5. December Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Statistisk analyse af driftsomkostninger i den almene boligsektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5. December 2013. Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Statistisk analyse af driftsomkostninger i den almene boligsektor"

Transkript

1 5. December 2013 Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Statistisk analyse af driftsomkostninger i den almene boligsektor

2 Indholdsfortegnelse Introduktion 4 1. Sammenfatning Udgifter til administration (kapitel 5) Udgifter til forsikringer (kapitel 6) Udgifter til vedligeholdelse (kapitel 7) Udgifter ved fraflytning (kapitel 8) Forsyningsudgifter (kapitel 9) Nettokapitaludgifter i forbindelse med renoveringsprojekter (kapitel 10) Udgifter til drift af fællesfaciliteter (kapitel 11) Huslejestruktur i almene boligafdelinger (kapitel 12) Datamodel Analysedesign og struktur Datagrundlag og datakilder Afgrænsning og metodiske valg Huslejestruktur i den almene boligsektor Huslejestruktur i almene boliger i Huslejeudvikling i almene boliger over tid Analyse af almene boligafdelingers udgifter Udgiftsstruktur i almene boligafdelinger i Udvikling i driftsudgifter i almene boligafdelinger over tid Udgifter til administration Administrationsbidrag Bidrag til Landsbyggefonden og dispositionsfonden Delkonklusion Udgifter til forsikringer Delkonklusion Vedligeholdelsesudgifter Udgifter til renhold Udgifter til almindelig vedligeholdelse Henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse Samlede udgifter til vedligeholdelse 61

3 7.1. Delkonklusion Udgifter ved fraflytning Istandsættelsesudgifter ved fraflytning Udgifter til tab ved lejeledighed og fraflytninger Delkonklusion Forsyningsudgifter Delkonklusion Nettokapitaludgifter i forbindelse med renoveringsprojekter Delkonklusion Udgifter til drift af fællesfaciliteter Huslejestruktur i almene boligafdelinger Delkonklusion Bilag: Figurer og tabeller 96

4 Introduktion Analyserapporten udgør dokumentationen for de gennemførte statistiske analyser og en gennemgang af analyseresultaterne. Denne rapport indgår som en del af den analyse af effektiv drift af almene boliger, som Deloitte har gennemført for Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter i sommeren og efteråret Det overordnede formål med analysen er at kortlægge driftsomkostninger i den almene boligsektor med henblik på at identificere et effektiviseringspotentiale samt redskaber til at indfri dette. Analysen består af følgende tre delanalyser: 1. En statistisk analyse af registerdata med henblik på at forklare sammenhængene mellem rammevilkår, drifts- og kapitaludgifter og husleje i den almene boligsektor samt estimere et effektiviseringspotentiale for sektoren som helhed. 2. En kvalitativ analyse af boligafdelinger og boligorganisationer, der ud fra deres rammevilkår har en særlig effektiv drift. 3. Identifikation af redskaber, der på tværs af den almene boligsektor kan sikre mere effektiv drift af boligerne. Denne første delanalyse klarlægger således de almene boligafdelingers økonomiske anatomi og forklarer de statistiske sammenhænge mellem strukturelle rammevilkår, huslejen og de drifts- og kapitaludgifter, der kan tænkes at påvirke huslejen. Analysen omfatter alle godt almene boligafdelinger i Danmark. På baggrund af delanalyse 1 identificeres i delanalyse 2 de boligafdelinger og boligorganisationer, der under hensyntagen til deres strukturelle rammevilkår har en effektiv drift. Blandt disse kortlægges årsagerne til, at de har mere effektiv drift end andre via en spørgeskemaundersøgelse samt kvalitative interview. Den tredje delanalyse tager udgangspunkt i de identificerede tiltag bedste praksis der er foretaget i de mest effektive boligafdelinger og boligorganisationer for at fremme effektivitet. Analysen vurderer de identificerede tiltag med hensyn til relevans, implementerbarhed og den estimerede effekt i forhold til realisering af effektiviseringspotentiale. 4 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

5 Analysedesignet er illustreret i nedenstående figur. Figur 1. Analysedesign Datagrundlag: Register Spørgeskema til alle kommuner Delanalyse 1. Driftsomkostningernes anatomi Udvælgelse af boligafdelinger med effektiv drift Datagrundlag: Spørgeskema til udvalgte boligafdelinger Interview med udvalgte boligafdelinger Interview med udvalgte kommuner Delanalyse 2. Årsager til effektiv drift Delanalyse 3. Redskaber til en mere effektiv drift Identifikation af tiltag, der kan bidrage til mere effektiv drift Datagrundlag: Creative prototyping workshop Rapport Indhold: Kortlægning af husleje, driftsomkostninger og rammevilkår Estimeret effektiviseringspotentiale Identificerede tiltag med vurdering af effekt og implementerbarhed Grundlaget for udvælgelsen af effektive afdelinger og en oversigt over de interviewede boligafdelinger og boligorganisationer er dokumenteret i Notat om udvælgelse af særlig effektive afdelinger. På baggrund af den statistiske analyse og den kvalitative dataindsamling er der udarbejdet et idekatalog med redskaber, der på tværs af den almene sektor kan inspirere til mere effektiv drift. Ydermere er der på baggrund af den statistiske analyse af driftsomkostninger i den almene boligsektor udarbejdet et notat, der beskriver de potentialer, der er forbundet med mere effektiv drift af de almene boliger. Læsevejledning I kapitel 1 følger en sammenfatning af hovedkonklusionerne på baggrund af de gennemførte statistiske analyser. I kapitel 2 gennemgås den samlede datamodel for de gennemførte statistiske analyser, herunder analysedesignet, datagrundlaget og datakilder. 5 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

6 Kapitel 3 beskriver huslejestrukturen i den almene boligsektor i 2012 og huslejeudviklingen over tid. I kapitel 4 analyseres den samlede udgiftsstruktur i den almene boligsektor i 2012 og over tid. I kapitel 5-11 analyseres en række udvalgte forskellige udgiftsfaktorer, der alle har stor betydning for de samlede udgifter. I kapitel 12 analyseres huslejestrukturen i de almene boligafdelinger. 6 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

7 1. Sammenfatning I dette kapitel opsamles hovedkonklusionerne på baggrund af de gennemførte statistiske analyser. Kapitlet opsamler hovedkonklusionerne på baggrund af de gennemførte statistiske analyser Udgifter til administration (kapitel 5) Analysen viser, at der kan identificeres stordriftsfordele i forhold til udgifterne til administration i de almene boligafdelinger, da større afdelinger generelt har et lavere ressourceforbrug end små afdelinger. Afdelinger i boligorganisationer, der bliver administreret af en administrationsorganisation, har generelt et højere ressourceforbrug på administration end afdelinger, hvor administrationen varetages af boligorganisationen. Det er dog ikke muligt på baggrund af den gennemførte analyse at afgøre, om dette forhold skyldes, at anvendelsen af en ekstern administrator medfører højere udgifter, eller om det skyldes, at organisationer, der har høje udgifter til administration, vil være mere tilbøjelige til at vælge en ekstern administrator. Derimod falder afdelingens administrationsomkostninger, hvis boligorganisationen agerer administrator for andre afdelinger. Analysens resultater peger generelt i retning af, at afdelinger, der har en udsat beboersammensætning (fx afdelinger med en høj andel enlige uden børn, en høj andel beboere på overførselsindkomst eller afdelinger, hvor mange beboere kun bor i kort tid) generelt har høje administrationsudgifter. Hvad angår betydningen af afdelingernes geografiske placering, har afdelinger beliggende i Region Hovedstaden og Region Sjælland generelt højere administrationsudgifter per lejemålsenhed end afdelinger i landets andre regioner. Almene ungdomsboliger og afdelinger beliggende i kommuner, der anvender mange ressourcer på tilsynet med de almene boliger, har generelt høje administrationsudgifter. Angående betydningen af det kommunale tilsyn skal det dog bemærkes, at det ikke er muligt at afgøre, om det er et højt ressourceforbrug på tilsynet, der medfører høje administrationsudgifter, eller om kommunerne bruger flere ressourcer på tilsynet som følge af, at afdelingerne har høje udgifter til administration. 7 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

8 1.2. Udgifter til forsikringer (kapitel 6) Analysen peger også i retning af stordriftsfordele, når det kommer til udgifter til forsikringer, ligesom tilstedeværelsen af en ekstern administrator også medfører højere udgifter, når det kommer til forsikring. Forbeholdet angående betydningen af administratorgælder dog også for udgifterne til forsikring. Afdelinger i Region Hovedstaden betaler i gennemsnit mere i forsikringer end resten af landet, kun overgået af afdelinger i Region Sjælland. Hvad angår de socioøkonomiske faktorers betydning for udgifterne til forsikring, stiger afdelingens forsikringsudgifter med voksende beboerandel fra ikke-vestlige lande og voksende beboerandel med lav indkomst Udgifter til vedligeholdelse (kapitel 7) Der kan ikke identificeres stordriftsfordele i de almene boligafdelinger i forhold til udgifter til renholdelse. Til gengæld kan der identificeres stordriftsfordele for både almindelig vedligeholdelse og planlagt og periodisk vedligeholdelse i de almene boligafdelinger. Samlet set har større afdelinger et mindre ressourceforbrug på vedligeholdelse end små afdelinger. Dette peger i retning af bedre ressourceudnyttelse i større afdelinger, når man lægger udgifterne til henholdsvis renholdelse, almindelig vedligeholdelse og planlagt og periodisk vedligeholdelse sammen. Afdelinger administreret af en ekstern administrator ser ud til at have en mere effektiv ressourceudnyttelse, hvad angår udgifterne til almindelig og planlagt vedligeholdelse, sammenlignet med afdelinger, hvor administrationen varetages af boligorganisationen. Hvad angår de socioøkonomiske faktorer, har boligafdelinger med en høj andel udsatte beboere (fx en høj beboerandel fra ikke-vestlige lande, kortere lejeperioder, en høj beboerandel, der modtager boligstøtte, og en høj beboerandel dømt for lovovertrædelser) højere udgifter til vedligeholdelse. Afdelinger, der består af ældreboliger, bruger flere ressourcer på renholdelse end afdelinger bestående af familieboliger. Ungdomsboliger har derimod et lavere ressourceforbrug på renholdelse og vedligeholdelse, selv når der kontrolleres for strukturelle faktorer. Størrelsen af det opsparede beløb til vedligeholdelse fra året før, tidligere gennemførte forbedringsarbejder samt udgifterne til almindelig vedligeholdelse tilbage i tiden har alle en afdæmpende effekt på afdelingens årlige henlæggelser til vedligeholdelse. 8 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

9 1.4. Udgifter ved fraflytning (kapitel 8) For udgifterne ved fraflytning kan der identificeres stordriftsfordele, og boligafdelinger, der bliver administreret af en administrationsorganisation, henlægger mindre til istandsættelse ved fraflytning, men mere til tab ved lejeledighed sammenlignet med afdelinger, hvor administrationen varetages af boligorganisationen. Analysen viser, at afdelinger beliggende i Region Sjælland og Region Midtjylland henlægger mere til istandsættelse end afdelinger i Region Hovedstaden, mens afdelinger beliggende i Region Syddanmark henlægger mindre til både istandsættelse og tab ved lejeledighed og fraflytninger. Afdelingernes socioøkonomiske forhold har en betydelig effekt på udgifterne ved fraflytning. Eksempelvis har afdelinger med mange beboere fra ikkevestlige lande, mange beboere på offentlig forøgelse eller mange enlige forsørgere generelt høje udgifter ved fraflytning Forsyningsudgifter (kapitel 9) Der kan ikke umiddelbart identificeres stordriftsfordele for afdelingernes forsyningsudgifter. Afdelinger bestående af etagebyggeri har generelt høje forsyningsudgifter, men lave udgifter til renovation. Afdelinger, hvor ejendommene opvarmes med centralvarme fra eget anlæg, har generelt højere forsyningsudgifter end afdelinger, der opvarmes med fjern- eller blokvarme. Hvad angår afdelingernes socioøkonomiske forhold, så vokser forsyningsudgifterne med en stigende andel beboere fra ikke-vestlige lande og beboere, der modtager boligstøtte. Omvendt falder forsyningsudgifterne med en stigende beboerandel med en mellemlang videregående uddannelse Nettokapitaludgifter i forbindelse med renoveringsprojekter (kapitel 10) Analysen viser, at større afdelinger generelt har lavere ydelsesudgifter i forhold til det investerede beløb, ligesom afdelinger med en ekstern administrator har lavere ydelsesudgifter sammenlignet med afdelinger, hvor administrationen varetages af boligorganisationen. Afdelingernes socioøkonomiske forhold har en betydelig effekt på ydelsesudgifterne. Afdelinger med mange beboere fra ikke-vestlige lande med grundskoleuddannelse som højest gennemførte uddannelse, mange beboe- 9 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

10 re, der modtager boligstøtte, og mange beboere, der har været dømt for overtrædelse af straffeloven, har generelt højere ydelsesudgifter Udgifter til drift af fællesfaciliteter (kapitel 11) Der kan ikke identificeres stordriftsfordele i forbindelse med driften af fællesfaciliteter i de almene boligafdelinger. Afdelinger i boligorganisationer, der bliver administreret af en administrationsorganisation, har generelt lavere udgifter til drift af fællesfaciliteter sammenlignet med afdelinger, hvor administrationen varetages af boligorganisationen. Nettodriftsudgifterne er høje i afdelinger med mange beboere, der står udenfor arbejdsmarkedet. Det skal bemærkes, at det har været vanskeligt at opstille statistiske modeller, der på tilfredsstillende vis beskriver udgifterne til drift af fællesfaciliteter Huslejestruktur i almene boligafdelinger (kapitel 12) Analysen viser ikke overraskende, at huslejen i de almene boliger generelt stiger med stigende udgifter. Der er dog en række undtagelser. Bidraget til dispositionsfonden og nettodriftsudgifterne til fællesfaciliteter påvirker ikke huslejeniveauet i afdelingerne. Huslejen er højere i ældreboliger end i afdelinger bestående af familieboliger, og huslejen er generelt højest i Region Hovedstaden efterfulgt af Region Sjælland og lavest i Region Syddanmark. Analysen viser, at huslejeniveauet er lavere i større afdelinger end i små afdelinger, og at der dermed kan identificeres stordriftsfordele. Afdelinger, der har en ekstern administrator, har et generelt højere huslejeniveau end afdelinger, der administreres af boligorganisationen. Det skal bemærkes, at det ikke kan afvises, at forklaringen på dette er, at organisationer, der har mange afdelinger med en høj husleje, vil være mere tilbøjelige til at benytte en ekstern administrator. 10 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

11 2. Datamodel Analysens formål er at klarlægge de almene boligafdelingers økonomiske anatomi og kortlægge årsagerne til, at visse boligafdelinger har mere effektiv drift end andre. Dataanalysen (delanalyse 1) forklarer sammenhængene mellem strukturelle rammevilkår og drifts-og kapitaludgifter i almene boligafdelinger og identificerer dermed redskaber til at sænke huslejen i den almene sektor, uden at den offentlige økonomi belastes yderligere. Udover at skabe klarhed over de almene boligafdelingers økonomiske anatomi skal dataanalysen frembringe et grundlag for at indkredse boligafdelinger og boligorganisationer, der vurderes at have særlig effektiv drift. Disse effektive boligafdelinger og boligorganisationer udvælges og vil indgå som analyseobjekter i den efterfølgende delanalyse 2. Ydermere skal dataanalysen muliggøre estimering af effektiviseringspotentialer for sektoren som helhed Analysedesign og struktur Analysen af de almene boligafdelingers økonomiske anatomi består af tre trin. Først belyses husleje- og udgiftsstrukturen i de almene boligafdelinger. Dernæst afdækkes sammenhænge mellem de strukturelle faktorer og udgiftsfaktorer enkeltvist det vil sige, hver af de udvalgte grupper behandles som afhængige variable. På den måde afdækkes de indirekte effekter af de strukturelle faktorer på huslejeniveauet. Endelig analyseres sammenhænge mellem de strukturelle faktorer og afdelingernes samlede driftsudgifter, der har direkte indflydelse på variationen i huslejeniveauet afdelingerne imellem. Nedenstående figur illustrerer dette analysedesign. Figur 2. Analysedesign Indtægtsfaktorer Strukturelle faktorer Udgiftsfaktorer Huslejefaktorer De udvalgte udgiftsfaktorer, der er præsenteret i figur 3, sammen med nettokapitaludgifterne i forbindelse med nybyggeri udgør 85 procent af driftsudgifterne for 90 procent af de almene boligafdelinger, der er medtaget i analysen. 11 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

12 Endvidere skal det bemærkes, at de udvalgte driftsudgifter forklarer lidt over 50 procent af variationen i den årlige husleje i de almene boligafdelinger. Nettokapitaludgifterne bidrager yderligere med en forklaring af 30 procent af variationen i huslejeniveauet, mens de resterende 15 procent af driftsudgifterne, der ikke er modelleret statistisk, bidrager til forklaring af 1 procent af variationen i huslejeniveauet, se tabel 30 side 89. Figur 3. Datamodel Strukturelle faktorer Bygningsdata Kilde: OIS Beboerdata Kilde: DST Øvrige data Kilde: MBBL Spørgeskemaund ersøgelse Opførelsesår Ydervægsmateriale Tagdækningsmateriale Varmeinstallation Husstandsindkomst Uddannelse Etnicitet Kriminalitet Boligstøtte Beboerdemokrati Bygninger og boligers tilstand Bystørrelse Kommunens forvaltning af tilsynsforpligt else Udgiftsfaktorer Indtægtsfaktorer Huslejefaktorer Regnskabsdata Kilde: LBF Udgifter til administration Udgifter til renholdelse Udgifter til almindelig vedligeholdelse Henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse Udgifter til forsikring Udgifter ved fraflytning Forskningsudgifter Ydelsesudgifter vedr. lån til renoveringsprojekter Nettodriftsudgifter til fællesaktiviteter og fællesfaciliteter Indtægter fra erhverv Tilskud og indtægter fra drift af faciliteter Opsparing Husleje Idet afdelingernes huslejeindtægter i gennemsnit dækker 90 procent af de samlede udgifter, er der i analysen forsøgt at tage højde for andre indtægter, som en almen boligafdeling kan have, for eksempel indtægter fra erhvervslejemål eller indtægter i forbindelse med driften af fællesaktiviteter og fællesfaciliteter. 12 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

13 2.2. Datagrundlag og datakilder I dette afsnit beskrives opbygningen af datagrundlaget for analysen og de vigtigste metodiske valg, som datagrundlaget hviler på. En samlet datamodel integrerer regnskabsdata med data om bygninger, beboere, afdelingernes beliggenhed, kommunernes varetagelse af tilsynet med de almene boligorganisationer og data fra styringsplatformen, se figur 3 side 12. Nedenstående boks viser en oversigt over de datakilder, der indgår i analysen. Boks 1. Datakilder Den Offentlige Informationsserver (OIS): Bygningsdata, for eksempel opførelsesår, anvendelseskode, bygningsmaterialer, matrikulært areal og ejendoms- og grundværdi. Danmarks Statistik (DST): Sociodemografiske data, for eksempel beboersammensætning, indkomstniveauer og kriminalitet. Landsbyggefonden (LBF): Regnskabsdata og supplerende bygningsdata, for eksempel antal boliger og areal fordelt på boligtyper. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL): Opgørelse over antallet af indbyggere i de byer, hvor de almene boligorganisationer er placeret. Baseret på BBR og DST. Data vedrørende afdelingernes beboerdemokrati og boligområder fra styringsplatformen. Kommunerne: Spørgeskemaundersøgelse om kommunernes varetagelse af tilsynet med de almene boligorganisationer. Der er et vist overlap mellem de variable, der indgår i de forskellige datakilder, og i nogle tilfælde er der ikke overensstemmelse mellem de forskellige datakilder. Eksempelvis indgår en variabel, der beskriver boligtype, både i OIS- og LBF-data. 1 Nedenstående tabel viser en krydstabel for de to variable. Tabel 1. Antal almene afdelinger fordelt på boliganvendelsestype, 2012 Boliganvendelsestype (LBF) Boliganvendelsestype (OIS) Etage Tæt/lav Blandet Total Etageboligbebyggelse Række-, kæde- eller dobbelthus Fritliggende enfamiliehus Blandet Total Kilde: OIS og LBF. Som det fremgår af tabellen, er de fleste afdelinger kategoriseret ens i de to opgørelser, men der er også et betydeligt antal variable, der ikke er kategoriseret ens. 1 De to variable, der beskriver boligtype, er F203 i OIS og bygart i LBF. 13 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

14 I sådanne tilfælde, hvor der er forskel på to variable i to datakilder, der udtrykker det samme, er der foretaget en konkret vurdering af, hvilken datakilde der vurderes at beskrive variablen bedst. Som generel retningslinje prioriteres variable fra OIS fremfor variable fra LBF. Enhedsniveau Enhedsniveauet varierer en del på tværs af de forskellige datakilder. I OIS er enhederne ejendomme eller bygninger, i DST er enhederne personer, i LBF er enhederne almene boligafdelinger, og i spørgeskemaundersøgelsen er enhederne kommuner. Data fra de forskellige kilder er aggregeret, så enhedsniveauet er almene boligafdelinger. Dette gøres ud fra kombinationen af organisations- og afdelingsnummer. Afdelingerne vælges som analyseenhed, da regnskaberne er opgjort på afdelingsniveau, og regnskaberne indeholder analysens afhængige variable. Variablene fra de forskellige datakilder aggregeres på forskelig vis. Følgende eksempler beskriver de metoder, data aggregeres på. Eksempel 1. Matrikulært areal: Fra OIS kendes det matrikulære areal af alle ejendomme i en given afdeling. Det matrikulære areal af hele afdelingen beregnes ved at summere arealet af alle ejendomme. Denne metode anvendes for numeriske variable som for eksempel areal, antal boliger, grundværdi mv. Eksempel 2. Ydervægsmateriale: Fra OIS kendes ydervægsmaterialet for hver bygning i en given afdeling. For hver afdeling beregnes det, hvilket ydervægsmateriale flertallet af de bygninger, der anvendes til beboelse, har, og dette anvendes for hele afdelingen. Denne metode anvendes for kategoriske variable som for eksempel materialetyper. For nogle variable vægtes data efter antallet af boliger i ejendommene/bygningerne. Metoden anvendes også for opgørelsen af opførelsesår, selvom denne variabel ikke er kategorisk. Afdelingernes opførelsesår kunne alternativt være beregnet som gennemsnittet af ejendommenes opførelsesår vægtet for antal boliger. Denne metode er dog fravalgt, da den ville medføre, at en afdeling med én ejendom fra 1950 og én fra 2000 ville fremstå som værende opført i Antallet af afdelinger varierer en smule på tværs af datakilderne. Data fra OIS, DST og MBBL er baseret på den samme opgørelse over almene boligorganisationer leveret af MBBL. Fra den oprindeligt leverede liste er fjernet boligorganisationer med blandede ejerforhold. Fra opgørelsen af regnskaber fra LBF er fratrukket ikke-gyldige og ufuldstændige regnskaber. 14 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

15 Figur 4. Antal almene boligafdelinger fordelt på datakilder, OIS DST LFB* MBBL Samlet datasæt Kilde: OIS, DST, LBF og MBBL. * Data er renset for ikke-gyldige og ufuldstændige regnskaber. Samtlige datakilder indeholder mere end afdelinger for afdelinger findes i samtlige datakilder, og det samlede datasæt kommer således til at indeholder afdelinger. Frafaldsanalyse I dette afsnit gennemføres en kort analyse af de afdelinger, der ikke indgår i dataanalysen. Figur 5. Afdelinger fordelt på boliganvendelsestype, % 20% 44% 44% 32% 32% 4% 4% Afdelinger i analysen (n: 6418) Afdelinger i OIS (n: 7303) Fritliggende enfamiliehus Etageboligbebyggelse Række-, kæde- eller dobbelthus Blandet Kilde: LBF, OIS, DST og MBBL. 15 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

16 Ovenstående figur viser antallet af afdelinger fordelt på boliganvendelsestype for henholdsvis de afdelinger, der indgår i analysen, og samtlige afdelinger, der indgår i de indsamlede data fra OIS. Som det fremgår af figuren, er fordelingen blandt de to identisk, når der afrundes til hele procenter. Figur 6 viser fordelingen af afdelinger på boligkategorier for henholdsvis de afdelinger, der indgår i analysen, og samtlige afdelinger i LBF. Figur 6. Afdelinger fordelt på boligkategorier, % 15% 11% 13% 4% 4% 69% 67% Afdelinger i analysen (n: 6418) Afdelinger i LBF* (n: 7002) Almene familieboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Blandet Kilde: LBF, OIS, DST og MBBL. * Data er renset for ugyldige/ukomplette regnskaber. Som det fremgår af ovenstående figur, er der kun marginale forskelle på fordelingen af opgørelser af afdelinger på boligkategorier. Figur 7. Afdelinger i analysen (n: 6.418) fordelt på regioner, 2012 Figur 8. Afdelinger i LBF* (n: 7.002) fordelt på regioner, % 23% 9% 23% 23% 23% 17% 17% 27% 27% Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: LBF, OIS, DST og MBBL. Kilde: LBF, OIS, DST og MBBL. * Data er renset for ugyldige/ukomplette regnskaber. 16 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

17 Som figur 7 og figur 8 viser, er der ingen forskel på den regionale fordeling af de afdelinger, der indgår i analysen, og de afdelinger, der indgår i data indsamlet fra LBF. Samlet set viser den gennemførte frafaldsanalyse, at der kun er meget begrænset forskel på de afdelinger, der indgår i de data, der er samlet fra de forskellige kilder, og de afdelinger, der indgår i dataanalysen. Det må derfor forventes, at analysens resultater vil være gyldige for den samlede almene boligsektor Afgrænsning og metodiske valg Et standardiseret mål for alle udgiftsposter på tværs af afdelinger er valgt til at være værdien af udgiftsposten per lejemålsenhed. En lejemålsenhed er her beregnet som det indberettede boligareal i m² divideret med 60 m². Resultaternes robusthed er blevet undersøgt ved at anvende udgifter per m² som den afhængige variabel. De identificerede kausale sammenhænge er valide, uafhængigt af om man opgør afdelingernes driftsudgifter per lejemålsenhed eller per m². Modelspecifikation Kausale sammenhænge mellem afdelingernes udgiftsfaktorer og udgiftsbestemmende variable, strukturelle og socioøkonomiske faktorer modelleres ved hjælp af en multipel regressionsmetode. Den anvendte regressionsmetode er den såkaldte mindste kvadraters-metode (OLS 2 ), hvor en given udgiftspost modelleres overfor en række forklarende faktorer på tværs af boligafdelinger. Den statistiske model har formlen hvor er en udgiftsfaktor for afdeling a, c er konstantleddet, er en vektor af strukturelle og socioøkonomiske udgiftsdrivende faktorer, mens er et fejlled, der opfanger den ufoklarede del af variationen i udgifterne per lejemålsenhed afdelingerne imellem. Modellen estimeres med heteroskedasticitetkonsistente standardfejl, der styrker resultaternes robusthed. Ved heteroskedasticitet er variansen på fejleddet ikke konstant, hvilket resulterer i misvisende standardfejl for parameterestimaterne. 3 2 Et alternativ til OLS er maximum likelihood-estimationsmetoden. Resultater baseret på disse to metoder vil imidlertid være ens, da OLS-estimatoren svarer til maximum likelihood-estimatoren under antagelse af linearitet mellem den afhængige og forklarende variabel. 3 Modellen er testet for multikollinearitet, varianshomogenitet, normalfordelte fejlled og goodness of fit. Modellen er også blevet gennemført som en multilevel regression med organisationer som første gruppe og kommuner som anden gruppe. Det skal bemærkes, at mange af organisationsgrupperne indeholder færre end 10 observationer, hvilket gør parameterestimaterne usikre. 17 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

18 indeholder en række dummyvariable, der har til formål at fange effekter fra kategoriske variable. For eksempel benyttes en dummyvariabel til at opfange geografiske effekter på variationen i udgifterne mellem afdelingerne. Konstruktionen af dummyvariable for besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen af det kommunale tilsyn kræver særlig opmærksomhed. Her behandles manglende besvarelser som en selvstædig kategori i stedet for at udelukke disse fra analysen. Dette er valgt med henblik på at have en regressionsmodel estimeret på så mange observationer som muligt. Observationer, hvor kommunen har svaret ja, tildeles kategori 1, nej-besvarelser tildeles kategori 2, ved ikke-besvarelser tildeles kategori 3, mens de manglende observationer kodes som kategori 4. Den statistiske model for en given udgiftsfaktor er blevet fastlagt på baggrund af en modelsøgning, hvor målsætningen har været indenfor rammerne af en bruttoliste af strukturelle og socioøkonomiske faktorer, der kan tænkes at påvirke de enkelte udgiftsfaktorer at finde den model, der bedst beskriver forskelle mellem de almene boligafdelingers udgiftsniveau. I opbygningen af en statistisk model til forklaringen af variationen i udgifterne anvendes således en general-to-specific-metode. Man tager udgangspunkt i en generel model, der indeholder alle de variable, der kan tænkes at have en indflydelse på den afhængige variabel, og herfra specificeres modellen ved at frasortere insignifikante variable. Det må forventes, at den generelle model ofte vil være præget af multikollinearitet, da mange af de forklarende faktorer kan være højt korrelerede med hinanden. Klyngen bestående af de socioøkonomiske variable må især antages at være præget af multikollinearitet. Høj korrelation mellem forklarende variable gør det vanskeligt at estimere effekten af den enkelte uafhængige variabel, hvilket resulterer i en misspecificeret model med skævvredne parameterestimater. Den endelige statistiske model er følgelig blevet fastlagt ud fra to primære kriterier: 1. Den endelige model indeholder alene variable, der er signifikante. 2. Den tilpassede model beskriver en tilfredsstillende andel af variationen i responsvariablen, og modellens statistiske forudsætninger anses for at være opfyldt. For at lette processen omkring identifikation af de socioøkonomiske faktorer, der bidrager til forklaring af variationen i en given udgiftsfaktor på tværs af afdelingerne, benyttes faktoranalyse. Faktoranalyse er en statistisk metode, der kan anvendes til at reducere et stort antal variable, der varierer kraftigt med hinanden, til et sæt statistisk gensidigt uafhængige faktorer. Hver faktor (faktorblok) består af en række højt korrelerede variable. I denne analyse benyttes metoden således som et værktøj til at gruppere højtkorrelerede socioøkonomiske faktorer og udvælge de faktorer, der kan repræsentere hele gruppen i regressionsmodellen. 18 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

19 For eksempel viser faktoranalysen, at beboerandelen af ledige, beboerandelen på offentlig forsørgelse, beboerandelen med boligstøtte og beboerandelen med grundskolen som højeste gennemførte uddannelse er højt korrelerede. Det vil derfor ofte være nok at medtage en eller to faktorer tilhørende denne faktorblok i en regressionsmodel. På den måde reduceres risikoen for multikollinearitet i modellen. Der er foruden faktoranalyse blevet anvendt simpel regression samt logistisk regression til identifikation af eventuelle bivariate sammenhænge mellem forklarende faktorer. Den logiske regressionsmetode anvendes i tilfælde, hvor den afhængige variabel er kategorisk. For eksempel ses der en positiv korrelation mellem afdelinger i boligorganisationer, der bliver administreret af en administrationsorganisation, og om den almene boligafdeling har skullet betale morarenter 4 i både regnskabsåret 2011 og Endvidere er der i analysen anvendt nested regressionsmetode til afdækning af én eller flere variables bidrag til beskrivelsen af variationen i den afhængige variabel. Metoden er særdeles nyttig, når man estimerer en serie af modeller og ønsker at se regressionsresultater for hver enkelt. For eksempel er metoden anvendt med henblik på at vurdere de socioøkonomiske faktorers bidrag til forklaring af forskelle i udgifterne per lejemålsenhed afdelingerne imellem. Det er vigtigt at bemærke, at der i analysen er blevet identificeret en særskilt udgiftsmodel for hver boligkategori, henholdsvis almene familieboliger, ungdomsboliger, ældreboliger samt afdelinger med blandede boligkategorier. For eksempel forventes det, at især almene familieboliger adskiller sig fra andre boligkategorier, hvad angår de strukturelle rammebetingelser. Endvidere estimeres en samlet model med en dummyvariabel, der tager højde for eventuelle forskelle i det observerede udgiftsniveau på tværs af afdelinger med forskellige boligkategorier. I rapportens øvrige kapitler vil der primært blive fokuseret på de modeller, der beskriver de almene familieboliger. De øvrige modeller vil blive kommenteret og vil være at finde i rapportens bilag. Foruden afdækning af eventuelle kausale sammenhænge mellem afdelingernes udgiftsfaktorer og udgiftsbestemmende variable har formålet med den statistiske analyse været at identificere parameterestimaterne ( og ), således at der kan beregnes et forventet udgiftsniveau for hver udgiftsfaktor og hver boligafdeling ( på bagrund af givne faktorer, der påvirker udgiftsniveauet: 4 Morarenten er den rente, en fordringshaver i henhold til rentelovens 5, stk. 1, kan kræve af en skyldner ved forsinket betaling mv. Kilde: 19 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

20 Når en afdeling har lavere udgifter end forventet ud fra modellen på baggrund af de identificerede strukturelle faktorer, er der potentielt tale om en afdeling, der er mere effektiv sammenlignet med andre afdelinger underlagt samme strukturelle betingelser. Robustheden af de estimerede statistiske sammenhænge baseret på data fra 2012 er testet i modeller estimeret for henholdsvis 2004 og Det skal bemærkes, at datagrundlaget for 2004 er noget mere begrænset sammenlignet med 2008 og Særligt har det ikke været muligt at fremskaffe data fra 2004 på en række variable fra DST. Øvrige metodiske valg De forskellige datakilder er matchet i årene 2004, 2008 og Data fra OIS er således fra foråret Afdelingernes regnskaber henføres til 2012, hvis de er afsluttet i perioden 1. juli 2011 til 30. juni Fra DST er flertallet af variablene opgjort per 1. januar 2012 med undtagelse af højeste fuldførte uddannelse, der er opgjort per oktober 2011, arbejdsmarkedstilknytning, der er opgjort per november 2011, indkomst og kriminalitet, der begge er opgjort i løbet af Det samlede datasæt i modellerne baseret på data for 2012 består af observationer. Datasættet i modellerne baseret på data for 2008 består af observationer, mens det samlede datasæt i modellerne baseret på data for 2004 består af cirka observationer. Som angivelse af, hvilken kommune en afdeling tilhører, anvendes afdelingens beliggenhedskommune fremfor eksempelvis en beregning af, hvilken kommune flertallet af afdelingens ejendomme er placeret i. Det kan bemærkes, at der kun er 14 afdelinger i 2012, hvor der er forskel på, hvor afdelingen ville blive placeres efter hver af de to metoder. De sociodemografiske oplysninger om beboerne er underlagt diskretionering af DST. Indkomst- og kriminalitetsoplysninger diskretioneres, hvis der er mindre end fem personer, og andre variable diskretioneres, når der er færre end tre personer. På baggrund af en kategorisering af bygningsmassen afhængigt af opførelsestidspunktet foretaget af LBF, 5 er der konstrueret en dummyvariabel for fem bygningsperioder. Denne tager højde for eventuelle forskelle i udgiftsniveauet eller huslejeniveauet på tværs af boligafdelingerne, der skyldes, at afdelingernes bygninger er opført i en specifik bygningsperiode. De fem konstruerede bygningsperioder er før 1945, , , og 2001 og frem. Både denne variabel og afdelingernes opførelsesår vil blive anvendt i analysen. 5 Kilde: 20 Finansministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter

27. marts 2014. En mere effektiv drift af almene boliger Status og ideer

27. marts 2014. En mere effektiv drift af almene boliger Status og ideer 27. marts 2014 En mere effektiv drift af almene boliger Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1. Formål med og opbygning af analysen 4 1.2. Læsevejledning 6 2. Den almene sektors økonomiske anatomi 8

Læs mere

5. December 2013. Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Notat om potentialeberegninger

5. December 2013. Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Notat om potentialeberegninger 5. December 2013 Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Indholdsfortegnelse Introduktion 3 1. Metode for potentialeberegninger 5 1.1. Delanalyse 1 5 1.2. Beregning af potentialer

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2009

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2009 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2008 og budgettal for.

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2015

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2015 STATISTIK - og udgiftsstatistik - og udgiftsstatistik Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2014 og

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

Husleje- og udgiftsstatistik 2006

Husleje- og udgiftsstatistik 2006 LANDSBYGGEFONDEN April 2009 Husleje- og udgiftsstatistik 2006 Indhold Forord...... 2 Datagrundlag... 3 Husleje og udgiftsstatistik 2006... 5 Del 1. Huslejen 2006... 7 Del 2. De almene boligafdelingers

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2010 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2009 og budgettal

Læs mere

5. December 2013. Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Notat om udvælgelse af særligt effektive afdelinger

5. December 2013. Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Notat om udvælgelse af særligt effektive afdelinger 5. December 2013 Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Notat om udvælgelse af særligt effektive afdelinger Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Læsevejledning 4 1. Udvælgelse af

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2011 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2010 og budgettal

Læs mere

ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER

ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER FORORD Landsbyggefonden kan hermed præsentere resultaterne af fondens analyse af renholdelsesudgifterne i de almene afdelinger. Analysen er udtryk for,

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2013

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2013 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2013 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2013 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2012 og budgettal

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Udgifter til varme, vand og el i den almene boligsektor i 2015

Udgifter til varme, vand og el i den almene boligsektor i 2015 TEMASTATISTIK 2015:5 Udgifter til varme, vand og el i den almene boligsektor i 2015 De almene boliger i Region Sjælland har i gennemsnit de højeste udgifter til varme, vand og el, viser en ny opgørelse

Læs mere

Forsikringsudgifter i den almene boligsektor 2010-14

Forsikringsudgifter i den almene boligsektor 2010-14 TEMASTATISTIK 2016:4 Forsikringsudgifter i den almene boligsektor 2010-14 De almene boligafdelinger havde i gennemsnit forsikringsudgifter for 1.087 kr. pr. lejemålsenhed i 2014. Det er 23 % mere end i

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2007

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2007 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2007 INDHOLD FORORD. 3 DATAGRUNDLAG. 4 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2007. 6 DEL 1. HUSLEJEN 2007. 8 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET 2007 25 DEL

Læs mere

Udlejningssituationen i den almene boligsektor

Udlejningssituationen i den almene boligsektor TEMASTATISTIK :4 Udlejningssituationen i den almene boligsektor 2005- Indenfor de seneste par år har de almene boligorganisationer oplevet en forbedring i udlejningssituationen. Der er dog endnu et stykke

Læs mere

Budget Afdeling 58. Huslejeforhøjelse 2,78% Smedebakken Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A

Budget Afdeling 58. Huslejeforhøjelse 2,78% Smedebakken Stil dig her og vælg Indsæt, Billede. Vælg herefter afdelingens billede A Budget 2017 Afdeling 58 Smedebakken 22-76 Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A Afdelingsbestyrelsen har i samarbejde med AB's administration udarbejdet dette forslag

Læs mere

Budget Afdeling 42 Firkløveren. Huslejeforhøjelse 1,14% Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A

Budget Afdeling 42 Firkløveren. Huslejeforhøjelse 1,14% Stil dig her og vælg Indsæt, Billede. Vælg herefter afdelingens billede A Budget 2016 Afdeling 42 Firkløveren Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A Afdelingsbestyrelsen har i samarbejde med AB's administration udarbejdet dette forslag

Læs mere

Budget Afdeling 7. Huslejeforhøjelse 0,0% Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A

Budget Afdeling 7. Huslejeforhøjelse 0,0% Stil dig her og vælg Indsæt, Billede. Vælg herefter afdelingens billede A Budget 2015 Afdeling 7 Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A Afdelingsbestyrelsen har i samarbejde med AB's administration udarbejdet dette forslag til budget. Afdelingsbestyrelsen

Læs mere

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger Boligforeningen VIBO Afdeling 108 - Afdeling - Bogtrykkergården Skæringsdato: 04-06-1978 Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Læs mere

Budget 2016/2017 og regnskab 2014/2015 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Budget 2016/2017 og regnskab 2014/2015 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger Boligforeningen VIBO Afdeling 140 - Televænget Skæringsdato: 01-01-1982 Budget 2016/2017 og regnskab 2014/2015 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger 14.949

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Aabenraa Almene Boligselskab side 1 af 4. Afd. 38 Regnskab for 2011 og Lillevang/Funkevej Budget for 2013

Aabenraa Almene Boligselskab side 1 af 4. Afd. 38 Regnskab for 2011 og Lillevang/Funkevej Budget for 2013 Aabenraa Almene Boligselskab side 1 af 4 Afd. 38 Regnskab for 2011 og Lillevang/Funkevej Budget for 2013 På det ordinære afdelingsmøde gennemgås sammendrag af det reviderede afdelingsregnskab for 2011.

Læs mere

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger Boligforeningen VIBO Afdeling 116 Televænget Skæringsdato: 01-09-1980 Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger 9.350

Læs mere

Budget 2016/2017 og regnskab 2014/2015 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal. Antal rum

Budget 2016/2017 og regnskab 2014/2015 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal. Antal rum Boligforeningen VIBO Afdeling 133 - Skotlandsgade Skæringsdato: 01-10-1987 Budget 2016/2017 og regnskab 2014/2015 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal Almene familieboliger Boligoplysninger i alt -

Læs mere

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger Boligforeningen VIBO Afdeling 117 - Afdeling - Konges Bryghus I Skæringsdato: 01-08-1980 Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Læs mere

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal. Antal rum

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal. Antal rum Boligforeningen VIBO Afdeling 102 - Nivåhøj II Skæringsdato: 01-04-1980 Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal Almene familieboliger Boligoplysninger i alt - Boliger

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 5 MEJLGADE

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 5 MEJLGADE Indtægterne overstiger udgifterne med kr. 51.098. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2013/14 2013/14

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 2 GRUNDTVIGS HUS

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 2 GRUNDTVIGS HUS Udgifterne overstiger indtægterne med kr. 153.940. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2012/13 2012/13

Læs mere

Sager til orientering... 4

Sager til orientering... 4 Køge Boligselskab Sager til behandling på bestyrelsesmøde nr. 3-2014 Langelandsvej 32 Køge kl. 19.00 Torsdag den 25. september 2014 Sager til orientering... 4 Pkt. 27. Udlejningen 4 Pkt. 28. Budgetkontrol

Læs mere

Budget 2014/2015 og regnskab 2012/2013 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Budget 2014/2015 og regnskab 2012/2013 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger Boligforeningen VIBO Afdeling 137 - Afdeling - Toften Skæringsdato: 01-12-1981 Budget 2014/2015 og regnskab 2012/2013 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Læs mere

Budget Afdeling 1 Højvangen. Huslejeforhøjelse 0,0% Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A

Budget Afdeling 1 Højvangen. Huslejeforhøjelse 0,0% Stil dig her og vælg Indsæt, Billede. Vælg herefter afdelingens billede A Budget 2015 Afdeling 1 Højvangen Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A Afdelingsbestyrelsen har i samarbejde med AB's administration udarbejdet dette forslag til

Læs mere

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget Forstå dit budget Budgettet - det handler om huslejen Et budget indeholder en boligafdelings forventede udgifter og indtægter i det næste år. De to

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 10. Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data. Dette gælder

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

Vi har udarbejdet forslag til budget for næste år. I læsevejledningen har vi anført de generelle budgetforudsætninger som vi har arbejdet med.

Vi har udarbejdet forslag til budget for næste år. I læsevejledningen har vi anført de generelle budgetforudsætninger som vi har arbejdet med. BUDGET 2016 Afd. 33 DELTA HOUSE Vi har udarbejdet forslag til budget for næste år. I læsevejledningen har vi anført de generelle budgetforudsætninger som vi har arbejdet med. Organisationsbestyrelsen har

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 11 STENALDERVEJ

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 11 STENALDERVEJ Indtægterne overstiger udgifterne med kr. 50.074. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2013/14 2013/14

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Budget 2014/2015 og regnskab 2012/2013 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal. Antal rum

Budget 2014/2015 og regnskab 2012/2013 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal. Antal rum Boligforeningen VIBO Afdeling 103 - Afdeling - Nivåhøj III Skæringsdato: 01-04-1983 Budget 2014/2015 og regnskab 2012/2013 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal Almene familieboliger Boligoplysninger

Læs mere

Budget 2015/2016 og regnskab 2013/2014 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Budget 2015/2016 og regnskab 2013/2014 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger Boligforeningen VIBO Afdeling 110 - Afdeling - Gartnertoften Skæringsdato: 01-07-1977 Budget 2015/2016 og regnskab 2013/2014 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 7 GRENÅVEJ KOLLEGIET

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 7 GRENÅVEJ KOLLEGIET Indtægterne overstiger udgifterne med kr. 115.558. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2013/14 2013/14

Læs mere

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget Forstå dit budget Budgettet - det handler om huslejen Et budget indeholder en boligafdelings forventede udgifter og indtægter i det næste år. De to

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 6. marts 2015 Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data.

Læs mere

UDGIFTER Kapitaludgifter

UDGIFTER Kapitaludgifter Boligselskabet VIBORG Driftsbudget 2013 Afd. 20, Sct. Mogensbo (ungdomsboliger) Maj/juni 2012 AFDELINGSDATA Antal lejemål: Ibrugtagningsår: 1989 Boliger: 12 Bruttoetageareal: Erhverv: Areal i boliglejemål:

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 24 SKEJBYPARKEN

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 24 SKEJBYPARKEN Indtægterne overstiger udgifterne med kr. 11.828. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2014/15 2014/15

Læs mere

Hund og kat i den almene boligsektor 2016

Hund og kat i den almene boligsektor 2016 TEMASTATISTIK 2016:9 i den almene 2016 I 2016 er det tilladt at holde hund og/eller kat i 60 % af de almene boliger med en centralt registreret husdyrorden. Der er flest tilladelser til at holde hund og/eller

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 25 CHRISTIANSHØJ

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 25 CHRISTIANSHØJ Indtægterne overstiger udgifterne med kr. 218.723. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2014/15 2014/15

Læs mere

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger Boligforeningen VIBO Afdeling 142 - Afdeling - Bagergården Skæringsdato: 01-07-1988 Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Læs mere

BILLUND BOLIGFORENING. Afdeling 12 Plougslundvej 102-116, 128-176, 202-250 og 302-350

BILLUND BOLIGFORENING. Afdeling 12 Plougslundvej 102-116, 128-176, 202-250 og 302-350 Afdeling 12 Plougslundvej 102-116, 128-176, 202-250 og 302-350 Regnskab for året 1. januar 2014-31. december 2014 1 REGNSKAB Regnskabsperiode fra 01-01-2014 Regnskabsperiode til 31-12-2014 Boligorganisation

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 12 KIRSEBÆRHAVEN

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 12 KIRSEBÆRHAVEN Udgifterne overstiger indtægterne med kr. 148.203. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2013/14 2013/14

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 19 DANIA

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 19 DANIA Udgifterne overstiger indtægterne med kr. 171.474. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2014/15 2014/15

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 8 VESTERGADE

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 8 VESTERGADE Indtægterne overstiger udgifterne med kr. 51.742. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2012/13 2012/13

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 13 NØRREPORT

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 13 NØRREPORT Indtægterne overstiger udgifterne med kr. 60.235. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2013/14 2013/14

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 17 MINDEGADE

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 17 MINDEGADE Indtægterne overstiger udgifterne med kr. 40.081. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2014/15 2014/15

Læs mere

Budget 2015/2016 og regnskab 2013/2014 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal. Antal rum

Budget 2015/2016 og regnskab 2013/2014 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal. Antal rum Boligforeningen VIBO Afdeling 238 - Afdeling - Græsted Have Skæringsdato: 01-07-1983 Budget 2015/2016 og regnskab 2013/2014 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal Almene familieboliger Boligoplysninger

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 21 SKELAGER

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 21 SKELAGER Indtægterne overstiger udgifterne med kr. 16.607. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2014/15 2014/15

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 14 VEJLBY

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 14 VEJLBY Udgifterne overstiger indtægterne med kr. 10.273. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2014/15 2014/15

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I ÅRHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 26 Åpark Kollegiet

KOLLEGIEKONTORET I ÅRHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 26 Åpark Kollegiet Indtægterne overstiger udgifterne med kr. 452.298. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2012/13 2012/13

Læs mere

UDGIFTER Kapitaludgifter

UDGIFTER Kapitaludgifter Boligselskabet VIBORG Driftsbudget 2013 Afd. 63 Blichergården Maj/Juni 2012 AFDELINGSDATA Antal lejemål: Ibrugtagningsår: 2005 Boliger: 80 Bruttoetageareal: Erhverv: Areal i boliglejemål: 5.759,00 Garager:

Læs mere

FORSLAG TIL DRIFTSBUDGET FOR PERIODEN 1/5 2015-30/4 2016

FORSLAG TIL DRIFTSBUDGET FOR PERIODEN 1/5 2015-30/4 2016 FOR PERIODEN 1/5 2015-30/4 2016 Familieboliger: Lejeforhøjelsen udgør: 1,22% Ungdomsboliger: Lejeforhøjelsen udgør: 1,1% Årlig Ny leje Nuvær. leje Leje primo2 Boligtype Antal m² leje pr. m² pr. m² pr.

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 13 NØRREPORT

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 13 NØRREPORT Udgifterne overstiger indtægterne med kr. 20.779. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2012/13 2012/13

Læs mere

Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor

Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:5 Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor 2008-2014 De almene afdelinger betalte til sammen over 3 mia. kr. til renholdelse i 2014, hvilket svarer til knapt 60 % af boligafdelingernes

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 28 Svane Kollegiet

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 28 Svane Kollegiet Indtægterne overstiger udgifterne med kr. 1.744.581. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2013/14 2013/14

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 8 VESTERGADE

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 8 VESTERGADE Indtægterne overstiger udgifterne med kr. 18.931. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2014/15 2014/15

Læs mere

Budget for 1. oktober 2014-30. september 2015 Afdeling 18 Ringparken V, Stengærdet, Stengårdsvej 9-311

Budget for 1. oktober 2014-30. september 2015 Afdeling 18 Ringparken V, Stengærdet, Stengårdsvej 9-311 Nygårdsvej 37-6700 Esbjerg - Telefon 76 13 50 50 Budget for 1. oktober 2014-30. september 2015 Afdeling 18 Ringparken V, Stengærdet, Stengårdsvej 9-311 Oplysninger om afdelingen: Antal boliglejemål: 206

Læs mere

ARBEJDERNES ANDELS-BOLIGFORENING. Afdeling 42 Skovvejen - Skovvænget

ARBEJDERNES ANDELS-BOLIGFORENING. Afdeling 42 Skovvejen - Skovvænget Afdeling 42 Skovvejen - Skovvænget Regnskab for året 1. januar 2014-31. december 2014 1 REGNSKAB Regnskabsperiode fra 01-01-2014 Regnskabsperiode til 31-12-2014 Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I ÅRHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 26 Åpark Kollegiet

KOLLEGIEKONTORET I ÅRHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 26 Åpark Kollegiet Indtægterne overstiger udgifterne med kr. 112.573. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2014/15 2014/15

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 17 MINDEGADE

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 17 MINDEGADE Udgifterne overstiger indtægterne med kr. 14.609. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2012/13 2012/13

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 28 Svane Kollegiet

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 28 Svane Kollegiet Udgifterne overstiger indtægterne med kr. 119.893. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2014/15 2014/15

Læs mere

BILLUND BOLIGFORENING. Afdeling 9 Grindstedvej 1-43

BILLUND BOLIGFORENING. Afdeling 9 Grindstedvej 1-43 Afdeling 9 Grindstedvej 1-43 Regnskab for året 1. januar 2013-31. december 2013 1 REGNSKAB Regnskabsperiode fra 01-01-2013 Regnskabsperiode til 31-12-2013 Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende kommune

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 21 SKELAGER

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 21 SKELAGER Indtægterne overstiger udgifterne med kr. 225.215. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2013/14 2013/14

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS Regnskabsår 2016 Regnskab for Åpark Kollegiet Fra 1. august 2015 Til 31. juli 2016

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS Regnskabsår 2016 Regnskab for Åpark Kollegiet Fra 1. august 2015 Til 31. juli 2016 Årsberetning Indtægterne overstiger udgifterne med 410.380 kr. Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget Afvigelse Nettokapitaludgifter

Læs mere

UDGIFTER Kapitaludgifter

UDGIFTER Kapitaludgifter Boligselskabet VIBORG Driftsbudget 2012 Afd. 74 Elmely Maj 2011 AFDELINGSDATA Antal lejemål: Ibrugtagningsår: 1995 Boliger: 20 Bruttoetageareal: Erhverv: Areal i boliglejemål: 1.549,00 Garager: Areal i

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 20 STEEN BILLES TORV

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 20 STEEN BILLES TORV Udgifterne overstiger indtægterne med kr. 8.230. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2014/15 2014/15 Afvigelse

Læs mere

Afdeling Harløsev /Rosen Allé /Bremerholm /Solvej. Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag

Afdeling Harløsev /Rosen Allé /Bremerholm /Solvej. Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag Boligforeningen VIBO Afdeling 306 - Harløsev /Rosen Allé /Bremerholm /Solvej Skæringsdato: 01-05-1999 Budget 2013/2014 og regnskab 2011/2012 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål

Læs mere

ARBEJDERNES ANDELS-BOLIGFORENING. Afdeling 27 Konsul Graus Gade m.fl.

ARBEJDERNES ANDELS-BOLIGFORENING. Afdeling 27 Konsul Graus Gade m.fl. Afdeling 27 Konsul Graus Gade m.fl. Regnskab for året 1. januar 2014-31. december 2014 1 REGNSKAB Regnskabsperiode fra 01-01-2014 Regnskabsperiode til 31-12-2014 Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende

Læs mere

BILLUND BOLIGFORENING. Afdeling 25 Gammel Bro 24

BILLUND BOLIGFORENING. Afdeling 25 Gammel Bro 24 Afdeling 25 Gammel Bro 24 Regnskab for året 1. januar 2014-31. december 2014 1 REGNSKAB Regnskabsperiode fra 01-01-2014 Regnskabsperiode til 31-12-2014 Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende kommune

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 25 CHRISTIANSHØJ

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 25 CHRISTIANSHØJ Udgifterne overstiger indtægterne med kr. 69.459. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2013/14 2013/14

Læs mere

Budget 2014. RØDOVRE BOLIGSELSKAB Brandholms Alle 11 2610 Rødovre. Afdeling 7. Afdelingens budget udviser en stigning på 0,00% Svarende til 0

Budget 2014. RØDOVRE BOLIGSELSKAB Brandholms Alle 11 2610 Rødovre. Afdeling 7. Afdelingens budget udviser en stigning på 0,00% Svarende til 0 Afdeling 7 Budget 2014 Afdelingens budget udviser en stigning på 0,00% Svarende til 0 Ny gennnemsnitlig årlig leje pr. m 2 589 Eksempler på husleje Antal m 2 Husleje 2013 Ændring Husleje 2014 64,49 3.128

Læs mere

FORSLAG TIL DRIFTSBUDGET FOR PERIODEN 1/ /

FORSLAG TIL DRIFTSBUDGET FOR PERIODEN 1/ / FOR PERIODEN 1/5 2016-31/12 2016 Familieboliger: Lejeforhøjelsen udgør: 6,28% Årlig Ny leje Nuvær. leje pr Boligtype Antal m² leje pr. m² pr. m². m. m Familieboliger 3 rum 12 1.009,64 981.000 971,60 914,19

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 2 GRUNDTVIGS HUS

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 2 GRUNDTVIGS HUS Udgifterne overstiger indtægterne med kr. 18.627. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2014/15 2014/15

Læs mere

SILKEBORG BOLIGSELSKAB

SILKEBORG BOLIGSELSKAB SILKEBORG BOLIGSELSKAB Budget for året 2017 Godkendt af hovedbestyrelse 15.8.2016 Ejendommens beligenhed: Haraldsvej 4, lejl. 1-8 8600 Silkeborg Antal lejemål: 8 Antal m²: 536 Budgettet viser en samlet

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 16 CHRISTIANSBJERG

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 16 CHRISTIANSBJERG Indtægterne overstiger udgifterne med kr. 9.326. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2014/15 2014/15 Afvigelse

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 22 DAMAGER

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 22 DAMAGER Udgifterne overstiger indtægterne med kr. 106.632. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2014/15 2014/15

Læs mere

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB Kallemosen 16 6200 Aabenraa Tlf. 74 64 36 00 Fax 74 64 36 32 Til beboere i afdeling 40 & 41 Kallemosen 22 78 & Rugkobbel 100 232 6200 Aabenraa Cvrnr 14 79 86 17 Sydbank A/S

Læs mere

Huslejebudget forslag

Huslejebudget forslag BUDGET - FLYER Huslejebudget forslag Afd. 6 Eegholmen, Herning Budgetforslaget for 216 viser en nødvendig lejeændring på 1,48% svarende til 1,54 kr. pr. kvm Page 1 of 7 Her kan du se hvad dine huslejekroner

Læs mere

De almene beboeres anciennitet 2016

De almene beboeres anciennitet 2016 TEMASTATISTIK 2016:2 De almene beboeres 2016 Beboerne i almene familieboliger har i gennemsnit boet i deres boliger i mere end 10 år. I hver 10. bolig har beboerne boet mere end 25 år. Beboere i større

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 18 NØRRE ALLÉ

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 18 NØRRE ALLÉ Udgifterne overstiger indtægterne med kr. 32.448. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2014/15 2014/15

Læs mere

Bilag 1 punkt 8.1 fællesmøde 162 8.september 2010

Bilag 1 punkt 8.1 fællesmøde 162 8.september 2010 Almene boligorganisationer Budgetår 2011 Budgetperiode fra 01-01-2011 Budgetperiode til 31-12-2011 Budget for afdeling Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende kommune Boligorganisationsnr. 410 LBF's

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 7 GRENÅVEJ KOLLEGIET

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 7 GRENÅVEJ KOLLEGIET Udgifterne overstiger indtægterne med kr. 15.028. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2014/15 2014/15

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Almene boligorganisationer Budgetår 2013 Budgetperiode fra 01-01-2013 Budgetperiode til 31-12-2013. Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende kommune

Almene boligorganisationer Budgetår 2013 Budgetperiode fra 01-01-2013 Budgetperiode til 31-12-2013. Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende kommune Forside 1 Almene boligorganisationer år periode fra 01-01- periode til 31-12- for afdeling Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende kommune Boligorganisationsnr. 255 LBF's afdelingsnr. 2601 Kommunenr.

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 23 LADEGÅRD

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 23 LADEGÅRD Udgifterne overstiger indtægterne med kr. 135.030. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2012/13 2012/13

Læs mere

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 12 KIRSEBÆRHAVEN

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 12 KIRSEBÆRHAVEN Udgifterne overstiger indtægterne med kr. 11.186. ÅRSBERETNING Når der ikke, som budgetteret, blev balance mellem indtægter og udgifter skyldes det følgende afvigelser: Regnskab Budget 2014/15 2014/15

Læs mere

FORSLAG TIL DRIFTSBUDGET FOR PERIODEN 1/ /

FORSLAG TIL DRIFTSBUDGET FOR PERIODEN 1/ / FOR PERIODEN 1/1 2017-31/12 2017 Ældreboliger: Lejeforhøjelsen udgør: 2,28% Årlig Ny leje Nuvær. leje pr Boligtype Antal m² leje pr. m² pr. m². m. m Ældreboliger 2 rum 32 2.400,00 2.866.000 1.194,17 1.167,50

Læs mere