne skulle derfor finde en bedste parring mellem mennesker og teknologi (tekniske og sociale systemer) selv om det kunne kompromittere det enkelte subsystem. En organisations succes afhænger af et subsystems evne til at tilpasse sig til problemer og integrere med andre og med helheden (Emery 1969) tænk generel system teori.

45 Moderne: socio - teknisk system teori Fokus for Tavistock forskerne: Organisationer som sociale systemer, sociale og psykologiske konsekvenser af arbejdets design, vigtigheden af arbejdsgrupper samt behovet for arbejdsdeling. De forslog: selvledende teams skulle være udgangspunktet for organisations designs det ville begrænse behovet for hierarkiske organiseringer.

46 Moderne: Contingency teori Grundantagelse: organisatoriske design er afhængig af mange faktorer herunder omgivelserne, mål, teknologi og mennesker, og effektive organisationer er dem, hvori disse elementer samspiller. Den passende måde at designe og lede en organisation på afhænger af den konkrete situations karakteristika (Donaldson 1985) Er ikke tilbageholdende med at formulerer opskrifter på organisatorisk succes if this situation exists then this should be done (Hatch 2006)

47 Symbolsk fortolkende indflydelse Organisatoriske virkeligheder er socialt konstrueret, når medlemmer interagere, forhandler og skaber mening med deres erfaringer. Da mening er indlejret i menneskelig interaktion, i artefakter og symboler, som kan fortolkes forskelligt af forskellige mennesker, må vi tænke i multiple fortolkninger og kontekst, hvorunder situationer fortolkes af de som oplever dem. Sproget vigtigt. Gennem sproget konstrueres, modificeres og kommunikeres virkeligheden og mening dannes!

48 Symbolsk fortolkende indflydelse Symbolsk fortolkende organisations forskere fokuserer på common sense og erfaringsbaserede forståelser De studerer: Hvordan mennesker skaber mening i organisationer sker gennem fortolkninger af udtalelser, fortællinger, ritualer, symboler, handlinger, interaktion osv. Hvordan forskellige individer og grupper producerer multiple meninger og fortolker dem ud fra deres egne kulturelle kontekst Hvordan de individuelle og subkulturelle fortolkninger mikses til en socialt konstrueret organisatorisk virkelighed

49 Meningsdannelse i organisationer Ifølge sensemaking teori eksisterer organisationer hovedsageligt i organisationsmedlemmers sind som kognitive kort eller billeder af bestemte erfaringer (Weick 1995, Weick &Bougon 1986) Når vi kortlægger og taler om organisationer og deres omgivelser, så gør vi dem virkelige reification Organisatoriske virkeligheder er socialt konstrueret af organisationsmedlemmerne, som følge af deres forsøg på at skabe mening med, hvad der sker, for derefter at handle på baggrund heraf - enactment

50 Meningsdannelse i organisationer Enactment teori en organisations omgivelser eksisterer ikke uafhængigt af organisationen omgivelserne er socialt konstrueret og rekonstrueret når mennesker samler og analyserer information, træffer beslutninger og handler på baggrund af deres analyser. Organisationsmedlemmer så at sige vedtager/forordner omgivelserne ved at respondere på deres sociale konstruktion af omgivelserne!

51 Institutionalisering Den institutionelle skole er optaget af forandringer sker over tid. Historisk perspektiv, hvor forhold i fortiden kan begrænse handlefriheden i nutiden To opfattelser af organisationer: som et teknisk rationelt instrument til opgaveløsning og som et tilpasningsdygtig, organisk system, som påvirkes af sociale behov, internt pres, tilpasning til eksternt pres og overtid transformeres til institution (Scott 1995) Ikke gensidigt udelukkende opfattelser: i de fleste organisationer vil der være både planlagt adfærd og reaktiv adfærd (Selznick 1957) Udviklingen fra organisation til institution er en proces

52 Institutionalisering Institutionens historie og måden den er blevet påvirket af de sociale omgivelser; hvorledes den tilpasser sig i forhold til eksisterende magtcentre i samfundet, fra hvilken socialgruppe lederne rekrutteres, og hvordan det påvirker målene; hvordan institutionen retfærdiggør (legitimerer) sin eksistens ideologisk, samt hvilke behov i det større samfund institutionen og dens praksis imødekommer. Når organisationen udvikler et bestemt særpræg (eks. et særligt klientel) så får den en stabilitet, som udgør en sikker kilde til støtte og en let kommunikationskanal. samtidig mister den sin fleksibilitet. Og hermed er institutionaliseringsprocessen begyndt. Efterhånden som en organisation tilegner sig et selv, en særpræget identitet, bliver den til en institution (Selznik 1957)

53 Institutionalisering Den institutionelle skoles hovedbidrag ligger især på tre områder: Opfattelsen af organisationen som en helhed, der er unik, og som derfor bibringer forestillingen om forskellighed kan danne grundlag for klassifikation af organisationer Muligheden for at organisationer begynder at leve deres eget liv, uden hensyn til dem, der formodes at have kontrollen over dem Betoning af miljøets rolle den nære relation mellem organisationen og dens omgivelser (Perrow 1974)

54 Den postmodernistiske indflydelse Postmodernisme fremstår oftest kritisk i sin orientering men kan også være provokerende og udfordrende. Grundantagelse: Der findes ingen objektiv definitorisk virkelighed, alt viden er relativ til erfaringens øjeblik Og siden sproget ikke har nogen entydig mening, findes der ikke nogen præcise gengivelser af virkeligheden, og vi kan ikke fremstille præcise udsagn om virkeligheden eller os selv!

55 Den postmodernistiske indflydelse Postmodernisme argumenterer for at organisationer ikke kan karakteriseres ved orden og enhed, men gennem usikkerhed, billeder, kompleksitet og modsætninger. Ideen om organisationsstrukturer og andre stabile mønstre opgives til fordel for flux og difference Et helt centralt emne i denne sammenhæng er sproget og hvordan det anvendes, for det er igennem sproget, at organisationer findes.

56 Diskurser og diskursiv praksis Anerkendt viden er et redskab for magtudøvelse over de som er stemplet som afvigere indenfor den diskurs som viden producerer og reproducerer (Foucault 1977) Beslutningen om hvem der må tale, hvad der kan siges afgør, hvad der opfattes som normal adfærd. Afvigere ekskluderes, disciplineres og institutionaliseres. Magt/videns relationen udøves gennem diskursive praksisser, som opstår i de diskurser som regulerer normativitet (normaliseringen af adfærd) Diskursive praksisser kan være jargonen i akademia, teknisk terminologi i industrien, medicinsk sprogbrug i sundhedsvæsenet etc.

57 Diskurser og diskursiv praksis Den normaliserende effekt af diskursive praksisser sker i en diskursiv kontekst Diskurs refererer til en tankemåde, et sæt af kulturelle praksiser, en institutionel ramme, som tilvejebringer en bestemt gruppes altid partielle perspektiv Diskurser er historisk konstrueret i et samfund følgende gældende magtrelationer (Foucault). De som udøver magt tillader, at nogle ting kan siges, skrevet og tænkt, men ikke andre

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs KRAKA Store udfordringer i 00 erne og frem Vi ser, hører om

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier Indledning Denne bog handler om selvstyrende team. Den er skrevet både til studerende, som ønsker at forske i egen praksis, og til praktikere, der ønsker at bliver klogere på, hvad det er, der sker i deres

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682.

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682. jari@kea.dk Tlf: 2344 4682. Vi starter op med 5-10 min. summen om sidste gang 5 spørgsmål fordelt på pensum til dagen. Litteratur til i dag Vigtigt? Spørgsmål? Refleksioner? Individuelt oplæg. Oplæg

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Netværk og relationer

Netværk og relationer Netværk og relationer - Vigtige TR arbejdsredskaber 2. oktober 2013 Wanscher og Nielsen Wanscher og Nielsen Vesterbrogade 24b 2sal DK-1620København V. Tlf: +45 7022 5454 www.wogn.dk Tore Wanscher Har arbejdet

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

STRATEGISK UDVIKLING

STRATEGISK UDVIKLING STRATEGISK UDVIKLING ENDNU EN UNDERSØGELSE OM STRATEGIARBEJDE I ORGANISATIONER - UDFØRT BLANDT CA. 800 US TOPLEDERE 50% er utilfredse med deres strategiindsats 80% anser deres strategimetode for at være

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

4. NYE ORGANISATIONER

4. NYE ORGANISATIONER 4. NYE ORGANISATIONER MDI samarbejder med flere kommuner om udvikling af nye organiseringsformer, der respekterer og bibeholder selvejekulturen. Vores erfaringer er, at ledelsesforsøg lykkes de steder,

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering - oplæggets indhold Hvem er jeg Leadership pipeline

Læs mere

Ledelse af komplekse organisationer

Ledelse af komplekse organisationer Ledelse af komplekse organisationer Workshop nr. 3 Psykolog Kent J. Nielsen Komplekse organisationer Intern kompleksitet Mange faggrupper Specialfunktioner Mange ledelsesniveauer og afdelinger Forskelligartede

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori. Steen Juul Hansen lektor, cand.oecon., ph.d.

Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori. Steen Juul Hansen lektor, cand.oecon., ph.d. Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori Steen Juul Hansen lektor, cand.oecon., ph.d. 2009 Steen Juul Hansen Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse!

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Dansk Socialrådgiverforening" 17. November 2009" Odense " Richard Ledborg Hansen" Forsvaret" Registreret revisor " Økonomidirektør" Adm. direktør" Forretningsudvikling"

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Go Morgenmøde Onboarding

Go Morgenmøde Onboarding Go Morgenmøde Onboarding Dagens program Velkommen hvorfor disse morgenmøder Tanker om dagens tema Fra nyansat til kompetent bidragyder Pause Inspiration til det videre arbejde i egen organisation Opsamling

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

PraksisProjekt 2013 3. uge Om Organisa7oner Og et eksempel på en Opgave. Olav W. Bertelsen

PraksisProjekt 2013 3. uge Om Organisa7oner Og et eksempel på en Opgave. Olav W. Bertelsen PraksisProjekt 2013 3. uge Om Organisa7oner Og et eksempel på en Opgave Olav W. Bertelsen Hvad er en organisa7on? Andreas kursus Prebens kursus Mortens kursus Organisa7ons Metaforer ad Morgan Maskine

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

At kende vejen er at gå den

At kende vejen er at gå den 1 Faglig temadag for alle medarbejdere i Katrinehaven Nord At kende vejen er at gå den Peter Plys motto Iflg. årshjulet for de faglige temamøder i Katrinehaven Nord er næste emne Kompetenceudvikling og

Læs mere

Titel 1 Introduktion til Erhvervsøkonomi og Virksomheden: etablering og omgivelser.

Titel 1 Introduktion til Erhvervsøkonomi og Virksomheden: etablering og omgivelser. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Vest Esbjerg afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF - valgfag

Læs mere

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Af Gert Dremark, Jørgen Gjengedal Madsen, Carsten Hornstrup og Thomas Johansen Januar 2014 Vi giver i denne artikel et bud på, hvordan man som skoleledelse

Læs mere

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Vores ambitioner med morgenmøder Kan det betale sig? En hurtig

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Forord 9 1. Bogens overordnede perspektiv 11 2. Mål, strategi og effektivitet i organisationer 28 3. Organisationsstruktur 57

Forord 9 1. Bogens overordnede perspektiv 11 2. Mål, strategi og effektivitet i organisationer 28 3. Organisationsstruktur 57 Indhold Forord 9 1. Bogens overordnede perspektiv 11 1.1 Indledning 11 1.2 Organisationer som produktionssystemer 14 1.3 Organisationer ens og forskellige 20 1.4 En evidensbaseret tilgang 25 1.5 Opsummering

Læs mere

Sprogets medialisering

Sprogets medialisering Sprogets medialisering Det nordiske sprogmøde Tema: Mediesprog Selfoss, Island 1-2. september 2006 Stig Hjarvard Film- & Medievidenskab Københavns Universitet stig@hum.ku.dk Industrisamfundets tidsforbrug

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Velkommen til lektion 2.b af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Velkommen til lektion 2.b af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Velkommen til lektion 2.b af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation MSB Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen Dagsorden for idag Velkomst og sang Dagens program og logbøger Dobbeltcirkel om pointer

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

WORLD DISRUPTION HOW BANKERS RECONSTRUCT THE FINANCIAL CRISIS. essays on interpretation. By ANNA GERSTRØM. A PhD thesis submitted to

WORLD DISRUPTION HOW BANKERS RECONSTRUCT THE FINANCIAL CRISIS. essays on interpretation. By ANNA GERSTRØM. A PhD thesis submitted to ABSTRAKT - LÆRING (ANVENDELSE) WORLD DISRUPTION HOW BANKERS RECONSTRUCT THE FINANCIAL CRISIS essays on interpretation By ANNA GERSTRØM A PhD thesis submitted to School of Business and Social Sciences,

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 Temaer 1 Hvad ved vi fra forskningen? 2 Hvordan skal skolelederne inspireres af andre ledere? 3 Hvad er skoleledernes største ledelsesudfordringer? 2 Udfordring

Læs mere