Den første nordiske konference om sårbare børn og
|
|
- Sidsel Astrid Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ABSTRACT Hvorledes identificeres sårbare børn og unge i tandplejeregi i Danmark? I denne artikel sættes fokus på danske sårbare børn og unge i tandplejeregi og på udviklingen i Danmark siden En dansk spørgeskemaundersøgelse om tandplejens erfaring fra 2008 omtales kort. Der lægges vægt på det odontologiske teams rolle i forbindelse med at identificere de udsatte grupper af børn og unge samt på, hvorledes man hensigtsmæssigt tilgår og handler adækvat overfor børn og unge. Sårbare børn og unge i tandplejeregi i Danmark Birgitte Uldum, afdelingstandlæge, Københavns Kommunes Børneog Ungdomstandpleje Hanne Nødgaard Christensen, overlæge, centerleder CBO-børnecenter, MPH, Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital Dorte Haubek, professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Den første nordiske konference om sårbare børn og unge i tandplejeregi blev afholdt i Oslo i maj Konferencen fik stor opmærksomhed fra mange sider og har medført øget fokus på sårbare børn og unge i de nordiske lande, herunder også i Danmark. Ved konferencen var børneombud fra Island, Finland, Sverige, Norge og Danmark repræsenteret, og ved afslutningen af konferencen udsendtes en samlet pressemeddelelse, hvori bl.a. blev konkluderet, at Børne- og Ungdomstandplejen har et stort og uudnyttet potentiale for at forebygge og afdække omsorgssvigt og overgreb mod børn. Tandlæger og tandplejere har en indiskutabel underretningspligt over for kommunen, men vores samlede nordiske erfaring viser, at alt for få opfylder denne pligt (1). Efter konferencen blev fokus på de sårbare børn i Danmark øget og medførte bl.a., at undervisning i emnet blev indført på de to danske tandlægeskoler, at der blev afholdt adskillige kurser i forskelligt regi, at der blev indledt tværsektorielt samarbejde og antageligt, at Barnets Reform den 1. juli 2012 blev revideret, mere præcist 49 a i Lov om social service (2). Denne paragraf omhandler udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde, hvori tandlæger og tandplejere nu er inkluderet. Henvendelse til forfatter: Birgitte Uldum, gf43@buf.kk.dk Spørgeskemaundersøgelse På konferencen i Oslo blev resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse fra 2008 præsenteret (3). Denne demonstrerede bl.a., at kun omkring en tredjedel (38 %) af de danske tandlæger og tandplejere, der har haft kontakt med et barn eller ung, hvor det formodedes, at barnet eller den unge havde behov for særlig støtte, underrettede de sociale myndigheder. Undersøgelsen konkluderede, at danske EMNEORD child abuse; neglect, tandlæger og tandplejere ikke er tilstrækkeligt dental; oral health; attitude; rustede til at varetage underretningspligten, at maltreatment der er behov for og ønske om undervisning og 34
2 Sårbare børn og unge VIDENSKAB & KLINIK efteruddannelse, at danske tandlæger og tandplejere ikke altid underretter i tilfælde af mistanke om overgreb eller omsorgssvigt, og at ikke alle danske børn derfor får den støtte, de har behov for. Undersøgelsen er i øvrigt gentaget i 2013 med et lignende resultat (upublicerede data). Lov om social service I Lov om social service 153 slås det fast, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte 2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold 3. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, og 4. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. Alle tandlæger og tandplejere, der i forbindelse med udøvelse af deres hverv har kontakt med børn og unge, har en såkaldt skærpet underretningspligt. Det betyder, at man ikke skal have beviser for, at der er tale om overgreb eller omsorgssvigt, men at man blot skal have grund til at antage, at et givet barn har behov for særlig støtte. Underretningspligten er personlig. Det er værd at bemærke, at tavshedspligten aldrig kan forhindre en underretning. Underretningspligten går forud for tavshedspligten. Forældreansvarsloven Revselsesretten blev i Danmark afskaffet så sent som i I den gældende Forældreansvarslov står i 2, at Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. Børnekonventionen Danmark ratificerede den 19. juli 1991 FN s Konvention om Barnets Rettigheder (4). Konventionen består af 54 artikler, der skal sikre, at alle verdens børn har samme rettigheder. Konventionen omhandler børns fundamentale rettigheder og kan inddeles i det, der på engelsk beskrives med tre P er, nemlig Protection (overgreb, udnyttelse, vold, krig, juridisk) Provision (livsvilkår, sundhed, uddannelse) Participation (information, medbestemmelse, ytringsfrihed) Lov om social service, Forældreansvarsloven samt FN s Konvention om Barnets Rettigheder angiver tilsammen rammer for et godt børneliv i Danmark. Et flertal af danske børn har et godt børneliv. De er sunde, de får fornøden omsorg, ernæring, undervisning og kærlighed. Den danske lovgivning udgør grundlaget for, at et barns baggrund ikke skal bestemme dets fremtid, og samfundet har derfor et fælles ansvar at sørge for, at de børn, der ikke har et godt børneliv, får den støtte, de har behov for. Hvad er overgreb og omsorgssvigt? WHO definerer overgreb eller omsorgssvigt således (5): Overgreb mod eller omsorgssvigt overfor børn omfatter alle former for fysisk og/eller psykisk mishandling, seksuelt overgreb, vanrøgt eller forsømmelse eller kommerciel eller anden udnyttelse, der forvolder reel eller mulig skade på barnets helbred, overlevelse, udvikling eller værdighed. Kan tandplejen bidrage til at spotte de sårbare børn? Hos langt over halvdelen af alle børn og unge i Skotland, der har været udsat for fysiske overgreb, findes synlige skader på hoved eller hals (6). I et retrospektivt studium af årige, der havde været indlagt på børneafdelingen på et stort hospital i Minnesota, USA, i som følge af børnemishandling, havde 37,5 % skader på hoved, ansigt, mund eller hals. Antallet af disse skader fordobledes imidlertid, hvis man isoleret så på fysiske overgreb på børnene (7). I Danmark omfattes alle 0-17-årige af tilbud om kommunal tandpleje. Tandplejetilbuddet modtages enten i kommunalt eller i privat regi (sidstnævnte fra årsalderen). Tilslutningen til den kommunale tandpleje er tæt på 100 %, og dansk tandplejepersonale er derfor i en enestående position til at opdage skader på hoved eller hals hos børn og unge, der kan give anledning til mistanke om fysisk overgreb (Fig. 1). Tandplejepersonalet har desuden mulighed for at observere bekymrende adfærd i forbindelse med tandplejen. Hvem skal man være opmærksom på? Alle børn og unge kan blive udsat for overgreb eller omsorgssvigt. Disse svigt sker i alle aldre og i alle samfundslag. Der foreligger ikke nogen egentlig overgrebsprofil, men man ved, at forskellige psykisk belastende faktorer i familien kan spille ind, fx arbejdsløshed, brug af rusmidler og svær psykisk sygdom. Ligeledes er der også en overvægt af personer, der begår overgreb, der tidligere er straffet, er emotionelt umodne, funktionshæmmede eller selv er blevet misbrugt som børn (6). Fra flere studier ved man imidlertid, at man er særlig udsat, hvis man er 0-4 år, er teenager eller man har en fysisk eller psykisk udviklingshæmning (6,7). Småbørn, der er afhængige af voksne i alle livets forhold (ernæring, beklædning, medicin, lægehjælp, etc.), er særligt udsatte. Deres eksistens beror på voksenomsorg. Småbørn kan endvidere i visse situationer, fx hvis barnet spilder, når det spiser, eller ikke er blevet renligt, så hurtigt som den voksne forventede, overstige selv sunde og raske forældres frustrationstærskel. Det helt lille barn har ikke mulighed for at undvige den voksne. Som led i normal udvikling er det teenagerens opgave at frigøre sig fra de voksne. I denne proces kan teenagere virke stærkt provokerende på voksne, fx ved at mene det modsatte af 35
3 Forberedelse til tandbehandling Faktaboks 1 Tegn og adfærd fra børn, som man som professionel voksen skal være opmærksom på Barnet har en uforståelig eller pludselig ændret adfærd Barnet virker uplejet Barnet udviser ligegyldighed Barnet virker indeslut atet Barnet virker angst Barnet virker meget ukoncentreret Barnet virker opfarende eller aggressivt Barnet virker ukritisk i sin kontakt med andre En given adfærd skal selvsagt sættes ind i den rette kontekst og kan ikke stå alene. Fig. 1. Et billede af den tætte kontakt mellem tandlæge og barn. Denne situation gør det bl.a. muligt at se fysiske tegn på overgreb i hoved-hals-området. På billedet er tandlægen i gang med på respektfuld vis og under rolige og støttende omstændigheder at gøre brug af tell-show-doteknikken og dermed forberede barnet til tandbehandling. Fig. 1. A picture of the close contact between the dentist and child. Among other things, this situation makes it possible to see physical signs of abuse in the head and neck area. The picture illustrates that the dentist is using the tell-show-do technique and thereby preparing the child for dental treatment in a respectful manner and under calm and supportive circumstances. de voksne eller udfordre de voksnes autoritet. Dette kan føre til afmagtsreaktioner hos de voksne. Samme faktorer som nævnt for småbørn og teenagere gælder også for børn og unge med fysisk eller psykisk udviklingshæmning. Dertil kommer, at hvis et barn eller en ung fra denne gruppe fx ikke har noget sprog, er det dels sværere at sige fra, men også sværere at fortælle om overgreb til andre. Adfærd Ankestyrelsen udgav i 2009 en pjece, der satte fokus på, at overgreb mod børn og unge skal opdages tidligt og håndteres kvalificeret (8). I den nævnes bl.a., at en underretning er et udtryk for omsorg, ligesom den angiver tegn og adfærd fra børn, som man som professionel voksen skal være opmærksom på (Faktaboks 1). Det fremgår også, at man kan underrette direkte til Ankestyrelsen, hvis ikke man som professionel finder, at barnet og familien får relevant støtte. Fysiske skader efter hændeligt uheld og bevidst påførte skader Børn og unge kommer med jævne mellemrum til skade ved et hændeligt uheld. Sådanne fysiske skader er karakteriseret ved, at involvere prominerende steder på kroppen (pande, næsetip, hage etc.) at der er sammenhæng mellem skadens udseende og oplysninger om skadens opståen at det er sandsynligt, at skaden kan opstå på et barn i den alder, det aktuelle barn har. Skader efter bevidst påførte skader er karakteriseret ved, at der ikke er sammenhæng mellem skadens udseende og oplysninger om skadens opståen at der ses skade på begge sider af kroppen (fx begge øjne) at der ses skade på blødt væv at der ses skade med specielt mønster (fx hvis der er slået med flad hånd med ring på, kan aftryk af fingre og ring ses) at der ses gammel, ubehandlet skade at være lokaliseret i sikkerhedstrekanten, området mellem øre, siden af ansigt, hals og det øverste af skulderen. På den britiske hjemmeside, Child protection and the dental team, introduceres begrebet a triangle of safety. På hjemmesiden kan også ses en illustration af a triangle of safety. Denne sikkerhedstrekant beskriver et område mellem øre, siden af ansigt, hals og det øverste af skulderen. Bemærk, at dette område er særligt interessant for tandplejen, da det jo er et område, vi som regel har oplagt mulighed for at se i operationslampens klare lys. Skadernes karakter De fysiske skader ses i form af blå mærker efter slag eller klemning, brændemærker, dilacerationer og abrasioner, frakturer, traumatisk alopecia (dvs. skaldethed som følge af udrivning af hår) og bidemærker. 36
4 Sårbare børn og unge VIDENSKAB & KLINIK Differentialdiagnoser Diagnose/tegn Kan forveksles med KLINISK RELEVANS Impetigo Conjunctivitis Hemophilia og von Willebrand Amelogenesis imperfecta og dentinogenesis imperfecta Emaljehypomineralisation Selvpåførte skader Cigaretbrændemærke Slag mod øje Mærker efter slag Early childhood caries, caries Caries Snitsår, slagmærker, brændemærker Tandplejeteamet har som en del af den gruppe af fagpersoner, som har omgang med børn, pligt til at hjælpe med til at beskytte børn og til at drage omsorg for dem, hvis der er mistanke om, at et barn har været eller bliver udsat for overgreb eller omsorgssvigt. Faglig indsigt om omsorgssvigt og overgreb samt færdigheder til at kunne foretage hensigtsmæssige og adækvate handlinger i sådanne situationer er derfor en del af tandplejeteamets faglighed. Mongolian blue spots Slag- og klemmemærker Tabel 1. Diffentialdiagnosers symptomer. Table 1. Symptoms of differential diagnoses. Man skal i denne forbindelse være opmærksom på de fysiske skader, som ses hos unge mennesker med selvskadende adfærd. Differentialdiagnoser Det er særdeles vigtigt at fastslå, at der ikke findes symptomer, der er patognomoniske for overgreb, der findes altså ingen symptomer, der udelukkende forekommer ved eller beviser overgreb. I Tabel 1 er angivet mulige symptomer og tegn, der kunne være følge af påført skade, samt deres eventuelle differentialdiagnose. Underretning Hvad skal man gøre, hvis man er bekymret? Hvis man bliver bekymret for, at et barn eller en ung er udsat for omsorgssvigt, skal man altid så tidligt som muligt og i samarbejde med forældrene forsøge at medvirke til, at anledningen til bekymringen bliver forsøgt afhjulpet. Man skal med afsæt i ens faglighed foreslå metoder, hvorpå problemstillingen kan afhjælpes, fx hvordan caries og tandpine undgås. Lav en aftale med forældrene og følg op på, om det foreslåede hjælper. Brug anerkendende kommunikation og vær altid fleksibel i samarbejdet, fx når man tilbyder tider til behandling. Ring evt. hjem dagen før behandling og mind om tiden. Hvis ens bekymring forsvinder, fortsætter barnet i tandplejen som planlagt. Bedres problemstillingen ikke Bedres problemstillingen ikke, vil forældrene ikke samarbejde, og får barnet eller den unge ikke nødvendig tandbehandling (fx på grund af gentagne udeblivelser fra behandling i generel anæstesi), kan det med rette antages, at barnets eller den unges sundhed og trivsel trues. Man skal derfor overveje at underrette kommunen. Husk, at man fortsat skal tilbyde behandling, også efter at man har underrettet. Det er naturligt at være i tvivl om det sete eller det oplevede, og man kan derfor med fordel dele bekymring med kolleger. Man kan også i anonymiseret form søge vejledning i socialforvaltningen. Alternativt med navns nævnelse, hvis man har samtykke fra forældre eller værge. Mange af landets kommuner har en handleplan for, hvorledes man handler adækvat, når man er bekymret for et barn. Handleplanen for en given kommune findes let på kommunens hjemmeside. En god underretning At lave en underretning kan være afgørende for, om barnet eller den unge får nødvendig støtte. Det er derfor hensigtsmæssigt, at underretningen er god. En underretning kan skrives på en fortrykt blanket, som man som regel kan finde på kommunens hjemmeside eller på hvidt papir, hvorpå der skrives Underretning. Underretningen skal indeholde oplysninger om, hvem den drejer sig om, samt en konkret beskrivelse af den problemstilling eller det hændelsesforløb, der gør, at man er bekymret. Desuden skal man beskrive, hvad man har gjort for at afhjælpe problemstillingen, og man skal beskrive, hvordan samarbejdet med forældrene har været. I Faktaboks 2 er beskrevet stikord, som kan være til hjælp ved formuleringen af underretningen. Det er god forvaltningsskik at forsøge at indhente samtykke fra forældre eller værge til at sende underretningen, og at for- Faktaboks 2 Stikord, som kan være til hjælp ved formuleringen af en underretning Årsag til bekymring Beskrivelse af symptomer, problemer, adfærd Hændelsesforløbet op til underretningen Tandplejens indsats i forbindelse med problemstillingen Andre relevante oplysninger om barnet, den unge eller familien Forældrenes reaktion på underretningen Dato og underskrift 37
5 Faktaboks 3 I en underretningssituationen er det væsentligt at huske Du skal ikke stille diagnoser komme med forslag til løsning af problemstillingen ældre eller værge skal have udleveret kopi samt have mulighed for at kommentere underretningen. Opnås samtykke ikke, skal forældre eller værge blot orienteres om, at der alligevel underrettes (Faktaboks 3). Faktaboks 4 Følgende faktorer bør give anledning til tandplejeteamets bekymring: Gentagne udeblivelser Manglende vilje til at medvirke til at fuldføre nødvendig forebyggende eller konserverende behandling Tandplejen bruges udelukkende ved akutte, smertevoldende tilstande Gentaget behov for ordination af antibiotika og analgetika Gentaget behov for behandling i generel anæstesi, medmindre anden indikation legitimerer brug af generel anæstesi Akutte situationer Hvis du får viden om akutte, alvorlige forhold, fx fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller andre strafbare forhold, skal du telefonisk underrette socialforvaltningen uden først at orientere forældre eller værge eller indhente samtykke, bl.a. for ikke at ødelægge efterforskningsarbejdet. Den akutte, telefoniske underretning skal følges op af en skriftlig underretning. Uden for normal åbningstid kontaktes Den Sociale Døgnvagt. I de kommuner, der ikke har døgntelefon, kan man kontakte vagthavende politi, der står for kontakt til den sociale døgnvagt i kommunerne indenfor politikredsen. Send underretning Underretningen sendes til socialforvaltningen i barnets hjemstedskommune. Ankestyrelsen Er kommunen allerede underrettet, men ikke ser ud til at hjælpe tilstrækkeligt, kan Ankestyrelsen underrettes. Ankestyrelsen skal sikre barnets og den unges retssikkerhed og undersøge, om kommunens indsats er tilstrækkelig. Se yderligere på Tand- og mundrelateret omsorgssvigt Formålet med børne- og ungdomstandpleje er at forebygge og behandle orale sygdomme som basis for god oral sundhed gennem hele livet. Tandplejetilbuddet er vederlagsfrit bl.a. for at sikre, at alle børn og unge får samme tilbud. Visse faktorer giver anledning til tandplejeteamets bekymring (Faktaboks 4). Det er i Danmark ikke acceptabelt, at børn eller unge går med ubehandlede, eventuelt smertevoldende, tilstande i munden. Konklusion Et velfungerende odontologisk team kan i samarbejde med øvrige professionelle voksne, der har med børn og unge at gøre, medvirke til at spotte de sårbare børn, underrette, når der er anledning, og derved bidrage til, at flere danske børn får et godt børneliv. Konkret er det teamets opgave at observere (symptomer og adfærd) registrere (journalisere) kommunikere (dele bekymring med forældre, kolleger eller underrette) Det er professionelt at være i tvivl, det er uprofessionelt ikke at handle. ABSTRACT (ENGLISH) Vulnerable children and adolescents in dental practices in Denmark The present article focuses on: 1. Danish vulnerable children and adolescents coming to dental clinics for dental care, and 2. the development within this field in Denmark since A Danish survey on the attitudes and knowledge on child abuse and neglect of dentists and dental hygienists from 2008 are briefly discussed. In the present article, the emphasis is on the role of the dental team in the identification of the vulnerable children and adolescents and on how to meet and treat this group of patients in a reasonable and adequate way. Litteratur 1. BØRNERÅDET. (Set 2015 oktober). Tilgængelig fra: URL: boerneraadet.dk/ 2. RETSINFORMATION.DK. (Set 2015 oktober). Tilgængelig fra: URL: 3. Uldum B, Nødgaard HN, Welbury R et al. Danish dentists and dental hygienists knowledge of and experience with suspicion of child abuse or neglect. Int J Paediatr Dent 2010;20: UNITED NATIONS. (Set 2015 oktober). Tilgængelig fra: URL: WORLD HEALTH ORGANISA- TION. World Report on Violence and Health. Geneva, WHO (Set 2015 oktober). Tilgængelig fra: URL: iris/bitstream/10665/42495/ 1/ _eng.pdf 6. Cairns AM, Mok JY, Welbury RR. Injuries to the head, face, mouth and neck in physically abused children in a community setting. Int J Paediatr Dent 2005;15: da Fonseca MA, Feigal RJ, ten Bensel RW. Dental aspects of 1248 cases of child maltreatment on file at a major county hospital. Paediatr Dent 1992;14: ANKESTYRELSEN. (Set 2015 oktober). Tilgængelig fra: URL: www. ast.dk 38
Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing
Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn
Læs mere12-04-2011. Sårbare børn i tandplejeregi. Oslo 2009. Formål
Sårbare børn i tandplejeregi A F D E L I N G S T A N D L Æ G E B I R G I T T E U L D U M 8. A P R I L 2 0 1 1 birgitte.uldum@mail.dk Oslo 2009 Formål At identificere danske tandlægers og tandplejeres opfattelse
Læs mereBørn og unges rettigheder i sundhedsregi
Børn og unges rettigheder i sundhedsregi På det uformelle plan Set, hørt og forstået På det formelle plan Danmark tilsluttede sig FN s Børnekonvention i 1991 Hav øje for mangfoldigheden i familiemønstre
Læs mereUnderretninger er udtryk for omsorg
Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,
Læs mereHVAD ER DER SKET I DK?
HVAD ER DER SKET I DK? Helst skal man have en god barndom 28. maj 2015 Birgitte Uldum Børnenes rapport til FN s Komite for Barnets Rettigheder Få penge Overvægt Vold Handicap Asylcenter På kant med loven
Læs mereBarnet i fokus. Underretningspligten. Afd.læge Ann-Britt K. Kirkedal. DEMC8 Oktober 2018
Barnet i fokus Underretningspligten Afd.læge Ann-Britt K. Kirkedal Hvad skal underrettes? Hvem underretter man til? Mundtlig eller skriftelig? Hvem skal informeres? Samtykke Samtykke Der skal opnås informeret
Læs mereTavshedspligt og samarbejde
10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske
Læs mereDen professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted
Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Ankestyrelsens vigtigste arbejdsopgaver på børneområdet: Vi træffer afgørelse i klagesager fra landets
Læs mereUnderretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereUNDERRETNING UNDERRETNING
UNDERRETNING UNDERRETNING Vejledning til underretning Beskriv bekymringen Nogle tror, at det er et omfattende arbejde at skrive en underretning, men der er ingen krav til længde og ordvalg. Det vigtigste
Læs mereovergreb / omsorgssvigt i det orofaciale område
TNL / Dansk Pædodontisk Selskab / Børnerådet Odense, 25. marts 2010 Fysiske tegn påp overgreb / omsorgssvigt i det orofaciale område Dorthe Arenholt Bindslev Lektor MSK, PhD,, specialtandlæge Århus Tandlægeskole
Læs mereDen professionelle bekymring på Lyne Friskole
1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt
Læs mereSocial- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk
Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereRadiografen & Underretningspligten
Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereFra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær
2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs merePÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger
PÆDAGOGISK Værd at vide Om underretninger Indhold Hvorfor denne guide? 3 7 gode råd 4 Du har skærpet underretningspligt 6 Det siger loven 7 Opfølgning på underretningen 8 Direkte underretning til Ankestyrelsen
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs merekonference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf
Professor Sven Poulsen, formand for Dansk Pædodontisk forening byder velkommen til dagens konference om udsatte LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Udsatte børn konference 8 Dansk Pædodontisk
Læs mereOmsorgssvigt og Overgreb Tandlægens rolle
Omsorgssvigt og Overgreb Tandlægens rolle Overlæge, MPH Hanne N Christensen Børneafdelingen/CBO. AUH i Skejby Center for Børn udsat for Overgreb Nordisk konference, maj 2015 Disposition Tandlægens intersektorielle
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereUnderretningsguide. For fagpersoner. Center for Børn og Voksne
Underretningsguide For fagpersoner Center for Børn og Voksne November 2018 1 Denne underretningsguide henvender sig til dig, der arbejder med børn og unge i Hørsholm Kommune. I Underretningsguiden kan
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereUnderretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds)
Underretningsskabelon udkast 19-1-2011 Barnets navn Personnummer Adresse Mor/far/for ldremyndighed Personnummer For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Hvad har foranlediget underretningen?
Læs mere- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune
Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette
Læs mereSISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304
Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereBeredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereEn definition, konsekvens, udfordringer og opfordringer.
Dental neglect af børn: En definition, konsekvens, udfordringer og opfordringer. Udarbejdet af Overtandlæge Katja Thor DKTE 2008 2009 Vejleder: Professor Sven Poulsen 1 Indholdsfortegnelse: Indledning
Læs mereHvad er gråzoneprostitution?
Hvad er gråzoneprostitution? Når man bytter med seksuelle handlinger for at opnå popularitet, opmærksomhed, anerkendelse, tryghed, kærlighed, omsorg, bekræftelse, kontakt, venskab, social prestige, materielle
Læs mereUnderretningsguide. for institutioner, skoler og andre fagfolk
Underretningsguide for institutioner, skoler og andre fagfolk Hvad skal du gøre før du underretter Børn og unge kan reagere forskelligt, når de har vanskeligheder. De samme trivsels- eller udviklingsproblemer
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs mereBeredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Sagsnummer 15/25331 11111111111515 Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereSeksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen
Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle
Læs mereBørnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn
Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska
Læs mereBeredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i
Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt
Læs mereNotat om underretninger i børnesager
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager
Læs mereOVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?
OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse
Læs mereFYSISK VOLD MOD BØRN OG UNGE TEGN PÅ OG KONSEKVENSER VED VOLD
Isabella Wedendahl fra Bryd Tavsheden om FYSISK VOLD MOD BØRN OG UNGE TEGN PÅ OG KONSEKVENSER VED VOLD DET VI IKKE SE fysiske overgreb mod børn og unge eller mistanke herom Tirsdag 30. oktober 2018 Severin
Læs mereOpdrag med hjertet ikke med hånden
Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie
Velkommen til 1. kursusdag At være plejefamilie 08.30 09.15 Velkomst, præsentation af kurset, etik og spilleregler, præsentationsrunde 09.15 10.15 Forventningsafstemning 10.15 10.30 Pause 10.30 10.45 Logbog
Læs mereUNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
Læs mereJordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1
Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereNedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.
LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen
Læs mereTak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden
Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for
Læs mereUnderretning jvf Lov om Social Service 153 og 154 PLIGT OG DILEMMA?
Underretning jvf Lov om Social Service 153 og 154 PLIGT OG DILEMMA? Lov om Social Service (LLS) 153 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen,
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs mereDe grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.
Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger
Læs mere#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL
#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra
Læs mereHelst skal man have en god barndom
Helst skal man have en god barndom 2. Nordiske Konference Om Sårbare Børn København, Hotel Park inn, den 28. og 29.maj 2015 1. nordiske konference om sårbare børn og unge blev afholdt i Oslo i maj 2009.
Læs mereProgram for temadagen
Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs
Læs mereALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE
ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereEn tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps
Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor
Læs mereLæreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE
Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen
Læs mere131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7
131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs merePOLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN
FORMÅL MED POLITIKKEN Med denne politik ønsker vi at sende et signal om, at forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb er en meget vigtig del af vores pædagogiske arbejde. Vi ønsker
Læs mereBeredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb
Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Vejledning til lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning... 3 Forebyggelse... 4 Hvad er omsorgssvigt
Læs mereBALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1
Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret
Læs mereMedarbejderens pædagogiske opgave
Smartguiden for afdækning og handlemuligheder er udarbejdet med det formål at guide dig gennem situationer, hvor du som medarbejder oplever eller bliver vidne til forhold med unge under 18 år, der kræver
Læs mere#stopvoldmodbørn 11/2/2017
Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads 6 læringsmål 1. Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel. Løbende tilegne
Læs mereBeredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb
Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og
Læs mereSSP. samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger
SSP samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger SSP-teamet Vejle, 2012 Indholdsfortegnelse Indledning................................................................. 5 SSP-Lokaludvalgenes opgaver.......................................
Læs mereZ Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse:
Z Kommune 9. maj 2008 Z Kommune har forespurgt Statsforvaltningen Nordjylland om, hvorvidt videregivelse af information om en foretagen underretning efter bekendtgørelse nr. 1336 af 30. november 2007,
Læs mereRadikalisering og psykisk sygdom
Radikalisering og psykisk sygdom 20.09.2017 Disposition Hvorfor mig? Hvorfor psykiatrien? Tavshedspligt Sygehistorier Hvorfor mig? Blekingegade, RAF, B-M, FARC, Den lysende Sti, etc. PSP Odense første
Læs mereRetningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.
Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads Familien som arbejdsplads 08.30-09.30 Velkomst, præsentation af kurset, etik, spilleregler, forventningsafstemning og målgruppe. 09.30-10.00 En offentlig
Læs mereOplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar
Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE Forvisitationen rolle og ansvar Underretninger lovgivning, procedurer, den gode underretning
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereFælles. Beredskab. aarhus kommune. Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse
Fælles Beredskab aarhus kommune Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse indhold 01 02 03 04 05 06 07 08 Forord s. 3 s. 4 Indledning Definitioner på og begreber i sager
Læs mereUng i stolen. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann 1
Ung i stolen FSO Forårskursus 19/3 2015 Afd.læge, PhD Line Cleemann 1 Disposition Kommunikation og adhærence Love og regler Underretninger Afd.læge, PhD Line Cleemann 2 Ung i stolen Unge med kroniske sygdomme:
Læs mereStraffeloven, kapitel 24
216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der; 1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller 2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. 260, eller med en person,
Læs mereTryghedsvejledning 4H
Tryghedsvejledning 4H Trygge rammer for børn og unge. En vejledning til ledere i 4H Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med 4H. Denne vejledning er derfor målrettet
Læs mereBørnehuse den danske model. Hanne N. Christensen Overlæge, MPH. Skejby DASPCAN, marts 2012
Børnehuse den danske model Hanne N. Christensen Overlæge, MPH. Skejby DASPCAN, marts 2012 Indhold/disposition Center for Børn udsat for Overgreb, Skejby, CBO-børnecenter Overgreb, typer og hyppighed Udenlandsk
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mere