DTU MILJØ. LCA af Biovækst. Jacob Møller Rapport udført for Biovækst A/S bestyrelse af DTU Miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DTU MILJØ. LCA af Biovækst. Jacob Møller 2012. Rapport udført for Biovækst A/S bestyrelse af DTU Miljø"

Transkript

1 DTU MILJØ LCA af Biovækst Jacob Møller 2012 Rapport udført for Biovækst A/S bestyrelse af DTU Miljø 1

2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Resume 5 1 BAGGRUND 13 2 FORMÅL 15 3 METODE: AFGRÆNSNING OG UDFORMNING AF UNDERSØGELSEN Afgrænsning Den funktionelle enhed Tidshorisont Systemgrænser Scenarier Projektforudsætninger Udformning Konsekvens LCA Kriterier for udeladelse af data Valg af påvirkningskategorier og ressourcer EASEWASTE Rapportformat 23 4 KORTLÆGNING AF LIVSCYKLUS OG AFFALDSFLOW Affaldssammensætning og kildesortering Beskrivelse af BioVækstanlægget Måleprogram for Biovækstanlægget LCI for Biovækstanlægget Massebalance Metanproduktion Energiforbrug Energiproduktion og emissioner fra biogasmotor Emissioner fra komposteringsprocessen Samlet kortlægning af livscyklus (LCI) for Biovækstanlægget 38 2

3 4.5 Livscyklusopgørelse for udbringning af kompost på landbrugsjord Validering af modellering af tungmetalindhold og andre stoffer i kompost Samlet kortlægning af livscyklus (LCI) for udbringning af kompost på landbrugsjord Beskrivelse af EASEWASTE modul for Biovækstanlægget LCI for Forbrændingsanlæget Energisubstitution 49 5 VURDERING AF POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER OG RESSOURCEFORBRUG I DE OPSTILLEDE SCENARIER Totale potentielle miljøpåvirkninger Ressourceforbrug Potentielle miljøpåvirkninger fordelt på livscyklusfaser BioVækstanlægget og udbringning af kompost Vestforbrænding 60 6 FØLSOMHEDSANALYSER Totale potentielle miljøpåvirkninger i følsomhedsscenarier Potentielle miljøpåvirkninger i udvalgte følsomhedsscenarier opdelt på livscyklusfaser Fjernvarmeproduktion Øget biogasproduktion Energirammebetingelser 73 7 KONKLUSIONER Hovedscenarier overordnede konklusioner Hovedscenarier delkonklusioner for de enkelte miljøpåvirkningskategorier Følsomhedsanalyser 77 8 REFERENCER 80 Appendiks A: Kompostdeklaration 82 3

4 Forord Nærværende rapport beskriver en livscyklusbaseret miljøvurdering (LCA) af behandling af kildesorteret organisk dagrenovation på Biovækst s kombinerede biogas- og komposteringsanlæg. LCA en blev udført af DTU Miljø for Biovækst A/S bestyrelse i perioden september 2010 til november De grundlæggende data om Biovækstanlægget bygger på et måleprogram foretaget af Solum A/S. På baggrund af disse data blev LCA en af Biovækstanlægget udført af DTU Miljø vha. LCAmodellen EASEWASTE, som er udviklet af DTU Miljø som værktøj til miljøvurderinger af affaldssystemer. Projektet har været fulgt af Morten Brøgger og Bjarne Jørnsgård fra Solum A/S, som har leveret de anvendte data om Biovækstanlægget. Annette Hou Adrian fra Vestforbrænding I/S har deltaget i projektet som projektansvarlig over for Vestforbrænding I/S. Desuden har Lotte Fjeldsted fra KARA Noveren deltaget i projektmøder. Jacob Møller fra DTU Miljø har udført miljøvurderingen og udarbejdet rapporten. Januar 2012 Jacob Møller, DTU-Miljø 4

5 Resume Baggrund Denne rapport beskriver en livscyklusbaseret miljøvurdering vha. LCA-modellen EASEWASTE af to behandlingsmetoder for kildesorteret organisk dagrenovation (KOD). De to behandlingsmetoder er hhv. biologisk behandling med produktion af biogas og kompost på BioVækstanlægget og affaldsforbrænding på Vestforbrænding. Modelleringen af BioVækstanlægget bygger på nye data fra et måleprogram udført i Det en indledende forudsætning for miljøvurderingen at fremstille en nyt EASEWASTE-modul, som beskriver BioVækstanlægget. På denne vis udgør nærværende rapport en opdatering af resultaterne i rapporten LCA af dagrenovationssystemet i syv Nordsjællandske kommuner fra 2008, som ligeledes modellerede behandling af KOD på BioVækstanlægget vha. et modul i EASEWASTE-databasen. Formål, afgrænsning og udformning af undersøgelsen Projektet udførtes i to faser med følgende formål: 1. Opstilling af et opdateret BioVækst-modul i EASEWASTE på baggrund af data fra måleprogrammet. 2. Miljøvurdering af BioVækst-processen i forhold til forbrænding på Vestforbrænding, dvs. opgørelse og sammenligning af potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i en række relevante miljøpåvirkningskategorier. Den funktionelle enhed dvs. den ydelse, som alle scenarier skal levere for at være sammenlignelige, defineredes som: Behandling af 1 ton (våd vægt) forsorteret kildesorteret organisk affald. Indsamling af affald hos husstandene samt transport til anlæggene indgår ikke i miljøvurderingen, idet man har ønsket at fokusere på en direkte sammenligning af konkrete teknologier, i dette tilfælde biologisk behandling af 1 ton forsorteret kildesorteret affald på BioVækstanlægget i forhold til forbrænding på Vestforbrændings anlæg i Glostrup. Ved en generel sammenligning af tek- 5

6 nologier til biogasproduktion og forbrænding kunne man tænke sig andre alternative scenarier, som ikke er vurderet her. Miljøvurderingens er fastlagt specifikt til Mht. energisystemet, som forbrændingsanlægget indgår i, er det modelleret med den hensigt at beskrive situationen i københavnsområdet i perioden Overordnet set er miljøvurderingen tidsfæstet til at gælde for perioden 2010 til LCA-modelleringen er gennemført med LCA-modellen EASEWASTE (Environmnetal Assessment of Solid Waste Systems and Technologies), der er udviklet ved Danmarks Tekniske Universitet. Med udgangspunkt i en detaljeret kemisk sammensætning af op til 48 materialefraktioner i affaldet beregner EASEWASTE masse-flow, ressourceforbrug og emissioner fra affaldssystemer. Hvor der sker materialegenanvendelse, energiudnyttelse eller materialeudnyttelse, krediteres affaldssystemer for de ressourcemæssige og miljømæssige besparelser, der opnås ved, at den tilsvarende produktion baseret på jomfruelige materialer undgås. EASEWASTE integrerer miljøpåvirkninger over de første 100 år. LCA en blev udført ved at opstille to hovedscenarier samt en række sensitivitetsscenarier. Hovedscenarie 1 Behandling af forsorteret KOD på Biovækstanlægget blev sammenlignet med hovedscenarie 2 Forbrænding af KOD på Vestforbrænding. Det gøres opmærksom på, at der i det konkrete affaldsbehandlingssystem i realiteten ikke vil blive tale om forbrænding af organisk affald, som først er kildesorteret og derefter forsorteret. Der er derimod tale om forbrænding af de samme materialefraktioner, som indgår i kildesorteret organisk dagrenovation (KOD), når det er blevet forsorteret på Biovækstanlægget Forbrændingsanlæggets energisubstitution modelleres efter principperne i en tidligere rapport, dog i en opdateret form. Udformningen af det komplicerede fjernvarmenet i Københavnsområdet har afgørende betydning for energisubstitutionen. Især har det negativ indflydelse på forbrændingsanlæggets miljøprofil, at fjernvarmen skubber varme fra modtryksanlæg ud, som derfor må sænke sin elproduktion; denne skal siden erstattes af marginal el. Miljøvurderingen er udført som en konsekvens-lca, hvilket betyder, at det er konsekvensen af ændringer i affaldssystemet, som modelleres. Et centralt element i udførelsen af konsekvens- LCA er er anvendelsen af marginale teknologier. Den marginale teknologi, er den teknologi, der i sidste ende bliver påvirket af ændringen, dvs. den mest følsomme leverandør. Kortlægning af livscyklus For de teknologier, som indgår i miljøvurderingen, blev emissioner, energiforbrug og produktion samt ressourceforbrug opgjort. Desuden fastlagdes flow af materialefraktioner og deres fysisk/kemiske sammensætning. Mht. KOD-sammensætningen blev den modelleret ved at angive en kildesorteringseffektivitet for de relevante materialefraktioner i affaldssammensætnin- 6

7 gen for dagrenovation. Der er dog blandt kommuner ikke helt enighed om hvilke materialefraktioner, der bør udsorteres som KOD, hvilket beskrives af Claus Petersen i Kvaliteten af indsamlet bioaffald fra På baggrund af gennemsnitstal fra denne rapport konstrueredes materialefraktionssammensætningen af forsorteret KOD. En konkret måling af sammensætningen af rejekt og forsorteret KOD vil dog være ønskelig for at underbygge resultaterne. BioVækstanlægget er et kombineret biogas- og komposteringsanlæg, som hovedsagelig behandler bioaffald med oprindelse i kildesorteret organisk dagrenovation (KOD). Anlægget består af en modtagehal og et antal 600 m 3 store procesmoduler med tilhørende biogasreaktor samt mekanisk udstyr til håndtering af affald og strukturmateriale. Ved ankomst til BioVækstanlægget forsorteres bioaffaldet, idet plastposer åbnes og til en vis grad fjernes sammen med div. andre urenheder vha. en foderblander og lignende materiel. Den kombinerede biologiske behandling indledes ved at affald iblandet strukturmateriale, hovedsageligt neddelt have- parkaffald, anbringes i procesmodulerne, hvorefter det under anaerobe forhold overrisles med vand. Her foregår syredannelse ved hydrolyse og fermentering. Perkolatet fra overrislingen udveksles med en procestank for biogasproduktion, dvs. metandannelse. Biogasprocessen foregår ved ca. 38 C, dvs. processen er mesofil. Energi til opvarmning af procestanken tages fra gasmotorens overskudsvarme. Efter endt biogasproduktion initieres kompostering af affaldet ved at suge luft gennem procesmodulerne, mens udvekslingen af perkolat med procestanken stoppes. Under komposteringsprocessen ledes procesluften fra modulerne gennem et biofilter. Efter komposteringsfasen med aktiv beluftning i procesmodulerne flyttes kompostmaterialet i åbne miler til eftermodning. Solum A/S udførte i perioden et måleprogram på BioVækstanlægget. Hovedformålet var at kunne opstille energi- og massebalancer for anlægget herunder beskrivelse af alle faststofmassestrømme. Energibalancen fastlagdes ved at måle biogasproduktionen (CH 4 og CO 2 ) og gasmotorens elektricitet- og varmeproduktion. Desuden blev massestrømme af rejekt, materialer til genbrug og strukturmateriale fastlagt. Kvalitative parametre i affaldet blev målt på prøver udtaget på strategiske steder i behandlingsprocessen, hvor tørstofindhold og indholdet af bl.a. organisk kulstof, kvælstof og fosfor blev bestemt. Der stadig dog stadig parametre, som af tekniske og andre grunde ikke kan måles direkte, men må beregnes indirekte fra andre målinger eller fra litteraturværdier. Det drejer sig især om emissioner fra komposteringsprocessen. BioVækstanlægget modelleres med nøgleparametre, som det fremgår af måleprogrammet. Dette indebærer bl.a., at ca. 56 % af metanpotentialet i affaldet udnyttes, og at biogassen bliver udnyttet i en gasmotor på anlægget. Gasmotorens el- og varmeeffektivitet var hhv. 40,6 og 49,4 % af den nedre brændværdi af metangassen. Ifølge måleprogrammet på BioVækstanlægget udgjorde biogasproduktionen 80 Nm 3 /ton forsorteret KOD. Da metan udgjorde 70 % af biogassen, var produktionen af metan derfor 56 Nm 3 /ton forsorteret KOD. 7

8 Ammoniak frigøres i store mængder under den meget aktive komposteringsfase med beluftning, men tilstedeværelse af et biofilter gør, at den resulterende emission vil være lille. Det samlede N- tab under komposteringsprocessen beregnes som forskellen mellem N-indholdet i forsorteret KOD og N-indhold i komposten. Ammoniakfordampningen er beregnet under den forudsætning, at ammoniak, som passerer biofiltret, tilbageholdes med 98 % effektivitet. Det gøres opmærksom på, at dette tal ikke nødvendigvis gælder for BioVækstanlæggets biofilter. Kompost produceret på Biovækstanlægget bliver anvendt som gødnings- og jordforbedringsmiddel på landbrugsjord. Miljøpåvirkninger fra brugen af kompost i form af emissioner, men også positive effekter som resultat af substitution af kunstgødning, blev inkluderet i livscyklusvurderingen. Beregning af næringsstofdynamik og kulstofdynamik samt de tilhørende emissioner fra landbrugssystemer ved brug af kompost og kunstgødning er meget kompliceret, og kræver brug af modeller specielt udviklet til simulering af jordbrugssystemer. Der blev hertil benyttet data fra en publikation, som beskriver simuleringer udført med agro-økosystemmodellen DAISY, der benyttes af KU LIFE på Københavns Universitet. Vurdering af de potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug De potentielle miljøpåvirkninger blev angivet i (milli)personækvivalent (mpe) per ton forsorteret KOD, idet de faktiske belastninger divideres med den gennemsnitlige årlige belastning fra én person dette kaldes normalisering. Ressourceforbrug omregnes ligesom miljøpåvirkninger til en fælles enhed i form af en personreserve (PR eller mpr). Personreserven beskriver ressourceforbruget i forhold til den mængde en gennemsnitsperson samt dennes efterkommere råder over. Ved fortolkning af resultaterne bør der lægges vægt på især to forhold: For det første kan størrelsen i personækvivalenter for to forskellige påvirkningskategorier kun sammenlignes indirekte, idet en større påvirkning i én kategori betyder, at miljøpåvirkningen udgør en procentvis større del af en gennemsnitspersons miljøpåvirkning i kategorien. Personækvivalenten siger dog ikke noget om vigtigheden kategorierne imellem. For det andet bør påvirkningskategorierne ikke tillægges samme vægt. De ikke-toksioiske påvirkningskategorier, som der internationalt er konsensus om, bør vægtes højere end de toksiske påvirkningskategorier, som igen bør have forrang for de andre kategorier, hvis udbredelse pt. er mere begrænset De potentielle miljøpåvirkninger bliver i rapporten vist på tre typer grafer med hhv. ikke-toksiske miljøpåvirkningskategorier - global opvarmning, forsuring, næringssaltbelastning, fotokemisk smogdannelse og stratosfærisk ozonnedbrydning - toksiske kategorier - human toksicitet via luft, human toksicitet via jord, human toksicitet via vand og økotoksicitet i vand - og de andre kategorier, som inkluderer lagret toksicitet og ødelagt grundvandsressource. Her i resumeet vises kun to af typerne. Numerisk negative værdier betegner undgåede miljøpåvirkninger, mens numerisk positive værdier betegner nettopåvirkninger af miljøet. I hver påvirkningskategori findes der to 8

9 søjler med potentielle miljøpåvirkninger ved behandling af 1 ton forsorteret KOD på Bio- Vækstanlægget og på Vestforbrænding mpe/ton forsorteret KOD BioVækst Vestforbrænding 0 Global opvarmning Forsuring Næringsstofbelastning Smogdannelse Figur 1. Potentielle ikke-toksiske miljøpåvirkninger ved behandling af 1 ton forsorteret KOD Figur 1 viser hovedresultaterne for de ikke-toksiske miljøpåvirkningskategorier - global opvarmning, forsuring, næringssaltbelastning, fotokemisk smogdannelse (stratosfærisk ozonnedbrydning er ikke medtaget, da den er forsvindende lille). Det ses, at BioVækstanlægget udviser større miljøbesparelser end Vestforbrænding mht. global opvarmning, hvorimod behandling af forsorteret KOD på BioVækstanlægget resulterer i væsentlig større potentielle miljøbelastninger i forhold til forbrændingsanlæget i kategorierne forsuring og næringssaltbelastning. 9

10 mpe/ton forsorteret KOD BioVækst Vestforbrænding 0 Økotoksicitet i jord Økotoksicitet i vand Humantoksicitet via luft Humantoksicitet via vand Humantoksicitet via jord 50 Figur 2. Potentielle toksiske miljøpåvirkninger ved behandling af 1 ton forsorteret KOD Figur 2 vises de potentielle toksiske miljøpåvirkninger ved behandling af 1 ton forsorteret KOD på hhv. BioVækstanlægget og Vestforbrænding. Der er en potentiel miljøbesparelse i kategorien økotoksicitet i vand ved behandling på Vestforbrænding, mens BioVækstanlægget udviser en potentiel miljøbelastning i de humantoksiske kategorier. Dette skyldes især tilstedeværelsen af arsen og andre stoffer i kompost det skal dog kraftigt understreges, at komposten overholder alle grænseværdier. Mht. ressourceforbrug havde BioVækstanlægget besparelser mht. kul og fosfor på ca. -2 mpr/ton forsorteret KOD (beregning af besparelsen af fosfor-ressourcer er ikke inkluderet i den anvendte LCA-metode, som ligger til grund for EASEWASTE-modellen, men beregningsgrundlaget kan ses i rapporten). Kulbesparelsen skyldes BioVækstanlæggets produktion af elektricitet, som substituerer kulbaseret marginal elektricitet fra el-nettet. Mht. fosforbesparelsen skyldes den kompostens indhold af fosfor, som erstatter fremstilling af uorganisk fosforholdig gødning. Det bemærkes, at ressourcebesparelserne er små målt i absolutte værdier. 10

11 Følsomhedsanalyser Følsomhedsanalyserne falder i tre dele: Først blev det undersøgt, i hvor høj grad det var muligt at forbedre BioVækstanlæggets miljøprofil ved at modellere en optimering af anlæggets drift, der inkluderede tilslutning af BioVækstanlæggets gasmotor til et fjernvarmenet, en udvidelse af biofiltret til at omfatte hele produktionsområdet samt en øget metanproduktion ved udnyttelse af en større andel af affaldets metanpotentiale. Dernæst blev undersøgt, hvor stor potentiel miljøpåvirkning variation i et antal emissionsparametre på anlægget kunne afstedkomme. Her er der tale om emission af metan, lattergas og ammoniak, da disse stoffer vides at have stor indflydelse på adskillige potentielle miljøpåvirkningskategorier. Samtidig kan emissionerne af disse stoffer ikke måles direkte på anlægget, men må kvantificeres vha. indirekte metoder eller på grundlag af litteraturværdier, hvorfor de er behæftet med en vis usikkerhed. Tilslut blev der udført følsomhedsanalyser med ændrede rammebetingelser for fjernvarmesystemet og udbringning af kompost Overordnet set viste følsomhedsanalyserne, at miljøvurderingen er temmelig robust over for de undersøgte ændringer i forudsætningerne, idet rangordenen i de forskellige miljøpåvirkningskategorier kun ændrede sig i én kategori i forbindelse med en enkelt af følsomhedsanalyserne (forsuring i forbindelse med inddragelse af hele produktionsarealet under biofiltret). Det bør dog understreges, at flere af følsomhedsanalyserne medførte væsentlige ændringer i de potentielle miljøpåvirkninger uden direkte at ændre rangfølgen. Overordnede konklusioner De potentielle miljøpåvirkninger ved behandling på BioVækstanlægget var -20, 37, 55, 54, 166 og 24 mpe per ton forsorteret KOD for hhv. drivhuseffekt, forsuring, næringsstofbelastning, humantoksicitet via vand, humantoksicitet via jord og ødelagte grundvandsressourcer. I de resterende seks påvirkningskategorier var de potentielle miljøpåvirkninger små, mindre end 5 mpe/ton. De potentielle miljøpåvirkninger ved behandling på Vestforbrænding var -12, 7, -35, og 14 mpe/ ton forsorteret KOD for hhv. drivhuseffekt, næringsstofbelastning, økotoksicitet i vand, humantoksicitet via vand og lagret økotoksicitet i vand. I de resterende otte påvirkningskategorier var de potentielle miljøpåvirkninger små, mindre end 5 mpe/ton. BioVækstanlægget var således miljømæssigt set bedre end forbrændingsanlægget i påvirkningskategorierne drivhuseffekt og lagret økotoksicitet i vand. I kategorierne forsuring, næringsstofbelastning, humantoksicitet via vand, humantoksicitet via jord, økotok- 11

12 sicitet i vand og ødelagte grundvandsressourcer var forbrændingsanlægget miljømæssigt bedre end biologisk behandling på BioVækstanlægget. Da rangordenen mellem de sammenlignede teknologier skifter for de undersøgte miljøpåvirkningskategorier, og der ikke anvendes vægtning i rapporten, kan man ikke på dette grundlag udtale sig endegyldigt om, hvilken teknologi, der overordnet set er miljømæssigt bedst. Det er derfor op til brugerne af denne rapport at tillægge de enkelte miljøpåvirkningskategorier en relativ betydning og på det grundlag vælge den mest hensigtsmæssige løsning. 12

13 1 Baggrund BioVækst s bestyrelse ønskede at DTU-Miljø udførte en miljøvurdering af BioVækst-processen set i forhold til forbrænding på Vestforbrændings anlæg i Glostrup. DTU-Miljø har tidligere udført miljøvurderinger, hvor BioVækst indgik (LCA af dagrenovationssystemet i syv Nordsjællandske kommuner, 2007; Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer, 2008). Disse miljøvurderinger byggede på data fra en Miljøstyrelsesrapport samt oplysninger fra BioVækst fra 2005, men da BioVækst-konceptet på dette tidspunkt var nyt og uprøvet, var der på en række punkter ikke direkte målte data til rådighed. Miljøvurderingerne fra 2007 og 2008 bygger derfor på en del antagelser, som viste sig at have afgørende betydning for miljøvurderingens resultater (se rapporten fra 2007, afsnit og for en diskussion af det daværende datagrundlag). Det har været hensigten at afhjælpe dette problem med det udførte måleprogram på BioVækst, som efterfølgende har dannet grundlag for en miljøvurdering, som i altovervejende grad nu bygger på målte værdier. Ligesom der i forhold til rapporten fra 2007 (LCA af dagrenovationssystemet i syv Nordsjællandske kommuner) er sket en væsentlig forbedring af datagrundlaget for Biovækstanlægget, er forståelsen af forbrændingsanlægs indpasning i fjernvarmesystemets betydning for vamesubstitutionen og dermed de miljømæssige fordele ved affaldsforbrænding øget i forhold til denne rapport. Dette forhold har væsentlig betydning for den miljømæssige sammenligning af biologisk affaldsbehandling og forbrænding. Det første trin i miljøvurderingen var opstilling af et nyt BioVækst-modul i EASEWASTE. Dette kunne først initieres, da de endelige kvalitetssikrede data fra måleprogrammet forelå. Ud fra disse data blev der opstilles et Life Cycle Inventory (LCI) for BioVækst, som beskriver energi og materialeforbrug, emissioner ved BioVækst-processen (inkl. biogasproduktion) samt kvantificerer samtlige produkter (biogas, kompost, rejekt) per ton affald. Derefter blev det nye BioVækst-modul opstillet i EASEWASTE, hvorefter det blev valideret, at modelleringen afspejler de virkelige forhold på BioVækst. DTU-Miljø blev, udover at udføre miljøvurderingen, bedt om at kvalitetssikre den endelige beskrivelse af måleprogrammet samt i det omfang det var hensigtsmæssigt at holde kontakt til BioVækst under måleprogrammets udførelse. I rapporten er der en række konklusioner om biobehandling og forbrændings miljøprofil, som bygger på potentielle miljøpåvirkninger i de forskellige kategorier. Én teknologi er ikke bedst i samtlige miljøpåvirkningskategorier, således at denne teknologi overordnet kan anses for at være miljømæssigt bedst. Da resultaterne veksler mellem biologisk behandling og forbrænding i de forskellige påvirkningskategorier, bliver det diskuteret, hvilke kategorier der ifølge DTU-Miljø bør tillægges mest vægt, men det er ultimativt et holdningsspørgsmål, som læserne af rapporten selv skal tage stilling til. Desuden fremgår, hvilke dele af BioVækst-processen samt hvilke parametre, der bidrager mest til såvel potentielle nettomiljøpåvirkninger som undgåede miljøpåvirkninger. Det fremgå også, hvor stor en effekt ændringer i parametre vil have på de potentielle miljøpåvirkninger. Rapporten indeholder derfor, udover 13

14 en miljøvurdering af biologisk affaldsbehandling kontra forbrænding, et katalog over proces- og andre parametre på BioVækst-anlægget med angivelse af mulige miljøpåvirkninger som følge af ændringer af disse parametre. 14

15 2 Formål Som beskrevet ovenfor faldt projektet naturligt i to faser med følgende formål: 3. Opstilling af et opdateret BioVækst-modul i EASEWASTE på baggrund af data fra måleprogrammet. 4. Miljøvurdering af BioVækst-processen i forhold til forbrænding på Vestforbrænding, dvs. opgørelse og sammenligning af potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i en række relevante miljøpåvirkningskategorier. I den første projektfase var formålet at opstille et nyt BioVækst-modul i EASEWASTE til afløsning af det gamle modul i databasen. Dette har, udover at fungere som grundlag for miljøvurderingen i punkt 2, også en selvstændig værdi, idet det nye BioVækst-modul kommer til at indgå i EASEWASTE-databasen som eksempel på et meget veldokumenteret kombineret anaerobt og aerobt biologisk behandlingsanlæg. Resultaterne fra første projektfase er til stor del beskrevet i kapitel 4 Kortlægning af livscyklus, som ligger til grund for modellering af Biovækstmodulet i EASEWASTE. Den anden projektfase, som er selve miljøvurderingen beskrevet i kapitel 5 og fremefter, indeholder en opstilling af potentielle miljøpåvirkninger i en række miljøpåvirkningskategorier for behandling af kildesorteret organisk dagrenovation på hhv. BioVækst og ved forbrænding på et dedikeret affaldsforbrændingsanlæg eksemplificeret ved Vestforbrænding. På baggrund af opgørelsen af potentielle miljøpåvirkninger blev de to teknologier rangordnet inden for de forskellige miljøpåvirkningskategorier. Desuden kunne de væsentligste miljøpåvirkningskategorier for de respektive teknologier samt de underliggende processer, som bidrager til miljøpåvirkningerne, identificeres. I tilknytning til dette blev der udført følsomhedsanalyser, for at undersøge miljøvurderingens robusthed over for ændringer af forskellige parametre, f.eks. indvirkning af biogasproduktionens størrelse på drivhuseffekten. På den måde kan miljøvurderingen benyttes fremadrettet ved at indgå som en del af i grundlaget for Bio- Vækst miljøledelse og derved forhåbentlig være til hjælp i forbindelse med prioritering af miljøindsatsen. Det skal understreges, at der primært er tale om sammenligning af to konkrete anlæg, Vestforbrænding og BioVækst, i to konkrete situationer. Ved en generel sammenligning af teknologier til biogasproduktion og forbrænding kunne man tænke sig andre alternative scenarier, som ikke er vurderet her. 15

16 3 Metode: Afgrænsning og udformning af undersøgelsen Nedenfor beskrives afgrænsning af miljøvurderingen mht. funktionel enhed, tidshorisont, systemgrænser samt hvilke scenarier, der blev opstillet. Miljøvurderingens udformning bestemmes af en række forhold, der beskrevet i sektion 3.2 heriblandt LCA-metodologien, som er konsekvens LCA, og en beskrivelse af valg af miljøpåvirkningskategorier samt en kort beskrivelse af EASEWASTE-modellen, som er anvendt i miljøvurderingen. 3.1 Afgrænsning Den funktionelle enhed Den funktionelle enhed dvs. den ydelse, som alle scenarier skal levere for at være sammenlignelige, defineredes som: Behandling af 1 ton (våd vægt) forsorteret kildesorteret organisk affald. Det bemærkes her, at indsamling af affald hos husstandene samt transport til anlægget ikke indgår i miljøvurderingen, idet man fra opdragsgiverne side har ønsket at fokusere på en direkte sammenligning af konkrete teknologier, i dette tilfælde biologisk behandling af 1 ton kildesorteret affald på BioVækstanlægget i forhold til forbrænding på Vestforbrændings anlæg i Glostrup. Tidligere undersøgelser ( LCA af dagrenovationssystemet i syv nordsjællandske kommuner ) har desuden vist at separat indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation ikke spiller den store rolle miljømæssigt set i forhold til behandlingsdelen selvom der kan have væsentlig betydning for affaldssystemets økonomi, men det indgår ikke i miljøvurderingen. På sammen måde er der set bort fra eventuelle effekter på behandling af restaffaldet ved udsortering af den organiske del f.eks. øget brændværdi, som kan påvirke forbrændingsprocessen. Den funktionelle enhed beskriver således behandling af kildesorteret organisk dagrenovation isoleret fra resten af affaldssystemet dette er gjort for at forenkle systemet Tidshorisont Miljøvurderingens er fastlagt specifikt til Mht. energisystemet, som forbrændingsanlægget indgår i, er det modelleret med den hensigt at beskrive situationen i københavnsområdet i perioden Overordnet set er miljøvurderingen tidsfæstet til at gælde for perioden 2010 til

17 3.1.3 Systemgrænser Som nævnt i afsnittet om den funktionelle enhed beskæftiger miljøvurderingen sig ikke med, hvad der sker, før affaldet ankommer til behandlingsanlæggene dette ligger uden for systemgrænsen. Figur 3-1 viser, hvilke processer, der ligger inden for systemgrænsen, samt hvilke udvekslinger med det omliggende baggrundssystem, der er medtaget i miljøvurderingen. Energi- og ressourceforbrug til at drive samtlige behandlingsteknologier er inkluderet, og det samme er emissioner fra teknologierne. Indsamling og transport til anlæg er ikke inkluderet, men transport af restprodukter i form af kompost og slagge til hhv. landbrug og vejbygning/deponi er medtaget. Desuden er transport inkluderet i en række eksterne processer, som indgår i miljøvurderingen. Der er ikke inkluderet emissioner fra opførelse og nedrivning af anlæg, idet disse parametre vurderes at være mindre væsentlige for LCA ens resultater. Desuden foreligger der ikke konkrete planer eller data for dette. Behandling af restprodukter fra forbrænding er inkluderet i miljøvurderingen og modelleres som hhv. behandling og deponi på Langøyaanlægget for røggasrensningsprodukter og deponi på en slaggelosseplads for slaggen. Det sidste skal simulere benyttelse af slaggen til vejbygningsformål, idet dette ikke kan modelleres direkte vha. EASEWASTE. Systemets grænser udvides imidlertid for at kreditere systemet for de miljøbelastninger, der spares som følge af energisubstitution fra affaldsforbrænding og anvendelse af biogas samt sparet fremstilling af kunstgødning ved anvendelse af kompost på landbrugsjord. Systemgrænse Kildesorteret organisk dagrenovation BioVækstanlæg Biogas Kompost Energiproduktion Gødningsproduktion Vestforbrænding Slagge Røggasrens. produkter Vejbygning Energiproduktion Deponi Figur 3-1. Systemgrænser for miljøvurdering. Systemet er udvidet med baggrundsprocesserne for energiproduktion, gødningsproduktion samt vejbygning, således at systemet krediteres for undgået produktion af disse enheder. 17

18 3.1.4 Scenarier LCA en blev udført ved at opstille to hovedscenarier samt en række sensitivitetsscenarier. Hovedscenarie 1 Behandling af forsorteret KOD på Biovækstanlægget blev sammenlignet med hovedscenarie 2 Forbrænding af KOD på Vestforbrænding. Det gøres opmærksom på, at der i det konkrete affaldsbehandlingssystem i realiteten ikke vil blive tale om forbrænding af organisk affald, som først er kildesorteret og derefter forsorteret. Der er derimod tale om forbrænding af de samme materialefraktioner, som indgår i kildesorteret organisk dagrenovation (KOD), når det er blevet forsorteret på Biovækstanlægget, men for at gøre terminologien så simpel som muligt refereres der til hovedscenarie 2 som Forbrænding af KOD på Vestforbrænding. For at undersøge miljøvurderingens robusthed over for usikkerhed mht. bestemmelse af forudsætninger blev der foruden hovedscenarierne opstillet en række sensitivitetsscenarier, hvor forskellige forudsætninger blev ændret, og det vurderedes i hvor høj grad dette havde indflydelse på undersøgelsens konklusioner. Der er her tale om to forskellige typer usikkerheder; parameterusikkerhed og scenarieusikkerhed. Som eksempel på parameterusikkerhed kan nævnes størrelsen af emissionerne af ammoniak under efterkompostering af KOD på Biovækstanlægget. Scenarieusikkerhed kan f.eks. være associeret med interaktioner i affaldssystemet med det bagvedliggende system. Her kan et spørgsmål som hvilken type energi substituerer affaldssystemets energiproduktion? være af betydning. For en detaljeret gennemgang af resultaterne af de udførte sensitivitetsanalyser, se kapitel Projektforudsætninger Det er vigtigt at understrege, at projektet bygger på et antal forudgående LCA-projekter, der omhandler forskellige aspekter af affaldssystemet. Der er bl.a. tale om forbrændingsteknologi samt biologisk behandling, som blev miljøvurderet i rapporterne Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer, LCA af husholdningsaffaldssystemet i syv nordsjællandske kommuner og LCA-screening af ressourcescenarier i Vestforbrændings område. Der har under arbejdet med projektet vist sig et antal projektforudsætninger, som er afgørende for miljøvurderingens resultater. Det drejer sig om teknologieffektivitet for de involverede teknologier, dvs. forbrændingsanlægget og det biologiske behandlingsanlæg. En teknologi, hvor det vides fra forudgående undersøgelser, at effektiviteten har afgørende betydning for resultatet, er Biovækstanlægget. Ny konkrete teknologitiltag mht. denne teknologi er medtaget, hvorimod mulige fremtidige forbedringer kun delvist indgår i følsomhedsberegninger. Forbrændingsanlægget modelleres på basis af Vestforbrændings ovnlinje 5, som det blev gjort i rapporten Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer, men opdateret som beskrevet i rapporten LCA-screening af ressourcescenarier i Vestforbrændings område. af Møller et al. (2010). Nøgleparametrene i form af energieffektivitet for hhv. elproduktion og varmeproduktion 18

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg

Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg LCI/LCA for forbrændingsanlægget Version 5-2. april 2007 Christian Riber Institut for Miljø & Ressourcer DTU Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Miljøvurdering af genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam

Miljøvurdering af genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam Miljøvurdering af genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam - en livscyklus screening af fire scenarier Udført af Janus Kirkeby, Søren Gabriel og Thomas H. Christensen Institut for Miljø & Ressourcer

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE

SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE MILJØSTYRELSEN SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE NOTAT 1. NOVEMBER 2012 2/24 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE INDHOLD 1 Indledning 3 2 Baggrund og formål 3 3 Systembeskrivelse

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Livscyklusvurdering af disponering af spildevandsslam. Sammenligning af forskellige behandlingsmetoder

Livscyklusvurdering af disponering af spildevandsslam. Sammenligning af forskellige behandlingsmetoder Livscyklusvurdering af disponering af spildevandsslam Sammenligning af forskellige behandlingsmetoder September 2008 Livscyklusvurdering af disponering af spildevandsslam Sammenligning af forskellige behandlingsmetoder

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation

Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra Miljøprojekt nr. 1458, 2013 Titel: Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.2014 til høring 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer...

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Pant på engangsemballage? En samfundsøkonomisk analyse af pantordningen for engangsemballage til øl og sodavand

Pant på engangsemballage? En samfundsøkonomisk analyse af pantordningen for engangsemballage til øl og sodavand Pant på engangsemballage? En samfundsøkonomisk analyse af pantordningen for engangsemballage til øl og sodavand OKTOBER 2002 Journal nr.: 2002-1608-001 ISBN: 87-7992-004-7 Udarbejdet af : Dorte Vigsø (Projektansvarlig),

Læs mere

Rapport på projekt SAGA madaffald

Rapport på projekt SAGA madaffald Rapport på projekt SAGA madaffald Udført af for ejerkommunerne Haderslev, Vejen, Kolding og Tønder. I perioden 01. november 2012 28. februar 2013 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Målsætninger... 3 Fakta...

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

NØGLEORD: AFFALDSHÅNDERTING, ENERGIOPTIMERING, GENANVENDELSE, AFFALDSFRAKTIONER, AFFALDSFORBRÆNDING

NØGLEORD: AFFALDSHÅNDERTING, ENERGIOPTIMERING, GENANVENDELSE, AFFALDSFRAKTIONER, AFFALDSFORBRÆNDING Kursusnr. 11427 2. december 2013 OPTIMERING AF VARMEPRODUKTION FRA AFFALDSFORBRÆNDING I SISIMIUT VED FRASORTERING OG GENANVENDELSE AF UDVALGTE FRAKTIONER Mie Ostenfeldt Bachelor i By-, Energi- og Miljøplanlægning,

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Egedal Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr.

Læs mere

Håndbog i miljøvurdering af produkter

Håndbog i miljøvurdering af produkter Miljønyt Nr. 58 2001 Håndbog i miljøvurdering af produkter - en enkel metode Kirsten Pommer og Pernille Bech Teknologisk Institut Henrik Wenzel, Nina Caspersen og Stig Irving Olsen Instituttet for Produktudvikling

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune

Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune 16. juli, 2007 Anna Warberg Larsen Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 INDLEDNING... 2

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

Affaldsstatistik 2004

Affaldsstatistik 2004 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner BILAG - oversigt BILAG 1 Scenarieberegninger 1.1 Affaldsgebyret for scenarierne samlet oversigt 1.2 Affaldsgebyrets sammensætning de 6 scenarier 1.2.1 Affaldsgebyrets sammensætning for parcelhuse, parcelhuslignende

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Indhold. Grønt regnskab 2014 CO 2 regnskab og hovedindsatser

Indhold. Grønt regnskab 2014 CO 2 regnskab og hovedindsatser Indhold Præsentation... 3 Ledelsesberetning... 3 Samlet CO 2 miljøregnskab... 7 Indsatsområder i 2015-2016... 10 Side 2 af 14 Præsentation Holbæk Forsyning A/S er et Holdingselskab med seks underliggende

Læs mere

Bæredygtig design. Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk

Bæredygtig design. Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk Bæredygtig design Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk Dette notat beskriver nogle grundbegreber for bæredygtighed og miljøvenlighed i forbindelse

Læs mere

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB POST DANMARK MILJØBERETNING 2003 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050 FAGLIGT NOTAT

IDAs Klimaplan 2050 FAGLIGT NOTAT FAGLIGT NOTAT Klimagasser fra dansk affaldshåndtering N O T A T 1. maj 2009 hw/- Vedr. emission af klimagasser fra dansk affaldshåndtering Af Henrik Wejdling DAKOFA 1 IDAs projektgruppe vedr. Future Climate

Læs mere

Fremtidens CO2 neutrale bydel

Fremtidens CO2 neutrale bydel Fremtidens CO2 neutrale bydel VIRKEMIDLER AFFALD November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen!"

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

RANDERS KOMMUNE INDSAMLING OG HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD

RANDERS KOMMUNE INDSAMLING OG HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD Til Randers Kommune Affaldskontoret Laksetorvet 8900 Randers Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2013 Indsamling og håndtering af organisk dagrenovation i Randers Kommune RANDERS KOMMUNE INDSAMLING OG HÅNDTERING

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk 49 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Side 1 af 47 Faaborg Midtfyn Kommune Indledning Planen kort fortalt Status og mål Nationale Målsætninger og sigtelinier Status fra tidligere affaldsplan Nedgravede affaldsbeholdere

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende

HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende HCS A/S Transport & Spedition Landsdækkende affaldsløsninger: HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende HCS A/S Transport & Spedition. Omsætning 2014: 1,5 mia. kr. HCS har 6 primære forretningsområder: Transport

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Genanvendelse i LCA Miljønyt. Nr. 81 2006

Genanvendelse i LCA Miljønyt. Nr. 81 2006 Genanvendelse i LCA Miljønyt. Nr. 81 2006 Genanvendelse i LCA - systemudvidelse Anders Schmidt FORC E Technology Karin Strömberg CIT Ekologik AB Miljønyt Nr. 81 2006 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering

By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering Klaus Hansen By og Byg Resultater 007 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS 2014 2024 2 IND HOLD Forord 5 Indledning 7 Mål for affaldsområdet 8 Handlingsplan 11 Mål 1 Nedbringe mængden af farligt affald, elektronik affald og

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL-program 2013

Miljøvurdering af ForskEL-program 2013 Miljøvurdering af ForskEL-program 2013 Indhold Indledning 2 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 13 3 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger 4 Vurdering af projekternes bidrag

Læs mere

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015 Bilag 3/15-3 Miljøredegørelse 2014 Marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 6 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2014 8 5. Ledelsessystem, miljømål

Læs mere

Projektformidler. Projektejer. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche. - en vejledning. Introduktion, koncept og basisdata

Projektformidler. Projektejer. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche. - en vejledning. Introduktion, koncept og basisdata Projektformidler Projektejer CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche - en vejledning Introduktion, koncept og basisdata 1. oktober 2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 5 2. Formål

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere