konference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf

Transkript

1 Professor Sven Poulsen, formand for Dansk Pædodontisk forening byder velkommen til dagens konference om udsatte LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Udsatte børn konference 8 Dansk Pædodontisk Selskab og TNL s konference i Odense om Tandplejens rolle over for udsatte børn blev den 25. marts, med engagerede foredragsholdere og 190 aktive deltagere det foreløbige højdepunkt i TNL s indsats for at medvirke til tidlig opsporing af udsatte På efterårskurset i 2007 åbnede professor Richard Welbury, Glasgow Dental Hospital and School mange tandlægers øjne op for, at der her ligger en opgave, som den kommunale tandpleje har gode muligheder for at indgå i løsningen af. TNL s hovedbestyrelse fastlagde en strategi, hvis mål er at anbringe den kommunale tandpleje centralt i det tværfaglige samarbejde om tidlig opsporing og indsats i forhold til udsatte Formanden for Dansk Pædodontisk Selskab, Sven Poulsen åbnede konferencen ved netop at understrege vigtigheden af samarbejdet mellem forskellige faggrupper i opsporingen af og hjælpen til de udsatte Dagens foredragsholdere er repræsentanter for blot en del af de fagområder, der nødvendigvis må samarbejde om denne opgave sagde han. Børn skal ikke spørges men høres Formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen gav i sit indlæg et indblik i problemets omfang ved at henvise til den netop offentliggjorte rapport fra Børnerådet, der viser, at hvert 10. barn i 4. klasse mistrives på den ene eller den anden måde. I en sal med næsten 200 kvinder, sidder statistisk set cirka 15, der har været udsat for krænkelse eller overgreb, hvis tallene fra 4. klasse undersøgelsen overføres. Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed for 9. klasser kan yderligere uddybe vor viden om problemernes størrelse. 2 % af drengene og 7,8 % af pigerne har haft seksuel kontakt med voksne. Lisbeth Zornig Andersen pegede i sit indlæg på den kommunale tandplejes centrale rolle i opsporingen af de udsatte Tandplejens personale er de eneste sundhedspersoner, der regelmæssigt kommer fysisk helt tæt på børn og unge i hele perioden fra de er 0 til de er 18 år. Det muliggør dels afsløring af fysiske tegn på vold, dels afsløring af typiske psykiske reaktioner fra barnet på den voksnes nærhed. Lisbeth Zornig Andersens vigtigste budskab var, at børn skal høres, ikke» 8

2 Tandplejens rolle over for udsatte børn Formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, er dagens første oplægsholder. Børnerådet blev stiftet i 1994 som en forsøgsordning, som blev gjort permanent i Rådet er statsligt og politisk uafhængigt, og dets opgaver er at sikre gode levevilkår for Børnerådet råber derfor op, hvis det føler, at børns rettigheder bliver overset i lovgivningen. På rådets hjemmeside kan du læse høringsvar og andre holdinger, som rådet har: 9

3 Socialrådgiver Anne Melchior Hansen viser en folder fra SISO, som kan give et bedre overblik over hvilke situationer man kan komme ud for på klinikken. Overlæge Tony Olsen i gang med sit oplæg. spørges. Voksne omkring barnet skal reagere på barnets verbale såvel som non verbale signaler. Reagerer den voksne korrekt, kan den nødvendige tillid mellem barn og voksen etableres. De professionelle voksne skal tage barnets parti, da forældrene ikke altid er barnets bedste advokat. En underretning er en professionel pligt, der udtrykker omsorg for barnet, understregede hun. Underretning, men hvordan? Socialrådgiver, cand. scient. soc. Anne Melchior Hansen, SISO videnscentret for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn lagde som Børnerådets formand vægt på, at børn har ret til at blive hørt, inddraget og beskyttet af de voksne, som de omgås i hverdagen. De voksne har pligt til at underrette om hvad de ser og hører. Det drejer sig netop om underretning, ikke om at stille diagnose af problemets art. Et særligt problem er den kendsgerning, at børn der har været udsat for seksuelle overgreb ikke fortæller om det, da de ofte selv påtager sig skylden for hændelserne. Der er i følge Anne Melchior Hansen tre typer af barrierer, der skal overvindes hvis underretningssystemet skal virke: Faglige barrierer (har jeg og mine tværfaglige samarbejdspartnere tilstrækkelig faglig viden) organisatoriske barrierer (har vi et system, hvor alle i organisationen kender sine forpligtelser, ligesom systemet er implementeret i hele organisationen, så der ikke opstår organisatoriske forhindringer undervejs). Personlige barrierer (at der ikke som følge af personlige erfaringer eller lignende opstår svigt i fastlagte procedurer eller svigt af det udsatte barn) Overlæge Tony Olsen, Børneafdelingen, Sygehus Syd, Næstved, Børnebeskyttelses Team, understregede, at en underretning bygger på en formodning eller bekymring, ikke en kendsgerning. Underretningens indhold skal efter hans erfaring være kort, indeholde ordet underretning i sit titelfelt, samt en kort beskrivelse af, hvilke observationer, der danner baggrund for bekymringen. I den forbindelse gennemgik Tony Olsen de vigtigste symptomer, der ud- Tandplejens rolle over for udsatte børn SISO er et landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod forhold til temaet sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod som i dag- og døgninstitutioner, opholdssteder, familiepleje og øvrige organisationer. familien og fagpersonerne, og dels med de forebyggende indsatser. Se materiale fra konferencen på SISO er forankret i Servicestyrelsen, Børn og Unge enheden. SISO henvender sig især til faggrupper, der involveres i det konkrete arbejde, Læs når mere der på: er sket Med sit fokus på det sociale område beskæftiger SISO sig dels med de sociale indsatser SISOs generelle arbejdsfelter er rådgivning, metodeudvikling, vidensindsamling, erfaringsopsamling, Siden 2001 har SISO været Socialministeriets videnscenter i seksuelle overgreb eller mistanke herom - såvel i kommuner sagsforløb i forhold til barnet, før, under og efter et egentligt netværksskabelse og formidling. 10

4 Spørgelysten var stor blandt deltagerne på konferencen. vikler sig ved vold mod børn, samt de differentialdiagnoser, der har symptombilleder, som kan forveksles med de gennemgåede symptomer. Barnets reaktion Psykolog Ruth Skovgaard, specialist i klinisk psykologi, gennemgik forskellene i reaktionsmønstre hos det normale barn og det udsatte barn. Ruth Skovgaard understregede, at en måde, hvorpå tandplejens personale kan opnå større sikkerhed i sine underretninger, er ved at skabe tillid mellem forældre, børn og tandplejens personale. Det er vigtigt at fortælle barnet og dets forældre, hvad man gør. Gennem opbygning af tillid kan man komme tættere på den egentlige problemstilling i en forventning fra forældre og barn om, at der kan opnås hjælp. Visuelle tegn på overgreb Formand for TNL, Anne Kaae-Nielsen, indledte eftermiddagen med at konstatere, at vi næsten dagligt i pressen konfronteres med sager om omsorgssvigtede Sager der påvirker os følelsesmæssigt og som professionelt får os til at stille spørgsmålet Kunne vi have gjort en forskel? Formiddagens indlæg havde allerede givet svaret. Ja, vi kan og vi skal være med til at gøre en forskel. Misbrug af børn er desværre en del af livet. Vi må tale om det, forholde os til det og handle ved at underrette. Hellere underrette en gang for meget for at hjælpe et barn, end overse et misbrug eller en mishandling. Specialtandlæge, ph.d. Dorthe Arenholt Bindslev fulgte herefter op med at fremhæve, at 60 procent af alle skader efter overgreb på børn, findes i hovedog halsregionen. Hun gennemgik og viste eksempler på de hyppigste skader. Det er derudover vigtigt, at tandplejens personale lytter til og reflekterer over, om der er sammenhæng mellem den konstaterede skade og beskrivelsen af det hændelsesforløb, der har ført til skaden. Det er ualmindeligt at få skader på ører, kinder og hals ved fald. Her ville det specielt være de dele af hovedet eller overkroppen, der tager mod stødet. Brændemærker efter særligt cigaretter er også ofte et tegn på, at der er ydet vold mod børn og unge. Barnets reaktion Det normale barn kontakt grænser lytter samarbejder ro tillid rammer Det udsatte barn svær kontakt ingen grænser hører ikke efter samarbejder ikke uro og kaos manglende tillid ingen rammer» 11

5 Tandplejens rolle over for udsatte børn Nogle af oplæggene var hård kost, og mange havde svært ved at kigge i længere tid på de viste billeder af udsatte Triangle of safety Ører Siden af halsen Nakken Det øverste af skuldrene Accidentelle skader er relativt sjældne i dette område Afdelingstandlæge Birgitte Uldum, Københavns Kommunale Tandpleje, har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor danske tandlæger og tandplejeres erfaringer i forhold til børn og unge, der har været udsat for overgreb eller omsorgssvigt. Spørgeskemaundersøgelsen vil blive endelig afrapporteret i TNT. De barrierer, som Birgitte Uldum efterviser, kan grupperes i de tre ovennævnte hovedgrupper af barrierer. Se materiale fra konferencen på Læs mere på Underretning, der virker Overtandlæge Gerd Bangsbo fra Aalborg kommunale Tandpleje, gennemgik kommunens underretningssystem. Systemet er udviklet og indført som et sammenhængende system fra kommunalpolitisk målsætning, over ledelsens implementering af systemet til personalets efteruddannelse. Tandplejens personale har lavet en kalibrering for at sikre at få samme niveau for den grad af omsorgssvigt, der giver anledning til en underretning. Gerd Bangsbo fremhævede, at udeblivelser fra tandbehandling også er en form for omsorgssvigt af et barn. Anne Kaae-Nielsen afsluttede en spændende og lærerig dag i Odense med at takke foredragsholdere og deltagere for et stort engagement. TNL vil fastholde fokus på emnet udsatte børn i det bredest mulige tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde. Foreningen vil fortsætte med generelle konferencer, men også lægge op til arrangementer, der kan forankre indsatsen lokalt. TNL vil søge at formidle viden og holdninger, der kan nedbryde faglige, organisatoriske og personlige barrierer. 12