Hvorfor organisationer?
|
|
- Ingelise Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvorfor organisationer?
2 Studieobjektet organisation Typer af studier af organisationer (Nylehn 1997): 1. Organisationen i samfundet 2. Organisationen i sig selv herunder: Organisationen som aktør i omverdenen Organisationen som fungerende system Organisationen som samfund
3 Hvorfor organisationsteori Organisationsteoriens spørgsmål: hvordan fungerer organisationer? (Jacobsen & Thorsvik 2002) Herunder Hvorfor handler mennesker netop på denne måde i organisationen? Hvorfor handler to forskellige grupper inden for samme organisation på to forskellige måder? Hvordan kan de ansatte blive mere ansvarlige og effektive i udførelsen af deres arbejde?
4 Hvorfor organisationsteori Praktiske implikationer: - Kan identificere malfunktion i organisationen - Kan pege på relevante tiltag ifm. forandring eller forbedring i organisationen - Vurdere mulige udfald af reformer, omstillinger eller fornyelse af organisationer på et teoretisk grundlag, før forandring initieres - Vurdere resultatet af organisatorisk forandring - teoretisk informeret.
5 Hvad er en organisation? En organisation er et social system, som er bevidst konstrueret med det formål at realisere bestemte mål (Etzioni 1982)
6 Hvad er en organisation? Socialt: organisationer består af mennesker, som interagerer System: denne flerhed af mennesker, er afgrænset fra omgivelserne og danner en helhed, der samarbejder for at realisere et fælles mål Mål: organisationen er etableret for at nå et mål Bevidste konstruktioner: opbygget på en måde som anses for at være den mest effektive til at løse opgaven. Konstruktionen kaldes også organisationens formelle struktur
7 Hvad er en organisation? Et antal mennesker Opgaver som er fordelt i mellem disse mennesker Arbejdsrelationer mellem menneskerne Mål - som ikke alle nødvendigvis kender eller deler Ledelse - men ikke nødvendigvis ledere Struktur - men ikke nødvendigvis hierarki Indordning - afpersonificering (Nylehn 1997)
8 Hvad er en organisation? If you look for an organization you won t find it. What you find is that there are events, linked together, that transpire within concrete walls, and these sequences, their pathways, and their timing are the forms we erroneously make into substance when we talk about an organization (Weick 1979:88)
9 Hvorfor organisering? Formål med organisering: Løsning af opgaver, som nogle er interesseret i bliver løst! Organisation kan være et velegnet middel til koordination og styring Bureaukratiet (som eksempel) - enkeltindivider indgår i sammenhænge og følger retningslinjer, som reflekterer ledelsens eller magthavernes ideer eller interesser (Weber, Mintzberg) Organisation indebærer magtudøvelse!
10 Hvorfor organisering? Forestillinger om hvorfor organisationer udvikles: Opgavens omfang og kompleksitet Ledelsens ønske om styring og kontrol (Mintzberg 1979) Ønsket om institutionelt betinget forståelse (Selznick 1957) Menneskers begrænsede rationalitet (March & Simon 1958) Konflikten mellem parter som tiltrods ønsker at samarbejde (March & Simon 1958)
11 Hvorfor organisering? Fællestræk - perspektiverne giver noget at holde fast i; nogle aktører udfører opgaver, nogle værdier tages som givet og nogle regler følges. Fundamentalt ved organisationen: der findes en form for struktur, noget er givet - formelt eller uformelt. Spørgsmålet er så: hvad er det, som ligger fast?
12 Organisationsteori eller teorier om organisationer og organisering? Organisationsteori en sandhed med modifikationer Den enkelte, altoverskyggende og integrerende organisationsteori findes ikke! Organisationsteorien er et sammensat teoretisk felt; er inspireret af en bred vifte af videnskabelige discipliner; organisationer er kompleks og påvirkelig/foranderlig størrelse, som aldrig vil kunne indrammes af en enkelt teori!
13 Multiple perspektiver Viden er baseret på forskellige paradigmer, hver især med egne antagelser om virkeligheden, og det animerer forskere til at se fænomener/ organisationer på forskellige måder (Burrell & Morgan 1979) Paradigme forskelle er ikke kun akademiske; de bliver også praktiske i det øjeblik viden anvendes til at skabe bedre organiseringer Antagelser om virkeligheden påvirker, hvordan forskere udfører forskning, hvordan ledere designer og leder organisationer samt hvordan vi relaterer os til andre og omverdenen.
14 En alternativ fremstilling af historikken (inspireret af Jacobsen & Thorsvik 2002) Organisationsteoriens udvikling en kumulativ proces Nye resultater og teorier har lagt sig til tidligere og dermed udvidet forståelsen af, hvad organisationer er, og hvordan de fungerer Denne opfattelse står i modsætning til en anden opfattelse, der peger på udvikling som en kamp om teoretisk overherreømme, om den bedste og rigtigste teori I forskellige historiske tidsperiode har forskningen fokuseret på særlige felter og temaer; teorien udvikles overtid og afspejler tidstypiske træk, men også forskningens objekt - organisationer - ændres over tid
15 Organisationer som maskiner (1920 erne) Organisationen skulle fungere som en effektiv maskine Ansatte opfattes som en indsatfaktor på linje med teknologi og kunne manipuleres gennem udformning af organisationsstrukturen Temaet: hvordan kan menneskelig kapacitet og ydeevne udnyttes maksimalt og samtidig undgå de ansattes personlige interesser påvirker organisationens funktion. Centrale begreber: Effektivitet, mål og strategi, formel organisationsstruktur, belønningssystem, styring og kontrol Scientific management (Taylor) og Administrative management blev udviklet i denne periode
16 Organisationer som sociale systemer (1930 erne) Opgør med den maskinelle opfattelse af organisationer Mennesker og grupper blev sat i centrum, og det blev belyst, hvordan individuelle og sociale processer påvirkede virkningen af formelle strukturer, beløningssystemer, ledelse og indføring af ny teknologi (maskiner). Starten på Human Relations - retningen: fokus på individers handlinger, samhandling i grupper samt gensidig påvirkning mellem individ og organisation. Centrale begreber: motivation, menneskelige behov og gruppeprocesser
17 Organisationer som beslutningsarenaer (1950 erne) Fra et fokus på produktionen af varer og tjensteydelser til en særlig interesse for beslutninger truffet på alle niveauer i organisationer. En generel organisationsteori må indeholde principper for, hvordan man sikrer korrekte beslutninger, akkurat som den må indeholde principper for, hvordan man skal sikre effektiv handling (Simon 1945) Et centralt spørgsmål blev: hvordan beslutningsprocessen i en organisation påvirkes af mål og strategier, formel struktur, kultur og omgivelser Centrale begreber: Information og beslutninger
18 Organisationer som politiske arenaer (1960 erne) En ny hovedstrømning, der satte magt og konflikt i fokus. Magt er traditionelt tæt knyttet til politikbegrebet - forskellige interesser, konflikt og forhandling. Man begyndte derfor at opfatte organisationer som politiske arenaer Spørgsmålet blev: er der sammenhæng mellem den formelle magt i en organisation (formel struktur) og de reelle magtforhold (uformel struktur) - hvem har egentligt magten i organisationen? Centrale begreber: Forskellige interesser, magt og konflikt
19 Organisationer som åbne systemer (1960 erne) I 1960 erne begyndte man at betragte organisationer som åbne systemer, der er nød til at mestre deres omgivelser for at overleve. Enhver organisation må tilpasse og udvikle sin organisationsstruktur til omgivelserne for at sikre effektivitet Da der ikke findes to organisationer med de samme omgivelser, er det afgørende, at strukturen er tilpasset netop de omgivelser, den pågældende organisation befinder sig i Centrale begreber: Omgivelser, usikkerhed, afhængighed og legitimitet
20 Organisationer som åbne systemer (1980 erne) I 1980 erne opstod en ny måde at se forholdet mellem organisationer og deres omgivelser - institutionel teori. Her fokuseres på den kulturelle og normative kontekst organisationer indgår i. Hovedpointen: i alle samfund findes en opfattelse af god og rigtigt organisering. For at opnå legitimitet og tilslutning i deres omgivelser, må de leve op til disse eksterne forventninger Bygger på en antagelse om, at værdier i samfundet kan institutionaliseres og sætte organisationer under pres for at tilpasse sig
21 Organisationer som dynamiske systemer (1960 erne) Kravet om stadig tilpasning til skiftende omgivelser animerede forskere til at interesserer sig for, hvordan man kan ændre organisationer. Spørgsmålene blev: Hvordan kan man overvinde modstand mod forandring, hvordan kan man få de ansatte med i ændringsprocesserne, og hvordan kan vi skabe omstilling og forbedring? Centrale begreber: Ændring og læring
22 Organisationer som kulturer (1980 erne) Organisationskultur - retningen er optaget af, hvordan der inden for organisationen udvikles særlige normer, værdier og holdninger. Handlinger, jargon og fysiske objekter tolkes som symboler, udtryk for en særlig kultur Man mente at kunne påvise en sammenhæng mellem organisationens effektivitet og styrken af dens organisationskultur (dens samlingspunkt eller identitet) Spørgsmålet blev. Hvordan kan man skabe særlige organisationskulturer Centrale begreber: Organisationskultur og identitet
23 Organisationer som netværk (1990 erne til i dag) Samfundsmæssige forandringer -informationsteknologi, globalisering af økonomien og internationalisering af konkurrence - kræver forandringer i måderne at organisere på. Organisationer udvikler strategiske alliancer og netværk med andre organisationer for at kunne klare konkurrencen Nye organiseringsformer opstår for at håndtere forandring i omgivelserne herunder horisontale strukturer, netværksrelationer og selvstyrende team, som fremmer fleksibilitet, innovation og omstillingsevne i organisationen.
24 Organisationer som netværk (1990 erne til i dag) Organisationer slankes for at gøre dem mere tilpasningsparate overfor de foranderlige omgivelser. Man søger at identificere kernekompetencer og outsourcer funktioner til andre organisationer Fremmer udviklingen af interorganisatoriske netværk mellem forbundne virksomheder Man betragter ikke længere organisationen som en enhed, men som et netværk af sammenkoblede organisationer. Centrale begreber: Netværksorganisering og virtuelle organisationer
25 Organisationsteoriens inspirationskilder Se overhead
26 Modernisme Ontologi - objektivisme Epistemologi - positivisme Organisationer er objektive virkelige størrelser som fungerer i en virkelig verden Organisationsteoriens fokus - at finde universelle love, metoder og organisatoriske teknikker og kontrolmekanismer; favoriser rationelle strukturer, regler, standardiserede procedure og rutiniseret praksis
27 Symbolsk fortolkende Ontologi subjektivisme Epistemologi fortolkende Organisationer konstrueres og rekonstrueres kontinuerligt gennem symbolsk medieret interaktion Organisationsteoriens fokus beskrivelser af hvordan mennesker i en specifik kontekst tildeler deres erfaringer og oplevelser mening og orden gennem fortolkende og symbolske handlinger, former og processer
28 Postmodernisme Ontologi postmodernisme Epistemologi postmodernisme Organisationer er arenaer for udfoldelse af magtrelationer, undertrykkelse, irrationalitet, forvrænget kommunikation for sjov, spænding, underholdende ironi. Organisationsteoriens fokus dekonstruktion af organisatoriske tekster, destabiliserer ledelsesideologier og modernistiske organiseringsformer og organisationsteorier; afslører og fremstiller marginaliserede og undertrykte synspunkter og opfattelser; opfordrer til mere refleksiv og inkluderende organisering og teoretisering
29 Prehistorie: Adam Smith ( ) Den første til at formulere en teori, der kunne forklare effektiv produktion i systematisk organiserede arbejdspraksisser. Ved hjælp af en beskrivelse af teknikken bag fremstilling af søm, viste Smith, hvordan en arbejdsdeling kan producere økonomisk effektivitet i arbejdsprocesser Arbejdsdeling herunder differentiering af arbejdsopgaver og specialisering af arbejdskraften er centrale begreber for forståelsen af sociale strukturer i organisationer
30 Prehistorie - Karl Marx ( ) Samfund og kulturer forklares som økonomisk orden. Kapitalismen er funderet på en grundlæggende antagonisme mellem kapitalen og arbejderne opstår pga. uenighed om fordelingspolitk. Antagonismen opstår pga. nødvendigheden af profit. Uden profit kan den enkelte virksomhed, men også det kapitalistiske samfund som helhed ikke overleve. Profitten er afhængig af organiseringen og kontrollen med arbejdsaktiviteter ledelseskontrol
31 Prehistorie - Karl Marx ( ) Fremmedgørelse: arbejde er en produktionsomkostning en vare, der sælges og købes på markedet, ansatte opfattes som ethvert andet stykke teknologi/råmateriale og udnyttes for deres økonomiske værdi. Uden modstand fra arbejderne mod udnyttelsen vil fremmedgørelsen overfor arbejdet stige Resultatet af antagonismen mellem kapital og arbejdere er en opbygning af institutionaliserede former for kontrol og modstand fasthold af den kapitalistiske økonomis dynamikker
32 Prehistorie: Durkheim ( ) Den sociale arbejdsdeling: Øget specialisering ifm. Industrialiseringen, den hierarkiske samfundsorganisering og den gensidige afhængighed af arbejdsopgaver Formel og uformel organisering: Gav opmærksomhed til både arbejdernes sociale behov og behovet for en formel organisering af arbejdet for at sikre samfundets sammenhængskraft
33 Prehistorie: Weber ( ) Herredømme typologier: Traditionelt herredømme den reneste form det patriarkalske herredømme Karismatisk herredømme lederen tilskrives ganske særlige egenskaber og adlydes på dette grundlag (Napoleon, Mao eller Hitler). Legalt herredømme (skabt af industrialiseringen): hvor bureaukrati er den reneste type, der hviler på et rationelt opbygget lovsystem og en rationel retspleje overlegen ift de andre former
34 Prehistorie: Weber ( ) Bureaukratiet (metaforen) som organiseringsform: En karakteristisk af en vestlig administrationsform, på tværs af offentlig og privat sektor den mest effektive Bureaukratiet ensbetydende med formel organisation eller Kompleks organisation Den moderne administration ideelt præget af arbejdsdeling, regelstyring, faste kompetenceområder, objektivitet, karriere og disciplin. Logikken: Bureaukratiet kunne rationalisere den sociale orden på samme måde som teknologiens rationalisering af økonomisk orden
35 Prehistorie: Taylor ( ) Teorien om videnskabelig virksomhedsledelse: bedre samarbejde større udbytte men det forudsætter en bevidst organisering af arbejdsprocesserne gennem omhyggelige målinger, og gennemgribende fornyelse af det administrative system (Scientific management) Hans perspektiv var videnskabeligt i den forstand, at det opfordrede ledere til at anvende systematisk viden til at finde standarder, principper og processer, som kunne anvende et belønningssystem, og samtidig lave produktionsomkostninger.
36 Prehistorie: Taylor ( ) Taylors metode til vidensindsamling: Systematisk indsamling af viden om, hvordan forskellige arbejdsopgaver udføres. Denne viden reduceres til love og regler for arbejdets udførelse At udvælge og træne folk på en systematisk måde Ledelsen skal behandle arbejderne bedre, være venlige og opmærksomme samt give arbejderne mulighed for at udtrykke ønsker de skal give klar besked til de, som ikke vil yde en indsats Arbejdet inddeles i to grupper planlægning og udførelse
37 Prehistorie: Fayol ( ) Ophavsmand til den administrative skole; administration er den 6. funktion i organisationen efter tekniske opgaver, afsætning, finansiering, sikkerhed og regnskab Præsenterede, hvad han anså som universelle principper for rational administration af organisatoriske aktiviteter (14 i alt) Organisationshierarkiet vigtigt det handler om klare linjer, pligtfølelse, ansvarsbevidsthed, samarbejdsånd og en god portion fornuft, når det eks. gælder horisontale kontakter i pyramiden tænk Webers Bureaukrati! Krav til personalets administrativ kompetencer og ledelsens moralske og menneskelige egenskaber
38 Prehistorie: Gulick ( ) Anså teknisk ekspertise som vigtigt for effektiv fungerende ledelse, og effektivitet som er godt, da det gøre tilværelsen rigere og sikrere! Mest kendt for POSDCoRB akronymet, der beskriver en leders funktion: Planlægning, organisering, rekruttering, ledelse, koordinere, rapportere og budgettere Kunne være midlet til at rationalisere og professionalisere virksomhedsledelse og offentlig administration
39 Prehistorie: Barnard ( ) Var optaget af organisationers evne til overlevelse overlevelse som afhængig af samarbejde på en succesfuld måde ville formulere en teori, der kunne bidrage til vellykket samarbejde inden for den formel organisations rammer Organisationers overlevelse muliggøres af intern ligevægt og ekstern tilpasning Organisationsforståelsen inkludere investorer, leverandører, kunder og andre interessenter, som bidrager til organisationens virke og beståen Den eneste målestok for et kooperativt systems effektivitet er dets evne til at overleve (Barnard 1938)
40 Prehistorie: Barnard ( ) Inddragede som noget nyt den uformelle organisation Den uformelle organisationer opstår gennem personlige kontakter og interaktion mellem grupper, som ikke er kontrolleret af den formelle organisation. Den uformelle del af organisationen bidrager til kommunikation, til at bevare sammenhængs-kraften i den formelle organisation og til at understøtte følelsen af personlig integritet og selvrespekt hos medlemmerne. De uformelle sider ved organisationen bidrager til at gøre den samlede organisation mere effektiv.
41 Modernistisk indflydelse på organisationsteorien Modernist organization theorists believe that complete knowledge means understanding how and why organizations function the way they do and how their functioning is influenced by different enviromental conditions. They develop ways of diagnosing organizational problems so as to manage in more effective and efficient ways that create competitive advantage and profitabillity (Hatch 2006:37) Modernistisk perspektiv: Effektive organisationer kan balancere interne og eksterne pres, udvikle kernekompetencer, øge effektivitet og tilpasse sig forandring
42 Moderne: Generel system teori Logik. Et system består af sammenhængende subsystemer, hvert subsystem påvirker de andre, men er samtidig afhængig af helheden Systemer er højt differentieret - et hvert subsystem specialiserer sig i en bestemt funktion eller aktivitet Specialiseringen kræver integration og koordinering på system niveau kræver en organisation! En organisatorisk generel system teori prøver at vise, hvordan en organisation fungerer som et system. Spørgsmål kunne være: hvordan relaterer subsystemer til hinanden eller hvordan konflikt eller afstand mellem subsystemerne påvirker den organisatoriske indsats.
43 Kultur Sociale strukturer Formelle strukturer Teknologi Kilde: Hatch, 2006
44 Moderne: socio - teknisk system teori The Tavistock Institue of HR fremlage ideen om, at menneskelig adfærd og teknologi er sammenhængende; ændring i teknologi påvirker sociale relationer, tilgang og følelser ift. arbejde, hvilket igen påvirke output fra teknologien (Emery 1969, trist& Bamforth 1951) Lederne skulle derfor finde en bedste parring mellem mennesker og teknologi (tekniske og sociale systemer) selv om det kunne kompromittere det enkelte subsystem. En organisations succes afhænger af et subsystems evne til at tilpasse sig til problemer og integrere med andre og med helheden (Emery 1969) tænk generel system teori.
45 Moderne: socio - teknisk system teori Fokus for Tavistock forskerne: Organisationer som sociale systemer, sociale og psykologiske konsekvenser af arbejdets design, vigtigheden af arbejdsgrupper samt behovet for arbejdsdeling. De forslog: selvledende teams skulle være udgangspunktet for organisations designs det ville begrænse behovet for hierarkiske organiseringer.
46 Moderne: Contingency teori Grundantagelse: organisatoriske design er afhængig af mange faktorer herunder omgivelserne, mål, teknologi og mennesker, og effektive organisationer er dem, hvori disse elementer samspiller. Den passende måde at designe og lede en organisation på afhænger af den konkrete situations karakteristika (Donaldson 1985) Er ikke tilbageholdende med at formulerer opskrifter på organisatorisk succes if this situation exists then this should be done (Hatch 2006)
47 Symbolsk fortolkende indflydelse Organisatoriske virkeligheder er socialt konstrueret, når medlemmer interagere, forhandler og skaber mening med deres erfaringer. Da mening er indlejret i menneskelig interaktion, i artefakter og symboler, som kan fortolkes forskelligt af forskellige mennesker, må vi tænke i multiple fortolkninger og kontekst, hvorunder situationer fortolkes af de som oplever dem. Sproget vigtigt. Gennem sproget konstrueres, modificeres og kommunikeres virkeligheden og mening dannes!
48 Symbolsk fortolkende indflydelse Symbolsk fortolkende organisations forskere fokuserer på common sense og erfaringsbaserede forståelser De studerer: Hvordan mennesker skaber mening i organisationer sker gennem fortolkninger af udtalelser, fortællinger, ritualer, symboler, handlinger, interaktion osv. Hvordan forskellige individer og grupper producerer multiple meninger og fortolker dem ud fra deres egne kulturelle kontekst Hvordan de individuelle og subkulturelle fortolkninger mikses til en socialt konstrueret organisatorisk virkelighed
49 Meningsdannelse i organisationer Ifølge sensemaking teori eksisterer organisationer hovedsageligt i organisationsmedlemmers sind som kognitive kort eller billeder af bestemte erfaringer (Weick 1995, Weick &Bougon 1986) Når vi kortlægger og taler om organisationer og deres omgivelser, så gør vi dem virkelige reification Organisatoriske virkeligheder er socialt konstrueret af organisationsmedlemmerne, som følge af deres forsøg på at skabe mening med, hvad der sker, for derefter at handle på baggrund heraf - enactment
50 Meningsdannelse i organisationer Enactment teori en organisations omgivelser eksisterer ikke uafhængigt af organisationen omgivelserne er socialt konstrueret og rekonstrueret når mennesker samler og analyserer information, træffer beslutninger og handler på baggrund af deres analyser. Organisationsmedlemmer så at sige vedtager/forordner omgivelserne ved at respondere på deres sociale konstruktion af omgivelserne!
51 Institutionalisering Den institutionelle skole er optaget af forandringer sker over tid. Historisk perspektiv, hvor forhold i fortiden kan begrænse handlefriheden i nutiden To opfattelser af organisationer: som et teknisk rationelt instrument til opgaveløsning og som et tilpasningsdygtig, organisk system, som påvirkes af sociale behov, internt pres, tilpasning til eksternt pres og overtid transformeres til institution (Scott 1995) Ikke gensidigt udelukkende opfattelser: i de fleste organisationer vil der være både planlagt adfærd og reaktiv adfærd (Selznick 1957) Udviklingen fra organisation til institution er en proces
52 Institutionalisering Institutionens historie og måden den er blevet påvirket af de sociale omgivelser; hvorledes den tilpasser sig i forhold til eksisterende magtcentre i samfundet, fra hvilken socialgruppe lederne rekrutteres, og hvordan det påvirker målene; hvordan institutionen retfærdiggør (legitimerer) sin eksistens ideologisk, samt hvilke behov i det større samfund institutionen og dens praksis imødekommer. Når organisationen udvikler et bestemt særpræg (eks. et særligt klientel) så får den en stabilitet, som udgør en sikker kilde til støtte og en let kommunikationskanal. samtidig mister den sin fleksibilitet. Og hermed er institutionaliseringsprocessen begyndt. Efterhånden som en organisation tilegner sig et selv, en særpræget identitet, bliver den til en institution (Selznik 1957)
53 Institutionalisering Den institutionelle skoles hovedbidrag ligger især på tre områder: Opfattelsen af organisationen som en helhed, der er unik, og som derfor bibringer forestillingen om forskellighed kan danne grundlag for klassifikation af organisationer Muligheden for at organisationer begynder at leve deres eget liv, uden hensyn til dem, der formodes at have kontrollen over dem Betoning af miljøets rolle den nære relation mellem organisationen og dens omgivelser (Perrow 1974)
54 Den postmodernistiske indflydelse Postmodernisme fremstår oftest kritisk i sin orientering men kan også være provokerende og udfordrende. Grundantagelse: Der findes ingen objektiv definitorisk virkelighed, alt viden er relativ til erfaringens øjeblik Og siden sproget ikke har nogen entydig mening, findes der ikke nogen præcise gengivelser af virkeligheden, og vi kan ikke fremstille præcise udsagn om virkeligheden eller os selv!
55 Den postmodernistiske indflydelse Postmodernisme argumenterer for at organisationer ikke kan karakteriseres ved orden og enhed, men gennem usikkerhed, billeder, kompleksitet og modsætninger. Ideen om organisationsstrukturer og andre stabile mønstre opgives til fordel for flux og difference Et helt centralt emne i denne sammenhæng er sproget og hvordan det anvendes, for det er igennem sproget, at organisationer findes.
56 Diskurser og diskursiv praksis Anerkendt viden er et redskab for magtudøvelse over de som er stemplet som afvigere indenfor den diskurs som viden producerer og reproducerer (Foucault 1977) Beslutningen om hvem der må tale, hvad der kan siges afgør, hvad der opfattes som normal adfærd. Afvigere ekskluderes, disciplineres og institutionaliseres. Magt/videns relationen udøves gennem diskursive praksisser, som opstår i de diskurser som regulerer normativitet (normaliseringen af adfærd) Diskursive praksisser kan være jargonen i akademia, teknisk terminologi i industrien, medicinsk sprogbrug i sundhedsvæsenet etc.
57 Diskurser og diskursiv praksis Den normaliserende effekt af diskursive praksisser sker i en diskursiv kontekst Diskurs refererer til en tankemåde, et sæt af kulturelle praksiser, en institutionel ramme, som tilvejebringer en bestemt gruppes altid partielle perspektiv Diskurser er historisk konstrueret i et samfund følgende gældende magtrelationer (Foucault). De som udøver magt tillader, at nogle ting kan siges, skrevet og tænkt, men ikke andre
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereAgenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk
Agenda Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. 1 Hvem er du? 2 Mogens Sparre, 48 år. Maskinarbejder Maskinmester Elinstallatør Merkonom Diplomleder
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereSBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet
SBH, d. 4. okt. 2018 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering og arbejdsdeling,
Læs mereLedelse og management
Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereLedere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole
Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur
Læs mereOrganisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen
Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Næste gang: Forelæsning 7: Elementer i det åbne perspektiv og perspekrivet socialpsyko-logisk set Læs side 114-127 i Mejlby
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs merejari@kea.dk Tlf: 2344 4682
jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion
Læs mereOrganisationsstruktur
Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs merev/professor Janne Seemann Aalborg Universitet NUBU-konference nov Samarbejde på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer
v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet NUBU-konference nov. 2013 Samarbejde på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer KRAKA Store udfordringer i 00 erne og frem Vi ser, hører om og
Læs mereHvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler
Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi
Læs mereHvad er læring et svar på inden for organisationsstudier?
MKL Forårssemester 2012 VELKOMMEN! Hvad er læring et svar på inden for organisationsstudier? Aarhus Universitet, Campus København 2 Organisatorisk læring (OL) Et felt i fortsat vækst at dømme efter udgivelser
Læs mereÅrskonference: Værdig rehabilitering KP & Substans, d. 14. marts, v/prof. Janne Seemann, Aalborg Universitet
Årskonference: Værdig rehabilitering KP & Substans, d. 14. marts, 2019 v/prof. Janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer
Læs mereLedelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder. Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019
Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019 De fagprofessionelle som samfundsfænomen Hvordan kan man forstå en
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereTema 1: Helheder og sammenhænge
Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv
Læs mere31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser
Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende
Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21
Læs mereStrategisk Overensstemmelse - en kort introduktion
Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse
Læs mereDen sociale kontraktklinikkens
klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereAarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori
Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne
Læs mereLederskabmed mange rum
Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereLæseplan Organisationsteori
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk
Læs mereAPPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Læs mereJames G. March Beslutningsadfærd i organisationer:
James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret
Læs mereJakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere
Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereStudieordninger 2012 og 2013:
Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereModstillinger i organisations og ledelsesteori
Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereDato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.
Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015
Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social
Læs mereCausal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.
Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en
Læs mereBilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser
Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration
Læs merev/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs
v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs KRAKA Store udfordringer i 00 erne og frem Vi ser, hører om
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereFag og fagidentitet. April 2017
Fag og fagidentitet Do-best forfatterne fabulerer over emnet fag og fagidentitet og inddrager i denne artikel perspektiver fra flere afhandlinger og egne betragtninger. April 2017 Er det at udføre genbehandlingsopgaver
Læs mereForandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -
Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Læs merePARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereHvad er værdibaseret ledelse?
6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger
Læs mereJAGTEN PÅ DET KONKRETE I COA
JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COACHING OG MENTORING HVORDAN TAL KAN VÆRE STØTTEPILLER OG SNUBLETRÅDE I KRAVET OM EKSEKVERING HANNE V. MOLTKE RAMBØLL/ATTRACTOR HVM@RAMBOLL.COM MÅLINGER OG TAL I ORGANISATIONER
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereMellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter
Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereOrganisationstyper. Metodebeskrivelse:
Organisationstyper Hvordan indkredser vi som bygherre, hvordan vi ønsker at arbejde og organisere os i en fremtidig bygning? Og hvordan beskriver vi vores krav og ønsker, så organisering indgår på lige
Læs mereVelkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart
Velkommen - Design- & Innovationsprogram Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Case: Det gode køkkent Mind-set: Social samvær gennem smagfulde oplevelser
Læs mereSundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe. Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt
Sundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Dagsorden Kort om studiet baggrund, formål og design
Læs mereFinancial controller. Valgfagskatalog
Financial controller Valgfagskatalog Efterår 2016 Indhold 1 Indledning... 1 2 Human Ressource Management... 2 3 Markedsføringsplanlægning... 3 4 Organisation og ledelse... 4 5 Videregående statistik...
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereHvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?
Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition
Læs mereQuinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994
Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereSTRATEGIPROCESSEN PÅ AAU
STRATEGIPROCESSEN PÅ AAU 2014-2015 REKTOR PER MICHAEL JOHANSEN OPLÆG PÅ LEDERDAG 24. NOVEMBER 2014 1 AAU hvor er vi nu? Et positivt indtryk mange dygtige og engagerede mennesker Både kendte og ukendte
Læs mereDecision Dynamics Karrieremodel. CareerView Kulturmatch profil 22 januar 2018
Decision Dynamics Karrieremodel CareerView Kulturmatch profil 1983-2017 Decision Dynamics Alle rettigheder forbeholdt. www.decisiondynamics-int.com Decision Dynamics er førende i metoder og værktøjer til
Læs merePrincipper for god fondspraksis
Principper for god fondspraksis 2-3 4-5 6-7 8-9 10-11 12-13 14-15 14-15 16-17 16-17 18-19 20-21 22-23 Indledning Baggrund Hvem er omfattet Principper for god fondspraksis for uddelingsvirksomheden PRINCIP
Læs mereOrganisationsformer 0 1 2
Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer - overordnet Den formelle organisationsstruktur skal beskrive, hvordan en org. opdeler og koordinerer opgaver for at løse de aktiviteter, det kræves for at
Læs mereKvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC
Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC En ny planlægningsform Social innovation og empowerment Bæredygtige
Læs mereKan organisationer lære? De kan ikke lade være!
Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Hvad er organisatorisk læring (OL)? Organisatorisk læring er både et forskningsfelt og en betegnelse for aktiviteter, som praktikere (fx uddannelseskonsulenter)
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereTELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST
TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST A F S L U T N I N GSKONFERENCE T E L E C A RE N ORD 1 8. NOVEMBER 2015 P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S O C I O L O G I O G S O C I A L T A R
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Guldborgsund 20. januar 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs merehits. Instrumentel ambition? Trivialisering.? Kontrol i det stille..?
Instrumentel ambition? Trivialisering.? Kontrol i det stille..? 94.600 hits 1 Instrumentel ambition? 2 Instrumentel ambition? 3 Instrumentel ambition? For hvem giver det her mening????? LEADING WORK MEANINGFULNESS
Læs mereOpsamling på Temadag 17. december 2014
Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereOffentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS
Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereSyddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018
Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Forår 2018 Beskrivelse af fagene: Forandringsledelse Innovationsstrategi og forretningsmodeludvikling Strategisk kommunikation Corporate Governance
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereVadehavsforskning 2015
Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mere