KUNSTEN AT LÆRE SPROG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KUNSTEN AT LÆRE SPROG"

Transkript

1 KUNSTEN AT LÆRE SPROG Inspirationsmateriale om sprogindlæring for voksne sprogkursister på kunstmuseer

2 Forsidebillede: A Kassen, The Title is a Pile of Letters, Sorø Kunstmuseum.

3 INDLEDNING Kunsten at lære sprog er et inspirationsmateriale målrettet museumsundervisere på kunstmuseer. Materialet er udviklet på baggrund af erfaringer fra sprogkursister, sprogundervisere og museumsundervisere under projektet Kunsten at lære sprog på Sorø Kunstmuseum og Museet for Samtidskunst. Formålet med projektet var at kvalificere undervisning af voksne sprogkursister på kunstmuseer. Udover inspirationsmaterialet resulterede projektet i faste undervisningstilbud målrettet sprogkursister på begge museer samt en undervisningspublikation til landets sprogcentre udgivet i samarbejde med Forlaget Alfabeta. Materialet er en praktisk manual, som tager udgangspunkt i kunst som et redskab til sproglæring. Med fokus på kommunikative kompetencer og interkulturel forståelse rummer materialet 8 metoder, der kan bruges i forskellige læringskontekster. Der præsenteres råd og anbefalinger til målgruppen samt konkrete metoder og didaktiske værktøjer. Derudover findes en række praktisk anvendelige greb ift. målretning og differentiering af undervisningstilbud til alle tre danskuddannelser og deres moduler. Materialet understøtter en helhedslæring, der stimulerer sprogkursisternes læringslyst og undersøger spørgsmål om identitet og selvtillid på målsproget dansk. At lære at begå sig på et fremmedsprog er en personlig og omfattende proces, som inddrager sanselige, intellektuelle og følelsesmæssige elementer. Materialets dialog- og sansebaserede metoder inddrager kursisternes forhåndsviden, personlige historier og fortolkninger i et museumsforløb. HVORFOR SPROG PÅ KUNSTMUSEET? Sprogundervisning på museet underbygger formodningen om, at sprogkursister oplever en mere effektiv sproglig udvikling, når den traditionelle undervisning suppleres med øvelser uden for klasseværelset. Med museet som et bindeled mellem sprogcenteret og det øvrige samfund kan kursisterne opleve et kulturelt- og historisk relevant læringsrum, hvor sproget kan bruges frit og spontant inden for strukturerede læringsrammer. Kunstens forskellige udtryk giver mulighed for at arbejde tematisk med aktuelle problemstillinger, som kan engagere kursisterne med afsæt i deres virkelighed. At tilbyde et forløb med sprogkursister på museet stiller særlige kommunikationsmæssige udfordringer til museumsunderviseren. Det at skabe tillid og en personlig kontakt mellem dig som underviser og sprogkursisterne er afgørende. Forløbet skal derfor tilrettelægges i samarbejde med kursisternes underviser, som har kendskab til kursisternes sprogfærdigheder og pædagogiske behov. Derudover kræver forløbet en anden form for opmærksomhed på det anvendte sprogbrug end et forløb med andre målgrupper. Metodebeskrivelserne indeholder derfor konkrete forslag til sproglige formuleringer og præsentationsmåder, som kan tages i brug under et forløb med sprogkursister. 3

4 INDHOLD Danskuddannelserne for voksne udlændinge Råd og anbefalinger om målgruppen Nyttige begreber METODER 1. Association, ord og billeder 2. Fortæl historien 3. Refleksion og stemning 4. Debat 5. Ind i værket 6. Beskrivelsesmetoden 7. Visualiser lyden 8. Erindring og aktiv sansning - en redskabsmetode 4

5 DANSKUDDANNELSERNE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE Danskuddannelsen for voksne udlændinge er delt op på 3 uddannelser, som tager udgangspunkt i kursisternes uddannelsesmæssige forudsætninger. Hver uddannelse indeholder 6 moduler, som indikerer, hvilket sprogligt niveau de er på (f.eks. begynder, avanceret osv.). Når museumsunderviseren booker et hold sprogkursister, er det vigtigt at kende kursisternes modulniveau, og hvilken danskuddannelse de er på. DANSKUDDANNELSE 1 (DU1) Danskuddannelse 1 er for kursister, der ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke kender det latinske alfabet. Kursister, som har svært ved at læse, skal også begynde på Danskuddannelse 1. Formålet med undervisningen på Danskuddannelse 1 er, at man skal kunne klare sig på dansk, skal kende til danske samfundsforhold og fungere som samfundsborger. DANSKUDDANNELSE 2 (DU2) Danskuddannelse 2 er for kursister, som kun har gået få år i skole i deres hjemland, og som primært har brug for at kunne tale og læse dansk. Formålet med undervisningen er at give kursisten mulighed for at fungere aktivt som samfundsborger, varetage erhvervsarbejde og tage en kortere uddannelse. DANSKUDDANNELSE 3 (DU3) Danskuddannelse 3 er for kursister, som har mindst 12 års skolegang, og som ofte taler et eller flere sprog ud over modersmålet. Formålet med undervisningen er at give mulighed for at fungere aktivt som samfundsborger, varetage erhvervsarbejde og tage en videregående uddannelse. Studieprøven Skriftligt Mundtligt C1 Modul 6 Prøve i dansk 3 Prøve i dansk 1 Mundtligt Modul 6 Prøve i dansk 2 Mundtligt Skriftligt Modul 6 Modul 5 Modul 5 Modul 4 B2 B1 Skriftligt Modul 6 Modul 1, 2, 3, 4 og 5 Modul 5 Modul 4 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Modul 4 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Modul 3 Modul 2 Modul 1 A2 A1 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 5

6 RÅD OG ANBEFALINGER OM MÅLGRUPPEN EN MANGFOLDIG OG DIFFERENTIERET MÅLGRUPPE Hvem er sprogkursisten? Det er afgørende, at sprogkursisterne bliver modtaget som en mangfoldig etnisk, social og kulturel gruppe. Nogle er kommet til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte, hvor andre er fulgt med en ægtefælle eller et arbejde m.m. Sprogkursisternes motivation og tilgange til at lære dansk kan være vidt forskellige, hvilket gør målgruppen meget uhomogen både kulturelt og i læringssammenhænge. Derfor er det kursisternes fælles oplevelse af at lære dansk og at begå sig i et nyt samfund, som skal danne grundlag for det didaktiske og tematiske fokus i et museumsforløb. Lad den aktive inddragelse af kursisternes personlige erfaringer undervejs give anledning til diskussion om kulturforskelle og etnicitet som et naturligt led i sproglæring og på deltagernes egne præmisser. Støt dig til og gå i dialog med sprogunderviseren, som ofte har et godt indblik i gruppens dynamik og individernes baggrunde og evt. grænser. EN VELKOMST MED FLERE FORMÅL Velkomsten er en vigtig del af et forløb med sprogkursister. Start i et roligt tempo og præsenter dig selv for at skabe en personlig interaktion. Tilbyd evt. kaffe/the mens I laver en præsentationsrunde, hvor kursisterne præsenterer sig selv (evt. hvor de kommer fra, og hvor længe de har boet i Danmark). At præsentere sig selv på dansk er noget stort set alle kursister kan. Dermed får deltagerne en sproglig succesoplevelse fra starten af. Det skaber tillid og god stemning og forbereder kursisterne på aktiv deltagelse. Museumsunderviseren kan samtidig danne sig et indtryk af kursisternes sproglige niveau og baggrunde og dermed afgøre, hvordan forløbet skal gribes an. Museumsunderviseren præsenterer herefter museet og introducerer kunstbegrebet. Et forslag til præsentation af kunst- og museumsbegrebet kan gribes an således: Vi er på museum. Har I været på andre museer? Hvilke? Hvad ser man på et museum? Hvad er kunst? Har I hørt ordet før? Hvad tror I man ser på et kunstmuseum? Giv kursisterne god tid til at svare på hvert spørgsmål, men hjælp evt. med konkrete eksempler. Brug gerne billeder af letgenkendelige eller ikoniske værker eller tegn på en flipover. Skriv udvalgte svar og erfaringer op. Forklar meget kort forløbets struktur og hvad kursisterne skal se/lave. Her er det vigtigt at understrege, at det er deres ideer og meninger, der skal frem, og at der ikke er noget rigtig eller forkert. Kursisterne skal lære dig at kende og fornemme, at museet er et åbent og inkluderende læringsrum. 6

7 70/30 REGEL Lad kursisterne tale så meget som muligt under et forløb ved at holde dig til en 70/30 regel. Dvs. de skal tale mindst 70 % af tiden, og du skal tale højst 30 % af tiden. Opfat din rolle som faciliterende mere end formidler af viden i traditionel forstand. Det varierer selvfølgelig med kursisternes sproglige niveau. VÆR KONKRET Forløbets tematiske udgangspunkt skal være konkret og kunne relateres til kursisternes hverdag. Temaer som f.eks. identitet, arbejdsliv, familie, erindringer, ferie og madkultur er oplagte og kan åbne mange kunstværker. Lad kursisternes nysgerrighed bestemme kompleksitetsniveauet. Formålet med et sprogforløb på et kunstmuseum er først og fremmest at åbne for et alternativt læringsrum, hvor kursisterne kan bruge sproget i en ny kulturrelevant kontekst. STØT DIG OP AD UNDERVISEREN Sprogunderviseren er en helt central medspiller før, under og efter et forløb. Støt dig op ad ham/hende, hvis du er i tvivl om det sproglige, det kulturelle, kursisternes grænser osv. Det er vigtigt at lave en forventningsafstemning med sprogunderviseren, så han/hun er indstillet på at blive inddraget aktivt under hele forløbet. Som museumsunderviser kan du facilitere kursisternes sprogindlæring i museumsrummet, men det forventes ikke, at du er bekendt med de mange forskellige udgaver af det danske sprog eller har særindsigt i kursisternes forskellige baggrunde. INGEN RIGTIG ELLER FORKERT Kursisterne skal have mulighed for at bruge deres dansk frit og uhæmmet. Fokus i et sprogforløb skal derfor ikke være centreret omkring grammatisk korrekthed, udtalen eller retstavning. Dette er vigtigt at understrege både overfor sprogkursisterne og deres undervisere. Det sproglige skal selvfølgelig understøttes, men søgen efter de rigtige svar under et forløb kan bremse kursisternes egen umiddelbare respons og interaktion. Grammatikken kan præciseres i undervisning på sprogcenteret, mens fokus på museet er kommunikation og erfaringsudveksling. VÆR BEVIDST OMKRING DIT SPROG I et forløb med sprogkursister skal dit sprog være enkelt og udtalen tydelig, men stadigvæk på et passende niveau så det ikke forekommer nedladende. Det kræver øvelse at udvikle en øget opmærksomhed både på sprogets strukturog indholdsmæssige elementer. Her er nogle konkrete forslag: - Forkort dine spørgsmål til en direkte spørgemåde, som kun indeholder de mest grundlæggende indholdsmæssige og sproglige elementer. - Undgå at bruge faste vendinger, dvs. hvor ordene bruges i overført betydning, f.eks. at gøre rede for, at danne indtryk af osv. - Vær også opmærksom på lange sætninger, slang og fagsprog. I stedet for: Hvilke materialer er blevet brugt? Sig: Hvad er den lavet af? I stedet for: Kan du beskrive, hvad du ser her? Sig: Hvad er der på billedet? I stedet for: Hvad vil kunstneren fortælle os? Sig: Hvad kan I se? Hvad kunne det betyde? 7

8 NOTÉR OG GESTIKULER! Brug gerne kropssprog til at forklare, hvad du mener og vil spørge om. Notér eller tegn nye ord og begreber undervejs i forløbet, så kursisterne visuelt kan se de nye ord. Mundtligt dansk afviger væsentligt fra skriftligt dansk. Derfor kan det være svært for kursisterne at genkende nye ord, der bliver sagt uden at se dem på skrift. Tag f.eks. en A3 blok med rundt under forløbet eller hav en flipover stående et centralt sted. Vær ikke bange for at spørge gruppen om de forstår, hvad du siger. TEMPO OG RO Et struktureret og velforberedt forløb skaber tillid og engagement. Lyt til kursisterne og lad dem styre det fysiske og kommunikative tempo. Husk at det meste tager længere tid på et fremmedsprog. Der skal være tid og ro til at bearbejde både de sproglige og æstetiske indtryk. ANDRE GRÆNSER Under et sprogforløb kan man opleve, at en kursist nægter at deltage i en aktivitet. Det skal selvfølgelig respekteres og ikke tages personligt. Husk, at museet som institution samt kunst som fænomen ikke nødvendigvis er et velkendt eller forståeligt fænomen i alle verdenshjørner. Museet kan derfor for nogen opleves som et grænseoverskridende læringsrum. MAKS ANTAL Hvis man ønsker at arbejde med kursisternes sproglige udvikling og at inddrage dem aktivt på museet anbefales maks. 15 deltagere på et forløb. Mange sprogcentre ønsker at slå holdene sammen, når de skal på udflugt, så vær i dialog med sprogunderviseren ved booking om hvad formålet med forløbet er. FORESLÅET FORLØBSSTRUKTUR Forløbets varighed 2 timer: Introduktion og kaffe (10-15 minutter) Underviseren tager imod kursisterne og forbereder dem til forløbet. Kursisterne tages gennem udstillingen (50 minutter maks.) Nedslag i 3-4 værker med tilknyttede øvelser. Pause (15 min) Underviseren og kursisterne mødes igen i udstillingen. (30 minutter) Nedslag i 1-2 værker med tilknyttede øvelser. Opsamling og kort snak om temaer; kursisternes bidrag og egne oplevelser (15 minutter) 8

9 NYTTIGE BEGREBER Her er en liste over nogle af de hyppigste sprogrelaterede begreber, som kan opstå, når man arbejder med sprogkursister/-undervisning. Vær opmærksom på, at det er standardpraksis, at kursisterne lærer de latinske betegnelser for ordklasser (og ikke de danske), når de lærer grammatik. LATINSK DANSK EKSEMPEL Verbum Udsagnsord at se, at gå Adjektiv Tillægsord flot, kold Substantiv Navnord et museum, en hund Adverbium Biord godt (hun taler godt) TIDSBØJNINGER Nutid: Datid: Førnutid: Jeg er; Vi arbejder Jeg var; Vi arbejdede Jeg har været METODER: 1. Association, ord og billeder 2. Fortæl historien 3. Refleksion og stemning 4. Debat 5. Ind i værket 6. Beskrivelsesmetoden 7. Visualiser lyden 8. Erindring og aktiv sansning - en redskabsmetode METODERNES OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL SPROGLIGE LÆRINGSMÅL At udvikle mundtlige kommunikative kompetencer At styrke kursisternes selvtillid på målsproget dansk At aktivere det passive ordforråd ØVRIGE LÆRINGSMÅL At skabe kulturelle og historiske referencerammer At sætte fokus på interkulturel forståelse i sproglæringsprocessen At understøtte demokratiske processer gennem kunsten Konkrete forslag til sproglige formuleringer og præsentationsmåde 9

10 1 ASSOCIATION, ORD OG BILLEDER Øvelsen kan bruges til alle kunstneriske udtryksformer og med kursister med eller uden læsefærdigheder. OVERORDNET LÆRINGSMÅL At knytte ord og begreber til mødet med et kunstværk SPROGLIGT FORMÅL At udvikle ordforråd At øve sig i negationer ( IKKE sætninger) METODEN Museumsunderviseren udvælger et kunstværk (f.eks. maleri, lydkunst, installation, video), som kursisterne skal arbejde med. Museumsunderviseren uddeler derefter associationsøvelsen (se illustration 1), som præsenteres og derefter besvares af kursisterne. Nu har du fået et papir med forskellige ord på. Kig på ordene. Er der ord, som I ikke kender? Vær sikker på, at kursisterne forstår alle ord på opgavearket. Kig på værket! Gå rundt i installationen! Kig, lyt, mærk! Kig på papiret og sæt ring om de ord, som du synes passer til værket. Der er ikke noget rigtig eller forkert. Du bestemmer. Du har 5 minutter. Øvelsen skal præsenteres meget åbent. Kursisterne skal ikke kun sætte ring om ord, de f.eks. kan se eller høre, men om de ord, de synes passer til deres oplevelse af værket. Det er vigtigt, at museumsunderviseren understøtter den enkelte kursist undervejs i øvelsen. Efter ca. 5 min. samler museumsunderviseren op i plenum. Stå med opgavearket foran gruppen. Tag et ord ad gangen. Peg på et ord. Hvem har sat ring om...? Ræk hånden op! Det gjorde du? Kan du sige hvorfor? Saml op på kursisternes svar og forklaringer. Spørg hvorfor de har sat ring om bestemte ord, og hvorfor de IKKE har sat ring om andre ord. Ved at spørge ind til både de ord de har valgt og fravalgt får kursisterne reflekteret over deres associationer samt øvet både positive forklaringer og negationer. Kursisternes svar kan evt. relateres til værkets tema i lyset af kursisternes hverdag. 10

11 VARIATIONER Hvis metoden tilknyttes et lydværk, kan man tage en ekstra runde, hvor kursisterne oplever værket med hhv. åbne og lukkede øjne. Du kan evt. lave dit eget opgaveark med ord, der lægger op til bestemte tematikker i et værk. Ønsker man at arbejde med kursister uden læsefærdigheder, udarbejdes øvelsen på samme måde blot med enkelte billeder på opgavearket frem for ord. OPGAVEARK Sæt ring om de ord, du synes passer til værket: Kold Regnvejr At slappe af Kvinde Hjem Tid Varm Mand Glad Musik Stress At løbe Larm Stille At smile Solskin Familie Natur Grøn Mad Gade Arbejde Trist Dine ord: EKSEMPEL Emeka Ogboh, Lagos Soundscape

12 I lydinstallationen Lagos Soundscape præsenterer kunstneren Emeka Ogboh et pulserende og mangfoldigt lydbillede af millionbyen Lagos i Nigeria. På Museet for Samtidskunst fik en gruppe sprogkursister opgaven association, ord og billeder i forbindelse med værket. Kursisterne gik indledningsvis rundt i installationen og blev herefter bedt om at lukke øjnene og koncentrere sig om, hvad de hørte. Efterfølgende satte kursisterne ring om de ord fra opgavearket, der passede til deres individuelle oplevelser. Kursisternes personlige besvarelser åbnede for en diskussion om emner så som byliv, ligestilling og traditioner. Sprogforløb på Sorø Kunstmuseum. Foto: Jesse-Lee Costa Dollerup Sprogforløb på Sorø Kunstmuseum. Foto: Jesse-Lee Costa Dollerup 12

13 2 FORTÆL HISTORIEN Metoden sætter fokus på, hvordan objekter og ejendele er tilknyttet identitet. Metoden kan bruges i forskellige sammenhænge, men er især velegnet til genstandsbaserede udstillinger, installationer samt værker der inddrager hverdagsgenstande. OVERORDNET LÆRINGSMÅL At udvikle samarbejdsevner ved at forhandle og opnå konsensus SPROGLIGT FORMÅL At udvikle fortælleevner og verbale former METODEN Kursisterne arbejder i grupper på 3-4. Hver gruppe får en pose med 5-6 hverdagsgenstande, som museumsunderviseren vælger (f.eks. armbåndsur, vest, tørklæde, køkkenartikler, små husholdningsgenstande). Museumsunderviseren fordeler poserne med genstande og introducerer øvelsen: Alle grupper har nu fået en pose. (Forklar, at objekterne i posen er fundet hos en person, som de ikke kender. Det er ikke en rigtig person.) I skal arbejde sammen, bruge fantasien og finde ud af: Eksempler Hvad hedder tingene i posen? Hvem ejer tingene? Er det en mand eller kvinde? Hvor kommer han/hun fra? Hvordan kan du se det? Er han/hun ung/gammel, rig/fattig? Har hun/han børn? Hvad tror du hun/han hedder? Hvor arbejder hun/han? Hvorfor? Hvad har hun/han lavet i dag? Hvad spiser hun/han til morgenmad? Skriv evt. spørgsmålene på en A3 blok eller lav et ark med spørgsmål. Kursisterne får 5-10 minutter til at snakke sammen i deres grupper om posens indhold. Derefter præsenterer hver gruppe deres pose/person. Alle i gruppen skal sige mindst en ting om personen. Opfordr de andre grupper til at komme med spørgsmål om personen efter hver præsentation. Når alle er færdige med at præsentere deres person, inddrages et udvalgt kunstværk. Nu har I beskrevet en person ud fra de forskellige ting i posen. Kig på værket her. Hvad kan I se? Hvad kan du fortælle om tingene? Hvem ejer dem? Notér og saml op på kursisternes svar i plenum. 13

14 VARIATION Vend øvelsen på hovedet. Tag udgangspunkt i et selvportræt, evt. et maleri eller foto. Bed kursisterne om at finde ud af hvad der ville være i personens pose. Man kan evt. erstatte objekterne med billeder. Tematisk fortælling. Med mere avancerede grupper (DU2 modul 4-5/DU3 modul 3-6) kan metoden bruges til at sætte fokus på et bestemt tema i et kunstværk. Her skal kursisterne bruge posernes genstande (evt. billeder) til at lave en fiktiv fortælling i grupper på 4 om noget, der skete i går [se eksemplet]. Øvelsen kan præsenteres således: Kig på de forskellige ting/billeder. Billederne fortæller om noget, der skete i går. Brug fantasien, brug billederne og fortæl historien. EKSEMPEL Olof Olsson, Office Work, Foto: Olsson, Olof / billedkunst.dk I videoværket Office Work af Olof Olsson sætter kunstneren fokus på grænsen mellem betydningsfulde og meningsløse handlinger ved at skære papir i mindre og mindre stykker i 3 timer uden at sige et eneste ord. Som indledning til værket lavede kursisterne den tematiske fortælling variation på metoden for at sætte fokus på temaet arbejdsliv. Kursisterne arbejdede i grupper på 4. Hver gruppe fik et A4 ark med 6-7 billeder [herunder arbejdsuniformer, arbejdsrelaterede genstande m.m.] og lavede en fiktiv historie om noget der skete i går. Kursisterne øvede datidsformer, udviklede fortælleevner og satte navne på forskellige beskæftigelser. Det førte efterfølgende til en diskussion om arbejdets betydning, herunder, hvilke job der opfattes som gode eller dårlige hos den enkelte, hos familien og i forskellige kulturelle sammenhænge. 14

15 3 REFLEKSION OG STEMNING Metoden arbejder med, hvilke følelser og stemninger, der kan opstå i mødet med kunsten. Den kan anvendes til alle kunstneriske udtryksformer, og metodens enkelthed giver museumsunderviseren stor fleksibilitet. Det er en øvelse, som producerer nye ord på alle niveauer. Hav tuschen klar! OVERORDNET LÆRINGSMÅL At reflektere over det personlige møde med kunsten At overveje kunstnerens intention med værket SPROGLIGT FORMÅL At udvikle og nuancere tillægsord for følelser og stemninger METODEN Vælg et kunstværk. Lad kursisterne opleve værket uforstyrret i ca. 3 min. Uddel opgaveark (se illustration) til hver kursist. Kursisterne skal vælge det ansigt/de ansigter, der passer til deres personlige oplevelse af værket. Hvordan havde du det, mens du så værket? Sæt kryds på de ansigter, der passer til, hvordan du havde det, mens du så på værket. Du må gerne vælge mere end et ansigt. Giv kursisterne 5 minutter til at lave øvelsen. Gennemgå efterfølgende alle ansigterne på arket i plenum, mens kursisternes svar og forklaringer inddrages. Notér nye ord på en A3 blok. Mind kursisterne om, at samme ansigt kan betyde forskellige ting. Peg på det første ansigt på opgavearket. Prøv at se på ham. Hvordan har han det? Er der nogle af jer, der også havde det sådan, da I så værket? Hvorfor? VARIATIONER Vend opgaven på hovedet. Klip ansigterne ud og læg dem op i en pose, hvorefter hver kursist trækker et ansigt. Kursisterne går derefter rundt i en del af udstillingen og stiller sig ved et værk, som de synes passer til det ansigt, som de trak. Derefter skal alle forklare deres valg. Museumsunderviseren kan justere, hvor åben øvelsen skal være, især målrettet de mere avancerede grupper. Man kan f.eks. bede kursisterne om at forholde sig til deres egen oplevelse af et værk eller til den stemning, som de mener, værket udtrykker. 15

16 EKSEMPEL Adel Abidin, Bread of Life, Still: Adel Abidin I videoværket Bread of Life af Adel Abidin sidder fire musikere iført sorte jakkesæt på række og spiller på tørre brød. Refleksion og stemning blev bl.a. brugt i forbindelse med værket. Her startede kursisterne med at se videoinstallationen, hvorefter de skulle sætte ord på deres oplevelse af værket ved at krydse de ansigter af, der passede til deres følelsesmæssige oplevelse. Kursisterne reflekterede over værkets stemning, mens de lærte nye danske tillægsord og ordenes betydnings- og nuanceforskelle. Derudover blev der åbnet for en diskussion bl.a. om ansigtsudtryk og kropssprog forskellige steder i verden. F.eks. hvad gør man i Danmark? Hvad gør man andre steder i verden? OPGAVEARK istockphoto/joan Vicent Cantó Roig 16

17 4 DEBAT Her skal kursisterne tage stilling til et udsagn i forbindelse med et kunstværk og argumentere for deres holdninger i en struktureret debat. Øvelsen er bedst egnet til mere avancerede grupper (DU2 modul 4-5 og DU3 modul 3+). OVERORDNET LÆRINGSMÅL At øve argumentationsteknik At forholde sig kritisk til et kunstværk At forholde sig kritisk til sine egne synspunkter og argumentationsteknik SPROGLIGT FORMÅL At styrke lytteforståelsen At styrke og nuancere et sprogligt argument METODE Vælg et kunstværk som kursisterne skal tage stilling til. Man kan tage udgangspunkt i kursisternes mening om værket eller i et udsagn, der vedrører værkets tematik. Kig på værket. Nu siger jeg noget. Er du enig eller uenig med det, jeg siger? (kom med et udsagn). F.eks. Jeg kan godt lide værket. Værket er kontroversielt. Værket viser at Vælg to hjørner/steder i udstillingsrummet. Det ene sted er enig-hjørnet, det andet sted er uenig-hjørnet. Fortæl kursisterne hvilket hjørne, der repræsenterer hvilken holdning og forklar: Gå hen til dette hjørne (peg), hvis du er enig med mig. Hvis du IKKE er enig med mig, gå hen til det andet hjørne (peg). Forberedelsesrunden: Uddel et stykke papir til hvert hold. Hvert hold har 10 minutter til at skrive mindst 5 argumenter, som støtter gruppens holdning til udsagnet: I har nu 10 min. Tænk på hvad de andre vil sige. Skriv mindst 5 argumenter for jeres egne holdninger. Snak sammen og vælg en holdkaptajn, som noterer argumenterne. Vær klar til at forsvare jeres holdninger. Gå rundt og støt undervejs. Hvis nødvendigt støt med argumentationsudtryk. F.eks. Jeg er meget enig/delvist enig/slet ikke enig fordi Efter 10 min. fremlægger hvert hold deres argumenter således: Hold 1 fremlægger deres argumenter, mens hold 2 er stille, tager noter og lytter. Sørg for at inddrage alle kursister i fremlæggelsesrunden. Efter begge hold har fremlagt deres indledende argumenter, er der åben debat. Museumsunderviseren er debattens ordstyrer. Tag fat i deres argumenter og opfordr kursisterne til at begrunde argumenterne igen. 17

18 OPSAMLING Saml op i plenum. Var du god til at stå fast? Er der nogen, der både var enig og uenig i udsagnet? Forklar. Er der forskel på, hvordan vi viser vores personlige holdninger hjemme/på sprogcentret/på arbejde osv.? Forklar. VARIATION For at blive god til at argumentere for personlige holdninger, er det vigtigt at forstå modpartens synspunkter. På de højeste moduler på DU3 kan man lave en omvendt debat variation, hvor kursisterne skal argumentere IMOD deres personlige holdninger. [se eksemplet]. EKSEMPEL Claus Carstensen, Benjamin, Foto: Anders Sune Berg Metoden (omvendt debat variation) blev brugt i forbindelse med værket Benjamin af Claus Carstensen. Kursisterne blev delt op i to grupper. En gruppe fremlagde deres positive argumenter (det modsatte af deres personlige holdninger). Det andet hold argumenterede efterfølgende imod det positive hold. Ved evalueringen var kursisterne meget enige om, at det var meget givende at argumentere modsat sin egen holdning. Pludselig kunne kursisterne se mange kvaliteter i kunstværket, som de havde forkastet i det første umiddelbare møde. Der blev brugt følgende formuleringer til sproghjælp. Jeg kan godt lide billedet, fordi... Jeg kan ikke lide billedet, fordi... Jeg synes, det er et godt billede, fordi... Jeg synes, det er et dårligt billede, fordi... 18

19 5 IND I VÆRKET Her skal kursisterne arbejde mere indgående med et udvalgt kunstværk. Der zoomes ind på værkets detaljer, teknik, tema, modsætninger m.m. OVERORDNET LÆRINGSMÅL At sætte fokus på sprogets deskriptive muligheder SPROGLIGT FORMÅL At udvikle ordforråd med fokus på antonymer (modsætningsforhold) METODEN Kursisterne skal med denne metode arbejde værknært med bl.a. komposition, farver, materialer, tekstur m.m. Det er en fordybelsesøvelse, hvor kursisterne skal tildele værket bestemte egenskaber. Kig på værket. Hvordan tror I, det ville være at være inde i værket? Hvilke lyde kan du høre? Hvilke farver kan du se? Hvad kan du høre, dufte, smage? Notér nye ord og udtryk. Efter den indledende øvelse deles kursisterne op i par. Kursisterne får ca. 5 minutter til at fokusere på de modsætninger, der findes i værket. Museumsunderviseren introducerer med et par eksempler, som tager udgangspunkt i værkets fysiske modsætninger såsom kold/varm, hård/blød og bevæger sig langsomt mod de mere abstrakte eller stemningsmæssige modsætninger såsom stresset/afslappet, rig/fattig osv. Nu skal I arbejde to og to. I har ca. 5 minutter. Kig på værket! Hvilke modsætninger kan I se i værket? Skriv de antonympar ned I kan finde, f.eks. ny/gammel osv. Saml op i plenum og notér nye ord og udtryk. VARIATION Hvis der er nogle bestemte elementer i værket, som museumsunderviseren gerne vil sætte fokus på, kan man med fordel lave sit eget opgaveark med antonymer. Her skal kursisterne matche de forskellige antonympar og efterfølgende finde dem i værket. 19

20 EKSEMPEL L.A. Ring, Maduddeling på Frederiksberg, Foto: Anders Sune Berg Find antonymer! Sæt streg mellem antonymerne. ung røde kinder varm hvid lys rolig hård rig sort blød utålmodig fattig kold mørk gammel sulten På Sorø Kunstmuseum arbejdede kursisterne med L.A. Rings Maduddeling på Frederiksberg. De skulle først sætte ord på billedets sanselige udtryk og derefter sætte streg mellem de matchende antonymer på opgavearket. Ved brug af metoden lærte kursisterne en række nye antonympar og nuancering af modsætninger, bl.a. med fokus på forskellige ingredienser, retter og husholdningsobjekter. Derudover resulterede det i en aktiv diskussion om traditioner i Danmark gennem tiden med relation til kursisternes hjemlande. mæt bleg 20

21 6 BESKRIVELSESMETODEN OVERORDNET LÆRINGSMÅL At udveksle viden samt løse en opgave i fællesskab SPROGLIGT FORMÅL At øve præpositioner (forholdsord) og stedsangivelser At øve sig i beskrivelser og lytteforståelse At udvikle ordforråd for former og farver At øve spørgsmålskonstruktioner METODEN Beskrivelsesmetoden handler om i fællesskab at beskrive et kunstværk. Indledningsvis uddeles der et hjælpeark med præpositioner til alle kursister (se hjælpearket). Museumsunderviseren viser hjælpearket og kommer med et par eksempler ved hjælp af et udvalgt kunstværk. Om lidt skal I beskrive et kunstværk ved hjælp af ordene her. (Peg på de forskellige elementer i værket og hvordan de forholder sig til hinanden) F.eks. På billedet står der en kvinde VED SIDEN AF en mand udenfor et hus. Kursisterne inddeles i par, hvoraf den ene står med ryggen til et udvalgt værk, og den anden er placeret med frit udsyn foran værket. Museumsunderviseren kan vælge om hele holdet skal arbejde ud fra samme værk, eller om parrene får hver deres værk at arbejde med. Øvelsen kan forklares således: Til kursist A (med ansigtet til værket): Du skal beskrive værket til din makker. Brug hjælpearket til at forklare hvor de forskellige ting i værket er. Hvis der er et ord, som I ikke kender beskriv formen eller farven. F.eks. Til højre er der en firkant med Til kursist B (med ryggen til værket): Du må ikke kigge på værket! Du skal lytte til din makker og prøve at huske hvad han/hun siger. Du må gerne stille spørgsmål, mens din makker beskriver. Sæt kursisterne i gang. Kursist A har 5 minutter til at beskrive, mens kursist B lytter. Efter de 5 minutter er gået skal kursist B prøve at gentage de oplysninger om værket, han/hun husker, mens kursist A lytter og bekræfter eller retter oplysningerne: Til kursist B: Du må ikke kigge på værket endnu! Nu skal du fortælle din makker, hvad du husker om værket. Husk at bruge hjælpearket som støtte. Du kan starte med at sige. Du har fortalt mig, at 21

Foto: Museum Vestsjælland

Foto: Museum Vestsjælland Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er

Læs mere

Ord på historien! Kultur, identitet og samfund

Ord på historien! Kultur, identitet og samfund Målgruppe: Voksne sprogkursister i dansk DU 2/ DU 3 moduler 2-6 Ord på historien! Kultur, identitet og samfund Fagområder: Dansk som andet sprog, historie, samfundsforhold Kort beskrivelse: Ord på historien!

Læs mere

Afrapportering: Beskrivelse af processen:

Afrapportering: Beskrivelse af processen: Afrapportering: Forløbet: Din historie-min historie- vores historie Målgruppe: Modtagelsesklasser på mellemtrinnet (4.-6. klassetrin) Deltagende institution: Museum Vestsjælland Formidler: Jesse-Lee Costa

Læs mere

Sprogskolekursister. Skoletjenesten 7. juni lørdag den 4. juni 16

Sprogskolekursister. Skoletjenesten 7. juni lørdag den 4. juni 16 Sprogskolekursister Skoletjenesten 7. juni 2016 Ditte Dræby Sproglærer på Københavns Sprogcenter siden 2009 Underviser på DU2 og DU3 Specialiseret i dansk for udlændinge Udlændingestyrelsens dansklærerteam

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Inspirationsmateriale til forløbet De små kunstopdagere

Inspirationsmateriale til forløbet De små kunstopdagere Inspirationsmateriale til forløbet De små kunstopdagere Hendrik Krock: Pan og Syrinx. 1722. Indledning I materialet her kan du hente inspiration til hvordan, du kan forberede jeres besøg på Sorø Kunstmuseum

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse 10 måder at knække kunsten på 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen 4.-10.klasse Indledning 10 måder at knække kunsten på præsenterer 10 forskellige metoder til at arbejde med

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Forløb: At sanse naturen langsomt Målgruppe: Indskoling Fag: Dansk, billedkunst Christen Dalsgaard: Solplettet bøgestamme, 1852 Indledning: I materialet her kan

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Udskoling

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Udskoling UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Udskoling Introduktion til materialet Materialet er udformet som et diskussions- og opgaveark,

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

ORD - BETYDNING NIVEAU FAGLIGE MÅL

ORD - BETYDNING NIVEAU FAGLIGE MÅL Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

DESIGN DIT EGET CD-COVER!

DESIGN DIT EGET CD-COVER! ELEV DESIGN DIT EGET CD-COVER! Emil de Waal + Spejderrobot Det er ikke kun i selve musikken, at Emil de Waal + Spejderrobot kan lide at improvisere - det er nærmest et livsprincip! Så da deres første plade

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse

Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse Forløb: Krop, identitet og iscenesættelse Målgruppe: 1.-6. Klasse Fag: Dansk, billedkunst Indledning I materialet her kan du hente inspiration til arbejdet

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING

REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne kan udforske og opleve

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi?

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi? DESIGN OG IDENTITET Udstillingen Fetishism - Obsessions in fashion & design tager fat i de tidlige, sanselige barndomsoplevelser, der ligger i underbevidstheden og påvirker den personlige forkærlighed

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg 12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Her kan der leges med forholdet mellem real virkelighed og imaginær virkelighed. Dette

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Årsplan engelsk Nina 16/17

Årsplan engelsk Nina 16/17 Årsplan engelsk Nina 16/17 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. klasse på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

Pædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide

Pædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide Pædagogisklæreplan Institution: Dagplejen År og Dato: 1.4.2015 31.3 2017 Leder: Dorte Johannessen Pædagogisk leder : Marianne Heide Bestyrelsesformand: Dorte Skovlund. Evaluering af læreplansmål fra 1.4

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,

Læs mere

Dialog som undervisningsmetode

Dialog som undervisningsmetode Dialog som undervisningsmetode I det museale læringsrum v/ Linda Nørgaard Andersen Hvem er vores målgruppe? Elever fra grundskolen Elever fra ungdomsuddannelserne Forhåndsviden Abstraktionsniveau Koncentrationsevne

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Ud fra et tema skal et billede klippes eller stykkes sammen. Der skal lånes fra andres

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

På KØS kommer eleverne bag om kunsten

På KØS kommer eleverne bag om kunsten På KØS kommer eleverne bag om kunsten I et nyt samarbejde med Nørrebroskoler møder eleverne både kunsten i byrummet og på museet, hvor de kommer bag om kunstværkerne og skaber deres egne værker. Det foregår

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

M e n t o r v e j l e d n i n g

M e n t o r v e j l e d n i n g indhold introduktion til vejledningen 2 ny på job 3 start & slut 4 pausen 5 instruktioner 6 sikkerhed 7 løn & ansættelse 8 1 Introduktion Vi lærer hele tiden også når vi arbejder. Men der er forskel på,

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere