Oplevelsen af gruppetræning fra borgerens perspektiv - Et kvalitativt studie

Transkript

1 2016 Oplevelsen af gruppetræning fra borgerens perspektiv - Et kvalitativt studie University College Sjælland Ergoterapeut uddannelsen Næstved Et bachelorprojekt

2 Oplevelsen af gruppetræning fra borgerens perspektiv - et kvalitativt studie Bachelorprojektets medlemmer: Line Christensen Line Rogers Line Østergaard Nina Løsekrug Vejleder: Camilla Pyndt Jacobsen Afleveringsdato: D. 5. januar 2016 Antal anslag: Denne opgave er udarbejdet af (en) ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for den/de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af I hht. prøvebekendtgørelsen nr af 16/12/ stk.6, skal den studerende ved skriftlige prøver med sin underskrift bekræfte, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp.

3 Læsevejledning Alle fire medlemmer af bachelor gruppen har haft et medansvar for udarbejdelsen samt indholdet i dette projekt. Indholdsfortegnelsen giver et overblik over projektets opstilling, og de anvendte bilag er at finde i slutningen af opgaven. Informanterne i projektet vil blive kaldt informant A, B, C og D og kommunen som vi har lavet undersøgelsen af, kalder vi kommune X. Dette gør vi for, at anonymisere borgerne og den valgte kommune. Når vi løbende i projektet omtaler borgere med følger efter en apopleksi, anvender vi betegnelserne; informanter, interviewpersoner, borgere og deltagere. Vi omtaler ydermere gruppetræningen som; træningen, gruppeintervention og holdet. Når vi omtaler hjerneskadecentret i X kommune, anvender vi ord som; center for hjerneskade, genoptræningscentret og træningscenteret. Vi har beskrevet begreberne fra problemformuleringen, oplevelse, apopleksi, ergoterapeutisk gruppetræning, ADL-aktiviteter og genoptræningscenter, i definitionsafklaringen. Det der bliver skrevet med kursiv i løbet af opgaven, er citater.

4 Forord Vores projekt har fået titlen "oplevelsen af gruppetræning fra borgerens perspektiv - et kvalitativ studie" I vores afsluttende bachelorprojekt på UCSJ Campus Næstved, har vi valgt at beskæftige os med borgere med følger efter en apopleksi og deres oplevelse af at indgå i en ergoterapeutisk gruppetræning. Vi håber at projektet kan medvirke til ny viden og diskussion på området. Vi vil gerne takke informanterne og ergoterapeuterne på hjerneskadecentret for deres medvirken i projektet. Herudover vil vi takke vores vejleder Camilla Pyndt Jacobsen, for at have hjulpet os igennem denne proces.

5 Abstract Title: The experience of group therapy from the perspective of a participant - a qualitative study. Background: Stroke has a big economic impact on the society. After the municipal reform in 2007, the municipality has got more assignments such as rehabilitation for people with stroke. Group therapy is an increased approach in the municipality rehabilitation. Our understanding of occupational group therapy comes from experience in practice, where an occupational therapist in a municipality tried to implement ADL-activities in a multiple team group therapy. The group therapy consisted of kitchen training activities, which was divided into sub-activities and delegated to the participant s in the group to whom it was relevant. A group training activity consists of a common activity, and includes multiple participants. When you work at the client center, you work with the client to find the correct training based on the wishes and requirements from the client. Problem definition: How does people with side effects from a stroke experience the occupational group therapy with involvement of ADL-activities on X-municipality rehabilitation center? Purpose: The purpose of this project is to determine, how clients with side effects from a stroke experience the occupational group therapy with involvement of ADL-activities. Theoretical framework: In our theoretical framework we have used Schultz s theory about group development and OTIPM s definition for client centering approach. We selected these theories after we have analyzed the data with Giorgi phenomenological method. The results showed that the experience in particular depended on, how long the participants had participated in the group. The activities performed in the group however, was not activities all participants found meaningful. Method: We have used a qualitative method with a phenomenological design and an understanding research type. We have used a semi-structured interview to interview the participants and collect our data. To analyze our data we used Giorgi phenomenological method. Conclusion: The word experience was difficult for our participants to describe, however we can conclude, that the social aspect in a group therapy is generally positive for all the participants experience, because they can share and reflect their own results with each other. The relations to the therapist and an open communication based on trust are an important

6 element to achieve the best group session. ADL-activities can give a flow-similar condition with the participants, because the activities feel natural to do. Keywords: Stroke, group therapy, group intervention, occupational therapy, occupational identity. Number of words: 395

7 Resumé Titel: Oplevelsen af gruppetræning fra borgerens perspektiv - et kvalitativt studie. Problembaggrund: Apopleksi har store økonomiske omkostninger for samfundet, og efter kommunalreformen 2007 har kommunerne fået flere opgaver imellem hænderne som bl.a. genoptræning af borgeren med apopleksi. Gruppetræning er et øget tiltag i det kommunale genoptræningstilbud. Vores forforståelse af en ergoterapeutisk gruppetræning, stammer fra en praksiserfaring, hvor ergoterapeuterne i den pågældende kommune forsøgte at implementere ADL-aktiviteter i en tværfaglig gruppetræning. Gruppetræningen bestod af køkkenaktiviteter der blev delt op i delaktiviteter og uddelegeret til de borgere hvorpå det havde relevans. En gruppetræning består af en fælles aktivitet, som flere deltagere indgår i og når man arbejder klientcentreret, arbejder man med borgeren om at finde en træning der tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Problemformulering: Hvordan oplever mennesker med følger efter en apopleksi den ergoterapeutiske gruppetræning med inddragelse af ADL-aktiviteter på X kommunes genoptræningscenter? Formål: Formålet med projektet er, at finde frem til hvordan borgere med følger efter en apopleksi, oplever at være en del af en ergoterapeutisk gruppetræning med inddragelse af ADLaktiviteter. Teoretisk referenceramme: Schutz teori om gruppens udvikling og OTIPM s definition af klientcentrering. Teorierne fandt vi frem til, efter at have meningskondenseret resultaterne. Resultaterne viste, at oplevelse i særdeleshed afhang af, hvor længe de havde deltaget på holdet. Aktiviteterne de udførte til træningen, fandt alle borgerne ikke meningsfulde. Metode: En kvalitativ metode med et fænomenologisk design og en forstående forskningstype. Der er anvendt semistrukturerede interviews af borgerne til at indsamle vores empiri. For at analyserer på resultaterne, har vi meningskondenseret. Konklusion: Ordet oplevelse er svært for vores informanter at beskrive, dog kan vi konkludere, at det sociale aspekt i en gruppetræning er gennemgående positivt for informanternes oplevelse, da de bl.a. kan spejle sig i hinanden. Relationen til terapeuten og en åben kommunikation med tillid er et vigtigt element for den gode

8 gruppe seance. ADL-aktiviteter kan give en flow-lignende tilstand hos deltagerne, da aktiviteterne kan føles naturlige at udføre. Søgeord: Apopleksi, gruppe terapi, gruppe intervention, ergoterapi, ergoterapeutisk identitet. Antal ord: 327

9 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Indledning Kommunalreformen Rehabilitering og borgere med apopleksi Gruppetræning Ergoterapeutens interview Klientcentrering Problemformulering Apopleksi Ergoterapeutisk gruppetræning ADL-aktiviteter Genoptræningscenter Litteraturgennemgang Det teoretiske grundlag Klientcentrering Litteratursøgning Kritisk vurdering af litteraturen Videnskabelige artikler Metode Design Den fænomenologiske tilgang Den forstående forskningstype Kvales syv faser Tilrettelæggelse inden interviewet Inklusions- og eksklusionskriterier Dataindsamling og databearbejdnings metode Undersøgelsesmetode Semistrukturerede interviews Dataindsamling Interviewsituationen Transskription... 31

10 7.7 Databearbejdningsmetode Validitet og reliabilitet Etiske overvejelser Resultater Aktiviteter i hjemmet Aktiviteter på træningscenteret Det har ikke sagt mig ret meget før De ved jo bedst Og det er jo socialt Relationen til terapeuten Oplevelsen af gruppetræning Diskussion Diskussion af metodevalg Diskussion af resultater og teorier Diskussion af Schutz teori om udvikling af grupper Det sociale udbytte Klientcentrering Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag Bilag A Interviewguide ergoterapeut Bilag B Occupational therapy for patients with problems in personal activities of daily living after stroke: systematic review of randomised trials Bilag C Discovering a new identity after brain-injury Bilag D Overcoming the long-term effect of stroke: qualitative perceptions of involvement of a group rehabilitation programme Bilag E Geriatric rehabilitation: Elderly clients experiences of pre-discharge occupational therapy group programme Bilag F Interviewguides borger Bilag G Samtykkeerklæring Bilag H Deltagerinformation Bilag I informant B... 67

11 Bilag J informant D Bilag K informant A Bilag L informant C... 87

12 1. Problembaggrund 1.1 Indledning Apopleksi er den tredje hyppigste dødsårsag i den vestlige del af verden. Hvert år rammes omkring danskere af en apopleksi, og ca mennesker lever med følgerne herefter(1). Ca. 14 ud af 100 mennesker som rammes af apopleksi, dør inden for den første måned og % overlever det første år(1). I artiklen, Occupational therapy for patients with problems in personal activities of daily living after stroke, ser de på ni studier omkring almindelig daglig levevis (ADL) træning og borgere med følger efter en apopleksi. Artiklen viser at udfald som f.eks. dødeligheden falder ved træning gennem ADL-aktiviteter med en ergoterapeut(2). Apopleksi er den mest omkostningsfulde sygdom i det danske sundhedsvæsen. Danske beregninger viser at, én person med erhvervet hjerneskade kostede i alt kr. det første år og kr. over de næste fem år. Omkostningerne det første år, er nogenlunde ligeligt fordelt mellem sygehus og kommune((3)s. 129). I artiklen Incorporating Occupational Therapy Group Treatment in Long-term Care forklarer de at, det er mindre omkostningsfuldt at bruge gruppetræning til borgere som har fået en ny hofte(4). Samtidig skriver Gary Kielhofner i Ergoterapi i praksis at ydelserne der leveres ved gruppetræning er mindre omkostningskrævende i forhold til ydelser, hvor det er individuel træning(5). 1.2 Kommunalreformen Efter kommunalreformens indtræden i 2007, har kommunen fået flere ansvarsområder (6). Disse områder er misbrugsområdet, genoptræning efter indlæggelsen og i samarbejde med regionerne, deles de om den patientrettede forebyggelse. På figur 1, kan man se at, kommunerne før reformen udelukkende havde ansvaret for socialpsykiatrien. Regionerne står for sygehusene, den behandlende psykiatri og den privatejede praksissektor. Figuren viser os, hvordan kommunalreformen har fordelt arbejdsopgaverne imellem regioner og kommuner. Denne viden er relevant for vores projekt, da den illustrerer, at kommunerne har fået mere arbejde at se til, hvilket kan have indflydelse på, at man sammensætter gruppeforløb, da der muligvis ikke længere er tid til de individuelle forløb(6). Side 12 af 89

13 Tabel 1: En oversigt over hvilke arbejdsopgaver der er flyttet fra de tidligere amter til de nuværende regioner og kommuner(6). Eftersom indlæggelsesperioden på sygehusene er blevet kortere, skabes der hurtigere udskrivelse til kommunalt regi, og rehabiliteringsarbejdet for kommunerne vurderes derfor som mere omfattende(7)(8). I takt med, at kommunerne har fået flere arbejdsopgaver, er terapeuterne samtidig forpligtet til at finde løsninger på, hvordan de kan genoptræne flere mennesker på den samme tid((9)s. 7)(6). 1.3 Rehabilitering og borgere med apopleksi Patienter med moderat til svære følger efter en apopleksi visitere til genoptræningsforløb, enten i kommunalt regi, eller på specialiserede genoptræningscentre. I sundhedsloven 140 skal personer med lægeligt begrundet behov for genoptræning have en genoptræningsplan, når de bliver udskrevet fra sygehuset(10). På specialiserede genoptræningscentre ydes specifik og intensiv træning med det formål, at forbedre og vedligeholde bedst mulige funktionsevne således, at borgeren oplever et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt(11). Borgere med følger efter en apopleksi kan have gavn af at træne dagligdags aktiviteter, hvor der er fokus på gentagelser((12)s.79). Denne målgruppe har flere forskellige behov og sygdomsforløb, hvor bl.a. alder, miljø og andre sygdomme er faktorer, der kan påvirker behandlingen((13)s. 141). Side 13 af 89

14 1.4 Gruppetræning En stor del af det ergoterapeutiske arbejde af ældre foregår som gruppetræning(13). Gruppetræning er en måde at træne på, hvor man inkluderer flere borgere i en intervention. Ud fra bogen, ergoterapi og fysioterapi ved vi at borgerne opnår den mest optimale form for genoptræning, når borgeren har medbestemmelse og får lov til at træne de hverdagsaktiviteter den enkelte finder meningsfuld(13). Vores forforståelse af begrebet gruppetræning kommer af en praksiserfaring fra et gruppemedlem. I det kommunale genoptræningstilbud anvendte de gruppetræning til genoptræning af mennesker med følger efter en apopleksi. Der var et tværfagligt samarbejde mellem to ergoterapeuter og to fysioterapeuter. De stod for planlægningen og udførelsen af gruppetræningen for de ca. otte gruppemedlemmer der var tilknyttet holdet. Inden træningen planlagde og koordinerede terapeuterne, hvilke øvelser borgerne skulle udføre samt, hvor terapeuterne skulle hjælpe til. Dagens plan blev skrevet op på en tavle, så hver borger efter den fælles opvarmningen kunne læse, hvilke øvelser de skulle gå i gang med. Gruppetræningen startede ud med en fælles opvarmning med bl.a. samarbejdsøvelser og små konkurrencer. Efter hver intervention, evaluerede terapeuterne gruppetræningen og talte om hver enkelt borger, og hvordan træningen kunne optimeres. Terapeutgruppen havde i en længere periode udelukkende anvendt funktionstræning, hvor ergoterapeuterne hovedsageligt tog sig af overekstremiteterne og fysioterapeuterne af underekstremiteterne. Ergoterapeuterne ønskede at tilføje ADL-aktiviteter som en del af gruppetræningen. De startede med at implementere køkkenaktiviteter hver anden uge, hvor både borgerne og den enkelte aktivitet nøje blev udvalgt, således at delaktiviteterne blev tilpasset borgerens udfordringer. Borgerne kom i løbet af gruppetræningen op i køkkenet og skulle udføre den planlagte delaktivitet. Der var ca. to-tre borgere oppe i køkkenet ad gangen, imens resten af gruppen trænede hos fysioterapeuterne. ADL-træningen blev planlagt ud fra hvad ergoterapeuterne fandt relevant for borgerne. Borgerne spurgte flere gange ind til, hvorfor de skulle indgå i en gruppetræning for at udføre ADLaktiviteter, og dette eksempel vakte vores interesse. Side 15 af 89

15 1.5 Ergoterapeutens interview Som et led i vores projekt, finder vi det relevant at interviewe en ergoterapeut, som har erfaring med inddragelsen af gruppetræning på hjerneskadecentret (bilag A). Vores tanker omkring dette er, at ergoterapeuten kan give os information og baggrundsviden om gruppetræning, som informanterne ikke kan. Interviewet gav os informationer om gruppetræningens opbygning og informanterne som medvirker. Ergoterapeuten synes at have mærket et skift og et øget tiltag i brugen af gruppetræningen siden kommunalreformen i I stedet for at sidde og lave det samme to timer i træk, så samlede man borgerne hun mente dette virkede som et besparende træk. Der er to ergoterapeuter og fire borgere tilknyttet. Gruppetræningen som foregår i køkkenet er med inddragelse af ADL. Træningen foregår som regel med inddragelse af madlavning af forskellig slags, men i sommerperioden går de også i haven for at luge eller andet. Træningen planlægges meget forskelligt. Af og til planlægges træningen fra gang til gang og ellers skal der større planlægning til. Dette kræves f.eks. hvis der skal handles ind til bestemte retter. Ergoterapeuten mener, at gruppetræning har en positiv indvirkning på nogle borgere. Nogle sidder måske alene derhjemme resten af tiden og har ikke nogen at snakke med. Så det giver særligt mening for dem. Det siger de også mange gange højt, at det giver mening. Så spejler de sig også rigtig meget i hinanden. Tilsvarende fortæller ergoterapeuten at gruppetræningen medvirker til et socialt samvær, som skaber glæde. For andre kan gruppetræning virke grænseoverskridende, når man skal blotte sine problematikker overfor fremmede mennesker. Ergoterapeuten forklarer, at de vurderer borgerne individuelt for at sikre, om de vil profitere af gruppetræningen. Med denne information er vi således opmærksomme på, at ergoterapeutens udtalelser ikke kan give viden til vores problemformulering. Ergoterapeutens information giver os blot et billede af, hvordan gruppetræning eksempelvis kan praktiseres, og denne viden er til gavn for os, da vi selv har begrænset erfaring indenfor gruppetræning. Side 16 af 89

16 1.6 Klientcentrering Klientcentrering indebærer at møde mennesket, hvor mennesket er. Dette vurderes samlet ud fra menneskets sygdomsforløb, ønsker, behov, grad af motivation samt forståelse og indsigt i de udfordringer mennesket har til aktivitetsudførelse(14). Klientcentrering er vigtigt for vores projekt, da vores fokus er gruppetræning, hvor mennesker med følger efter en apopleksi har forskellige behov og ønsker. Derfor undres vi over, om man har fokus på klientcentrering, når flere borgere med forskellige udgangspunkter, indgår i en samlet intervention. Gennem vores ergoterapeutiske viden er vi orienteret om, at det centrale formål med ergoterapi er at muliggøre aktiviteter for den enkelte borger. Hverdagsaktiviteter er forskellige fra person til person, og derfor er det også individuelt, hvad der er meningsfuldt eller nødvendigt for det enkelte menneske. I samarbejde med den enkelte borger, er det ergoterapeutens job at interventionen tager udgangspunkt i meningsfulde aktiviteter, således at der opstår en klientcentrering(14). Man ser i stigende grad at borgerne i de danske kommuner kommer i fokus. Der bliver tænkt i at inddrage borgernes ressourcer, og man anerkender at det er dem der er eksperter i deres eget liv og sygdomsforløb(15). Sundhedsaftalen mellem kommunerne og region Sjælland for beskriver en række visioner, der kan være med til at skabe et mere sammenhængende forløb for både terapeut såvel som borger. Her snakker man bl.a. om at møde borgeren med ligeværd. Én borger - én plan, er den retningslinje man tager udgangspunkt i ved behandlingen, hvor det er den sundhedsfagliges ansvar at supplere med sin faglighed og sin viden(15). Gennem vores litteratursøgning er vi blevet opmærksomme på, at der flere gange er forsket ud fra ergoterapeutens synspunkt ift. gruppetræning, mens vi oplever en mangel på forskning inden for, hvad borgeren synspunkt er. Vi kan undre os over, at man i flere kommuner har inddraget gruppetræning, når vi er orienteret omkring vigtigheden af klientcentrering i en intervention. Vores tanker går på, om man kan være klientcentreret i en gruppeintervention, hvor mennesker med individuelle behov indgår. Vi finder det derfor interessant at se på, hvordan borgerne oplever gruppetræning med inddragelse af ADL-aktiviteter. Side 17 af 89

17 2. Problemformulering Hvordan oplever mennesker med følger efter en apopleksi den ergoterapeutiske gruppetræning med inddragelse af ADL-aktiviteter på X kommunes genoptræningscenter? 3. Definitionsafklaring 3.1 Oplevelse En oplevelse kan være svært at generalisere og måle på. Det er en subjektiv følelse, som oftest bliver forbundet med en sanselig aktivitet, som f.eks. en rejse, en tur i teatret eller andet, som man derefter individuelt kan vurdere, var god eller dårlig(16) I vores projekt har vi brugt dette begreb i forbindelse med borgerens oplevelse af gruppetræning. Med begrebet oplevelse, ønsker vi at se på hvilket funktionsmæssigt, psykosocialt eller kognitivt udbytte, de oplever ved at medvirke i en gruppetræning med ADL-aktiviteter. 3.2 Apopleksi Apopleksi er en fællesbetegnelse for en hjerneblødning, eller en blodprop i hjernen(17). Nogle af de følgevirkninger man ser hos borgere, der har været ramt af en apopleksi, er parese eller paralyse i henholdsvis venstre eller højre side af kroppen, ændringer i syn-, høre- eller følesansen og afatiske problematikker. Ligeledes kan der ses kognitive udfald som koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse eller besvær med at holde overblik eller planlægge eventuelle aktiviteter(1). 3.3 Ergoterapeutisk gruppetræning I forbindelse med dette projekt, er betegnelsen for gruppetræning en træningsform, hvori der indgår flere deltagere. I dette tilfælde, er målgruppen mennesker med følger efter en apopleksi, der henholdsvis har kognitive og/eller fysiske problematikker. De ergoterapeuter der står for holdet, har tilrettelagt træningen således, at den bl.a. har fokus på ADL-aktiviteter. Deltagerne kan træne gennem f.eks. en køkkenaktivitet, hvor hver deltager bliver tildelt en delaktivitet, som er tilpasset den enkeltes udfordring. Side 18 af 89

18 3.4 ADL-aktiviteter ADL-aktiviteter bliver i denne sammenhæng forbundet med gruppetræning. Det er en træningssituation, udarbejdet af ergoterapeuter, som har fundet frem til en aktivitet, der skal foregå som en træning for en gruppe borgere med følger efter en apopleksi. Denne aktivitet kan f.eks. være en køkkenaktivitet, hvor borgerne skal samarbejde om at få lavet eksempelvis frikadeller med brun sovs og kartofler. Man træner gennem ADL-aktiviteter, for at det skal give mening for borgeren, og for at de skal kunne overføre det til de aktiviteter, der giver dem besvær i hjemmet. Derefter planlægger ergoterapeuten en klientcentreret aktivitet, der vil være relevant for alle deltagere at indgå i. 3.5 Genoptræningscenter Et genoptræningscenter er, ud fra vores erfaringer et center i det kommunale regi, hvor borgere med en genoptræningsplan fra sygehuset eller en henvisning fra egen læge har ret til behandling. Denne genoptræning bliver som oftest udarbejdet af en ergoterapeut og en fysioterapeut, som kan bestå af blandt andet individuel aktivitetstræning i hjemmet, funktionstræning, selvtræning eller gruppetræning(18). 4. Litteraturgennemgang 4.1 Det teoretiske grundlag Vi er i fællesskab kommet frem til det teoretiske grundlag ved at gennemgå resultatafsnittet. Det gør vi ved at meningskondensere vores data for efterfølgende at finde overordnede temaer i interviewene og herved se, hvilken teori der kan understøtte og diskuteres op imod temaerne. Vi er herved kommet frem til Schutz teori gruppens udvikling og OTIPM s definition af klientcentrering. 4.2 Schutz teori om gruppens udvikling Denne teori, om gruppens udvikling, er væsentlig for projektet, fordi det kan give os en viden om, hvad der sker i en gruppesammenhæng, og hermed de processer der sker i en gruppe. Vi har valgt at anvende denne teori, fordi vi ud fra resultatafsnittet har fået en formodning om, at oplevelsen af at indgå i gruppetræning kan hænge sammen med, hvor længe man har været deltagende, og hvor man befinder sig i gruppeprocessens stadier. Derfor har vi inddraget Shutz s teori om Side 19 af 89

19 gruppens udvikling. Teorien er oprindeligt lavet til individuelle, men bruges også til grupper. Teorien beskriver de trin, som gruppen gennemgår fra start til slut i deres forløb. Undersøgelser viser at alle grupper gennemgår en serie af stadier, som er beskrevet nedenunder(19). Shutz beskriver gruppens udvikling med tre stadier: Inklusion Kontrol Affektion Inklusionsstadiet: Deltagerne er i dette stadie bekymret for, om de bliver accepteret. Her kan man observere, at deltagerne taler meget, er opmærksomhedssøgende, territoriale og selvoptagede. De har tendens til at tale til terapeuten i stedet for, til de andre i gruppen. Man regner med, at terapeuten har svaret på sine spørgsmål. Medlemmerne lytter, men er ikke yderligere opmærksom på, hvad der bliver sagt. I denne indledende fase er det fornuften, der er dominerende, følelserne får ikke lov til at komme i spil. Gruppen undersøger målene rationelt og struktureret. Gruppemedlemmerne ser efter ligheder og har en tendens til ikke at se forskellene hos hinanden(19). Kontrolstadiet: I dette stadie står den enkelte med spørgsmålet om, hvor meget indflydelse man har, og om man står med for meget ansvar. Her ser man terapeuten, som før har været all powerfull and all knowing leader, med skepsis, fordi alle kæmper om pladsen som leder. Gruppens medlemmer kan være som toårige børn, hvor alle gerne vil være selvstændige, men samtidig har brug for en leder til støtte og beskyttelse. Medlemmerne vil samtidig være rebelske overfor terapeuten som leder, og terapeuten skal være opmærksom på, at deltagerne ikke overtager. Terapeuten skal udvise autoritet, og vise sine faglige kompetencer, sådan at deltagerne bevare respekten(19). Affektionsstadiet: Her er spørgsmålet om, hvem lederen er, blevet løst. Dette stadie er præget af tanker som; Hvordan har de andre deltagere det med mig? og hvordan har vi det med hinanden? Her er der en positiv følelse og emotionel involvering i gruppen. Gruppen kan virkelig lytte til, hvad de hver især siger, og kritik kan blive taget konstruktivt. Affektionsstadiet er det stadie, der er målet for enhver gruppe, hvor medlemmerne føler sig trygge, værdsat og har tillid til hinanden. Dette gør, at medlemmerne kan opdage nye ting som f.eks. udviklingen hos sig selv og hinanden, Side 20 af 89

20 og gruppe kan derved vokse. Der er forhindringer man skal igennem, for at komme til affektionsstadiet. Gruppen har en tendens til hurtigt at vende tilbage til stadierne før affektionsstadiet, som når der f.eks. kommer et nyt gruppemedlem ind i gruppen(19). 4.3 Klientcentrering Klientcentrering er valgt som teori, da det kan være afgørende for borgerens oplevelse, at man arbejder ud fra borgerens ønsker og behov i træningen. Vi har herunder valgt Occupational therapy intervention process models (OTIPM) definition af klientcentrering fordi den bl.a. har en holdning til, at man ikke skal give alt ansvaret til borgeren, men at man også skal bruge sin faglighed og kompetencer til at nå frem til den ideelle behandling(14). OTIPM beskriver Klientcentrering med at møde klienten, hvor klienten er. Dette ses ud fra: Klientens ønsker og behov for træningen Grad af motivation Forståelse og indsigt i de problemer klienten har eller kan få i forhold til aktivitetsudførelsen. 5. Litteratursøgning Vi har valgt at anvende et PICO skema til at strukturere vores søgeord på de videnskabelige databaser. Vi valgte ikke at anvende feltet, Outcome, da vi på forhånd ikke vidste, hvad vi ville have ud af projektet. Vi har brugt søgedatabaserne PubMed og Cinahl complete til at søge vores litteratur. Vi valgte at bruge PubMed, da den dækker tidsskrifter inden for medicin, sygepleje og sundhedsvæsnet, og Cinahl Complete da det er en database inden for sundhedspleje og andre sundhedsfaglige fag. Gennem vores søgning i disse databaser kom vi frem til, at der er mangel på litteratur på det området. Til at starte med søgte vi bredt for at få så mange forskellige vinkler på gruppetræning og andre borgergrupper end kun borgere med følger efter en apopleksi. Vi søgte samtidig artikler omkring, ergoterapi og ADL-træning. Herefter begrænsede vi litteraturen til gruppetræning og borgere med følger efter en apopleksi. Side 21 af 89

21 P Person I Intervention C Comparison O Outcome Stroke Group therapy And Group intervention And Occupational therapy Acquired brain Injury Occupational identity New identity Tabel 2: PICO skema Vi inkluderede dansk- og engelsksproget artikler for at sikre den sproglige forståelse, når vi skulle læse artiklerne. I vores første søgning på PubMed fik vi 56 artikler, derefter filtrerede vi søgningen så der kun kom artikler fra de sidste 10 år med. Det gav os i alt 50 artikler. Herinde fandt vi artiklerne Occupational therapy for patients with problems in personal activities of daily living after stroke: systematic review of randomised trials (bilag B). Vi søgte videre på PubMed med andre søgeord for at finde en artikel omkring nye meningsfulde aktiviteter og identitet. Ved denne søgning fik vi 46 artikler og fandt derved artiklen Discovering a new identity after brain injury (bilag C). På Cinahl complete søgte vi efter artikler omkring gruppetræning, apopleksi og ergoterapi. Her fik vi 47 artikler og valgte, at artiklerne skulle være inden for de sidste 10 år. Herefter var der 27 artikler og her fandt vi en brugbar artikel, Overcoming the long-term effects of stroke: qualitative perceptions of involvement in a group rehabilitation programme (bilag D). Side 22 af 89

22 Vi søgte generealt på group therapy og occupational therapy og fik 390 artikler og fandt denne artikle Geriatric Rehabilitation Elderly Clients Experiences of a Pre-discharge Occupational Therapy Group Programme (bilag E). Vi læste derefter abstraktet i artiklerne for at finde ud af, hvilke artikler der var relevante i forhold til vores projekt. Derefter læste vi de udvalgte artikler igennem, for at finde frem til hvilke der havde relevans for vores projekt. 5.1 Kritisk vurdering af litteraturen Vi fandt fire artikler til vores projekt, som vi lavede en kritisk gennemgang af. Vi valgte at anvende CASP som analyseredskab for at kunne bedømme, om de studier, vi havde fundet, var valide. Her fandt vi både et analyseredskab af kvalitative artikler, en analyse af Reviews, og et analyseredskab af kvantitative artikler, alle udarbejdet af CASP(20). Her læste vi alle artiklerne igennem og lavede hver vores analyse af dem. Derefter satte vi os sammen og lavede workshops. Dette gjorde vi for at få flere perspektiver på artiklerne og for at sikre os, at vi forstod essensen. 5.2 Videnskabelige artikler Geriatric Rehabilitation: Elderly Clients Experiences of a Pre-discharge Occupational Therapy Group Programme handler om, hvordan ældre mennesker, som midlertidigt bor på et kommunalt rehabiliteringscenter, oplever dét at være med i en ergoterapeutisk gruppetræning. Studiet er kvalitativt, og dataen blev indsamlet via interviews af tre deltagere. Interviewene blev analyseret med en Grounded Theory tilgang. Denne artikel har vi taget med, da den viser at der er fordele ved at bruge gruppetræning til personer med følger efter en apopleksi, og som skal udskrives fra sygehus til eget hjem(21). Overcoming the long-term effects of stroke: qualitative perceptions of involvement in a group rehabilitation programme, handler om rehabilitering af mennesker med følger efter en apopleksi, i form af gruppetræning i et center med dagtilbud. Studiet havde en kvalitativ tilgang, hvor der var fire informanter og tre terapeuter med i studiet. De indsamlede data ved hjælp af Side 23 af 89

23 semistrukturerede interviews, og forsøget bestod af to rehabiliterings grupper, som var lukkede. Studiet blev udarbejdet, fordi de ansatte fandt den nuværende viden indenfor dette område i kommunen mangelfuld. Samtidig var der en mangel i behandlingstilbuddene til borgerne med følger efter en apopleksi. Vi har valgt denne artikel da den er med til at understøtte vores problemformulering, ift. oplevelsen af gruppetræning(22). Artiklen, Occupational therapy for patients with problems in personal activities of daily living after stroke: systematic review of randomised trials, handler om, hvordan ADL-aktiviteter er medvirkende til at forbedre borgerens generhvervelse af aktiviteter efter en apopleksi. Det er et litteraturstudie, hvor de sammenligner ni forskellige studier omkring ergoterapi med fokus på ADL-aktiviteter. Vi har valgt at bruge denne artikel, da den viser, at ergoterapi med inddragelse af ADL-aktiviteter har et positivt udfald for personer med følger efter apopleksi(2). Artiklen, Discovering a new identity after brain injury, er et kvalitativt studie, der indeholder en enkelt informant. Studiet er udarbejdet fordi forfatteren blev inspireret af informantens måde at have overvundet sin krise på gennem hverdagsaktiviteter. Man følger informanten gennem interviews og observationer ved gruppeterapi. Informanten har tidligere arbejdet fuldtid som køkkenchef, men har efter en tumor i hjernen og operationen heraf været nødt til at genfinde nogle nye aktiviteter som, havearbejde og et deltidsarbejde på et bibliotek for at genfinde sin identitet i sit nye liv(23). 6. Metode 6.1 Design Forskningsmetode: Kvalitativ metode Vi vælger at benytte os af den kvalitative metode, som bl.a. giver os mulighed for at gå i dybden med informanternes subjektive holdning til emnet. Den kvalitative metode giver ligeledes mulighed for at udarbejde en detaljeret og dybdegående analyse, og kan med fordel anvendes til, at give oplysninger i form af tekst og billede om fænomener og problematikker. Metoden er Side 24 af 89

24 anvendelig til at studerer forhold, som er vanskelige at måle på, og i dette projekt er vi interesseret i, at undersøge borgerens oplevelse af gruppetræning. Det er til fordel for vores projekt, da vi gennem interviews vil få subjektive oplevelser af at være en del af en gruppetræning, og disse oplevelser giver den kvalitative metode os mulighed for at fortolke, forstå, og undersøge. Denne metode vil ligeledes kunne påvise andre forhold som er svære at måle på, eksempelvis følelser, magtforhold, kultur, sociale relationer osv. En fordel ved den kvalitative metode er også, at den kan bruges fleksibelt. Den er ikke låst fast i tal og statistikker, men er fleksibel sådan at man kan tilpasse den til de medvirkende. På den måde kan der opstå nye fund undervejs. I vores projekt vil vi med stor sandsynlighed have gavn af det fleksible aspekt, da vi i forbindelse med vores interviews vil kunne forvente uforudsigelige besvarelser, fra de medvirkende informanter. Dette kan resultere i en ændret tilgang i forbindelse med vores interviews, og kan på den måde komme med ny og brugbar viden.(24)(25) Den fænomenologiske tilgang Ud fra den kvalitative metode har vi valgt den fænomenologiske tilgang. Vi ønsker at vores interviews skal afspejle informanternes subjektive oplevelser og holdninger til gruppetræning, og vi vælger derfor, så vidt det er muligt, at holde vores egen forforståelse og fortolkning ude(26). Med fænomenologien skal man tilsidesætte sin egen forståelse, for at kunne se fænomenerne som de virkelig er. Man skal ikke antage, at man ved, hvordan andre føler, men derimod spørge ind til og lytte godt efter. Dette indebærer at man lægger ens egen forståelse og teori bag sig. Inden for fænomenologien i kvalitativ forskning, interesserer man sig for at forstå de sociale fænomener set ud fra informanternes egne perspektiver. Dermed beskrives verden som den opleves af informanterne, set ud fra den antagelse om, at den rigtige virkelighed er det, informanterne ser den som. For at kunne lægge vores forforståelse væk, har vi beskrevet den i problembaggrunden og dermed synliggjort den for os selv(26) Den forstående forskningstype Under vores dataindsamling, har vi i vores måde at indsamle empiri på, valgt at anvende den forstående forskningstype. Side 25 af 89

25 Denne forskningstype gør sig relevant i vores sammenhæng, da den hører til den kvalitative metode((27)s. 82). Den forstående forskningstype forstår og fortolker givne fænomener ud fra en informants perspektiv. Man kigger på informanternes opfattelse af sig selv, af andre mennesker eller sine omgivelser, man forsøger herunder at afdække personers meninger, vurderinger, motiver og intentioner. Forsker eller undersøger må ikke fortolke på det der bliver fortalt af informanten, uden først at kende informantens egen fortolkning. I vores projekt anvender vi den forstående forskningstype for at forstå et fænomen, som i dette tilfælde er borgerens opfattelse af at indgå i en gruppetræning, med inddragelse af ADLaktiviteter(28). 6.2 Kvales syv faser Der er syv faser i en interviewundersøgelse som afdækker formningen af interviewspørgsmålene til rapporteringen af interviewets resultater. Vi anvendte Kvales syv faser for at sikre os, at vi bevarede vores vision om at have en kvalitativ metode med en fænomenologisk tilgang((29)s.123). Samtidig sikrede den os, at der er struktur i vores interviewundersøgelse. De syv faser indebærer: Tematiseringen; Her findes de temaer der skal undersøges. Design; Planlægning af studiets design. Interviewet; Interviewene gennemføres. Transskription; Transskription fra talesprog til skriftsprog. Analysen; Finde en analysemetode ud fra materiale og designet. Verifikation; Identificerer validiteten, reliabiliteten samt generaliserbarheden. Rapportering; Undersøgelsens resultater, samt anvendelse af metoden. Side 26 af 89

26 6.3 Tilrettelæggelse inden interviewet Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Kommunalt tilbud Regional genoptræning Ergoterapeutisk gruppetræning Individuel træning ADL-træning Udelukkende funktionstræning Mennesker med følger efter apopleksi Afatiske borgere, både ekspressiv og impressiv Har sygdomsindsigt samt realitetssans Tabel 3: Inklusions- og eksklusionskriterier for deltagelse i projektet. Vi stillede nogle kriterier op, for de deltagere vi ønskede skulle medvirke i projektet. Det var vigtigt for os, at det var et kommunalt genoptræningstilbud, da det er kommunerne der står for størstedelen af genoptræningen, og fordi det er i kommunerne vi har fået vores erfaringer fra. Det skulle være en ergoterapeut, der stod for holdet, for at sikre ergoterapien i opgaven, som også er grunden til at gruppetræningen skulle indebære ADL-aktiviteter. De deltagere vi valgte at inddrage, skulle have været ramt af en apopleksi, da det er de borgere vi har erfaring med, indenfor gruppetræning. Borgerne skulle have sygdomsindsigt og realitetssans, sådan at de kunne besvare vores spørgsmål på en kritisk og ærlig måde. Vi udelukkede deltagere med afasi, når vi skulle interviewe informanterne. Informanterne skulle kunne udtrykke sig og forstå de spørgsmål vi stillede Deltagere Vi fik skabt kontakt til vores fem informanter gennem en ergoterapeut fra hjerneskadecentret. Vi valgte at ringe derud, da vi har erfaring med at kontakten skabes hurtigere ved telefonisk kontakt frem for mails. Vi fortalte under samtalen, hvilke inklusion og eksklusionskriterier vi havde til Side 27 af 89

27 deltagerne, og hun kunne ud fra disse kriterier fortælle at hun havde fire deltagere på holdet, hun mente var egnede. Hun efterspurgte en mail, hvori vi skulle vedhæfte vores interviewguides (bilag F), samtykkeerklæring (bilag G)og deltagerinformation (bilag H). Hun kontaktede os efterfølgende for at sige, at de var interesserede i at deltage i projektet, men at hverken ergoterapeuten eller de fire informanter, var i stand til at deltage i interviews bestående af 90 min. Ergoterapeuten tilbød os derfor at vi kunne afholde interviews med varighed af 30 min. pr. mand og derudover anbefalede hun os, at interviewe borgerne i eget hjem. Vi overvejede forskellige muligheder for, hvordan og hvornår vi skulle afholde interviewene. Vi havde en overvejelse om ikke lægge interviewene de samme dage som deres træning, således at deltagerne ikke udtrættes af hverken interviews eller træning. Vi valgte derfor at planlægge interviewene ud fra de dage deltagerne selv foreslog så de havde mulighed for at planlægge deres dag. Samtidig er vores overvejelser at det er vigtigt for informanterne at de befinder sig i vante omgivelser for derved at føle sig trygge. Vi aftalte at ergoterapeuten skulle spørge informanterne om de var interesserede i at deltage og efterfølgende skulle hun tage kontakt til os igen. 7. Dataindsamling og databearbejdnings metode 7.1 Undersøgelsesmetode Der blev anvendt semistrukturerede interviews hvortil der blev udarbejdet to interviewguides til en ergoterapeut og fire informanter. Det semistrukturerede interview til informanterne (bilag F) skulle bruges til at besvare vores problemformulering, hvor vores semistrukturerede interview til ergoterapeuten skulle bruges som baggrundsmateriale til opgaven (bilag A). 7.2 Semistrukturerede interviews De semistrukturerede interviews har til formål, at indhente information om andre mennesker, man gerne vil have dækket, som f.eks. deres oplevelse af et bestemt fænomen((30)s. 15). Man skelner mellem det strukturerede og det semistrukturerede interview. Det strukturerede interview har en standardiseret måde at stille spørgsmålene på, og resultaterne kan sammenlignes på tværs af deltagerne. Spørgsmålene stilles præcist som de er formuleret i interviewguiden og potentielle dialoger udnyttes ikke((30)s. 37). Det med at skabe dialog mellem interviewer og den interviewede, er derimod et vigtigt element i det semistrukturerede interview. Der skabes plads til Side 28 af 89

28 at komme med opfølgende spørgsmål på det interviewpersonen finder relevant. Det semistrukturerede interview sørger samtidig for at indhente data omkring den interviewedes oplevelse og livsverden frem for deres refleksioner eller teorier ((30)s. 39). Vi valgte, at anvende det semistrukturerede interview for at få muligheden for, at lade interviewet gå i den retning informanten finder relevant samtidig med, at intervieweren kan stille uddybende spørgsmål(31). Dog ville vi igennem interviewguiden diskret kunne styre interviewet hen i den retning vi har valgt, så vi indhenter relevant data for at kunne besvare vores problemformulering. 7.3 Dataindsamling Vi kom frem til vores spørgsmål i interviewguiden ved at diskutere, hvilke svar vi ville have ud af vores problemformulering. Vi havde i vores interviewguide udarbejdet nogle hovedspørgsmål som f.eks. Hvordan inddrager ergoterapeuten hverdagsaktiviteter i gruppetræningen? for at skabe åben dialog. Vi ønskede den åbne dialog, for ikke at lægge ordene i munden på informanten, og for at høre deres egne holdninger. For at hjælpe os selv havde vi samtidig lavet nogle underspørgsmål, som f.eks. Hvordan oplever du denne form for træning? som en støtte til os selv, hvis vores interviewpersoner ikke var så snakkesalige, som vi ønskede (bilag F). 7.4 Kontakt til informanterne Vi kontaktede ergoterapeuten fra hjerneskadecentret, som gav os telefonnumrene på de informanter, der havde sagt ja til at indgå i vores interviews. Vi kontaktede dem samme dag, og fik lavet aftaler med borgerne og ergoterapeuten. Vi fik tre studerende fra sygeplejerskeuddannelsen, Campus Næstved, til at gennemgå de to interviewguides med os, for at sikre at spørgsmålene var forståelige og relevante. 7.5 Interviewsituationen Vores dataindsamling foregik hjemme hos informanterne selv. Vi mente at informanterne ville føle sig trygge og derfor være mere snaksaglige i vante omgivelser. Ude hos borgerne valgte vi at dele os op, to og to, da fire personer kunne virke overvældende for informanterne. Der var både fordele og ulemper ved dette. Det var en fordel at informanterne ikke skulle koncentrere sig om fire personer på én gang, og en Side 29 af 89

29 ulempe ved at vi ikke alle deltog ved alle interviews. Vi måtte derfor høre interviewene på lydfil og læse transskriptionerne. Vi optog interviewene på en diktafon, og den der ikke interviewede, skrev stikord. Vi havde på forhånd aftalt, at en af os var primær interviewer, mens den anden supplerede med spørgsmål. Efter det første interview, tilføjede vi spørgsmål som gav os svar på, hvordan deres generelle uge ser ud ift. træning. Det gav informanten et klarere billede af, hvilken gruppetræning vi refererede til, da vi omtalte den ergoterapeutiske gruppetræning. Et af vores eksklusionskriterier var borgere med afasi. Borgere med afasi kan have svært ved at fortælle sit budskab, ligesom det kan være svært for os at få det rette udbytte af det sagte. Da vi kom ud til informant B, viste det sig at informanten havde taleproblemer. Ikke i svær grad, men der var nogle informationer der var svære at forstå, og nogle vendinger der ikke passede med det han ville sige. Vi fik dog udført interviewet. Han ville gerne fortælle os om sin træning, men var alligevel lidt berørt over at have svært ved at finde de rigtige ord, hvilket betød at hans svar var kortfattede. Der var ikke flow i samtalen, og svarene var sparsomme. Han var meget fokuseret på, at han kun havde deltaget i køkkengruppen én gang og kunne derfor ikke sige noget hverken godt eller dårlig. Informant C havde også nogle taleproblemer og havde dermed svært ved at finde ordene, samtidig med at han udviste latenstid på sine svar. Han var samtidig relevant og kritisk omkring spørgsmålene. Informant A udtrykte meget positivitet og glæde ved gruppetræning. Hun fremstod ikke alderssvarende og var ukritisk i sine udtagelser, hvilket gjorde at vi måtte forenkle spørgsmålene. Informant D var meget overvejende i sine udtalelser og forholdte sig kritisk til vores spørgsmål. Under interviewene ønskede vi en fænomenologisk tilgang, men vi havde en tendens til at optræde mere hermeneutisk. Det kan være udfordrende at være gennemført fænomenologisk under interviewene, da man hurtigt kan komme til at spørge ledende. Derfor er der også nogle af svarene der kan være bestemt ud fra, hvordan man har spurgt ind til tingene. Vi havde flere gange et behov for at anerkende deres oplevelser af gruppetræningen og derfor kom vi nogle gange til at lægge ord i munden på informanterne, uden at vi tænkte over det. Side 30 af 89

30 7.6 Transskription Formålet med at transskribere interviewene er at få det sagte over til det skriftlige. Dette er en svær proces da en samtale er helt anderledes i forhold til det skriftlige sprog og der kan derfor opstå problemer. Det talte sprog har en anden betydning end når det kommer til det skriftlige, da samspillet samt kropssprog og toneleje imellem personerne ikke fremtræder af det skrevne. ((29)s.199) Umiddelbart efter interviewene valgte vi at transskribere og uddelte de fire interview imellem os og transskriberede et hver. Vi har læst hinandens transskriptioner igennem for at blive sat ind i alle fire interviews for derefter at kunne meningskondensere. Vi har skrevet ordret, hvad der bliver sagt for, ikke at miste noget af forståelsen. 7.7 Databearbejdningsmetode Analyse I vores dataanalyse valgte vi at bruge Giorgi s meningskondensering, som er et analyseredskab til databearbejdning inddelt i fire stadier(32). Denne metode valgte vi, fordi den ikke tolker på resultaterne, sådan at vi forblev fænomenologiske. I det første stadie læste vi de fire transskriberinger flere gange igennem for, at få en dybere forståelse af disse. I andet stadie fandt vi de naturlige meningsbærende enheder ved at læse transskriberingerne højt for hinanden, og fandt udsnit af interviewet der havde relevans for vores problemformulering. Efterfølgende gennemgik vi vores udsnit og fandt i første omgang frem til 12 temaer. Vi dannede os et overblik ved at lave et udprint af de naturlige meningsbærende enheder samt temaerne. Nogle af temaerne satte vi sammen til et fælles tema og andre var uden relevans for vores problemformulering. Hertil fik vi kortet temaerne ned til seks temaer. I tredje stadie fandt vi essensen af de udsnit, vi havde fundet og skrev dem om med vores egne ord. I det fjerde stadie sammensatte vi de fundne resultater til en sammenhængende tekst med egne ord, og med citater fra informanterne. Dette gjorde vi for at få et meningsfuldt overblik samt en bedre forståelse af resultaterne. Side 31 af 89

31 7.7.2 Validitet og reliabilitet Validitet betyder gyldighed, og det fortæller os noget om, hvor sikkert man måler det, der skal måles. Det vil sige at der er en tæt forbindelse mellem ens problemstilling og det man undersøger, og det der aktuelt måles i forhold til undersøgelsens design((29)s. 272). Vi gjorde os overvejelser ift. validiteten af vores metodevalg. Vi overvejede om det var den bedste måde at undersøge på, ud fra vores problemformulering. Reliabiliteten omhandler reproducerbarheden med andre personer, på andre tidspunkter og pålideligheden i forhold til det man måler ((29)s. 271)((27) s. 141). I vores projekt kiggede vi på reliabilitet af vores valg af den kvalitative tilgang. Den kvalitative tilgang har en lav reliabilitet, fordi man ikke kan genskabe de eksakte resultater, hvis man undersøger den samme problemformulering igen. ((29)s. 271). 7.8 Etiske overvejelser Etiske problemer kan opstå i ethvert møde mellem mennesker. Selvom afgrænsede områder af tilværelsen kan have gavn af særlige etiske overvejelser, er etik først og fremmest et almenmenneskeligt emne (33). Citatet viser problematikken bag det etiske aspekt. Det udspringer fra det individuelle menneske og er derfor svært at generalisere på. I vores projekt tager etiske overvejelser udgangspunkt i informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser og interviewerens rolle((29)s ). Samtykkeerklæring er den information deltagerne får om undersøgelsens overordnede formål i metoden (bilag G). I samtykkeerklæringen er deltagerne informeret om, at det er frivilligt, samt at de har ret til at trække sig fra projektet, til hver en tid uden at skulle afgive begrundelse((29)s. 89). Vi udarbejdede en samtykkeerklæring samt en deltagerinformation om deltagelse i vores bachelorprojekt, så vores fire informanter fra start af har haft mulighed for at få en forståelse for vores projekt (bilag H). For at sikre os, at vi kunne bruge deres besvarelser i projektet, og at informanterne til enhver en tid kunne sige fra, havde vi fået deres underskrifter inden vi begyndte på vores interviews. Side 32 af 89

32 Vi sikrede fortroligheden af den private data ved at give informanterne navnene Informant A, B, C og D((29)s. 91). Man kunne derved ikke identificere dem i opgaven, ydermere var der ikke andre der havde adgang til optagelserne og transskriptionerne. Optagelserne og transskriptionerne vil blive slettet efter endt brug. Som interviewer skal man forholde sig til konsekvenserne af ens undersøgelser. Man kan ved anvendelse af den kvalitative metode få meget dybdegående og personlige informationer om informanterne, som de senere hen kan fortryde, hvilket er en negativ konsekvens((29)s. 92). Efter interviewene overvejede vi konsekvensen af, ikke at have forklaret informanterne ordentligt, at vi ikke arbejder på, eller på anden vis er forbundet med hjerneskadecentret. En konsekvens af dette, kunne være at informanternes besvarelser ikke var helt ærlige, fordi de ikke ville udlevere hjerneskadecentret. Interviewerens rolle er afgørende for de etiske beslutninger der bliver taget under interviewet. Intervieweren er det vigtigste redskab for at indhente data. Det har betydning hvordan interviewerens etiske retningslinjer og etiske hensyn overvejes ift. informanten. Vi er forskellige fra person til person, og derfor skal vi have overvejet vores rolle ud fra hver informant. ((29)s.93) Vores etiske overvejelser omkring vores kommunikation med informanterne og interviewerrolle, afspejlede sig bl.a. ved at vi ikke valgte at optage, lige da kom ind i informantens hjem. Vi valgte at have en indledende samtale for at danne noget tillid, og dernæst høre om de var okay med, at vi optog interviewet. En anden overvejelse var, at vi valgte at dele os op, således at vi kun mødte to op hos dem hver. Ergoterapeuten gav os indtrykket af, at vores fire informanter ikke havde meget overskud og hurtigt blev trætte efter for mange indtryk. Derfor tænkte vi, at det kunne virke overvældende at møde fire mand op i deres private hjem. En tredje etisk overvejelse, var at vi undervejs i interviewene tog stilling til om informanterne kunne forstå spørgsmålene, eller om vi måtte ændre dem. Vi valgte at afholde enkeltmandsinterview frem for gruppeinterview, da vi havde en forventning om at informanterne ville syntes det var grænseoverskridende at skulle udlevere sig selv og sine personlige oplysninger over for hinanden. Vores formodning var, at det kan være mindre grænseoverskridende at udlevere personlige oplysninger til os, som ser på dem med faglige øjne og med udarbejdelse af samtykke om anonymisering. Side 33 af 89

33 8. Resultater I dette afsnit vil vi først præsentere vores fire informanter via en tabel. Herefter præsenterer vi de resultater vi fik ud fra vores meningskondensering. Vi analyserede vores data igennem Giorgis meningskondensering, der har været med til sikre os, at vi har fået så fyldestgørende resultater som muligt. De fire informanter bestod af tre mænd og en kvinde i alderen år. Vi har kaldt dem informant A, B, C og D. Informanter Informant A Informant B Informant C Informant D ne Køn: Kvinde Mand Mand Mand Alder: 48 år 56 år 61 år 61 år Status: Ægtefælle samt hund og en papegøje Gift og to børn Gift Bor alene Tidspunkt December 2014 Første gang ramt i Første gang Ramt i marts for 2011 og ramt af to ramt i 2001 og Ved hans fødsel fik apopleksi: i 2015 ramt anden gang han tre i juni 2015 blodpropper. Følger efter Fysiske udfald i Halvsidig lammet, Ramt af Ramt af apopleksi: højre side samt oplever epilepsianfald sa epilepsianfald, hukommelsesbesv føleforstyrrelse, mt problemer udfald i højre side ær balance med at gå langt. ved delvis lammelse problematikker, og derudover hukommelsesbesv synkebesvær samt ær, tale koncentrationsbesv problematikker ær. Side 34 af 89

34 samt nedsat syn. Beskæftigels e Sygemeldt fra arbejdet Delvist sygemeldt fra sit flexjob Tabel 4: information om de fire deltagere 8.1 Aktiviteter i hjemmet Informanterne talte om de aktiviteter de udførte i hjemmet. Deltagerne lavede hver især forskellige aktiviteter derhjemme. Tre af deltagerne stod for, eller deltog i madlavningen hjemme, hvor den sidste valgte at købe færdiglavet mad udefra. Udover madlavning udførte nogle af deltagerne også andre aktiviteter i hjemmet. Informant B fortalte om nogle af de aktiviteter han bl.a. udførte (Bilag I): Ja, ja slået græs og klippet hæk, ordne fliser. Informant D fortalte ligeledes hvilke aktiviteter han laver derhjemme(bilag J): Den venstre side har været delvist lammet. Og det jeg mærker ind imellem, det er jo som i kan se, så spiller jeg guitar og så har jeg købt mig et keyboard for at træne tingene lidt. Derudover forklarede informant A at hun støvsuger, vasker gulv samt tøj derhjemme. 8.2 Aktiviteter på træningscenteret På træningscentret bestod den ergoterapeutiske gruppetræning oftest af madlavning i træningskøkkenet, hvor opgaverne blev delt ud mellem deltagerne. Informant A fortalte(bilag K): Vi har lavet knækbrød og vi har lavet øhh, æbleflæsk, og så har vi lavet øhh, kartofler som pomfritter. Det smagte ellers godt. Og så har vi lavet boller og hvad mere har vi haft lavet, det synes jeg ikke lige at jeg kan huske. Informant A nævnte ydermere at hun havde sorteret papir under køkkenaktiviteter som en del af træningen. Hun fandt stadig aktiviteten relevant da hun så det som en del af træningen. Informant B forklarede om den aktivitet, de lavede den ene gang han havde deltaget: Og det var jo at bage boller og det kunne jeg godt klare. Side 35 af 89

35 8.3 Det har ikke sagt mig ret meget før To informanter fortalte os om, hvordan aktiviteter i træningscenteret ikke gav mening for dem før. Efter at have arbejdet med det, er det blevet en naturlig del af opgaverne i hjemmet. Her udtalte informant C, hvordan en anden deltager havde fået glæde af de aktiviteter de lavede på holdet og hvordan han var begyndt at anvende aktiviteterne i hjemmet(bilag L): Øhh jo men jeg tror, jeg tror, jeg tror i virkeligheden at at de fandt øhh, de fik, de fik rigtig, de fik rigtig meget ud af at prøve og lave mad. På den. Øhh de de den ene af dem var alene, og de de det tro det tror jeg faktisk det gør, at det det har betydet at at han får, at han er sådan, er begyndt at få, få noget noget der ligner rigtig mad. Informant D fortalte ligeledes hvordan han ikke havde interesse inden for madlavning, som er vist i nedenstående citat: Men øøøh, det har ikke sagt mig ret meget før Nej men altså jeg har prøvet det længe, så det var jo naturligt nok at man gik i gang med at lære at være i køkken, det har jeg aldrig nogensinde fået gjort. Informant B var vant til at overføre aktiviteterne fra træningen til hjemmet, og hentede inspiration fra det han lærte. Her talte informant B om, hvordan han blev inspireret fra gruppetræningen, til at udføre aktiviteterne i hjemmet: Hvis jeg går herhjemme alene så at jeg kan finde på ting at lave ikke Ja ja Det ville jeg også kunne finde på herhjemme, hvis jeg må. 8.4 De ved jo bedst Dette tema omhandler terapeutens måde at inddrage deltagerne på i gruppetræningen. Tre af informanterne havde samme opfattelse af hvem der fandt på aktiviteterne til træningen. De var alle tre enige om, at det var terapeutens arbejde, Da hun ved bedst. Informant B forklarede, hvordan ergoterapeuten satte aktiviteten i gang: Så fortalte hun mig, hvad jeg så skulle lave og så lavede jeg det Men hun bestemmer hvem der laver hvad og deler ud, men jeg har jo lov at sige fra jo, hvis det er det... Ja ja jeg føler at hun godt ville kunne forstå mig men nu har jeg kun være der en gang. Side 36 af 89

36 Informant C forklarede om en træning, han modtog, da han var tilknyttet et andet træningsforløb i en anden by. På trods af, at han fandt det en smule morsomt, udførte han aktiviteten fordi ergoterapeuten der havde sat ham til det: Øh jamen det er det jo, det er det jo. Fordi det er jo, det jo altså øøhh, det er jo øhh, det er jo det hun kan Øhh, jeg kan huske engang nede, nede i øhh i Vordingborg da der var vi to, øhh der blev sat til og øhh og gnide på en dør... Det havde vi godt af, sagde hun Og de syntes det var så hylende morsomt så de, øhh og vi kunne vi ku næsten høre de stod og hehehe... Hehehe, når men altså jeg tror, jeg tror de har ret i at det, at vi havde godt af og få øhh. Informant D forklarede ligeledes, at han udførte de aktiviteter, han blev sat til af ergoterapeuten: Men det er også igen som jeg siger med de ting vi skal igennem, det ved I jo bedst. Hvad vi har bedst af ikke også Naaarh joooo. Vi er da med til at kigge på, hvad de har ting og sager, nogle gang så kommer man da også med noget som man godt kunne tænke sig. Og hvis ikke de har det, så er det ind på nettet og kigge. Så jojo, selvfølgelig. Vi snakker lidt om tingene med de plejer nu at komme med hvad vi skal lave. Den ene skræller kartofler, den anden skræller gulerødder. 8.5 Og det er jo socialt I dette tema er det gennemgående at alle fire informanter, fik et socialt udbytte af at deltage i en træning med andre mennesker. De fortalte, at de fandt det socialt at komme i gruppen og at de syntes det var fint at få det sociale med udover selve træningen. Informant A udtalte: Det er socialt, så æhh, så det er meget fint. Da vi spurgte ind til, om informant B kunne sammen med de andre deltagere, fortalte han: Ja ja det kan jeg sagtens. Ja jeg er et socialt menneske. Informant C fortalte, at han kom tæt på de andre deltagere og at der nogle gange gik konkurrence i gruppen: Side 37 af 89

37 Øhhh forstået på den måde, at øhh man kommer jo, øhh man kommer jo til at og og øhh og komme og komme øh lidt tæt på, lidt tæt på nogle folk og øhh, og det jo det synes jeg, det synes jeg er rart. Der er jo, der er jo sådan lidt mere øhh. Øhh hvad hedder det? Ja det er jo sommetider øh at der går lidt øh hvad hedder det øhh øhmm der går, der går jo sommetider lidt konkurrence i det og det er jo, det jo ik det dårligste. Informant D fortalte, at han ydermere, fik et socialt udbytte ud af træningen: Jamen jeg synes jeg får da meget ud af det. Både de ting jeg lærer på holdene, men også det sociale. 8.6 Relationen til terapeuten Det var gennemgående for tre af deltagerne, at de oplevede en god relation til terapeuten. De oplevede at terapeuten var sød, at hun havde forståelse for deltagerne og at hun lyttede til dem. De mente, at terapeuterne var bedst til at finde på aktiviteterne. Informant A forklarede: Fysioterapeuten er så sød, en der hedder Pia, hun er bare simpelthen så sød, så det, det er hende er jeg også glad for, også ergoterapeuten. Informant B forklarede: Ja ja jeg føler at hun godt ville kunne forstå mig men nu har jeg kun være der en gang. Informant D fortalte: Ja, og det har jeg svært ved, det er Katja også efter mig med. 8.6 Oplevelsen af gruppetræning Det sidste tema omhandler informanternes oplevelse af den ergoterapeutiske gruppetræning. Resultaterne viste os at holdningerne til den ergoterapeutiske gruppetræning blandt informanterne, var forskellige. Der var positive udmeldinger om den ergoterapeutiske gruppetræning, og disse kom til udtryk gennem citater som nedenstående: Ja, men æhh, jeg skal, jeg rigtig vild tilfreds med, med det gruppetræning der. Side 38 af 89

38 Informant B nævnte, at gruppetræningen var udmærket og udfordrende samt, at han følte sig motiveret og engageret når han deltog: Jeg har kun været der en gang jo. Og der var det udmærket. Det var udfordrende. Han oplevede samtidig at aktivitetstræningen var ligeså relevant, som den fysioterapeutiske træning var. To af informanterne var i tvivl om hvorvidt gruppetræning var det bedste tilbud for dem. Nedenstående citat er et udkast fra informant C, hvor han beskrev, hvad han syntes om gruppetræning, og hvad han tænkte var den bedste form for træning for ham. Informant C fortalte: Øhhhh det var, ja det var, det var,jeg kan ikke, jeg kan ikke rigtig, øhhh finde ud af øhh om det var, om det var fordi det var øhm øh var den øhh det optimale for mig, øhh det tror jeg, det kan det godt være, men øhh men jeg tror også det kan have at gøre med, at de sku ha øhm, øhh ha deres ressourcer til og, og og og passe. Han udtalte samtidig, at det var rart at have koncentrationen fra terapeuten for sig selv under individuel træning, så han ikke kunne slappe af: Øhhhh jeg syntes stadigvæk, altså det jeg syntes, det er, det er individuel fordi det øhh øhh det er rart og være og ha koncentrationen både fra øhhh, terapeuten og fra en selv. At øhh man bliver ikke, man får ikke, mulighed for sådan og og og, øhhh og slappe af hvis der er en ved siden af, der hele tiden, pisker. Informant C forklarede ydermere, hvordan nogle aktiviteter i gruppetræningen, kunne føles naturlige og sommetider gøre, at de glemte at de var i gang med at træne: Jamen øhh altså, det er jo øhm, øhh, det er jo sådan noget der der der der kommer som en øh naturlig ting. Fordi vi øh vi opdager det joo øh øh sommetider opdager vi slet ikke, at vi faktisk er igang med at træne... Jamen øh altså når hvad hedder det øhh vi har lavet mad der så, øh så skal der jo rydde, der skal jo ryddes op og der skal vaskes op og sådan øhh og sommetider er man nødt til at gøre det fordi de klovne der har været der før de, øhh de har ikke gjort noget vel. Side 39 af 89

39 Informant D udtalte, ligesom informant C, at det var svært for ham at vide, hvilken træning der var god for ham: Det tror jeg da nok, altså deet. Det er svært for mig, at egentlig vide, øh, hvad der er godt for mig. Han forklarede derudover, at det var blevet naturligt for ham at gå i gang med køkkenaktiviteterne, på trods af, at det aldrig havde været en aktivitet, han har gjort sig så meget i. Sidst i citatet fortalte han om andre aktiviteter han godt ville prøve kræfter med. Nej men altså jeg har prøvet det længe, så det var jo naturligt nok at man gik i gang med at lære at være i køkken, det har jeg aldrig nogensinde fået gjort. Men nu så efter, der kan man jo godt se det, også det rent sociale i det med de andre... Næ jeg tror ikke jeg har noget, men her i sommerperioden, der var der nogen som gik og passede bedene og haven og det ville jeg da godt kunne tænke mig, bruge kræfterne noget mere. Vores resultater vil blive diskuteret op imod vores teorier i det følgende afsnit. 9. Diskussion 9.1 Diskussion af metodevalg Efter at have arbejdet med de udvalgte metoder, er vi stødt på flere udfordringer. Vi valgte en kvalitativ tilgang, for at få et mere dybdegående og subjektivt projekt. Efter at have interviewet de fire informanter, har det dog vist sig at være svært for den neurologiske borger, at give et dybdegående svar på oplevelsen af at være en del af gruppetræning. Vi havde en forventning om, at informanten forstod begrebet oplevelse, og at de kunne reflektere over dette. Det viste sig ikke at være tilfældet. Vi måtte flere gange ind, og beskrive hvad vi mente med ordet oplevelse, og tilgangen var ikke gennemført fænomenologisk da spørgsmålene blev mere lukkede. Vi kom til at lægge ordene i munden på informanterne, med spørgsmål som: glæder du dig til at komme til træning?, eller er det det sociale udbytte, der gør gruppetræningen god?, for at kunne få besvaret vores spørgsmål. En måde at undgå dette på, kunne være, at vi havde øvet interviewene igennem mere grundigt, inden vi udførte dem. Vi skulle have stolet mere på vores intuition og ladet interviewet gå i den retning informanterne ville have det. I stedet fokuserede vi på at gennemgå interviewguidende slavisk, og få informanterne til at besvare alle spørgsmålene. Vi kan Side 40 af 89

40 se i vores dataindsamling, at informanterne havde svært ved at skelne mellem den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske profession. Dette viste sig bl.a. ved, at informanterne svarede ud fra den fysioterapeutiske intervention, da vi spurgte ind til den ergoterapeutiske gruppetræning. Vi kan derved diskutere om vi var grundige nok, til at formidle, vores fokusområde; den ergoterapeutiske gruppetræning, og hvad denne består af. Vi skulle have begrebsafklaret ordene, ergoterapeutisk gruppetræning samt oplevelse for at være sikre på, at informanterne ikke blev i tvivl om betydningen af vores spørgsmål og for at sikre ikke at skulle uddybe spørgsmålene undervejs. For at bibeholde den kvalitative metode, kunne vi have valgt en hermeneutisk tilgang der tillader os at være tolkende, og tillader os at være mere styrende under de semistrukturerede interviews. Ellers kunne vi have valgt en mere kvantitativ tilgang med spørgeskemaer hvor spørgsmålene bliver gjort mere lukkede, samtidig med at de giver os svar på, hvordan borgeren oplever at være en del af gruppetræningen. Et spørgsmål kunne ud fra den kvantitative tilgang lyde: Oplever du at få et socialt udbytte ved deltagelse af den ergoterapeutiske gruppetræning? Ja, Nej. Ved at arbejde med den kvantitative metode, kunne vi muligvis have undgået at informanterne misforstod vores spørgsmål og begrebet oplevelse. Her ville vi gå i dybden med spørgsmålene og udpensle ordet, sådan som vi forstår begrebet oplevelse. Resultaterne kunne have givet os et mere nuanceret billede af borgerens oplevelse, fordi vi muligvis kunne få flere informanter til at besvare spørgeskemaet. Vi kan derudover have en forventning om, at flere ville kunne besvare og forstå spørgsmålene i et spørgeskema, da de netop er forklaret og udpenslet. Man kan diskutere om vi under interviewene gik over i en mere hermeneutisk tilgang, hvor vi i databearbejdningen har arbejdet mere fænomenologisk. Vi har vi hele tiden været opmærksomme på, gennem arbejdet med meningskondenseringen, kun at anvende informanternes udtalelser, og derfor ikke skrevet vores egne refleksioner eller overvejelser ind i resultatafsnittet. Det kan dog være svært, at være 100 % tro overfor den fænomenologiske tilgang, da vi udvælger udsnit fra interviewene, som vi vurdere er mest Side 41 af 89

41 relevante, ud fra hvilke retninger vi ønsker projektet skal tage. Hvis vi ønsker et positivt udfald af, hvordan borgerne oplever gruppetræning, kan vi trække dét ud af sætningen som gør, at det bliver positivt uden at tolke på det, men får det drejet til vores fordel. Her kan man diskutere om, man stadig er tro mod informanten ved kun at tage udsnit som passer ind i vores projekt. Vi er gået på kompromis med vores inklusions- og eksklusionskriterier. Det genoptræningscenter vi havde kontakt til, havde et behandlingstilbud om en ergoterapeutisk gruppetræning med fokus på ADL-aktiviteter bestående af fire deltagere. Vi valgte ikke, at kontakte flere steder, da vi vurderede at deres måde at udøve gruppetræning på, var brugbart og interessant for vores projekt. Ved interviewet med informant A fik vi en formodning om, at hun havde nedsat realitetssans. Dette gav sig til udtryk ved, at hun under hele interviewet var positiv og ikke stillede sig kritisk ved nogle af spørgsmålene. Hun havde svært ved, at fastholde sig ved emnet der blev talt om, og havde tendens til at snakke frit og usammenhængende om emner der ikke var relevante for projektet. Hun snakkede f.eks. længe om sin ridning, og vi måtte ved hjælp af vores interviewguides, få hende til at tale om nogle emner med mere relevans inden for vores problemstilling. Informant B viste sig at have ekspressive sprog problematikker og derfor blev besvarelserne sparsomme, da han virkede flov og ikke uddybede sine svar. Samtidig fik han sagt nogle sætninger, hvor han fik vendt rundt på ordene, f.eks. svarede han Det skal vi klage over i stedet for Det skal vi ikke klage over og vi blev derfor nødt til at tolke på svaret. Her var vi ikke fænomenologiske, da vi valgte at være tro mod informanten, frem for at skrive de sagt ord og i stedet skrive det vi tror, han mener. Han rettede på sig selv, da han første gang fik sagt det forkert, og det blev sagt i en kontekst hvor det ikke var negativt ladet. Havde vi været helt tro mod den fænomenologiske tilgang, ville vi sætte vores forforståelse helt til side, og skrive det sagte frem for at tolke, også ville resultaterne give et mere negativt udfald. Efter interviewene med ovenstående informanter, diskuterede vi om vi kunne bruge besvarelserne og hvordan. Spørgsmålene som vi stillede dem, blev hovedsageligt besvaret med enten ja, nej eller kort svar. Vi ønskede nogle uddybende svar med selvstændige holdninger og en kritisk tilgang til spørgsmålene. Vi valgte at anvende de to interviews, på trods af de korte svar, da der viste sig at Side 42 af 89

42 være sætninger i interviewene der var brugbare for projektet. At vi valgte at inddrage disse, kunne give resultaterne i projektet et upræcist billede af, hvad deres reelle oplevelse af gruppetræningen er, fordi informanterne ikke opfylder vores inklusionskriterier som; sygdomsindsigt og realitetssans samt eksklusionskriteriet afasi. Vi valgte efterfølgende at ringe informant A op, for at få svar på hvor længe hun havde deltaget på holdet. Dette gjorde vi, da vi ud fra vores resultatafsnit havde fundet frem til en teori, vi fandt brugbar, omhandlende gruppens udvikling, hvor tidsperioden er et afgørende element. Vi valgte ikke at ringe de andre informanter op, da vi mente at vi havde de informationer vi skulle bruge inden vi havde meningskondenseret. Efter meningskondenseringen bemærkede vi dog, at vores resultater kunne være mere fyldestgørende, da informanterne ofte svarede på spørgsmålene med ja eller nej. 9.2 Diskussion af resultater og teorier Diskussion af Schutz teori om udvikling af grupper I starten af projektet, havde vi en forventning om, at oplevelsen afhang af, hvilket udbytte man fik af træning, som f.eks. om man udvikler sig fysisk, kognitivt eller opnår et socialt udbytte. Gennem meningskondenseringen fandt vi frem til, at en stor del af, hvordan man oplever gruppetræning, handler om hvor længe, man har været deltagende. Det viser sig f.eks. ved at informant B, ikke kunne fortælle os ret meget om, hvad hans oplevelse var, da han kun havde deltaget på holdet en gang. Hvorimod informant A, C og D var mere reflekterende og fortalte om deres oplevelser, da de havde deltaget på holdet i henholdsvis fem uger, én måned og tre måneder. Vi anvender her Schutz teori om gruppens udvikling, med de dertilhørende tre stadier; inklusion, kontrol- og affektionsstadiet. Det er muligt, at springe frem og tilbage mellem stadierne, især i åbne grupper, hvor deltageres forløb opstartes og afsluttes løbende, og man derfor kan opleve at skulle lære nye deltagere at kende midt i forløb. Målet for enhver gruppe er at nå affektionsstadiet fordi det er der, hvor deltagerne kan udvikle sig. Da det er en åben gruppe, kan det være svært at nå til dette stadie, fordi nye medlemmer kommer ind på holdet og deltagerne kan ofte rykke tilbage til kontrolstadiet eller Side 43 af 89

43 inklusionsstadiet. Der kan være både fordele og ulemper ved at have en åben gruppe. En fordel ved den åbne gruppe er at deltagerne skal lære nye deltagere at kende. Ulempen ved dette kan være at de ikke vil føle sig helt trygge ved gruppen, da den er foranderlig og at den enkelte derfor kan have svært ved at udvikle sig eller ikke opnår det fulde udbytte af træningen. Resultaterne i temaet Oplevelse af gruppetræning kunne derfor have set anderledes ud hvis informanterne havde været i en lukket gruppe. Vi har en formodning om at informanterne ville være mere sammentømrede og samtidig større mulighed for, at alle gruppens deltagere ville befinde sig i affektionsstadiet. Vi ser tegn på, at informant A og B er i inklusionsstadiet. I inklusionsstadiet har man en forventning om, at terapeuten har et svar på det hele. Dette udviser informant B gennem sin tillid til terapeuten, der bestemmer hvad de skal lave til træningen. Han kan dog sige fra, hvis ikke dette er en aktivitet han ønsker at medvirke i. Informant B udviser fornuft frem for følelser da han gennem hele interviewet er meget kortfattet, og nævner at terapeuten muligvis forstår ham, men at han ikke med sikkerhed ved det, da han gentagne gange, nævner kun at have deltaget til træningen én gang. Han fortæller at træningen er udfordrende og udmærket. Han er ikke styret af følelser og nævner ikke at han f.eks. har opbygget en social relation med terapeuten eller de andre deltagere. I og med at informant B har deltaget på holdet én gang, vil de oplysninger, vi har fået fra ham også være sparsomme, men man kan bruge oplysningerne til at se på, hvordan det opleves at starte som ny på holdet. Informant A har deltaget i gruppetræningen i fem uger, og der ses tegn på at hun bl.a. befinder sig i inklusionsstadiet. Dette viser sig via hendes ukritiske holdning overfor terapeutens kompetencer og måder at arbejde på. Man kan diskutere om hun på nogle områder befinder sig i affektionsstadiet, når hun f.eks. fortalte at hun var glad for ergoterapeuten på holdet. Hun fortalte ydermere om en episode fra gruppetræningen, hvor en anden deltager cykler hurtigt på konditionscyklen, men uden at have modstand på, hvilket hun mente var forkert. Hun stillede sig altså kritisk overfor sine deltageres måde at træne på. Informant A virkede generelt meget positiv og ukritisk overfor de spørgsmål vi stillede. Vi kan stille spørgsmålstegn ved, om hun har forstået meningen med interviewet og vores rolle som neutrale Side 44 af 89

44 interviewere. Hun reflekterede ikke over de spørgsmål vi stillede, og svarede hurtigt at hun var glad for det hele ved gruppetræningen. Hun kunne have haft behov for at få begrebsafklaret de ord, vi diskuterede oppe i diskussionen af metoden. De sidste to informanter, C og D, skifter mellem kontrolstadiet og affektionsstadiet. Det viser sig i kontrolstadiet, ved at de forholder sig kritiske over for terapeuterne og deres arbejde. Informant C udtrykte at være i tvivl om hvorvidt gruppetræning var den bedste form for genoptræning for ham, eller om han var placeret der, pga. manglende ressourcer. Han fortalte, at han bedst kunne lide den individuelle træning, hvor der var fuld fokus på ham. Vores forforståelse for gruppetræning var, inden projektets opstart, at træningen stammer fra ressourcemangel. Ud fra ergoterapeutens forklaring får vi fortalt at gruppetræning er en træningsform der især er blevet anvendt efter kommunalreformen i 2007, hvor de modtog flere arbejdsopgaver til færre hænder. Informant C blev i år 2001 ramt af sin første apopleksi. Han forklarede, at han dengang fik tilbudt flere ydelser end han er blevet tilbudt i år Informant D udtrykte at have svært ved at vide, hvilken genoptræningsform der er god for ham. De viste tegn på at være i affektionsstadiet, når de f.eks. involverede de andre deltagere i egne refleksioner, som når informant C, sagde at en anden deltager fra holdet, havde stort udbytte af at deltage. Han fortalte ligeledes at den anden deltager på holdet, der bor alene, er begyndt at få noget der ligner rigtig mad, efter at have deltaget i gruppetræningens køkkenaktivitet. Dette viser at de har en social relation, da han har kendskab til den anden deltagers privatliv Det sociale udbytte Vi har gennem meningskondenseringen fundet frem to temaer, vi har kaldt Og det er jo socialt og Relationen til terapeuten. Det har været interessant at kigge på netop disse temaer, da det primært er det sociale, informanterne beskriver som det udbytte, de oplever at få ud af gruppetræningen med ergoterapeuten. For at få et større indblik i, hvad det vil sige at opnå et socialt udbytte af gruppetræningen fra henholdsvis deltagernes og terapeutens synsvinkel, har vi fundet frem til en artikel kaldet Overcoming the long-term effects of stroke: qualitative perceptions of involvement in a group rehabilitation programme. Artiklen er et forskningsprojekt, udført i Australien, hvor man har Side 45 af 89

45 fundet frem til et nyt initiativ om et rehabiliterende hold for mennesker, der er ramt af følger efter en apopleksi. Formålet med at oprette sådan et hold var: fysisk, at øge kontrollen over bl.a. deres bevægelser, koordination, muskelstyrke og balance. Kognitivt, at arbejde med bl.a. at øge kommunikationsfærdighederne, koncentrationen og selvtilliden hos den enkelte samt funktionen der øger deltagelsen i hverdagsaktiviteter, danner selvstændighed og selvbevidsthed hos den enkelte. Holdet var ledet af en ergoterapeut og en fysioterapeut. Ergoterapeutens del af gruppetræningen bestod af quiz, spil og aktiviteter såsom madlavning. Der blev interviewet fire deltagere, deres hjælpere, ergoterapeuten og fysioterapeuten. Når man ser på de resultater, vi har fundet frem til i vores projekt, oplever vi især, at det sociale er et gennemgående udbytte af gruppetræningen med ergoterapeuten. Deltagerne nævner at opleve gode relationer med de andre deltagere, og at relationen mellem deltagerne er med til at gøre træningen bedre og at skabe et godt miljø. Der bliver også nævnt, at der går konkurrence i træningen, når man er i en gruppe. I gruppen er der mulighed for at spejle sig i hinanden. De kan måle sig i hinandens forløb og se, hvor langt de individuelt er nået i deres træning. De kan bruge hinanden til at tale om sygdomsforløb og på den måde dele deres erfaringer for evt. at lære, hvordan man kan takle nogle af de udfordringer, der måtte opstå i hverdagen. Vi har under interviewene ikke været gode nok til at definitionsafklare ord som Oplevelse og Udbytte af træningen overfor informanterne. Man kan derfor diskutere, om dette er årsagen til, at den sociale faktor bliver nævnt som eneste udbytte af træningen. Vi har haft vores forforståelse omkring, at det sociale har en stor rolle i gruppetræningens udbytte, hvilket er grunden til, at vi er gået i dybden med dette emne. Vi har valgt at inddrage ovenstående artikel for at få et bredere billede af, hvordan den sociale relation mellem deltagerne også her er et af de vigtigste faktorer i resultatafsnittet. De nævnte at de psykosociale parametre viste sig at have langt større betydning for projektet end det egentlige formål om at øge det fysiske, kognitive og funktionsmæssige udbytte. Det kom til udtryk ved, at deltagerne kunne spejle sig i hinanden. Deltageren følte, at de hørte til i gruppen, og at de var en helhed. Der bliver i artiklen påpeget, at mennesker med følger efter en apopleksi ofte følte sig ensomme, Side 46 af 89

46 og at de manglede noget at beskæftige sig med. Derfor kan gruppetræning give dem det sociale udbytte, de mangler i hverdagen, og bliver på den måde et vigtigt element i gruppetræningen. Artiklen understøtter dermed vores projekts resultater om, at det sociale aspekt er et vigtigt element i gruppetræningen. Vores resultater viser, at borgerne ikke lægger så meget vægt på, at de får et henholdsvist fysisk eller kognitivt udbytte af træningen, ift. det sociale udbytte. Artiklens formål er at finde frem til, hvilket fysisk, kognitivt og funktionsmæssigt udbytte de får af gruppetræning, og ender med det sociale og relationen til deltagerne og terapeuten som de vigtigste elementer. Vi kan sætte spørgsmålstegn ved, om gruppetræning har lige så stor effekt i forhold til det fysiske og funktionsmæssige, som den individuelle træning Klientcentrering I starten af vores projekt havde vi en forforståelse, om at det kunne være svært at arbejde klientcentreret i en gruppe, fordi man ikke altid kan opfylde borgernes ønsker og behov, da aktiviteten, de skal udføre til træningen, bliver udvalgt for dem. Det kan derfor være svært at få borgerens fulde motivation til aktiviteten. I temaerne Aktivitet i hjemmet og Aktiviteter til træning hørte vi, hvilke aktiviteter der var meningsfulde for borgerne, og hvilke aktiviteter de udførte i gruppetræningen. De aktiviteter de nævnte at udføre i hjemmet, vil man i en klientcentreret tilgang gå ind og anvende i træningen. Man kan diskutere, om det er muligt at være 100 % klientcentreret i en gruppe, når man ikke kan opfylde alles ønsker og behov. Informant C oplevede, at de aktiviteter, de trænede, var naturlige, og følte at han var i en flow-lignende tilstand. Graden af motivation kan være svær at opfylde, da aktiviteten ikke vil være en meningsfuld aktivitet for alle parter. Her skal terapeuten være god til at motivere borgerne med en viden om, at træningen kan overføres til andre aktiviteter. Ud fra OTIPM s definition af klientcentrering er man klientcentreret når man møder borgeren, hvor borgeren er, dog med en terapeutisk vurdering af borgerens ønsker og behov for at dække de fysiske og kognitive problematikker, de har(14). Side 47 af 89

47 Køkkenaktiviteten, der er udvalgt af terapeuterne, er en god og alsidig aktivitet, som synliggør og muliggør overførbarhed til andre aktiviteter i hjemmet. Temaet Det har ikke sagt mig ret meget før, kommer af, at flere deltagere har indgået i aktiviteter, der ikke har givet mening for dem før. Informant D, fortalte f.eks., at han havde deltaget i en aktivitet, han ikke fandt meningsfuld. Han deltog i køkkenaktiviteten i gruppetræningen på trods af, at han aldrig før havde lavet mad, men oplevede at få et stort udbytte ud af det og har efterfølgende overført aktiviteten til sin egen hverdag. I artiklen Geriatric Rehabilitation: Elderly Clients Experiences of a Pre-discharge Occupational Therapy Group Programme får informanterne en oplevelse af kreativitet og glæde, som giver deltagerne motivation og nysgerrighed. Denne motivation bliver overført til andre aktiviteter i træningen samt i hjemmet, som de ikke før har kunnet udføre. Artiklen viste, at informanterne kunne overføre den nyfundne kreativitet til andre områder i livet. Vores ergoterapeutiske redskaber COPM og ADL-taxonomien hjælper os til at skabe en klientcentreret tilgang. Det er interessant at se på, hvordan vi som ergoterapeuter går i dybden med borgernes hverdagsaktiviteter, når man her ser, hvordan nyopfundne aktiviteter kan være med til at skabe mening og ny identitetsopfattelse hos mennesker. Vi står med nogle mennesker, der er nødsaget til at give afkald på aktiviteter, de har været vant til at udfører og derfor kan stå i en form for identitetskrise. Samtidig kan det være uoverskueligt, selvstændigt at tage stilling til, hvad der giver mening for én, når man står midt i et sygdomsforløb og ligeledes kan have kognitive udfald. I disse tilfælde, kan det være relevant at man som ergoterapeut motiverer til nye aktiviteter som et led i, at borgeren skal genfinde en ny identitet(34). Dette leder op til et andet tema fra vores resultatafsnit De ved jo bedst som omhandler borgernes holdning til, at terapeuterne udvælger aktiviteterne til træningen. Borgerne viste sig at være autoritetstro over for terapeutens kompetencer. De var meget enige, i at terapeuternes svar på, hvilke aktiviteter de skulle udføre, var de bedste og mest kompetente aktiviteter for deres træning. De nævnte dog at kunne sige fra og stille sig kritiske over for terapeuterne, hvis de var uenige. Artiklen Overcoming the long-term effects of a stroke: qualitative perceptions of involvement in a Side 48 af 89

48 group rehabilitation programme beskriver, at en gruppe seance først bliver god, når der er en åben kommunikation mellem ergoterapeuterne og deltagerne. Den åbne kommunikation skal gøre det muligt for deltagerne at føle sig godt tilpas og støttet af terapeuterne. Deltagerne skal tillade sig selv at blive udfordret til at udføre aktiviteter, som de er usikre på, som i sidste ende føre til øget selvbevidsthed, tillid og forbedret funktionel færdighed. Dette viser at deltagerne fra vores projekt har tillid til terapeuten og har en god og åben kommunikation. Vi kan diskutere, om den åbne gruppe er den mest ideelle gruppe for at skabe tillid til terapeuten og de andre deltagere. Vi kan stille os kritiske ift., at man ikke laver en lukket gruppe, da artiklen viser vigtigheden af tilliden og den gode kommunikation mellem deltagere og ergoterapeuten og udbyttet af træningen. En tillid, der kommer, ved at have skabt en relation over en længere periode med de samme mennesker. Ressourcemangel kan være årsag til, at hjerneskadecentret vælger den åbne gruppe, fordi man kan ønske, at borgerne skal hurtigt ind og ud af systemet. Derfor vil det ikke være muligt at lave et samlet forløb for f.eks. fire deltagere i en periode af tre mdr., hvis den ene deltager allerede er færdigbehandlet efter to. 10. Konklusion Efter at have diskuteret vores metode er vi kommet frem til, at begrebet Oplevelse kan være svært at definere. I starten af projektet havde vi en ide om, hvad oplevelse betød ift. dette projekt. Vores forforståelse af Oplevelse var, hvordan mennesker med følger efter apopleksi oplever at få et fysisk, kognitivt eller socialt udbytte af gruppetræningen. Det var en udfordring for informanterne at forstå, hvad vi mente med Oplevelse. Vi gik ind til interviewet med en forforståelse om, at informanterne havde den samme opfattelse af begrebet. Vi skulle inden interviewets start have begrebsafklaret med informanterne, så der ikke blev skabt forvirring, så vi således kunne have undgået at lægge ord i munden på deltagerne. Efter at have meningskondenseret og diskuteret resultaterne er vi blevet opmærksomme på, at det sociale udbytte og relationen mellem deltagerne er et vigtigt element i gruppetræning. En af gruppens deltagere ser det som en fordel, når der opstår en form for konkurrence imellem hinanden, sådan at alle yder deres bedste. En gruppetræning kan, for den enkelte deltager, opleves som en helhed og kan gøre, at man ikke føler sig alene. I gruppen kan man spejle sig i hinanden og kan på den måde hele tiden måle sig i hinanden ud fra, hvor langt man selv er i sit Side 49 af 89

49 genoptræningsforløb, og hvor langt de andre deltagere er. Spejlingen betyder samtidig, at de kan hjælpe hinanden til at huske og genlære, hvordan en given aktivitet udføres. Det kan være svært at nå affektionsstadiet, når man indgår i en åben gruppe, da der undervejs i forløbet vil komme nye deltagere på holdet. Det kan gøre, at de ikke får det fulde udbytte af hinanden såsom tillid og relationer til hinanden. Det kan gøre tilliden mellem deltagerne mindre, og det kan desuden medføre, at man ikke ser kritiske på hinandens måder at udføre træningen på. Det vil ydermere betyde, at man ikke finder frem til gruppens leder, hvilket kan være med til at skabe usikkerhed. Relationen til terapeuten er et vigtigt element, for at gruppen kan fungere bedst muligt. En god forudsætning for den bedste gruppeseance er en åben kommunikation og en tillid til terapeuten. Informanterne er autoritetstro overfor ergoterapeuten, når de f.eks. nævner, at ergoterapeuten ved bedst når det handler om at finde på aktiviteter til træningen og det udbytte, aktiviteterne giver dem. Én af informanterne nævner, at de aktiviteter, de laver i gruppetræningen, føles naturlige. Han befinder sig i en flow-lignende tilstand, når han indgår i køkkenaktiviteten, og opdager dermed ikke, at han træner. Vi har gennem dette projekt erfaret, at det ikke altid er de vanlige aktiviteter, der er de bedste aktiviteter for borgerne at træne. Vi har i dette projekt hørt om borgere, der har trænet hverdagsaktiviteter, de ikke fandt meningsfulde, i starten af forløbet, men efter at have trænet i en længere periode er de dog blevet inspireret af og motiveret for aktiviteten. De har senere kunnet overført aktiviteten og elementer derfra til deres hverdag. Derfor bør vi som ergoterapeuter overveje at afprøve nye nærliggende aktiviteter, som er relevante for borgeren, og på den måde give dem et nyt interesseområde til deres dagligdag og identitetsopfattelse. 11. Perspektivering I dette afsnit vil vi se på, hvordan man kan anvende det ergoterapeutiske redskab, COPMinterviewet, på en anden og innovativ måde til nogle af de borgere, hvor det ikke længere er relevant eller realistisk at træne med de aktiviteter, de har udført før deres sygdomsforløb. På baggrund af vores arbejde med klientcentrering fandt vi det interessant, at undersøge, hvordan vi i vores ergoterapeutiske arbejde kan flytte fokus fra at arbejde med vante aktiviteter. I stedet Side 50 af 89

50 kan vi fokusere på, hvilke aktiviteter der kunne være relevante at inddrage i borgerens nuværende hverdag. Nye aktiviteter kunne blive til nye meningsfulde interesseområder for borgeren og kan på den måde afhjælpe borgeren til at finde en ny identitet. Resultaterne fra projektet viste, at det ikke altid er borgerens betydningsfulde aktiviteter, der giver mest mening, men at de aktiviteter, ergoterapeuten vælger at inddrage i træningen, kan have ligeså stor relevans og blive meningsfuld for den enkelte på længere sigt. Det vil ikke være alle borgere, der har behov for at få hjælp til at tænke i nye meningsfulde aktiviteter. I en sådan undersøgelse kunne man anvende en kvalitativ tilgang, set fra både ergoterapeutens samt borgernes synsvinkel. Her kunne man se på, hvordan ergoterapeuten kunne anvende COPMinterviewet, men med det udgangspunkt, at ergoterapeuten skal finde delelementer fra de aktiviteter, borgerne før har lavet. Her kunne man i stedet anvende delelementer fra de aktiviteter, de tidligere har beskæftiget sig med, og overføre dem til en ny. Derudover kan man se på hvordan borgerne profitere af denne måde at udføre COPM-interviewet på. Her kunne man gå ind og interviewe seks borgere, der efter en apopleksi er skadet i en sådan grad, at det ikke længere er muligt eller realistisk at udføre de aktiviteter, de før har lavet, og derfor ønsker vi at følge dem igennem hele deres arbejdsproces. Ergoterapeuten kunne anvende et COPM-interview for at lære borgeren at kende og derved finde en aktivitet, der er ukendt, men relevant for borgeren. Vi kan dermed følge borgerens proces for at se, om aktiviteten bliver meningsfuld og implementeret i borgerens hverdag efter træningen. Ud fra artiklen Discovering a new identity after brain injury, hørte vi et eksempel fra en kvinde, der beskrev, hvordan hun havde fundet nye aktiviteter efter at være blevet opereret for en tumor i hjernen. Hun var efterfølgende ikke længere i stand til at varetage sit arbejde som køkkenchef, men hun var gennem et gruppeterapi forløb, kommet frem til nye meningsfulde aktiviteter, der havde hjulpet hende til at finde sin nye identitet. De nye aktiviteter, hun fandt frem til, var bl.a. at arbejde i sin have og at arbejde deltid på et bibliotek. I disse aktiviteter kunne hun anvende nogle af de kvaliteter, hun også fandt hos sig selv i jobbet som køkkenchef, som f.eks. overblik og overskud. Det viser os noget om, hvordan det kan give mening at skabe en ny og sammenhængende hverdag for en borger, der efter endt sygdomsforløb må finde en ny identitet. Det kunne derfor være Side 51 af 89

51 interessant at kigge på identitetsaspektet i et genoptræningsforløb med denne målgruppe og på, hvordan vi som ergoterapeuter kan flytte fokus fra vanlige aktiviteter hen imod nye meningsfulde aktiviteter i hverdagen. Side 52 af 89

52 Referenceliste 1. Apopleksi - blodprop i hjernen og hjerneblødning [Internet]. [cited 2015 Oct 24]. Available from: 2. Legg LA, Drummond AE, Langhorne P. Occupational therapy for patients with problems in activities of daily living after stroke. Cochrane database Syst Rev [Internet] Jan [cited 2015 Dec 28];(4):CD Available from: 3. Wæhrens E, Winkel A, Jørgensen HS. neurologi og neurorehabilitering. 2nd ed. Wæhrens EE, Winkel A, Jørgensen HS, editors. Neurologi og neurorehabilitering. Kbh.: Munksgaard; p. 4. Incorporating occupational therapy group treatment in long-term care.: EBSCOhost [Internet]. [cited 2015 Dec 30]. Available from: ucs.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?sid=741600e a2c-99dd- 6e48a %40sessionmgr115&vid=4&hid= Kielhofner G. Modellen for den funktionelle gruppe. Ergoterapi i praksis: det begrebsmæssige grundlag. 3rd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; p Evaluering af kommunalreformen [Internet]. [cited 2015 Dec 28]. Available from: af kommunalreformen web.pdf 7. Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 [Internet]. [cited 2015 Dec 28]. Available from: 8. Hjerneskade-patienter ramt af besparelser aoh.dk [Internet]. [cited 2015 Dec 28]. Available from: 9. Hurtig og effektiv behandling på sygehusene - har det konsekvenser for kommunerne Side 53 af 89

53 [Internet]. [cited 2015 Dec 28]. Available from: pdf 10. Sundhedsloven - Bekendtgørelse af sundhedsloven - retsinformation.dk [Internet]. [cited 2015 Jun 24]. Available from: Nationale klinisk retningslinje for fysioterapi og egoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhververet hjerneskade, herunder apopleksi [Internet]. [cited 2015 Dec 28]. Available from: 9E40D1C.ashx 12. Petersen L, Møller TT, editors. Neurorehabilitering i praksis. Kbh.: Gad; sider, illustreret p. 13. Varning Poulsen D, Andresen M. Ergoteraputisk og fysioteraputisk praksis. Ergoterapi og fysioterapi til ældre. Kbh.: Munksgaard; p Fisher AG. Introduktion. Otipm : en model for planlægning og implementering af top-tilbund, klientcentrerede og aktivitetsbaserede interventioner. Kbh.: Munksgaard; p Vision - Målrettet og integrereret sundhed på tværs [Internet]. [cited 2015 Dec 30]. Available from: PDF 16. Oplevelse [Internet]. [cited 2015 Nov 23]. Available from: Hjerneskader Se tal og fakta her [Internet]. [cited 2015 Oct 20]. Available from: Side 54 af 89

54 18. Træningsafsnittet. Muligheder for træning - Træningsafsnittet [Internet]. Træningsafsnittet; [cited 2015 Dec 30]. Available from: Cole MB. Understanding group dynamics. Group dynamics in occupational therapy p Tjeklister - OUH; 2014 Feb 13 [cited 2016 Jan 4]; Available from: Geriatric rehabiltation: Elderly clients experiences of pre-discharge occupational therapy group programme [Internet]. [cited 2015 Dec 30]. Available from: Overcoming the long-term effects of stroke: qualitative perceptions of invo...: EBSCOhost [Internet]. [cited 2015 Dec 30]. Available from: ucs.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?sid=78b57a f43-9ca4-18a32a0e0dba%40sessionmgr114&vid=4&hid= Lorenz LS. Discovering a new identity after brain injury. Sociol Health Illn [Internet] Sep [cited 2015 Dec 30];32(6): Available from: Vi har stor erfaring med forskellige kvalitative metoder [Internet]. [cited 2015 Dec 30]. Available from: Kvalitativ metode [Internet]. [cited 2015 Dec 30]. Available from: metode.pdf 26. Jacobsen B, Tanggaard L, Brinkmann S. Fænomenlogi. Kvalitative metoder. 27. Thisted f J. Forskningsmetode i praksis : projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Kbh.: Munksgaard Danmark; sider, illustreret p. 28. Launsø L, Rieper O, Olsen f L. Forskningstyper. Forskning om og med mennesker : Side 55 af 89

55 forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 6th ed. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; p Kvale S, Brinkmann S. Interview : introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel; sider p. 30. Brinkmann S. Det kvalitative interview. Kbh.: Hans Reitzel; sider p @au.dk. Interviewtyper [Internet]. Aarhus Universitet; 2014 [cited 2015 Dec 30]. Available from: Giorgi A. The Descriptive Phenomenological Psychological Method. J Phenomenol Psychol [Internet]. Brill; 2012 Jan 1 [cited 2015 Dec 30];43(1):3 12. Available from: etik Gyldendal - Den Store Danske [Internet]. [cited 2015 Dec 11]. Available from: k/etik 34. Occuptional adaption: perspekctives of people with traumatic brain injury [Internet]. [cited 2015 Dec 30]. Available from: Side 56 af 89

56 Bilag Bilag A interviewguide ergoterapeut Varighed af interview Rollefordeling Kort præsentation af emne Indsamling af data Samtykkeerklæring Deltagelse Sprogbrug 30 min. over en gang 1 interviewer, 1 observatør/supplerende interviewer, skribent Gruppetræning: Opbygning og struktur Diktafon, skrift/noter Anonymisering Anonymisering og underskrift OK at melde fra overfor på projektet Sprog med brug af fagtermer Emne Spørgsmål Underspørgsmål Introduktion af ergoterapeut Gruppetræningens opbygning Fordele og ulemper ved gruppetræning Hvor længe har du været uddannet ergoterapeut? Hvor længe har du arbejdet med gruppetræning for apopleksiramte borgere? Hvordan foregår gruppetræningen? Hvordan planlægger i gruppetræningen? Hvad er jeres overvejelser omkring den opbygning? Hvordan inddrager i ADL? Hvilke faglige fordele ser du ved anvendelse af gruppetræning? Har du fået kurser/efteruddannelse ift. gruppetræning/apopleksiramte? Hvornår påbegyndte du gruppetræningsformen? Hvorfor? Tværfagligt samarbejde / ADL / funktionstræning / samspil mellem borgerne / flere lokaler el. et stort rum / antal af terapeuter + borgere Inden træningen / gang til gang / i samarbejde med fys? inddragelse af borgere køkken / indkøb /rengøring / spil / borgerens ønske? gruppedynamik / psykosociale færdigheder / spejling Side 57 af 89

57 Hvilke praktiske fordele ser du ved gruppetræning? Hvilke ulemper er der ved gruppetræning? Tidsbesparende / ressourcebesparende fagligt og praktisk? Hvad er grunden til at i anvender gruppetræning? Hendes opfattelse af borgernes syn på deltagelse af gruppetræning: Hvilken træningsform anbefaler du for apopleksiramte ud fra din faglige viden? Hvad tænker du om borgernes udbytte af at være en del af gruppetræningen? ADL / Gruppetræning / funktionstræning / hjemmetræning Socialt / Fysisk / kognitivt Side 58 af 89

58 Bilag B Occupational therapy for patients with problems in personal activities of daily living after stroke: systematic review of randomised trials. Side 59 af 89

59 Bilag C Discovering a new identity after brain-injury Side 60 af 89

60 Bilag D Overcoming the long-term effect of stroke: qualitative perceptions of involvement of a group rehabilitation programme Side 61 af 89

61 Bilag E Geriatric rehabilitation: Elderly clients experiences of pre-discharge occupational therapy group programme Side 62 af 89