Uddybende bilag til præsentation omkring fremtidens biblioteker. Bilag til præsentation for Kultur- og Sundhedsudvalget 1

Transkript

1 Uddybende bilag til præsentation omkring fremtidens biblioteker 1

2 Projektets målsætning Projektet har følgende målsætninger Der skal skabes overblik over bibliotekernes anvendelse i dag Det skal undersøges og beskrives hvorledes bibliotekerne kan anvendes fremover dels via inddragelse af interessenter, men også ved at søge inspiration andre steder. Betydning af de forskellige muligheder for anvendelse, skal belyses i forhold til de fire nuværende bibliotekers set up, indretning og organisering. Bibliotekernes rolle som ankerinstitution i byerne undersøges og herunder også forskelle i bibliotekernes rolle og opgave i de fire byer. Dette sammenholdes med den udvikling Skanderborg Kommune generelt ønsker og i særlig grad ses på relationen til tankerne omkring kommune 3.0 udviklingen. Projektet munder ud i en rapport der beskriver interessenter og fagpersonernes input til anvendelsens af bibliotekerne, samt beskriver de konsekvenser de enkelte muligheder afføder. Rapporten indeholder ikke specifikke anbefalinger. 2

3 Uddrag af biblioteksloven 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende. 3

4 Udlån Biblioteker Skanderborg Kommune Udlånstal Skanderborg Biblioteker Udlånstal - udvikling i %

5 Fordeling af låner og borgerfordeling i de fire byer De unikke lånere fordeler sig således på filialerne: Filial Lånere (pct) Borgerfordeling i byerne (uden opland) Galten 21,9 20,1 Hørning* 15,7 18,3 Ry 20,2 14,7 Skb. 42,2 46,9 I alt: 100 pct. 100 pct. * 3 måneders lukning på grund af brand i

6 Økonomi: Serviceniveau 2014/2012 Kommune Årlige kr. pr. indbygger Favrskov Syddjurs Skanderborg Landsgns Målt på økonomi: Øget serviceniveau fra 2012 til 2014, mens niveauet er reduceret i de to sammenligningskommuner. Serviceniveauerne nærmer sig dog hinanden 6

7 Interessenter i og omkring Skanderborg Kommune - input Medarbejdere på bibliotekerne Lokal formidlingsaktør og kommunens lokale ansigt ud ad til. Stærke lokale samarbejder med oplysningsforbund, ældreorganisationer, skoler og andre. Stærk aktør overfor borgere med særlige behov. Gode resultater med flygtninge omkring samfundsforståelse og it uddannelse. Kulturelt mødested og samling af kultur som centralt fokusområde nu og i fremtiden. Et par eksempler på godt samarbejde med interessenter gengives her: Projekt med Borgerservice: Hvem er kommunen og hvad betyder den for mig? Dette spørgsmål vil Skanderborg Kommunes Borgerservice og Biblioteker gerne give kommunens unge nogle bud på. Vi har derfor i samarbejde med to samfundsfagslærere planlagt et undervisningsforløb, der skal afholdes for 8. / 9. klasserne på hhv. Stjærskolen og Niels Ebbesen Skolen. Formålet er at give skoleeleverne en forståelse for samfundets opbygning (med fokus på kommunen) og medvirke til deres digitale dannelse. Eleverne vil modtage undervisning i: opgavefordelingen mellem kommuner, regioner og stat, byrådets sammensætning og arbejdsopgaver, relevante digitale selvbetjeningsløsninger mm. Der vil desuden blive afholdt en paneldebat med 7 kommunalpolitikere, der repræsenterer partierne i byrådet til januar Samarbejde med produktionsvirksomheden AVK-international. Skanderborg Kommunes Biblioteker havde (har) fokus på Usikre læsere og efter et møde med tillidsmanden på AVK International A/S opstod et samarbejde. På AVK foretager de screeninger af deres medarbejderes evner til at læse og forstå dansk. På baggrund af disse screeninger blev der oprettet nogle undervisningshold. Et hold for de medarbejdere som ikke har dansk som hovedsprog og et hold for ordblinde. Biblioteket valgte at tage på besøg på AVK for at møde holdet med de mange forskellige hovedsprog. Dem gav jeg en introduktion til Biblioteket som samfundsinstitution og en præsentation af de opgaver vi kan hjælpe med. Det blev et spændende besøg. Holdet for de ordblinde medarbejdere inviterede vi ind på biblioteket. Jeg ved at det kan være en overvindelse blot at træde ind på et bibliotek hvis ord og læsning ikke er det bedste man ved. Vi sørgede for at vi havde et stille hjørne og bød på kaffe og kage. Vi præsenterede de af vores digitale tjenester som er relativt let tilgængelige og havde diverse materialer med i let-udgaver, både faglitteratur og skønlitteratur. Besøget var en succes. 7

8 Interessenter (fortsat) Ungdomsuddannelser (VUC/HF) om fremtidens bibliotek: Kulturcenter hvor (unge) mennesker møder almen dannelse og kritisk informationsperspektiv på flere platforme end i dag. Ungeaktiviteter omkring litteratur og kultur. Intet formelt samarbejde i dag, uddannelserne henviser alene elever til biblioteket. Samarbejde relevant. Det litteraturkritiske perspektiv giver bedre eksamensresultat Skoler Folkeskolen: En overbygning på skolerne i forhold til kultur, litteratur og læring. Bibliotekerne skal stille noget ekstra til rådighed i form af arrangementer. Sammenhæng med skoletjenesten er lige for. Friskole (Galten): Bruger det ikke meget. Der er ingen bemandet åbningstid når de underviser. Ønsker blot at biblioteket kunne være deres skolebibliotek. Give lærerne nye muligheder i undervisning. 8

9 Interessenter (fortsat) Erhverv (Primært Pressalit) Som virksomhed møder vi ikke biblioteket og deres tilbud. Vi kunne godt tænke os at snakke med dem om hvad de kan understøtte. Fokus bør være på læring og særligt at hjælpe med at løse de udfordringer dele af vores arbejdsstyrke har indenfor særligt læsning, it, matematik etc. Kildekritik og informationssøgning kan også have en relevans. Detailhandel Vi ser store muligheder i samarbejde. Vi har begge glæde af trafikken og vores arrangementer kan give afkast begge steder. Vi vil gerne have biblioteket tættest muligt på midtbyen og det skal understøtte bymidten og aktiviteterne der. Borgere Generelt fokus på bibliotekets kerneopgave inden for udlån af fysiske og digitale materialer enkelte ønsker om flere tilbud. Få er særligt optaget af aktiviteter og de der er, fremhæver aktiviteter centreret omkring litteratur (bogbyttedag). 9

10 Interessenter (fortsat) Kulturhus og Kulturskole om fremtidens bibliotek: Biblioteket kan binde kulturen sammen i byen fysisk samling af aktiviteter (kulturhuset) Bibliotek og kulturskole kan samarbejde om de unge Eksistensberettigelse kræver ny rolle: Nærhed, fællesskab, et sted til fordybelse hvor tiden må spildes, uformelle rum. Et bynært forsamlingshus Museet om fremtidens bibliotek: Kulturhistorisk aktivitet trækker langt flere gæster i centralt kulturhus. Fysisk fællesskab med kulturhuset har topprioritet, bynær placering er centralt i kulturformidling. Medtænkes i al kulturhistorisk aktivitet. Kompetencer ift. formidling og vidensøgning. 10

11 Interessenter (fortsat) AOF/Seniorråd om fremtidens bibliotek: Kulturelt samlings- og aktivitetsmagnetfelt, hvor åbne rum skaber synlighed og synergi mellem aktiviteter og mennesker. Ankersted for mental wellness. Cafebibliotek med tid og rum til fordybelse, vejledning og service Samlingssted for ensomme om dagen tryg og tilgængelig integration af alle grupper Identiske primære brugergrupper; ældre, ressourcestærke og kvinder +45 år. Samarbejde om flere unge brugere oplagt - fordrer et aktivt kultursted og medarbejdernes imødekommenhed over for nye funktioner Fysiske udlån og vejledning er en kerneopgave, fx rådgivning om online køb af bøger Flygtninge og indvandrere Bidrager i integrationsarbejdet af flygtninge igennem digital vejledning og adgang til bøger, film, materialer på relevante sprog Det opleves at bibliotekerne kan have svært ved at håndtere flygtninges tilgang, ønsker og krav. Kulturforståelsen og evnen til hjælp kan udvikles. Øget samarbejde er velkomment. 11

12 Afdækning og input - Eksterne videnspersoner Nogle temaer der er nævnt af eksterne videnspersoner og andre biblioteker Bibliotekerne i et vadested. Fra vidensformidler til vært (kulturstyrelsen, forlæggerforeningen og generel debat i medier) Kulturhus, forsamlingshus, bylivsgenerator (Biblioteksforeningen, Herning bibliotek, Aarhus bibliotek, Knudsen Syd (konsulent)). Problematisering og usikkerhed om hvordan digitaliseringen forandrer arbejdet med formidling via samlingen og hvilken fremtidig rolle dette afføeder? (forlæggerforeningen, kulturstyrelsen) Samarbejde med skoler bør formaliseres og politisk understøttes (bibliotekarforeningen, Aarhus kommune) Kommunalt rådgivningsorgan flere myndighedsfunktioner, platform for andre forvaltninger (Herning bibliotek, Aarhus bibliotek) 12

13 Eksempler fra Herning og Aarhus biblioteker I Herning er kernen intakt : Det handler fortsat om dannelse og kulturel kapital, men præsentation og tilgangen sker på en ny måde I Aarhus og Herning går man fra organisering af de analoge/fysiske medier (bøger, blade, aviser) til organisering af aktiviteter: Fra hverdagskultur til program og eventkultur I Herning satses stort på at kunne at udbyde ubegrænset adgang til bibliotekets digitale samling. Herning bibliotek får løbende flere og flere myndighedsfunktioner. De er frontfacade for kommunens andre services. Herning er biblioteket flyttet ind på byens gågade for at understøtte detailhandlen ved at skabe mere trafik. Biblioteket fungerer desuden i mange sammenhænge som kommunens nye repræsentationssted. I Aarhus er bibliotekerne også platforme for andre af byens serviceorganer. Eksempelvis anvender sundhedsforvaltningen Gellerup bibliotek til at tilbyde forebyggende undersøgelser for somaliske mødre. I Aarhus foregår der et stærkt forankret samarbejde med de lokale folkeskoler. Byrådet har stillet sig i spidsen for at styrke samarbejdet. I Aarhus har man eksempelvis ladet de lokale folkebiblioteker overtage driften af skolebibliotekerne. Der er lavet en del programmer, der på det operationelle plan sikrer samarbejdet. Eksempelvis har biblioteket været involveret i at udarbejde Digital ABC henvendt til afgangsklasserne og lærerne på byens folkeskoler. Andre programmer er sommerbogen, der er et læseprogram, som skolen anvender i ferieperioden for at sikre vedligeholdelse af børnenes tillærte læsefærdigheder (findes også i Skanderborg). I både Herning og Århus er bibliotekerne fysiske huse med mange funktioner. I Herning bruges biblioteket strategisk som Bylivsgenerator og aktivitetssted. Man har besøgende om året. Biblioteket er et moderne forsamlingshus med stor fokus på at skabe liv, oplevelser, begivenheder og kulturelle aktiviteter. Et sted hvor man som borger mødes og bliver klogere sammen. Hus til borgerne- ikke kun til bøgerne I Herning laves arrangementer med den lokale cityforening; f.eks. Far-børn aktiviteter, mens mor handler eller Brunch for nytilflyttede hustruer. 13

14 Sammenfatning af input primære målgrupper Først og fremmest er bibliotekets primære målgruppe alle borgere. Der ud over er følgende målgrupper nævnt som særligt relevante for fremtidens bibliotek: Frivillige som bidragsyder i udviklingen af bibliotekets gamle kerneopgave + nye aktiviteter. Svage borgere: digitalisering, læsning, sprog, ensomhed, integration, forebyggelse Ældre Studerende på universitet Skolebørn 6 18 år Børn 0-6 år Erhvervslivet og detailhandel 14

15 Mulige veje at gå for bibliotekerne - idéer Omdrejningspunktet for borgerens digitale dannelse Udfører i forhold til en række af samfundets centrale udfordringer defineret fra kommunen (it, læsning, ensomhed, forebyggelse, støtte til integration af flygtninge). Videnformidler i forhold til fordybelse og digital søgning på eks. kommunens hjemmeside (chat med din bibliotekar) Fuld kraft på adgangen til digitale medier og håndtering af overgangen fra de fysiske bøger. Et sted for kulturel dannelse med kulturelle aktiviteter og store møderum. Mashup aktiviteter med mange eksterne aktører. Bylivsgenerator i midtbyen til glæde for detailhandel og bylivet generelt. Et sted for læringsmæssig dannelse med aktiviteter omkring læring og vidensformidling med små oaser, itudstyr, studiepladser, nørderi etc. Fysisk samling, integration og synergi imellem kulturelle institutioner med biblioteket som facilitator og fysisk rum. Biblioteket i højere grad fysisk og digitalt være til stede hvor brugeren er ud af biblioteket og mindre fokus på eget rum. Understøtte erhvervslivet yderligere i udfordringer dels vidensøgning og dels grundlæggende skolemæssige færdigheder. En generator for medborgerskab, frivillighed og understøttelse af Kommune