DTU MILJØ. LCA af Biovækst. Jacob Møller Rapport udført for Biovækst A/S bestyrelse af DTU Miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DTU MILJØ. LCA af Biovækst. Jacob Møller 2012. Rapport udført for Biovækst A/S bestyrelse af DTU Miljø"

Transkript

1 DTU MILJØ LCA af Biovækst Jacob Møller 2012 Rapport udført for Biovækst A/S bestyrelse af DTU Miljø 1

2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Resume 5 1 BAGGRUND 13 2 FORMÅL 15 3 METODE: AFGRÆNSNING OG UDFORMNING AF UNDERSØGELSEN Afgrænsning Den funktionelle enhed Tidshorisont Systemgrænser Scenarier Projektforudsætninger Udformning Konsekvens LCA Kriterier for udeladelse af data Valg af påvirkningskategorier og ressourcer EASEWASTE Rapportformat 23 4 KORTLÆGNING AF LIVSCYKLUS OG AFFALDSFLOW Affaldssammensætning og kildesortering Beskrivelse af BioVækstanlægget Måleprogram for Biovækstanlægget LCI for Biovækstanlægget Massebalance Metanproduktion Energiforbrug Energiproduktion og emissioner fra biogasmotor Emissioner fra komposteringsprocessen Samlet kortlægning af livscyklus (LCI) for Biovækstanlægget 38 2

3 4.5 Livscyklusopgørelse for udbringning af kompost på landbrugsjord Validering af modellering af tungmetalindhold og andre stoffer i kompost Samlet kortlægning af livscyklus (LCI) for udbringning af kompost på landbrugsjord Beskrivelse af EASEWASTE modul for Biovækstanlægget LCI for Forbrændingsanlæget Energisubstitution 49 5 VURDERING AF POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER OG RESSOURCEFORBRUG I DE OPSTILLEDE SCENARIER Totale potentielle miljøpåvirkninger Ressourceforbrug Potentielle miljøpåvirkninger fordelt på livscyklusfaser BioVækstanlægget og udbringning af kompost Vestforbrænding 60 6 FØLSOMHEDSANALYSER Totale potentielle miljøpåvirkninger i følsomhedsscenarier Potentielle miljøpåvirkninger i udvalgte følsomhedsscenarier opdelt på livscyklusfaser Fjernvarmeproduktion Øget biogasproduktion Energirammebetingelser 73 7 KONKLUSIONER Hovedscenarier overordnede konklusioner Hovedscenarier delkonklusioner for de enkelte miljøpåvirkningskategorier Følsomhedsanalyser 77 8 REFERENCER 80 Appendiks A: Kompostdeklaration 82 3

4 Forord Nærværende rapport beskriver en livscyklusbaseret miljøvurdering (LCA) af behandling af kildesorteret organisk dagrenovation på Biovækst s kombinerede biogas- og komposteringsanlæg. LCA en blev udført af DTU Miljø for Biovækst A/S bestyrelse i perioden september 2010 til november De grundlæggende data om Biovækstanlægget bygger på et måleprogram foretaget af Solum A/S. På baggrund af disse data blev LCA en af Biovækstanlægget udført af DTU Miljø vha. LCAmodellen EASEWASTE, som er udviklet af DTU Miljø som værktøj til miljøvurderinger af affaldssystemer. Projektet har været fulgt af Morten Brøgger og Bjarne Jørnsgård fra Solum A/S, som har leveret de anvendte data om Biovækstanlægget. Annette Hou Adrian fra Vestforbrænding I/S har deltaget i projektet som projektansvarlig over for Vestforbrænding I/S. Desuden har Lotte Fjeldsted fra KARA Noveren deltaget i projektmøder. Jacob Møller fra DTU Miljø har udført miljøvurderingen og udarbejdet rapporten. Januar 2012 Jacob Møller, DTU-Miljø 4

5 Resume Baggrund Denne rapport beskriver en livscyklusbaseret miljøvurdering vha. LCA-modellen EASEWASTE af to behandlingsmetoder for kildesorteret organisk dagrenovation (KOD). De to behandlingsmetoder er hhv. biologisk behandling med produktion af biogas og kompost på BioVækstanlægget og affaldsforbrænding på Vestforbrænding. Modelleringen af BioVækstanlægget bygger på nye data fra et måleprogram udført i Det en indledende forudsætning for miljøvurderingen at fremstille en nyt EASEWASTE-modul, som beskriver BioVækstanlægget. På denne vis udgør nærværende rapport en opdatering af resultaterne i rapporten LCA af dagrenovationssystemet i syv Nordsjællandske kommuner fra 2008, som ligeledes modellerede behandling af KOD på BioVækstanlægget vha. et modul i EASEWASTE-databasen. Formål, afgrænsning og udformning af undersøgelsen Projektet udførtes i to faser med følgende formål: 1. Opstilling af et opdateret BioVækst-modul i EASEWASTE på baggrund af data fra måleprogrammet. 2. Miljøvurdering af BioVækst-processen i forhold til forbrænding på Vestforbrænding, dvs. opgørelse og sammenligning af potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i en række relevante miljøpåvirkningskategorier. Den funktionelle enhed dvs. den ydelse, som alle scenarier skal levere for at være sammenlignelige, defineredes som: Behandling af 1 ton (våd vægt) forsorteret kildesorteret organisk affald. Indsamling af affald hos husstandene samt transport til anlæggene indgår ikke i miljøvurderingen, idet man har ønsket at fokusere på en direkte sammenligning af konkrete teknologier, i dette tilfælde biologisk behandling af 1 ton forsorteret kildesorteret affald på BioVækstanlægget i forhold til forbrænding på Vestforbrændings anlæg i Glostrup. Ved en generel sammenligning af tek- 5

6 nologier til biogasproduktion og forbrænding kunne man tænke sig andre alternative scenarier, som ikke er vurderet her. Miljøvurderingens er fastlagt specifikt til Mht. energisystemet, som forbrændingsanlægget indgår i, er det modelleret med den hensigt at beskrive situationen i københavnsområdet i perioden Overordnet set er miljøvurderingen tidsfæstet til at gælde for perioden 2010 til LCA-modelleringen er gennemført med LCA-modellen EASEWASTE (Environmnetal Assessment of Solid Waste Systems and Technologies), der er udviklet ved Danmarks Tekniske Universitet. Med udgangspunkt i en detaljeret kemisk sammensætning af op til 48 materialefraktioner i affaldet beregner EASEWASTE masse-flow, ressourceforbrug og emissioner fra affaldssystemer. Hvor der sker materialegenanvendelse, energiudnyttelse eller materialeudnyttelse, krediteres affaldssystemer for de ressourcemæssige og miljømæssige besparelser, der opnås ved, at den tilsvarende produktion baseret på jomfruelige materialer undgås. EASEWASTE integrerer miljøpåvirkninger over de første 100 år. LCA en blev udført ved at opstille to hovedscenarier samt en række sensitivitetsscenarier. Hovedscenarie 1 Behandling af forsorteret KOD på Biovækstanlægget blev sammenlignet med hovedscenarie 2 Forbrænding af KOD på Vestforbrænding. Det gøres opmærksom på, at der i det konkrete affaldsbehandlingssystem i realiteten ikke vil blive tale om forbrænding af organisk affald, som først er kildesorteret og derefter forsorteret. Der er derimod tale om forbrænding af de samme materialefraktioner, som indgår i kildesorteret organisk dagrenovation (KOD), når det er blevet forsorteret på Biovækstanlægget Forbrændingsanlæggets energisubstitution modelleres efter principperne i en tidligere rapport, dog i en opdateret form. Udformningen af det komplicerede fjernvarmenet i Københavnsområdet har afgørende betydning for energisubstitutionen. Især har det negativ indflydelse på forbrændingsanlæggets miljøprofil, at fjernvarmen skubber varme fra modtryksanlæg ud, som derfor må sænke sin elproduktion; denne skal siden erstattes af marginal el. Miljøvurderingen er udført som en konsekvens-lca, hvilket betyder, at det er konsekvensen af ændringer i affaldssystemet, som modelleres. Et centralt element i udførelsen af konsekvens- LCA er er anvendelsen af marginale teknologier. Den marginale teknologi, er den teknologi, der i sidste ende bliver påvirket af ændringen, dvs. den mest følsomme leverandør. Kortlægning af livscyklus For de teknologier, som indgår i miljøvurderingen, blev emissioner, energiforbrug og produktion samt ressourceforbrug opgjort. Desuden fastlagdes flow af materialefraktioner og deres fysisk/kemiske sammensætning. Mht. KOD-sammensætningen blev den modelleret ved at angive en kildesorteringseffektivitet for de relevante materialefraktioner i affaldssammensætnin- 6

7 gen for dagrenovation. Der er dog blandt kommuner ikke helt enighed om hvilke materialefraktioner, der bør udsorteres som KOD, hvilket beskrives af Claus Petersen i Kvaliteten af indsamlet bioaffald fra På baggrund af gennemsnitstal fra denne rapport konstrueredes materialefraktionssammensætningen af forsorteret KOD. En konkret måling af sammensætningen af rejekt og forsorteret KOD vil dog være ønskelig for at underbygge resultaterne. BioVækstanlægget er et kombineret biogas- og komposteringsanlæg, som hovedsagelig behandler bioaffald med oprindelse i kildesorteret organisk dagrenovation (KOD). Anlægget består af en modtagehal og et antal 600 m 3 store procesmoduler med tilhørende biogasreaktor samt mekanisk udstyr til håndtering af affald og strukturmateriale. Ved ankomst til BioVækstanlægget forsorteres bioaffaldet, idet plastposer åbnes og til en vis grad fjernes sammen med div. andre urenheder vha. en foderblander og lignende materiel. Den kombinerede biologiske behandling indledes ved at affald iblandet strukturmateriale, hovedsageligt neddelt have- parkaffald, anbringes i procesmodulerne, hvorefter det under anaerobe forhold overrisles med vand. Her foregår syredannelse ved hydrolyse og fermentering. Perkolatet fra overrislingen udveksles med en procestank for biogasproduktion, dvs. metandannelse. Biogasprocessen foregår ved ca. 38 C, dvs. processen er mesofil. Energi til opvarmning af procestanken tages fra gasmotorens overskudsvarme. Efter endt biogasproduktion initieres kompostering af affaldet ved at suge luft gennem procesmodulerne, mens udvekslingen af perkolat med procestanken stoppes. Under komposteringsprocessen ledes procesluften fra modulerne gennem et biofilter. Efter komposteringsfasen med aktiv beluftning i procesmodulerne flyttes kompostmaterialet i åbne miler til eftermodning. Solum A/S udførte i perioden et måleprogram på BioVækstanlægget. Hovedformålet var at kunne opstille energi- og massebalancer for anlægget herunder beskrivelse af alle faststofmassestrømme. Energibalancen fastlagdes ved at måle biogasproduktionen (CH 4 og CO 2 ) og gasmotorens elektricitet- og varmeproduktion. Desuden blev massestrømme af rejekt, materialer til genbrug og strukturmateriale fastlagt. Kvalitative parametre i affaldet blev målt på prøver udtaget på strategiske steder i behandlingsprocessen, hvor tørstofindhold og indholdet af bl.a. organisk kulstof, kvælstof og fosfor blev bestemt. Der stadig dog stadig parametre, som af tekniske og andre grunde ikke kan måles direkte, men må beregnes indirekte fra andre målinger eller fra litteraturværdier. Det drejer sig især om emissioner fra komposteringsprocessen. BioVækstanlægget modelleres med nøgleparametre, som det fremgår af måleprogrammet. Dette indebærer bl.a., at ca. 56 % af metanpotentialet i affaldet udnyttes, og at biogassen bliver udnyttet i en gasmotor på anlægget. Gasmotorens el- og varmeeffektivitet var hhv. 40,6 og 49,4 % af den nedre brændværdi af metangassen. Ifølge måleprogrammet på BioVækstanlægget udgjorde biogasproduktionen 80 Nm 3 /ton forsorteret KOD. Da metan udgjorde 70 % af biogassen, var produktionen af metan derfor 56 Nm 3 /ton forsorteret KOD. 7

8 Ammoniak frigøres i store mængder under den meget aktive komposteringsfase med beluftning, men tilstedeværelse af et biofilter gør, at den resulterende emission vil være lille. Det samlede N- tab under komposteringsprocessen beregnes som forskellen mellem N-indholdet i forsorteret KOD og N-indhold i komposten. Ammoniakfordampningen er beregnet under den forudsætning, at ammoniak, som passerer biofiltret, tilbageholdes med 98 % effektivitet. Det gøres opmærksom på, at dette tal ikke nødvendigvis gælder for BioVækstanlæggets biofilter. Kompost produceret på Biovækstanlægget bliver anvendt som gødnings- og jordforbedringsmiddel på landbrugsjord. Miljøpåvirkninger fra brugen af kompost i form af emissioner, men også positive effekter som resultat af substitution af kunstgødning, blev inkluderet i livscyklusvurderingen. Beregning af næringsstofdynamik og kulstofdynamik samt de tilhørende emissioner fra landbrugssystemer ved brug af kompost og kunstgødning er meget kompliceret, og kræver brug af modeller specielt udviklet til simulering af jordbrugssystemer. Der blev hertil benyttet data fra en publikation, som beskriver simuleringer udført med agro-økosystemmodellen DAISY, der benyttes af KU LIFE på Københavns Universitet. Vurdering af de potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug De potentielle miljøpåvirkninger blev angivet i (milli)personækvivalent (mpe) per ton forsorteret KOD, idet de faktiske belastninger divideres med den gennemsnitlige årlige belastning fra én person dette kaldes normalisering. Ressourceforbrug omregnes ligesom miljøpåvirkninger til en fælles enhed i form af en personreserve (PR eller mpr). Personreserven beskriver ressourceforbruget i forhold til den mængde en gennemsnitsperson samt dennes efterkommere råder over. Ved fortolkning af resultaterne bør der lægges vægt på især to forhold: For det første kan størrelsen i personækvivalenter for to forskellige påvirkningskategorier kun sammenlignes indirekte, idet en større påvirkning i én kategori betyder, at miljøpåvirkningen udgør en procentvis større del af en gennemsnitspersons miljøpåvirkning i kategorien. Personækvivalenten siger dog ikke noget om vigtigheden kategorierne imellem. For det andet bør påvirkningskategorierne ikke tillægges samme vægt. De ikke-toksioiske påvirkningskategorier, som der internationalt er konsensus om, bør vægtes højere end de toksiske påvirkningskategorier, som igen bør have forrang for de andre kategorier, hvis udbredelse pt. er mere begrænset De potentielle miljøpåvirkninger bliver i rapporten vist på tre typer grafer med hhv. ikke-toksiske miljøpåvirkningskategorier - global opvarmning, forsuring, næringssaltbelastning, fotokemisk smogdannelse og stratosfærisk ozonnedbrydning - toksiske kategorier - human toksicitet via luft, human toksicitet via jord, human toksicitet via vand og økotoksicitet i vand - og de andre kategorier, som inkluderer lagret toksicitet og ødelagt grundvandsressource. Her i resumeet vises kun to af typerne. Numerisk negative værdier betegner undgåede miljøpåvirkninger, mens numerisk positive værdier betegner nettopåvirkninger af miljøet. I hver påvirkningskategori findes der to 8

9 søjler med potentielle miljøpåvirkninger ved behandling af 1 ton forsorteret KOD på Bio- Vækstanlægget og på Vestforbrænding mpe/ton forsorteret KOD BioVækst Vestforbrænding 0 Global opvarmning Forsuring Næringsstofbelastning Smogdannelse Figur 1. Potentielle ikke-toksiske miljøpåvirkninger ved behandling af 1 ton forsorteret KOD Figur 1 viser hovedresultaterne for de ikke-toksiske miljøpåvirkningskategorier - global opvarmning, forsuring, næringssaltbelastning, fotokemisk smogdannelse (stratosfærisk ozonnedbrydning er ikke medtaget, da den er forsvindende lille). Det ses, at BioVækstanlægget udviser større miljøbesparelser end Vestforbrænding mht. global opvarmning, hvorimod behandling af forsorteret KOD på BioVækstanlægget resulterer i væsentlig større potentielle miljøbelastninger i forhold til forbrændingsanlæget i kategorierne forsuring og næringssaltbelastning. 9

10 mpe/ton forsorteret KOD BioVækst Vestforbrænding 0 Økotoksicitet i jord Økotoksicitet i vand Humantoksicitet via luft Humantoksicitet via vand Humantoksicitet via jord 50 Figur 2. Potentielle toksiske miljøpåvirkninger ved behandling af 1 ton forsorteret KOD Figur 2 vises de potentielle toksiske miljøpåvirkninger ved behandling af 1 ton forsorteret KOD på hhv. BioVækstanlægget og Vestforbrænding. Der er en potentiel miljøbesparelse i kategorien økotoksicitet i vand ved behandling på Vestforbrænding, mens BioVækstanlægget udviser en potentiel miljøbelastning i de humantoksiske kategorier. Dette skyldes især tilstedeværelsen af arsen og andre stoffer i kompost det skal dog kraftigt understreges, at komposten overholder alle grænseværdier. Mht. ressourceforbrug havde BioVækstanlægget besparelser mht. kul og fosfor på ca. -2 mpr/ton forsorteret KOD (beregning af besparelsen af fosfor-ressourcer er ikke inkluderet i den anvendte LCA-metode, som ligger til grund for EASEWASTE-modellen, men beregningsgrundlaget kan ses i rapporten). Kulbesparelsen skyldes BioVækstanlæggets produktion af elektricitet, som substituerer kulbaseret marginal elektricitet fra el-nettet. Mht. fosforbesparelsen skyldes den kompostens indhold af fosfor, som erstatter fremstilling af uorganisk fosforholdig gødning. Det bemærkes, at ressourcebesparelserne er små målt i absolutte værdier. 10

11 Følsomhedsanalyser Følsomhedsanalyserne falder i tre dele: Først blev det undersøgt, i hvor høj grad det var muligt at forbedre BioVækstanlæggets miljøprofil ved at modellere en optimering af anlæggets drift, der inkluderede tilslutning af BioVækstanlæggets gasmotor til et fjernvarmenet, en udvidelse af biofiltret til at omfatte hele produktionsområdet samt en øget metanproduktion ved udnyttelse af en større andel af affaldets metanpotentiale. Dernæst blev undersøgt, hvor stor potentiel miljøpåvirkning variation i et antal emissionsparametre på anlægget kunne afstedkomme. Her er der tale om emission af metan, lattergas og ammoniak, da disse stoffer vides at have stor indflydelse på adskillige potentielle miljøpåvirkningskategorier. Samtidig kan emissionerne af disse stoffer ikke måles direkte på anlægget, men må kvantificeres vha. indirekte metoder eller på grundlag af litteraturværdier, hvorfor de er behæftet med en vis usikkerhed. Tilslut blev der udført følsomhedsanalyser med ændrede rammebetingelser for fjernvarmesystemet og udbringning af kompost Overordnet set viste følsomhedsanalyserne, at miljøvurderingen er temmelig robust over for de undersøgte ændringer i forudsætningerne, idet rangordenen i de forskellige miljøpåvirkningskategorier kun ændrede sig i én kategori i forbindelse med en enkelt af følsomhedsanalyserne (forsuring i forbindelse med inddragelse af hele produktionsarealet under biofiltret). Det bør dog understreges, at flere af følsomhedsanalyserne medførte væsentlige ændringer i de potentielle miljøpåvirkninger uden direkte at ændre rangfølgen. Overordnede konklusioner De potentielle miljøpåvirkninger ved behandling på BioVækstanlægget var -20, 37, 55, 54, 166 og 24 mpe per ton forsorteret KOD for hhv. drivhuseffekt, forsuring, næringsstofbelastning, humantoksicitet via vand, humantoksicitet via jord og ødelagte grundvandsressourcer. I de resterende seks påvirkningskategorier var de potentielle miljøpåvirkninger små, mindre end 5 mpe/ton. De potentielle miljøpåvirkninger ved behandling på Vestforbrænding var -12, 7, -35, og 14 mpe/ ton forsorteret KOD for hhv. drivhuseffekt, næringsstofbelastning, økotoksicitet i vand, humantoksicitet via vand og lagret økotoksicitet i vand. I de resterende otte påvirkningskategorier var de potentielle miljøpåvirkninger små, mindre end 5 mpe/ton. BioVækstanlægget var således miljømæssigt set bedre end forbrændingsanlægget i påvirkningskategorierne drivhuseffekt og lagret økotoksicitet i vand. I kategorierne forsuring, næringsstofbelastning, humantoksicitet via vand, humantoksicitet via jord, økotok- 11

12 sicitet i vand og ødelagte grundvandsressourcer var forbrændingsanlægget miljømæssigt bedre end biologisk behandling på BioVækstanlægget. Da rangordenen mellem de sammenlignede teknologier skifter for de undersøgte miljøpåvirkningskategorier, og der ikke anvendes vægtning i rapporten, kan man ikke på dette grundlag udtale sig endegyldigt om, hvilken teknologi, der overordnet set er miljømæssigt bedst. Det er derfor op til brugerne af denne rapport at tillægge de enkelte miljøpåvirkningskategorier en relativ betydning og på det grundlag vælge den mest hensigtsmæssige løsning. 12

13 1 Baggrund BioVækst s bestyrelse ønskede at DTU-Miljø udførte en miljøvurdering af BioVækst-processen set i forhold til forbrænding på Vestforbrændings anlæg i Glostrup. DTU-Miljø har tidligere udført miljøvurderinger, hvor BioVækst indgik (LCA af dagrenovationssystemet i syv Nordsjællandske kommuner, 2007; Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer, 2008). Disse miljøvurderinger byggede på data fra en Miljøstyrelsesrapport samt oplysninger fra BioVækst fra 2005, men da BioVækst-konceptet på dette tidspunkt var nyt og uprøvet, var der på en række punkter ikke direkte målte data til rådighed. Miljøvurderingerne fra 2007 og 2008 bygger derfor på en del antagelser, som viste sig at have afgørende betydning for miljøvurderingens resultater (se rapporten fra 2007, afsnit og for en diskussion af det daværende datagrundlag). Det har været hensigten at afhjælpe dette problem med det udførte måleprogram på BioVækst, som efterfølgende har dannet grundlag for en miljøvurdering, som i altovervejende grad nu bygger på målte værdier. Ligesom der i forhold til rapporten fra 2007 (LCA af dagrenovationssystemet i syv Nordsjællandske kommuner) er sket en væsentlig forbedring af datagrundlaget for Biovækstanlægget, er forståelsen af forbrændingsanlægs indpasning i fjernvarmesystemets betydning for vamesubstitutionen og dermed de miljømæssige fordele ved affaldsforbrænding øget i forhold til denne rapport. Dette forhold har væsentlig betydning for den miljømæssige sammenligning af biologisk affaldsbehandling og forbrænding. Det første trin i miljøvurderingen var opstilling af et nyt BioVækst-modul i EASEWASTE. Dette kunne først initieres, da de endelige kvalitetssikrede data fra måleprogrammet forelå. Ud fra disse data blev der opstilles et Life Cycle Inventory (LCI) for BioVækst, som beskriver energi og materialeforbrug, emissioner ved BioVækst-processen (inkl. biogasproduktion) samt kvantificerer samtlige produkter (biogas, kompost, rejekt) per ton affald. Derefter blev det nye BioVækst-modul opstillet i EASEWASTE, hvorefter det blev valideret, at modelleringen afspejler de virkelige forhold på BioVækst. DTU-Miljø blev, udover at udføre miljøvurderingen, bedt om at kvalitetssikre den endelige beskrivelse af måleprogrammet samt i det omfang det var hensigtsmæssigt at holde kontakt til BioVækst under måleprogrammets udførelse. I rapporten er der en række konklusioner om biobehandling og forbrændings miljøprofil, som bygger på potentielle miljøpåvirkninger i de forskellige kategorier. Én teknologi er ikke bedst i samtlige miljøpåvirkningskategorier, således at denne teknologi overordnet kan anses for at være miljømæssigt bedst. Da resultaterne veksler mellem biologisk behandling og forbrænding i de forskellige påvirkningskategorier, bliver det diskuteret, hvilke kategorier der ifølge DTU-Miljø bør tillægges mest vægt, men det er ultimativt et holdningsspørgsmål, som læserne af rapporten selv skal tage stilling til. Desuden fremgår, hvilke dele af BioVækst-processen samt hvilke parametre, der bidrager mest til såvel potentielle nettomiljøpåvirkninger som undgåede miljøpåvirkninger. Det fremgå også, hvor stor en effekt ændringer i parametre vil have på de potentielle miljøpåvirkninger. Rapporten indeholder derfor, udover 13

14 en miljøvurdering af biologisk affaldsbehandling kontra forbrænding, et katalog over proces- og andre parametre på BioVækst-anlægget med angivelse af mulige miljøpåvirkninger som følge af ændringer af disse parametre. 14

15 2 Formål Som beskrevet ovenfor faldt projektet naturligt i to faser med følgende formål: 3. Opstilling af et opdateret BioVækst-modul i EASEWASTE på baggrund af data fra måleprogrammet. 4. Miljøvurdering af BioVækst-processen i forhold til forbrænding på Vestforbrænding, dvs. opgørelse og sammenligning af potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i en række relevante miljøpåvirkningskategorier. I den første projektfase var formålet at opstille et nyt BioVækst-modul i EASEWASTE til afløsning af det gamle modul i databasen. Dette har, udover at fungere som grundlag for miljøvurderingen i punkt 2, også en selvstændig værdi, idet det nye BioVækst-modul kommer til at indgå i EASEWASTE-databasen som eksempel på et meget veldokumenteret kombineret anaerobt og aerobt biologisk behandlingsanlæg. Resultaterne fra første projektfase er til stor del beskrevet i kapitel 4 Kortlægning af livscyklus, som ligger til grund for modellering af Biovækstmodulet i EASEWASTE. Den anden projektfase, som er selve miljøvurderingen beskrevet i kapitel 5 og fremefter, indeholder en opstilling af potentielle miljøpåvirkninger i en række miljøpåvirkningskategorier for behandling af kildesorteret organisk dagrenovation på hhv. BioVækst og ved forbrænding på et dedikeret affaldsforbrændingsanlæg eksemplificeret ved Vestforbrænding. På baggrund af opgørelsen af potentielle miljøpåvirkninger blev de to teknologier rangordnet inden for de forskellige miljøpåvirkningskategorier. Desuden kunne de væsentligste miljøpåvirkningskategorier for de respektive teknologier samt de underliggende processer, som bidrager til miljøpåvirkningerne, identificeres. I tilknytning til dette blev der udført følsomhedsanalyser, for at undersøge miljøvurderingens robusthed over for ændringer af forskellige parametre, f.eks. indvirkning af biogasproduktionens størrelse på drivhuseffekten. På den måde kan miljøvurderingen benyttes fremadrettet ved at indgå som en del af i grundlaget for Bio- Vækst miljøledelse og derved forhåbentlig være til hjælp i forbindelse med prioritering af miljøindsatsen. Det skal understreges, at der primært er tale om sammenligning af to konkrete anlæg, Vestforbrænding og BioVækst, i to konkrete situationer. Ved en generel sammenligning af teknologier til biogasproduktion og forbrænding kunne man tænke sig andre alternative scenarier, som ikke er vurderet her. 15

16 3 Metode: Afgrænsning og udformning af undersøgelsen Nedenfor beskrives afgrænsning af miljøvurderingen mht. funktionel enhed, tidshorisont, systemgrænser samt hvilke scenarier, der blev opstillet. Miljøvurderingens udformning bestemmes af en række forhold, der beskrevet i sektion 3.2 heriblandt LCA-metodologien, som er konsekvens LCA, og en beskrivelse af valg af miljøpåvirkningskategorier samt en kort beskrivelse af EASEWASTE-modellen, som er anvendt i miljøvurderingen. 3.1 Afgrænsning Den funktionelle enhed Den funktionelle enhed dvs. den ydelse, som alle scenarier skal levere for at være sammenlignelige, defineredes som: Behandling af 1 ton (våd vægt) forsorteret kildesorteret organisk affald. Det bemærkes her, at indsamling af affald hos husstandene samt transport til anlægget ikke indgår i miljøvurderingen, idet man fra opdragsgiverne side har ønsket at fokusere på en direkte sammenligning af konkrete teknologier, i dette tilfælde biologisk behandling af 1 ton kildesorteret affald på BioVækstanlægget i forhold til forbrænding på Vestforbrændings anlæg i Glostrup. Tidligere undersøgelser ( LCA af dagrenovationssystemet i syv nordsjællandske kommuner ) har desuden vist at separat indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation ikke spiller den store rolle miljømæssigt set i forhold til behandlingsdelen selvom der kan have væsentlig betydning for affaldssystemets økonomi, men det indgår ikke i miljøvurderingen. På sammen måde er der set bort fra eventuelle effekter på behandling af restaffaldet ved udsortering af den organiske del f.eks. øget brændværdi, som kan påvirke forbrændingsprocessen. Den funktionelle enhed beskriver således behandling af kildesorteret organisk dagrenovation isoleret fra resten af affaldssystemet dette er gjort for at forenkle systemet Tidshorisont Miljøvurderingens er fastlagt specifikt til Mht. energisystemet, som forbrændingsanlægget indgår i, er det modelleret med den hensigt at beskrive situationen i københavnsområdet i perioden Overordnet set er miljøvurderingen tidsfæstet til at gælde for perioden 2010 til

17 3.1.3 Systemgrænser Som nævnt i afsnittet om den funktionelle enhed beskæftiger miljøvurderingen sig ikke med, hvad der sker, før affaldet ankommer til behandlingsanlæggene dette ligger uden for systemgrænsen. Figur 3-1 viser, hvilke processer, der ligger inden for systemgrænsen, samt hvilke udvekslinger med det omliggende baggrundssystem, der er medtaget i miljøvurderingen. Energi- og ressourceforbrug til at drive samtlige behandlingsteknologier er inkluderet, og det samme er emissioner fra teknologierne. Indsamling og transport til anlæg er ikke inkluderet, men transport af restprodukter i form af kompost og slagge til hhv. landbrug og vejbygning/deponi er medtaget. Desuden er transport inkluderet i en række eksterne processer, som indgår i miljøvurderingen. Der er ikke inkluderet emissioner fra opførelse og nedrivning af anlæg, idet disse parametre vurderes at være mindre væsentlige for LCA ens resultater. Desuden foreligger der ikke konkrete planer eller data for dette. Behandling af restprodukter fra forbrænding er inkluderet i miljøvurderingen og modelleres som hhv. behandling og deponi på Langøyaanlægget for røggasrensningsprodukter og deponi på en slaggelosseplads for slaggen. Det sidste skal simulere benyttelse af slaggen til vejbygningsformål, idet dette ikke kan modelleres direkte vha. EASEWASTE. Systemets grænser udvides imidlertid for at kreditere systemet for de miljøbelastninger, der spares som følge af energisubstitution fra affaldsforbrænding og anvendelse af biogas samt sparet fremstilling af kunstgødning ved anvendelse af kompost på landbrugsjord. Systemgrænse Kildesorteret organisk dagrenovation BioVækstanlæg Biogas Kompost Energiproduktion Gødningsproduktion Vestforbrænding Slagge Røggasrens. produkter Vejbygning Energiproduktion Deponi Figur 3-1. Systemgrænser for miljøvurdering. Systemet er udvidet med baggrundsprocesserne for energiproduktion, gødningsproduktion samt vejbygning, således at systemet krediteres for undgået produktion af disse enheder. 17

18 3.1.4 Scenarier LCA en blev udført ved at opstille to hovedscenarier samt en række sensitivitetsscenarier. Hovedscenarie 1 Behandling af forsorteret KOD på Biovækstanlægget blev sammenlignet med hovedscenarie 2 Forbrænding af KOD på Vestforbrænding. Det gøres opmærksom på, at der i det konkrete affaldsbehandlingssystem i realiteten ikke vil blive tale om forbrænding af organisk affald, som først er kildesorteret og derefter forsorteret. Der er derimod tale om forbrænding af de samme materialefraktioner, som indgår i kildesorteret organisk dagrenovation (KOD), når det er blevet forsorteret på Biovækstanlægget, men for at gøre terminologien så simpel som muligt refereres der til hovedscenarie 2 som Forbrænding af KOD på Vestforbrænding. For at undersøge miljøvurderingens robusthed over for usikkerhed mht. bestemmelse af forudsætninger blev der foruden hovedscenarierne opstillet en række sensitivitetsscenarier, hvor forskellige forudsætninger blev ændret, og det vurderedes i hvor høj grad dette havde indflydelse på undersøgelsens konklusioner. Der er her tale om to forskellige typer usikkerheder; parameterusikkerhed og scenarieusikkerhed. Som eksempel på parameterusikkerhed kan nævnes størrelsen af emissionerne af ammoniak under efterkompostering af KOD på Biovækstanlægget. Scenarieusikkerhed kan f.eks. være associeret med interaktioner i affaldssystemet med det bagvedliggende system. Her kan et spørgsmål som hvilken type energi substituerer affaldssystemets energiproduktion? være af betydning. For en detaljeret gennemgang af resultaterne af de udførte sensitivitetsanalyser, se kapitel Projektforudsætninger Det er vigtigt at understrege, at projektet bygger på et antal forudgående LCA-projekter, der omhandler forskellige aspekter af affaldssystemet. Der er bl.a. tale om forbrændingsteknologi samt biologisk behandling, som blev miljøvurderet i rapporterne Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer, LCA af husholdningsaffaldssystemet i syv nordsjællandske kommuner og LCA-screening af ressourcescenarier i Vestforbrændings område. Der har under arbejdet med projektet vist sig et antal projektforudsætninger, som er afgørende for miljøvurderingens resultater. Det drejer sig om teknologieffektivitet for de involverede teknologier, dvs. forbrændingsanlægget og det biologiske behandlingsanlæg. En teknologi, hvor det vides fra forudgående undersøgelser, at effektiviteten har afgørende betydning for resultatet, er Biovækstanlægget. Ny konkrete teknologitiltag mht. denne teknologi er medtaget, hvorimod mulige fremtidige forbedringer kun delvist indgår i følsomhedsberegninger. Forbrændingsanlægget modelleres på basis af Vestforbrændings ovnlinje 5, som det blev gjort i rapporten Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer, men opdateret som beskrevet i rapporten LCA-screening af ressourcescenarier i Vestforbrændings område. af Møller et al. (2010). Nøgleparametrene i form af energieffektivitet for hhv. elproduktion og varmeproduktion 18

LCA af Biovækst. Møller, Jacob. Publication date: Document Version Forlagets udgivne version. Link to publication

LCA af Biovækst. Møller, Jacob. Publication date: Document Version Forlagets udgivne version. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 05, 2017 LCA af Biovækst Møller, Jacob Publication date: 2012 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication Citation (APA): Møller, J. (2012). LCA

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

LCA af dagrenovationssystemet i syv nordsjællandske kommuner

LCA af dagrenovationssystemet i syv nordsjællandske kommuner Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 22, 2017 LCA af dagrenovationssystemet i syv nordsjællandske kommuner Christensen, Thomas Højlund; Møller, Jacob Publication date: 2007 Document Version Publisher's

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område samt samlede konklusioner Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1. Systemet 2. Forbrænding 3. Biologisk behandling

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

/ Ny model for affaldsforbrænding. Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen

/ Ny model for affaldsforbrænding. Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen / Ny model for affaldsforbrænding Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen /Affald til energi hvorfor? - 3 tons affald erstatter 1 tons olie eller 1 tonne of waste 2 MWh heat 2/3 MWh electricity + Sammenligning,

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche

CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Kom godt i gang! 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Skabelon for CO 2 opgørelse... 3 Formål... 3 Fakta... 4 Resultat... 4 Ejers vurdering

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer

Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer Jacob Møller Thilde Fruergaard Christian Riber Thomas Astrup Thomas Højlund Christensen DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske

Læs mere

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder

Læs mere

Affaldvarme Århus. CO 2 -opgørelse 2007. Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer

Affaldvarme Århus. CO 2 -opgørelse 2007. Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer Affaldvarme Århus CO 2 -opgørelse 2007 Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Miljøvurdering (LCA) af fremtidige behandlingsmuligheder for organisk affald fra husholdninger i den dansk-tyske grænseregion

Miljøvurdering (LCA) af fremtidige behandlingsmuligheder for organisk affald fra husholdninger i den dansk-tyske grænseregion Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 23, 2015 Miljøvurdering (LCA) af fremtidige behandlingsmuligheder for organisk affald fra husholdninger i den dansk-tyske grænseregion Jensen, Morten Bang; Møller,

Læs mere

Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense

Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Odense Renovation A/S Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Rapport August 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Indledning CO2-vejledningen. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata

Indledning CO2-vejledningen. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata CO2-vejledningen CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata Thomas H Christensen Dakofa Marts 2012 Indledning Formålet med denne vejledning i CO 2-opgørelser er at

Læs mere

Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer

Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Mængde og sammensætning for boliger og sommerhuse Udarbejdet for Nomi4s i/s Econet AS Udarbejdet af: Anne Steffensen, Ole Kaysen, Claus Petersen Dato:

Læs mere

LCA af genbrug af mursten

LCA af genbrug af mursten Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 14, 2015 LCA af genbrug af mursten Møller, Jacob; Damgaard, Anders; Astrup, Thomas Fruergaard Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Livscyklusvurdering og økonomisk vurdering af husholdningsaffald i Århus Kommune

Livscyklusvurdering og økonomisk vurdering af husholdningsaffald i Århus Kommune Livscyklusvurdering og økonomisk vurdering af husholdningsaffald i Århus Kommune Nuværende system Dagrenovation, storskrald og farligt affald 12.september, 27 Anna Warberg Larsen Hanna Merrild Jacob Møller

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Miljøvurdering af udbringning af haveparkaffald

Miljøvurdering af udbringning af haveparkaffald Miljøvurdering af udbringning af haveparkaffald på landbrugsjord Jacob Møller, Jacob Kragh Andersen, Thomas H. Christensen DTU Miljø Martin Preuss Nielsen, Sander Bruun, Lars Stoumann Jensen Institut for

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Økonomitallene kommenteres med fokus på forudsætninger for OD.

Økonomitallene kommenteres med fokus på forudsætninger for OD. NOTAT Projekt Organisk affald Kunde Nordforbrænding Dato 19-11-2015 Til Nordforbrænding, Peter Storm Fra Rambøll/Tore Hulgaard Kommentarer til handleplan for Rudersdal Dato 19-11-2015 1. Indledning Rudersdal

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com BioVækst - Aikan Technology Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com Aikan karakteristika: Designet til stabil og fleksibel affaldsbehandling Anvendt til at opnå stort udbytte af kildesorteret

Læs mere

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Aikan Technology Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Morten Brøgger Kristensen Teknologichef mb@aikantechnology.com www.aikantechnology.com Udviklingsmål og perspektiver Formålet med dette

Læs mere

Bilag ll. Miljøvurdering af affaldssystemet i Århus Kommune

Bilag ll. Miljøvurdering af affaldssystemet i Århus Kommune Bilag ll Miljøvurderi af affaldssystemet i Århus Kommune en præliminær opgørelse over energi og emission af drivhusgasser i forbindelse med håndterien af dagrenovation i Århus Udført af: Janus Torsten

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald Rødovre Kommune Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald Rapport August 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Rødovre Kommune

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg

Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg LCI/LCA for forbrændingsanlægget Version 5-2. april 2007 Christian Riber Institut for Miljø & Ressourcer DTU Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Miljøvurdering af affaldssystemet for dagrenovation i Århus Kommune

Miljøvurdering af affaldssystemet for dagrenovation i Århus Kommune Miljøvurdering af affaldssystemet for dagrenovation i Århus Kommune Udført af: Janus Torsten Kirkeby og Thomas Højlund Christensen Miljø & Ressourcer DTU Danmarks Tekniske Universitet 2. udgave 15. oktober

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

Referat Ekskursion til Biovækst den 29. September 2015

Referat Ekskursion til Biovækst den 29. September 2015 1 Referat Ekskursion til Biovækst den 29. September 2015 Til stede: Lærkeparken Britta Brylov (beboer repræsentant - formand), Lilian Guldager (beboer repræsentant), Mogens Orry (beboer repræsentant) Havrevangen

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Lov om miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at

Læs mere

Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation

Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 16, 2015 Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra Møller, Jacob; Jensen, Morten

Læs mere

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra

Læs mere

MILJØVURDERING AF FORSØGSORDNING FOR BIOAFFALD

MILJØVURDERING AF FORSØGSORDNING FOR BIOAFFALD OKTOBER 2015 ARC OG FREDERIKSBERG KOMMUNE MILJØVURDERING AF FORSØGSORDNING FOR BIOAFFALD LIVSCYKLUSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD Yvonne Thagaard Andersen Økonomiseminar 06. december 2016 Chef AffaldGenbrug GENBRUGSPLADSER OG MODTAGELSESANLÆG I VEJLE KOMMUNE

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5 TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Affaldsanalyse Aarhus Midtby

Affaldsanalyse Aarhus Midtby Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 10 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Affaldsanalyse Aarhus Midtby Januar 2014 Teknologisk Institut Kathe Tønning

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Miljøindikatorer - for bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt

Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt - med fokus på madaffald fra husholdninger Disposition Hvilke affaldsstrømme kan potentielt øge biogaspotentialet i kommunerne Hvor sorteres

Læs mere

EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt

EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter Fortæller varens historie I et moderne samfund kan emballage ikke undværes. Emballage er en forudsætning

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv

Læs mere

Bioforgasning af organisk affald

Bioforgasning af organisk affald Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 1. december 2016 Bioforgasning af organisk affald Indledning Formålet med dette notat er at redegøre for en række betydende forhold ved anvendelse af organisk

Læs mere

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING

Læs mere

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast glas Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast

Læs mere

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt

Læs mere

1. Der er behov for ny kapacitet til affaldsforbrænding også selvom noget affald kan brændes på kulkraftværker.

1. Der er behov for ny kapacitet til affaldsforbrænding også selvom noget affald kan brændes på kulkraftværker. Skatteudvalget SAU alm del - Bilag 329 Offentligt 10 juni 2009 hjo/jnr 0302060018-01 NOTAT Til: Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Det Energipolitiske udvalg Skatteudvalg Fra: affald danmark Samfundsøkonomisk

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 2. Kort beskrivelse af projektet Herning Kommune har et ønske om at det skal

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser CO 2 -opgørelse 2009 Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 USIKKERHEDER 5 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 6 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

20-01-2014. Sagsnr. 2014-0012071. Dokumentnr. 2014-0012071-2. Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald

20-01-2014. Sagsnr. 2014-0012071. Dokumentnr. 2014-0012071-2. Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT 20-01-2014 Sagsnr. 2014-0012071 Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald En af hovedindsatserne i Ressource- og

Læs mere

Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien

Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien Januar 2015 Indholdsfortegnelse Om rapporten... 3 Sammendrag... 3 1. Indledning...

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS

Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Ved kilden Hus Hvordan kan information og instrukser blive mere entydige og klare?

Læs mere