Se dét er en god historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Se dét er en god historie"

Transkript

1

2 Se dét er en god historie Herstedvester og Omegns Brugsforening

3 Indhold Se dét er en god historie Herstedvester og Omegns Brugsforening 2012 ISBN Trykt hos Johnsen Offset A/S, Grenaa Jubilæumsbogen kan frit anvendes med kildehenvisning Forord... 5 De første 50 år: 1911/ Herstedvester Brugsforening & Købmandshandel og Bank Herstedvester og Omegns Brugsforening & Købmandshandels bygninger, butik, lager og Vareudbud Redaktion: Fotos: Max Andersen, Peter Nielsen og Keld Anker Petersen, Herstedvester Brugsforening Per Gustafsson og Kurt Bach, Albertslund Lokalhistoriske Forening Jens Kjær Nielsen, Lokalhistorisk Samling Albertslund Herstedvester Brugsforening, Thindal Nielsen, Lokalhistorisk Samling Albertslund, Inge Andersen og Kurt Bach Bestyrelserne, uddelerne og medlemmerne Konkurrenter og andre næringsdrivende Den nye Brugs i Albertslund Vest Konkurrenter Varesortimentet Udviklingen i varesortimentet siden Øvrige medvirkende: Thindal Nielsen, Grete Thøgersen, Erling Kaas, Birthe Jørgensen, Inga Bach, Georg Thorn og Linda Petersen Herstedvester Brugsforening og de økologiske produkter Det sociale liv omkring Herstedvester Brugs medlemsarrangementer 73 Forside: Bagside: Brugsens indgangsparti 2012 den nye Brugs Jubilæumsredaktionen april 2012 ved den gamle Brugs Fremtiden for Herstedvester Brugsforening Appendiks... 83

4 Forord Herstedvester Brugs er med sine 100 år den ældste eksisterende forretning/ virksomhed i Albertslund kommune. Herstedvester Brugs har rødder tilbage til en længst forsvunden landbrugs- og landsbykultur. Brugsen har siden 1912 leveret dagligvarer og grovvarer til befolkningen bosiddende på Herstedvester og Risby Marker et kæmpe område på ca. 700 tønder land 1. Der var en del gårde, små jordbrug og gartnerier samt spredte bebyggelser langs de smalle sogneveje: Herstedvestervej og Gl. Landevej. Herstedvester Brugs havde i perioden til huse i Herstedvester landsby og uden om landsbyen lå markerne så langt øjet rakte. Fra 1962 begyndte den albertslundske byudvikling for alvor at tage form: Jord blev opkøbt af Herstedernes/Albertslund kommune og af private bygherrer, og byplanlægningen gik i gang med jordanvendelsen til boliger, nye veje, industri, skoler, børneinstitutioner, lokale handelscentre m.m. Den overordnede infrastruktur faldt forholdsvis gnidningsløst på plads, selv om der indimellem var voldsomme politiske debatter i sognerådet/ kommunalbestyrelsen. Der var trods alt tale om opførelse af mange boliger, store kommunale investeringer og en meget stram kommunal likviditet 2. Men ét var politikerne enige om: Borgerne skulle ikke have langt til deres dagligvarebutikker! Og det fik borgerne heller ikke, da man i 1965 indviede A-centeret ved S-togsstationen, og i 1968 Vest-centeret og senere Trippendals-centeret (lokale handels centre). I takt med at de større boligbebyggelser blev bygget i slutningen af 1960 erne og 1970 erne, kom der også nærbutikker f.eks. i Hedemarken, Galgebakken, Godthåbsparken m.fl. Det gamle handelsstrøg langs Roskildevejen blev gradvist over de næste 25 år stort set udfaset. Herstedvester Brugs flyttede ud på marken den 29. august 1968 til Vestcenteret. 1 Geografisk afgrænset: Mod nord af Risby Mark til Ballerupvejen og mod syd af Herstedvester Mark til markskellet mellem Herstedvester og Vridsløselille (Gadagervej). Mod vest af kommunegrænsen til Høje Taastrup og mod øst af en linje fra Ballerupvejen forbi Radiostationen til Roskildevejen. 2 Den daværende sognerådsformand/borgmester Hans Nielsen var flere gange på vej ind til Indenrigsministeriet for at aflevere byens nøgler. 5

5 De første 50 år: 1911/ Vi vil gerne i dette 100 års jubilæumsskrift fortælle, hvordan forretningslivet formede sig for Brugsen lige fra landhandlen i perioden 1912 til 1968 til vore dages moderne, fortravlede og ikke mindst prisbevidste forbrugere, som handler mange steder lokalt som udenbys. Det vil blive en fortælling om skiftende bestyrelser, 6 brugsuddelere, medlemsindflydelse, medlemssolidaritet, bank-, post-, og apotekervirksomhed, vareudbud, butiksindretning, udvidelser, konkurrentforhold, organisering af arbejdet samt kunde- og medlemsrelationerne og fremtiden. Den engelsk inspirerede andelsbevægelse fandt også i sidste halvdel af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede vej til Danmark. Borgerne fandt sammen omkring stiftelsen af brugsforeninger landet over specielt i landdistrikterne. Borgerne på Risby og Herstedvester marker havde også interesse for andelstanken. Peter Alberg Nielsen Formand for Herstedvester & Omegns Brugsforening Max Andersen Brugsuddeler Foto: Rytterskolen ca. år 1900, LSA 3. Da Herstedvester Skole, som dengang havde til huse i Rytterskolen, blev nedlagt i , indkaldte en kreds af interesserede fra Herstedvester, Risby og Vridsløse til møde i Herstedvester Forsamlingshus. Mødeemnet var: Skal vi købe Rytterskolen og oprette en brugsforening i lokalerne? Initiativtagerne, som bl.a. var forpagter S ø ndergaard, Langagergård, gårdejerne N.P. Nielsen, Hjørnegården og Søren A. Hansen, Birkelundgård, havde korrekt 3 Lokalhistorisk Samling Albertslund. 4 Herstedvester Skole flyttede op til nye skolebygninger ved Gl. Landevej midtvejs mellem Herstedvester og Risby landsbyer. 6 7

6 tolket den lo kale folkestemning. For interessen var meget stor så stor at der på den stiftende gene ralforsamling den 31. januar 1912 meldte sig 59 borgere med bindende underskrift, og Herstedvester og Omegns Brugsforening var dermed en realitet. Det med den bindende underskrift var yderst vigtig. Der skulle skaffes kapital til køb af Rytterskolen og ikke mindst driftskapital. Et medlemskab var dengang og mange år fremover en alvorlig sag, som indebar nogle forpligtelser for medlemmerne og det ansatte personale. Det afspejler sig i Love for Herstedvester og Omegns Brugsforening. Uddrag af disse 1 Foreningens Formål er ved Fællesindkøb at skaffe sine Medlemmer gode Varer til den billige Pris, som kan haves ved Indkøb i større Partier. 2 Foreningens Kapital dannes ved Andele på 10 Kr. Disse skal enten indbetales straks eller med 5 Kr. ved de to første Opgørelser. Foreløbig dannes Driftskapitalen ved et Laan på Kr. 5, for hvilket alle Medlemmerne hefter solidariske. 19 Indkøb og Uddeling af Varer sker udelukkende mod kontant Betaling. 21 Spiritus, derunder bayersk Øl, må ikke nydes paa Foreningens Grund. De gamle love og bestemmelser fra 1912 er for læseren anno 2012 interessante, fordi der blev stillet krav til medlemmerne og bestyrelsen specielt til formanden og andre herunder brugsuddeleren, som havde ansvaret for Brugsens økono miske forhold. Det økonomiske ansvar var absolut. Brugsuddeleren skulle dels håndtere købmandskabet og dels besidde en regn skabsmæssig indsigt, og det krævede uddannelse i form af læretid som medhjælper og videreuddannelse på FDB s Uddelerskole. 17 og 19 er ud fra en social, kulturel og adfærdsmæssig vinkel interessante at hæfte sig ved. Alle med en alder over 60 år kan huske brugsbogen/ kontrabogen, på hvilken man handlede varer på kredit med normalt månedlig afregning. Nogle medlemmer havde længere kreditter f.eks. landbrugskunder, som afregnede, når høsten var kommet i hus og senere solgt. Disse kreditordninger, som ret tidligt blev 5 Ethvert Medlem skal ved Indmeldelsen skrive sit Navn paa en Medlemsliste og betale 1 Kr. i Indskud. Foto: Lovene fra 1912, LSA. 15 Styrelsen skal indmelde Foreningen i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger Ingen uden Medlemmerne kan få Varer udleverede i Foreningen. 5 Lån i Den Sjællandske Bondestands Sparekasse. 6 Oprettet i Foto: Udsnit af medlemsbog fra 1913, LSA. 8 9

7 kutyme inden for dagligvarehandlen var formentligt indført for at fastholde medlemmerne og dermed omsætningen under konjunktursvingninger i samfundsøkonomien. Kreditgivning var i dagligvarehandlen helt almindelig frem til ca Forbuddet mod at nyde spiritus m.m. i og om kring butikken relaterer sig sandsynligvis til den stedlige politivedtægt og samfundets forsøg på at dæmme op for spiritusforbruget, som i årtierne omkring år 1900 var et stort socialt samfundsproblem. Familieforsørger ne kom ikke altid hjem med ugelønnen i behold. Herstedvester Brugs har i mange generationer helt op til slutningen af 1980 erne været et af landsbyens og egnens sociale samlingssteder, hvor påbuddet af nogle ikke blev overholdt i det daglige. Og det foregik adskillige steder i kommunen. Det var en almen kendt norm og adfærd dengang. Forretningsindehaverne vendte det blinde øje til selv om de måske ikke kunne lide det!! Herstedvester Brugsforening & Købmandshandel og Bank Selv om Herstedvester Brugsforening allerede i 1912 meldte sig ind i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, indebar medlemskabet ikke, at det udelukkende var FDB s mærkevarer 7, som man handlede med. For Herstedvester Brugsforening var og er stadig en såkaldt A-Brugs/fri Brugs. Det har i årenes løb været til fordel for medlemmerne og givet uddelerne fleksibilitet og udfordringer ved vareindkøbet. Den lokale befolkning havde smag for specielle fødevarer f.eks. en god pølse og ost 8, som brugsmanden så indførte i sit varesortiment. Bankvirksomhed Enkelte af landets Brugsforeninger havde Indlaansafdelinger, hvor Medlemmernes Sparekapital modtoges og forrentedes. Herstedvester Brugs oprettede i 1919 også en Indlånsafdeling, hvor medlemmerne kunne placere deres opsparing. Brugsuddeleren administrerede indlånskonti (indskud, hævninger og forrentning). Brugsuddeler Thindal Overgaard Nielsen, som var ansat i Brugsen i perioden 1944 til har ved et interview den 19. januar 2012 fortalt, at han brugte megen fritid på renteberegningen. Medlemmernes indskud blev placeret i Brugsens bankforbindelse: Bondestandens Sparekasse 10. Indlånsafdelingen blev nedlagt i Selvom Brugsens Indlånsafdeling ikke var en rigtig bank eller sparekasse, så var bankforretningen en praktisk måde, hvorpå man sikrede kontanter i lokalområdet der var jo langt til nærmeste bank. Man kan sige, at Brugsen i vore dage har en tilsvarende funktion, hvilket fremgår af en daglig forekommende replik ved kasserne, og hvor betalingsmidlet er dankortet: Foto: Indlånskonto, LSA. 7 Fremstillet på FDB s egne fabrikker eller de grossistvirksomheder, som FDB havde leveringsaftaler med. FDB blev op igennem det 20. århundrede en meget stor aktør på det danske dagligvaremarked med egne produkter. I dag er COOP en stor grossist- og distributionsvirksomhed med egen ferskvarefabrik. 8 Røgvarer fra Frederikssund Svineslagteri og en Hummel ost var meget populære i husholdningerne. Kan jeg få kr. over Det kan du godt her i Brugsbanken! 9 Brugsuddeler fra Pengene blev overført via pengebrevsforsendelse

8 Herstedvester og Omegns Brugsforening & Købmandshandels bygninger, butik, lager og vareudbud Brugsen måtte til stadighed slås med pladsmangel, forældede bolig- og butiksforhold og faldefærdige eller nedslidte bygninger, hvilket søgtes afhjulpet med reparationer og improvisationer afhængigt af medlemmernes evne og vilje til at betale for det. Og de var sjældent store. Medlemmerne prioriterede de lave priser, dividenden og kreditten. Fordelen var, at der hurtigt blev skabt en landbrugs, der kunne dække de fleste af landsbybeboernes mangeartede behov. Manglede man noget, var der ikke langt til Brugsen, og det var hyggeligt at komme i butikken man kunne udveksle nyheder med naboerne. Og man behøvede ikke at betale kontant, man fik det blot skrevet i bogen 11. Da Brugsen flyttede i 1968, blev der meget stille i landsbyen, de hjemmegående damer (som brugsuddeler Thindal insisterede på at kalde dem), som næsten hver dag kom i Brugsen, savnede den meget. Fortovene blev meget grønne. Beboelsen Brugsuddelerens lejlighed lå i den ene halvdel af huset den lejlighed, som skolelæreren tidligere boede i. Uddeleren havde fri bolig, så længe han var Foto: Brugsuddeler Kristian Jensen foran Brugsen. U.å (Udsnit af postkort), LSA. Der blev ej bygget Brugs, men købt et gammelt Hus, det kostede jo ikke mange Penge men der blev rettet om, og Disk og Vægt der kom, og Poulsen fik den snart sat godt i Gænge Vi gerne bygge vil, men fik ej Lov dertil, fordi det koster mange, mange Penge (Jubilæumssangen 1937) Den kendsgerning, at Herstedvester og Om egns Brugsforening og Købmandshandel i 1912 valgte at købe billigt, Rytterskolen kostede kr. småt og gammelt, kom til at præge Brugsen på godt og ondt de næste knap 45 år, hvorefter man omsider fik foretaget en udvidelse og delvis modernisering af bygningerne (se appendix). Fotos: Brugsuddelerens bolig og udhus set fra syd (havesiden), LSA. 11 Fru Thøgersens lille dreng troede, slikket var gratis. Han plukkede begærligt det, der fangede hans øjne. Brugsen var et herligt sted at komme! Drengen kendte ikke noget til betalingen. Det har forældrene efterfølgende måttet lære ham

9 ansat. Brugsbestyrelsen stod for vedligeholdelsen og eventuelt forbedringer af lejligheden. Uddeleren skulle blot søge bestyrelsen om det ønskede. Og ofte fik han så ad åre ønsket opfyldt. Udgifter til forbrug måtte han selv dække. Ifølge forhandlingsprotokollen blev der foretaget rigtig mange reparationer specielt efter krigen, hvor Thindal fik forhandlet nogle forbedringer på plads, f. eks et nyt komfur! Men det var en nedslidt, kold og utidssvarende bolig. Der var således lokum og vaskerum i gården. WC/træk og slip samt centralvarme blev først en realitet i Foto: Brugsens facade med skodder, postkasse og bøjle til at binde heste ved, senere cykelstativ, LSA. Butikken Der blev indrettet butik i den anden halvdel af huset, hvor der tidligere var klasselokale og forskolelærerindens lejlig hed. Butikslokalet var som nævnt ikke stort: 35m 2, hvorfor det blev fyldt til bristepunktet med inventar og varer. Hver eneste kvadratcentimeter blev udnyttet, selv loftet blev inddraget. I butikkens baglokale også 35m 2 var der sække med mel, kaffe, salt m.v. til afvejning. Efterhånden som udbuddet af varer eksploderede, kom der også flere og flere hylder op her. Der kom ligeledes en ny afvejningsvægt i I Thindals tid begyndte man på forhånd, inden kunderne kom, at afveje en del af de varer, der kom i løs vægt. Kontoret, hvor regnskab skulle føres og varer bestilles, lå også i baglokalet. Det lille kontor i baglokalet fungerede også som postindleveringssted, hvor landposten hver dag indtog sin formiddagskaffe, alt imens han ordnede sine postforretninger. G. Poulsen blev det overdraget (han havde nemlig Haandelaget!) at lede Brugsens første Skridt, og det gjorde han ikke skidt! Han for paa Loftet som et Lyn, ja,- det var et herligt Syn at se Hr. Poulsen ekspedere og samtidig Kunderne konversere (jubilæumssang u. år) Stalden Staldbygningen var brøstfældig og stråtaget tyndslidt. Det var noget, der gav anledning til mange udgifter og drøftelser i bestyrelsen. Bygningerne krævede jævnligt kalkning/maling og reparation af murene: lade Emilius Hansen kalke og spæke Bygningerne til en Pris af 65 Kr (1924). Herudover var der lager på loftet over butikken med: kotøjr, reb, fodtøj (gummistøvler, sutsko), brodder (søm til hestesko), glas og porcelæn m.m. Og i kælderen var der petroleum, islandske sild i store tønder, gær og ansjoser i løs vægt. I stalden var der grovvarelager: brændsel (kul og koks) 12, tjære, hønsefoder, cement, kunstgødning, mark- og havefrø m.m. Uddeleren måtte hyppigt op og ned ad trapperne ofte ved samme ekspedition. 12 Afmålt i hektoliter målt eller afvejet på vægten i kulhuset (1927). Foto: Udsnit af forhandlings protokol 1931, LSA

10 Foto: Den gamle stald med grovvarelageret, LSA. Foto: En af de mange reparationer af Rytterskolen i årenes løb, LSA. Emilius sad i bestyrelsen! Dette arbejde blev herefter udliciteret, tit til lokale folk. Stråtaget var et kæmpe problem. Det trængte hårdt til vedligeholdelse hvilket godt nok skete drypvis: det vedtoges at lægge et nyt Tag på Udhusets østre Side (1926) indtil man blev tvunget til mere omfattende restaureringer. I 1955 kapitulerede man. Man opgav at vedligeholde stalden og rev den ned for at bygge en ny lagerbygning. Det var nødvendigt med grus og sten til pladsen foran Brugsen. Det blev udliciteret. Senere blev brolægningen lagt om. Stakittet blev udskiftet (beton-trådnet). Indtil 1955 blev der udskiftet og opsat syv til otte kakkelovne (til tre - fire skorstene). Fra protokollen: at sætte en ny Kakkelovn i Butikken (1934) og igen i Desuden kom der en kakkelovn i kontoret i Der var dog ikke varme på medhjælperens værelse. Byggeplaner frem til 1957 De første 10 år brugte man ikke mange ressourcer på forbedringer eller vedligeholdelse hvis vi skal tro protokollen. Men i 20 erne kommer de så slag i slag. Måske er det tid til at tænke mere radikalt! Hvor man tidligere forsøgte at klare sig ved hjælp af lapperier, tænker man paradoksalt nok i nedgangstid på at bygge helt om. På grund af den økonomiske krise var planerne dødsdømte på forhånd, men viser jo, at der var et stort behov for fornyelse af Brugsen. Brugsen greb ikke chancen sidst i 20 erne, hvor tiderne var gode og indtjeningen stor. De første egentlige byggeplaner dukker op på et bestyrelsesmøde i : Forslag om en eventuel Ombygning af udhuset og en udvidelse af butikken blev drøftet, og det blev vedtaget at indhente nærmere oplysninger om bekostningen. Bestyrelsen fik frie hænder af Generalforsamlingen til at fremkomme med et forslag. Sagen blev imidlertid stillet i bero på et bestyrelsesmøde i 1932 indtil videre pga. uoverensstemmelser i bestyrelsen; men alligevel reparation af tag, vindskede, og udvendig maling blev vedtaget. Vi ser, at behovet var akut. I 1936 dukkede byggeplanerne op igen: spørgsmålet om en eventuel ombygning af Herstedvester Brugs blev drøftet, og det vedtoges at anmode en arkitekt fra Fællesforeningen om at tage bygningen i øjesyn. På generalforsamlingen samme år blev bestyrelsens forslag forkastet, og det blev vedtaget ikke at arbejde videre med sagen. I 1938: Bestyrelsens forslag om en ombygning af udhus og butik til beløb af ca kr. blev vedtaget med 35 stemmer for og fem imod. I 1939: Tømrer E. Larsen fik til opgave at give en tegning og overslag til ombygning af butik og lager. Og så tager hverken bestyrelsen eller generalforsamlingen det op igen førend efter krigen man fortsætter med småreparationerne! I 1954 begynder be- 13 Som regel er det bestyrelsen, der er den drivende kraft bag byggeplanerne, mens generalforsamlingen trækker den anden vej. FDB s konsulenter er tit inddraget i den forberedende fase, mens det så overlades til en privat arkitekt at gøre arbejdet færdigt. På generalforsamlingerne fremkommer der ofte ønske om en mere markant rolle til FDB. Der skal fremlægges flere planer og indhentes flere tilbud. Dog bruger man ikke deres planer om indretning af ny butik og lager i 1931, 1936 og i I 1968 får FDB det fulde ansvar for byggeriet 16 17

11 styrelsen igen at overveje og foreslå nye byggeplaner. Den hensætter penge til byggefonden og lader en FDB-konsulent se på bygningerne og på mulighederne. Han producerer bygningstegninger, og han ser også på nyindretning og nyt inventar. Der er ting, der må løses her og nu. Måske er det på tide at bygge om. På et par generalforsamlinger diskuteres mulighederne heftigt. Generalforsamlingen vedtager at nedrive stalden og bygge et nyt lager. Butikken skal bygges om, så den bliver næsten dobbelt så stor, og beboelsen skal også moderniseres. Det bliver arkitekterne Larsen, der leverer tegninger og sørger for de nødvendige bygge tilladelser. Men hvem vil garantere, at budgettet ikke overskrider de aftalte kr., som var på tale? Det ville den nye formand Anders Olesen. Budgettet holder næsten. Man må udskyde glasset på pergolaen og centralvarmen i soveværelset og i loftsværelset... og WC et ligger stadig i udhuset i gården. Bygningerne 1936/37 fotoserie Uddeleren Thindals ansættelseskontrakt Nedenstående udsnit af uddeler Thindals kontrakt fra 1946 med Brugsforeningen giver et meget præcist billede af rammerne for hans ansættelse i brugsen: arbejdsopgaver, ansvarsområder og aflønning. 1. Uddeleren forestaar under bestyrelsens kontrol indkøbet samt uddelingen af Foreningens varelager efter de retningslinier, som Foreningens Bestyrelse til en hver tid fastsætter herfor varer aftages i størst muligt om fang fra FDB, medmindre bestyrelsen har givet udtrykkelig bemyndigelse til at købe andetsteds. 9. Uddelerens løn for at forestaa varekøbet, vareuddelingen, for bogføring, pasning af lager, renholdelse af lokaler og alt, hvad der paavirker denne ifølge nærværende Kontrakt, beregnes efter varebogens udsalgspris, indbefattet emballage. Uddeleren er forpligtet til at returnere emballagen hurtigst muligt. Friemballage tilhører uddeleren. Aflønning af uddeleren Lønnen udgør for butiksvarer, brændsel og trælast 5½ % af omsætningen, dog for brændsel og trælast i større partier, som leveres direkte til forbruger 3 %, for markfrø 5 %, for detailsalg fra F.D.B.s Paaklædningsmagasiner 3 % og for modtagelse af æg 4 øre pr. kg. Da ansvaret for varernes opbevaring og ekspedition og det svind og tab, som derved fremkommer, skal bæres af uddeleren, erholder han endvidere som godtgørelse herfor 1½ % af omsætningen af butiksvarer. For uddelingen af korn, foderstoffer, kunstgødning og cement betales 2 % af omsætningen. Såfremt der foretages deling af hele sække, er uddeleren berettiget at beregne sig et vederlag af 1 øre pr. kg. 11. Papir, poser og bindegarn til varernes indpakning tillægges af foreningen. Lønforhøjelse til uddeleren sker oftest ved at forhøje procenten til svind 14. Så er alting sat på plads! Der var bestemt ikke meget frirum... Bemærk Brugs- og Købmandsskiltet. FDB-konsulenten med tommestok, LSA. 14 Brugsuddeleren afholder udgiften til svind mod en godtgørelse en procentdel af omsætningen

12 Demokrati på arbejdspladsen kan ikke komme på tale. Brugsforeningen er en hård arbejdsgiver, hvor uddeler er en provisionslønnet ansat, der arbejder under bestyrelsens kontrol. Protokollerne fortæller ikke om mange konflikter, så samarbejdet i dagligdagen har været mere fleksibelt, end kontrakten antyder. Men i konfliktsituationer kunne paragrafferne bruges: Kr. Jensen fik f.eks. flere gange påtale for egenhændigt at have nedsat prisen på varer. Thindal fortæller, at han fik vide rammer, efterhånden som bestyrelsen opdagede, at han godt kunne, så han overtog med bestyrelsens velsignelse nogle af dens opgaver f.eks. at undersøge priser på inventar til anskaffelse. Den tendens slog helt igennem, da Anders Olesen trådte til i 1956, og den nye Brugs blev etableret. Uddeleren er også arbejdsgiver/-leder, idet han ansætter og fyrer medhjælp. Han leder og fordeler det daglige arbejde. Medhjælperne aflønnes af uddeler selv. I 1944 meldes Brugsforeningen og uddeler ind i Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening. Den faglige organisering af medhjælperne inden for HK må Brugsforeningen lidt modvilligt acceptere. Uddeleren er medlem af Danmarks Uddelerforening og evt. tvister afgøres ved voldgift. For øvrigt må uddeleren i 1946 stille sikkerhed (6.000 kr.) for opfyldelsen af sine forpligtigelser efter kontrakten. Ansatte Som regel har der været ansat en medhjælp i form af en kommislærling eller anden ufaglært medhjælp/tyende. I Thindals tid var det hustruen, der hjalp til. Hvad og hvor meget den enkelte lavede og den indbyrdes arbejdsfordeling kendes ikke ligesom de daglige rutiner i butik og på lager er ubelyste. Varekørsel og vareudbringning 1951 vedtager man at påbegynde en ugentlig vareudbringning til kunderne. Varekørslen med gods fra FDB (med varer) og til FDB (med emballage) foregik via Glostrup Station. Denne kørsel var tidligt blevet udliciteret. I 1958 overtager Brugsen selv kørslen, idet man anskaffer en bil. Opgørelse/afvejning: Bestyrelsen forestod først halvårligt og derefter årligt opgørelse og afvejning af alle varer. Det inkluderede forplejning hos uddeleren med passende modydelse/refusion. Opgørelsen var en stor dag; men bestyrelsen fik ikke bevilget løn for arbejdet trods gentagne forslag herom til generalforsamlingerne! Hvor grundig opgørelsen har været, vides ikke. Medlemskab eller ikke? Kunderne skulle ifølge Brugsforeningens love være medlem for at kunne få lov til at handle i Brugsen det slog vedtægterne fast allerede i Samme år havde man efter 3 afstemninger på 3 generalforsamlinger søgt sognerådet om detailhandlerborgerskab (næringsbrev) og fået det. Derfor kunne man også skrive Købmandshandel på butiksskiltet, dvs. alle kunne frit handle der. Hvorledes disse tilsyneladende modstridende forhold blev administreret i det daglige er ukendt! Måske gik man stille med det og blot lod fremmede betale kontant. Nye medlemmer skulle betale 1 kr. i indskud og skrive sig ind på medlemslisten! Købmanden i Herstedvester var også medlem så kunne han få sin snaps!!! Bevilling til salg af stærke drikke Noget af det første Brugsforeningen foretog sig var at søge sognerådet om bevilling til salg af stærke drikke. Den fik bevillingen, men blev sat til en lige så høj afgift som Røde Vejrmølle Kro. Dette blev der dog rettet op på, efter at Søndergaard fra bestyrelsen personligt var mødt op hos sognerådet med en klage! Bevillingen skulle fornyes jævnligt og rettidigt. Den var et væsentligt privilegium, som tiltrak mange medlemmer og dermed øgede omsætningen betragteligt! Kontrabogen Kontrabogen/brugsbogen var en betydningsfuld social og kulturel institution, som godt nok gav medlemmerne en stribe fordele; men tit satte uddeleren i forlegenhed. Det organisatoriske og praktiske arbejde Vi ved en del om Brugsens organisatoriske opstart; men (næsten) intet 15 om det praktiske arbejde med at indrette butikken, lageret etc. Hvem udførte arbejdet, hvad og hvornår anskaffede man det nødvendige inventar og udstyr diske, reoler, lamper, vægte, kaffemølle etc.? 20 21

13 Vi kan forestille os, som jubilæumssangen antyder, at uddeleren stod for det praktiske, mens byens håndværkere er trådt til efter behov. Om der blev købt færdigt inventar/møbler i større stil er tvivlsomt. I den slags tilfælde brugte man den lokale håndværker udliciteret selvsagt. Det vigtigste har været at få uddelingen af varer i gang hurtigt og billigst muligt og det fik man. Allerede det første år blev der udbetalt dividende! Leverancen af varer fra FDB blev sikkert hurtigt etableret. Brugsen ca. 1930: Indretning, inventar og varesortiment Vi kan takke FDB for to interiør-billeder fra Herstedvester Brugs, som begge er blevet bragt i et af FDB s blade som illustration af en brugs af gammel type en type som er sakket bagud i rationaliseringsbølgen inden for FDB i 1920 erne og 30 erne. Vridsløselilles nye Brugs (1939) var blevet bygget efter mere moderne, strømlinede principper. Herstedvester Brugs ville måske også være med på bølgen? Der er simpelthen varer overalt og efter FDB s mening i en noget tilfældig orden. Men hyggeligt er det som at mindes bedstemors gamle stue. Der er tale om fuldbetjening: Uddeleren finder varen frem, vejer den eventuelt af 16, tæller den op og pakker den måske ind. Der hænger potter, gryder og madam blå til gammeldags komfur og en nyere type kedel i loftet. En staldlygte til petroleum ses også. Mange slags flaskevarer snaps, øl, vin og citronvand blev der solgt mange af. Vaser i vinduet. Manufakturvarer: stof i metermål foran disken. Og en købmandsdisk med varer i løs vægt ses bag uddeleren. Læg mærke til kaffemøllen (købt på afbetaling hos FDB i 1922: en afdragsrabat mod kun at føre deres kaffe i 5 år!). 15 Forhandlingsprotokollerne er tavse, og formandens beretning har været mundtlig! Redaktionens tese: Man har foretaget den grundlæggende indretning af butikken fra starten og så efter behov suppleret med diverse skabe og hylder. Udstyr er kommet til efterhånden. Der er således tale om en kontinuerlig udvikling indtil 1957! Appendix giver et indtryk af denne udvikling eller rettere et billede af, hvad man har fundet relevant at drøfte og notere i forhandlingsprotokollerne. 16 Uddeleren får ved deling af hele sække 1 øre pr kg, jf. Thindals kontrakt. Foto: Uddeler Kr. Jensen ca. 1930, LSA. Den store messingvægt (måske Kr. Jensens egen) til afvejning af varer i løs vægt er uundværlig. Mel, gryn, kaffe, salt m.m., som kom hjem i store sække og skulle vejes i mindre portioner, når kunden afgav bestilling. Papir på holder til indpakning. Vitrineskabet på væggen, (flueskabet) til ost o.l., og et viktualieskab til ferske varer efter forudbestilling. Alt solgtes i små portioner, da det kneb med opbevaringen køleskabe etc. hører til en senere tid! Nederst til venstre ses en nyanskaffelse (1930): en glasdækket disk måske med nål, tråd, garn. Knapper i æsker solgtes også. I reolen på bagvæggen ser man fabriksfremstillede varer, der er færdigindpakket. Hvad der er i reolen med glaslåger? Det er svært at se

14 Brugsen har solgt isenkramvarer: værktøj, søm og skruer, spader, skovle og koste. Fodtøj: sutsko, støvler, træsko og lædersko efter mål er også en del af sortimentet. Tøj, som kitler, kjoler, sweaters er en del af udvalget. Medlemmer har kunnet bestille varer fra FDB s udsalgskatalog. Varesortimentet er således særdeles stort og alsidigt tilpasset brugsens kunders særlige ønsker. Og dette bliver ikke mindre i Thindals tid, hvor der sker en eksplosion, efterhånden som knaphedsøkonomien erstattes af det industrialiserede velstandssamfund. Læg også mærke til uddelerens jakke, hvid skjorte og butterfly, han ligner en rigtig brugsuddeler. Han fremtræder helt anderledes end manden med stråhat og det grove arbejdstøj. Børnene er pænt klædte, de ser ikke ud til at være fattige, måske er der slik til dem Der snakkes. Uddeleren havde ikke råd til at være uvenner med nogen derfor et socialt krav om at være venlig og imødekommende over for alle. Lauritz Kristensens kontrabog 1916 Bogen viser en families indkøb i Brugsen. De handlede tit, men småt. Han var landarbejder hakkede roer og fik understøttelse på grund af tuberkulose. De tilhørte landsbyens småkårsfolk, som var tvunget til at leve spartansk. De har bl.a. købt snaps, øl, citronvand og kaffe. Bolcher, farin, ris, mel, petroleum, salmiakspiritus, sprit, krystal og andre former for sæbe. Krydderier (vanilje, kanel, peber, salt), smørfarve, sennep, ost, fisk, sild, citroner og tændstikker. Tøj i metermål, garn, nål og tråd, bændler m.v., kurve og grifler. Moderen har sikkert syet linned og tøj til sine børn og lappet familiens tøj. Måske har hun også syet for andre? Af deres indkøb kan man se, at de selv har bagt, syltet og saltet. Måske har de også slagtet af egen avl eller købt/tjent hos naboer eller den landmand, manden arbejdede for. Brugsen har ikke leveret alle familiens fødevarer; ud over kød har de heller ikke hentet kartofler og kål i Brugsen. Også brændsel mangler i kontrabogen. Berthel Pedersens kontrabog 1957 Berthel Pedersen var gårdejer, Vestergaard i Herstedvester, og nabo til Brugsen, hvor han også var revisor i Vareknapheden er ovre, mængden af fabriksfremstillede varer og adgangen til udenlandske markeder gør, at nye varer kommer til. Hans forbrug er måske nok stort og varieret, i forhold til det vi mødte hos Lauritz i 1916; men er ikke luksuriøst. Forbruget har sikkert lignet mange andre ligestillede sociale gruppers i landsbyen. Der er nye tendenser i forbrugsog livsmønstret; men forbruget præges stadig af, at mange produkter fremstilles hjemme, og at kunderne er landsbybeboere. Det vil føre for vidt at skitsere dem her. Brugsen har stadig lidt af det hele og lidt til! Foto: Brugsens indkøbsbog fra 1966, LSA. 17 Hans datter Ingrid ses på det store interiørfoto fra 1950 sammen med brugsuddeler Thindal

15 Fotos: Lauritz Kristensens og Berthel Pedersens kontrabøger, LSA. Foto: Side i Berthel Pedersens kontrabog fra 1957, LSA. Her er et udvalg af de varer, han købte i Brugsen: Øl (hvidtøl, lyse øl, skibsøl, frokostøl, KB, bajer) og sodavand: (citronvand, appel sinvand og grøn sodavand), snaps, vin, vermouth, the, kaffe, kakao, nescafé og richs, cigaretter, cerutter, cigarer og skrå. Gær, sennep, eddike, atamon, vanilje, melis, mel, gryn og ris, makaroni, rasp, davregryn, cornflakes, kager, rugbrød, tvebakker, rosiner, appelsiner, bananer, og tomater. Leverpostej, spegepølse, postej, hønsesalat. Ål, sild og spegesild, tandpasta, barbergrej, sæbe, shampoo, hårspænder, klemmer og skosværte, stikløg og frø (grønkål, persille), petroleum, saltsyre, kill it, tjære, hønse foder, Bagebærer 18, pærer, batteri, plasticposer, balje, hængelås, beslag, lerfad, mellemlægspapir og madpapir. 18 Muligvis bageform

16 Butikken ca. 1950: Indretning, inventar og vareudbud i loftet består stadig af køkkenudstyr og som noget nyt pensler, børster og koste i alle udgaver. Der er kommet en mindre grøntafdeling foran disken. Konservesdåser med delikatesser: sild, skinke etc. Mange æg Brugsen køber kundernes æg og får 1 øre pr. kg. I loftet er der nogle kroge, som er beregnet til røgvarer. Vitrineskabene er ude af syne, her har der været ost og måske også ferske kødvarer 19. Sladrebænken, der var placeret inden for døren ved den store kakkelovn, hvor kunderne fik varmen og udvekslede nyheder og sladder, mens de ventede på at blive ekspederet, blev forvist til fordel for hylder. Som nævnt i afsnittet bygninger var der lager på loftet, i kælderen og et grovvarelager i stalden. Foto: Reklame/Huskeseddel i kontrabogen, LSA. Uddeler Thindal ekspederer Ingrid Pedersen, Vestergård Herstedvester ca Brugsmanden, som Tindal Nielsen kaldtes i landsbyen er i færd med at ekspedere: bolsjer (i dåse, i løs vægt), kommes i en pose. Han har hvid kittel på, slips og en blyant bag øret. Så kan købet skrives i bogen, der ligger på bordet ved siden af regnemaskinen ( Rex anskaffet i 1951 til kr. minus rabat). Derimod er kasseapparatet (national), som han blev lovet i 1946, da han forhandlede kontrakt med bestyrelsen, ikke at se. Det blev anskaffet i 1951! Inventaret er stort set det samme som i Diske, reoler, kaffemølle (i 1955 skal Thindal undersøge: ny motor eller helt ny kaffemølle). Butikken fremtræder meget ordentlig han har uden tvivl vidst, hvor hver eneste vare har været. Lagerstyringen har været simpel når sømmet var tomt, så var det tid at bestille hjem. Selvbetjening kom også på tale: plukke fra sømmene. Vareudvalget Sidst i 50 erne begynder Brugsen at sælge aviser og ugeblade. Cigaretter, cerutter og cigarer bliver også efterspurgt i store mængder. FDB s fabrikker masseproducerer efterhånden mange varer, som kan købes i Brugsen, eller de kan bestilles hjem! Se FDB s reklame. Brugsen leverede ligeledes arbejdstøj til kommunens vejmænd af mærket Slidmand. Thindal foretog opmålingen i butikken. 19 Thindal fortæller, at der kørte en række rullende forretninger rundt på egnen, som stort set kunne dække landsbyens behov for fødevarer: mælkemand, fiskemand, ostemand og en brødmand, som kørte for Røde Vejrmølle. Med sidstnævnte fik han en aftale, så han kunne forhandle hans brød. Brugsen forhandlede fortrinsvis FDB s varer, men uddeleren kunne med Bestyrelsens udtrykkelige godkendelse forhandle andres produkter

17 Der har bestemt været tale om en blandet landhandel, som har kunnet dække medlemmernes mest akutte og mangeartede behov. Mere specielle behov eller større indkøb måtte man dække ved indkøb i specialbutikker i Taastrup, på Roskildevejen og ikke mindst i København. Mange af landsbybeboerne var meget mobile. De hjemmegående damer var dog meget afhængige af Brugsen med bl.a. de velkendte kitler og sutsko. De mere kuriøse kikkerter (så damerne kunne følge med i landsbylivet) kunne også erhverves i Brugsen! Brugsen ca Vi har ikke mange oplysninger om nyindretningen af butikken 20. Baglokalet inddrages i butikken, således at den bliver næsten dobbelt så stor (65 m 2 ). Hvorvidt der sker udskiftning og omordning af inventar vides ikke 21! Ret sent køber man køle- og frostbokse (brugt). Den ny brugs må betragtes som et mellemstadium, hvor der ikke skulle satses for meget, førend man kendte vindretningen. Det 90 m 2 store, nybyggede lager ved vi kun lidt om: Det er bygget med moderne materialer og fladt tag. I stuen var der kontor, lagerrum til kolonial, fodtøj, isenkram og brændsel. Der var vareindgang, rum til emballage, til udpak- Foto: Arkitekttegning, LSA. Foto: Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling, ca. 1956/1957 med Brugens daværende logo, Brugsen. 20 Ingen fotos og forhandlingsprotokollen fortæller ingenting. 21 Se appendix

18 ning og ikke mindst et lokale til afvejning. I kælderen var der et fyrrum, vask, cykel- og tørrerum. 3 rum til kemikalier, glas, smør m.v. og til sidst et rum til øl, frugt og syrevarer. En noget mere funktionel og hygiejnisk indretning. I appendiks findes en kronologisk oversigt over anskaffelser til butikken og nye varer, så den interesserede læser har mulighed for at fordybe sig i den alsidige landbutik. Foto: Facaden på den nyombyggede Brugs ca. 1957, Brugsen. Foto: Brugsen ses i nederste højre hjørne, placeret over for kommunens materialegård bygget der, hvor gadekæret lå. Smedens store nybygning ses også, LSA/ Forsamlingshuset. Foto: Kulturcentret, Brugsen. Nyindretningen omfattede bl.a. en lagerbygning og istandsættelse af bestyrerens lejlighed med plader i loftet og indlæggelse af centralvarme. Udgifterne til brændsel og belysning var fordelt med 1/3 til bestyrer boligen og 2/3 til butiksarealet. Den nye lagerbygning blev senere døbt kulturcentret. Et sted hvor kommunens vejfolk kunne sidde på sækkene sammen med andre fra landsbyen. Her ordnede man verdenssituationen over en bajer eller to eller med andre ord en slags smugkro. Nogle kunder har helt sikkert klaget over denne måde at bruge lokalerne på. Brugsuddeler Thindal har formentlig forsøgt at forlige parterne. Men så kom der et skilt op med teksten: Tak fordi vi må være her

19 Den til tider noget barske og ligefremme landsby jargon mand og mand imellem fornægtede sig ikke. Kulturcentret overlevede!! Efter udvidelsen fik Brugsen i 1958 en rekordomsætning på kr. og man anskaffede sin første pickup. En anden modernisering blev indkøb af en frysedisk. Men tilbuddet om at udvide den fremtidige lokalekapacitet yderligere (ved at købe nabogrunden), måtte skrinlægges, da likviditeten var meget presset, og bestyrelsen indførte, at der kun måtte handles mod kontantbetaling. Dividenden blev ikke udbetalt i nogle år. Dividenden var normalt på 3-4 %, og den blev udbetalt i forbindelse med generalforsamlingen, som af samme årsag lå i december måned så var julehandelen sikret! Moderniseringen og tilbygningen var færdig i 1957 og regningen lød på kr. Bestyrelserne, uddelerne og medlemmerne Landbefolkningen på Herstedvester og Risby Marker var ikke i 1911/1912 ubekendte med at etablere og drive fællesskaber til gavn for helheden. De drev sammen landbrugsfaglige fællesskaber som Gedeavls-, Gødnings- og Kontrolforeningerne 22 og sociale fællesskaber som Foredrags- og Folkedanserforeninger, Bazar komiteen og Herstedvester Vandværk. Det mest markante og den dag i dag eksisterende var fællesskabet omkring Herstedvester Gymnastik- og Forsamlingshus fra Beboerne havde dels praktiske og dels organisatoriske erfaringer at trække på, da de skulle stå sammen om Herstedvester Brugs. Ganske vist havde de fra deres egne bedrifter erhvervserfaring. Men det nu at skulle være bestyrelse (bistået af en professionel brugsuddeler) for en landhandel var noget andet. Mange af beboerne påtog sig i generationer hverv i Brugsens tjeneste som bestyrelsesmedlemmer, revisorer, regnskabsførere og suppleanter samt repræsenterede Herstedvester Brugs ved kreds- og landsmøder i FDB s regi. Mange bestred loyalt og ofte nærmest på skift deres hverv i årtier og under skiftende tiders økonomiske forhold med to Verdenskrige, en verdensomspændende øko- 22 Forening af landmænd som ønsker kontrol af hver enkelt af deres køers mælkeydelse og mælkens fedtindhold. nomisk depression (fra 1929), vareknaphed og rationering. Frem til 1955/1956 blev der årligt afholdt 5-6 bestyrelsesmøder samt 2 opgørelsesdage, hvor bestyrelsen deltog i optælling af varelageret m.m. Sidstnævnte var også et socialt indslag omkring et frokostbord. Stram økonomistyring Det helt store fokusområde var den fortsatte udvikling i omsætningen, fortjenesten og den løbende økonomistyring. De skiftende bestyrelser gik til sagen med stor alvor de var jo personligt ansvarlige, og medlemmerne var solidarisk ansvarlige i henhold til Brugsens love. Bestyrelsesmedlemmerne havde mere end jord under neglene. De havde føling med butikken. Landbobefolkningen forventede og med rette et fornuftigt udbytte Størrelsen af Dividenden!!! Bestyrelsen skulle løbende tage stilling til mange regnskabsmæssige forhold, som krævede betydelig indsigt og overblik over selve driftsresultatet, mulige nødvendige henlæggelser til regnskabets forskellige fonde, driftskontoen, andelskontoen, byggefond, krisefond samt forrentningen af indlånskontiene og udbetalinger af tidligere års tilskrivninger på andelskontoen og stillingtagen til debitorerne og til behovet for konsolidering. Og til sidst: hvor meget kunne der udbetales i dividende? Dividendeudbetalingen varierede fra 1 % til 13 % normalt omkring 4 %. Den årlige generalforsamling i december måned, som blev afholdt i Herstedvester Forsamlingshus, var ikke alene en ordinær Brugs begivenhed i henhold til lovene og udbetaling af dividenden, men også efter dansk tradition et socialt arrangement ved et veldækket kaffebord og med efterfølgende underholdning oftest med filmforevisning (i 1954 Fra Radioens Barndom ) eller foredrag bl.a. om Andelsbevægelsen (foranlediget af en debat i bestyrelsen). Bestyrelsernes økonomiske tiltag Bestyrelserne måtte i 1930 erne og de efterfølgende år på grund af tiderne justere på alle de økonomiske håndtag. Renten på indlån sættes ned, dividenden sættes ned, priserne fik udover de almindelige prisstigninger periodevis et par nøk opad! Debitorerne gik heller ikke fri. Siden 1916 havde Brugsen indført forrentning af restancer over 30 dage. Men antallet af debitorer var i en periode ved at løbe løbsk

20 Kreditgivning I 1933 henstillede bestyrelsen debitorerne til inden opgørelsesdagen at betale deres gæld og i modsat fald anerkende deres gæld skriftligt. I flere perioder måtte bestyrelsen henstille til uddelerne at være tilbageholdende/eller begrænse kreditgivningen mest muligt. Det gik så vidt, at bestyrelsen aktivt deltog i inkassoarbejdet. Det har helt sikkert ikke været behageligt for parterne, men havde dog den fordel, at parterne kendte hinanden, og skulle der af forskellige årsager udvises hensyn og forståelse, så er der sikkert også blevet det! I det gamle samfund, hvor alle kendte alle, klarede man mangt og meget på en stilfærdig menneskelig facon. Det gjaldt lige fra håndteringen af Brugsens debitorer til løsningen af kommunens sociale problemer. Det viser lokalhistoriske beretninger. Vognmandskørsel Bestyrelserne var konstant opmærksomme på omkostningsniveauet i Brugsen. Det gjaldt alt fra leverandører til forsikringsselskaber. Leverandører blev udskiftet, og det faldt ikke altid ud til fordel for FDB. En gang årligt blev Brugsens vognmandskørsel udliciteret. Brugsens vareindkøb blev med tog leveret på Glostrup Station, hvor Brugsen ved en vognmand fik transporteret godset til Herstedvester landsby. Denne kørselsopgave gik de første mange år til en helt lokal mand. Opgaven gik næsten på skift mellem herboende folk. En af disse vognmænd kom i 1930 erne til at mærke bestyrelsens stramme omkostningsstyring ved i flere år at køre for uændret betaling. Udbetalinger fra Andelskontoen Bestyrelserne brugte Brugsens løbende likviditet i forbindelse med udbetaling fra andelskontoen. Fra omkring begyndte man at foretage udbetalinger fra andelskontoen, men kun hvis likviditeten var god ellers ikke. Flere medlemmer fik afslag på ansøgninger. Omkring 1930 er medlemspresset så stort, at Brugsen hyppigere end tidligere måtte udbetale fra andelskontoen krisen har forståeligt nok kradset også i de private økonomier! Beslutningsprocesserne Som nævnt var omkostningsbevidsthed et kendetegn for bestyrelserne. Et andet karakteristika var den måde bestyrelserne behandlede de forskellige forretninger på: beslutningsprocesserne tog tid, forslag og ønsker skulle bundfælde sig tit igennem flere år, og ofte blev sager henlagt til senere drøftelse. Bestyrelserne gennemførte flere prisundersøgelser f.eks. omkring forskellige artikler særlig kaffe og træsko. Varemanglen under besættelsen kom også på dagsorden, da der blev stillet forslag om, at Brugsen burde skaffe manufakturvarer hjem, selvom disse var erstatningsvarer. Der var livlig debat om dette emne. Udsalg Bestyrelserne var heller ikke fremmed overfor forretningsmetoderne: udsalg og prisnedsættelser. Gamle og udrangerede varer blev sat på auktion f.eks. træsko, sweatere, forklæder og andre manufakturvarer. Nedsætte Varer som var for dyre til Dagspris og holde Udsalg af for gamle Varer forhandlingsprotokollen (1926/1927). Kun ganske få gange behandlede bestyrelserne klager. Det kunne dreje sig om frø til haven navnlig over urenhed og mangel på sorter. Der har dog helt sikkert været langt flere klager end dem, der fandt vej til bestyrelsernes mødereferater. Man har klaret det i det daglige. En spøjs historie er den om den meget nøjeregnende kunde, som klagede over afvejningen af kolonialvarer. Vel hjemme kontrollerede vedkommende varen på sin apotekervægt. Dette medførte, at brugsuddeler Thindal Nielsen gav sine medhjælpere besked på ikke at være for karrige ved afvejningen. Det hører med til historien, at den nøjeregnende kunde ved Brugsens 75 års jubilæum i 1987 blev udnævnt til æresmedlem. På 1947-generalforsamlingen er der en voldsom debat om regnskabet og kalkulationsmåden. Det sidste forhold vidner om, at Brugsens medlemmer midt i vareknaphed og rationering også har været prisbevidste. Brugsens medlemmer kunne desuden foretage prissammenligninger, da de havde mulighed for at handle i Vridsløselille og Taastrup, hvilket de også gjorde, når de havde ærinder der! Velgørenhed Bestyrelserne var påholdende i pengesager og det kom især til udtryk i behandlingen af tilskud til velgørende og andre formål. I 1932 fik bestyrelsen en forespørgsel fra Sognerådet, om der kunne gives ekstra rabat til arbejdsløse

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling E/F / A/B Ålholmhus Ejd.nr.: 585 Dato: 19. November 2010 Referat af ordinær generalforsamling År 2010 dato 10. November 2010, kl. 19.30, A/B Ålholmhus, afholdtes ordinær generalforsamling i Ålholm Kirke,

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen xx

Vedtægter for grundejerforeningen xx Vedtægter for grundejerforeningen xx Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der

Læs mere

Vedtægter for Fanø Brugsforening

Vedtægter for Fanø Brugsforening Vedtægter for Fanø Brugsforening Indholdsfortegnelse Foreningen Navn. 1 Hjemsted. 2 Formål.. 3 Medlemmerne Medlemskab 4 Finansiering og ansvar. 5 Foreningsmyndighederne Generalforsamling.. 6 Bestyrelse

Læs mere

Rodskov Eskerod Brugsforening

Rodskov Eskerod Brugsforening Rodskov Eskerod Brugsforening 1888 1963 1963 1988 75 år + 25 år Kort resumé over Rodskov Eskerod Brugsforenings 75 årige historie. 1888 17. marts. Rodskov Eskerod Brugsforening stiftet med ca. 30 medlemmer

Læs mere

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune.

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. 2. Foreningens formål er at varetage grundejernes nuværende

Læs mere

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder.

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder. Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes forhold til foreningen 8-12 Kap.

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

Vedtægter. for. Fensmark Brugsforening

Vedtægter. for. Fensmark Brugsforening Vedtægter for Fensmark Brugsforening Revidering fremlagt og godkendt på Generalforsamlingen 2014-04-29 Indholdsoversigt 1. Foreningen Navn og organisationsform 1 Hjemsted 2 Formål 3 2. Medlemmerne Medlemskab

Læs mere

Referat af EKTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag d. 27. august 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af EKTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag d. 27. august 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 med følgende dagsorden: Referat af EKTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag d. 27. august 2003 KL. 19.00 I

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

Grundejerforeningen Søndertoften

Grundejerforeningen Søndertoften Grundejerforeningen Søndertoften Referat af Generalforsamling 25/11-2013 Søndertoften, den 10. januar 2014 Dagsorden: 1. Valg af dirigent Bestyrelsen indstillede advokat Simone Voergaard 258, som blev

Læs mere

Vedtægter. for. Smørumvang Grundejerforening

Vedtægter. for. Smørumvang Grundejerforening Vedtægter for Smørumvang Grundejerforening 2014 side 1 af 6 1 FORENINGENS OMRÅDE Foreningens navn er Grundejerforeningen Smørumvang og er stiftet den 13. februar 1946. Dens område omfatter parceller af

Læs mere

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening 1 Navn, stiftelsesdato og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Fredericia Tegnsprogsforening. 1.2 Foreningen er stiftet den 25. oktober 1903. 1.3 Tidligere navne:

Læs mere

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé 1 Navn og hjemsted 1. Foreningen Jordnær Gadevang Købmandscafé har hjemsted i Hillerød Kommune, er stiftet den xxx. 2 Formål 1. Foreningens formål

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R KLITTENS BORGERFORENING. 2. Foreningens hjemsted er Ringkøbing-Skjern kommune, og adressen er c/o formanden.

V E D T Æ G T E R F O R KLITTENS BORGERFORENING. 2. Foreningens hjemsted er Ringkøbing-Skjern kommune, og adressen er c/o formanden. V E D T Æ G T E R V E D T Æ G T E R F O R KLITTENS BORGERFORENING 1. Foreningens navn er KLITTENS BORGERFORENING. 2. Foreningens hjemsted er Ringkøbing-Skjern kommune, og adressen er c/o formanden. 3.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A Vedtægter for grundejerforeningen Marienlyst Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011).

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). Vedtægter Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby 2 Foreningens hjemsted er Slagelse

Læs mere

Vedtægter for foreningen for Socialøkonomisk Salg

Vedtægter for foreningen for Socialøkonomisk Salg Vedtægter for foreningen for Socialøkonomisk Salg 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen for Socialøkonomisk Salg (herefter SØS). 1 1.2 Foreningens hjemsted er Torvegade 97, 7160 Tørring.

Læs mere

Vedtægter for BÅDELAUGET KIGNÆS MOLE

Vedtægter for BÅDELAUGET KIGNÆS MOLE Marts 2005 Januar 2012 Vedtægter for BÅDELAUGET KIGNÆS MOLE NAVN: 1. Foreningens navn er Bådelauget Kignæs Mole. Foreningen er stiftet den 3. Juni 1964. Foreningen har hjemsted i Jægerspris (kommune slettes).

Læs mere

Vedtægter. For. Gjøl Brugsforening

Vedtægter. For. Gjøl Brugsforening Vedtægter For Gjøl Brugsforening Indhold 1. Navn og organisationsform... 3 2. Hjemsted... 3 3. Formål... 3 4. Medlemskab... 3 5. Finansiering og ansvar... 4 6. Generalforsamlingen... 5 7. Bestyrelsen...

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningens navn er grundejerforeningen for Bredbjerg vest af 1984. Foreningens hjemsted er Søndersø kommune.

V E D T Æ G T E R. Foreningens navn er grundejerforeningen for Bredbjerg vest af 1984. Foreningens hjemsted er Søndersø kommune. Undertegnede grundejere i Bredbjerg vest, hvis ejendomme omfattes af lokalplan nr. 30 for et boligområde i Bredbjerg, deklarerer herved for os og efterfølgende ejere af ejendommene: matr.nr. beliggende

Læs mere

VEDTÆGTER. for PARCELFORENINGEN KIRSEBÆRHAVEN 1-20, ELSTED.

VEDTÆGTER. for PARCELFORENINGEN KIRSEBÆRHAVEN 1-20, ELSTED. VEDTÆGTER for PARCELFORENINGEN KIRSEBÆRHAVEN 1-20, ELSTED. Side 1 af 6 Kap.1. Foreningens navn: 1.1 Foreningens navn er "Kirsebærhavens Parcelforeningen Kirsebærhaven 1-20" Kap.2. Forenings område og medlemskreds:

Læs mere

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a.

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET GRØN ENERGI NÆSTVED HALLERNE A.M.B.A 1 Navn og stiftelse Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. Stk. 2 Andelsselskabet er stiftet

Læs mere

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Peder Sandahl Skov: Erindringer Smedemester Peder Sandahl Skov (1919-2006) har skrevet sine erindringer under titlen "Fra Socialistunge til fhv. smedemester". Det er blevet

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2014 http://www.sdrfelding brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2014 http://www.sdrfelding brugsforening.dk BERETNING 2014 Indledning Året 2014 er slut, og det er igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2014. Det er naturligt

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Artikel 1. Navn, område og hjemsted

V E D T Æ G T E R. Artikel 1. Navn, område og hjemsted V E D T Æ G T E R Artikel 1 Navn, område og hjemsted 1. Grundejerforeningens navn er Nørgård Koloniens Grundejerforening. 2. Dens område er ejendommene beliggende indenfor det område, som er skitseret/afgrænset

Læs mere

J~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i...

J~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i... :, Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km > ri" / >< ~('i..... a:..møllevange~o=s;."../ '.' '. J~ l, I.~ j ~' 1.', G' Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. '~

Læs mere

Frederikssund Roklub Stiftet 29.- maj 1908. Love

Frederikssund Roklub Stiftet 29.- maj 1908. Love Frederikssund Roklub Stiftet 29.- maj 1908 Love Revideret 2015 1 1. Klubbens navn er "Frederikssund Roklub", og dens formål er at give medlemmerne adgang til at dyrke rosport og kano- og kajaksport under

Læs mere

Vedtægter for Hyllinge og Omegns Støtteforening.

Vedtægter for Hyllinge og Omegns Støtteforening. Vedtægter for Hyllinge og Omegns Støtteforening. Begrænset ansvar. [1] INDHOLDSOVERSIGT 1. Foreningen. Navn: 1 Hjemsted: 2 Formål: 3 2. Medlemmerne. Medlemskab 4 Finansiering og ansvar 5 3. Foreningsmyndighederne.

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rønnevangen. 2. Grundejerforeningens hjemsted er 8471 Sabro, Aarhus Kommune.

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 26. oktober 2009 KENDELSE Klager ctr. Manja Conrad Torvegade 7B. 1 7100 Vejle Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet mangelfulde oplysninger til køber vedrørende en kommende

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Vedtægter for Den Kongelige Livgardes Officersforening

Vedtægter for Den Kongelige Livgardes Officersforening 1 Den Kongelige Livgardes Officersforening Vedtægter for Den Kongelige Livgardes Officersforening Marts 2005 2 Navn: Foreningens navn er Den Kongelige Livgardes Officersforening 1 2 Formål: Det er foreningens

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK a.m.b.a. Navn og hjemsted Ærøskøbing Vandværk, der er stiftet den 22. maj 1951, er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) 1 Selskabet har hjemsted i Ærøskøbing

Læs mere

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel UDKAST FORENINGEN LIV I LANDSBYEN - et socialøkonomisk projekt - ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Delprojekt Alken Købmandshandel Foreningen Liv i Landsbyen Foreningen Alken Mejeri Alken,

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er: Eldrup v/jens Rønholt Akelejevej 11 9800 Hjørring Foreningens område og medlemskreds: 2. Foreningens hjemsted er Farsø

Læs mere

Vedtægter for Højgårdshaven - Tingsted Have Grundejerforening - Anno 2003. Indholdsfortegnelse GRUNDEJERFORENINGSVEDTÆGTER

Vedtægter for Højgårdshaven - Tingsted Have Grundejerforening - Anno 2003. Indholdsfortegnelse GRUNDEJERFORENINGSVEDTÆGTER Vedtægter for Højgårdshaven - Tingsted Have Grundejerforening - Anno 2003 Indholdsfortegnelse Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3 5 Kap. 3 Foreningens formål

Læs mere

4. Den kapital, der ikke er bunden i institutionen, skal indsættes i den lokale bank eller sparekasse.

4. Den kapital, der ikke er bunden i institutionen, skal indsættes i den lokale bank eller sparekasse. 1. Institutionens navn er Sdr. Felding-Hallen. Dens formål er på en parcel i Sdr. Felding, lejet af daværende Sdr. Felding kommune for 49 år, at opføre og drive en hal. Denne er tænkt anvendt af kommunens

Læs mere

Grundejerforeningen Højgårdstoften. Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN HØJGÅRDSTOFTEN

Grundejerforeningen Højgårdstoften. Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN HØJGÅRDSTOFTEN Grundejerforeningen Højgårdstoften Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN HØJGÅRDSTOFTEN 20. april 2010 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Højgårdstoften: Dens hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. Nærværende

Læs mere

VEDTÆGTER FOR I/S UGELBØLLE VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR I/S UGELBØLLE VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR I/S UGELBØLLE VANDVÆRK Navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 10. december 1970 er et interessentselskab, hvis navn er I/S Ugelbølle Vandværk. Selskabet har hjemsted i Rønde Kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1.

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1. Arne Binslev Himmerlandsgade 109 Postboks 140 9600 Aars L. Aarup Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1. Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON FABRIKSBETONGRUPPEN. (Dansk Fabriksbetonforening) (DFBF)

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON FABRIKSBETONGRUPPEN. (Dansk Fabriksbetonforening) (DFBF) VEDTÆGTER FOR DANSK BETON FABRIKSBETONGRUPPEN (Dansk Fabriksbetonforening) (DFBF) Vedtaget den 15. september 1964. Ændret den 17. april 1970, den 14. april 1972, den 26. april 1974, den 26. august 1975,

Læs mere

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar)

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar) Vedtægter For Hvalsø Brugsforening (Begrænset ansvar) Navn og hjemsted: Par. 1: Foreningens navn er Hvalsø Brugsforening Amba. Brugsforeningen har sit hjemsted i Hvalsø. Formål: Par. 2: Brugsforeningens

Læs mere

Som interessenter kan alene deltage personer og virksomheder, der til enhver tid opfylder elværkernes krav for at være med i et vindmølle projekt.

Som interessenter kan alene deltage personer og virksomheder, der til enhver tid opfylder elværkernes krav for at være med i et vindmølle projekt. VEDTÆGTER 1 NAVN Interessentskabets navn er Tirslund Vindmøllelaug I/S. 2 FORMÅL Interessentskabets formål er at skabe vedvarende energi, primært ved hjælp af vindkraft, der sælges til Forsyningsselskabet

Læs mere

Gjessø Antenneforening. 8600 Silkeborg. Tlf. 9712 12 01. www.gpaf.dk. Love for Gjessø Antenneforening

Gjessø Antenneforening. 8600 Silkeborg. Tlf. 9712 12 01. www.gpaf.dk. Love for Gjessø Antenneforening Love for Gjessø Antenneforening 1 1. Foreningens navn er Gjessø Antenneforening. 2. Hjemsted Them Kommune 2 Foreningens formål er at eje og drive et kabelanlæg med henblik på over for medlemmerne at: 1.

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LOKALE FØDEVARER SLAGELSE F.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR LOKALE FØDEVARER SLAGELSE F.M.B.A. SLAGELSE Ndr. Ringgade 70C 4200 Slagelse Tlf. 57 86 46 00 Fax 58 50 03 77 www.advodan.dk Sag nr. 47481 Advokat Jens Iversen Sekretær: / LEPO CVR-nr. 21356530 Bank 4343 0006007120 VEDTÆGTER FOR LOKALE FØDEVARER

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

V e d t æ g t e r. Snekkersten Idræts Forening

V e d t æ g t e r. Snekkersten Idræts Forening Snekkersten Idræts Forening V e d t æ g t e r for Snekkersten Idræts Forening 1. Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Snekkersten Idræts Forening forkortet SIF. I nærværende vedtægter anvendes betegnelsen:

Læs mere

Ny Bringe Grundejerforening. Vedtægter

Ny Bringe Grundejerforening. Vedtægter Vedtægter 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Ny Bringe Grundejerforening. Foreningens hjemsted er Furesø kommune. 2 Område og medlemmer Stk. 1. Foreningen omfatter ejendommene, der er beliggende på

Læs mere

Vedtægter for Negoti Connect

Vedtægter for Negoti Connect Vedtægter for Negoti Connect 1. Navn og hjemsted 1.1. Foreningens navn er Negoti Connect. 1.2. Foreningens hjemsted er Aarhus. 2. Foreningens formål 2.1. Foreningen er en non profit forening, hvor formålet

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal, og indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers skriftlig varsel.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal, og indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers skriftlig varsel. Vedtægter for: Grundejerforeningen Møllely Indholdsoversigt: Foreningens navn Foreningens hjemsted Foreningens medlemmer Foreningens formål Kontingent og vejbidrag Regnskab Generalforsamling Generalforsamlingens

Læs mere

Foreningens adresse er: Stationen, Hovedgaden 4, 8961 Allingåbro. (slettes: Rougsø Kommune, Århus Amt.)

Foreningens adresse er: Stationen, Hovedgaden 4, 8961 Allingåbro. (slettes: Rougsø Kommune, Århus Amt.) Vedtægter. 1. Foreningens navn Foreningen Djursland for fuld Damp. Foreningens adresse er: Stationen, Hovedgaden 4, 8961 Allingåbro. (slettes: Rougsø Kommune, Århus Amt.) 2. Beliggenhed ændres til Hjemsted.

Læs mere

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag Vedtægter for Dyrlægeskovens 1. Navn, stiftelse og hjemsted Lagets navn er Dyrlægeskovens. Laget er stiftet af ejerne af matr. nr. 97a, 98c og 99i Nykøbing Sj. købstads vestre lyng, matr. nr. 79, Nykøbing

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Vedtægter for. Vestegnens Vedvarende Elværk I/S

Vedtægter for. Vestegnens Vedvarende Elværk I/S Vedtægter for Vestegnens Vedvarende Elværk I/S 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Interessentskabets navn er Vestegnens Vedvarende Elværk I/S Stk. 2. Interessentskabets hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. 2 Formål

Læs mere

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42 9. april 2012 Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012 Ejerforeningen Marstalsgade 42 Sted: Marstalsgade 42, 2100 København Ø - hos Pia Rothe i nr. 2.tv. Dato: Den 29. marts 2012 fra kl. 19:30 Deltagere:

Læs mere

Vedtægter for Vejlavet for XX-vej

Vedtægter for Vejlavet for XX-vej Note: Disse vedtægter er udarbejdet for et vejlav, men kan også anvendes for en grundejerforening eller enhver anden forening hvis der ændres i 1, 2, 6 og 11. Der er markeret med rødt i teksten, hvor vejnavn

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1.

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1. VEDTÆGTER FOR HERLUFSHOLM GYMNASTIKFORENING HOVEDAFDELINGEN 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved Kommune. 2,

Læs mere

DET SKER I VEDDUM. Aktivitetskalender JANUAR FEBRUAR 2015. Johny V. Johansen 2006: Udsigt fra Hadsundstien. 29. årgang nr. 169

DET SKER I VEDDUM. Aktivitetskalender JANUAR FEBRUAR 2015. Johny V. Johansen 2006: Udsigt fra Hadsundstien. 29. årgang nr. 169 DET SKER I VEDDUM Aktivitetskalender JANUAR FEBRUAR 2015 Johny V. Johansen 2006: Udsigt fra Hadsundstien. 29. årgang nr. 169 Januar 2 tor. 1. jan. 2015 Nytårsdag 12:00 16:00 Brugsen holder åbent man. 5.

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

Stk. 2. Foreningen er en andelsforening med begrænset ansvar. 2. Brugsforeningen har hjemsted i Gribskov Kommune, 3250 Gilleleje

Stk. 2. Foreningen er en andelsforening med begrænset ansvar. 2. Brugsforeningen har hjemsted i Gribskov Kommune, 3250 Gilleleje GILLELEJE BRUGSFORENING AMBA AF 1892 VEDTÆGTER Navn og organisation 1 Stk 1 Foreningens navn er Gilleleje Brugsforening Stk 2 Foreningen er en andelsforening med begrænset ansvar Hjemsted 2 Brugsforeningen

Læs mere

VEDTÆGTER. Pligtigt medlem af foreningen er enhver ejer af parceller inden for foreningens område.

VEDTÆGTER. Pligtigt medlem af foreningen er enhver ejer af parceller inden for foreningens område. VEDTÆGTER Pgf. 1. Navn og område Foreningens navn er grundejerforeningen Havre- og Hvedemarken. Foreningens hjemsted er Kolding. Dens medlemsområde omfatter arealerne, som fastlagt i lokalplan 0521-2A.

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

År 2004, den 1. juni kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i ejerlejlighedsforeningen Tartinisvej 30-34/Stradellasvej 30-34.

År 2004, den 1. juni kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i ejerlejlighedsforeningen Tartinisvej 30-34/Stradellasvej 30-34. År 2004, den 1. juni kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i ejerlejlighedsforeningen Tartinisvej 30-34/Stradellasvej 30-34. Til stede var: Morten Kryger, Tartinisvej 30, st.tv., Katja Mynster

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Vedtægter for Havdrup Brugsforening Begrænset ansvar

Vedtægter for Havdrup Brugsforening Begrænset ansvar Vedtægter for Havdrup Brugsforening Begrænset ansvar Indholdsfortegnelse 1. Foreningen Navn og organisationsform 1 Hjemsted 2 Formål 3 2. Medlemmerne Medlemskab 4 Finansiering og ansvar 5 3. Foreningsmyndighederne

Læs mere

AIB Lille Odinshøj. På bestyrelsens vegne indkaldes herved til ordinær generalforsamling, tirsdag den 23. april 2013 kl. 18.45.

AIB Lille Odinshøj. På bestyrelsens vegne indkaldes herved til ordinær generalforsamling, tirsdag den 23. april 2013 kl. 18.45. Til medlemmerne af 8. april 2013 J.nr. 61718 AIB Lille Odinshøj På bestyrelsens vegne indkaldes herved til ordinær generalforsamling, der afholdes tirsdag den 23. april 2013 kl. 18.45 i selskabslokalet

Læs mere

VEDTÆGTER. GØRLEV VANDFORSYNING A.m.b.a.

VEDTÆGTER. GØRLEV VANDFORSYNING A.m.b.a. VEDTÆGTER GØRLEV VANDFORSYNING A.m.b.a. Navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 27. januar 1909, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Gørlev Vandforsyning A.m.b.a. Selskabet

Læs mere

Vedtægter. for. Grundejerforeningen Lille Grundet

Vedtægter. for. Grundejerforeningen Lille Grundet Vedtægter for Grundejerforeningen Lille Grundet Indholdsfortegnelse Foreningens navn og hjemsted... 3 1... 3 2... 3 Foreningens område og medlemskreds... 3 3... 3 4... 3 5... 3 Forenings formål og opgaver...

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

VEDTÆGTER UDKAST FOR. Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5

VEDTÆGTER UDKAST FOR. Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 DK-2100 KØBENHAVN Ø TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 13 11 UDKAST VEDTÆGTER FOR Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] C V R

Læs mere

Vedtægter. For. Daydreamers

Vedtægter. For. Daydreamers Vedtægter For Daydreamers Hjemmehørende: Hjortholmvej 21, 4340 Tølløse, Holbæk kommune Vedtægter: Vedtægter for Daydreamers Tølløse. Stiftet den 18. oktober 1992. 1 Navn og adresse: Stk. 1. Stk. 2. Stk.

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE. Tilsyn for indkøbsordning efter Servicelovens 83

GLOSTRUP KOMMUNE. Tilsyn for indkøbsordning efter Servicelovens 83 GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for indkøbsordning efter Servicelovens 83 Godkendte leverandør: Egebjerg Købmandsgård Dato for tilsynsbesøg: 18. marts 2014 Start- og sluttidspunkt for tilsynet: kl. 12.30-13.30

Læs mere

Vedtægter Grundejerforeningen Åsum Stengrav

Vedtægter Grundejerforeningen Åsum Stengrav Vedtægter Grundejerforeningen Åsum Stengrav 1 Navn om område Foreningens navn er grundejerforeningen Åsum Stengrav. Foreningens hjemsted er Odense Kommune. Dens område omfatter udstykning af matr. Nr.

Læs mere

Referat ordinær generalforsamling 2015

Referat ordinær generalforsamling 2015 Referat ordinær generalforsamling 2015 Den ordinære generalforsamling blev afholdt torsdag den 19. marts 2015. 30 Fremmødte 1. Valg af dirigent Stine Brandt Jensen fra K 190 blev valgt enstemmig som dirigent.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

VEDTÆGT. Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Rask Mølle Vandværk I/S, selskabet har hjemsted i Hedensted kommune.

VEDTÆGT. Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Rask Mølle Vandværk I/S, selskabet har hjemsted i Hedensted kommune. RASK MØLLE VANDVÆRK VEDTÆGT 1 Navn og hjemsted Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Rask Mølle Vandværk I/S, selskabet har hjemsted i Hedensted kommune. 2 Formål Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Bent Dyrby v/ advokat Jens Peder Mathiasen Skanderborgvej 33 8680 Ry Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet

Læs mere