Oplæg til højvandssikring af. Infrastrukturen:
|
|
|
- Kirsten Mathiasen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni Infrastrukturen: Eksempelvis jernbanen i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: Henrik J. Eriksen og Christian Jensen [email protected] Blog:
2 Indholdsfortegnelse Klimaændringer skal det tages alvorligt:... 3 Hvad er god byggeskik!... 5 Grundlag for projektoplægget Billedmateriale Konklusion & anbefaling Lourdes hospital et eksempel på højvandssikring Eksempler på tidligere oversvømmede arealer i Jernbaneregi: Kortene viser begge tydeligt at netop disse steder ligger lavt og truet i situationer med exstremt nedbør. Side 2 af 10
3 Klimaændringer skal det tages alvorligt: Projektoplæg: Højvandssikring af Jernbanen ved Storebælt / Nyborg. I forbindelse med skybruddet over København i juli måned 2011, skete der store skader. I juni og juli 2012 var skybruddene over Aalborg, Svendborg og Odense ligeledes årsag til alvorlige skader. Vitale samfundsinstitutioner oplevede funktionssvigt i større eller mindre omfang. Visse livsvigtige funktioner var totalt ude af drift, tog blev standset, vigtige indfaldsveje til byen oversvømmet og utallige ejendomme fik stueetager og kældre oversvømmet. Hospitalerne i området slap ikke for indtrængende vand. Mange steder var presset på grænsen af det absolutte maksimum for vandstandshøjde. 10 mm. mere eller 10 minutter længere tids nedbør ville have fået helt uoverskuelige konsekvenser. Denne type hændelser vil vi i de kommende år opleve med større hyppighed. De klare indikationer af at klimaet ændres vil medføre, at nedbørsmængder bliver større og ekstremt højvande vil komme oftere. Dette vil medføre oversvømmelser af ikke tidligere sete dimensioner, EU har udarbejdet et Oversvømmelsesdirektiv, dette er ved at blive implimenteret i de kommunale planer rundt om i Danmark. Flere kommuner har allerede taget digitale kort i brug, de aktuelle kort dækker ofte kun havvand på land, kort der viser lavninger og steder hvor ekstremt nedbør vil være i landskabet er under udarbejdelse. Da regeringen har valgt at lægge opfyldelse af Oversvømmelsesdirektivet ud til de enkelte kommuner har vi haft adskillige møder med disse omkring de mulige løsninger til sikring af værdier i den enkelte kommune. Der er flere kommuner og forsyningsselskaber der har igangsat projekter i relation til skybrud, klimaændringer m.v.. Senest har vi med stor undren erfaret, at disse aktører alene vil sikre det offentlige rum. Alle matrikulerede områder betragtes som privat ejendom, gælder blandt andet også for hospitaler, hvorfor sikring af ejendomme alene skal udføres af den pågældende ejer. Det er usikkert om man også vil betragte jernbanen som en privat ejendom. Side 3 af 10
4 Da man i medierne gennem de sidste par måneder har konstateret at der mange steder i Europa er store skader på jernbanenettet efter ekstremt nedbør, i Norge er der banestrækninger der stadigt arbejdes på at få reetableret, I Tyskland og landene langs Elben, Donau m.fl. har skaderne være meget omfattende ikke kun på infrastrukturen men på hele samfundet. Derfor er det nu meget påtrængende at få iværksat højvandssikring af blandt andet jernbanen i Nyborg hvor en oversvømmelse vil påvirke driften på en af de mest trafikerede strækninger i Danmark. En hændelse vil ikke kun ramme lokal trafik i Danmark men også vigtig international trafik. Skaderne vil ikke kun ramme fri bane men også bygninger og installationer. Man ved fra skybrudshændelser omkring København i juli 2011, at skaderne er ganske omfattende. Vi har læst de mange kompetente evalueringer, der er kommet efter skybruddene og om de følger det havde. Desuden har vi gennem forhandlinger med flere forsikringsselskaber erfaret, at de fremover vil graduere præmierne. Hvis man ikke sikrer, kan den yderste konsekvens være, at man ikke kan forsikre sine værdier. I forbindelse med jernbanen er det sandsynligvis sådan at Banedanmark er selvforsikrende i god dansk tale skatteyderne betaler. Da vi ofte i forbindelse med projekter vi arbejder på kommer rundt i landet, udarbejder vi på udvalgte objekter der ligger i højrisiko områder et kort projektoplæg hvori vi blandt andet påpeger enkelte kritiske punkter på ejendommen. Efterfølgende tilbyder vi at udarbejde et samlet projektoplæg med tilhørende produktforslag og priser således, at kunden får et samlet materiale i relation til højvandssikring at disponere ud fra. Da vi i forbindelse med et andet bygningskompleks i Nyborg Kommune bemærkede, at netop jernbanen ved Nyborg har graverende risikopunkter i relation til exstremt nedbør og stormflod, har vi valgt at udarbejdet nærværende materiale. Man arbejder med sikring af den kommende strækning København Ringsted, har vi bare glemt resten af jernbanenettet! Vi vil tillade os at foreslå et uforpligtende møde for at drøfte deres muligheder for at sikre jernbanerne imod ekstremt nedbør og kontakter dem i den forbindelse. CJ/HJE Side 4 af 10
5 Hvad er god byggeskik! Projektoplæg: Højvandssikring af Jernbanen ved Storebælt / Nyborg. Siolit A/S er en innovativ virksomhed, der som et af de eneste firmaer i Skandinavien har specialiseret sig i produkter til højvandssikring i bred forstand. Vi har et grundigt kendskab til markedets produkter og deres anvendelse i praksis. De produkter vi markedsfører, er alle udvalgt med omhu og med fokus på deres funktion i relation til højvandssikring. Klimaet ændrer sig med ekstrem nedbør og stigende vandstande til følge. De seneste års begivenheder har klart vist, at dette kan ramme hvor som helst. Der ikke tradition i Danmark for, at anvende hverken faste-, mobile barrierer eller højvandssikrede døre og skot. Der er mange steder, hvor vand truer samfundets vitale funktioner, der derfor bør sikres.. Danske byer ligger ofte ved kysterne eller omkring åer og deres topografi følger delvist det oprindelige landskab. Dette betyder, at byerne ofte ligger lavt i forhold til deres opland, at der i større byer vil være vandveje, når ekstremt nedbør falder og vandet truer fra flere sider. Rigshospitalet ligger ved en sådan vandvej. På baggrund af dette er det Siolit A/S opfattelse, at der er et stort behov for, at udbrede informationer om de sikringssystemer, man gennem mange år har anvendt i vore nabolande og rundt om i verden. Niveaufri adgang er der lovgivet om, det handler om tilgængelighed for alle. Men er den her viste løsning den rigtige? Side 5 af 10
6 Grundlag for projektoplægget. Projektoplæg: Højvandssikring af Jernbanen ved Storebælt / Nyborg. I forbindelse med vort opsøgende arbejde, har vi set på flere forskellige infrastruktur elementer, herunder jernbanen i Nyborg. Strækningen mellem Nyborg Station og Lavbroen Vi er selvfølgeligt bekendt med, at der langs samtlige strækninger på fri bane er grøfter i begge sider af traceen. På stationer, depotspor, værksteder m.v er der dog større flader uden denne afvandingsmulighed. De fleste lokaler i jeres bygninger ligger således, at der er niveaufri adgang, hvilket selvfølgeligt også giver direkte adgang for vand ind i stationer, depoter og værksteder. Alle bygninger skal opfylde lovens krav om tilgængelighed for alle, dette er for stationerne muligt at løse med ramper men oftest løst ved niveaufri adgang. Hvorfor en sikring imod indtrængende vand nødvendigvis må udføres på anden vis. Eksempel på de tiltag man foretager. I det ovenstående dokument, fremhæver man tiltaget på Nørreport sikring mellem de eksisterende tunneller på strækningen Vesterport Station Østerport Station og den nye Metro, et særdeles fint eksempel på gennemtænkt planlægning og udførelse. Det fremgår i samme tekst, at samtlige Metrostationer er sikret imod indtrængende vand i det de er beliggende med indgange 2,3 meter over daglig vandstand i Københavns havn. Man kan så undres over, at Rigshospitalet og andre højtliggende bebyggelser i forbindelse med de alvorlige skybrud har været oversvømmet det handler altså ikke kun om vand der trænger ned i stationer fra hændelser med forhøjet vandstand i havet men også fra terræn omkring stationer når vi rammes af ekstremt nedbør. Side 6 af 10
7 Oplæg til højvandssikring af jernbanerne har vi valgt at begrænset, til den konkrete strækning omkring Nyborg som eksempel, det handler om strækningen mellem lavbroen på Storebælt og stationen i Nyborg. Automatisk klapskot til sikring af P-kælder. Automatisk skot til sikring af butiksareal I dette tilfælde ville en løsning være at sikre stationsbygningen, med automatiske skot i begge indgangspartier, i dette tilfælde ville man få sikret 2 elevatorer, ventesal, butik/billetsalg og toiletter. På fri bane bør man vurdere hvilke tiltag der skal iværksættes, i vort eksempel er der flere mulige løsninger: 1. Sikring med faste permanente diger / barrierer 2. Sikring med demonterbare barrierer, med faste montagesteder 3. Sikring med lette mobile barrierer, der udlægges når situationen kræver det!: Fast barriere 2 Demonterbar DPS200 3: mobil barriere udlagt Andre områder kan enten sikres med en af de nævnte løsninger, eller en kombination af disse. Alle løsninger forudsætter at der er etableret tilbageløbssikring af kloakken og at bygningskonstruktioner under terræn er sikret imod indtrængende grund- og overfladevand. Denne løsning kræver, at der etableres et antal pumpesumpe, så nedbør indenfor det højvandssikrede område kan pumpes ud. Området ligger i et område, hvor Nyborg kommunes vandstandskort ( viser en særdeles stor risiko for indtrængende vand allerede ved en vandstands stigning på 600 mm idet de flade enge på begge sider af strækningen lavt og derfor naturligt vil blive fyldt op når ekstremt nedbør rammer eller vandet fra havet kommer ind bag kystsikringen i andre områder. I Kystdirektoratets højvandsstatistikker 2012, station 48 - Slipshavn er 50 års middeltidshændelsen 140 cm, den højeste vandstand 177 cm er målt d. 1. november Det omliggende terræn har flere steder fald imod banedanmarks område, der visse steder ligger i niveau med omkring liggende terræn. Nyborg Kommune har klart tilkendegivet, at de IKKE fremover vil bistå private lodsejere med pumpning i tilfælde af ekstremt vejr. Beslutningen kan læses her: Side 7 af 10
8 Det er ikke klarlagt om denne beslutning også er gældende for indsats omkring infrastrukturen! Området ved motorvej og jernbanekrydsning øst for Nyborg Billedmateriale Nedenstående billedmateriale er eksempler på truede bygninger & arealer I Nyborgområdet. De viste eksempler er alle beliggende i området der rammes samtidigt med jernbanen i Nyborg Side 8 af 10
9 I forbindelse med andre områder på de frie baner og stationsområder, kan der selvfølgeligt være lignende steder hvor der bør overvejes tiltag for at hindre indtrængende vand. Kort af området kt. 0,000, kt. 1,200 og kt. 1,800 Bemærk: at kortgrundlaget alene er eksempler se selv på kortet og vurder Konklusion & anbefaling. Siolit A/S vil med baggrund i klimaforhold, de udmeldinger der samstemmende er kommet dels fra Beredskabsstyrelsen og dels kommunerne, omkring ejernes egenindsats i forbindelse med sikring af ejendomme imod skader fra ekstremt nedbør, kraftigt opfordre til, at man tager de nødvendige forholdsregler. Siolit A/S tilbyder, i samarbejde med Banedanmark, DSB og Storebæltsforbindelsen, at være tovholder med hensyn til udarbejdelsen af et specifikt projekt til højvands sikring af de udvalgte strækninger på jernbanenettet i danamrk. Udgangspunktet vil være at Siolit A/S udarbejder et projektoplæg i samarbejde med vore udenlandske produktleverandører. Vores erfaring med netop højvandssikring gennem de sidste år viser, at kun meget få danske rådgivere og slutbrugerne har kendskab til de mulige højvandssikre løsninger, der findes. Derudover er der ikke tradition for at højvandssikre hverken infrastrukturen eller sin private ejendom. Med venlig hilsen Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Tlf: Cvr Administrende direktør Projektansvarlig Christian Jensen Henrik J. Eriksen Mobil: Tlf: [email protected] [email protected] Side 9 af 10
10 Lourdes hospital et eksempel på højvandssikring. Via vore samarbejdspartnere i USA har vi set et eksempel på hvad en oversvømmelse af et hospital kan medføre. Lourdes Hospital i New York blev i 2006 ramt af så svære oversvømmelser, at man måtte evakuere hospitalet totalt. Den efterfølgende renovering medførte, at man ikke kunne modtage patienter i mange måneder. På Lourdes Hospital beløb skaderne sig til 20 mio. US.$, så med baggrund i denne hændelse besluttede hospitalets ledelse i samarbejde med FEMA, at man etablerede et sikringsprojekt af hele Lourdes Hospital med det formål, at forhindre fremtidige oversvømmelser i at ødelægge hospitalet. Dette projekt kostede over 6 mio. US. $. (FEMA er den statslige institution, der varetager sikring og finansiering af projekter i relation til ekstremt klima, herunder oversvømmelser) I august 2011 ramte orkanen Irene området med ekstrem nedbør og oversvømmelser til følge. Som det fremgår af billederne fungerede de iværksatte foranstaltninger til alles tilfredshed. Der var ingen skader på hospitalet, men man måtte henholdsvis sejle og flyve personale og patienter til og fra stedet i flere dage. Desuden kan oplyses at Lourdes Hospital i de kommende år bygger nyt, udført således at kommende oversvømmelser ikke vil påvirke hospitalets drift. Side 10 af 10
2012 Hotel Storebælt i Nyborg.
Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: [email protected]
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.
En 100 års-hændelse i Korsør svarer til 153 cm ifølge Kystdirektoratets statiske middeltidsvandstande. Ny statistik er dog på vej.
NOTAT Borgermødet om højvandssikring af Korsør bymidte Teknik og Miljø Kristina Bjerre [email protected] 27. november 2017 Tid og sted: torsdag den 16. november 2017, Comwell Korsør Vært: Erhvervs-, Plan-
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Oplæg til højvands- & stormflodssikring af sommerhusområderne Hyllingeris og Skuldelev huse.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 (Omtryk - 13-03-2014 - Bilag vedlagt) L 138 Bilag 22 Offentligt (01) 2014 Oplæg til højvands- & stormflodssikring af sommerhusområderne Hyllingeris og Skuldelev
NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Oplæg til højvands- & stormflodssikring af
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 (Omtryk - 13-03-2014 - Bilag vedlagt) L 138 Bilag 22 Offentligt (01) 2012 Oplæg til højvands- & stormflodssikring af havneområdet i Roskilde inkl. Vikingeskibsmuseet.
Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.
Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående
Tørre sko en meter under havet.
HØJVANDSSIKRING Tørre sko en meter under havet. Stormen Urd giver i disse dage udfordringer mange steder i landet med våde kældre og ødelagte tekniske installationer. På Lolland kommer oversvømmelser ikke
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø [email protected] Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Projektoplæg til højvands- & stormflodssikring af boligområdet Nordmarken i Jyllinge.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 (Omtryk - 13-03-2014 - Bilag vedlagt) L 138 Bilag 22 Offentligt (01) 2012 Projektoplæg til højvands- & stormflodssikring af boligområdet Nordmarken i Jyllinge.
Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY
KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø
Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør
Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet
Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa
Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE
WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje
København den 2. juli 2011
København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli
Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København
Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning
Arbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Skybrudsikring af bygninger
Skybrudsikring af bygninger Agenda: 1. Introduktion hvorfor individuel sikring af bygninger? 2. Indledende overvejelser: 1. Hvad skal jeg selv sørge for? 2. Sikringsniveau 3. Prioritering ud fra værdier
Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?
Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende
Tillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017
Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2008 Skybrudssikring af Kastellet September 2017 Fo l s r g a Indhold Indledning... 3 Plangrundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlaget... 4 2.2 Københavns Kommunes Spildevandsplan
Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014
Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset
Indstillingsnotat. Notatark. Overskrift Forespørgsel om lokalplanlægning ved Fasanvej i Juelsminde
Notatark Sagsnr. 01.02.05-P19-4-16 Sagsbehandler Christina Duedal Nielsen 17.3.2016 Indstillingsnotat Overskrift Forespørgsel om lokalplanlægning ved Fasanvej i Juelsminde Beslutningstema Udvalget for
Til alle medlemmer af kommunalbestyrelsen for Langeland Kommune samt direktionen.
Til alle medlemmer af kommunalbestyrelsen for Langeland Kommune samt direktionen. Vi var tilhørere til kommunalbestyrelsesmødet den 14.10.2013, hvor sagen om højvandssikring ved Hou Nordstrand (pkt 193)
Retningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. august 2014 Mødetidspunkt 17.02 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget
Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont
Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej 201 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 16/02406-5 Ref. Lone Dupont 17-10-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse på matrikel nr. 5ch
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende
Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten
Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten DMI-brugermøde om varsling af forhøjet vandstand, Karup 6.9.2017 Michael Rasmussen Mig selv uddannet jernbaneingeniør i
Oversvømmelse af de danske kyster. Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet
Oversvømmelse af de danske kyster Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet EU Oversvømmelsesdirektiv Baggrund: mere end 100 ekstreme oversvømmelser i Centraleuropa mellem 1998 og 2002 ca. 700 dødsfald og
Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring
Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Hvor er min is? Et bud på fremtiden
Et bud på fremtiden Et bud på fremtiden, skal vi sige år 2050, eller kommer de store klimaforandringer før? Det er op til os, og det er lige nu vi skal bestemme hvilken retning udviklingen skal tage. Den
Hvorfor er skybrud blevet interessant?
Hvorfor er skybrud blevet interessant? mm Derfor! Årsregn over Danmark 1870 til 2010 Regn 2011-9 % mere regn end på et normalt år - Ca. 14 % mindre nedbør end det vådeste år (1999) - Den næst vådeste sommer
Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. [email protected]. Region Midtjylland
Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling [email protected] 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse
BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND
Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4
Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef
Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and
NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen
Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre
Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads
Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der
Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark
Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark Klimatilpasningsstrategi Infrastruktur Telefon [email protected] Miljø- & Arbejdsmiljø 8234 0000 banedanmark.dk Mellem Broerne 14 Direkte 4100 Ringsted 82346523 Revideret
FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark
FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN - en del af Topdanmark Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre
København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012
København under vann Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension Finansnæringens dag 27. marts 2012 I can see clearly now, the rain is gone, I can see all obstacles in my way. Johnny Nash Side 2 Hvad vil
Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.
Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup
Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen
Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel [email protected] 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål
KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING
Skitseforslag KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING Køge Borgermøde Køge Stormflods- og klimasikring Ved Peter Fløcke Klagenberg, NIRAS 1. Hvorfor tale om stormflod og klima 2. Trusselsbilledet hvorfor bliver
Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?
Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,
Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden?
IDA Miljø // Vandløb op ad bakke? Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden? Carsten Fjorback, COWI 1 2 3 4 5 "klassisk" vandløbsarbejde/-restaurering Vandspejlet? regulativ vandløbets
Klimatilpasning og detaljerede højdedata
Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod
NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED
NØDPUMPESTATION VED ISHØJ HAVN 1 Indhold 1. Baggrund for anlæggelse af nødpumpestation ved Ishøj Havn 2. Øvrige gennemførte projekter 3. Hydraulisk grundlag 4. Tidsplan 5. Design samt placering af nødpumpestationen
Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse
Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling
1 Digeløsninger. Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] 1.1 Dige, løsning 1. Notat
21. august 2017 Notat Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] Projekt nr.: 229200 Dokument nr.: 1224825328 Version 1 Revision 140817 Udarbejdet af EJLU Kontrolleret
DAGSORDEN Landvindingslaget Raaby-Tørring Enge
DAGSORDEN 27.6 Beretning 2019 ved Bjarne Lykkemark .. i gang i 1955-1958 Omfang Dige ca. 7,5 km Kanaler ca. 20 km Veje ca. 9 km Afvander ca. 900 ha Beskytter ca. 180 huse 2 åmænd - fra 1960 til 1985
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen
Tilstandsvurdering af digerne på Fanø Fanø Kommune
ne på Fanø Fanø Kommune Kunde Sagsnr. 16010 Fanø Kommune Skolevej 5-7 6720 Fanø Udarbejdet af Jan Kirchner Dato 1. august 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund for tilstandsvurderingen... 3 2. Gennemgang
DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city
DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S Vejle som resilient city FACTS OM VEJLE 112.000 indbyggere Vækst på 1.000 indbyggere årligt 6.
Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer
Vand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kortlægning Løsninger Udfordringer VAND I BYER - Aarhus 19. september 2017 Vejle med vilje Vejle og vækst
Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Beskyt din ejendom mod stormflod
Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større
