INFOSTAT - Forslag til et informationssystem for strategisk transportpolitik og planlægning på europæisk niveau

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INFOSTAT - Forslag til et informationssystem for strategisk transportpolitik og planlægning på europæisk niveau"

Transkript

1 INFOSTAT - Forslag til et informationssystem for strategisk transportpolitik og planlægning på europæisk niveau Jørgen Kristiansen, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet 0 INDLEDNING INFOSTAT projektet indgår i EU s særprogram for transportforskning under det fjerde rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling ( ). En af særprogrammets hovedemner er strategisk transportforskning, der er opdelt i følgende forskningsområder: informationssystemer, udvikling af scenarier, transporsystemernes økonomi, udvikling af intermodalitet, systemorganisering og interoperabilitet, integration af nye teknologier i transportsektoren, og vurdering af transportpolitik. Dette paper giver en kortfattet præsentation af nogle af de overvejelser, konklusioner og anbefalinger, som INFOSTAT projektet har resulteret i, med henblik på etablering af et transportpolitisk informationssystem på europæisk niveau. I det første afsnit omtales INFOSTAT projektets rammer indhold og organisation. I de følgende tre afsnit beskrives målsætninger, hovedprincipper, struktur, opbygning og implementeringsproblemer for det transportpolitiske informationssystem, som projektet omhandler. 1 OM INFOSTATS RAMMER OG ORGANISATION INFOSTAT projektet omfatter de første tre tasks af forskningsområdet informationssystemer, dvs.: Task 1, der har til formål at fastlægge de grundlæggende begreber og standarder for et europæisk transportpolitisk informations system (forkortet ETIS: European Transport policy Information System ). Task 2, der skal analysere muligheden for at drage nytte af eksisterende data om transportsektoren ved etablering af ETIS. Task 3, der skal identificere behov for og opstille et program for enkelte mere hastende dataindsamlingsinitiativer, med det formål at dække de værste huller i de eksisterende datakilder. Forskningsområdet informationssystemer indeholder også Tasks nr. 4-9, hvoraf nr. 4 vedrører udvikling af metode til etablering af databaser for transportstrømme og tilhørende socioøkonomiske data, nr. 5 vedrører metode rettet mod databaser for transportnet (infrastruktur),

2 nr. 6 vedrører metode til indsamling af særlige datasæt for modeludvikling, metodeudvikling, scenarier og vurdering/evaluering, og nr. 9 vedrører opbygning og vedligeholdelse af ETIS. Task 1 drejer sig om den fælles ramme for ETIS og retter sig derfor mod alle tasks indenfor forskningsområdet informationssystemer, og især de nævnte nr. 4-6 og nr. 9. Gennemførelsen af Task 2 og 3 har imidlertid givet erfaringer undervejs, som har fået indflydelse på den endelige anbefalinger i Task 1 afrapporteringen. Tidsplan og konsortium Tasks 1, 2 og 3 indgik i den første indkaldelsesrunde for forslag til forskningsprogrammet i INFOSTAT forslaget blev udvalgt af Kommissionen (Generaldirektoratet for transport, DG VII) til at dække disse tre opgaver. Projektet startede i foråret 1996; det er i den afsluttende fase og forventes afsluttet i September De tre hovedpartnere i INFOSTAT konsortiet er NEA (Holland), IVT-Heilbronn (Tyskland) og Agder Forskning (Kristiansand, Norge). Herudover er en række forskningsinstitutioner, konsulentfirmaer og universiteter tilknyttet konsortiet, bl.a. SOFRES Conseil (Frankrig), IVV- Aachen (Tyskland), ITA (Frankrig), INRETS (Frankrig), TØI (Oslo, Norge), Athens tekniske Universitet (Grækenland), Gdansk Universitet (Polen) og Aalborg Universitet. Nogle af partnerne i INFOSTAT deltager også i det konsortium der er udvalgt til at gennemføre Tasks 4 og 5. Hovedaktiviteterne i INFOSTAT, med henblik på at tilvejebringe materiale for den endelige rapportskrivning og anbefalinger, har været afholdelsen af en række workshops med tilhørende produktion af papers, og konsultation ( concertation ) af relevante organisationer (bl.a. statistiske organisationer) i de enkelte lande, samt af internationale organisationer fx international Road Federation (IRF), Union Internationale des Chemin de fer (UIC) og ECMT. I det følgende gives et resumé af nogle af de problemstillinger og konklusioner, som afrapporteringen af INFOSTAT beskriver og peger på i forbindelse med etableringen af et fremtidigt europæisk transportpolitisk informationssystem (ETIS). 2 UDGANGSPUNKT OG FORMÅL MED ETIS Et hovedprincip for ETIS er, at informationssystemet skal baseres på en ny europæisk dimension i transportpolitikken, der inddrager det gensidige samspil mellem transportsektoren på den ene side, og de fysiske og socioøkonomiske omgivelser på den anden side. Derfor er der behov for egnede data med henblik på at afdække sammenhængene mellem transportens årsager, transportsystemernes virkemåde og transportens konsekvenser.

3 Det konkluderes og understreges, at ETIS skal betragtes som komplementært til, og ikke som en afløser for, de eksisterende databaser og statistiske systemer i de enkelte lande eller for de statistiske serviceopgaver, som EUROSTAT og forskellige internationale organisationer allerede varetager. Udgangspunkt og målsætninger for ETIS Det anbefales at etableringen af ETIS tager udgangspunkt i de transportpolitiske hovedemner der er peget på i EU s transportpolitiske dokumenter, dvs. målsætningen om at bæredygtig mobilitet skal være et hovedprincip i formuleringen og gennemførelsen af EU s fælles transportpolitik (jf. Kommissionens hvidbog om transportpolitik fra 1992 og det fælles transporthandlingsprogram fra 1995), EU s fælles retningslinier for udvikling af det transeuropæiske transportnet (jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning fra 1996), og initiativerne til fremme af kombineret godstransport (jf. Kommissionens dokument fra 1997 om intermodalitet og intermodal godstransport i EU). Med dette udgangspunkt er målsætningerne for ETIS: At forbedre mulighederne for at følge og analysere udviklingen indenfor de forskellige områder af transport og mobilitet, og - i denne sammenhæng - give en bedre forståelse af årsager og virkninger af transport. Tilvejebringe et videngrundlag for formulering af udviklingsscenarier og policy strategier på transportområdet. Tilvejebringe et datagrundlag for udvikling og anvendelse af hensigtsmæssige vurderingsmetoder i relation til transportpolitiske virkemidler og alternative strategier. Derfor sigtes der på, at ETIS skal indeholde data både for de eksterne faktorer og omgivende forhold der har betydende indflydelse på transport og mobilitet, data for selve transportsystemerne, og data for socioøkonomiske og miljømæssige virkninger af transport og trafik. Hovedopgaver for INFOSTAT INFOSTAT projektets hovedopgaver har været: at definere et sæt af hensigtsmæssige begreber, data variable og funktionskrav for et fremtidigt ETIS; at evaluere brugbarheden af eksisterende datakilder og databaser med henblik på deres inddragelse i ETIS, og at identificere de områder hvor der optræder væsentlige harmoniseringsbehov og huller i den eksisterende dataindsamling; at pege på virkemidler til sikring af, at ETIS bliver økonomisk realistisk at etablere og opretholde, og at det bliver brugervenligt indenfor en GIS præsentationsramme, at foreslå principperne for en organisation og struktur for databaser og informationssystem, som på hensigtsmæssig måde tilgodeser den politiske og funktionsmæssige rollefordeling mellem Kommissionen, EUROSTAT og EU s enkelte medlemslande.

4 Endelig understreges det, at det geografiske perspektiv for ETIS ikke blot omfatter EU s medlemslande, men at ETIS fra starten også må inddrage de øvrige europæiske lande inklusive de baltiske lande og de central- og østeuropæiske lande. Endvidere bør forbindelserne til SNGlandene og eksterne forbindelser omfattes af ETIS. 3 HOVEDSTRUKTUR OG OPBYGNING AF ETIS Brugergrupperne for ETIS forventes først og fremmest at blive transportpolitiske beslutningstagere og deres embedsmænd både på EU-niveau (især Kommissionen) og medlemslandsniveau. Hertil kommer konsulenter og planlæggere der arbejder med opgaver hvor politiske beslutningstagere og myndigheder er rekvirenter, internationale organisationer som er aktive i transportsektoren, statistiske institutioner i medlemslandene og andre europæiske lande. Endelig kunne transportvirksomheder og industrivirksomheder tænkes at drage nytte af ETIS med henblik på strategiske markedsundersøgelser mv. Det er klart at spørgsmålet om, hvordan et ETIS skal opbygges og fungere, vil resultere i vidt forskellige svar, afhængigt af om det stilles til eksempelvis en transportpolitisk beslutningstager, en transportforsker eller planlægger, eller en statistiker. Derfor er det vigtigt at identificere, hvordan de forskellige brugerkrav skal prioriteres og relateres til ETIS. Hovedprincipper for informationsteknologien i ETIS Der stilles forslag om at ETIS opbygges modulært, så systemet kan udbygges trinvist, inddrage nye begreber i sin database struktur og udvide det geografiske område etapevist. Der anbefales en arkitektur, der baserer sig på objekt orienteret informationsteknologi, en integrering af GIS topologi fra starten, og mulighed for kobling mellem en central ETIS database server (fx lokaliseret hos EUROSTAT eller EU-Kommissionen) og eksterne databaser (fx placerede i de enkelte medlemslande og hos internationale organisationer). Den objekt orienterede teknologi giver mulighed for at tilgodese integrerede statistiske begreber som fx transportkæder og kombinerede transporter. GIS topologien indebærer krav til at de interne databaser kan reorganiseres i forhold til fx regioner, zoner, transportkorridorer og særlige transportruter og transportkæder. Endvidere rummer GIS mulighed for at etablere hensigtsmæssige brugerflader både på beslutningstagerniveau og ekspert niveau. Den geografisk decentrale struktur muliggør, at datakravene til hovedserveren for ETIS ikke bliver altomfattende og uoverskuelige, men at ETIS med tilkoblingen til andre databaser kan fungere som en virtuel database.

5 I andre sammenhænge (fx i Holland) er der allerede initiativer i gang for at etablere informationssystemer efter ovennævnte principper, og erfaringerne fra disse kan inddrages til at konkretisere og afprøve opbygningen af ETIS og gøre den mere praktisk anvendelig, bl.a. i forbindelse med gennemførelse af EU forskningsprogrammets Task nr. 9 indenfor det strategiske hovedemne i programmet. Database struktur Den europæiske dimension er bestemmende for den geografiske detaljeringsgrad for data indeholdt i ETIS. Således vil ETIS sigte på de transportnet og transportsystemer, der har en klar transeuropæisk funktion, og internationale transportstrømme over længere afstande samt grænseoverskridende interregionale transportstrømme. Men lokale data kan være relevante, eksempelvis i de tilfælde hvor lokal trafik på en international vejstrækning eller banestrækning har indflydelse på serviceniveauet for den internationale trafik. Det foreslås at ETIS kommer til at indeholde følgende hovedblokke af variable eller indikatorer i sin database struktur: eksterne faktorer med indflydelse på transport og mobilitet; transport- og trafikstrømme både for passagerer og gods, infrastruktur net (knudepunkter og forbindelsesled); transportsystemer og service; effekter af transport, fx påvirkninger af det eksterne miljø, trafikuheld og regionaløkonomisk udvikling. INFOSTAT projektet har afdækket nogle principper og behov for nye definitioner for de enkelte hovedblokke af statistiske variable. Der peges bl.a. på, at zoneopdelingen og den geografiske detaljeringsgrad, fx vedrørende ODinformation, kan tilgodeses med en kombination af EUROSTAT s NUTS 2 og NUTS 3 niveau. Der peges også på en præcisering af korridorbegrebet og transportkædebegrebet, og på behovet for at udvikle en ny opdeling af varegrupper baseret på logistiske kriterier frem for den rådende traditionelle opdeling efter hovedtyper af industrivarer (NSTR klassificeringen). Der er således behov for at lægge mere vægt på economies of scope frem for economies of scale i en fremtidig vareklassificering. INFOSTAT projektet har resulteret i en opstilling af detaljerede lister af data variable eller indikatorer indenfor de hovedblokke, der blev nævnt ovenfor. Disse variable retter sig især mod ekspert niveauets databehov i forbindelse med analyser, modeludvikling og effektvurdering. Det forventes at disse lister lægges til grund for en videreudvikling, med henblik på at identificere nogle mere overordnede policy indikatorer og en gruppering der tilgodeser nye krav til data og information om transportkæder mv.

6 Udnyttelse af eksisterende datakilder Der er under INFOSTAT ( task 2) gennemført en omfattende analyse og vurdering af eksisterende data og databaser, med henblik på opfyldelse af de krav der bør stilles til et fremtidigt ETIS. Som resultat heraf kan der peges på nogle presserende harmoniseringskrav og nogle gabende huller i de tilgængelige data. En hovedkonklusion er, at selvom der eksisterer data for mange af de variable der er relevante at inddrage i ETIS, så optræder der store harmoniseringsbehov for en række nøglevariable, og tilgængeligheden er usikker for de data der eksisterer. Det alvorligste og største datahul optræder som manglende information om OD-mønstre. Dette gælder både for international godstransport og hvad angår langturs rejsemønstre for passagertransport. På godssiden er datahullet, der også omfatter mangel på information om transittrafik og kombinerede transporter, blevet uddybet drastisk efter bortfaldet af tolddokumenter dækkende den interne EU handel. På passagersiden optræder der store datahuller især grundet fraværet af regelmæssige og systematiske analyser af rejsevaner og rejsemønstre for langtursrejser. Kun hvad angår flyrejser vil det være muligt at udvikle brugbare databaser på grundlag af eksisterende datakilder; men dette vil kræve et omfattende harmoniserings- og beregningsarbejde. De behov for initiativer på kort sigt, som INFOSTAT projektet peger på ( Task 3 ), koncentrerer sig især om at tilvejebringe OD-information om godstransport og passagertransport, at analysere mulighederne for at organisere og indhente systematisk information om transportkæder og kombineret transport, og at vurdere mulighederne for at forbedre INTRASTAT indrapporteringen med henblik på udnyttelse for ETIS. Et fortsat uafklaret spørgsmål, som der peges på, er i hvilket omfang ETIS skal tilgodese beslutningstagernes informationsbehov fremfor transportanalytikernes (planlæggeres, forskeres mfl.) behov. Måske kan ETIS udvikles til både at indeholde en brugerflade for såkaldte ikke eksperter og en mere detaljeret datastruktur på ekspert niveau med henblik på model- og metodeudvikling. Et svindende datagrundlag For øjeblikket optræder det som et paradoks, at der er et stigende behov for data i forbindelse med formulering af bæredygtige transportpolitiske strategier, samtidig med at der sker en neddrosling af data produktionen på flere områder. Da det kan konstateres, at det generelle datagrundlag til rådighed er svindende, må flere og flere data produceres som syntetiske data (fx baserede på modelberegninger). Dette indebærer, at datakravene til ETIS må opfyldes gennem et forholdsvis afgrænset sæt af generelle statistiske data på europæisk niveau (herunder statistik om infrastruktur og trafikstrømme, demografiske og socioøkonomiske nøgletal relateret til transport), og en række af særlige datasæt

7 produceret ved hjælp af ad hoc analyser baseret på interviews, spørgeskemaundersøgelser mv. Udviklingen af en række hensigtsmæssige modelværktøjer skal herefter udnyttes til på dette grundlag at generere syntetiske data til dækning af de områder, hvor der mangler reel statistik. Dette er strategien på mellemlangt sigt. På længere sigt er der perspektiver og forventninger om, at de informationssystemer og den telematik der tages i anvendelse til trafikovervågning, trafikregulering, road pricing, trace and tracking systemer mv. kan udnyttes også til produktion af strategiske data om udviklingen i transportsektoren. 4 ETABLERINGSPROBLEMER FOR ETIS Der optræder nogle væsentlige politiske implementeringsproblemer i forbindelse med den ambitiøse opgave at etablere et fælles informationssystem til støtte for den transportpolitiske beslutningsproces på europæisk niveau. For det første er der en proces i gang med henblik på at deregulere og privatisere transportsektorens serviceopgaver. Dette giver sig blandt andet udslag i en voksende uvilje fra transportørernes side til at stille data til rådighed for offentlige formål, når disse data betragtes som kommercielt fortrolige i et mere og mere dereguleret marked. Et eksempel er banetransport, hvor der vil optræde et voksende antal konkurrerende transportører i modsætning til de nationale baneselskabers tidligere monopol-situation. For det andet er der en øget opmærksomhed rettet mod mulighederne for gøre dele af datamarkedet kommercielt lukrativt, hvilket indebærere en fare for oprettelse af datamonopoler og indførelse af restriktiv adgang til data. For det tredje er der en stigende modvilje i de enkelte medlemslande mod yderligere regulerende initiativer fra EU niveauet, hvor ETIS kan opfattes som et sådant tiltag. For det fjerde har indførelsen af det indre marked bevirket, at udstedelsen af tolddokumenter, der tidligere udjorde en vigtig og pålidelig informationskilde for handelsstatistikken, er bortfaldet for udenrigshandel mellem EU s medlemslande. Tolddokumenterne er blevet afløst af INTRASTAT indrapporteringen for handel indenfor EU. INTRASTAT har imidlertid en række begrænsninger og indkøringsproblemer, som gør statistikken om handelsstrømmene upålidelige, ligesom der ikke længere stilles krav om at oplyse om den valgte transportform eller transportmåde for de enkelte eksport- og importaktiviteter. Alle disse tendenser medfører som allerede nævnt, at datagrundlaget for ETIS forringes væsentlig i forhold til tidligere, og at dataindsamling har en lav politisk prioritet i de enkelte medlemslande. For at imødegå disse tendenser må der stilles krav til at de offentligt tilgængelige databaser skal have et tilstrækkeligt aggregeringsniveau, så de opfylder kommercielle fortrolighedskrav. Endvidere skal det sikres at data indrapportering ikke pålægger transportørerne og andre data-

8 producenter urimelige arbejdsmæssige og økonomiske byrder. Etableringen af ETIS må fra starten respektere nærhedsprincippet, sikre gennemskuelighed, og understrege arbejdsdelingen og koordineringen med lokale og nationale databaser og statistiske systemer. Endelig bør der gøres en indsats for at dokumentere og understrege den funktion som ETIS og andre fælles informationssystemer har som en nødvendig fælles informationsinfrastruktur, der gør transportmarkedet mere transparent til gavn for de enkelte aktører i transportsektoren. Det forventes, at etableringen og udbygningen af ETIS vil blive en trinvis og langsigtet (årelang) proces. Den vil kræve en høj grad af konsensus mellem medlemslandene og EU-niveauet i alle etableringsfaserne. Det er også nødvendigt med et koordineret samarbejde mellem Kommissionen og EUROSTAT på den ene side, og de enkelte lande, relevante brugergrupper og internationale organisationer på den anden side. 5 AFSLUTTENDE KOMMENTAR Gennem INFOSTAT projektet, som gennem andre EU forskningsprojekter, er der produceret en enorm mængde af arbejdspapirer (i dette tilfælde fortrinsvis i form af workshop papers). Hver især indeholder disse arbejdspapirer interessant materiale og erfaringer, som imidlertid ikke er umiddelbart tilgængeligt i færdig publiceret form. Det er derfor vigtigt at Danmark og andre lande gennem de respektive organisationer og samarbejdsorganer i EU sammenhæng (fx programkomiteen for særprogrammet for transportforskning, Concerted Action komiteen for informationssystemer) og gennem andre kontakter sikrer sig at indhente den relevante information. Denne kan være nyttig for egne bestræbelser på området fx i Trafikministeriets og Transportrådets regi.

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Banebranchen 2011. Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?)

Banebranchen 2011. Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?) Banebranchen 2011 11. maj 11 Banebranchen 2011 Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?) Den politiske ramme -Danmark En grøn transportpolitik - januar 2009 Jernbanestrategien: debatoplæg september

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2003

Aalborg Trafikdage 2003 Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border

Læs mere

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE GINIE: Geografisk Informations- Netværk i Europa IST-2000-29493 Overordnet Sammendrag Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE Rapport D 2.11.1 (a) Januar 2004 Projektkoordinator: University

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 RESUMÉ Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

Quick Guide til RKKP-dokumentation.dk. - Find rundt i databasernes dokumentation i online systemet på RKKP-Dokumentation.dk

Quick Guide til RKKP-dokumentation.dk. - Find rundt i databasernes dokumentation i online systemet på RKKP-Dokumentation.dk Quick Guide til RKKP-dokumentation.dk - Find rundt i databasernes dokumentation i online systemet på RKKP-Dokumentation.dk Kontakt: Ann Qvist Rasmussen E-mail: anncrs@rm.dk Version 1.0 Senest redigeret:

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

DE OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR INDSAMLING AF DATA I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN

DE OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR INDSAMLING AF DATA I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN INDSAMLING AF DATA FRA KREDITINSTITUTTER OG ANDRE VIRKSOMHEDER, DER HÅNDTERER KONTANTER SOM LED I DERES VIRKSOMHED I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN FOR RECIRKULERING AF EUROSEDLER DE OVERORDNEDE PRINCIPPER

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0044 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0044 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0044 Bilag 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. marts 2009 Dok.id J. nr. 129-57 Internationalt Kontor Steen Jonssen Telefon 33 92 34 01 sjo@trm.dk Grundnotat Grønbog:

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1) (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2014 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001 Senere ændringer til

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra

Læs mere

Skema 1. Kompetencecentrene sammenstillet med den nuværende organisering. forskningstemaer (særprogrammer)

Skema 1. Kompetencecentrene sammenstillet med den nuværende organisering. forskningstemaer (særprogrammer) i:\november 99\inovationsfremmende-asa.doc Af Arne Skov Andersen 23. november 1999 RESUMÈ DANSK FORSLAG TIL EN MERE INNOVATIONSFREMMENDE F&U-POLITIK I EU Erhvervsministeriet har lavet et udkast til, hvordan

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Fremtidsstudier i trafikpolitikken internationale erfaringer. Indlæg ved Trafikdage 2007 Henrik Gudmundsson, DTF Anne Ohm, COWI

Fremtidsstudier i trafikpolitikken internationale erfaringer. Indlæg ved Trafikdage 2007 Henrik Gudmundsson, DTF Anne Ohm, COWI Fremtidsstudier i trafikpolitikken internationale erfaringer Indlæg ved Trafikdage 2007 Henrik Gudmundsson, DTF Anne Ohm, COWI Infrastruktur og fremtidsstudier Hvilke udviklingstendenser tegner sig? Hvilke

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Situation Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Struer Kommune er udvalgt til forgangskommune i forbindelse med udviklingen af en model for etablering og drift af værdiskabende

Læs mere

OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT

OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT REGION SJÆLLAND OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL OPGAVEBESKRIVELSE 1 Baggrund

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET Sporbeskrivelse for Dokumentkontrol Revisionshistorik Ændringer: Ændrings dato Hvad er der blevet ændret 11062008 Dokument oprettet Distribution Dette dokument

Læs mere