HYPNOTERAPI Medlemsblad for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose 16. årgang - nr.2 September 2014

Transkript

1 HYPNOTERAPI Medlemsblad for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose 16. årgang - nr.2 September 2014 Trykt i 300 eksemplarer ISSN

2 Dansk Selskab for Klinisk Hypnose National Society affiliated to the European Society of Hypnosis and the International Society of Hypnosis Tlf Leder Henrik Vissinger, formand for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose Så har vi et nyt nummer af Hypnoterapi. Noget vi i høj grad kan takke selskabets engagerede redaktør, Randi Abrahamsen for. Vi er mange der glade for hendes indsats og resultatet af hendes anstrengelser. Jeg har altid oplevet det som både hyggeligt og stimulerende, når bladet dukker op i postkassen. Et lille lyspunkt med input og inspiration til at udvikle sin brug af hypnose og hypnoterapi. For at bladet skal kunne fortsætte med at være godt og interessant er der løbende brug for bidrag. Artikler, boganmeldelser og debatindlæg er meget velkomne. Selv om brugen af hypnose har en lidt tilbagetrukket position i blandt behandlere i sundhedsvæsenet, så er der for tiden mange beslægtede metoder der har vundet frem. Jeg tænker på områder som ACT (acceptance commitment therapy), mindfulness, coachning og narrativ medicin/psykologi. Alt sammen et tegn på at selv mindre dele af det store og fascinerende felt hypnoterapi omfatter, kan være nyttige og hjælpsomt. Det betyder også, at der ligger en vigtig opgave i, at arbejde for mere dokumentation og udbrede kendskaben til hypnosens gavnlige virkning. I den sammenhæng, er det glædeligt at vi har fået samlet et nyt hold til vores diplomuddannelse. Noget der sikrer et solidt fundament for at arbejde videre med hypnose. Udover diplomuddannelsen, er vi i selskabets bestyrelse meget åbne for forslag og ønsker om kurser og foredrag. 2

3 Til sidst vil jeg takke de medlemmer der ved vores sidste generalforsamling har valgt at træde ud fra bestyrelsen for deres indsats. Tandlæge Randi Abrahamsen har gennem mange år leveret en stor arbejdsindsats i bestyrelsen. Derudover har hun arbejdet videnskabeligt og skrevet en Ph.D afhandling med dokumentation af hypnose til behandling af kroniske smerter. Hun fortsætter heldigvis som redaktør og ansvarlig for planlægning og gennemførelse af diplomuddannelsen. Psykolog Lotte Lykke Fredriksen har også valgt at stoppe efter flere år som bestyrelsesmedlem og ansvarlig for diplomuddannelsen. Hun fortsætter dog med at undervise i diplomuddannelsen. Endelig vil jeg takke psykolog Cannot Croner og suppleanterne psykolog Cecilie Cornet og læge Jens Tørring for deres arbejde i bestyrelsen. Til sidst vil jeg byde hjerteligt velkommen til vores ny medlemmer i bestyrelsen. Det drejer sig om psykologerne Tescha Quist, Carina Kruse og Marius Kristensen. Derudover glæder jeg mig også til, at arbejde sammen med de to ny suppleanter tandlæge Tom Nordby og psykolog Camilla Hampen. Jeg ser frem til et godt og produktivt arbejde i bestyrelsen Fra redaktionen Denne udgave er redigeret af Randi Abrahamsen Dette nr indeholder en præsentation af de nye medlemmer og suppleanter i bestyrelsen og læge Peder Olesgaards indtryk fra årsmødet, som blev en stor succes for de fremmødte deltagere. Hypnoterapi indeholder nogle spændende artikler fra fra psykologerne Grethe Bruun og Birgitte Hultberg med fokus på farver i terapien. I al beskedenhed har jeg også genoptrykt en artikel fra Aarhus Universitet forskningsblad, suppleret med information om selve behandlingen. Denne artikel udløste også en del presseomtale. Det er dejligt at pressen nu begynder at fokusere positivt på den smertelindrende hypnose, så den kan blive mere udbredt indenfor sundhedsvæsnet. Vi skal blive bedre til at beskrive vores positive resultater og lade dem komme ud i verden! Redaktionen modtager gerne konstruktiv kritik, forslag til ændringer, indlæg, artikler, erfaringer, synspunkter, oplevelser med mere. Har du for eksempel. læst en god bog eller været på et spændende kursus, så tænk på, at du kan fortælle om det til andre interesserede i vort blad Hypnoterapi. Husk! Bladet er dit, og du kan gøre det bedre. De synspunkter og meninger, der fremsættes i Hypnoterapi, deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Copyright: Artikler eller dele af artikler fra Hypnoterapi må ikke bringes uden skriftlig tilladelse fra redaktionen. Bidrag til bladet modtages på: randiabrahamsen@hotmail.com 3

4 Præsentation af de nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter Psykolog Marius I. Kristensen. Aarhus Et liv med hypnoterapien og lidt om vejen ind i bestyrelsen Jeg er psykolog, fra marts 1988, Århus Universitet, og jeg færdiggjorde diplomuddannelsen i DSKH i marts Jeg er en snart 60 årig grønlænder. Et halvt år gammel blev jeg bortadopteret til en dansk familie på Grønland, og kom med den til Danmark i Omkring årtusindskiftet etablerede jeg mig som privatpraktiserende i Århus. For tiden har jeg orlov fra sygesikringsordningen, fordi jeg er tilknyttet et 3-årigt behandlerprojekt i Grønland. Til min forbløffelse i dag har tankerne om hypnose til behandling ikke været en del af min kandidatuddannelse, og det har heller ikke været det i de efterfølgende 10 år. Min indgang til studiet og udøvelsen af hypnoseterapi sker i tre faser. En dag i 2007 ser jeg et opslag om introduktion til hypnose, og får en udefinerlig oplevelse af, at den må jeg gå til. Bevidst tænker jeg, at jeg må kende til det, så jeg kan vide lidt om, hvad det er, når folk spørger mig. Ubevidst har det nok været mine dissociative tilstande, der har krævet en form for afklaring. Kurset i København er bl.a. med Per Nilsson, og det bliver en øjenåbner for mig, og den første vigtige fase ind i hypnoterapien. Jeg får oplevelsen af at kunne gå på kontrolleret opdagelse i mit ubevidste. Derefter blev det klart for mig, at jeg ville vide mere om den metode. Min anden fase kommer under forløbet på diplomuddannelsen. Mens jeg tidligere har set mine dissociative evner som noget, der mest er i vejen for mine rationelle overvejelser, så finder jeg på denne uddannelse ud af, hvordan jeg igennem den ændrede bevidsthedstilstand kan arbejde aktivt med sproget på en måde, der går bag om, eller ned i, selve ordene, og ind i de mere kreative lag af bevidstheden. Jeg finder tilbage til min grønlandske oprindelse, hvor naturen spiller en så stor rolle, og hvor ordene i fortællinger/myter åbner op for andre universer i samværet med mennesker. Hvor mit sprog tidligere har været forsøgt styret af den universitetsprægede tankegang, så åbner diplomuddannelsen op for, at sproget også kan løftes, udvides, forsimples og kombineres med tavshedens rum på de gode måder igennem terapeutens mentale aspekts vidne og respekt for det ubevidste liv. Mit sprog og min måde at være i kontakt på får en anden tilgang. Metaforisk udtrykt bliver sproget til jordemoderen, der støtter barnet ud i livet, og ikke kun sproget, der lyser op på en computerskærm. Jeg er i gang med Masterclass forløbet i New York hos Jeffrey Zeig, som er en tro elev af Milton H. Erickson. Dette er den tredje fase i min måde at tilegne og bruge hypnoterapien på. I denne sammenhæng sker der en interessant sammensmeltning og skabelse for mig. Igennem 4

5 selvopdagelsen og arbejdet med stoffet i Masterclassen sker der en udvikling i min måde at bruge de kreative færdigheder på. Historiefortælling, de erfarne deltageres måde at arbejde på og kunstens mange facetter (billeder, billedsprog, kroppens dansende udtryk) finder måder at respektere og potentiere hinanden på med henblik på at løfte tingene op på nye mentale planer. Under kursets respektfulde, støttende og positive atmosfære vækkes stoltheden, glæden, nysgerrigheden og roen ved at være hypnoterapeut. Der bliver her sat ord på det at være i interventioner: hvor klienten får plads; hvor jeg mærker og oplever klientens verden på min måde og hvor der i denne kommunikation kan gives plads til klientens videre udvikling samtidig med, at jeg for mig selv, kan danne mig indsigt i mit eget liv. Hypnoterapien er nu en trofast følgesvende i mit arbejde. I tidens løb har jeg lært mange psykologiske interventionsmetoder, og i hypnoterapien kan jeg tage disse metoder med mig ind i et terapeutisk rum, hvor hypnosen kan ses som dannende rummets vægge, gulv og loft. Jeg har ikke tænkt på at jeg skulle være med i bestyrelsen. Når det så alligevel er en realitet, så hænger det sammen med hjælpen og støtten fra andre og her særligt kontakten til vores formand Henrik Vissinger. Med hypnosens stærke betydning for mig, er det rart at tænke på, at jeg på et organisatorisk plan kan være med til at udbrede og udvikle den metode, der betyder så meget for mig. I bestyrelsen vil jeg mest kunne komme med input omkring kurser og kursusholdere. At være med til at finde stærke lærerkræfter til inspiration for andre, giver dyb mening. Fremover må selskabet gerne være et sted, som folk kender og henvender sig til, når der er brug for viden om hypnose. Psykolog Tescha Maria Quist. Aarhus. Min interesse for hypnose og visualisering blev vakt i starten af 90 erne, hvor jeg i forskellige sammenhænge stiftede bekendtskab med effekten af hypnose i praksis, og fandt at jeg havde let ved at gå i trancestilstand. På psykologistudiet blev min interesse for hypnose forstærket med den videnskabelige dokumentation, bl.a. via Bobby Zachariae s forskning om stressreducering via visualisering. Som nyuddannet psykolog var jeg et år praksiskandidat hos Psykolog Jannie Kildested i Ry, af hvem jeg blev optrænet i anvendelsen af hypnose. Jeg tog i samme periode Grunduddannelsen i Klinisk Hypnose hos PSKH (Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose) og har siden taget videregående moduler. I årene siden har jeg modtaget supervision i hypnose af hhv. Lone Kærvang, Jens Jørgen Gravesen, Grethe Bruun, Lotte Lykke Frederiksen og Jannie Kildested. Derudover er jeg i en supervisionsgruppe for autoriserede psykologer hos Grethe Bruun, som halvårligt træner supervision, storytelling og hypnose, ligesom Grethe Bruun afholder ekstraordinære Masterclasses i forskellige stilarter indenfor hypnose. Således ser jeg frem til her i efteråret at skulle i 4-dages Masterclass hos Jeff Zeig fra Milton-instituttet og i foråret 2015 Masterclass med Susan Dowell i Ericksonian Hypnotherapy. Jævnligt mødes jeg desuden med 5

6 min kollega og veninde, Lotte Lykke Frederiksen, for at træne supervision og hypnose, hvilket er til stor faglig udvikling og glæde. Jeg har i 5 år haft min egen praksis som psykolog i Aarhus C, og har i alle årene arbejdet med visualisering og hypnose. Dels som redskab til stressreducering og dels som effektivt redskab til behandling af bl.a. fobier, angst, præstationsangst, selvtillidstræning. Derudover anvender jeg hypnoterapi til behandling af traumer. Jeg er deltidsansat hos Allévia, Tværfagligt Smertecenter, hvor jeg endvidere anvender visualisering og hypnose som redskab til reducering af smerteoplevelsen hos patienter med kronisk smerte. Jeg udvikler egne visualiseringer ud fra mine klienters individuelle behov. Jeg underviser i mindfulness og visualisering i individuelt og grupperegi. Derudover afholder jeg foredrag i hypnose, smertehåndtering og stresshåndtering i forskellige faglige sammenhænge. Under det konstituerende bestyrelsesmøde i juni 2014, blev jeg valgt som ansvarlig for Kursusudvalget. Jeg ser frem til, som bestyrelsesrepræsentant at samarbejde med Randi Abrahamsen på efterårets diplomuddannelse. I dette forløb vil jeg medvirke at sikre gode og trygge rammer og vil kunne tilbyde supervision i anvendelsen af hypnose, hvis det er ønsket. Jeg vil i bestyrelsen arbejde for en god kultur i foreningen, effektive og konstruktive bestyrelsesmøder og med kursusudvalget tilrettelægge relevante kurser og arrangementer i DSKH ud over diplomuddannelsen. Min vision for DSKH er sikre et højt vidensniveau i teori og praksis inden for klinisk hypnose samt facillitere rammer for erfaringsudveksling på tværs af fagligheder, bl.a. via kurser men også på den årlige konference, som gerne skal være kendetegnet ved kreativitet, liv og glæde. At kunne afslutte en spændende kursusdag med gode samtaler, musikalske indslag, taler og anekdoter, vil jeg se som befordrende for fortsat udvikling af en sund og spændende forening, som DSKH er. Jeg glæder til at møde flere af selskabets medlemmer Psykolog Carina L. Kruse. København Jeg er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet. Jeg har ved siden af at være privatpraktiserende psykolog i en årrække, været indehaver af klinikfællesskabet Byens Psykologer siden Jeg har nærmest dagligt indenfor de godt sidste fem år anvendt hypnose i mit arbejde med unge/ældre, kvinder/mænd, individuelt/par. I mit hypnosearbejde er jeg inspireret af Anne-Marie Harnum som også er min supervisor, af Michael Yapko, Maggie Phillips og ikke mindst Milton Erickson. Hypnosearbejdet giver mig i sig selv, vedvarende inspiration og fascination i forhold til den direkte virkning og den umiddelbare oplevelse hos både klienten og behandleren. At arbejde med hypnose og blive ved med at lære om hypnose, giver mig en dybere arbejdsglæde og erfaring i forhold til menneskets potentiale og ofte uudnyttede ressourcer; hvorledes ofte meget vedvarende komplekse tematikker finder en mulig vej til positive oplevelser og konstruktive handlinger. 6

7 Præsentation af nye suppleanter Psykolog Camilla Hampen. Sønderborg Jeg er privatpraktiserende psykolog i Sønderborg. Jeg deltog i Diplom uddannelsen i klinisk hypnose på det hold som blev færdig i sommeren I min daglige praksis som psykolog anvender jeg hypnose som en del af behandlingen ca. 4-5 gange pr. uge, og jeg håber det vil øges med tiden. Jeg håber på at hypnose, i fremtiden vil blive en endnu mere anerkendt arbejdsmetode, og at den mystik, som mange i dag forbinder med hypnose, vil aftage. Tandlæge Tom Nordby. Silkeborg Jeg har mit daglige arbejde som privatpraktiserende tandlæge i Silkeborg. Jeg kom til Danmark fra Norge i 1975, og havde allerede dengang en interesse i hypnose under behandling med mine patienter. Årsagen til denne interesse begrunder jeg med at en af vore lærere på tandlægeskolen, Erling Svalland, som var uddannet både læge og tandlæge, blev min mentor, qua jeg var redaktør på vor interne tandlægeavis på tandlægeskolen. Erling Svalland var en pioner på sit område. Han havde en stor viden og interesse indenfor det psykologiske aspekt til hvad er en patient, hvordan behandler man en patient bedst mulig som et menneske osv. Erling Svalland var også en pioner indenfor Autogen Træning, en afspændingsmetode der egner sig til mennesker der har svært med at koble fra, men gerne vil tanke op, hvad enten man sidder der hjemme, i toget eller i tandlægens venteværelse. Ideen med hypnose og Autogen træning var dengang meget odiøs, og derfor blev Erling Svalland både beundret og ikke beundret blandt sine kollegaer. Således kan man sige at min interesse for hypnoterapi har ligget latent i mange år, og jeg har brugt hypnose (læs: vågenhypnose) som et hjælpemiddel i min behandling af de mest angste patienter. Da jeg så begyndte på min Diplom-uddannelse (2011) var det med store ambitioner om at videreudvikle mine egne evner som en behagelig tandlæge. Dette blev også til fulde opfyldt! Selve Diplomuddannelsen var for mit vedkommende en positiv oplevelse, både som praktiserende tandlæge, men også som menneske! Diplom-uddannelsen, som jo er en tværfaglig uddannelse, tager først og fremmest sigte på at den enkelte deltager får indsigt i begreberne, men at man individualiserer disse, således man finder 7

8 hvad man kan bruge indenfor sit eget arbejdsfelt, hvad enten man er tandlæge, læge eller psykolog. Det eneste jeg fortryder er at jeg ikke begyndte med denne uddannelse tidligere! Pt. er jeg valgt som suppleant i DSKH`s bestyrelse Mit bidrag til bestyrelsesarbejde må så absolut være at udbedre kendskabet til hvad hypnose/ hypnoterapi kan bruges til. Personligt har jeg kontaktet vor lokal-avis, MidtJyllands Avis, og som har haft et stort interviev med mig angående hypnose på min egen tandlægeklinik. Her demonstrerede jeg hypnosebehandling på en af mine angste patienter, og dette gav selvfølgelig genlyd i hele Silkeborg! Nu er som sagt min klinik-adresse Silkeborg, og dette var, som sikkert mange kender også hjembyen til måske Danmarks mest kendte stagehypnotisører, nemlig Ali Haman. Jeg får daglig spørgsmålet om jeg nu kan det samme som Ali Haman, og til det svarer jeg: Hypnose er ikke underholdning, men behandling! Mine drømme og visioner for selskabet må således være at Hypnoterapi bliver anerkendt, og at der forskes videre på behandlingsmuligheder. Heldigvis findes der pionerer indenfor vores egne grænser, og jeg er sikker på at de næste år vil vise endnu bedre resultater! Årsmøde i Dansk Selskab for klinisk Hypnose Grenå april 2014 Læge Peder Olesgaard For første gang prøvede selskabet at holde årsmøde med et fagligt indhold for derefter at afholde generalforsamling. I flere år har vi holdt skandinaviske møder i Malmø, men efterhånden kom der næsten kun danskere. Måske var det derfor bestyrelsen tog konsekvensen af det og arrangerede et regulært årsmøde i Grenå på Kystvejens Hotel. Stedet var velvalgt lige ved strand og skov og aprilvejret viste sig fra den smukkeste side. Den gamle frontkæmper læge Jens Jørgen Gravesen havde en 2 timers session lørdag formiddag om negativ spontan hypnose. Det var faktisk 30 år siden at Jens Jørgen startede dette selskab. Indlægget var lærerigt og afspejlede budskabet i bogen af samme navn af samme forfatter. Man fornemmer at Jens Jørgen fortsat har god fat i emnet trods det, at han har passeret de 80 år. Der blev taget udgangspunkt i cases som illustrerede negativ spontan hypnose. Efter frokost var der tre workshop på 90 minutter. Læge Jens Jørgen Gravesen: Planlægning af behandling Tandlæge Tom Nordby: Hvordan overvindes vanskeligheder med at komme i gang med hypnose i tandlæge praksis. 8

9 Psykolog Maya Ulrich: Hypnose spiritualitet Efter kaffen var der igen 3 workshop på 90 minutter. Psykolog Borghild Hestbech: The personal totempole process introduktion og fælles rejse. Jordemoder Tove Kühl: Touching Childbirth kropsfokuseret hypnose. Læge Peder Olesgaard: Tanker og hændelser omkring min hypnoseklinik. Om aftenen var der festmiddag. Vi var 25 deltagere og havde en rigtig hyggelig aften, hvor der var god mulighed for at få talt med gamle og nye kolleger. Søndag var der igen to sessioner på 90 minutter. Jordemoder Annette Werner (syg) hvorfor optagelse af hendes PhD forsvar blev vist i et rum og i det andet viste Psykolog Julius Tschertok to optagelser. Det ene om en ung mand som ikke kunne læse efter et trafikuheld, men som blev ledt via hypnose tilbage til underskolen og læste nu på dette alderstrin. Vi fulgte ham indtil han endte med studenterhue. Den anden optagelse var en hypnose via tolk med irakisk patient med angst. Seance med sygeplejerske Marianne Nørgaard fra Rigshospitalets hjerteafdeling, hvor man har brugt hypnose (kalder det visualisering) i forbindelse med brænding af ledningssystemer ved patienter med forkammer flimmer. Det havde godt effekt på smerteoplevelse og på oplevelsen generelt. Det havde vagt stor interesse både nationalt og internationalt, at danske sygeplejersker lagde kardiologiske patienter i trance med god effekt i forbindelse med ubehagelige indgreb. Efter frokost igen tre seancer på 90 minutter: Psykolog Lotte Lykke Frederiksen: Milton Ericsson som fænomenolog om at bruge fortælling som en eksistentiel tilgang til hypnose. Læge Henrik Vissing: Hurtige tranceinduktioner. Tandlæge Randi Abrahamsen: Hypnose til kroniske smerter. Som det ses af ovenstående var det et fyldigt og rigtig godt program. Måske kunne man ha sparet på antal sessioner, sådan at der også var emner til næste år. Men ingen sessioner stod tomme. I og med, at vi var så relativ får på hver session, blev de meget intensive og nærværende. Alt i alt et rigtig godt initiativ og et godt årsmøde, som varmt kan anbefales. Jeg håber bestyrelsen finder overskud til at gentage succesen næste år. Kl søndag var der generalforsamling. Mange valgte at sive og lade en lille hård kærne tage sig af det. Måske skulle man lægge generalforsamlingen lørdag før middagen sådan, at flere deltager i driften af foreningen. 9

10 Referat fra Generalforsamling i Dansk Selskab for Klinisk Hypnose Grenå 27/ Det konstateres at generalforsamlingen er lovligt varslet. 1: Valg af dirigent og referent. Som dirigent foreslår bestyrelsen Peder Olesgaard. Dette vedtages. Som referent foreslår bestyrelsen Peter Gaardbo Simonsen. Tove Kühl vælges som referent. 2: Formandens beretning fremlægges til godkendelse. Kort diskussion om: Tiltag for at gøre DSKH mere synligt, sikre deltagere i videreuddannelsen og skaffe flere medlemmer.tandlæger adresseres via kredse og hjemmesider. (Randi) Evt. Facebook-kampagne.Tag faget tilbage. (Peter Gaardbo Simonsen).Hypnoseselskabet.dk er den nye hjemmesideadresse. Af beretningen fremgår, at der i det forløbne år har været et problem i forhold til manglende regnskab og deraf følgende manglende revision og godkendelse af regnskabet. Peder Olesgaard fremsætter følgende forslag: Generalforsamlingen godkender formandens beretning, og pålægger bestyrelsen at bringe orden i regnskabsforholdene, således at det kan fremlægges ved næste generalforsamling. Forslaget bringes til afstemning og vedtages enstemmigt. Freia nævner at bogføringsopgaven skal delegeres. 3: Udvalgsberetninger. Der har ingen aktive udvalg været i : Indkomne forslag. Vedtægtsændring: Bestyrelsen foreslår, at der vælges to suppleanter hvert år, og at suppleanterne vælges for et år ad gangen. Forslaget sættes til afstemning og vedtages enstemmigt. Dette indebærer at vedtægtsændringen kan gennemføres, idet reglen om at to tredjedele af de fremmødte ved generalforsamlingen skal stemme for en vedtægtsændring, for at denne kan gennemføres, er opfyldt. Udnævnelse af æresmedlem: Bestyrelsens forslag om, at Per Nilsson vælges til æresmedlem af DSKH vedtages enstemmigt. 5: Regnskabet fremlægges til godkendelse. Udgår. Se punkt 2. 6: Budget. Fremlægges af formanden.restancer for medlemskontingent skal inddrives. 7: Vedtagelse af kontingent. Forslag om uændret kontingent: 10

11 500 kr. for ordinært medlemskab og 250 kr. for pensionister. Forslaget er godkendt. 8: Valg til bestyrelsen. Randi Abrahamsen og Lotte Lykke Frederiksen ønsker ikke genvalg. Cannot Kroner er udtrådt efter 1 år. Dvs. der skal genvælges 2 medlemmer for 2 år og 1 medlem for 1 år. Bestyrelsen foreslår: For 2 år: Psykolog Tescha Quist, Psykolog Carina Kruuse. For 1 år: Psykolog Marius Kristensen. Alle er valgt. 9: Valg af suppleanter til bestyrelsen. Cecilie Cornett genopstiller ikke. Bestyrelsen foreslår: Tandlæge Tom Nordby, Randi Abrahamsen. Begge er valgt. Camilla Hampen vil blive opfordret til at stille op som suppleant. Bestyrelsen har forhåndsgodkendt Camilla kan blive suppleant, hvis hun ønsker det. I så fald vil Randi trække sig. Valg af revisorer: Majbritt Liljedal ønsker ikke at genopstille. Freia Plähn fortsætter som revisor. Som ny revisor foreslås og vælges Peder Olesgaard. 10: Eventuelt: Der bringes forskellige emner op: 1. Der kunne være brug for at film og filmklip bliver re-indspillet, så de kan lægges på hjemmesiden på et lukket forum, f.eks. Julius film, som han har vist på dette årsmøde, samt at der evt. kan lægges korte klip på et åbent forum. 2. Der kunne være brug for en liste over bøger, som medlemmerne har skrevet, samt en liste over artikler, som medlemmerne har bidraget til. 4. Lotte vil gerne stå til rådighed for den eller de, som vil være røde tråde i diplomuddannelsen. De kan ringe til Lotte. Randi vil gerne være rød tråd ved de førstkommende hold på diplomuddannelsen, som forhåbentlig bliver oprettet i 2014.Bestyrelsen tager imod Randis tilbud om dette. 5. Der er enighed i bestyrelsen om, at det er vigtigt, at diplomuddannelsen prioriteres højt. Henrik bestiller annoncer i relevante fagblade og konfererer med DSKH s webmaster om muligheden for at reklamere på hjemmesiden eller med facebook-annoncer. 3. Der er et ønske om, at der holdes årsmøde hvert år. Og et ønske om, at generalforsamlingen er indlejret i årsmødet, så generalforsamlingen f.eks ligger lørdag eftermiddag. Meget stor tilfredshed fra alle sider med årsmødet i år. Kystvejens hotel er et fint sted til sådan et arrangement. Det har været en dejlig, inspirerende og givende weekend. Meget opmuntrende at opleve det store engagement hos de mange aktive medlemmer, og spændende at få indblik i den store kreativitet i brugen af hypnosen. Strukturen med parallelsessioner har fungeret godt, men der er mange, som har tilkendegivet, at de ville foretrække, at alle kan være med til alt. Dette anbefales til kommende arrangører. 11

12 Hypnose og farveterapi Af psykolog Birgitte Hultberg Skønt er det vi ser, skønnere er det vi ved, men langt det skønneste er det vi ikke fatter. (Niels Stensen 1674 fra Indledningsforelæsningen ) Farver er som vitaminer: vi har brug for dem alle, men ikke altid og ikke altid lige meget. I terapeutisk sammenhæng kan farver doseres og tilføres ad hoc, afhængigt af klientens behov og det problem, der skal løses, og der kan med enkle visualiseringer skabes heling og lindring for selv temmeligt alvorlige lidelser, fysiske som psykiske. For farver er liv og energi med langt mere vidtrækkende konsekvenser for vores trivsel, end vi normalt gør os klart. Allerede den romantiske Goethe var opmærksom på dette, men det var først med Lüschers farvetest i 1949, der viste, at alle mennesker på tværs af kulturer tillægger farver samme psykologiske kvaliteter, at der kom fokus på farver som et diagnostisk redskab indenfor psykologien: Når alle forbandt det samme med en farve, kunne den jo bruges til at bestemme kvaliteter i psyken. Lüscher kaldte farverne det ubevidstes modersmål og lagde dermed op til at man også kunne bruge farverne terapeutisk, hvilket siden er sket i udstrakt grad - dog altid med udgangspunkt i den universelle farvebetydning. Men dermed går en masse vital information og terapeutisk råderum tabt. Én ting er nemlig hvordan vi universelt oplever farver, en ganske anden er hvordan vi personligt forholder os til dem. Det afviger i sagens natur fra person til person: nogen kan lide den ene farve, andre kan lide den anden, og fordi det er en meget personlig vurdering, kommer det unægtelig at betyde noget for, hvordan vi kan bruge farver terapeutisk. Hvis en svækket klient for eksempel hader rød, nytter det ikke, at jeg som terapeut insisterer på at oversvømme hende med farven, fordi enhver jo kan se, at det er den energi, hun har brug for. Det ville skabe unødig modstand og formodentlig være kontraindicerende for den ændring/bedring, som klienten søger. De fleste klienter har en intuitiv fornemmelse af, hvilken farve de har brug for, og jo mindre klienten ved om farver, des større lid kan man fæste til det. Omvendt, hvis klienten har godt kendskab til farvernes betydning, så er der sandsynlighed for at valget er foretaget med bevidstheden: jeg tror, jeg trænger til... og så er det mere fornuft i at inducere en trance og lade det ubevidste direkte pege på en helende farve. 12

13 Det betyder eksempelvis, at hvis klienten har en intuitiv oplevelse af at have brug for blå, så gør jeg klogt i at følge hende også selv om det virke kontraindiceret, set ud fra mit synspunkt. For det ubevidste overgår langt det, mit og klientens hoved kan flikke sammen - selv på en god dag. Og som vi, der arbejder med det ubevidste, må sande gang på gang, så viser det sig som regel, at netop det ubevidste valg var præcis det, der var brug for. Det ubevidste er altid hjælpsomt Milton H. Erickson Der er altså grundlæggende tre elementer, man må have styr på, før en farveterapi kan iværksættes, hvis man vil have et ordentligt resultat. 1. at kende hver farves energi og kvalitet og hvordan det kan bruges i forhold til forskellige typer problemstillinger 2. at kende den personlige tilknytning, klienten har til farverne og den betydning det har i forhold til vedkommendes personlighedsprofil 3. at kende det ubevidstes farveforslag som en slags sikkerhedsnet, der skal sikre den rette indsats i forhold til det, psyken virkelig har brug for I bogen Din farvepsykologi har jeg beskrevet såvel farvepsykologi som farveterapi nøjere, men i det følgende vil jeg illustrere med en helt speciel case. CASE I forbindelse med en indlæggelse mødte jeg Britta. Hun havde for fire år siden fået en såkaldt gastrisk bypass (fedmekirurgisk indgreb med indsnævring af mavesækken), som havde udviklet sig til en brok, og som på nuværende tidspunkt havde ført til, at hun nu lå på tredje måned med et åbent sår i maven, der ikke ville heles. Britta havde meget svært ved at forholde sig til såret, kunne ikke holde ud at se på det og rørte det ikke, hvilket indebar, at hver gang hun tog bad, måtte hun altid tilkalde en sygeplejerske til at tørre sig. Det var uværdigt, men det kunne ikke være anderledes. Hendes liv var opdelt i tre-dages intervaller med én dags faste før én dags narkose med rensning af såret og så én dags hvile, før næste dags faste og så videre. Sådan havde det stået på i ugevis, og der var ikke noget at sige til, at Britta var både ked af det og opgivende. Helt knust blev hun selvfølgelig, da overlægen bedyrede, at hvis man ikke indenfor den næste uge så en eller anden form for effekt af rensningerne, så ville man være nødt til at operere i bughulen, hvilket kunne få alvorlige konsekvenser og eventuelt føre til stomi. I sympati for hendes tragiske situation tilbød jeg at lave lidt trancearbejde med hende for at bringe hende lidt lindring og trøst, men jeg skal da lige love for, at det ubevidste forstod at benytte sig af lejligheden til en tiltrængt frisættelse. 13

14 Som udgangspunkt havde jeg en formodning om, at det bedste ville være at arbejde med de farver, der renser (hvid), vitaliserer (orange) og målrettet heler (rød) 1, men for at kunne bruge dem terapeutisk måtte jeg først koordinere dem med Brittas personlige farvepræferencer. Det viste sig, at rød desværre var en absolut hadefarve for Britta, og for at kunne gøre brug af farvens energi og kvalitet til en målrettet helingsproces af såret maven, var det nødvendigt at foretage en såkaldt rehabilitering af rød i Brittas bevidsthed. Rehabilitering af farve Efter en kort tranceinducering, som i overensstemmelse med den Ericksonian metode kun omfatter en kort indledning med fem dybe vejrtrækninger, blev Britta bedt om at se for sig et stort, hvidt lærred. Dernæst blev hun bedt om at fylde lærredet ud med den røde, hun afskyede så meget, og vedblive at betragte lærredet, til noget nyt opstod en tanke, en association, et minde eller en følelse for eksempel. Først gik det trægt. Britta var ikke terapi-vant, men efterhånden vældede billeder og erindringer frem. De fleste var centreret om hendes oplevelser som barn af en psykisk syg mor med hang til meget rød læbestift. Farven gav Britta kvalmende påmindelser om de utallige overgreb og svigt, hun havde været udsat for som barn. Da der ikke længere kom nyt, blev Britta bedt om at tage afsked med alt det gamle, give slip på det med ordene: Jeg er færdig med det der! og lade hvert billede og hver følelse blegne langsomt som et element på lærredet, indtil der kun var den oprindelige røde farve tilbage. Efterfølgende blev Britta bedt om at lade farven svinde langsomt ind til en lille bylt, der blev samlet op af Brittas filmlærred-jeg, som rakte det klynkende lille barn ned til Britta foran lærredet. Britta blev bedt om at tage mod barnet, mærke dets lille varm krop mod sig og med ordene: Du er ren og uskyldig. Jeg tilgiver dig! integrere det i sit hjerte. Heling med farve Vel ude af trancen, som ikke havde varet mere end godt ti minutter, fortsatte vi med en målrettet helingsproces med den nyintegrerede farve. Som det første skulle Britta skabe sig et indre billede af det område, som skulle være fokus for behandlingen. Normalt i en sår- eller sygdomsafgrænsende heling lader jeg det være op til kroppen at vise, hvor indsatsen er mest påkrævet ud fra den betragtning, at klienten og jeg nok kan se, hvor der er et problem, men kun det ubevidste ved, hvilken betydning det har og hvorfra det udspringer og derfor også ultimativt hvilken heling, der er nødvendig. 1 Se også Din farvepsykologi p

15 I denne situation virkede det imidlertid lige for at vælge det store åbne sår på maven, og efter en kort tranceinduering gennemgik vi rutinemæssigt Brittas krop fra isse til fod og som ventet centrerede al energi og varme sig omkring såret. Britta fortalte, at hun oplevede det nærmest som en dunkende vulkan. Hun blev bedt om skarpt at markere grænserne mellem det syge og det sunde væv 2. Dernæst blev hun bedt om at lade den hvide farve rense såret ved at visualisere farven gennemtrænge, skylle og omslutte området i sin helhed indtil Britta havde en følelse af, at der var opnået et optimalt resultat for denne dag. Efter en kort pause, gentog vi processen med orange, der skulle vitalisere de trætte og opgivende celler og give nyt liv og ny energi til såret. Og efter endnu en kort pause skulle der sluttes af med den store finale: Rød skulle genopbygge og hele med sin kraftfuldhed på hele såret, men så skete der noget uventet: Hver gang Britta nærmede sig såret med den røde, forvandlede den sig til sart blå. Den bliver ved med at blive blå! Britta lød ulykkelig, fordi hun troede, at det skulle være på min måde for at være rigtigt. Min fejl! Efter et par gange foreslog jeg, at vi lod processen forløbe med den blå i stedet for at se, hvad der skete. Britta var meget stille, mens jeg ledte hende igennem processen igen, og da den var gennemført, bad jeg hende vende tilbage fra trancen til mig på hospitalsstuen, som ved de tidligere farver. Men intet skete. Jeg ventede i næsten et kvarter i bevidstheden om, at hver proces er individuel og har sin tid, men jeg må indrømme at efterhånden som minutterne tikkede, blev jeg mindre kry, og opfordrede hende med kortere og kortere interval til at komme tilbage Da hun endelig åbnede øjnene, lå hun længe og så op i loftet, så sagde hun: Du ved, alt det med at være tyk. Jeg har altid været tyk. Det har ligesom ligget i kortene. Jeg har aldrig rigtig følt, at der var noget, jeg kunne gøre. Men det er jo mit liv - det er det jo.. Så rejste hun sig og gik i bad. For første gang uden at tilkalde en sygeplejerske til at tørre såret. Det var hendes sår nu. Fortolkningen Brittas respons på trancearbejdet viste med al tydelighed, hvor vigtigt det er at lade det ubevidste bestemme, hvad der skal ske på dets hjemmebane, og hvor i bedste fald ineffektivt og i værste fald ødelæggende, det ville have været, at insistere på (i dette tilfælde) rød i en sammenhæng, hvor hele Brittas organisme havde brug for blå. 2 Loriedo og Burkhards teknik beskrevet indgående monograph fra

16 Hendes Ubevidstes valg af farve, fortalte med usvigelig sikkerhed, at hendes krops primære behov ikke var så meget heling som det var beroligelse og afstressning, og det var manglen på samme, der stressede hendes krop så meget, at den ikke kunne iværksætte sin naturlige helingsproces. Men hvordan kunne det gå så galt? Blå var, viste det sig, Brittas yndlingsfarve, hvilket fortalte, at ro, overblik og kontrol var et cenralt behov for hende og fuldstændig afgørende for, at hun kunne fungere. På grund af sine opvækstvilkår havde hun imidlertid valgt en total opgiven og mangel på kontrol først med sit liv, så med sin vægt og nu med sin sygdom, fordi det under de givne omstændigheder havde været den nemmeste måde at overleve på. Dengang. Men det, der måske havde reddet hende i barndommen, var ikke længere gangbar mønt, og det viste sig tydeligt ved, at hendes livsindstilling i forbindelse med den opståede sygdom fik de angivne dramatiske konsekvenser. Ved at tilføre den blå farve fik hun imidlertid kontakt med de enorme ressourcer, der ligger i at få kontakt med sit Kernejeg, og fik det overblik og mulighed for kontrol, som hun havde brug for. Hvordan det videre gik Næste dag gik hun i faste, og tredjedagen var hun igen i narkose, men denne gang kunne man konstatere en reducering i dannelsen af pus i såret, hvilket lettede rensningen, og da jeg en uge efter blev udskrevet og tog afsked med hende, var en reel heling omsider begyndt, og overlægen mente, at det ikke blev til stomi i denne ombæring. Jeg ved ikke, hvad der siden skete, om det endte så godt, som vi alle håber, men jeg ved, at uanset hvad, så har Britta givet sig selv en chance, og det krydser jeg fingre for, at hun bliver ved med. Litteratur: Bowlby, John: A secure base, Routledge 1988 Galegos, Stephen: The Personal Totem Pole, Moonbear Press, Erickson, Milton H.: Hypnotherapy: An Exploratory Casebook Ardent Media 1979 Ericsson, K. Anders: Expertise and Expert Performance, Cambridge University Press 2006 Hultberg, Birgitte: Din farvepsykologi, Borgen 2012 Lüscher, Max: Lüschers farvetest, Forlaget Sphinx 1991 Loriedo, C. og Burkhard, Peter: The new hypnosis, monograph no 5, 2001 Rogers, Carl: On Becoming a Person: A Therapist's View of Psychotherapy, Houghton Mifflin 1995 Silva, J. og Miele, P.: Silvametoden, Forlaget Sphinx

17 Footprints og hypnose 3 Det fælles tredje i en session Psykolog Grethe Bruun Artiklen har tidligere været bragt i Tidsskrift for Hypnose og bringes med tilladelse herfra Hvilken farve fodaftryk vil du have? spørger terapeuten. Scenen er Masterclass i New York med Jeff Zeig 4, og det er min tur til at være klient i en session. Jeg er rejst af sted for at lære mere om ericksoniansk terapi, så jeg vælger de lilla. Milton H. Erickson var farveblind, og lilla var en af de eneste farver, han kunne se, så farven er også blevet et symbol på hans arbejdsmåde. Terapeuten beder mig placere fodaftrykkene på gulvet og stå på dem på strømpesokker og mærke positionen. Mærk hvad du er i kontakt med, når du står der, lyder instruktionen. Det bliver indledningen på en session, hvor de udlagte fodaftryk kommer til at repræsentere en resurse side, som terapeuten adresserer flere gange undervejs i sessionen. Fodaftrykkene bliver et slags anker, og det er nemt at have en relation med dem og dermed en stærk tråd til det, de repræsenterede. Efterhånden er det tilstrækkeligt bare at kaste et blik på dem, og resursesiden aktiveres sansemæssigt. Footprints er et materiale udviklet af den amerikanske terapeut Susan Dowell 5 til brug i terapi. Hun har oprindeligt tegnet rundt om et par fødder og arbejdede i de første år med footprints i filt. Senere har hun fået lavet en prototype i et blødt vinyl materiale, som gør dem behagelige at røre ved. Footprints eller fodaftryk består nu af en pose med ni par fodaftryk i forskellige farver: grøn, lilla, rød, orange, gul, sort, grå, blå og hudfarvet. Farverne får ofte stor betydning for det, klienten vælger at lade fodaftrykkene repræsentere, og det er klienten, som bestemmer, hvad farven repræsenterer. Footprints er et projektivt materiale, som klienten kan bruge som hjælp til at undersøge sine problemstillinger. Fodaftrykkene kan illustrere øjebliksbilleder af forskellige sider af personligheden, egostates eller forskellige positioner. I sessionen kan klienten bevæge sig mellem de forskelige fodaftryk og udtrykke det, som positionen repræsenterer. Fodaftrykkene kan både bruges som positioner, som klienten rent fysisk kan stille sig på og som det fælles tredje lagt ud på bordet eller på gulvet som mentale repræsentationer af positionerne og give et visuelt udtryk at arbejde videre med i sessionen. Indirekte arbejde med fodaftryk Hypnosen har den antagelse, at løsningen ofte ligger i problemet, og at klienten selv har adgang til via hypnose at finde sin nøgle. Fodaftrykkene kan f.eks. bruges til at arbejde med en klassisk hypnosemodel, hvor det første par fodaftryk repræsenterer den nuværende uønskede situation/ position og det næste par repræsenterer den ønskede situation/ position. Her følger et eksempel: En klient giver udtryk for ikke at være helt tilpas med sit speciale indenfor sit fag og finder først et par hudfarvede fodaftryk, som repræsenterer denne position, lægger fodaftrykkene på bordet 3 Artiklen publiceres i Tidskrift for hypnose maj Direktør for Erickson Instituttet i Phønix Arizona og uddannet af Milton H. Erickson. 5 SusanHDowell@aol.com 17

18 foran sig og giver positionen flere ord med på vejen. Derefter finder han et par blå fodaftryk, som repræsenterer den ønskede position. Da han bliver spurgt: Er der noget der hindrer dig i at gå hen på de blå fodaftryk? svarer han med at lægge et par orange fodaftryk lidt ind over hælene på de blå og siger De snapper mig i hælene. I sessionen bliver det ikke nærmere uddybet, hvad der snapper i hælene, for klienten er selv helt klar over hvad, det er. På denne måde kan fodaftrykkene også være medvirkende til et mere indirekte arbejde, hvor det ikke er nødvendigt med så mange ord og forklaringer. Senere bliver der spurgt: Hvad vil du gøre ved det? Klienten sidder lidt, læner sig så frem og siger: Flytte dem! Han taler om de orange fodaftryk og på symbolplanet betyder det at flytte nogle forhindringer. Her kan der efterfølgende arbejdes med en trance med fokus på alt det, som støtter klienten i at flytte forhindringer her-og-nu, se tilbage over livlinjen og finde andre situationer, hvor klienten har flyttet forhindringer med et positivt resultat. Ud over at tale fra de forskellige fodaftryk kan supervisanden også stå på fodaftrykkene og opleve den forskellige fodstilling og dermed holdning, som går hele vejen op gennem kroppen. Den måde, vi står på, giver også vidt forskellige oplevelser og udsyn. Klienten kan eksperimentere med sin grounding i den forstand som hedder standing your ground, at stå op for sig selv ud fra de værdier, som klienten læner sig op ad i livet. Fodaftrykkene kan også bruges til at arbejde med progression, den fremtidige ønskede position. Klienten kan stå på fremtidsfodaftrykket og forankre en ny fortælling kropsligt, trække tråde til tidligere oplevelser, som støtter fremtidsfortællingen, støtter den ønskede position. Hvis klienten ønsker det, kan mobiltelefonen bruges som huskeseddel til at tage et billede af fodaftrykkene, som fortløbende kan minde klienten om de indsigter og beslutninger, som sessionen har bragt med sig. Fodaftryk som mentale bogmærker Susan Dowell arbejder med ericksoniansk hypnose og har udviklet fodaftrykkene til brug i hypnosesessioner, hvor hun ofte arbejder med forskellige egostates eller deljeger. Fodaftrykkene konkretiserer et egostate ved at være en fysisk repræsentation. Susan Dowells formulering er: Footprintings are Mental Bookmarks for Ego State. Et bogmærk minder os også på, hvor vi kom til og kan så yderligere forbinde de enkelte sessions, og temaer kan genoptages over flere sessions. Fodaftrykkene kan anvendes på utallige måder afhængig af klienten. I en session kan de blive et fælles tredje i en session, hvor vi leger med positioner og forskellig placering af fodaftryk og dermed åbner nye muligheder. Idet fodaftrykkene placeres fysisk i rummet, lægges op til en eksternalisering på flere måder, dels kan klient og terapeut tale om fodaftryk positionerne udenfor klienten, og dels får klienten mulighed for at være i en observerende position i forhold til fodaftrykkene. Derudover har klienten også den eksperimentelle mulighed i sessionen at se, opleve, mærke fodaftryk positionen, på det eksistentielle plan være i positionen med alt hvad det indebærer af oplevelsen af virkeligheden. Alle positioner bliver husket med sansning: fornemmelser, følelser og tanker... Et fodaftryk kan afsætte et mentalt indtryk, da fx to forskellige positioner med hver sit fodaftryk kan tale sammen, og et dilemma kan blive tydelig i det fysiske rum, når fodaftrykkene er lagt ud af klienten, som nu kan sidde på sidelinjen og interessere sig for relationen mellem fodaftrykkene. Denne mulighed giver ofte nye indsigter og åbninger for klienten, som ser på en afstand. 18

19 Session med fodaftryk og hypnose Her følger en genfortælling af en længere session med brug fodaftrykkene, trance og flere andre arbejdsmåder: En supervisand, som deltager i en uddannelsesgruppe, vil gerne undersøge sin nysgerrighed i forhold til, hvad hun videre skal beskæftige sig med i arbejdslivet. Hun stiller sig selv et par spørgsmål, omkring nysgerrigheden: Hvad skal den bruges til? Hvad er det næste skridt? Samtidig giver hun klart udtryk for: Jeg vil ikke ud i 700 millioner retninger! Supervisor foreslår at finde et par fodaftryk for det nuværende ståsted. Supervisanden vælger et par grå fødder og sætter følgende ord på Spændthed og nervøsitet og giver derefter udtryk for at have brug for tålmodighed. Et par lilla fodaftryk symboliserer tålmodigheden og positionen undersøges. Supervisor opfordrer supervisanden til at foretage en kropsscanning. Efterhånden som supervisanden opmærksomt har mærket hele kroppen igennem, trækker hun vejret dybere og står med god tyngde på positionen og får gen-forbundet sig med tillid og giver udtryk for, at det mærkes som energibobler helt ud i fingerspidserne. Næste skridt for supervisanden bliver repræsenteret ved et par røde fodaftryk, og hun siger: Jeg er nysgerrig jeg får lyst til at gå videre. Supervisanden henter nu et par blå fodaftryk, som repræsenterer hendes længsel og lægger dem ved siden af sig på gulvet. Stiller sig igen på de røde fodaftryk, og supervisor forstærker position ved at sige: På din måde, i dit tempo med tålmodighed Supervisanden giver udtryk for at være helt afspændt i kroppen med et spændt fokus i brystet. Supervisor: Læg de 699 millioner væk og vælg en retning mærk fokus hvad længes du efter? Supervisanden står et øjeblik med lukkede øjne og henter så de blå fodaftryk og beder om, at hun kan sidde ned med fødderne hvilende på de blå fodaftryk. Herefter går supervisanden ind i en spontan trance, som supervisor forstærker ved at bede en af de øvrige gruppedeltagere om at gentage de ord, som supervisanden har udtalt om længslen. 6 Ordene fungerer som et ekko for supervisanden, som nu hører sine egne ord gentaget udefra. I trancen får supervisanden kontakt med en indre vejleder. Supervisor giver tid til, at supervisanden kan føre en samtale med den indre vejleder i trancen. Da supervisanden er klar til at gå videre i supervisionsprocessen, foreslår supervisor at finde et tilpas første skridt, i tilpas retning og i en tilpas hastighed. Supervisanden stiller sig igen på de røde fodaftryk og mærker fornemmelsen af, at der åbner sig en vej: Jeg mærker muligheder og et strejf af nysgerrighed. Jeg har også en god tyngde i fødderne! Supervisor stiller test spørgsmålet: Tilpas tyngde til at gå din vej? Supervisandens svar er: Gode tunge trekking sko, som har været brugt før. Da supervisanden både med sin metafor trekking sko og med sine udtalelser i løbet af supervisionen har vist, at det er en anstrengende vej, hun skal gå, vælger supervisor, at gruppedeltagerne hver især får mulighed for at bakke hende op. Inspireret af supervisandens spirituelle orientering i kontakten med en indre vejleder og af præsters konstruktive brug af velsignelser, foreslår supervisor, at gruppedeltagerne på skift stiller sig bag supervisanden, som fortsat står på de røde fodaftryk (næste skridt), lægger en hånd på hendes skulder og giver hende en velsignelse til rejsen. Flere lægger en hånd på uden ord, andre siger: Velsignet rejse med store tunge trekking sko tillid til og tillid på din rejse 6 Henrik Wengel: Supervision i grupper rejsen til og fra problemet og Grethe Bruun & Per Nilsson: Hypnose i terapi og i supervision 19

20 Denne supervisionsproces beskæftiger sig med fire positioner: den nuværende grå fodaftryk, tålmodigheden lilla, længslen blå og endelig næste skridt rød. Positioner er nemme at fastholde, når de repræsenteres af fodaftrykkene i rummet. Desuden har supervisanden en yderst kreativ måde at forholde sig til dem på og tager selv flere gange initiativ til at inddrage et tidligere fodaftryk igen, hvor det er meningsfuldt for hende i supervisionsprocessen. Undervejs anvendes dialog med supervisanden og den spontane trance forstærkes. Det er også en mulighed, at supervisor inviterer i en trance, som ofte er en meget produktiv tilstand for supervisander til problembearbejdningen og til at gen-forbinde sig med resurser, finde gemte og glemte færdigheder frem igen. Supervisor bruger en palet af metoder fra det direktive: Læg de 699 millioner væk og vælg en retning til at give resonans ved at gentage supervisandens egne ord, til at støtte og forstærke den spontane trance, som viser sig at være yderst produktiv for supervisanden. Endelig bruges teamet både til at være ekko for supervisanden ved at give supervisandens egne ord om længslen tilbage og til at give supervisanden en velsignelse på rejsen og dermed støtte supervisandens spirituelle rejse. Efterfølgende giver flere fra teamet udtryk for, at selve ordet velsignelse havde kaldt på noget andet og dybere i dem, end hvis supervisor havde bedt dem ønske supervisanden held og lykke på rejsen. Fodaftryk og kanten af boksen Langt de fleste mennesker lever i nogle faste forestillinger dels om sig selv, og dels om hvad der kan lade sig gøre i deres livssituation, lever billedlig talt i en boks. Fodaftryk arbejdet kan være med til at undersøge kanten af boksen, se sig selv fra nye vinkler, både opleve fodaftryk positionerne indefra ved at stå på positionen eller ved at tale om, hvad hver position betyder for hele sansningen, se på relationen mellem de forskellige positioner og på klientens egen relation med positionerne. Når nye muligheder forankres somatisk, undersøger vi kanten af boksen og tænker ud af komfort zonen. Fodaftrykkene udfordrer klienternes mønstre både i tænkning og i handling og via en eksternaliseret undersøgelse af fodaftryk positionerne, kan der opstå, ofte spontant, større klarhed for klienten på, hvad der er den foretrukne position. Terapeuten kan afslutte sessionen med en invitation til trance, som forankrer det, som klienten er kommet på sporet af: Du kan læne dig ind i ryglænet og samtidig kan du læne dig ind i alt det, som støtter dig i at være på den (farve) fodaftryks position... og til enhver tid i dit liv, kan du læne dig ind i et ryglæn, uanset hvor du er og uanset hvem du er sammen med og mens du gør det, kan du samtidig fokusere på: hvem og hvad, der bakker dig op i det, som du vil og i at være som du ønsker Annoncer Annoncer i medlemsbladet koster 250 kr. for en halvside og 500 kr. for en helside. Annonceteksten fremsendes i trykkeklart A5-format eller som word-fil til Dansk Selskab for Klinisk Hypnose info@hypnoterapi.com 20