Informationsspecialisters informationssøgeadfærd ved sygeplejefaglige litteratursøgninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Informationsspecialisters informationssøgeadfærd ved sygeplejefaglige litteratursøgninger"

Transkript

1 Informationsspecialisters informationssøgeadfærd ved sygeplejefaglige litteratursøgninger - med udgangspunkt i EBLIP Af Iben Brøndum og Hanne Munch Kristiansen Abstract Hovedformålet med denne artikel er at afdække informationsspecialisters søgeadfærd ved litteratursøgninger indenfor sygepleje. Det undersøges, om der eksisterer fællestræk, som kan danne grundlag for systematisering af processen. Fokus er arkivering af søgeprotokoller med henblik på genbrug, graden af søgeassistance, sygeplejens egne søgeord og oversættelse til databasernes vokabularer. Gennem 10 strukturerede kvalitative interviews belyses informationsspecialisters søgeadfærd, og der analyseres søgestrategier indsamlet af interviewpersonerne. På baggrund af interview og søgeprotokoller kan det konkluderes, at der på nogle punkter findes fællestræk ved sygeplejefaglig litteratursøgning. Dog træder forskellene i højere grad frem i vores afdækning, og vi finder derfor ikke, at der er tilstrækkelig grundlag for at udarbejde en systematiseret model for søgeprocessen. I stedet foreslås at arkivere søgninger på termniveau med henblik på genanvendelse. Iben Brøndum er cand.scient.bibl. og ansat på Psykiatrisk Forskningsbibliotek.. Aarhus Universitetshospital, Risskov. Hanne Munch Kristiansen er cand.scient.bibl. og Leder af Psykiatrisk Videncenter. Aarhus Universitetshospital, Risskov. Indledning Den vigtigste motivering for at undersøge, hvad der karakteriserer vores adfærd, når vi som informationsspecialister søger litteratur inden for det sygeplejefaglige område, var først og fremmest vores antagelse af, at det var vanskeligt og en proces, som volder informationsspecialister besvær. På baggrund af den formodning og vores egen oplevelse af vanskeligheder ved søgning for sygeplejen, ønskede vi at sætte fokus på, hvordan vi kunne forbedre vores services for faggruppen og evt. systematisere og strukturere søgeprocessen mere hensigtsmæssigt. Vores oplevelse er, at vi inden for vores faggruppe kan have en tendens til at bygge videre på antagelser om, hvordan vores brugere/lånere agerer. Det kan eksempelvis dreje sig om forhold omkring litteratursøgning, informationsbehov og forventet service på biblioteket. Det betyder, at vi har en formodning, som kan blive udgangspunktet for vores arbejde og de services, vi yder vores brugere. Antagelserne kan betragtes som en slags common sense, hvor der ofte er konsensus om, at sådan er det. Det kan bevirke, at vi målretter og udvikler ydelser for brugerne uden at have dokumentation for, om det reelt forholder sig, som vi tror. Derfor er der en vis relevans i at undersøge sine antagelser, fx hvis man har fokus på at forbedre en bestemt service overfor lånerne. Det vil sige, at man Dansk Biblioteksforskning årg. 6, nr. 2/3,

2 undersøger sin formodning og afdækker reelle forhold, som efterfølgende kan danne grundlag for videre arbejde. Denne undersøgelse af informationsspecialisters søgeadfærd er således ikke en revolution, men derimod en dokumentation af, hvordan vi i praksis udfører sygeplejefaglig informationssøgning. Det leder os hen til artiklens hovedfokus, som er: Med udgangspunkt i EBLIP undersøger projektet informationsspecialisters søgeadfærd ved sygeplejefaglige litteratursøgninger, og herunder om der er fælles mønstre, der kendetegner denne adfærd. I forbindelse med ovenstående problemstilling fokuseres særligt på følgende spørgsmål: Hvordan anvendes protokoller fra tidligere søgninger? Hvilken assistance kan sygeplejen forvente af informationsspecialisten? Hvordan oversættes sygeplejens søgeord til databasernes kontrollerede termer? Metode Evidensbaseret biblioteksarbejde EBLIP (Evidence Based Library and Information Practice) defineres af EBLIP-pioneren Andrew Booth som en tilgang, hvormed man forsøger at forbedre biblioteks- og informationsvidenskabelige services og arbejdsgange ved at samle den bedst tilgængelige evidens og viden, der kan udledes af erfaringer, og som er modificeret af brugernes behov og præferencer. EBLIP indebærer, at der stilles spørgsmål, der kan besvares, at der foretages analyser, kritiske vurderinger og at der anvendes forskningsevidens i forbindelse med relevante fagområder i daglig praksis (Booth & Brice, 2004). Evidence-based librarianship (EBL) is an approach to information science that promotes the collection, interpretation and integration of valid, important and applicable user-reported, librarian-observed, and research-derived evidence. The best available evidence, moderated by user needs and preferences, is applied to improve the quality of professional judgements. (Booth & Brice, 2004; 7) EBLIP er således ikke en speciel metode eller teknik. EBLIP er derimod en tilgang, der baserer beslutningstagning og praksishandlinger på et validt grundlag frem for på udokumenterede påstande; at vælge den metode og det undersøgelsesdesign, der bedst muligt kan besvare en given problemstilling er derfor essentielt. EBLIP positionerer sig som en overvejende anvendt videnskab i forhold til den teoretiske videnskab, fordi den understreger anvendelsen af eksisterende videnskabelig forskning til løsning af praktisk problemstillinger i en BDI-kontekst (Eldredge, 2000). Hvorfor evidensbaseret biblioteksarbejde? Man kan med rette stille spørgsmålet om, hvorfor det er relevant at arbejde evidensbaseret i en BDIkontekst. I en årrække har evidensbaseret medicin været det fremherskende paradigme indenfor sundhedsvæsenet, og der er voksende fokus på at basere diagnostik og behandling på dokumenteret bevis for virkning og effekt. Denne praksis kan med fordel overføres til den praktiske del af BDI-verdenen, som efter forfatternes mening ikke i tilstrækkelig grad undersøger eksisterende forskning på området i forbindelse med biblioteksudvikling. Biblioteker generelt står overfor mange udfordringer fx i relation til nye teknologier, og bl.a. forskningsbibliotekerne kan have drage nytte af at tænke strategisk, når det omhandler prioritering og udvikling af ydelser, og hvilke kompetencer vi som ansatte tilegner os. Ved eksempelvis uddannelsesinstitutioner prioriteres videnskabeligt personale frem for teknisk og administrativt personale, og her hører vi som biblioteksansatte til i sidstnævnte kategori (Lerche, 2010). Hvis vi i bibliotekerne ikke blot vil opfattes som administrativt personale, men vil spille en aktiv rolle i forhold til eksempelvis forskningsunderstøttende services og forskningsformidling, ser vi et behov for, at vi øger vores faglige tyngde og prioriterer videnskabelighed i vores arbejde. Vi må derfor basere biblioteksudvikling på eksisterende forskning og ikke på egne antagelser. Det fordrer, at vi i højere grad undersøger den eksisterende litteratur SPICE-modellen SPICE-modellen er særligt udviklet til biblioteks- og informationsvidenskabelig praksis af Booth (2004) 90

3 som en metode til at strukturere sin problemstilling og generere gode søgeord: S Setting P Perspective I Intervention C Comparison E Evaluation Modellen har særligt været anvendt indenfor undersøgelser og forskning med udgangspunkt i EBLIP (se fx Cotter et al., 2006; Abbott, 2006), og inddrages i denne undersøgelse for at optimere fokus på følgende måde: S Det enkelte biblioteks egne rammer P Den enkelte informationsspecialist I Interviews og analyse af søgestrategier C At udføre litteratursøgninger for sygeplejersker ligesom vi plejer E Evaluere mulige mønstre og sammenfald ved litteratursøgningen både i forhold til søgestrategier og interviews Litteratursøgning En væsentlig pointe i EBLIP-tilgangen er at foretage litteratursøgninger i relevante databaser indenfor emnet og således undersøge, om der er videnskabelige artikler med samme fokus som ens eget. Det er her essentielt at basere egne undersøgelser på allerede eksisterende forskning. Vi har udført strukturerede litteratursøgninger i LISTA, LISA, PubMed, Cinahl og bibliotek.dk uden at finde relevante referencer om artiklens problemstilling. Interview og databehandling Udførelse af interviews og indsamling af søgestrategier For bedst muligt at kunne undersøge om der er nogle fælles mønstre, som kendetegner informationsspecialisters søgeadfærd ved sygeplejefaglige litteratursøgninger, har vi således valgt at udføre 10 semi-strukturerede kvalitative interviews. De 10 interview-deltagere er nøje udvalgt i forhold til at opnå geografisk, kønsmæssig og organisatorisk spredning. Interviewene blev foretaget på den enkelte informationsspecialists bibliotek. Alle interviewene var individuelle, og der var afsat 1½ time til hvert interview. Før interviewets start blev de involverede interviewpersoner desuden bedt om at indsamle søgestrategier i en given 14-dages periode. Formålet med dette design var at understøtte en mere kvantitativ tilgang til problemstillingen. Interviewene blev alle gennemført i maj og juni måned 2007 på baggrund af en interviewguide (Kvale, 2000). Interviewene blev optaget på diktafon til senere transskribering. Efter transskribering af interviews er de mange informationer i interviewmaterialet inddelt i ni forskellige meningskategorier (Kvale, 2000): 1. Hvilke fagfolk serviceres? 2. Omfanget af litteratursøgninger 3. Gemmes søgeprotokollen og bruges aktivt efterfølgende? 4. Beskrivelse af et almindeligt forløb i forhold til en litteratursøgning 5. Graden af assistance 6. Karakteristik af sygeplejens emner og emneord 7. Det gode forløb versus det mindre gode forløb 8. Informationsspecialistens vigtigste roller 9. Er der behov for en guideline? Resultater af interviewundersøgelse Grundet artiklens problemstilling behandles alle resultater fra interviewet ikke, men fokus er rettet mod punkterne 3, 5 og 6. Derudover skal det kort introduceres, hvilke faggrupper bibliotekerne i interviewet betjener. Størstedelen af de adspurgte biblioteker er placeret på sygehusene, mens den næststørste gruppe betjener den uddannelsesrelaterede sygepleje. De to mindste grupper udgøres af et bibliotek, der betjener landets øverste sundhedsmyndighed samt uddannelsesbibliotek, der betjener flere forskellige uddannelser lig grafikken nedenfor. 91

4 Biblioteker der betjener den uddannelsesrelaterede sygepleje (3) Biblioteker placeret på sygehuse (5) Uddannelsesbibliotek, der betjener flere forskellige uddannelser (1) Bibliotek der betjener landets øverste sundhedsmyndighed (1) Figur 1. Fordeling af interviewpersoner Søgeprotokoller Alle i interviewundersøgelsen blev bedt om at gemme de søgninger de foretog i en fastsat periode på 14 dage. Størstedelen af bibliotekerne udførte her mellem 0 og 5 søgninger i med undtagelse af et enkelt bibliotek, der angav, at de foretog op mod 15 søgninger. 7 ud af undersøgelsens 10 biblioteker gemmer ikke søgestrategier og -protokoller fra deres søgninger. Bl.a. angives det, at man uforvarende kan komme til at bygge videre på en fejlagtig søgning, eller at man ikke har intention om at anvende tidligere udførte søgninger senere hen, fordi hver søgning har sin specifikke nuance. De sidste 3 biblioteker gemmer søgeprotokoller med henblik på at genbruge søgeord og få inspiration i forhold til database, søgehistorie og søgetermer. Hjælp til selvhjælp? Holdningerne til spørgsmålet, om i hvilken grad vi som informationsspecialister skal hjælpe i søgeprocessen, er ikke overraskende divergerende. Hos 6 ud af 10 biblioteker i interviewundersøgelsen er den fremherskende betragtning, at det er vigtigt, at litteratursøgeprocessen øger sygeplejens evner til selv at litteratursøge. Denne holdning er meget naturligt stærkest repræsenteret ved de biblioteker, der er tilknyttet uddannelsesinstitutioner: Det ypperste formål er, at de skal lære at søge. (Citat G) Ofte er der også tale om hjælp til selvhjælp i forhold til søgning, og flere biblioteker underviser også i informationssøgning. 4 ud af 10 biblioteker finder det dog ikke vigtigt, at sygeplejersken selv skal foretage sin litteratursøgning. Her kan det bemærkes, at to af disse biblioteker ikke er tilknyttet uddannelser, men i høj grad også betjener andre faggrupper som fx forskere. Vi synes oven i købet, at det er dårlig økonomi, hvis man kun skal søge en gang om året, at man så investerer så utrolig meget i det, altså det har vi ikke noget imod at sige, selvom det ikke lige er det, der er oppe i tiden. (Citat C) Men jeg har tænkt over at hjælp til selvhjælp ikke holder i længden i den her faggruppe. Den holder overfor de studerende for de skal sgu søge selv - det ligger i deres uddannelse men ikke på hospitalerne. (Citat D) Karakteristik af sygeplejens søgeord Størstedelen af informationsspecialisterne giver udtryk for, at sygeplejen ofte lægger vægt på de mere bløde værdier som fx omsorg, relationer og pårørendesamarbejde. Hvor lægerne er fokuserede på sygdom og behandling, er sygeplejersker tit interesserede i helheden omkring de to aspekter, som eksempelvis også kan inkludere de psykologiske aspekter samt patientens oplevelse af og følelser i forhold til egen sygdom og behandling. At finde de mest egnede søgetermer til databasesøgning er det, der oftest volder størst besvær. Sygeplejersken kender måske et populært udtryk, eller det ord der bruges i deres afdeling, og når man bevæger sig i det mere bløde område lader disse sig vanskeligt oversætte til databasernes kontrollerede termer. 92

5 Det er så karakteristisk for sygeplejen, at så vil de også have noget mere De er ikke kun fokuserede på en ting en mere holistisk tilgang Den meget brede tilgang til det, hvor lægerne er mere fokuserede på sygdom og behandling; de kigger mere på den menneskelige trivsel og de sociale relationer. De vil have noget med psykologien, sygdommen, behandlingen og patienttilfredshed - de vil have det hele. (Citat D) Hyppigt er sygeplejens begreber mere flydende, og der skal overvejes mange synonymer, da disse begreber som oftest ikke findes i databaserne. Ligeledes angiver 20 % i interviewundersøgelsen, at sygeplejen kan have en tendens til at forvente, at alle deres spørgsmål kan besvares med blot én artikel; at én videnskabelig artikel kan dække et helt område fra flere vinkler. De kan mangle forståelsen for, at de nogle gange skal søge mindre specifikt og selv fagligt udvælge litteraturen. Flere nævner også, at det kan være problematisk, når sygeplejersken ikke har et egentligt begrebsapparat og en mere fast/klar terminologi som fx lægerne har omkring bl.a. sygdomsbetegnelser og farmakologi. Har de fagsproget med sig, er det ofte det danske, og databasernes engelske termer kan være vanskelige at matche med disse, som citaterne her beskriver det: De kender et populært ord, de kender et ord på dansk eller det ord der populært bliver brugt i afdelingen. De kender ikke fagudtrykket for det. (Citat A) De tænker ikke over, at det kan hedde noget andet, de tænker ikke over synonymer. Altså, de har bare de ord, som de har lagt sig fast på, og det er det. (Citat F) Søgeprocessen starter som regel i basernes kontrollerede vokabularer, men ender ofte i fritekst, fordi sygeplejens emner ikke findes kontrollerede. Flere af undersøgelsens biblioteker underviser studerende i informationssøgning og vægter her søgning med kontrollerede emneord fra eksempelvis PubMeds MeSH. Ofte kan søgningen karakteriseres som en hermeneutisk proces, hvor fritekstsøgningerne giver en ny forforståelse af et begreb og idéer til andre søgetermer. Udover anvendelsen af kvalitativ metode som interviewene ovenfor, ønskede vi at understøtte en mere kvantitativ tilgang til artiklens fokus, hvorfor de involverede biblioteker blev bedt om at indsamle søgeprotokoller i en 14-dages periode. Resultater fra søgeprotokoller Ud fra søgeprotokollerne kan der overordnet udledes to signifikante slutninger. For det første er der en meget tydelig tendens til, at søgeprotokollerne afspejler udsagn fra de kvalitative interview. En anden fremtrædende faktor er forskellen mellem forespørgsler, der er relateret til opgaveskrivning, og de der ikke er, hvilket behandles nedenfor. Som tidligere beskrevet blev de 10 interviewpersoner bedt om at gemme søgeprotokoller fra søgninger foretaget i en periode på 14 dage. Ikke alle havde gemt deres søgeprotokoller og dem, der havde, var ikke altid konsekvente i forhold til at notere hver eneste søgning. Således modtog vi kun søgeprotokoller fra halvdelen af de adspurgte biblioteker, og der foreligger derfor ikke empirisk belæg for at udlede noget generelt pga. den lave svarprocent. I alt blev det til 17 søgeprotokoller, som indeholdt søgeord (fritekst eller kontrollerede), evt. afgrænsninger samt kombination med boolske operatorer i de enkelte databaser. En søge-forespørgsel fra en bruger kunne udløse en enkelt søgning i én eller flere databaser. Ydermere havde størstedelen af interviewpersonerne nedskrevet forespørgslerne i brugernes egne ord, hvilket gav mulighed for at karakterisere informationsbehovet. Der var i alt 17 forespørgsler, som efterfølgende inddeltes ud fra Ingwersen og Wormells (1990) typologi af informationsbehov: 1. Det delvist mudrede informationsbehov 1, hvor brugeren skal udforske nye og ukendte begreber indenfor et overordnet kendt emneområde. 2. Det bevidst emneafgrænsede informationsbehov, hvor den nødvendige begrebsmæssige viden allerede findes hos brugeren. 3. Det verifikative informationsbehov, hvor brugeren søger et allerede kendt dokument. Blandt de 17 forespørgsler var der ingen eksempler på verifikative informationsbehov og kun enkelte tilfælde, hvor behovet kunne kategoriseres som bevidst emneafgrænsede. 13 ud af de 17 forespørgsler, altså 93

6 langt størstedelen, var delvist mudrede informationsbehov, hvor det overordnede emneområde er kendt, dvs. sygepleje, mens det aktuelle informationsbehov er mudret. Når det kommer til graden af specificitet i brugernes forespørgsler, var det entydigt forespørgsler relateret til opgaveskrivning, der skilte sig ud. Forespørgslerne var særdeles specifikke, som i eksemplerne her: Hvilken rolle spiller samfundets værdier og normer for selvbilledet hos en yngre kvinde, der grundet coloncancer har fået anlagt stomi, og hvordan skal sygeplejersken i henhold hertil yde omsorg? Jeg vil gerne finde nyere artikler om børn med enuresis 2. Fokus er børnenes psykiske og sociale trivsel, deres følelser og tanker (selvværd, sociale begrænsninger, skam?). Gerne forskning eller undersøgelser lavet af sygeplejersker. Ovenstående eksempler demonstrerer tillige respondenternes udsagn om sygeplejens emner. Her blev det nævnt, at sygeplejens emner oftest er bløde og ikke kun fokuserer på sygdom og behandling. De indsamlede søgeprotokoller viser, at informationsspecialisten her spiller en central som bindeled mellem sygeplejens egne emneord og databasernes kontrollerede vokabularer. Halvdelen af bibliotekerne beder desuden brugerne om at levere en stikordsbeskrivelse af deres emne. På det punkt illustrerer søgeprotokollerne tydeligt, at informationsspecialisten herefter forsøger at oversætte sygeplejens stikord om emnet til databasernes termer. Ligeledes er det karakteristisk, at søgeprotokollerne utvetydigt afspejler sygeplejens forespørgsler, hvor de ønsker at afdække alle givne aspekter af et emne. De vil afdække emnet fra flere vinkler og således også dække patientens perspektiv og følelser samt deres egen rolle som sygeplejerske etc. Implikationer for informationsspecialisters sygeplejefaglige litteratursøgninger Med forbehold for interviewenes subjektivitet og den lave svarprocent i relation til søgeprotokoller vil vi i dette afsnit kort opsummere vores resultater, og hvad de efter vores vurdering kan anvendes til. Vores fokus var at undersøge, om der er fællestræk i forhold til informationsspecialisters søgeadfærd ved sygeplejefaglig litteratursøgning, og vi har særligt koncentreret os om: Gemmes søgeprotokollen og bruges aktivt efterfølgende? Graden af assistance i søgeprocessen Karakteristik af sygeplejens emner og emneord Enkelte af interviewets respondenter enten gemmer eller ønsker at gemme protokoller fra tidligere søgninger med henblik på genbrug. Størstedelen arkiverer dog ikke tidligere søgning bl.a. grundet søgningernes forskelligheder og nuanceforskelle. I forhold til hvor meget hjælp sygeplejersken kan forvente i litteratursøgningsprocessen, er udsagnene meget forskellige. Hos de biblioteker, som er tilknyttet uddannelsesinstitutioner er den fremherskende holdning, at der praktiseres hjælp til selvhjælp, fordi læringsaspektet vægtes. Det mest essentielle i relation til vores ønske om i højere grad at systematisere litteratursøgning indenfor det sygeplejefaglige område er interviewpersonernes udsagn og søgeprotokollernes information om emner og emneord. Overordnet beskrives sygeplejens emner som meget omfattende, forstået på den måde, at de ønsker at afdække alle tænkelige aspekter omkring et emne, som det også ses i eksempler på forespørgsler. Dette kan yderligere indikere, at søgestrategier ikke kan arkiveres og anvendes igen, fordi aspekter i forhold til et givet emne kan variere. Emneord er ofte en problemskabende faktor i søgeprocessen, fordi sygeplejersken ofte kun kender et populært eller dansk udtryk for begreberne. Desuden er fagets fagsprog ikke så etableret som fx terminologien indenfor lægevidenskab, hvilket måske netop skyldes, at sygeplejen ofte beskæftiger sig med emner, der vanskeligt lader sig beskrive i ét kontrolleret emneord. Udover eksempelvis sygdom og behandling, ønsker de også at inkludere emneaspekter, der kan karakteriseres som overvejende bløde så som følelser, tanker, oplevelser og lignende. Sygeplejerskernes forespørgsler sammenholdt med den tilhørende søgeprotokol afspejler, hvorledes sygeplejens egen formulering oversættes til databasernes kontrollerede vokabularer. På det punkt er det tydeligt, at informationsspecialisten har en funktion som bindeled 94

7 mellem sygeplejens egne emnebeskrivelser og databasernes begrebsapparat. Sammenholdt giver interview og søgeprotokoller det indtryk, at der på nogle punkter findes fællestræk i relation til den måde, hvorpå vi litteratursøger for sygeplejen, men det er i højere grad forskellene, der træder frem i vores afdækning af området. Vi finder derfor ikke, at der er tilstrækkelig grundlag for at udarbejde en egentlig systematiseret model for søgeprocessen som en helhed. Selvom vi på baggrund af vores undersøgelse ikke kan opstille mere systematiske retningslinjer for den mest hensigtsmæssige adfærd i processen, er det stadig relevant at forsøge at arbejde dokumenteret på anden måde omend på et andet niveau. Sammenhængen og nuancerne i en søgning er ofte afgørende for, hvilke kontrollerede termer der er anvendelige, hvorfor vi foreslår at arkivere på termniveau. Med dette forstås, at informationsspecialisten noterer og gemmer egnede søgeord med det sigte at anvende dem i en efterfølgende søgning. Har man i en søgning fundet et godt søgeord, er der ingen grund til i en senere søgning at skulle genopfinde den dybe tallerken. Derfor finder vi det hensigtsmæssigt, at disse gemmes til senere brug til inspiration i søgeprocessen for både sygepleje og informationsspecialist. Et eksempel på en sådan arkivering på termniveau er begrebet psykiatri i MesH-basen over kontrollerede emneord i Medline. Ønsker man at søge på psykiatri som fag, anvendes psychiatry, mens psykiatri i betydningen behandlingspsykiatri søges som diagnoser, altså mental disorders eller de mere specifikke underbegreber som f.eks. schizophrenia. Metodekritik I projektet har vi anvendt det kvalitative forskningsinterview som metode med det formål at indhente data om, hvordan informationsspecialister agerer ved sygeplejefaglig litteratursøgning. Problemerne ved at bruge interviewet som metode er, at det nødvendigvis må være subjektivt og afspejle interviewpersonens fortolkning og oplevelse af den virkelighed, intervieweren spørger til. Følgelig er konsekvensen af det, at vi ikke kan være sikre på, at det rent faktisk forholder sig, som respondenten udtrykker det i interviewet. Derudover er der selve interviewsituationen, hvor interviewer og interviewperson kan siges at have hver sin form for kontrol. Interviewet er ikke blot er en samtale, der tilvejebringer intervieweren information, men kan betragtes som en proces mellem mennesker, hvor data præges af forholdet mellem forsker og informant og deres gensidige opfattelse af hinanden (Thagaard, 2007; 94). Oftest forholder det sig sådan, at informant og interviewer ikke kender hinanden på forhånd, men her er relation mellem de to parter anderledes. Begge kender hinanden fra forskellige arbejdsrelaterede og faglige sammenhænge, og fra at være mere eller mindre ligestillede sker der i interviewsituationen et skift i relationen. Det kan i nogen grad have haft indflydelse på især respondenternes udsagn fx i forhold til, om informationsspecialisten i søgesituationen søgeteknisk reelt agerer, som det udtrykkes i interviewene. Udover det kvalitative interview analyserede vi søgeprotokoller indsamlet af interviewpersonerne. Søgeprotokoller fungerede som en kilde til information om den specifikke søgemåde; fx søgning med fritekst og/eller kontrollerede emneord og kombination med boolske operatorer. Protokollerne faciliterede i mindre grad information om præcist, hvordan informationsspecialisten agerer, sværhedsgraden af oversættelsesprocessen, og hvilke overvejelser vedkommende gør sig i den forbindelse. Forespørgslerne fra sygeplejen, som i mange tilfælde var vedlagt protokollen, var her mere velegnet til at give indsigt i informationsspecialistens rolle som bindeled mellem sygeplejens egne ord og databasernes kontrollerede vokabularer. Det kunne desuden have været interessant at inddrage søgeprotokollerne i selve interviewsituationen og undersøge fx, hvorfor en kontrolleret term vælges frem for en anden, om man trækker på sin erfaring fra tidligere søgninger, og hvilke faktorer der i det hele taget er afgørende i litteratursøgningsprocessen. Fremadrettet kunne det være væsentligt at inddrage metoder, der kan afdække flere og andre aspekter ved informationsspecialister søgeadfærd. Særligt skal fremhæves følgende: Flere informationsspecialister får den samme søgeopgave, og det undersøges efterfølgende, om 95

8 der er ligheder mellem anvendte søgeord og overlap mellem de fundne referencer. Som udgangspunkt kan anvendes simulated work tasks (Borlund, 2000) for at sikre, at opgaverne omhandler de aspekter, man vil undersøge. Observation af søgeprocessen hvor sygeplejersken og informationsspecialisten søger sammen. Tænke-højt-metoden 3 (Nielsen, 1993) tænkes at have potentiale i forhold til at identificere søgeproblemer og -adfærd, fordi metodens en-til-ensituation kan skabe tryggere rammer, hvor særligt informationsspecialisten kan udtrykke, hvad hun oplever som problematisk. Konklusion Udgangspunktet for artiklen var først og fremmest at afdække informationsspecialisters søgeadfærd ved sygeplejefaglige litteratursøgninger, og herunder om der optræder fælles mønstre, som kendetegner denne adfærd og kan danne basis for en systematisering af søgeprocessen. Vi fokuserede på søgeprotokollers funktion, graden af assistance i søgeprocessen, sygeplejens egne emneord samt oversættelse til databasers kontrollerede vokabularer. Dette blev belyst gennem 10 kvalitative interviews med informationsspecialister ansat ved biblioteker, der betjener sygeplejen enten på sygehuse, i den uddannelsesrelaterede sygepleje eller hos landets øverste sundhedsmyndighed. Vi undersøgte, om protokoller fra søgninger blev gemt med det formål at anvende dem i senere søgning. Her var den fremherskende attitude, at man let risikerede at basere sig på en fejlagtig søgning, og at ingen søgninger var ens. Interviewene afdækker meget forskellige holdninger til at hjælpe sygeplejen med litteratursøgning. Hos biblioteker tilknyttet uddannelsesinstitutioner er den dominerende holdning, at litteratursøgning er en del af uddannelsen, mens enkelte biblioteker placeret på sygehuse gerne overtager hele søgningen uden sygeplejerskens tilstedeværelse. Sygeplejens emneord blev overordnet karakteriseret som bløde, og centralt var, at de gerne ville dække alle tænkelige aspekter omkring deres emne. De analyserede søgeprotokoller tydeliggjorde informationsspecialistens rolle som oversættelsesled mellem sygepleje og database. På baggrund af interview og søgeprotokoller konkluderes, at der på nogle punkter findes fælles karakteristika ved informationsspecialister adfærd ved sygeplejefaglig litteratursøgning. Dog træder forskellene i højere grad frem i vores afdækning, og vi vurderer derfor, at der ikke er tilstrækkelig grundlag for at udarbejde en systematiseret model for søgeprocessen. I stedet foreslås at arkivere søgninger på termniveau med henblik på genanvendelse og inspiration til sygepleje og informationsspecialist. Noter 1. Det delvist mudrede informationsbehov er afledt af begrebet mudret informationsbehov, som Ingwersen og Wormell opererede med i deres bog Informationsformidling i teori og praksis fra Delvist mudret henviser til, at det overordnede emneområde er kendt, dvs. sygepleje, mens det aktuelle informationsbehov er mudret. I og med at sygeplejen ikke har et veletableret begrebsapparat, opererer vi med delvist mudrede informationsbehov, hvor kun selve rammen er kendt, mens indholdet altså begreber og begrebsrelationer er forholdsvis ukendte. 2. Sengevædning. 3. Oftest anvendes tænke-højt-metoden til test af websites usability, men i forhold til ovenstående synes metoden også at have potentiale til undersøgelse af søgeadfærd og - problemer. Referencer Abbott, WA (2006). Persuasive Evidence: Improving Customer Service through Evidence Based Librarianship. Evidence Based Library and Information Practice, 1(1), Booth, A (2004). Formulating answerable questions. I: A. Booth &.A. Brice (eds.) Evidence-based Practice for Information Professionals (s ). London: Facet Publishing. Booth, A & Brice, A (2004). Evidence-based practice for information professionals: a handbook. London: Facet Publishing. 96

9 Borlund, P (2000). Experimental components for the evaluation of interactive information retrieval systems. Journal of Documentation, 56(1), Cotter et al. (2006). Adding SPICE to a library intranet site: a recipe to enhance usability. Evidence Based Library and Information Practice, 1(1), Eldredge, JD (2000). Evidence-based librarianship: an overview. Bulletin of the Medical Library Association, 88(4), Ingwersen, P & Wormell, I (1990). Informationsformidling i teori og praksis. København: Munksgaard. Kvale, S (2000). Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Lerche, A (2010). Når biblioteket ikke længere er et bibliotek. Bibliotekspressen, 10, Nielsen, J (1993). Usability engineering. San Diego, Calif.: Morgan Kaufmann. Thagaard, T (2004). Systematik og indlevelse: en indføring i kvalitativ metode. København: Akademisk Forlag. 97

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister.

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister. Scopus Scopus er en af de største og mest omfangsrige artikel- og citationsdatabase over peer reviewed litteratur, hvor du kan finde, analysere og få illustreret sammenhængen i engelsksproget videnskabeligt

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt Institut for Idræt Per Kahlen Hansen Biblioteket 2007 Københavns Universitet Guide til informationssøgning... 1 ved idrætsstudiet på

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Informationssøgningsundervisning ved ergoterapeutuddannelsen progression, integration og organisation

Informationssøgningsundervisning ved ergoterapeutuddannelsen progression, integration og organisation Informationssøgningsundervisning ved ergoterapeutuddannelsen progression, integration og organisation Det er centralt, at informationssøgningsundervisningen bygger på et tæt samarbejde mellem biblioteket

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database

The Joanna Briggs Institute EBP Database The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler) Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans FN2010s-C + D svarprocent 79 Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Vejledning til CINAHL Plus with Full Text

Vejledning til CINAHL Plus with Full Text Vejledning til CINAHL Plus with Full Text Vibeke Witt, Professionshøjskolen Metropol, 2013 Revideret af: Ester Hørmann, Professionshøjskolen Metropol, september 2015 Indholdsfortegnelse Databasens indhold...

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering. TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Søgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text

Søgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Revideret af: Vibeke Witt, Professionshøjskolen Metropol, August 2013 1 Indholdsfortegnelse Databasens indhold... 3 Adgang til Cinahl... 3 Søgning i Cinahl

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Søgeeksempel i PubMed:

Søgeeksempel i PubMed: 1 Søgeeksempel i PubMed: Tværfagligt samarbejde omkring genoptræning efter udskrivning fra hospital Første skridt: Opløs problemformuleringen i de søgeord som dækker problemstillingen og endelig ikke flere

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. August 2015. Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro. VIA University College. Modulbeskrivelse 13 August 2015.

Modul 13 Valgmodul. August 2015. Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro. VIA University College. Modulbeskrivelse 13 August 2015. Modul 13 Valgmodul August 2015 Side 1 af 9 Modulets tema Valgmodulet retter sig mod kritisk undersøgelse og udvikling af fysioterapifaglig viden og praksis i forhold til patienter/borgere på nationalt

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Web of Science Vejledning

Web of Science Vejledning Web of Science Vejledning Der er adgang til Web of Science fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til DEFF (www.tidsskrifter.deff.dk)

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse 2014 - opsamling Introduktion Som et led i Social- og Sundhedsskolen

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Søgevejledning til SocINDEX with Full Text - 1

Søgevejledning til SocINDEX with Full Text - 1 Søgevejledning til SocINDEX with Full Text Søgevejledning til SocINDEX with Full Text Indholdsfortegnelse Søgning i SocINDEX Advanced Search Felter der afgrænser søgningen Søgehistorie Kombinatorisk søgning

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Web of Science Core Collection

Web of Science Core Collection Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Betydningen af undervisning i professionslokaler

Betydningen af undervisning i professionslokaler Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1 Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2S Forår 24, uge 7 og / uge 8 og 2 Modul 8 Hold S2S Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling...

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Datainformeret ledelse

Datainformeret ledelse Datainformeret ledelse FU Aarhus Kommune Aarhus Hvem jeg er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Malene Skov Dinesen Indehaver af Ineva Udvikle og udfordre evalueringsfeltet Understøtte evalueringskapacitet Ny

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

KVIK. Kurser i Videnskabelig InformationsKompetence. Bib.ucl.dk Referencer RefWorks Grundlæggende RefWorks Udvidet Systematisk litteratursøgning

KVIK. Kurser i Videnskabelig InformationsKompetence. Bib.ucl.dk Referencer RefWorks Grundlæggende RefWorks Udvidet Systematisk litteratursøgning Forskerservice Bib.ucl.dk Referencer RefWorks Grundlæggende RefWorks Udvidet Systematisk litteratursøgning EBSCO databaser PubMed Nordiske baser Google Scholar og bibliotek.dk Systematisk review Tidsskrifter

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere