Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssituationen i Østdanmark

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 10. april 2012 J.nr.: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssituationen i Østdanmark 1. Indledning og opsummering Nærværende notat samler op på situationen på det østdanske arbejdsmarked udtrykt i Arbejdsmarkedsbalancen, herunder de væsentligste ændringer. Arbejdsmarkedsbalancen for første halvår 2012 blev offentliggjort på Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands hjemmeside den 23. december Opsummering: Arbejdsmarkedsbalancen for første halvår 2012 peger på en stabilisering af arbejdsmarkedet i Østdanmark. Der er i sammenligning med Arbejdsmarkedsbalancen for såvel 1. som 2. halvår 2011 blevet færre stillingsbetegnelser, hvor der er mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Beskæftigelsesmulighederne for knap 20 pct. af de stillingsbetegnelser, der indgår i Arbejdsmarkedsbalancen, har ændret sig siden Arbejdsmarkedsbalancen for 2. halvår stillingsbetegnelser har bedre beskæftigelsesmuligheder, mens beskæftigelsesmulighederne er blevet dårligere for 75. Der observeres positive tendenser i Bygge- og anlægsbranchen. Særligt inden for elektrikerarbejde er beskæftigelsesmulighederne blevet bedre. Der er på trods af en række nedskæringer generelt gode beskæftigelsesmuligheder inden for den offentlige sektor. Dette gælder fortsat bl.a. inden for traditionelle erhverv i uddannelses-, social- samt sundhedssektoren, hvor ledigheden stadig er relativt lav, selvom den nu er stigende. De fleste stillingsbetegnelser i Arbejdsmarkedsbalancen har gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ca. 40 procent af stillingsbetegnelserne har dog stadig mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Blandt disse finder man de fleste stillingsbetegnelser inden for kreative håndværksmæssige og kunstneriske fag. 1/20

2 Østdanske virksomheder har i efteråret 2011 forgæves søgt medarbejdere til ca stillinger. 73 pct. af stillingerne er i kommunerne i Region Hovedstaden og 27 pct. i kommunerne i Region Sjælland. Set i lyset af, at 68 pct. af beskæftigelsen i Østdanmark findes i kommunerne i Region Hovedstaden, mens 32 pct. er at finde i kommunerne Region Sjælland, er den relative mangel dermed størst i Region Hovedstaden. Kommunerne i Region Hovedstaden har primært ubesatte stillinger inden for IT og teleteknik, kontor, regnskab og finans, salg og indkøb, samt pædagogstillinger. Det er ligeledes her hovedparten af ubesatte stillinger som murer og tømrer har været. I kommunerne i Region Sjælland har der været forgæves rekrutteringer inden for stillinger som f.eks. stillads-, vvs- og kølemontør, landbrugsmedhjælper og praktiserende læge. Samtidigt er ubesatte stillinger inden for områder som bl.a. revisor, special- og overlæge, projektleder, hotel- og serveringsmedarbejder samt rengøringsassistent overvejende set i Region Sjælland. Der er udarbejdet en oversigt over alle stillingsbetegnelser i Arbejdsmarkedsbalancen, hvor beskæftigelsesmulighederne er ændret fra 2. halvår 2011 til 1. halvår Oversigten er vedlagt i bilaget til dette notat. 2/20

3 2. Arbejdsmarkedsbalancen Arbejdsmarkedsbalancen kategoriserer stillingsbetegnelser i hhv. mindre gode, gode og rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Mindre gode beskæftigelsesmuligheder ses ved overskud af arbejdskraft, mens gode beskæftigelsesmuligheder betegner en situation med balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft. Rigtig gode beskæftigelsesmuligheder ses ved mangel (lav ledighed og rekrutteringsproblemer), ved tværgående og strukturel mangel (ekstraordinær lav ledighed og omfangsrige rekrutteringsproblemer), samt ved paradoksproblemer (høj ledighed, men rekrutteringsproblemer). Tabel 1: Stillingsbetegnelser opgjort på balancestatus samt nettoændring i statuskategorierne, Østdanmark 1. halvår halvår halvår 2012 Ændring (1. halvår halvår 2012) Ændring (2. halvår halvår 2012) Mindre gode beskæftigelsesmuligheder Gode beskæftigelsesmuligheder Paradoksproblem Mangel Tværgående og strukturel mangel Uden status (ny stillingsbetegnelse) I alt Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne Som det fremgår af tabel 1, er der sammenlignet med 2. halvår sket et fald i antallet af stillingsbetegnelser med status af mindre gode beskæftigelsesmuligheder, mens der er sket en stigning i alle andre kategorier. Der er blevet flere stillingsbetegnelser, hvor virksomhederne angiver mangel på arbejdskraft, og som derfor har rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Sæsonudsving kan have spillet ind i udviklingen. Sammenholdes Arbejdsmarkedsbalancen for 1. halvår 2012 med Arbejdsmarkedsbalancen fra året før, er der stadig blevet færre stillingsbetegnelser med status af mindre gode beskæftigelsesmuligheder, om end faldet er mindre end når der sammenlignes med Arbejdsmarkedsbalancen fra 2. halvår Sæsonudsving kan dermed forklare en del af fremgangen. Tabel 1 viser kun nettoændringerne i Arbejdsmarkedsbalancen. Reelt er det dog 195, dvs. knap 20 procent, af de 993 stillingsbetegnelser i Arbejdsmarkedsbalancen, der har ændret status siden 2. halvår 2011 (se tabel C i bilag). Dette tal vidner om de mange forandringer, der sker på arbejdsmarkedet. Tabel E i bilaget lister alle de stillingsbetegnelser, der har haft en forbedring (109) hhv. forværring (75) af beskæftigelsesmulighederne i Arbejdsmarkedsbalancen fra 2. halvår 2011 til 1. halvår Arbejdsmarkedsbalancen for 2. halvår 2011 bestod af 1094 stillingsbetegnelser, mens den for 1. halvår 2012 har 993. Ovenstående opgørelse tager udgangspunkt i de af disse er nye, og der er således 104 stillingsbetegnelser på balancen fra 2. halvår 2011, der ikke længere indgår (se bilag, tabel A og B). 2 Forskellen mellem de 184 (109+75) og de 195, der udgør alle ændringer, består af 11 stillingsbetegnelser, der har flyttet sig fra én statuskategori med rigtig gode beskæftigelsesmuligheder til en anden, f.eks. fra mangel til tværgående og strukturel mangel. 3/20

4 3. Bygge- og anlægsbranchen Arbejdsmarkedsbalancen viser, at visse faggrupper inden for Bygge og anlæg har gode beskæftigelsesmuligheder. Dette gælder bl.a. for VVS- og blik- samt jord- og kloakarbejde, tømrer- og snedkerarbejde, teknikerarbejde, murer- og brolægningsarbejde samt elektrikerarbejde, hvor der tilmed findes mangel på flere af stillingsbetegnelserne. 3 Inden for Bygge og anlæg er der især sket en forbedring i beskæftigelsesmulighederne fra 2. halvår 2011 til 1. halvår 2012 inden for elektrikerarbejde samt tømrer- og snedkerarbejde 4. Heraf er der for bygningssnedker, tømrer og specialarbejder (tømrer) rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, men samtidig en paradokssituation, hvor virksomheder har rekrutteret forgæves, samtidig med at der er høj ledighed. Det bør nævnes, at tømrer- og snedkerarbejde i højere grad ser ud til at være sæsonpåvirket, i og med at flere af stillingsbetegnelserne oplevede en at beskæftigelsesmulighederne blev dårligere fra 1. halvår 2011 til 2. halvår 2011 for derefter at blive bedre til 1. halvår Stillingsbetegnelsen murer er karakteriseret ved en paradokssituation med forgæves rekruttering, men samtidig høj ledighed. Mens mureres beskæftigelsesmuligheder er rigtig gode, har ufaglærte inden for murerarbejde (specialarbejdere og murerarbejdsmænd) mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Disse to stillingsbetegnelser er blandt i alt fire fra Bygge og anlæg, der har oplevet en forværring af beskæftigelsesmulighederne ift. 2. halvår Fortsætter efterspørgslen efter murere, vil efterspørgslen efter specialarbejdere og murerarbejdsmænd dog formentlig følge med på sigt. Ser man på ændringer inden for Bygge og anlæg generelt, har de mange igangsatte opgaver på området på nuværende tidspunkt haft konsekvens for relativt få stillingsbetegnelser. Der er i 1. halvår 2012 således stadig 18 stillingsbetegnelser med mindre gode beskæftigelsesmuligheder ud af de i alt 60 i branchen. Bygge og anlæg er da også en af de brancher, der blev hårdt ramt efter krisens begyndelse i 2008, og her finder man i dag stadig en af de højeste ledighedsprocenter 5. Det er dog samtidigt her, at man ser de største fald i ledighedsprocenterne Den offentlige sektor Flere store grupper inden for det offentlige er karakteriseret ved at have gode beskæftigelsesmuligheder. Dette gælder bl.a. på lægeområdet, hvor der endda er mangel. Samtidigt gælder det universitetsarbejde 7 samt undervisningsstillinger i grundskoler, handelsskoler og gymnasier. Der er desuden gode beskæftigelsesmuligheder inden for bl.a. militæret, politiet og fængselsvæsenet, kirkevæsenet 8, samt inden for socialforvaltningen 9. Ligeledes er beskæftigelsesmulighederne gode ved pædagog- og sygeplejerskestillinger samt jordmoderarbejde samt andre traditionelle stillinger inden for social- og sundhedsvæsenet. Herunder hører bl.a. laboranter, social- og sundhedspersonale samt fysioterapeuter. 3 Elektriker, installationselektriker, alarmmontør samt kommunikationselektriker. 4 Bygningssnedker, tømrer, køkkenmontør og specialarbejder (tømrer) samt skibstømrer og bådebygger. Dette gælder ikke træ og møbelarbejde, der ligger uden for Bygge og anlæg, jf. afsnit 6. 5 Jf. de seneste bruttoledighedstal (fra december 2011, offentliggjort d. 26. januar 2012). 6 Jf. de seneste bruttoledighedstal (fra december 2011, offentliggjort d. 26. januar 2012). 7 Undervisningsassistent, ph.d., post.doc., forsker, adjunkt, professor og lektor. 8 Kordegn, kirketjener, graver, sognehjælper, kirkegårdsleder og præst. 9 Socialarbejder, socialrådgiver, sagsbehandler, socialformidler, SSP-medarbejder mm. 4/20

5 I modsætning hertil er der mindre gode beskæftigelsesmuligheder som f.eks. psykoterapeut, zone- og ergoterapeut, samt afspændings-, rytmik- og bevægelsespædagog. Det bør dog nævnes, at flere af de mellemlange uddannelser rettet mod den offentlige sektor f.eks. pædagog, sygeplejerske og folkeskolelærer i dag er præget af høj dimittendledighed, og at det er blandt disse faggrupper, der for tiden sker de største stigninger i ledighed. Den generelle ledighed blandt disse grupper ligger dog stadig under gennemsnittet Stillinger med gode beskæftigelsesmuligheder I Arbejdsmarkedsbalancen for 1. halvår 2012 er i alt 506 ud af 993 stillingsbetegnelser karakteriseret ved gode beskæftigelsesmuligheder, mens 82 har status af rigtig gode beskæftigelsesmuligheder 11. Det er relevant at se på beskæftigelsesmulighederne i mere overordnede grupper, f.eks. erhvervs- eller faggrupper, såvel som for enkelte stillingsbetegnelser, idet der inden for sådanne større grupper kan være mulighed for substitution. Inden for Hotel, restauration, køkken, kantine er der udelukkende gode eller endog rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, mens beskæftigelsesmulighederne inden for erhvervsgruppen Nærings- og nydelsesmiddel for størsteparten af stillingsbetegnelserne er gode. Af andre erhvervsgrupper, hvor mindst to tredjedele af stillingsbetegnelserne har status af gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, kan nævnes: Akademisk arbejde; Bygge og anlæg (jf. ovenfor); It og teleteknik; Kontor, administration, regnskab og finans; Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde; Rengøring, ejendomsservice og renovation samt Transport, post, lager- og maskinførerarbejde. I erhvervsgruppen Akademisk arbejde er der flere overordnede faggrupper med gode beskæftigelsesmuligheder. Foruden ovennævnte faggrupper inden for den offentlige sektor er der gode beskæftigelsesmuligheder som dyrlæge eller tandlæge, ved ingeniørarbejde samt inden for naturvidenskabelige fagområder 12, jura 13, kommunikation 14 og økonomi 15. Andre faggrupper, der skiller sig ud ved kun at have stillingsbetegnelser, der som minimum har status af gode beskæftigelsesmuligheder, inkluderer Rengøring; Systemudvikling, programmering og design (inden for IT) samt Regnskab og finans. Blandt regnskabs- og finansstillingerne er der oven i købet flere betegnelser med rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, herunder bogholderistillinger. 10 Jf. de seneste bruttoledighedstal (fra december 2011, offentliggjort d. 26. januar 2012). A-kasserne Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A), Danske Sundhedsorganisationer (DSA), Lærere (DLF-A) og Socialpædagoger (SLA) oplever væsentlige stigninger i ledigheden, men det er samtidigt her, at man finder de laveste ledighedsprocenter. 11 Se tabel D i bilaget for en oversigt over, hvordan status på stillingsbetegnelser er opgjort på erhvervsgrupper. 12 Herunder matematik, kemi, fysik, astronomi, meteorologi, statistik mm. Dog mindre gode beskæftigelsesmuligheder inden for f.eks. biologi. 13 Advokat, jurist og dommer samt fuldmægtige. 14 Kommunikationsmedarbejder og -konsulent samt pressesekretær. 15 F.eks. sundheds-, erhvervs-, samfunds- eller logistikøkonom. Også bl.a. revisorer har gode beskæftigelsesmuligheder. 5/20

6 Derudover er mulighederne for beskæftigelse generelt gode inden for: Salg, indkøb og markedsføring 16 Slagterarbejde 17 Drift/produktion inden for landbrug 18, Arbejde med og på skibe eller fly 19 Bager- og konditorarbejde Kontor- og sekretærarbejde 20 Arbejde inden for post- og jernbanevæsenet 21 Lagerarbejde Vejtransport/Chaufførarbejde Stillinger med mindre gode beskæftigelsesmuligheder Selvom størstedelen af stillingsbetegnelserne i Arbejdsmarkedsbalancen er kendetegnet ved gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, er der stadig mange, hvor mulighederne er mindre gode. Samlet set handler det om 405 stillingsbetegnelser, jf. tabel 1. For erhvervsgrupperne Design, formgivning og grafisk arbejde; Tekstil og beklædning samt Træ, møbel, glas og keramik gælder, at samtlige stillingsbetegnelser har status af mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Ud over disse erhvervsgrupper er mindre grupper af stillingsbetegnelser kendetegnet ved mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Herunder hører bl.a. stillingsbetegnelser, der relaterer sig til personlig pleje: frisør, stylist, parykmager, massør og kosmetolog. Ligeledes er stillinger som sangere og musikere, stillinger inden for film og teater samt dekoratørarbejde kendetegnet ved mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Generelt kan man sige, at beskæftigelsesmulighederne inden for de kreative håndværkmæssige og kunstneriske fag er mindre gode. Der er dog andre områder med høj ledighed og lav jobomsætning. Erhvervsgrupperne Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning; Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje; Industriel produktion samt Jern, metal og auto har en overvægt af stillingsbetegnelser med mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Af stillingsbetegnelser kan yderligere nævnes: historikere, bedemænd, vagter, kran- og truckførere samt kørselsledere, men også inden for bibliotekar-, museums-, tolke- samt svejse- og smedearbejde 23 er mulighederne for beskæftigelse mindre gode. Hertil kommer arbejde med dyr 24 samt fagspecifik butiksekspedition F.eks. account manager, salgskonsulent, telemarketingmedarbejder, kundeservicemedarbejder, ejendomsmægler, logistikmedarbejder, interviewer, marketingmedarbejder eller reklamekonsulent. 17 F.eks. slagter, tarmrenser eller slagteriarbejder. 18 Landmand, forvalter, landbrugsmedhjælper, fodermester og driftsleder. Dog mindre gode beskæftigelsesmuligheder som inseminør. 19 Skibe: F.eks. skibs- og bådebygger, skibsmaskinist, styrmand. Dog mindre gode beskæftigelsesmuligheder som skibsassistent. Fly: flyveleder, pilot, lufthavnsoperatør, mm. Dog mindre gode beskæftigelsesmuligheder som flymaskinist. 20 Dog mindre gode beskæftigelsesmuligheder som korrekturlæser. 21 F.eks. jernbane- eller havnearbejder, postfunktionær, lokomotivfører eller steward/stewardesse. 22 Dog mindre gode beskæftigelsesmuligheder som privatchauffør, chauffør for budtransport i køretøjer under 3½ ton samt som kørselsleder. 23 Dog gode beskæftigelsesmuligheder som rørsmed samt stålmontør og skibsbygger. 24 Dyrepasser, veterinærsygeplejerske, hundetræner mm. Dog gode beskæftigelsesmuligheder som dyrlæge. 6/20

7 7. Rekrutteringssituationen i Østdanmark Når rekrutteringssituationen skal vurderes, er det relevant at kigge på antallet af ubesatte stillinger, dvs. forgæves rekrutteringer. De anvendte data om ubesatte stillinger stammer fra en virksomhedsundersøgelse 26, hvor omkring 6000 østdanske virksomheder har deltaget. Dette svarer til, at ca. 8,3 pct. af virksomhederne i Østdanmark har bidraget. Resultaterne er efterfølgende opregnet til hele Østdanmark. Mellem 2. halvår 2007 og 1. halvår 2009 er antallet af ubesatte stillinger faldet kraftigt, jf. figur 1. Siden 2009 har niveauet ligget på et forholdsvist uforandret lavt niveau, dog med sæsonudsving. Når der er taget højde for sæsonudsvingene, kan det dog se ud til, at der er en svag opadgående trend i antallet af ubesatte stillinger. Figur 1. Ubesatte stillinger i Østdanmark, 1.halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2011 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne I efteråret 2011 var der omkring 2500 østdanske virksomheder, svarende til 3,4 pct. af alle, der forgæves havde forsøgt at rekruttere. Disse virksomheder er geografisk fordelt, så 3,7 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden har oplevet mangel, mens det i Region Sjælland er 2,9 procent. Undersøgelsen viste, at det i efteråret 2011 ikke var muligt at rekruttere arbejdskraft til ca stillinger i Østdanmark, heraf knap 2800 i Region Hovedstaden (73 pct.) og ca i Region Sjælland (27 pct.). Set i lyset af, at 68 pct. af beskæftigelsen i Østdanmark findes i Region Hovedstaden, mens 32 pct. er at finde i Region Sjælland, er den relative mangel størst i Region Hovedstaden. 25 Ved fiske-, farve- samt boghandel, ved isenkræmmer og materialist. Dog paradoksproblemer for uspecificeret ekspedient og butiksassistent, samt gode beskæftigelsesmuligheder som butiksmedhjælper. 26 Undersøgelsen blev foretaget i ugerne Her har ca virksomheder (på landsplan) besvaret en survey, hvori de tilkendegiver, om de inden for de seneste 2 måneder forgæves har forsøgt at rekruttere medarbejdere. Kilde: Rambøll Management: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Beskæftigelse og mangelsituationer i danske virksomheder, november /20

8 De ca ubesatte stillinger svarer til 0,3 pct. af den samlede beskæftigelse for Østdanmark. Til sammenligning var der ubesatte stillinger svarende til 2,6 pct. af beskæftigelsen i Østdanmark i efteråret Selvom antallet af ubesatte stillinger i Østdanmark er tilnærmelsesvist uforandret, viser der sig bevægelser i de enkelte erhvervsgrupper. Der er inden for det seneste år sket en stigning i bl.a. følgende erhvervsgrupper: Bygge og anlæg Salg, indkøb og markedsføring Akademisk arbejde Hotel, restauration, køkken, kantine Kontor, administration, regnskab og finans Der er ligeledes sket en stigning i manglen på elever. Her drejer det sig hovedsageligt om butiks-, landbrugs- og handelselevstillinger. Regionalt fordeler denne mangel sig, så der har været flest forgæves rekrutteringer af butikselever i kommunerne i Region Sjælland, mens kommunerne i Region Hovedstaden har oplevet flest ubesatte landbrugselevstillinger. De ubesatte handelselevstillinger fordeler sig jævnt mellem de to regioner. Samtidigt er der det seneste år sket et fald i antallet af ubesatte stillinger inden for bl.a.: It og teleteknik Transport, post, lager- og maskinarbejde Vagt, sikkerhed og overvågningsarbejde Hvilke stillingsbetegnelser de ubesatte stillinger relaterer til, vil blive undersøgt nedenfor. Her vil regionale forskelle samtidigt blive belyst. 8. Mangel En stillingsbetegnelse får status af mangel, hvis der er lav ledighed og rekrutteringsproblemer, mens tværgående og strukturel mangel tilskrives stillingsbetegnelser med ekstraordinær lav ledighed og omfangsrige rekrutteringsproblemer. For 1. halvår 2012 er følgende stillingsbetegnelser kategoriseret ved hhv. tværgående og strukturel mangel og mangel: Tabel 2: Stillingsbetegnelser med tværgående og strukturel mangel i 1. halvår 2012 Tværgående og strukturel mangel Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelse Akademisk arbejde lægekonsulent miljøingeniør overlæge speciallæge It og teleteknik webprogrammør Kontor, administration, regnskab og finans speditør Ledelse maskinmester Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne, december 2011 *De farvede stillingsbetegnelser havde også status af tværgående og strukturel mangel i 2. halvår /20

9 Tabel 3: Stillingsbetegnelser med mangel i 1.halvår 2012 Mangel Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelse Akademisk arbejde anlægsingeniør bygningsingeniør energiingeniør farmaceut forsker, sundhedsvidenskab geotekniker kemiingeniør plastingeniør praktiserende læge revisor sygehuslæge Bygge og anlæg alarmmontør elektriker installationselektriker kommunikationselektriker specialarbejder, kloak It og teleteknik databaseudvikler it-arkitekt it-konsulent it-projektleder it-tekniker netværkskonsulent programmør softwareudvikler systemudvikler Jern, metal og auto industritekniker industritekniker, maskin Kontor, administration, regnskab og finans bankrådgiver bogholder finansmedarbejder shippingmedarbejder Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje landbrugsmedhjælper Ledelse afdelingschef butikschef teknisk chef Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde pædagog socialpædagog støttepædagog Salg, indkøb og markedsføring indkøber salgskonsulent Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne, december 2011 *De farvede stillingsbetegnelser havde også status af mangel i 2. halvår Erhvervsgrupper med stillinger i mangelkategorien er primært Akademisk arbejde, Bygge og anlæg, IT og teleteknik samt Kontor, administration, regnskab, finans, mens det hovedsageligt er inden for Akademisk arbejde, at der findes tværgående og strukturel mangel. Det bør dog bemærkes, at Akademisk arbejde samtidigt er den erhvervsgruppe, hvor der indgår absolut flest stillingsbetegnelser. 9/20

10 De stillingsbetegnelser, der er listet i dette afsnit, er ifølge Arbejdsmarkedsbalancen de stillinger, hvor det bør være lettest at finde arbejde. Hvorvidt en stillingsbetegnelse bliver placeret i en af disse kategorier i Arbejdsmarkedsbalancen, afhænger af om virksomhederne har reporteret om ubesatte stillinger. Der eksisterer regionale forskelle i forekomsten af ubesatte stillinger, hvorfor der også vil være regionale forskelle i beskæftigelsesmulighederne inden for de enkelte stillingsbetegnelser. Overordnet har de forgæves rekrutteringer inden for såvel It og teleteknik 27 som Salg, indkøb og markedsføring fundet sted i kommunerne i Region Hovedstaden. Ligeledes for stillingsbetegnelserne inden for Kontor, administration, regnskab og finans dog er speditør, der er kategoriseret i tværgående og strukturel mangel i Arbejdsmarkedsbalancen, i næsten samme omfang forgæves forsøgt rekrutteret i kommunerne i Region Sjælland. Ubesatte pædagogstillinger er også kun set i kommunerne i Region Hovedstaden. Omvendt er der stillinger, hvor der kun har været rekrutteringsproblemer i kommunerne i Region Sjælland. Dette gælder stillinger som landbrugsmedhjælper og praktiserende læge. Samtidigt ligger den overvejende andel af ubesatte stillinger som revisor, special- og overlæge i kommunerne i Region Sjælland. 27 Kun for stillingsbetegnelsen programmør er der ligeledes sket forgæves rekruttering i Region Sjælland inden for It og teleteknik. 10/20

11 9. Paradokser på arbejdsmarkedet I tabel 4 nedenfor er de i alt 35 stillingsbetegnelser listet, der er karakteriseret ved paradoksproblemer i Arbejdsmarkedsbalancen for 1. halvår Tabel 4: Stillingsbetegnelser, hvor der er et paradoksproblem, dec Paradoksproblem Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelse Akademisk arbejde projektleder rådgivende konsulent specialkonsulent økonomicontroller Bygge og anlæg bygningssnedker murer specialarbejder, tømrer stilladsmontør tømrer vvs-montør Hotel, restauration, køkken, kantine hotelmedarbejder kok køkkenchef serveringsmedarbejder tjener It og teleteknik it-supporter Jern, metal og auto kølemontør Kontor, administration, regnskab og finans bogholderi- og regnskabsassistent kontorassistent kontorfuldmægtig Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje anlægsgartner Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning kameraassistent Rengøring, ejendomsservice og renovation ejendomsfunktionær rengøringsassistent servicetekniker, rengøring og ejendomsservice Salg, indkøb og markedsføring account manager butiksassistent ekspedient key account manager logistikmedarbejder, salg og indkøb telemarketingmedarbejder Sundhed, omsorg og personlig pleje hospitals-serviceassistent social- og sundhedshjælper Transport, post, lager- og maskinførerarbejde lager- og logistikmedarbejder taxichauffør Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne, december 2011 *De farvede stillingsbetegnelser havde også status af paradoksproblemer i 2. halvår De stillingsbetegnelser, hvor der findes paradoksproblemer, findes for 1. halvår 2012 således primært i erhvervsgrupperne Bygge og anlæg; Hotel, restauration, køkken, kantine samt inden for Salg, indkøb og markedsføring. 11/20

12 Igen ses der regionale forskelle i, hvor de ubesatte stillinger findes. Forgæves rekruttering af økonomicontroller, rådgivende konsulent, tjener, it-supporter, kameraassistent servicetekniker (rengøring og ejendomsservice) samt lager- og logistikarbejder er sket i kommunerne i Region Hovedstaden. Samtidigt er det her de ubesatte stillinger inden for Kontor, administration, regnskab og finans samt Salg, indkøb, og markedsføring er, dog med undtagelse af butiksassistent, hvor knap en fjerdedel af alle forgæves rekrutteringer har været i kommunerne i Region Sjælland. Der har primært været forgæves rekrutteringer af murere og tømrere i kommunerne i Region Hovedstaden. Der er ligeledes stillinger, hvor der kun har været forgæves rekrutteringer i kommunerne i Region Sjælland. Heriblandt findes stillinger som stillads-, vvs- og kølemontør. Derudover er der en overvægt i kommunerne i Region Sjælland af ubesatte stillinger som f.eks. projektleder og specialkonsulent (inden for Akademisk arbejde), specialarbejder (tømrer), hotel- og serveringsmedarbejder samt rengøringsassistent. Sammenligner man stillingsbetegnelserne med paradoksproblemer med stillingsbetegnelserne, hvor der er mangel eller tværgående og strukturel mangel, ser der ud til at være forskel i, hvor uddannelsestunge de er. Iblandt stillingsbetegnelserne med paradoksproblemer er der markant flere, hvor ufaglærte vil kunne varetage jobbet, og kompetencekravene er her relativt lave sammenlignet med stillingsbetegnelserne i mangelkategorierne, hvor der bl.a. er flere stillingsbetegnelser i Akademisk arbejde. Paradoksproblemer defineres som situationer med på samme tid høj ledighed og forgæves rekruttering til en given stillingsbetegnelse. Der er således østdanske virksomheder, der har angivet at have søgt efter f.eks. tømrere, men ikke har kunnet besætte stillingen. Der er således barrierer på arbejdsmarkedet, der gør, at de ledige og de rekrutterende virksomheder ikke altid finder hinanden inden for disse stillingsbetegnelser. Dette mismatch kan skyldes mange ting. Der kan bl.a. være tale om, at såvel arbejdsgivere som arbejdstagere søger geografisk snævert og dermed risikerer at gå forbi hinanden. Der kan ligeledes være tale om, at de jobsøgende ikke har de nødvendige kvalifikationer til at varetage jobbet, hvorfor der kan være brug for opkvalificering. Jobcentrene bør være særligt opmærksomme på fagområder med paradoksproblemer, da der her i højere grad er brug for facilitering af kontakten mellem jobsøgende og arbejdsgivere. Det kan også være relevant for jobcentrene at afdække, præcis hvilke barrierer, der ligger bag paradoksproblemerne for en given stillingsbetegnelse. F.eks. kan muligheden for opkvalificering i forbindelse med ansættelse være med til at afhjælpe mangelsituationer. 12/20

13 Bilag Ændringer i hvilke stillingsbetegnelser, der indgår i Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår halvår 2012 NB! Man bør her være opmærksom på, at visse stillingsbetegnelser blot kan være blevet samlet. F.eks. havde hhv. guld- og sølvsmed i 2. halvår 2011 hver sin stillingsbetegnelse, mens de i 1. halvår 2012 er samlet under guld- og sølvsmed. De ligger nu under samme stillingsnummer det nummer som før udelukkende refererede til guldsmed. Det kan derfor se ud som om sølvsmed er røget ud af listen, mens der reelt blot er tale om en omstrukturering af listen. Samme problematik kan spille ind f.eks. for de forskellige kategorier af industrioperatører, jf. to af de nye kategorier. Tabel A: Stillingsbetegnelser i Arbejdsmarkedsbalancen 1. halvår 2012, som ikke var med i 2. halvår 2011 Erhvervsgruppe Stilling Industriel produktion industrioperatør, ikke uddannet industrioperatør, uddannet Ledelse efterskoleforstander Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne, december 2011 Tabel B: Stillingsbetegnelser i Arbejdsmarkedsbalancen 2. halvår 2011, som ikke er med i 1. halvår 2012 Erhvervsgruppe Akademisk arbejde Bygge og anlæg Design, formgivning og grafisk arbejde Stilling finanscontroller fysiolog HR-medarbejder mikrobiolog miljøkoordinator brøndborer drivhusmontør grusgravsarbejder kartograf pladsarbejder specialarbejder, tagdækning stilladsarbejder DTP desktopper grafiker grafisk designer grafisk trykker guld- og sølvarbejder industriel formgiver offsettrykker pladefremstiller printer, digital projektassistent, design projektleder, design reprokopist - fortsættes 13/20

14 Tabel B: Udgåede stillingsbetegnelser - fortsat Erhvervsgruppe Design, formgivning og grafisk arbejde Hotel, restauration, køkken, kantine Industriel produktion Jern, metal og auto Kontor, administration, regnskab og finans Ledelse Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning Nærings- og nydelsesmiddel Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde Stilling serigraf sølvsmed trykker tryktekniker typotekniker cafeteriaassistent cafeteriamedhjælper campingmedhjælper hotel- og fritidsassistent piccolo / piccoline, hotel rengøringsassistent, hotel elværksarbejder gummi-industriarbejder industrioperatør, elektronik industrioperatør, grafisk industrioperatør, kemi, medicin industrioperatør, plast industritekniker, plast kabelmaskinarbejder minearbejder olieindustriarbejder pakkeriarbejder planlægningsassistent specialarbejder, farve og lak specialarbejder, plast & skum autoelektromekaniker elektromontør flymontør industrioperatør, jern og metal industrioperatør, transport kranreparatør specialarbejder, smedearbejde arkivassistent forretningsfører stationsleder animator filmproduktionsassistent påklæder regissørmedhjælper scripter sminkør sufflør brænderiarbejder industrioperatør, levnedsmidler mølleriarbejder pølsemager tapperiarbejder gravermedhjælper - fortsættes 14/20

15 Tabel B: Udgåede stillingsbetegnelser fortsat Erhvervsgruppe Stilling Rengøring, ejendomsservice og renovation fejemaskinfører servicemedarbejder, rengøring mv. varmemester vicevært Salg, indkøb og markedsføring ejendomsmæglerassistent servicemedarbejder, butik Sundhed, omsorg og personlig pleje beskæftigelsesvejleder ototekniker plejer servicemedarbejder, sundhed Tekstil og beklædning autosadelmager farverioperatør handskemager industrioperatør, tekstil modeltekniker modist sejlmageriarbejder strikkeoperatør Transport, post, lager- og maskinførerarbejde avisbud cykelbud frysehusarbejder lagerekspedient logistikmedarbejder, lager postassistent Træ, møbel, glas og keramik glasarbejder industrioperatør, træ og møbler keramikarbejder savværksarbejder specialarbejder, træ og møbler trædrejer Vagt, sikkerhed og overvågning overkonstabel slotsbetjent Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne, december /20

16 Tabel C: Opgørelse over stillingsbetegnelsers balancestatus, 2. halvår 2011 og 1. halvår 2012, Østdanmark Balancestatus 2. halvår 2011 Mindre gode beskæftigelsesmuligheder Balancestatus 1. halvår 2012 Tværgående og strukturel mangel Gode beskæftigelsesmuligheder Paradoksproblem Mangel I alt Mindre gode beskæftigelsesmuligheder Gode beskæftigelsesmuligheder Paradoksproblem Mangel Tværgående og strukturel mangel N/A I alt Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne, december 2011 Tabel D: Opgørelse over stillingsbetegnelsers balancestatus, opgjort på erhvervsgruppe, Østdanmark, 1. halvår 2012 Erhvervsgruppe Mindre gode beskæftigelsesmuligheder Gode beskæftigelsesmuligheder Paradoksproblem Mangel Tværgående og strukturel mangel I alt Akademisk arbejde Bygge og anlæg Design, formgivning og grafisk arbejde Hotel, restauration, køkken, kantine Industriel produktion It og teleteknik Jern, metal og auto Kontor, administration, regnskab og finans Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyr Ledelse Medie, kultur, turisme, idræt og underholdn Nærings- og nydelsesmiddel Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde Rengøring, ejendomsservice og renovation Salg, indkøb og markedsføring Sundhed, omsorg og personlig pleje Tekstil og beklædning Transport, post, lager- og maskinførerarbe Træ, møbel, glas og keramik Undervisning og vejledning Vagt, sikkerhed og overvågning I alt Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne, december /20

17 Tabel E: Oversigt over stillingsbetegnelser, hvor beskæftigelsesmulighederne er blevet hhv. forbedret og forværret fra 2. halvår 2011 til 1. halvår På de følgende sider listes samtlige stillingsbetegnelser, hvor beskæftigelsesmulighederne er ændret fra Arbejdsmarkedsbalancen for 2. halvår 2011 til balancen for 1. halvår Listen er opdelt i tre kolonner. Den første kolonne angiver, hvilken erhvervsgruppe stillingsbetegnelserne hører til. I anden kolonne listes de stillingsbetegnelser, hvor der ifølge Arbejdsmarkedsbalancen er sket en forbedring i beskæftigelsesmulighederne, mens tredje kolonne lister de stillingsbetegnelser, hvor der er sket en forværring. Stillingsbetegnelserne er sorteret efter, hvilken ændring der er sket, dvs. både efter hvilken status, stillingsbetegnelsen havde i hhv. Arbejdsmarkedsbalancen for 2. halvår 2011 og 1. halvår Sorteringen vises ved hjælp af farvekoder. For positive ændringer, dvs. for ændringer mod bedre beskæftigelsesmuligheder, er der brugt en farvekode med grønne nuancer. Ændring fra mindre gode til gode beskæftigelsesmuligheder Ændring fra gode til rigtig gode beskæftigelsesmuligheder Ændring fra mindre gode til rigtig gode beskæftigelsesmuligheder De to lyseste nuancer af grøn indikerer en forbedring, hvor status for stillingsbetegnelsen er steget én kategori, dvs. fra mindre gode til gode eller fra gode til rigtig gode. Den lyseste viser, hvor der er sket en forbedring, og hvor status i 1. halvår 2012 er gode beskæftigelsesmuligheder. Den midterste grønne markerer ligeledes en forbedring, og hvor status i 1. halvår 2012 er rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Den mørkeste grønne markerer de kraftigste forbedringer, dvs. en ændring fra mindre gode til rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. For negative ændringer, dvs. hvor beskæftigelsesmulighederne er blevet forværret, er der brugt en farvekode med rødlige nuancer. Ændring fra rigtig gode til gode beskæftigelsesmuligheder Ændring fra gode til mindre gode beskæftigelsesmuligheder Ændring fra rigtig gode til mindre gode beskæftigelsesmuligheder De to lyseste af de rødlige nuancer indikerer en ændring, hvor status for stillingsbetegnelsen er faldet én kategori, dvs. fra rigtig gode til gode eller fra gode til mindre gode. Den lyseste viser, hvor der er sket en forværring, men status i 1. halvår 2012 er gode beskæftigelsesmuligheder. Den midterste nuance markerer ligeledes en forværring, men hvor status i 1. halvår 2012 er mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Den røde farve indikerer de kraftigste forværringer, dvs. rykket fra rigtig gode til mindre gode beskæftigelsesmuligheder. 17/20

18 Tabel E: Ændringer i Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår halvår 2012, Østdanmark (1/3) Forbedringer Forværringer Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelse Stillingsbetegnelse Akademisk arbejde dokumentationsmedarbejder advokat dyrlæge advokatfuldmægtig højskolelærer businesscontroller kommunikationskonsulent elektro-stærkstrømsingeniør kommunikationsmedarbejder elektro-svagstrømsingeniør musikpædagog maskiningeniør pressesekretær olie- og gasingeniør energiingeniør produktionsingeniør farmaceut bibliotekar forsker, sundhedsvidenskab energikonsulent geotekniker forskningsbibliotekar kemiingeniør geofysiker miljøingeniør geolog plastingeniør naturgeograf økonomicontroller pædagogisk kandidat skolebibliotekar Bygge og anlæg bådebygger bygningskonstruktør køkkenmontør murerarbejdsmand skibstømrer specialarbejder, byggeri specialarbejder, vvs specialarbejder, maler stenhugger stukkatør alarmmontør bygningssnedker elektriker installationselektriker kommunikationselektriker murer specialarbejder, kloak specialarbejder, tømrer tømrer vvs-montør stilladsmontør Design, formgivning og grafisk arbejde trykkeriarbejder Hotel, restauration, køkken, buffist kantine koordinator, hotel skibskok, hovmester sommelier, kældermester hotelmedarbejder Industriel produktion plastmager fabriksarbejder specialarbejder, sprøjtestøbning og ekstrudering galvanisør procesoperatør tavlemontør 18/20

19 Tabel E: Ændringer i Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår halvår 2012, Østdanmark (2/3) Forbedringer Forværringer Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelse Stillingsbetegnelse It og teleteknik driftsplanlægger it-kvalitetschef it-arkitekt it-chef it-projektleder kabelmontør it-tekniker it-sikkerhedschef webprogrammør tester Jern, metal og auto elektronikfagtekniker drejer flymekaniker elektrofagtekniker lastvognsmekaniker elevatormontør mekaniker fræser motorcykelmekaniker sikringsmontør radio- og tv-fagtekniker elektronikmontør Kontor, administration, regnskab industritekniker industritekniker, maskin revisorassistent forsikringsfunktionær og finans finansmedarbejder skibsmægler kontorassistent fragtassistent kontorfuldmægtig speditørassistent shippingmedarbejder toldbetjent speditør tegnsprogstolk Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeassistent inseminør fiskeri og dyrepleje fiskemester væksthusgartner anlægsgartner landbrugsmedhjælper Ledelse chefredaktør kvalitetschef forlagsredaktør regnskabschef redaktionschef filialdirektør redaktør HR-manager maskinmester personalechef teknisk chef sikkerhedschef uddannelseschef marketingchef produktionschef restaurantchef Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning balletdanser balletpædagog danser koreograf manuskriptforfatter musiklærer redaktionssekretær researcher, film og tv sanglærer scenefunktionær studietekniker teknisk skribent tekstforfatter kameraassistent 19/20

20 Tabel E: Ændringer i Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår halvår 2012, Østdanmark (3/3) Forbedringer Forværringer Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelse Stillingsbetegnelse Pædagogisk, socialt og kirkeligt graver socialformidler arbejde kirketjener socialrådgiver Rengøring, ejendomsservice socialarbejder måleraflæser skorstensfejer og renovation servicetekniker, rengøring og ejendomsservice Salg, indkøb og markedsføring ejendomshandler produktspecialist ejendomsmægler boghandler grillekspedient farvehandler Sundhed, omsorg og personlig ekspedient indkøber logistikmedarbejder, salg og indkøb sundhedsservicesekretær kiropraktor pleje optiker klinikassistent ergoterapeut ledende ergoterapeut psykoterapeut Transport, post, lager- og maskinførerarbejde buschauffør, rutebus chauffør, eksport buschauffør, turistbus chauffør, flytning chauffør, dyretransport chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel chauffør, tankvogn kørselsleder, godstransport havnearbejder kørselsleder, persontransport helikopterpilot jernbanearbejder pilot radiotelefonist radiotelegrafist lager- og logistikmedarbejder Træ, møbel, glas og keramik maskinsnedker Undervisning og vejledning døvekonsulent logopæd ordblindelærer tale-hørelærer Vagt, sikkerhed og overvågning fyrpasser 20/20