Informationsspecialisters informationssøgeadfærd ved sygeplejefaglige litteratursøgninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Informationsspecialisters informationssøgeadfærd ved sygeplejefaglige litteratursøgninger"

Transkript

1 Informationsspecialisters informationssøgeadfærd ved sygeplejefaglige litteratursøgninger - med udgangspunkt i EBLIP Af Iben Brøndum og Hanne Munch Kristiansen Abstract Hovedformålet med denne artikel er at afdække informationsspecialisters søgeadfærd ved litteratursøgninger indenfor sygepleje. Det undersøges, om der eksisterer fællestræk, som kan danne grundlag for systematisering af processen. Fokus er arkivering af søgeprotokoller med henblik på genbrug, graden af søgeassistance, sygeplejens egne søgeord og oversættelse til databasernes vokabularer. Gennem 10 strukturerede kvalitative interviews belyses informationsspecialisters søgeadfærd, og der analyseres søgestrategier indsamlet af interviewpersonerne. På baggrund af interview og søgeprotokoller kan det konkluderes, at der på nogle punkter findes fællestræk ved sygeplejefaglig litteratursøgning. Dog træder forskellene i højere grad frem i vores afdækning, og vi finder derfor ikke, at der er tilstrækkelig grundlag for at udarbejde en systematiseret model for søgeprocessen. I stedet foreslås at arkivere søgninger på termniveau med henblik på genanvendelse. Iben Brøndum er cand.scient.bibl. og ansat på Psykiatrisk Forskningsbibliotek.. Aarhus Universitetshospital, Risskov. Hanne Munch Kristiansen er cand.scient.bibl. og Leder af Psykiatrisk Videncenter. Aarhus Universitetshospital, Risskov. Indledning Den vigtigste motivering for at undersøge, hvad der karakteriserer vores adfærd, når vi som informationsspecialister søger litteratur inden for det sygeplejefaglige område, var først og fremmest vores antagelse af, at det var vanskeligt og en proces, som volder informationsspecialister besvær. På baggrund af den formodning og vores egen oplevelse af vanskeligheder ved søgning for sygeplejen, ønskede vi at sætte fokus på, hvordan vi kunne forbedre vores services for faggruppen og evt. systematisere og strukturere søgeprocessen mere hensigtsmæssigt. Vores oplevelse er, at vi inden for vores faggruppe kan have en tendens til at bygge videre på antagelser om, hvordan vores brugere/lånere agerer. Det kan eksempelvis dreje sig om forhold omkring litteratursøgning, informationsbehov og forventet service på biblioteket. Det betyder, at vi har en formodning, som kan blive udgangspunktet for vores arbejde og de services, vi yder vores brugere. Antagelserne kan betragtes som en slags common sense, hvor der ofte er konsensus om, at sådan er det. Det kan bevirke, at vi målretter og udvikler ydelser for brugerne uden at have dokumentation for, om det reelt forholder sig, som vi tror. Derfor er der en vis relevans i at undersøge sine antagelser, fx hvis man har fokus på at forbedre en bestemt service overfor lånerne. Det vil sige, at man Dansk Biblioteksforskning årg. 6, nr. 2/3,

2 undersøger sin formodning og afdækker reelle forhold, som efterfølgende kan danne grundlag for videre arbejde. Denne undersøgelse af informationsspecialisters søgeadfærd er således ikke en revolution, men derimod en dokumentation af, hvordan vi i praksis udfører sygeplejefaglig informationssøgning. Det leder os hen til artiklens hovedfokus, som er: Med udgangspunkt i EBLIP undersøger projektet informationsspecialisters søgeadfærd ved sygeplejefaglige litteratursøgninger, og herunder om der er fælles mønstre, der kendetegner denne adfærd. I forbindelse med ovenstående problemstilling fokuseres særligt på følgende spørgsmål: Hvordan anvendes protokoller fra tidligere søgninger? Hvilken assistance kan sygeplejen forvente af informationsspecialisten? Hvordan oversættes sygeplejens søgeord til databasernes kontrollerede termer? Metode Evidensbaseret biblioteksarbejde EBLIP (Evidence Based Library and Information Practice) defineres af EBLIP-pioneren Andrew Booth som en tilgang, hvormed man forsøger at forbedre biblioteks- og informationsvidenskabelige services og arbejdsgange ved at samle den bedst tilgængelige evidens og viden, der kan udledes af erfaringer, og som er modificeret af brugernes behov og præferencer. EBLIP indebærer, at der stilles spørgsmål, der kan besvares, at der foretages analyser, kritiske vurderinger og at der anvendes forskningsevidens i forbindelse med relevante fagområder i daglig praksis (Booth & Brice, 2004). Evidence-based librarianship (EBL) is an approach to information science that promotes the collection, interpretation and integration of valid, important and applicable user-reported, librarian-observed, and research-derived evidence. The best available evidence, moderated by user needs and preferences, is applied to improve the quality of professional judgements. (Booth & Brice, 2004; 7) EBLIP er således ikke en speciel metode eller teknik. EBLIP er derimod en tilgang, der baserer beslutningstagning og praksishandlinger på et validt grundlag frem for på udokumenterede påstande; at vælge den metode og det undersøgelsesdesign, der bedst muligt kan besvare en given problemstilling er derfor essentielt. EBLIP positionerer sig som en overvejende anvendt videnskab i forhold til den teoretiske videnskab, fordi den understreger anvendelsen af eksisterende videnskabelig forskning til løsning af praktisk problemstillinger i en BDI-kontekst (Eldredge, 2000). Hvorfor evidensbaseret biblioteksarbejde? Man kan med rette stille spørgsmålet om, hvorfor det er relevant at arbejde evidensbaseret i en BDIkontekst. I en årrække har evidensbaseret medicin været det fremherskende paradigme indenfor sundhedsvæsenet, og der er voksende fokus på at basere diagnostik og behandling på dokumenteret bevis for virkning og effekt. Denne praksis kan med fordel overføres til den praktiske del af BDI-verdenen, som efter forfatternes mening ikke i tilstrækkelig grad undersøger eksisterende forskning på området i forbindelse med biblioteksudvikling. Biblioteker generelt står overfor mange udfordringer fx i relation til nye teknologier, og bl.a. forskningsbibliotekerne kan have drage nytte af at tænke strategisk, når det omhandler prioritering og udvikling af ydelser, og hvilke kompetencer vi som ansatte tilegner os. Ved eksempelvis uddannelsesinstitutioner prioriteres videnskabeligt personale frem for teknisk og administrativt personale, og her hører vi som biblioteksansatte til i sidstnævnte kategori (Lerche, 2010). Hvis vi i bibliotekerne ikke blot vil opfattes som administrativt personale, men vil spille en aktiv rolle i forhold til eksempelvis forskningsunderstøttende services og forskningsformidling, ser vi et behov for, at vi øger vores faglige tyngde og prioriterer videnskabelighed i vores arbejde. Vi må derfor basere biblioteksudvikling på eksisterende forskning og ikke på egne antagelser. Det fordrer, at vi i højere grad undersøger den eksisterende litteratur SPICE-modellen SPICE-modellen er særligt udviklet til biblioteks- og informationsvidenskabelig praksis af Booth (2004) 90

3 som en metode til at strukturere sin problemstilling og generere gode søgeord: S Setting P Perspective I Intervention C Comparison E Evaluation Modellen har særligt været anvendt indenfor undersøgelser og forskning med udgangspunkt i EBLIP (se fx Cotter et al., 2006; Abbott, 2006), og inddrages i denne undersøgelse for at optimere fokus på følgende måde: S Det enkelte biblioteks egne rammer P Den enkelte informationsspecialist I Interviews og analyse af søgestrategier C At udføre litteratursøgninger for sygeplejersker ligesom vi plejer E Evaluere mulige mønstre og sammenfald ved litteratursøgningen både i forhold til søgestrategier og interviews Litteratursøgning En væsentlig pointe i EBLIP-tilgangen er at foretage litteratursøgninger i relevante databaser indenfor emnet og således undersøge, om der er videnskabelige artikler med samme fokus som ens eget. Det er her essentielt at basere egne undersøgelser på allerede eksisterende forskning. Vi har udført strukturerede litteratursøgninger i LISTA, LISA, PubMed, Cinahl og bibliotek.dk uden at finde relevante referencer om artiklens problemstilling. Interview og databehandling Udførelse af interviews og indsamling af søgestrategier For bedst muligt at kunne undersøge om der er nogle fælles mønstre, som kendetegner informationsspecialisters søgeadfærd ved sygeplejefaglige litteratursøgninger, har vi således valgt at udføre 10 semi-strukturerede kvalitative interviews. De 10 interview-deltagere er nøje udvalgt i forhold til at opnå geografisk, kønsmæssig og organisatorisk spredning. Interviewene blev foretaget på den enkelte informationsspecialists bibliotek. Alle interviewene var individuelle, og der var afsat 1½ time til hvert interview. Før interviewets start blev de involverede interviewpersoner desuden bedt om at indsamle søgestrategier i en given 14-dages periode. Formålet med dette design var at understøtte en mere kvantitativ tilgang til problemstillingen. Interviewene blev alle gennemført i maj og juni måned 2007 på baggrund af en interviewguide (Kvale, 2000). Interviewene blev optaget på diktafon til senere transskribering. Efter transskribering af interviews er de mange informationer i interviewmaterialet inddelt i ni forskellige meningskategorier (Kvale, 2000): 1. Hvilke fagfolk serviceres? 2. Omfanget af litteratursøgninger 3. Gemmes søgeprotokollen og bruges aktivt efterfølgende? 4. Beskrivelse af et almindeligt forløb i forhold til en litteratursøgning 5. Graden af assistance 6. Karakteristik af sygeplejens emner og emneord 7. Det gode forløb versus det mindre gode forløb 8. Informationsspecialistens vigtigste roller 9. Er der behov for en guideline? Resultater af interviewundersøgelse Grundet artiklens problemstilling behandles alle resultater fra interviewet ikke, men fokus er rettet mod punkterne 3, 5 og 6. Derudover skal det kort introduceres, hvilke faggrupper bibliotekerne i interviewet betjener. Størstedelen af de adspurgte biblioteker er placeret på sygehusene, mens den næststørste gruppe betjener den uddannelsesrelaterede sygepleje. De to mindste grupper udgøres af et bibliotek, der betjener landets øverste sundhedsmyndighed samt uddannelsesbibliotek, der betjener flere forskellige uddannelser lig grafikken nedenfor. 91

4 Biblioteker der betjener den uddannelsesrelaterede sygepleje (3) Biblioteker placeret på sygehuse (5) Uddannelsesbibliotek, der betjener flere forskellige uddannelser (1) Bibliotek der betjener landets øverste sundhedsmyndighed (1) Figur 1. Fordeling af interviewpersoner Søgeprotokoller Alle i interviewundersøgelsen blev bedt om at gemme de søgninger de foretog i en fastsat periode på 14 dage. Størstedelen af bibliotekerne udførte her mellem 0 og 5 søgninger i med undtagelse af et enkelt bibliotek, der angav, at de foretog op mod 15 søgninger. 7 ud af undersøgelsens 10 biblioteker gemmer ikke søgestrategier og -protokoller fra deres søgninger. Bl.a. angives det, at man uforvarende kan komme til at bygge videre på en fejlagtig søgning, eller at man ikke har intention om at anvende tidligere udførte søgninger senere hen, fordi hver søgning har sin specifikke nuance. De sidste 3 biblioteker gemmer søgeprotokoller med henblik på at genbruge søgeord og få inspiration i forhold til database, søgehistorie og søgetermer. Hjælp til selvhjælp? Holdningerne til spørgsmålet, om i hvilken grad vi som informationsspecialister skal hjælpe i søgeprocessen, er ikke overraskende divergerende. Hos 6 ud af 10 biblioteker i interviewundersøgelsen er den fremherskende betragtning, at det er vigtigt, at litteratursøgeprocessen øger sygeplejens evner til selv at litteratursøge. Denne holdning er meget naturligt stærkest repræsenteret ved de biblioteker, der er tilknyttet uddannelsesinstitutioner: Det ypperste formål er, at de skal lære at søge. (Citat G) Ofte er der også tale om hjælp til selvhjælp i forhold til søgning, og flere biblioteker underviser også i informationssøgning. 4 ud af 10 biblioteker finder det dog ikke vigtigt, at sygeplejersken selv skal foretage sin litteratursøgning. Her kan det bemærkes, at to af disse biblioteker ikke er tilknyttet uddannelser, men i høj grad også betjener andre faggrupper som fx forskere. Vi synes oven i købet, at det er dårlig økonomi, hvis man kun skal søge en gang om året, at man så investerer så utrolig meget i det, altså det har vi ikke noget imod at sige, selvom det ikke lige er det, der er oppe i tiden. (Citat C) Men jeg har tænkt over at hjælp til selvhjælp ikke holder i længden i den her faggruppe. Den holder overfor de studerende for de skal sgu søge selv - det ligger i deres uddannelse men ikke på hospitalerne. (Citat D) Karakteristik af sygeplejens søgeord Størstedelen af informationsspecialisterne giver udtryk for, at sygeplejen ofte lægger vægt på de mere bløde værdier som fx omsorg, relationer og pårørendesamarbejde. Hvor lægerne er fokuserede på sygdom og behandling, er sygeplejersker tit interesserede i helheden omkring de to aspekter, som eksempelvis også kan inkludere de psykologiske aspekter samt patientens oplevelse af og følelser i forhold til egen sygdom og behandling. At finde de mest egnede søgetermer til databasesøgning er det, der oftest volder størst besvær. Sygeplejersken kender måske et populært udtryk, eller det ord der bruges i deres afdeling, og når man bevæger sig i det mere bløde område lader disse sig vanskeligt oversætte til databasernes kontrollerede termer. 92

5 Det er så karakteristisk for sygeplejen, at så vil de også have noget mere De er ikke kun fokuserede på en ting en mere holistisk tilgang Den meget brede tilgang til det, hvor lægerne er mere fokuserede på sygdom og behandling; de kigger mere på den menneskelige trivsel og de sociale relationer. De vil have noget med psykologien, sygdommen, behandlingen og patienttilfredshed - de vil have det hele. (Citat D) Hyppigt er sygeplejens begreber mere flydende, og der skal overvejes mange synonymer, da disse begreber som oftest ikke findes i databaserne. Ligeledes angiver 20 % i interviewundersøgelsen, at sygeplejen kan have en tendens til at forvente, at alle deres spørgsmål kan besvares med blot én artikel; at én videnskabelig artikel kan dække et helt område fra flere vinkler. De kan mangle forståelsen for, at de nogle gange skal søge mindre specifikt og selv fagligt udvælge litteraturen. Flere nævner også, at det kan være problematisk, når sygeplejersken ikke har et egentligt begrebsapparat og en mere fast/klar terminologi som fx lægerne har omkring bl.a. sygdomsbetegnelser og farmakologi. Har de fagsproget med sig, er det ofte det danske, og databasernes engelske termer kan være vanskelige at matche med disse, som citaterne her beskriver det: De kender et populært ord, de kender et ord på dansk eller det ord der populært bliver brugt i afdelingen. De kender ikke fagudtrykket for det. (Citat A) De tænker ikke over, at det kan hedde noget andet, de tænker ikke over synonymer. Altså, de har bare de ord, som de har lagt sig fast på, og det er det. (Citat F) Søgeprocessen starter som regel i basernes kontrollerede vokabularer, men ender ofte i fritekst, fordi sygeplejens emner ikke findes kontrollerede. Flere af undersøgelsens biblioteker underviser studerende i informationssøgning og vægter her søgning med kontrollerede emneord fra eksempelvis PubMeds MeSH. Ofte kan søgningen karakteriseres som en hermeneutisk proces, hvor fritekstsøgningerne giver en ny forforståelse af et begreb og idéer til andre søgetermer. Udover anvendelsen af kvalitativ metode som interviewene ovenfor, ønskede vi at understøtte en mere kvantitativ tilgang til artiklens fokus, hvorfor de involverede biblioteker blev bedt om at indsamle søgeprotokoller i en 14-dages periode. Resultater fra søgeprotokoller Ud fra søgeprotokollerne kan der overordnet udledes to signifikante slutninger. For det første er der en meget tydelig tendens til, at søgeprotokollerne afspejler udsagn fra de kvalitative interview. En anden fremtrædende faktor er forskellen mellem forespørgsler, der er relateret til opgaveskrivning, og de der ikke er, hvilket behandles nedenfor. Som tidligere beskrevet blev de 10 interviewpersoner bedt om at gemme søgeprotokoller fra søgninger foretaget i en periode på 14 dage. Ikke alle havde gemt deres søgeprotokoller og dem, der havde, var ikke altid konsekvente i forhold til at notere hver eneste søgning. Således modtog vi kun søgeprotokoller fra halvdelen af de adspurgte biblioteker, og der foreligger derfor ikke empirisk belæg for at udlede noget generelt pga. den lave svarprocent. I alt blev det til 17 søgeprotokoller, som indeholdt søgeord (fritekst eller kontrollerede), evt. afgrænsninger samt kombination med boolske operatorer i de enkelte databaser. En søge-forespørgsel fra en bruger kunne udløse en enkelt søgning i én eller flere databaser. Ydermere havde størstedelen af interviewpersonerne nedskrevet forespørgslerne i brugernes egne ord, hvilket gav mulighed for at karakterisere informationsbehovet. Der var i alt 17 forespørgsler, som efterfølgende inddeltes ud fra Ingwersen og Wormells (1990) typologi af informationsbehov: 1. Det delvist mudrede informationsbehov 1, hvor brugeren skal udforske nye og ukendte begreber indenfor et overordnet kendt emneområde. 2. Det bevidst emneafgrænsede informationsbehov, hvor den nødvendige begrebsmæssige viden allerede findes hos brugeren. 3. Det verifikative informationsbehov, hvor brugeren søger et allerede kendt dokument. Blandt de 17 forespørgsler var der ingen eksempler på verifikative informationsbehov og kun enkelte tilfælde, hvor behovet kunne kategoriseres som bevidst emneafgrænsede. 13 ud af de 17 forespørgsler, altså 93

6 langt størstedelen, var delvist mudrede informationsbehov, hvor det overordnede emneområde er kendt, dvs. sygepleje, mens det aktuelle informationsbehov er mudret. Når det kommer til graden af specificitet i brugernes forespørgsler, var det entydigt forespørgsler relateret til opgaveskrivning, der skilte sig ud. Forespørgslerne var særdeles specifikke, som i eksemplerne her: Hvilken rolle spiller samfundets værdier og normer for selvbilledet hos en yngre kvinde, der grundet coloncancer har fået anlagt stomi, og hvordan skal sygeplejersken i henhold hertil yde omsorg? Jeg vil gerne finde nyere artikler om børn med enuresis 2. Fokus er børnenes psykiske og sociale trivsel, deres følelser og tanker (selvværd, sociale begrænsninger, skam?). Gerne forskning eller undersøgelser lavet af sygeplejersker. Ovenstående eksempler demonstrerer tillige respondenternes udsagn om sygeplejens emner. Her blev det nævnt, at sygeplejens emner oftest er bløde og ikke kun fokuserer på sygdom og behandling. De indsamlede søgeprotokoller viser, at informationsspecialisten her spiller en central som bindeled mellem sygeplejens egne emneord og databasernes kontrollerede vokabularer. Halvdelen af bibliotekerne beder desuden brugerne om at levere en stikordsbeskrivelse af deres emne. På det punkt illustrerer søgeprotokollerne tydeligt, at informationsspecialisten herefter forsøger at oversætte sygeplejens stikord om emnet til databasernes termer. Ligeledes er det karakteristisk, at søgeprotokollerne utvetydigt afspejler sygeplejens forespørgsler, hvor de ønsker at afdække alle givne aspekter af et emne. De vil afdække emnet fra flere vinkler og således også dække patientens perspektiv og følelser samt deres egen rolle som sygeplejerske etc. Implikationer for informationsspecialisters sygeplejefaglige litteratursøgninger Med forbehold for interviewenes subjektivitet og den lave svarprocent i relation til søgeprotokoller vil vi i dette afsnit kort opsummere vores resultater, og hvad de efter vores vurdering kan anvendes til. Vores fokus var at undersøge, om der er fællestræk i forhold til informationsspecialisters søgeadfærd ved sygeplejefaglig litteratursøgning, og vi har særligt koncentreret os om: Gemmes søgeprotokollen og bruges aktivt efterfølgende? Graden af assistance i søgeprocessen Karakteristik af sygeplejens emner og emneord Enkelte af interviewets respondenter enten gemmer eller ønsker at gemme protokoller fra tidligere søgninger med henblik på genbrug. Størstedelen arkiverer dog ikke tidligere søgning bl.a. grundet søgningernes forskelligheder og nuanceforskelle. I forhold til hvor meget hjælp sygeplejersken kan forvente i litteratursøgningsprocessen, er udsagnene meget forskellige. Hos de biblioteker, som er tilknyttet uddannelsesinstitutioner er den fremherskende holdning, at der praktiseres hjælp til selvhjælp, fordi læringsaspektet vægtes. Det mest essentielle i relation til vores ønske om i højere grad at systematisere litteratursøgning indenfor det sygeplejefaglige område er interviewpersonernes udsagn og søgeprotokollernes information om emner og emneord. Overordnet beskrives sygeplejens emner som meget omfattende, forstået på den måde, at de ønsker at afdække alle tænkelige aspekter omkring et emne, som det også ses i eksempler på forespørgsler. Dette kan yderligere indikere, at søgestrategier ikke kan arkiveres og anvendes igen, fordi aspekter i forhold til et givet emne kan variere. Emneord er ofte en problemskabende faktor i søgeprocessen, fordi sygeplejersken ofte kun kender et populært eller dansk udtryk for begreberne. Desuden er fagets fagsprog ikke så etableret som fx terminologien indenfor lægevidenskab, hvilket måske netop skyldes, at sygeplejen ofte beskæftiger sig med emner, der vanskeligt lader sig beskrive i ét kontrolleret emneord. Udover eksempelvis sygdom og behandling, ønsker de også at inkludere emneaspekter, der kan karakteriseres som overvejende bløde så som følelser, tanker, oplevelser og lignende. Sygeplejerskernes forespørgsler sammenholdt med den tilhørende søgeprotokol afspejler, hvorledes sygeplejens egen formulering oversættes til databasernes kontrollerede vokabularer. På det punkt er det tydeligt, at informationsspecialisten har en funktion som bindeled 94

7 mellem sygeplejens egne emnebeskrivelser og databasernes begrebsapparat. Sammenholdt giver interview og søgeprotokoller det indtryk, at der på nogle punkter findes fællestræk i relation til den måde, hvorpå vi litteratursøger for sygeplejen, men det er i højere grad forskellene, der træder frem i vores afdækning af området. Vi finder derfor ikke, at der er tilstrækkelig grundlag for at udarbejde en egentlig systematiseret model for søgeprocessen som en helhed. Selvom vi på baggrund af vores undersøgelse ikke kan opstille mere systematiske retningslinjer for den mest hensigtsmæssige adfærd i processen, er det stadig relevant at forsøge at arbejde dokumenteret på anden måde omend på et andet niveau. Sammenhængen og nuancerne i en søgning er ofte afgørende for, hvilke kontrollerede termer der er anvendelige, hvorfor vi foreslår at arkivere på termniveau. Med dette forstås, at informationsspecialisten noterer og gemmer egnede søgeord med det sigte at anvende dem i en efterfølgende søgning. Har man i en søgning fundet et godt søgeord, er der ingen grund til i en senere søgning at skulle genopfinde den dybe tallerken. Derfor finder vi det hensigtsmæssigt, at disse gemmes til senere brug til inspiration i søgeprocessen for både sygepleje og informationsspecialist. Et eksempel på en sådan arkivering på termniveau er begrebet psykiatri i MesH-basen over kontrollerede emneord i Medline. Ønsker man at søge på psykiatri som fag, anvendes psychiatry, mens psykiatri i betydningen behandlingspsykiatri søges som diagnoser, altså mental disorders eller de mere specifikke underbegreber som f.eks. schizophrenia. Metodekritik I projektet har vi anvendt det kvalitative forskningsinterview som metode med det formål at indhente data om, hvordan informationsspecialister agerer ved sygeplejefaglig litteratursøgning. Problemerne ved at bruge interviewet som metode er, at det nødvendigvis må være subjektivt og afspejle interviewpersonens fortolkning og oplevelse af den virkelighed, intervieweren spørger til. Følgelig er konsekvensen af det, at vi ikke kan være sikre på, at det rent faktisk forholder sig, som respondenten udtrykker det i interviewet. Derudover er der selve interviewsituationen, hvor interviewer og interviewperson kan siges at have hver sin form for kontrol. Interviewet er ikke blot er en samtale, der tilvejebringer intervieweren information, men kan betragtes som en proces mellem mennesker, hvor data præges af forholdet mellem forsker og informant og deres gensidige opfattelse af hinanden (Thagaard, 2007; 94). Oftest forholder det sig sådan, at informant og interviewer ikke kender hinanden på forhånd, men her er relation mellem de to parter anderledes. Begge kender hinanden fra forskellige arbejdsrelaterede og faglige sammenhænge, og fra at være mere eller mindre ligestillede sker der i interviewsituationen et skift i relationen. Det kan i nogen grad have haft indflydelse på især respondenternes udsagn fx i forhold til, om informationsspecialisten i søgesituationen søgeteknisk reelt agerer, som det udtrykkes i interviewene. Udover det kvalitative interview analyserede vi søgeprotokoller indsamlet af interviewpersonerne. Søgeprotokoller fungerede som en kilde til information om den specifikke søgemåde; fx søgning med fritekst og/eller kontrollerede emneord og kombination med boolske operatorer. Protokollerne faciliterede i mindre grad information om præcist, hvordan informationsspecialisten agerer, sværhedsgraden af oversættelsesprocessen, og hvilke overvejelser vedkommende gør sig i den forbindelse. Forespørgslerne fra sygeplejen, som i mange tilfælde var vedlagt protokollen, var her mere velegnet til at give indsigt i informationsspecialistens rolle som bindeled mellem sygeplejens egne ord og databasernes kontrollerede vokabularer. Det kunne desuden have været interessant at inddrage søgeprotokollerne i selve interviewsituationen og undersøge fx, hvorfor en kontrolleret term vælges frem for en anden, om man trækker på sin erfaring fra tidligere søgninger, og hvilke faktorer der i det hele taget er afgørende i litteratursøgningsprocessen. Fremadrettet kunne det være væsentligt at inddrage metoder, der kan afdække flere og andre aspekter ved informationsspecialister søgeadfærd. Særligt skal fremhæves følgende: Flere informationsspecialister får den samme søgeopgave, og det undersøges efterfølgende, om 95

8 der er ligheder mellem anvendte søgeord og overlap mellem de fundne referencer. Som udgangspunkt kan anvendes simulated work tasks (Borlund, 2000) for at sikre, at opgaverne omhandler de aspekter, man vil undersøge. Observation af søgeprocessen hvor sygeplejersken og informationsspecialisten søger sammen. Tænke-højt-metoden 3 (Nielsen, 1993) tænkes at have potentiale i forhold til at identificere søgeproblemer og -adfærd, fordi metodens en-til-ensituation kan skabe tryggere rammer, hvor særligt informationsspecialisten kan udtrykke, hvad hun oplever som problematisk. Konklusion Udgangspunktet for artiklen var først og fremmest at afdække informationsspecialisters søgeadfærd ved sygeplejefaglige litteratursøgninger, og herunder om der optræder fælles mønstre, som kendetegner denne adfærd og kan danne basis for en systematisering af søgeprocessen. Vi fokuserede på søgeprotokollers funktion, graden af assistance i søgeprocessen, sygeplejens egne emneord samt oversættelse til databasers kontrollerede vokabularer. Dette blev belyst gennem 10 kvalitative interviews med informationsspecialister ansat ved biblioteker, der betjener sygeplejen enten på sygehuse, i den uddannelsesrelaterede sygepleje eller hos landets øverste sundhedsmyndighed. Vi undersøgte, om protokoller fra søgninger blev gemt med det formål at anvende dem i senere søgning. Her var den fremherskende attitude, at man let risikerede at basere sig på en fejlagtig søgning, og at ingen søgninger var ens. Interviewene afdækker meget forskellige holdninger til at hjælpe sygeplejen med litteratursøgning. Hos biblioteker tilknyttet uddannelsesinstitutioner er den dominerende holdning, at litteratursøgning er en del af uddannelsen, mens enkelte biblioteker placeret på sygehuse gerne overtager hele søgningen uden sygeplejerskens tilstedeværelse. Sygeplejens emneord blev overordnet karakteriseret som bløde, og centralt var, at de gerne ville dække alle tænkelige aspekter omkring deres emne. De analyserede søgeprotokoller tydeliggjorde informationsspecialistens rolle som oversættelsesled mellem sygepleje og database. På baggrund af interview og søgeprotokoller konkluderes, at der på nogle punkter findes fælles karakteristika ved informationsspecialister adfærd ved sygeplejefaglig litteratursøgning. Dog træder forskellene i højere grad frem i vores afdækning, og vi vurderer derfor, at der ikke er tilstrækkelig grundlag for at udarbejde en systematiseret model for søgeprocessen. I stedet foreslås at arkivere søgninger på termniveau med henblik på genanvendelse og inspiration til sygepleje og informationsspecialist. Noter 1. Det delvist mudrede informationsbehov er afledt af begrebet mudret informationsbehov, som Ingwersen og Wormell opererede med i deres bog Informationsformidling i teori og praksis fra Delvist mudret henviser til, at det overordnede emneområde er kendt, dvs. sygepleje, mens det aktuelle informationsbehov er mudret. I og med at sygeplejen ikke har et veletableret begrebsapparat, opererer vi med delvist mudrede informationsbehov, hvor kun selve rammen er kendt, mens indholdet altså begreber og begrebsrelationer er forholdsvis ukendte. 2. Sengevædning. 3. Oftest anvendes tænke-højt-metoden til test af websites usability, men i forhold til ovenstående synes metoden også at have potentiale til undersøgelse af søgeadfærd og - problemer. Referencer Abbott, WA (2006). Persuasive Evidence: Improving Customer Service through Evidence Based Librarianship. Evidence Based Library and Information Practice, 1(1), Booth, A (2004). Formulating answerable questions. I: A. Booth &.A. Brice (eds.) Evidence-based Practice for Information Professionals (s ). London: Facet Publishing. Booth, A & Brice, A (2004). Evidence-based practice for information professionals: a handbook. London: Facet Publishing. 96

9 Borlund, P (2000). Experimental components for the evaluation of interactive information retrieval systems. Journal of Documentation, 56(1), Cotter et al. (2006). Adding SPICE to a library intranet site: a recipe to enhance usability. Evidence Based Library and Information Practice, 1(1), Eldredge, JD (2000). Evidence-based librarianship: an overview. Bulletin of the Medical Library Association, 88(4), Ingwersen, P & Wormell, I (1990). Informationsformidling i teori og praksis. København: Munksgaard. Kvale, S (2000). Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Lerche, A (2010). Når biblioteket ikke længere er et bibliotek. Bibliotekspressen, 10, Nielsen, J (1993). Usability engineering. San Diego, Calif.: Morgan Kaufmann. Thagaard, T (2004). Systematik og indlevelse: en indføring i kvalitativ metode. København: Akademisk Forlag. 97

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Søgeeksempel i PubMed:

Søgeeksempel i PubMed: 1 Søgeeksempel i PubMed: Tværfagligt samarbejde omkring genoptræning efter udskrivning fra hospital Første skridt: Opløs problemformuleringen i de søgeord som dækker problemstillingen og endelig ikke flere

Læs mere

Web of Science Vejledning

Web of Science Vejledning Web of Science Vejledning Der er adgang til Web of Science fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til DEFF (www.tidsskrifter.deff.dk)

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Mini-vejledning til. PubMed

Mini-vejledning til. PubMed Mini-vejledning til PubMed Udarbejdet af bibliotekar Helen Grundtvig Kristensen. Revideret Januar 2010 1 Indholdsfortegnelse Pubmed: introduktionsside side 3 Enkel søgning side 4 Advanced Search side 4

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT 2011 Afsluttende rapport og anbefalinger Socialt Udviklingscenter SUS Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROJEKTETS AKTIVITETER OG PRODUKTER... 3 Telefonrundspørge... 3 Litteraturstudie...

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

2Adecco. Medical & Science

2Adecco. Medical & Science Medical & Science 2 Medical & Science er både Danmarks og verdens største samarbejdspartner på HR-løsninger! Det gør os til et naturligt omdrejningspunkt, når virksomheder og nye medarbejdere skal mødes

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia:

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia: Cinahl Quick Guide (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) er en amerikansk bibliografisk database. Basen dækker især syge- og sundhedspleje samt beslægtede discipliner som fysioterapi,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m.

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m. STYRK ELEVERNES INFORMATIONSKOMPETENCER - Undervisningsmateriale til gymnasielærere DAGSORDEN Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker,

Læs mere

PubMed Vejledning. Fritekstsøgning (Basic search) Fremvisningsformater

PubMed Vejledning. Fritekstsøgning (Basic search) Fremvisningsformater PubMed Vejledning Vælg PubMed fra Fagbibliotekets hjemmeside. Så får du samtidig adgang til mange artikler i fuldtekst. Udenfor hospitalets netværk skal du gå ind via fjernadgang til DEFF. (www.tidsskrifter.deff.dk

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder

Læs mere

Embase Vejledning. Avanceret søgning (Advanced Search)

Embase Vejledning. Avanceret søgning (Advanced Search) Embase Vejledning Der er adgang til Embase fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til DEFF (www.tidsskrifter.deff.dk ) Har du ikke

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere