Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter

Transkript

1 Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Thisted Kommune Beskrivelsens indhold Denne beskrivelse af serviceniveauet for dækning af nødvendige merudgifter knytter sig til kvalitetsstandarden for Thisted Kommune. I kvalitetsstandarden gennemgås lovgrundlag, sagsbehandling og klagemuligheder. Dokumentet indeholder en ikke-udtømmende liste over udgifter, der kan bevilges merudgiftsydelse til. I tilfælde, hvor borgere søger om merudgifter til andre ydelser, vil sagsbehandleren lave en individuel beregning. Forudsætningerne for beregningen fremgår af den afgørelse, som borgeren modtager. Dokumentet indeholder desuden en negativ-liste, hvor det angives, hvilke udgifter der ikke kan dækkes som en nødvendig merudgift. Denne liste er heller ikke udtømmende, men omhandler de mest almindelige udgiftsposter, der gives afslag på. Det er vigtigt at pointere, at serviceniveauet er udgangspunktet for udmålingen af merudgifter. Den endelige afgørelse om merudgifter vil altid bero på en konkret, individuel vurdering af borgerens sag. Generelle forudsætninger for nødvendige merudgifter Personkreds Dækning af merudgifter kan udelukkende tilkendes borgere, der har en varig funktionsnedsættelse, der er indgribende i borgerens hverdag. Bestemmelsen er subsidiær. Dette betyder at man borgeren kun kan få dækket merudgifter, der ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i Serviceloven eller anden lovgivning. Borgere, der er tilkendt førtidspension før 2003 er som udgangspunkt ikke berettiget til at få dækket merudgifter, med mindre de modtager hjælp efter Servicelovens 95 eller 96. Sandsynliggjorte udgifter Merudgiftsydelsen udmåles efter en konkret vurdering af borgerens sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter ved den daglige livsførelse. At merudgifterne skal være sandsynliggjorte eller dokumenterede betyder, at kommunen ikke kan kræve dokumentation for afholdelsen af udgifterne, men at sagsbehandleren skal udøve et skøn omkring, om det er sandsynligt at borgeren har udgifterne, hvis ikke de er dokumenterede. Der skal laves et overslag over omfanget af de behov, som borgeren efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. Hvis ansøger kan dokumentere udgifterne, fx ved at fremvise kvitteringer på det seneste års forbrug, vil det selvfølgelig være en fordel i forhold til sagens behandling.

2 Minimum for skønnede udgifter Det er en betingelse for at få dækket merudgifter, at udgifterne som minimum udgør 6.204,- årligt (2015-niveau). Hvis ikke der er sandsynliggjorte udgifter på 6.204,- eller derover, vil sagen blive afgjort med et afslag som følge af, at minimumsgrænsen ikke er nået. Udgiftstyper Det gælder for alle nødvendige merudgifter, at det skal være udgifter som er begrundet i borgerens funktionsnedsættelse. Det skal samtidig sandsynliggøres, at merudgiften er nødvendig. Dette betyder, at det skal være nødvendigt for borgeren at kunne købe det, der ansøges om, for at kunne leve en almindelig tilværelse som andre i samme livssituation uden funktionsnedsættelse. Thisted Kommune anbefaler, at borgeren så vidt muligt selv tager del i at sandsynliggøre de merudgifter, der søges om dækning af. Det kan fx være at fremskaffe oplysninger fra egen læge og evt. specialister til belysning af et behov. Der kan også være tale om videnskabelige undersøgelser mv. Generelt for beregningen af nødvendige merudgifter For at kunne beregne beløbet til dækning af den nødvendige merudgift er der i hovedtræk to forhold, der skal være afklaret: Hvad er borgerens udgift til det, som sagsbehandleren vurderer som nødvendigt med udgangspunkt i kommunens serviceniveau og en konkret vurdering Hvad er den almindelige udgift for andre borgere i samme livssituation uden funktionsnedsættelse Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at merudgifter kun dækkes med det beløb, som borgeren kan sandsynliggøre der vil være en merudgift. Det er altså som borger dig selv der har ansvaret for at sandsynliggøre udgifterne. Nedenfor gennemgås Thisted Kommunes fastlagte serviceniveau på nogle af de områder hvor en udgift i nogle tilfælde kan indregnes i den samlede merudgift. Det er vigtigt at være opmærksom på, at udgifterne for de enkelte punkter indgår i en samlet udgift, der kun kan dækkes efter bestemmelsen om merudgiftsydelse, hvis det samlede beløb er på minimum 6.204,- (2015-niveau). Bemærk, at det for alle punkter gælder at der skal foretages en konkret vurdering om borgeren er berettiget til dækning af hver enkelt udgift.

3 Merudgift Medicin Befordring Befordring til kontrol og behandling i sundhedsvæsnet Bemærkninger Nødvendige merudgifter til medicin kan efter en konkret vurdering indregnes. Der kan udelukkende dækkes udgifter for medicin, der ikke dækkes af anden lovgivning som eksempelvis kronikertilskud efter Sundhedsloven. Borger har selv ansvaret om at have undersøgt og ansøgt efter andre bestemmelser før der ansøges efter 100. Der er to måder, hvorpå befordring efter en konkret vurdering kan blive en nødvendig merudgift, som kan søges indregnet. Kontrol og behandling, der er ordineret af sundhedsvæsnet, kan være omfattet, når merudgiften ikke dækkes efter anden bestemmelse i serviceloven eller anden lovgivning. Befordring på mere end 50 km dækkes af Region Nordjyllands kørselskontor. Særtransporter, som bestilles af sygehuset dækkes af Region Nordjyllands kørselskontor. Behovet for kontrol og behandling skal være begrundet i borgerens funktionsnedsættelse. Hvis dette krav er opfyldt, dækkes hele borgerens beregnede udgift til billigst mulige befordring. Omkostningerne beregnes efter følgende metode: Bil: Afstand x takst x forventet antal rejser pr. år = årlig merudg. Offentlig transport: Pris pr. rejse x forventet antal rejser pr. år = årlig merudgift Taksten for befordring i bil er statens lave takst på 2,02 kr./km.(2015-takst). Prisen pr. rejse med offentlig transport indhentes på Almindelige lægebesøg, der ikke skyldes borgerens funktionsnedsættelse, kan indgå i beregningen jf. nedenstående om almindelig befordring. I de tilfælde, hvor borgeren benytter muligheden for frit sygehusvalg, er det kun den nødvendige udgift, svarende til transporten til det nærmeste sygehus, der tilbyder behandlingen, der kan dækkes som en merudgift. Befordring i forbindelse med eksempelvis tilpasning af hjælpemidler skal søges dækket jf. Hjælpemiddelbekendtgørelsen. Almindelig befordring Behovet for almindelig befordring afspejler det behov, som andre (uden funktionsnedsættelse og i samme livssituation) også har for at komme omkring. Andre borgere uden funktionsnedsættelse betaler selv for at komme omkring. Derfor kan der kun i merudgiftsydelsen indregnes den forskel i pris, der er begrundet i borgerens funktionsnedsættelse.

4 Borgeren skal for det første sandsynliggøre, at funktionsnedsættelsen medfører et behov for at benytte andre transportmidler end det billigste. For det andet skal borgeren sandsynliggøre at ville have benyttet et billigere transportmiddel, hvis borgeren var i stand til det. Forskellen mellem prisen på den anvendte befordring og den befordring, som borgeren ville have anvendt uden funktionsnedsættelse, dækkes som merudgift. Forskellen beregnes efter følgende metode: (Afstand x forbrugt takst) (afstand x forventet takst uden funktionsnedsættelse) = merudgift Hvis enten den forbrugte eller den forventede takst er offentlig transport, beregnes udgiften ved at finde den billigste rejse med rejsekort og forventet rabattrin på Borgerens almindelige befordringer i løbet af et år udregnes ved denne metode, og den samlede årlige forskel kan indregnes som merudgift. Antallet af de forskellige ture opgøres i samarbejde mellem borger og sagsbehandler med udgangspunkt i det beskrevne serviceniveau. Antallet af ture/rejser af forskellige typer er som udgangspunkt fastlagt af Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune ud fra, hvad der betragtes som normalt for andre. De politisk fastlagte antal er følgende: Fritidsaktiviteter i nærområdet (indenfor 20 km): 1 gang om ugen Personlig pleje(frisør, fodterapeut eller kiropraktor fx): 1 gang om måneden Almindelige lægebesøg: 2 gange om året Besøg hos familie/venner eller andre aktiviteter i nærområdet(indenfor 20 km): 1 gang om ugen Besøg hos familie/venner eller andre aktiviteter udenfor nærområdet: 4 gange om året Befordring i forbindelse med arbejde Biludgifter Ved merudgifter til befordring til og fra ordinært arbejde og fleksjob fratrækkes eventuelt befordringsfradrag ved beregning af både den forbrugte takst og den forventede takst. Ligeledes bestemmes antallet af transporter til uddannelse også af borgerens årlige antal uddannelsesdage. Her fratrækkes eventuelle tilskud til befordringen også. Antallet af befordringer til og fra arbejde bestemmes af borgerens forventede antal arbejdsdage om året. Som udgangspunkt kan der ikke efter merudgiftsbestemmelserne ydes støtte til udgifter på en bil. Hvis borgeren modtager statens kørselstakst for befordring på baggrund af funktionsnedsættelsen, er udgifter til brændstof, dæk og vedligeholdelse allerede dækket via denne takst. Der henvises til bekendtgørelse fra skatterådet. Der kan dog være ganske særlige tilfælde, hvor udgiften til betaling af eksempelvis forsikring af bilen eller

5 brændstofforbrug (kun hvis der ikke ydes kørselstakst for befordringen) kan indregnes, det gælder hvis enten: 1. borgeren ikke ville have haft bil, hvis ikke det var på grund af funktionsnedsættelsen eller 2. den bil borgeren har kostet borgeren mere, end den bil som det skønnes at borgeren ville have haft, hvis ikke borgeren havde en funktionsnedsættelse. I forhold til forsikringer er det i disse tilfælde differencen i forhold til en almindelig bil, der kan dækkes. I forhold til brændstofforbrug, kan der kun ydes difference, således det svarer til Skatterådets beregninger af kørselstakst. Dette betyder, at såfremt bilen kører mindre end 15,2km/l, kan der ydes differencen op til de 15,2km/l, som er EU-norm. Der henvises til Bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2015 vedrørende fradrag for befordring 3 I forbindelse med udgifter til Handicapbil kan der ikke ydes merudgiftsydelse til: Afdrag Udligningsafgift på dieselbil Grønne afgifter Reparation af handicapindretninger i bilen Udgifter til sport og fritid Såfremt det må antages, at en ikke-handicappet voksen på samme alder og i samme livssituation ville have en sportseller fritidsaktivitet, foretages en beregning af, hvilke eventuelle merudgifter ansøgeren efter en konkret vurdering kan få dækket i forbindelse med sin udøvelse af sports- og fritidsaktiviteter. Det er en forudsætning, at mulighederne for at dyrke andre former for sport, hvor merudgifter ikke er nødvendige, er meget begrænsede af den nedsatte funktionsevne. Udgifter til dyrkning af handicapsport på eliteniveau dækkes ikke af Thisted Kommune som merudgiftsydelse, da det fra politisk side vurderes, at udøvelse af sport på eliteniveau er et livsstilsvalg, og ikke er en nødvendighed i forhold til at lede et normalt dagligdags liv som andre i samme alder og livssituation. Beklædning Ekstraordinært slid på tøj samt specialsyet/særlig tilrettet tøj Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at funktionsnedsættelsen medfører særlige udgifter i forhold til beklædning, kan udgiften efter en konkret vurdering dækkes indenfor nedenstående politisk vedtagne grænser. Udgiften kan efter en konkret vurdering indregnes, når borgeren har merudgifter til særligt tilrettet tøj, eller på grund af funktionsnedsættelsen har et ekstraordinært slid på sit tøj. Disse udgifter dækkes med op til 300 kr./måned.

6 Sko Ekstra sengetøj, håndklæder mv. Ekstraudgifter til tøjvask En merudgift til sko kan efter en konkret vurdering indregnes med op til 500 kr./år. Udgiften kan efter en konkret vurdering indregnes når borgeren har brug for ekstra sengetøj, oftere udskiftning af dyne mv. Der kan som udgangspunkt beregnes op til 500 kr./år til dækning af denne merudgift. Merudgifter i forbindelse med øget tøjvask, kan efter en konkret vurdering indregnes hvis borgeren kan sandsynliggøre hvor mange ekstra tøjvaske det årligt drejer sig om. Der kan ydes 8 kr. pr. ekstra vask. Ydelsen på 8 kr. pr. vask er udregnet af Energistyrelsen, og dækker udgiften for el, vand, sæbe og slid på maskinen. Såfremt ekstra tørring er nødvendig, kan der efter en konkret vurdering ydes 6 kr. pr. ekstra tørring. Ydelsen på 6 kr. er udregnet af Energistyrelsen og dækker udgiften for el og slid på maskinen. Boligudgifter Flytning Indskud Husleje Vedligeholdelse Ekstra-udgifter I forbindelse med et nødvendigt boligskifte kan der indregnes merudgiftsydelse jf. nedenstående. Udgifter i forbindelse med selve boligskiftet og indretning skal søges efter Servicelovens 116. Merudgifter kan efter en konkret vurdering indregnes, hvis grundlaget for flytningen er borgerens funktionsnedsættelse. Merudgift til indskud kan efter en konkret vurdering indregnes. Der kan alene søges om medudgiftsydelse for den del af indskuddet, som ikke kan dækkes af evt. tilbagebetalt indskud fra den tidligere bolig. Opgørelse af tilbagebetalt indskud fra tidligere lejebolig kan benyttes til at sandsynliggøre merudgiften. Såfremt borgeren er nødsaget til at flytte til ny og mere handicapvenlig bolig som følge af funktionsnedsættelsen, og den nye bolig har en højere husleje end den tidligere bolig, kan der efter en konkret vurdering ydes et tilskud, der svarer til differencen imellem den billigst mulige husleje i bolig beliggende indenfor borgerens normale boligområde, der er egnet til borgerens funktionsnedsættelse, og borgerens gamle bolig. Der kan således ikke ydes til difference der begrundes i ønsket om at skifte område, i større beboelsesareal eller i andre ting der ikke kan begrundes direkte i borgerens funktionsnedsættelse. Se under håndsrækninger. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at funktionsnedsættelsen medfører særlige ekstra-udgifter, kan udgiften efter en konkret vurdering dækkes indenfor nedenstående politisk vedtagne grænser.

7 Ekstra varmeudgift Ekstra forbrug af varmt vand Ekstra forbrug af strøm til opladning af elektriske hjælpemidler Forhøjede forsikringsudgifter Der kan efter en konkret vurdering i ganske særlige tilfælde ydes merudgiftsydelse til ekstra varme i hjemmet, såfremt borgeren kan sandsynliggøre, at den ekstra varme er en nødvendighed som direkte følger af den nedsatte funktionsevne. Det vurderes kun sandsynliggjort, at ekstra varme er en nødvendighed i tilfælde, hvor der foreligger et videnskabeligt belæg for nødvendigheden af den ekstra varme, og hvor det er lægeligt dokumenteret at den konkrete borger har behovet. Varmeudgiften dækkes med op til kr./år. Der kan i ganske særlige tilfælde og efter en konkret vurdering ydes merudgiftsydelse til ekstra forbrug af varmt vand, såfremt borgerens funktionsnedsættelse direkte medfører, at bad tager længere tid end det ville tage for andre uden funktionsnedsættelse. Det ekstra forbrug kan vurderes sandsynliggjort som en nødvendig merudgift i tilfælde, hvor der foreligger lægelig vurdering af, at borgerens funktionsnedsættelse direkte medfører det ekstra vandforbrug. Såfremt borgeren kan sandsynliggøre det ekstra forbrug af varmt vand, kan forbruget indregnes højst 4 kr./pr. bad. Kun i ganske særlige tilfælde, og når udgiften er uforholdsmæssigt stor, kan indregnes merudgiftsydelse til elforbrug til opladning af fx el-kørestol, hospitalsseng mv. Elforbruget er at betragte som en almindelig driftsomkostning, og er derfor kun muligt at dække hvis det er uforholdsmæssigt stort. Der henvises til Principafgørelse Der kan efter en konkret vurdering indregnes tilskud til at dække en forhøjet forsikringspræmie på en bil, hvis forhøjelsen ifølge forsikringsselskabet alene skyldes borgerens handicap eller særlige indretninger som følge heraf. Det er ikke muligt at få indregnet dækning af udgifter til ulykkes- eller livsforsikring, idet disse ikke betragtes som en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse. Der henvises til Principafgørelser samt Håndsrækninger Der ydes kun i særlige tilfælde merudgiftsydelse til håndsrækninger, hvis der er en ægtefælle/samlever i huset. I de tilfælde hvor borgeren har en rask ægtefælle/samlever, kan der ikke ydes merudgiftsydelse til håndsrækninger. I tilfælde hvor også ægtefælle/samlever har dårligt helbred eller lignende, skal borgeren selv sørge for at dette fremgår af ansøgningen, således sagsbehandleren konkret kan vurdere om borgeren alligevel er berettiget til, at merudgiftsydelse for håndsrækninger indregnes. I vurderingen tages der også hensyn til, om der i huset er store børn, der kan hjælpe. Dette er med den begrænsning, at børnene ikke kan pålægges mere arbejde i hjemmet, end det ville være normalt for andre børn i deres alder. Der kan også ved vurderingen lægges vægt på, om der er mindre børn i huset, som omvendt kan udgøre en begrænsning i forældrenes evne til at klare visse opgaver selv.

8 Sandsynliggørelse af merudgifter til håndsrækninger kan eksempelvis ske ved, at der i forbindelse med årlig opfølgning fremvises kvitteringer for det seneste år. Der ydes ikke tilskud til håndsrækninger til borgere tilkendt BPA-ordning, idet det forventes, at den slags opgaver som håndsrækninger indeholder, kan indeholdes i BPA-ordningen. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at funktionsnedsættelsen medfører behov for håndsrækninger, kan udgiften efter en konkret vurdering dækkes indenfor nedenstående politisk vedtagne grænser. Rengøring Vinduespudsning Græsslåning Hækkeklipning Snerydning Øvrige daglige og nødvendige håndsrækninger Rengøring ydes som udgangspunkt jf. Servicelovens 83 om personlig og praktisk bistand, og derfor kan der ikke ydes støtte til dette jf. Servicelovens 100. Ovenstående følger af, at det er en betingelse for benyttelse af 100, at merudgiften ikke kan dækkes af anden lovgivning eller andre bestemmelser i Serviceloven. Dette kan efter en konkret vurdering indregnes som merudgift. Der kan ydes tilskud op til 3 gange årligt. Dette kan indregnes efter en konkret vurdering. Ydelsen kan dække op til en ugentlig græsslåning i perioden 1. april 1. november, dog maximalt kr./år. Borger kan med fordel indhente tilbud på arbejdet og foreligge dette med henblik på at sandsynliggøre, hvad udgiften beløber sig til. Der kan efter en konkret vurdering indregnes merudgifter til hækkeklipning 1 gang årligt. Der kan efter en konkret vurdering indregnes til rydning af fortov op til 6 gange årligt eller maksimalt 1200 kr./år. Der kan efter en konkret vurdering indregnes hjælp til småreparationer, praktisk hjælp i forhold til fx skifte af elpærer, opsætning af billeder mv. Det er muligt at få udbetalt et standardbeløb på 500 kr./år til alle disse mindre håndsrækninger, hvis borgeren kan sandsynliggøre, at have udgifter til disse grundet sin funktionsnedsættelse. Såfremt borgeren kan sandsynliggøre, at der er væsentligt flere af denne type opgaver i hjemmet, end i en almindelig husstand, kan sagsbehandleren foretage en individuel beregning heraf. I forhold til standardbeløbet kan borgeren frit benytte dette beløb til aflønning eller små gaver. Malerudgifter og anden vedligeholdelse Der kan i ganske særlige tilfælde indregnes udgifter til malerarbejde og anden vedligeholdelse, hvis det vurderes, at borgeren uden funktionsnedsættelsen ville have udført arbejdet selv. Det kan fx være i de tilfælde, hvor en håndværker grundet funktionsnedsættelse ikke længere selv kan udføre de arbejder i hjemmet, som denne selv udførte før funktionsnedsættelsen indtrådte.

9 I andre tilfælde er det Thisted Kommunes vurdering, at det er normalt for personer uden funktionsnedsættelse, at hyre håndværkere til at udføre den type arbejde. Typen af håndsrækning kan dog også indregnes i de tilfælde, hvor der vurderes at være tale om en ekstraudgift, der er begrundet i funktionsnedsættelsen. Det kan være, hvis der er ekstra slid på gulve eller vægge grundet eksempelvis kørestolsbrug. Udgift til håndværkere i forbindelse med hjælpemidler mv. Sats for betaling af håndsrækninger Merudgifter i forbindelse med ernæring Laktoseintolerans Undervægt Sondemad Opsætning af fx ramper, hjælpemidler mv. dækkes af anden bestemmelse i loven, og kan derfor ikke indregnes som merudgift. Thisted Kommune har fastlagt en takst for aflønning i forbindelse med håndsrækninger. Udgiften opgøres efter anslået timeantal og med en timeløn svarende til en uuddannet medhjælper på FOA s løntrin 11. Merudgiftsydelse beregnes ud fra forskellen mellem almindelig kost og den kost, som borgeren på grund af funktionsnedsættelsen har brug for. Specialkost kan indregnes som merudgift jf. satsen på Astmaog Allergiforeningens hjemmeside. Såfremt borgeren kan vise lægelig dokumentation for, at undervægt er en direkte følge af den funktionsnedsættelse, der søges merudgifter for at kompensere for, er det muligt efter en konkret vurdering at få indregnet udgifter til proteindrikke, proteinpulver, kulhydrattilskud mv. Der kan kun indregnes sondemad i merudgiftsydelse når borgeren kun lever delvist af sondemaden. Dette skyldes, at borgere der lever fuldt af sondemad får dækket 60 % igennem sygehusvæsenet, og de resterende 40 % ikke overstiger prisen for almindelig kost. Terminale borgere skal søge om dækning af udgifter til sondemad efter Servicelovens 122 hos visitationen. Diabetes Almindelig diabeteskost Hurtigtvirkende kulhydrater Når det er lægeligt dokumenteret, at borgeren lider af insulinkrævende diabetes kan indregning af merudgifterne til kost ske ud fra lægens anbefalinger af antal KJ dagligt, og de takster der er angivet på Diabetesforeningens hjemmeside. Borgere med insulinkrævende diabetes er berettigede til dækning af merudgifter til kost, hvis lægen vurderer, at de enten vil komme i akut livsfare indenfor 24 timer, hvis de ikke får medicin, eller vil være i fare for at få en yderligere funktionsnedsættelse, hvis de ikke får medicin indenfor 48 timer. Der henvises til principafgørelse C Der tages udgangspunkt i Diabetesforeningens anbefalinger. Når diabetikere har lavt blodsukker, kan det behandles med hurtigtvirkende kulhydrater - typisk ved indtagelse af druesukker og juice. Der kan også være behov for at følge op med langsomt virkende kulhydrater i form af rugbrød eller

10 lignende. De langsomt virkende kulhydrater dækkes af diabeteskosttaksten som beskrevet ovenfor om almindelig diabeteskost. (se principafgørelse og ). Glutenallergi Glutenallergikere kan få dækket merudgiften til særlig kost efter en fast takst, der fremgår af Cøliakiforeningens hjemmeside. Eksempler på udgifter der ikke kan dækkes som merudgifter Døråbner (Servicelovens 116) Nødkald abonnement (Princip afgørelse og ) Alle former for behandling(sundhedsloven) Vedligeholdelse, reparation og nye dæk til kørestol (Principafgørelse C-61-01) Ketonstrimler. (Principafgørelse ) Ortopædisk fodtøj (Servicelovens 112) Vægtafgift (Principafgørelse ) Kanyleboks (Principafgørelse ) Spritservietter (Principafgørelse Hjælpemiddelbekendtgørelsen) Batterier (Principafgørelse 80-10) Blodsukkermåler (Servicelovens 112) Psykolog (Sundhedsloven Aktivlovens 82) Rengøring(Servicelovens 83) Hjælpemidler og forbrugsgoder, samt driftsudgifter hertil(servicelovens 112) Særlige beklædningsgenstande som fx regnslag til kørestol, kørepose, hagesmæk og beskyttelsesbukser til svært inkontinente børn og unge (Servicelovens 112)