Simulering af kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af plasmacytose i minkfarme
|
|
- Marianne Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Simulering af kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af plasmacytose i minkfarme ANETTE BOKLUND 1, TARIQ HALASA 1, TINA STRUVE 2, JØRGEN ØSTERGAARD 2, JESPER CLAUSEN 2 & MARIANN CHRIÉL 1 1 VETERINÆRINSTITUTTET, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET, BÜLOWSVEJ 27, 1870 FREDERIKSBERG C, DANMARK. 2 KOPENHAGEN DIAGNOSTIK, LANGAGERVEJ 60, 2600 GLOSTRUP, DANMARK. SENIORRÅDGIVER ANETTE BOKLUND SENIORFORSKER TARIQ HALASA DIAGNOSTISK DYRLÆGE TINA STRUVE SENIORSPECIALIST JØRGEN ØSTERGAARD KONSULENT JESPER CLAUSEN SPECIALKONSULENT MARIANN CHRIÉL Sammendrag De danske minkavlere har gennem en årrække nedbragt forekomsten af plasmacytose på farmene, således at der i de senere år kun har været få nye tilfælde. Imidlertid forekommer der stadig re-infektioner, hvilket betyder restriktioner mod salg af dyr og omkostninger i forbindelse med bekæmpelse af sygdommen. Denne undersøgelse anvender simuleringsmodeller for at vurdere forskellige kontrolstrategier, og dermed om man med et skift i bekæmpelsesstrategien kunne reducere antallet af smittede farme. Data vedrørende danske minkfarme blev indhentet fra CHR-registeret og fra Kopenhagen Fur for perioden marts 2010 til februar I modellen blev flytninger af dyr, foderleverandøren og lokalsmitte inden for 1 km og 2 km simuleret. De forskellige strategier, der blev sammenlignet med den nuværende strategi var: Ingen særtestninger i Region Nord (nord for Aalborg), sanering kort eller meget kort tid efter dia gnose og månedlige saneringer i hhv. Region Nord eller hele landet. Desuden blev kørt en række sensitivitetsanalyser. Resultaterne viste, at en ophævelse af særtestningerne i Region Nord vil betyde flere uopdagede tilfælde af plasmacytose, og dermed formentlig en større smittespredning på længere sigt. Desuden viste simuleringerne at hurtigere sanering efter diagnose er vigtig i bekæmpelsen, og at hyppigere testninger i kombination med hurtig sanering vil give den største reduktion i antallet af smittede farme. Abstract The Danish fur breeders have reduced the prevalence of Aleutian Disease and in recent years only few new cases have been detected in the mandatory control program for Aleutian Disease. However, there are still re-infections which impose movement restrictions and extra costs associated with stamping out the disease. This study use simulation modelling to evaluate different control strategies and thus whether a shift in the control strategy could reduce the number of infected farms. Data for Danish mink farms were obtained from the Danish CHR-register and from Kopenhagen Fur from the period March 2010 to February The model included information from animal movements, feed supplier and local infection within 1 km and 2 km. The different strategies compared with the current strategy, were: No extra tests in Nord, stamping out immediately after diagnosis and monthly stamping out in Nord and across the country, respectively. Additionally, series of sensitivity analyses were carried out. The results showed that the removal of extra tests in Nord, will result in increased numbers of undetected cases of Aleutian Diseases, and thus probably a greater risk of spread of infection in the long term. Furthermore, the simulations showed that faster stamping out after diagnosis is vital. More frequent testing in combination with fast stamping out will provide the greatest reduction in the number of infected farms. 24 DVT
2 FOTOS COLOURBOX Indledning Bekæmpelsen af plasmacytose i danske minkfarme har historisk set vist gode takter, men problemerne med at få sygdommen under kontrol særligt i Nordjylland har vist sig særdeles udfordrende. Der kan være mange årsager til en mulig mangel på engagement hos enkelte avlere lige fra frustration ved re-infektion, høj risiko for spredning i lokalområdet til finansiering af en sanering. En lang række risikofaktorer er beskrevet fra tidligere undersøgelser såsom farmens størrelse og andelen af smittede naboer samt samspillet mellem disse to faktorer (1). En anden undersøgelse viste, at sygdom på en farm det foregående år var en stor risiko for, at farmen blev reinficeret formentlig som følge af svigt i rengøring eller desinfektion. Endvidere gav kontakt mellem farme øget risiko for smitte (2). Lokal-smitte er undersøgt i et tidligere studie, der konkluderede, at farme lokaliseret indenfor 1 km fra en smittet besætning har større risiko for infektion, mens direkte luftbåren smitte ikke kunne bevises (3). Endvidere er også gødning beskrevet som en risikofaktor, idet gødning fra smittede farme spredes ud på marker, og således kan smitten spredes med vilde dyr til omkringliggende farme (4). Dette arbejde tager udgangspunkt i en simuleringsmodel, der er udviklet til simulering af spredning af mund- og klovesygevirus mellem kvæg og svinebesætninger (5). Arbejdet bag denne model er finansieret af EU-midler og af Fødevarestyrelsen, samt Landbrug og Fødevarer. Ved at anvende en simuleringsmodel kan man få vurderet effekten af forskellige tiltag, der har været anvendt ved kontrol Figur 1. Plasmacytosestatus i danske minkfarme, juni Kilde: Kopenhagen Diagnostik og bekæmpelse af plasmacytose i danske minkfarme. Modellen er en såkaldt generisk model, dvs., at de forskellige moduler kan vælges til eller fra, ligesom alle inputs i modellen vil være relateret til den sygdom og den dyreart, man ønsker at undersøge. Brug af simuleringsmodeller giver os mulighed for at besvare spørgsmål af typen»hvad hvis«. Desuden medfører brugen af simuleringsmodeller, at der bliver sat fokus på de antagelser, man lægger ind i modellen, hvilket i sig selv kan være nyttigt, men modellen giver også mulighed for at vurdere, hvilke tiltag der vil give den mest effektive kontrol af sygdommen. Hvert resultat kaldes et scenarie, og resultaterne kan derefter sammenlignes. Vi opstiller altså forskellige scenarier, hvor vi ændrer virkeligheden, gerne i én retning af gangen, og ser på, hvilken effekt det har på spredningen af plasmacytose. Materiale og metode Modellen blev»fodret«med: 1) Oplysninger om besætningsstørrelser og geografisk placering af minkfarmene, 2) Oplysninger om sygdommen, såsom prævalensen i de plasmacytoseinficerede farme, hvor hurtigt sygdommen spredes inden for farmen og sandsynlighed for at opdage smitte, 3) Bekæmpelsesmæssige tiltag i forhold til sygdommen, såsom bliver den smittede farm saneret, og hvor lang tid går der inden det sker. Mink-populationen Data om minkfarmene blev indhentet for perioden Fra CHR blev oplys- > DVT
3 ninger om koordinater på farmens lokalitet indhentet (figur 1). Fra Kopenhagen Diagnostik blev indhentet oplysninger om tilknyttet fodercentral og antal avlsdyr, testresultater for plasmacytose, eventuelle dato(er) for sanering, samt flytning af mink. Farmens størrelse blev angivet inddelt i 3 kategorier: 1500 tæver, tæver og 2500 tæver. Plasmacytosetest Testresultaterne for alle minkfarme med test af 10 % af avlsdyrbestanden i majjuni (»goldtæve-test«) og 20 % af alle avlsdyr i perioden november til februar (»han-test«). I Nordjylland skal endvidere alle avlsdyr testes mellem august og okto ber, 60 % af ungdyrene testes i oktober/ november og alle udvalgte avlsdyr testes igen i februar (figur 2). Historiske data For at køre en model skal den indledningsvis fodres med historiske data. I tilfælde af eksotiske smitsomme sygdomme, vælger man ofte at initiere smitten i en enkelt tilfældigt udvalgt besætning. Men i tilfælde, hvor man som her har adskillige smittede besætninger, vil det være naturligt at implementere dette i modellen. Modellen blev derfor indledningsvis kørt i en periode på et år på baggrund af historiske data, hvorefter vi modellerede et år frem i tiden. Vi valgte at bruge perioden marts 2010 til februar 2011 som initieringsår, og simulerede dernæst perioden marts 2011 til februar Dette gav os mulighed for at sammenholde simulerede data med faktiske udbrudsdata fra 2012 og dermed monitorere modellen. Besætninger, der var testet for plasmacytose og havde mere end 3 positive reagenter, blev antaget at være smittet. Smittede besætninger blev antaget at forblive smittede, indtil de enten blev sanerede, eller fik testet alle avlsdyr med maksimalt 9 måneders mellemrum, og begge test viste negative resultater ( 3 reagenter). Farme, der var positive marts 2010, blev lagt ind i modellen som smittede farme (i alt 66). Yderligere 43 farme blev smittet i løbet af det næste år og 47 blev saneret, hvilket betyder, at der var 62 smittede farme ved udgangen af den historiske periode Figur 2. Antallet af flytninger fra minkfarme opgjort pr. måned i perioden april 2007 til januar Der ses en tydelig årstidsmæssig variation i forbindelse med flytning af saneringsdyr, hanner efter parring, drægtige tæver og hvalpe ved udsætning. Maksimal sandsynlighed for at overføre smiae 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0, Dage fra infekcon < >2500 Figur 3. Infektivitet i farme af forskellig størrelse, i relation til dage efter farmen smittes, i perioden marts til juni. Spredning af sygdom I modellen kan plasmacytose spredes ved flytninger af dyr, med foderbilen og ved lokal-smitte. De faktiske flytninger af dyr hentet gennem flyttedata for perioden marts 2010 til februar 2011 (Kopenhagen Diagnostik). I området nord for Limfjorden (Nord) kan der ikke flyttes dyr til farme i resten af landet. Efter det første års simulering, har vi simuleret videre med de faktiske flytninger for perioden marts 2011 til februar Den årstidsmæssige variation, der ses i figur 2, er dermed inkluderet i simuleringerne. Sandsynligheden for at overføre smitte med flytninger af dyr blev estimeret til mellem og 0.05, med 0.01 (svarende til én ud af 100 gennemførte flytninger) som det mest sandsynlige. Dette skyldes, at alle dyr testes, inden de flyttes, hvorfor risikoen forbundet med flytninger af dyr er meget lille. Denne sandsynlighed indgår i modellen sammen med sandsynligheden for smitte inden for besætningen (svarende til besætningsprævalensen). Foderbilens rute mellem forskellige besætninger blev simuleret som faste ruter mellem farme med samme leverandør. Sandsynligheden for smitte ved denne type kontakt blev antaget at være samme størrelse som for levedyr, dvs. mellem og 0.05, med 0.01 som det mest sandsynlige. Ruterne blev simuleret 26 DVT
4 Maksimal sandsynlighed for at overføre smiae 0,025 0,02 0,015 0,01 0, Dage fra infekcon Figur 4. Infektivitet i farme af forskellig størrelse, i relation til dage efter farmen smittes, i perioden juli til februar. med et gennemsnit på 8 farme, dvs. 95 % af ruterne omfatter 3-14 farme, med 8 som det hyppigste antal leveringssteder. Ruternes længde varierede mellem km. I alt indgik 15 foderleverandører i modellen. Lokal-smitte er en betegnelse for den smitte, som ikke kan relateres til direkte kontakt. Lokal-smitte kan dække over mus, rotter, insekter, fugle, deling af udstyr og naboer, der besøger hinanden. Smitten blev simuleret til at dække indtil 1 km, men med ganske små sandsynligheder ( , , i afstande indtil hhv. 100, 500 og 1000 m). < >2500 Infektivitet Infektiviteten i modellen beskriver, hvordan sygdommen spredes inden for farmen altså den tid, der går fra smitten kommer ind til det maksimale antal smittede mink i farmen, og hvad er prævalensen af smittede mink. Denne faktor kombineres med alle andre smitteveje. Vi har antaget, at sygdommens forløb gennem en farm dels afhænger af årstiden (perioden), dels af antallet af dyr på farmen. Dette er gjort ud fra den antagelse, at minkene i visse perioder håndteres mere, hvorved risikoen for at smitten spredes mekanisk (gennem handsker, fælder mv.) på farmen øges, samtidigt med at håndteringen kan stresse dyrene og dermed øge modtageligheden for smitte. Erfaringer har vist, at sygdomme spredes hurtigere på store farme, hvorfor simulering af infektiviteten er simuleret for hver af tre størrelses-kategorier, og for to perioder (marts-juni og juli-februar). For små besætninger ( 1500 tæver) når infektiviteten op til 5 % i løbet af 126 dage, hvis det begynder i perioden marts- juni. Tilsvarende når infektiviteten op til hhv. 6 % og 7 % i de mellemstore og store besætninger, inden for en tilsvarende periode (figur 3). Begynder infektionen i perioden julifebruar, tager det ca. samme tid at opnå fuld infektivitet, men i denne periode bliver prævalenserne ikke nær så høje. Her når vi kun op til hhv. 0,5, 1 og 2 % i de tre størrelser af farme (figur 4). Basis-scenarie Da der er store mængder data til rådighed, vælger vi at begynde med at simulere et basis-scenarie, der beskriver de kontrolforanstaltninger, der allerede er i brug. Dette scenarie kan vi bruge til at finjustere vores model, indtil modellen kan genskabe det, som blev konstateret ved plasmacytosetesten i 2011 til februar Derefter kan vi vurdere alternative kontrolforanstaltninger gennem ændring af de enkelte smittekilder. Alle scenarier er kørt i 365 dage med historiske data fra , og derefter fra dag med simuleringer. Desuden er alle scenarier gentaget 100 gange. Når en farm er smittet med plasmacytose, pålægges den restriktioner, indtil farmen er saneret, eller til den atter er fri for plasmacytose. Farme, der saneres, pelser ned i november, og smittede farme er ikke > DVT
5 underlagt andre restriktioner end flytteforbud. Det antages endvidere, at flytteforbuddet i Nord overholdes med 98 % sandsynlighed. Sandsynligheden for at en farm erkendes smittet afhænger af tid efter introduktion af smitten, idet en blodprøve tidligst kan afsløre smitte 2-3 uger efter inokulation i eksperimentelle forsøg (6). Det antages, at følsomheden af korrekt klassifikation af en farm stiger over tid uafhængigt af farmstørrelsen, da flere dyr vil have dannet antistoffer, og kan dermed findes i overvågningen. Da farme sanerer i sammenhæng med pelsning i november, blev sanering sat til at ske i et vist tidsrum efter testning (Tabel 1). Alternative scenarier I tabel 2 er angivet beskrivelser af de alternative scenarier. Kolonnen yderst til højre angiver ændringen i forhold til basisscenariet. Tabel 1. Tid fra testning til sanering. Periode Dage til sanering (min, mest sandsynlig, maksimum) Maj hele landet 180, 210, 240 November ikke Nord 1, 30, 60 Oktober - Nord 30, 60, 90 Februar - Nord 300, 334, 365 August - Nord 90, 120, 150 Scenarie Øget sandsynlighed for smitte ved dyreflytninger Ingen sanering Alle saneres Øget sandsynlighed for smitte ved fodertransporter Ingen særtestninger i Nord Hurtig sanering Meget hurtig sanering Test i Nord hver måned, inkl. hurtig sanering Test i DK hver måned, inkl. hurtig sanering Resultater Resultaterne er opgjort som: Antallet af smittede farme, antallet af diagnosticerede farme og antallet af farme, der saneres som følge af plasmacytose. For alle opgørelser er angivet medianen og 5-95 percentilerne. Som det fremgår af tabel 3, finder vi, at det, der betyder noget for antallet af smittede farme er, hvor hyppigt der testes. Således ser vi en signifikant reduktion i antallet af smittede fra 216 til 198 (over den fulde 2-årige periode), hvis der indføres månedlig overvågning i Nord, og til 194 ved månedlig overvågning i hele landet. Dette under forudsætning af, at der samtidig saneres meget hurtigt bagefter. Ved meget hurtig sanering ændres saneringstidspunktet fra at være i november, hvor normal pelsning finder sted, til at være kort tid efter diagnosen er stillet, dvs dage efter diagnose. Hvis vi alene ændrer saneringstidpunktet til kort efter diagnose (25-35 dage), ser vi også Tabel 2. Ændringer i alternative scenarier i forhold til basisscenariet. Alle scenarier er kørt med faktiske flytninger og lokal-smitte inden for hhv. 1 og 2 km. Sandsynligheden for at overføre smitte ved dyreflytninger øges fra 1 ud af 100 til 1 ud af 10 Sandsynligheden for at overføre smitte ved fodertransporter ændres fra 1 ud af 100 til 1 ud af 20 Alle saneringer foretages ca. 30 (25-35) dage efter positiv test Alle saneringer foretages ca. 15 (12-20) dage efter positiv test Alle farme i Nord testes månedlig. Saneringer foretages 15 (12-20) dage efter positiv test Alle farme i DK testes månedlig. Saneringer foretages 15 (12-20) dage efter testsvar at antallet af smittede reduceres fra 216 til 210 farme, mens antallet af diagnosticerede reduceres fra 211 til 207 farme. Forskellen mellem hurtig sanering og hurtig sanering plus månedlig testning var også signifikant. Desuden så vi, at antallet af diagnosticerede og sanerede smittede farme faldt signifikant, hvis vi simulerede, at regionen nord for Limfjorden blev testet på samme måde som resten af landet (altså ingen særtest i Nord), mens antallet af smittede ikke ændredes. Vi ser en signifikant større spredning, når vi udvider lokal-smitten fra 1 til 2 km. Imidlertid er tendenserne i effekten af de forskellige bekæmpelsesmæssige tiltag stort set uændrede. Diskussion Som udgangspunkt kan det være overraskende at se, at det ikke ændrer resultaterne signifikant, om vi sanerer alle eller ingen af de diagnosticerede farme. Ligeledes ændres vores resultater ikke, når vi øger sandsynligheden for smitte ved flytning eller foderleverancer. Dette skyldes, at det hovedsageligt er lokal-smitte, der driver spredningen i modellen, samt den lange tid, der går, før farmene saneres. Når en smittet farm får lov til at stå i så lang tid inden sanering, så er nabo-smitten sket inden sanering, og dermed får vi en stærkt begrænset effekt af saneringen. Dette har også betydning for resultaterne omkring hurtig sanering og hyppigere overvågning, idet disse scenarier reducerer perioden, hvor smittede farme udgør en risiko for deres naboer. Ophør af særtestningen i regionen nord for Limfjorden resulterede ikke i en forskel i antallet af smittede, mens antallet af diagnosticerede og sanerede begge blev reduceret signifikant. Dette betyder, at der ved ophævelse af de ekstra tests i denne region vil være flere uopdagede tilfælde af sygdommen, hvilket på længere sigt formentlig vil give større spredning. Såvel farmens størrelse som smittede nabo-besætninger indgik i modellen i overensstemmelse med de risikofaktorer, beskrevet af Themudo et al (1). Dokumentation for de forskellige smitteveje er vanskelig. Således er der mange gode og detaljerede data på farmenes lokaliteter, kontakter, diagnoser og saneringer, mens data på sandsynligheder for 28 DVT
6 smitte ad forskellige ruter er svære at dokumentere, da virus kan være måneder om at give målbare antistoffer i minkene efter introduktion af smitte. De mange data, vi har haft til rådighed i dette projekt, gjorde det imidlertid muligt at finjustere modellen, således at den spredning, modellen simulerede, ikke afveg signifikant fra den spredning, der blev observeret i Det betød, at vi måtte reducere risikoen forbundet med samtlige smitteveje betydeligt i forhold til, hvad vi først havde antaget. Dette forhold skyldes sandsynligvis, at ekspertviden ofte er baseret på information om enkelt-cases, hvor man netop har kendskab til en smittevej, og dermed overvurderer man betydningen af enkelte faktorer. Infektiviteten af plasmacytose beskriver udviklingen af sygdommen inden for farmen, samt den maksimale andel smittede mink inden for farmen. Dette er en særdeles indflydelsesrig faktor, idet den påvirker alle andre risikofaktorer i model- len. Oprindeligt blev infektiviteten estimeret til at skulle beskrive en kurve svarende til den beskrevne i materiale- og metodesektionen, men bare 10 gange større i forhold til de anvendte sandsynligheder, dvs., at vi forventede, at den skulle ende op med prævalenser mellem 50 og 70 % i perioden fra marts-juni og prævalenser mellem 5 og 20 % i perioden fra juli til februar. Indledende modeller viste imidlertid, at så høje prævalenser gav så store og udbredte udbrud, at næsten hele landet blev smittet på et år. Ved sammenligning med de faktiske udbrudsdata fra 2012 blev andelen af smittede mink i farmen derfor nedjusteret med en faktor 10. Som nævnt har Christensen et al. (2) beskrevet mangelfuld rengøring og desinfektion i forbindelse med sanering som en risiko for, at farmen reinficeres det følgende år. Det var desværre ikke muligt at finde data på rengøring og desinfektion. Gødning er som tidligere nævnt beskrevet som en risikofaktor for spredning af plasmacytose. Da gødningen imidlertid skal»hygiejniseres«før udbringning (4) vil denne risikofaktor kun være gældende i perioden fra en farm inficeres, indtil sygdommen diagnosticeres. Det var ikke muligt med de data, vi havde til rådighed, at finde oplysninger om, hvor gødning fra den enkelte farm lægges ud. Uden denne information giver det ingen mening at simulere gødning som en risiko i modellen. Men antages det, at gødning hovedsageligt lægges ud inden for et begrænset område, vil denne risiko indgå i lokalsmitten. Dette vil formentlig være en rimelig antagelse i scenarier, hvor lokalsmitten går ud til 2 km omkring smittede farme. Deling af personale og redskaber har tidligere været nævnt som en risikofaktor for hvalpesygevirus. Særligt udstyr til pelsning er ofte diskuteret som en kilde til introduktion af sygdom. Det var ikke muligt at fremskaffe data på pelsning, > Tabel 3. Resultater af simulerede plasmacytoseudbrud i en 2-årig periode. Det første år angiver observerede data. Det 2. år er simuleret på baggrund af reelle flytninger af dyr. Scenarie Lokal-smitte Antal smittede 1 Antal diagnosticerede Antal sanerede 2 Basis -historiske data 2 år 162 ( ) 162 ( ) 144 ( ) Basis 174 ( ) 172 ( ) 146 ( ) Øget risiko ved dyreflytninger 174 ( ) 172 ( ) 146 ( ) Øget risiko ved foder 174 ( ) 172 ( ) 146 ( ) Ingen sanering 175 ( ) 172 ( ) 87 (87-87) *** Alle diagnosticerede saneres 1 km 174 ( ) 172 ( ) 149 ( ) *** Ingen særtest i Nord 175 ( ) 168 ( ) *** 143 ( ) *** Hurtig sanering 173 ( )*** 171 ( )* 144 ( )* Meget hurtig sanering 171 ( )*** 170 ( )*** 144 ( )** Månedlig testning - Nord 165 ( ) *** 164 ( ) *** 138 ( ) *** Månedlig testning - DK 161 ( ) *** 161 ( ) *** 136 ( ) *** Basis 216 ( ) *** 211 ( ) *** 183 ( ) *** Øget risiko ved dyreflytninger 216 ( ) 211 ( ) 183 ( ) Øget risiko ved foder 216 ( ) 211 ( ) 183 ( ) Ingen sanering 217 ( ) 211 ( ) 87 (87-87) *** Alle diagnosticerede saneres 2 km 216 ( ) 211 ( ) 188 ( ) *** Ingen særtest i Nord 216 ( ) 204 ( ) *** 176 ( ) *** Hurtig sanering 210 ( ) *** 207 ( ) ** 179 ( ) ** Månedlig testning - Nord 198 ( ) *** 197 ( ) *** 169 ( ) *** Månedlig testning - DK 194 ( ) *** 194 ( ) *** 166 ( ) *** Signifikant på 0,05*-, 0,01**- eller 0,001***-niveau 1 - Antallet af smittede og diagnosticerede det første år var 109 farme, heraf var de 66 smittet initialt. 2 - Antallet af sanerede (som følge af plasmacytose) i år 1 var 47. DVT
7 hvorfor denne faktor ikke er vurderet. Men deling af personale og udstyr foregår hyppigt mellem naboer og indgår derfor som en del af lokal-smitten. Konklusioner Modeller som denne har særlig en styrke i sammenligning mellem forskellige scenarier. Usikkerhederne på de forskellige inputs i modellen er ikke uden betydning, men har mindre indflydelse, når man sammenligner»hvad-hvis«-scenarier i forhold til, hvis man ønsker at forudse faktiske størrelser på udbrud. Desuden er modeller af denne type gode til at få fokuseret på, hvor der er mangelfulde data, dvs. på hvilke områder vi med fordel vil kunne indhente flere og mere detaljerede oplysninger i fremtiden. Sanering, kort tid efter en farm diagnosticeres med plasmacytose, var den faktor, der havde størst betydning for at nedsætte antallet af smittede og diagnosticerede farme. Månedlige test i regionen nord for Limfjorden eller i hele landet blev prædikteret til yderligere at nedsætte antallet af smittede og diagnosticerede. Ophævelse af de eksisterende særtestnin- 3. Chriél, M., Impact of Outbreaks of Acute Aleutian Disease in Danish Mink Farms. Scientifur, vol. 24 (4), Østergaard, J., Chriél, M., Willadsen, C.M., Cleansing and Disinfection Procedures in Connection with the Danish Aleutian Disease Eradication Programme. Scientifur, Vol. 24, 4, Hisham, Beshara Halasa, Tariq; Willeberg, P.; Christiansen, Lasse Engbo; Boklund, Anette ; AlKhamis, M.; Perez, A.; Enøe, Claes, Deciger i regionen nord for Limfjorden blev prædikteret til at give et uændret antal smittede farme, mens antallet af diagnosticerede farme faldt, hvilket betyder, at der vil være flere uopdagede tilfælde. Hyppigere test, og dermed hurtigere diagnosticering af smitte i en farm, skal følges op af hurtigere sanering for at give den maksimale effekt i programmet. Efterskrift Kopenhagen Diagnostik takkes for information til input i modellerne. Projektet var finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden. Referencer 1. Themudo, G. E., Østergaard, J., Ersbøll, A.K., Persistent spatial clusters of plasmacytosis among Danish mink farmers. Prev. Vet. Med., 102, Christensen, L.S., Gram-Hansen, L., Chriél, M., Jensen, T.H., Diversity and stability of Aleutian mink disease virus during bottleneck transition resulting from eradication in domestic mink in Denmark. Vet. Microbiol. 149, sions on control of foot-and-mouth disease informed using model predictions. PrevVet- Med, Vol. 112, No. 3-4, p Jensen, T.H., Hammer, A.S., Chriél, M Monitoring chronic infection with a field strain of Alutian mink disease virus. Vet. Microbiol., 168, Skriv en artikel til DVT Dansk Veterinærtidsskrift er dit fagblad og modtager meget gerne kortere eller længere faglige artikler og debatindlæg skrevet af dig. Alle er velkomne til at skrive i bladet blot indholdet er sagligt og har interesse for andre dyrlæger. På finder du en forfattervejledning. Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte redaktionen på telefon eller på dvt@ddd.dk 30 DVT
Simulering af kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af plasmacytose i minkfarme
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 11, 2016 Simulering af kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af plasmacytose i minkfarme Boklund, Anette ; Hisham Beshara Halasa, Tariq; Struve, Tina; Østergaard,
Læs mereBekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr
BEK nr 1433 af 01/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-14-31-00240 Senere ændringer
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr
Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr I medfør af 29, 30, stk. 1 og 3, 33, 34, stk. 1, 35, 37, og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj af 2014, fastsættes
Læs mereBekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr
Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr I medfør af 29, 30, stk. 1 og 3, 33, 34, stk. 1, 35, 37, og 70, stk. 3 og 5, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 998466 af 152. julimaj af 20148,
Læs mereBekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr
BEK nr 1280 af 14/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og fødevaremin., Fødevarstyrelsen, j.nr. 2018-14-31-00449 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr
BEK nr 1447 af 15/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2009-20-2301-00207 Senere ændringer til forskriften
Læs mereLopper. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting
Lopper Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper på minkfarme 1. Hvilke lopper finder man på mink? 2. Hvorledes påvirker lopper mink? 3. Hvordan bekæmper man lopper? Loppeproblemerne skyldes egernloppen
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereNYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016
NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereOvervågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004
Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati
Læs mereSTOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE
STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende
Læs mereUdbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.
9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg
Læs mereAntibiotikaforbrug overvåges grundigt
1 Antibiotikaforbrug overvåges grundigt Forbrug af antibiotika pr år Forekomst af resistens Angivet for alle dyrearter og for mennesker For fødevareproducerende dyr også resistens i fødevarerne 2 Hvorfor
Læs mereBekendtgørelse om BVD hos kvæg
Bekendtgørelse om BVD hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3, og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli 2017, fastsættes
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereVeterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse
Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche
Læs mereTraffic Safety In Public Transport
Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train
Læs mereSygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Læs mereGlobal gruppering af plasmacytosevirus isoleret fra mink (Neovison vison)
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 16, 2017 Global gruppering af plasmacytosevirus isoleret fra mink (Neovison vison) Ryt-Hansen, Pia; Hagberg, Emma ; Chriél, Mariann; Struve, Tina; Pedersen, Anders
Læs mereSaneringer og smittebeskyttelse
Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus
Læs mereBAGGRUNDSMATERIALE TIL RISIKOVURDERING FOR AFRIKANSK SVINEPEST OG MULIGHEDER FOR RISIKOHÅNDTERING
BAGGRUNDSMATERIALE TIL RISIKOVURDERING FOR AFRIKANSK SVINEPEST OG MULIGHEDER FOR RISIKOHÅNDTERING NOTAT NR. 1832 Branchen vurderer, at der vil være behov for at importere 1-1,5 mio. tons korn og majs i
Læs mereAdvokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K
Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Dato: 19. december 2013 Sag: MEDS-13/02724-6 Sagsbehandler: /STP Vejledende udtalelse om
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg
Læs mereMulighederne for en bedre udnyttelse af de økonomiske ressourcer til det veterinære beredskab for mund- og klovsyge
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 26, 2018 Mulighederne for en bedre udnyttelse af de økonomiske ressourcer til det veterinære beredskab for mund- og klovsyge Christensen, Tove; Denver, Sigrid; Boklund,
Læs mereBekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg
Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3 og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli
Læs mereInfluenza i mink. Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi. Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet
Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet Indlæg mink årsmøde Vetteam 16 Januar 2018 Indhold - overskrifter Basalt om
Læs mere(Det talte ord gælder)
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereDyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team
Hvalpesyge oktober 2018 Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team Hvalpesyge i udbrud Farmen Plads til 24 000 mink Ligger 500 meter inde på en blind grusvej 6 ens haller Fælles gang i
Læs mereSmittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL
Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereKøbenhavns Universitet. Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereTrusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018
13.9.2018 J.nr.: 2018-14-81-06081/ANXU Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 Trusselsvurdering: Der er i 2018 konstateret adskillige udbrud af West Nile fever (WNF) i flere EU medlemslande.
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereSvine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark
Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik
Læs mereVaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Læs mereBeredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark
Rev. 4.0 Juni 2017 Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Denne beredskabsplan beskriver, hvordan der skal ageres ved fund af trikiner hos dyr, som har opholdt sig i Danmark (jf. Trikinforordningen,
Læs merePED situationen i Europa
PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme
Læs mereVeterinære beredskabsøvelser
Veterinære beredskabsøvelser Udvikling og afprøvning af det veterinære beredskab Hanne M. Hansen, kontor for husdyrsundhed Det veterinære beredskab kort! Hvad? Hvorfor? Hvordan? Veterinære beredskabsøvelser
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereLopper og flæskeklanner. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting
Lopper og flæskeklanner Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper på minkfarme 1. Hvilke lopper finder man på mink? 2. Hvorledes påvirker lopper mink? 3. Hvordan bekæmper man lopper? Loppeproblemerne
Læs mereEJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel
Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Salg af minkfarm i fri handel sker typisk, når en ældre pelsdyravler ikke ønsker at drive farmen videre, og ikke har børn eller ansatte, som
Læs mereKun 20% virksomheds beskatning
Kun 3 timer til København Kun 20% virksomheds beskatning Gennemsnits høj og Lav temperatur PUBLISHED BY PROMOTE ICELAND Borgartun 35 105 Reykjavík Iceland Tel +354 511 4000 E-mail info@invest.is www.invest.is
Læs mereSmitteopsporing af plasmacytoseudbrud i ved partiel NS1 sekvensanalyse
Smitteopsporing af plasmacytoseudbrud i 2015-16 ved partiel NS1 sekvensanalyse Pia Ryt-Hansen Ph.D. studerende, Dyrlæge Sektion for diagnostik og beredskab Plasmacytose Aluetian mink disease virus (AMDV)
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereRøntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik
Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereDet veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme
Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,
Læs mereTest-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg
KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereBILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR
BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014
Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien
Læs mereForekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.
Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer
Læs mereDoodleBUGS (Hands-on)
DoodleBUGS (Hands-on) Simple example: Program: bino_ave_sim_doodle.odc A simulation example Generate a sample from F=(r1+r2)/2 where r1~bin(0.5,200) and r2~bin(0.25,100) Note that E(F)=(100+25)/2=62.5
Læs mereANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA
ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker
Læs mereDet veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Læs mereTale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets
Læs mereHÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred
HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)
Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke
Læs mereSådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme
Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)
BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereOpgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann
Læs mereDYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME
DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske
Læs mere23. Netværksanalyser af regionale udbrud et redskab til infektionskontrol
Camilla Holten Møller MD, Ph.d. studerende Af ho ld t Afdeling for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse Central Enhed for Infektionshygiejne - CEI Statens Serum Institut d. aj 20 19 m 23. Netværksanalyser
Læs mereSlutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.
J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereInfektiøs Lakse Anæmi ILA
Infektiøs Lakse Anæmi ILA Peter Østergård Heilsufrøðiliga Starvsstovan & Landsdjóralæknaembætið Infektiøs Lakse Anæmi En alvorlig sag!! Infektiøs Lakse Anæmi Disposition udbredelse modtagelige fiskearter
Læs mereEJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm
Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af bluetongue 1)
BEK nr 933 af 17/09/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 25. maj 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-14-2301-01061 Senere ændringer til
Læs mereBusiness Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.
Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereVeterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM
MRSA Poul Bækbo Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA påvist hos mennesker i 2013: cc398 31% (husdyrtypen) cc8: 11% cc5: 9%
Læs mereKvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING
KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres
Læs mere8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17
8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer
Læs mereUforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion
Læs mereDisposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg
Disposition Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg WelFur - sætter tal på dyrevelfærd og omsætter forskning til praktisk værktøj Systematisk måling
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER
FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller
Læs mereUNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.
UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver
Læs mereCoccidie-infektion hos danske farmmink et overset problem?
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 01, 2017 Coccidie-infektion hos danske farmmink et overset problem? Petersen, Heidi Huus; Hansen, Mette Sif; Chriél, Mariann; Holm, Trine Published in: Dyrlaegemagasinet
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)
Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0046/295. Ændringsforslag. Martin Häusling for Verts/ALE-Gruppen
7.3.2016 A8-0046/295 295 Betragtning 65 65. Det er yderst vigtigt, at det kontrolleres, om de retlige krav efterleves, for at sikre, at målene for forordningen gennemføres effektivt i hele Unionen. Medlemsstaternes
Læs mereHåndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg
Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs
Læs mereFodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber
Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Christina Dahlin, cand.scient i Husdyrvidenskab Specialeprojekt Hovedvejleder: Anne Sofie
Læs mereÆrø Fåre-og Gedelaug Temaaften
Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Dyrenes sundhed og forebyggelse af sygdomme Baggrund Startede studiet i Australien 2007 afsluttede på Landbohøjskolen København juni 2012. Startede hos september 2012 Praktisk
Læs mereTALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN
Læs mereThe two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig
Læs mereStatus på PRRS fra Ornestation Horsens
Status på PRRS fra Ornestation Horsens Bent Nielsen Afdelingschef Veterinær & Kvalitetsforhold Kilde PRRS.com PRRS virus PRRS-1 og PRRS-2 Overvågning for PRRS på ornestationer Danbred ornestationer overvåges
Læs mereBilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019)
Bilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019) Lovkrav Bek.1650 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1650 4. En obligatorisk
Læs mereEuropaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på
Læs mereIntroduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;
Læs mereForsøg med ENERGY WATER til mink.
NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter
Læs mereMange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere
1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,
Læs mereSpirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis
Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis
Læs mere