KUNSTEN AT LÆRE SPROG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KUNSTEN AT LÆRE SPROG"

Transkript

1 KUNSTEN AT LÆRE SPROG Inspirationsmateriale om sprogindlæring for voksne sprogkursister på kunstmuseer

2 Forsidebillede: A Kassen, The Title is a Pile of Letters, Sorø Kunstmuseum.

3 INDLEDNING Kunsten at lære sprog er et inspirationsmateriale målrettet museumsundervisere på kunstmuseer. Materialet er udviklet på baggrund af erfaringer fra sprogkursister, sprogundervisere og museumsundervisere under projektet Kunsten at lære sprog på Sorø Kunstmuseum og Museet for Samtidskunst. Formålet med projektet var at kvalificere undervisning af voksne sprogkursister på kunstmuseer. Udover inspirationsmaterialet resulterede projektet i faste undervisningstilbud målrettet sprogkursister på begge museer samt en undervisningspublikation til landets sprogcentre udgivet i samarbejde med Forlaget Alfabeta. Materialet er en praktisk manual, som tager udgangspunkt i kunst som et redskab til sproglæring. Med fokus på kommunikative kompetencer og interkulturel forståelse rummer materialet 8 metoder, der kan bruges i forskellige læringskontekster. Der præsenteres råd og anbefalinger til målgruppen samt konkrete metoder og didaktiske værktøjer. Derudover findes en række praktisk anvendelige greb ift. målretning og differentiering af undervisningstilbud til alle tre danskuddannelser og deres moduler. Materialet understøtter en helhedslæring, der stimulerer sprogkursisternes læringslyst og undersøger spørgsmål om identitet og selvtillid på målsproget dansk. At lære at begå sig på et fremmedsprog er en personlig og omfattende proces, som inddrager sanselige, intellektuelle og følelsesmæssige elementer. Materialets dialog- og sansebaserede metoder inddrager kursisternes forhåndsviden, personlige historier og fortolkninger i et museumsforløb. HVORFOR SPROG PÅ KUNSTMUSEET? Sprogundervisning på museet underbygger formodningen om, at sprogkursister oplever en mere effektiv sproglig udvikling, når den traditionelle undervisning suppleres med øvelser uden for klasseværelset. Med museet som et bindeled mellem sprogcenteret og det øvrige samfund kan kursisterne opleve et kulturelt- og historisk relevant læringsrum, hvor sproget kan bruges frit og spontant inden for strukturerede læringsrammer. Kunstens forskellige udtryk giver mulighed for at arbejde tematisk med aktuelle problemstillinger, som kan engagere kursisterne med afsæt i deres virkelighed. At tilbyde et forløb med sprogkursister på museet stiller særlige kommunikationsmæssige udfordringer til museumsunderviseren. Det at skabe tillid og en personlig kontakt mellem dig som underviser og sprogkursisterne er afgørende. Forløbet skal derfor tilrettelægges i samarbejde med kursisternes underviser, som har kendskab til kursisternes sprogfærdigheder og pædagogiske behov. Derudover kræver forløbet en anden form for opmærksomhed på det anvendte sprogbrug end et forløb med andre målgrupper. Metodebeskrivelserne indeholder derfor konkrete forslag til sproglige formuleringer og præsentationsmåder, som kan tages i brug under et forløb med sprogkursister. 3

4 INDHOLD Danskuddannelserne for voksne udlændinge Råd og anbefalinger om målgruppen Nyttige begreber METODER 1. Association, ord og billeder 2. Fortæl historien 3. Refleksion og stemning 4. Debat 5. Ind i værket 6. Beskrivelsesmetoden 7. Visualiser lyden 8. Erindring og aktiv sansning - en redskabsmetode 4

5 DANSKUDDANNELSERNE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE Danskuddannelsen for voksne udlændinge er delt op på 3 uddannelser, som tager udgangspunkt i kursisternes uddannelsesmæssige forudsætninger. Hver uddannelse indeholder 6 moduler, som indikerer, hvilket sprogligt niveau de er på (f.eks. begynder, avanceret osv.). Når museumsunderviseren booker et hold sprogkursister, er det vigtigt at kende kursisternes modulniveau, og hvilken danskuddannelse de er på. DANSKUDDANNELSE 1 (DU1) Danskuddannelse 1 er for kursister, der ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke kender det latinske alfabet. Kursister, som har svært ved at læse, skal også begynde på Danskuddannelse 1. Formålet med undervisningen på Danskuddannelse 1 er, at man skal kunne klare sig på dansk, skal kende til danske samfundsforhold og fungere som samfundsborger. DANSKUDDANNELSE 2 (DU2) Danskuddannelse 2 er for kursister, som kun har gået få år i skole i deres hjemland, og som primært har brug for at kunne tale og læse dansk. Formålet med undervisningen er at give kursisten mulighed for at fungere aktivt som samfundsborger, varetage erhvervsarbejde og tage en kortere uddannelse. DANSKUDDANNELSE 3 (DU3) Danskuddannelse 3 er for kursister, som har mindst 12 års skolegang, og som ofte taler et eller flere sprog ud over modersmålet. Formålet med undervisningen er at give mulighed for at fungere aktivt som samfundsborger, varetage erhvervsarbejde og tage en videregående uddannelse. Studieprøven Skriftligt Mundtligt C1 Modul 6 Prøve i dansk 3 Prøve i dansk 1 Mundtligt Modul 6 Prøve i dansk 2 Mundtligt Skriftligt Modul 6 Modul 5 Modul 5 Modul 4 B2 B1 Skriftligt Modul 6 Modul 1, 2, 3, 4 og 5 Modul 5 Modul 4 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Modul 4 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Modul 3 Modul 2 Modul 1 A2 A1 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 5

6 RÅD OG ANBEFALINGER OM MÅLGRUPPEN EN MANGFOLDIG OG DIFFERENTIERET MÅLGRUPPE Hvem er sprogkursisten? Det er afgørende, at sprogkursisterne bliver modtaget som en mangfoldig etnisk, social og kulturel gruppe. Nogle er kommet til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte, hvor andre er fulgt med en ægtefælle eller et arbejde m.m. Sprogkursisternes motivation og tilgange til at lære dansk kan være vidt forskellige, hvilket gør målgruppen meget uhomogen både kulturelt og i læringssammenhænge. Derfor er det kursisternes fælles oplevelse af at lære dansk og at begå sig i et nyt samfund, som skal danne grundlag for det didaktiske og tematiske fokus i et museumsforløb. Lad den aktive inddragelse af kursisternes personlige erfaringer undervejs give anledning til diskussion om kulturforskelle og etnicitet som et naturligt led i sproglæring og på deltagernes egne præmisser. Støt dig til og gå i dialog med sprogunderviseren, som ofte har et godt indblik i gruppens dynamik og individernes baggrunde og evt. grænser. EN VELKOMST MED FLERE FORMÅL Velkomsten er en vigtig del af et forløb med sprogkursister. Start i et roligt tempo og præsenter dig selv for at skabe en personlig interaktion. Tilbyd evt. kaffe/the mens I laver en præsentationsrunde, hvor kursisterne præsenterer sig selv (evt. hvor de kommer fra, og hvor længe de har boet i Danmark). At præsentere sig selv på dansk er noget stort set alle kursister kan. Dermed får deltagerne en sproglig succesoplevelse fra starten af. Det skaber tillid og god stemning og forbereder kursisterne på aktiv deltagelse. Museumsunderviseren kan samtidig danne sig et indtryk af kursisternes sproglige niveau og baggrunde og dermed afgøre, hvordan forløbet skal gribes an. Museumsunderviseren præsenterer herefter museet og introducerer kunstbegrebet. Et forslag til præsentation af kunst- og museumsbegrebet kan gribes an således: Vi er på museum. Har I været på andre museer? Hvilke? Hvad ser man på et museum? Hvad er kunst? Har I hørt ordet før? Hvad tror I man ser på et kunstmuseum? Giv kursisterne god tid til at svare på hvert spørgsmål, men hjælp evt. med konkrete eksempler. Brug gerne billeder af letgenkendelige eller ikoniske værker eller tegn på en flipover. Skriv udvalgte svar og erfaringer op. Forklar meget kort forløbets struktur og hvad kursisterne skal se/lave. Her er det vigtigt at understrege, at det er deres ideer og meninger, der skal frem, og at der ikke er noget rigtig eller forkert. Kursisterne skal lære dig at kende og fornemme, at museet er et åbent og inkluderende læringsrum. 6

7 70/30 REGEL Lad kursisterne tale så meget som muligt under et forløb ved at holde dig til en 70/30 regel. Dvs. de skal tale mindst 70 % af tiden, og du skal tale højst 30 % af tiden. Opfat din rolle som faciliterende mere end formidler af viden i traditionel forstand. Det varierer selvfølgelig med kursisternes sproglige niveau. VÆR KONKRET Forløbets tematiske udgangspunkt skal være konkret og kunne relateres til kursisternes hverdag. Temaer som f.eks. identitet, arbejdsliv, familie, erindringer, ferie og madkultur er oplagte og kan åbne mange kunstværker. Lad kursisternes nysgerrighed bestemme kompleksitetsniveauet. Formålet med et sprogforløb på et kunstmuseum er først og fremmest at åbne for et alternativt læringsrum, hvor kursisterne kan bruge sproget i en ny kulturrelevant kontekst. STØT DIG OP AD UNDERVISEREN Sprogunderviseren er en helt central medspiller før, under og efter et forløb. Støt dig op ad ham/hende, hvis du er i tvivl om det sproglige, det kulturelle, kursisternes grænser osv. Det er vigtigt at lave en forventningsafstemning med sprogunderviseren, så han/hun er indstillet på at blive inddraget aktivt under hele forløbet. Som museumsunderviser kan du facilitere kursisternes sprogindlæring i museumsrummet, men det forventes ikke, at du er bekendt med de mange forskellige udgaver af det danske sprog eller har særindsigt i kursisternes forskellige baggrunde. INGEN RIGTIG ELLER FORKERT Kursisterne skal have mulighed for at bruge deres dansk frit og uhæmmet. Fokus i et sprogforløb skal derfor ikke være centreret omkring grammatisk korrekthed, udtalen eller retstavning. Dette er vigtigt at understrege både overfor sprogkursisterne og deres undervisere. Det sproglige skal selvfølgelig understøttes, men søgen efter de rigtige svar under et forløb kan bremse kursisternes egen umiddelbare respons og interaktion. Grammatikken kan præciseres i undervisning på sprogcenteret, mens fokus på museet er kommunikation og erfaringsudveksling. VÆR BEVIDST OMKRING DIT SPROG I et forløb med sprogkursister skal dit sprog være enkelt og udtalen tydelig, men stadigvæk på et passende niveau så det ikke forekommer nedladende. Det kræver øvelse at udvikle en øget opmærksomhed både på sprogets strukturog indholdsmæssige elementer. Her er nogle konkrete forslag: - Forkort dine spørgsmål til en direkte spørgemåde, som kun indeholder de mest grundlæggende indholdsmæssige og sproglige elementer. - Undgå at bruge faste vendinger, dvs. hvor ordene bruges i overført betydning, f.eks. at gøre rede for, at danne indtryk af osv. - Vær også opmærksom på lange sætninger, slang og fagsprog. I stedet for: Hvilke materialer er blevet brugt? Sig: Hvad er den lavet af? I stedet for: Kan du beskrive, hvad du ser her? Sig: Hvad er der på billedet? I stedet for: Hvad vil kunstneren fortælle os? Sig: Hvad kan I se? Hvad kunne det betyde? 7

8 NOTÉR OG GESTIKULER! Brug gerne kropssprog til at forklare, hvad du mener og vil spørge om. Notér eller tegn nye ord og begreber undervejs i forløbet, så kursisterne visuelt kan se de nye ord. Mundtligt dansk afviger væsentligt fra skriftligt dansk. Derfor kan det være svært for kursisterne at genkende nye ord, der bliver sagt uden at se dem på skrift. Tag f.eks. en A3 blok med rundt under forløbet eller hav en flipover stående et centralt sted. Vær ikke bange for at spørge gruppen om de forstår, hvad du siger. TEMPO OG RO Et struktureret og velforberedt forløb skaber tillid og engagement. Lyt til kursisterne og lad dem styre det fysiske og kommunikative tempo. Husk at det meste tager længere tid på et fremmedsprog. Der skal være tid og ro til at bearbejde både de sproglige og æstetiske indtryk. ANDRE GRÆNSER Under et sprogforløb kan man opleve, at en kursist nægter at deltage i en aktivitet. Det skal selvfølgelig respekteres og ikke tages personligt. Husk, at museet som institution samt kunst som fænomen ikke nødvendigvis er et velkendt eller forståeligt fænomen i alle verdenshjørner. Museet kan derfor for nogen opleves som et grænseoverskridende læringsrum. MAKS ANTAL Hvis man ønsker at arbejde med kursisternes sproglige udvikling og at inddrage dem aktivt på museet anbefales maks. 15 deltagere på et forløb. Mange sprogcentre ønsker at slå holdene sammen, når de skal på udflugt, så vær i dialog med sprogunderviseren ved booking om hvad formålet med forløbet er. FORESLÅET FORLØBSSTRUKTUR Forløbets varighed 2 timer: Introduktion og kaffe (10-15 minutter) Underviseren tager imod kursisterne og forbereder dem til forløbet. Kursisterne tages gennem udstillingen (50 minutter maks.) Nedslag i 3-4 værker med tilknyttede øvelser. Pause (15 min) Underviseren og kursisterne mødes igen i udstillingen. (30 minutter) Nedslag i 1-2 værker med tilknyttede øvelser. Opsamling og kort snak om temaer; kursisternes bidrag og egne oplevelser (15 minutter) 8

9 NYTTIGE BEGREBER Her er en liste over nogle af de hyppigste sprogrelaterede begreber, som kan opstå, når man arbejder med sprogkursister/-undervisning. Vær opmærksom på, at det er standardpraksis, at kursisterne lærer de latinske betegnelser for ordklasser (og ikke de danske), når de lærer grammatik. LATINSK DANSK EKSEMPEL Verbum Udsagnsord at se, at gå Adjektiv Tillægsord flot, kold Substantiv Navnord et museum, en hund Adverbium Biord godt (hun taler godt) TIDSBØJNINGER Nutid: Datid: Førnutid: Jeg er; Vi arbejder Jeg var; Vi arbejdede Jeg har været METODER: 1. Association, ord og billeder 2. Fortæl historien 3. Refleksion og stemning 4. Debat 5. Ind i værket 6. Beskrivelsesmetoden 7. Visualiser lyden 8. Erindring og aktiv sansning - en redskabsmetode METODERNES OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL SPROGLIGE LÆRINGSMÅL At udvikle mundtlige kommunikative kompetencer At styrke kursisternes selvtillid på målsproget dansk At aktivere det passive ordforråd ØVRIGE LÆRINGSMÅL At skabe kulturelle og historiske referencerammer At sætte fokus på interkulturel forståelse i sproglæringsprocessen At understøtte demokratiske processer gennem kunsten Konkrete forslag til sproglige formuleringer og præsentationsmåde 9

10 1 ASSOCIATION, ORD OG BILLEDER Øvelsen kan bruges til alle kunstneriske udtryksformer og med kursister med eller uden læsefærdigheder. OVERORDNET LÆRINGSMÅL At knytte ord og begreber til mødet med et kunstværk SPROGLIGT FORMÅL At udvikle ordforråd At øve sig i negationer ( IKKE sætninger) METODEN Museumsunderviseren udvælger et kunstværk (f.eks. maleri, lydkunst, installation, video), som kursisterne skal arbejde med. Museumsunderviseren uddeler derefter associationsøvelsen (se illustration 1), som præsenteres og derefter besvares af kursisterne. Nu har du fået et papir med forskellige ord på. Kig på ordene. Er der ord, som I ikke kender? Vær sikker på, at kursisterne forstår alle ord på opgavearket. Kig på værket! Gå rundt i installationen! Kig, lyt, mærk! Kig på papiret og sæt ring om de ord, som du synes passer til værket. Der er ikke noget rigtig eller forkert. Du bestemmer. Du har 5 minutter. Øvelsen skal præsenteres meget åbent. Kursisterne skal ikke kun sætte ring om ord, de f.eks. kan se eller høre, men om de ord, de synes passer til deres oplevelse af værket. Det er vigtigt, at museumsunderviseren understøtter den enkelte kursist undervejs i øvelsen. Efter ca. 5 min. samler museumsunderviseren op i plenum. Stå med opgavearket foran gruppen. Tag et ord ad gangen. Peg på et ord. Hvem har sat ring om...? Ræk hånden op! Det gjorde du? Kan du sige hvorfor? Saml op på kursisternes svar og forklaringer. Spørg hvorfor de har sat ring om bestemte ord, og hvorfor de IKKE har sat ring om andre ord. Ved at spørge ind til både de ord de har valgt og fravalgt får kursisterne reflekteret over deres associationer samt øvet både positive forklaringer og negationer. Kursisternes svar kan evt. relateres til værkets tema i lyset af kursisternes hverdag. 10

11 VARIATIONER Hvis metoden tilknyttes et lydværk, kan man tage en ekstra runde, hvor kursisterne oplever værket med hhv. åbne og lukkede øjne. Du kan evt. lave dit eget opgaveark med ord, der lægger op til bestemte tematikker i et værk. Ønsker man at arbejde med kursister uden læsefærdigheder, udarbejdes øvelsen på samme måde blot med enkelte billeder på opgavearket frem for ord. OPGAVEARK Sæt ring om de ord, du synes passer til værket: Kold Regnvejr At slappe af Kvinde Hjem Tid Varm Mand Glad Musik Stress At løbe Larm Stille At smile Solskin Familie Natur Grøn Mad Gade Arbejde Trist Dine ord: EKSEMPEL Emeka Ogboh, Lagos Soundscape

12 I lydinstallationen Lagos Soundscape præsenterer kunstneren Emeka Ogboh et pulserende og mangfoldigt lydbillede af millionbyen Lagos i Nigeria. På Museet for Samtidskunst fik en gruppe sprogkursister opgaven association, ord og billeder i forbindelse med værket. Kursisterne gik indledningsvis rundt i installationen og blev herefter bedt om at lukke øjnene og koncentrere sig om, hvad de hørte. Efterfølgende satte kursisterne ring om de ord fra opgavearket, der passede til deres individuelle oplevelser. Kursisternes personlige besvarelser åbnede for en diskussion om emner så som byliv, ligestilling og traditioner. Sprogforløb på Sorø Kunstmuseum. Foto: Jesse-Lee Costa Dollerup Sprogforløb på Sorø Kunstmuseum. Foto: Jesse-Lee Costa Dollerup 12

13 2 FORTÆL HISTORIEN Metoden sætter fokus på, hvordan objekter og ejendele er tilknyttet identitet. Metoden kan bruges i forskellige sammenhænge, men er især velegnet til genstandsbaserede udstillinger, installationer samt værker der inddrager hverdagsgenstande. OVERORDNET LÆRINGSMÅL At udvikle samarbejdsevner ved at forhandle og opnå konsensus SPROGLIGT FORMÅL At udvikle fortælleevner og verbale former METODEN Kursisterne arbejder i grupper på 3-4. Hver gruppe får en pose med 5-6 hverdagsgenstande, som museumsunderviseren vælger (f.eks. armbåndsur, vest, tørklæde, køkkenartikler, små husholdningsgenstande). Museumsunderviseren fordeler poserne med genstande og introducerer øvelsen: Alle grupper har nu fået en pose. (Forklar, at objekterne i posen er fundet hos en person, som de ikke kender. Det er ikke en rigtig person.) I skal arbejde sammen, bruge fantasien og finde ud af: Eksempler Hvad hedder tingene i posen? Hvem ejer tingene? Er det en mand eller kvinde? Hvor kommer han/hun fra? Hvordan kan du se det? Er han/hun ung/gammel, rig/fattig? Har hun/han børn? Hvad tror du hun/han hedder? Hvor arbejder hun/han? Hvorfor? Hvad har hun/han lavet i dag? Hvad spiser hun/han til morgenmad? Skriv evt. spørgsmålene på en A3 blok eller lav et ark med spørgsmål. Kursisterne får 5-10 minutter til at snakke sammen i deres grupper om posens indhold. Derefter præsenterer hver gruppe deres pose/person. Alle i gruppen skal sige mindst en ting om personen. Opfordr de andre grupper til at komme med spørgsmål om personen efter hver præsentation. Når alle er færdige med at præsentere deres person, inddrages et udvalgt kunstværk. Nu har I beskrevet en person ud fra de forskellige ting i posen. Kig på værket her. Hvad kan I se? Hvad kan du fortælle om tingene? Hvem ejer dem? Notér og saml op på kursisternes svar i plenum. 13

14 VARIATION Vend øvelsen på hovedet. Tag udgangspunkt i et selvportræt, evt. et maleri eller foto. Bed kursisterne om at finde ud af hvad der ville være i personens pose. Man kan evt. erstatte objekterne med billeder. Tematisk fortælling. Med mere avancerede grupper (DU2 modul 4-5/DU3 modul 3-6) kan metoden bruges til at sætte fokus på et bestemt tema i et kunstværk. Her skal kursisterne bruge posernes genstande (evt. billeder) til at lave en fiktiv fortælling i grupper på 4 om noget, der skete i går [se eksemplet]. Øvelsen kan præsenteres således: Kig på de forskellige ting/billeder. Billederne fortæller om noget, der skete i går. Brug fantasien, brug billederne og fortæl historien. EKSEMPEL Olof Olsson, Office Work, Foto: Olsson, Olof / billedkunst.dk I videoværket Office Work af Olof Olsson sætter kunstneren fokus på grænsen mellem betydningsfulde og meningsløse handlinger ved at skære papir i mindre og mindre stykker i 3 timer uden at sige et eneste ord. Som indledning til værket lavede kursisterne den tematiske fortælling variation på metoden for at sætte fokus på temaet arbejdsliv. Kursisterne arbejdede i grupper på 4. Hver gruppe fik et A4 ark med 6-7 billeder [herunder arbejdsuniformer, arbejdsrelaterede genstande m.m.] og lavede en fiktiv historie om noget der skete i går. Kursisterne øvede datidsformer, udviklede fortælleevner og satte navne på forskellige beskæftigelser. Det førte efterfølgende til en diskussion om arbejdets betydning, herunder, hvilke job der opfattes som gode eller dårlige hos den enkelte, hos familien og i forskellige kulturelle sammenhænge. 14

15 3 REFLEKSION OG STEMNING Metoden arbejder med, hvilke følelser og stemninger, der kan opstå i mødet med kunsten. Den kan anvendes til alle kunstneriske udtryksformer, og metodens enkelthed giver museumsunderviseren stor fleksibilitet. Det er en øvelse, som producerer nye ord på alle niveauer. Hav tuschen klar! OVERORDNET LÆRINGSMÅL At reflektere over det personlige møde med kunsten At overveje kunstnerens intention med værket SPROGLIGT FORMÅL At udvikle og nuancere tillægsord for følelser og stemninger METODEN Vælg et kunstværk. Lad kursisterne opleve værket uforstyrret i ca. 3 min. Uddel opgaveark (se illustration) til hver kursist. Kursisterne skal vælge det ansigt/de ansigter, der passer til deres personlige oplevelse af værket. Hvordan havde du det, mens du så værket? Sæt kryds på de ansigter, der passer til, hvordan du havde det, mens du så på værket. Du må gerne vælge mere end et ansigt. Giv kursisterne 5 minutter til at lave øvelsen. Gennemgå efterfølgende alle ansigterne på arket i plenum, mens kursisternes svar og forklaringer inddrages. Notér nye ord på en A3 blok. Mind kursisterne om, at samme ansigt kan betyde forskellige ting. Peg på det første ansigt på opgavearket. Prøv at se på ham. Hvordan har han det? Er der nogle af jer, der også havde det sådan, da I så værket? Hvorfor? VARIATIONER Vend opgaven på hovedet. Klip ansigterne ud og læg dem op i en pose, hvorefter hver kursist trækker et ansigt. Kursisterne går derefter rundt i en del af udstillingen og stiller sig ved et værk, som de synes passer til det ansigt, som de trak. Derefter skal alle forklare deres valg. Museumsunderviseren kan justere, hvor åben øvelsen skal være, især målrettet de mere avancerede grupper. Man kan f.eks. bede kursisterne om at forholde sig til deres egen oplevelse af et værk eller til den stemning, som de mener, værket udtrykker. 15

16 EKSEMPEL Adel Abidin, Bread of Life, Still: Adel Abidin I videoværket Bread of Life af Adel Abidin sidder fire musikere iført sorte jakkesæt på række og spiller på tørre brød. Refleksion og stemning blev bl.a. brugt i forbindelse med værket. Her startede kursisterne med at se videoinstallationen, hvorefter de skulle sætte ord på deres oplevelse af værket ved at krydse de ansigter af, der passede til deres følelsesmæssige oplevelse. Kursisterne reflekterede over værkets stemning, mens de lærte nye danske tillægsord og ordenes betydnings- og nuanceforskelle. Derudover blev der åbnet for en diskussion bl.a. om ansigtsudtryk og kropssprog forskellige steder i verden. F.eks. hvad gør man i Danmark? Hvad gør man andre steder i verden? OPGAVEARK istockphoto/joan Vicent Cantó Roig 16

17 4 DEBAT Her skal kursisterne tage stilling til et udsagn i forbindelse med et kunstværk og argumentere for deres holdninger i en struktureret debat. Øvelsen er bedst egnet til mere avancerede grupper (DU2 modul 4-5 og DU3 modul 3+). OVERORDNET LÆRINGSMÅL At øve argumentationsteknik At forholde sig kritisk til et kunstværk At forholde sig kritisk til sine egne synspunkter og argumentationsteknik SPROGLIGT FORMÅL At styrke lytteforståelsen At styrke og nuancere et sprogligt argument METODE Vælg et kunstværk som kursisterne skal tage stilling til. Man kan tage udgangspunkt i kursisternes mening om værket eller i et udsagn, der vedrører værkets tematik. Kig på værket. Nu siger jeg noget. Er du enig eller uenig med det, jeg siger? (kom med et udsagn). F.eks. Jeg kan godt lide værket. Værket er kontroversielt. Værket viser at Vælg to hjørner/steder i udstillingsrummet. Det ene sted er enig-hjørnet, det andet sted er uenig-hjørnet. Fortæl kursisterne hvilket hjørne, der repræsenterer hvilken holdning og forklar: Gå hen til dette hjørne (peg), hvis du er enig med mig. Hvis du IKKE er enig med mig, gå hen til det andet hjørne (peg). Forberedelsesrunden: Uddel et stykke papir til hvert hold. Hvert hold har 10 minutter til at skrive mindst 5 argumenter, som støtter gruppens holdning til udsagnet: I har nu 10 min. Tænk på hvad de andre vil sige. Skriv mindst 5 argumenter for jeres egne holdninger. Snak sammen og vælg en holdkaptajn, som noterer argumenterne. Vær klar til at forsvare jeres holdninger. Gå rundt og støt undervejs. Hvis nødvendigt støt med argumentationsudtryk. F.eks. Jeg er meget enig/delvist enig/slet ikke enig fordi Efter 10 min. fremlægger hvert hold deres argumenter således: Hold 1 fremlægger deres argumenter, mens hold 2 er stille, tager noter og lytter. Sørg for at inddrage alle kursister i fremlæggelsesrunden. Efter begge hold har fremlagt deres indledende argumenter, er der åben debat. Museumsunderviseren er debattens ordstyrer. Tag fat i deres argumenter og opfordr kursisterne til at begrunde argumenterne igen. 17

18 OPSAMLING Saml op i plenum. Var du god til at stå fast? Er der nogen, der både var enig og uenig i udsagnet? Forklar. Er der forskel på, hvordan vi viser vores personlige holdninger hjemme/på sprogcentret/på arbejde osv.? Forklar. VARIATION For at blive god til at argumentere for personlige holdninger, er det vigtigt at forstå modpartens synspunkter. På de højeste moduler på DU3 kan man lave en omvendt debat variation, hvor kursisterne skal argumentere IMOD deres personlige holdninger. [se eksemplet]. EKSEMPEL Claus Carstensen, Benjamin, Foto: Anders Sune Berg Metoden (omvendt debat variation) blev brugt i forbindelse med værket Benjamin af Claus Carstensen. Kursisterne blev delt op i to grupper. En gruppe fremlagde deres positive argumenter (det modsatte af deres personlige holdninger). Det andet hold argumenterede efterfølgende imod det positive hold. Ved evalueringen var kursisterne meget enige om, at det var meget givende at argumentere modsat sin egen holdning. Pludselig kunne kursisterne se mange kvaliteter i kunstværket, som de havde forkastet i det første umiddelbare møde. Der blev brugt følgende formuleringer til sproghjælp. Jeg kan godt lide billedet, fordi... Jeg kan ikke lide billedet, fordi... Jeg synes, det er et godt billede, fordi... Jeg synes, det er et dårligt billede, fordi... 18

19 5 IND I VÆRKET Her skal kursisterne arbejde mere indgående med et udvalgt kunstværk. Der zoomes ind på værkets detaljer, teknik, tema, modsætninger m.m. OVERORDNET LÆRINGSMÅL At sætte fokus på sprogets deskriptive muligheder SPROGLIGT FORMÅL At udvikle ordforråd med fokus på antonymer (modsætningsforhold) METODEN Kursisterne skal med denne metode arbejde værknært med bl.a. komposition, farver, materialer, tekstur m.m. Det er en fordybelsesøvelse, hvor kursisterne skal tildele værket bestemte egenskaber. Kig på værket. Hvordan tror I, det ville være at være inde i værket? Hvilke lyde kan du høre? Hvilke farver kan du se? Hvad kan du høre, dufte, smage? Notér nye ord og udtryk. Efter den indledende øvelse deles kursisterne op i par. Kursisterne får ca. 5 minutter til at fokusere på de modsætninger, der findes i værket. Museumsunderviseren introducerer med et par eksempler, som tager udgangspunkt i værkets fysiske modsætninger såsom kold/varm, hård/blød og bevæger sig langsomt mod de mere abstrakte eller stemningsmæssige modsætninger såsom stresset/afslappet, rig/fattig osv. Nu skal I arbejde to og to. I har ca. 5 minutter. Kig på værket! Hvilke modsætninger kan I se i værket? Skriv de antonympar ned I kan finde, f.eks. ny/gammel osv. Saml op i plenum og notér nye ord og udtryk. VARIATION Hvis der er nogle bestemte elementer i værket, som museumsunderviseren gerne vil sætte fokus på, kan man med fordel lave sit eget opgaveark med antonymer. Her skal kursisterne matche de forskellige antonympar og efterfølgende finde dem i værket. 19

20 EKSEMPEL L.A. Ring, Maduddeling på Frederiksberg, Foto: Anders Sune Berg Find antonymer! Sæt streg mellem antonymerne. ung røde kinder varm hvid lys rolig hård rig sort blød utålmodig fattig kold mørk gammel sulten På Sorø Kunstmuseum arbejdede kursisterne med L.A. Rings Maduddeling på Frederiksberg. De skulle først sætte ord på billedets sanselige udtryk og derefter sætte streg mellem de matchende antonymer på opgavearket. Ved brug af metoden lærte kursisterne en række nye antonympar og nuancering af modsætninger, bl.a. med fokus på forskellige ingredienser, retter og husholdningsobjekter. Derudover resulterede det i en aktiv diskussion om traditioner i Danmark gennem tiden med relation til kursisternes hjemlande. mæt bleg 20

21 6 BESKRIVELSESMETODEN OVERORDNET LÆRINGSMÅL At udveksle viden samt løse en opgave i fællesskab SPROGLIGT FORMÅL At øve præpositioner (forholdsord) og stedsangivelser At øve sig i beskrivelser og lytteforståelse At udvikle ordforråd for former og farver At øve spørgsmålskonstruktioner METODEN Beskrivelsesmetoden handler om i fællesskab at beskrive et kunstværk. Indledningsvis uddeles der et hjælpeark med præpositioner til alle kursister (se hjælpearket). Museumsunderviseren viser hjælpearket og kommer med et par eksempler ved hjælp af et udvalgt kunstværk. Om lidt skal I beskrive et kunstværk ved hjælp af ordene her. (Peg på de forskellige elementer i værket og hvordan de forholder sig til hinanden) F.eks. På billedet står der en kvinde VED SIDEN AF en mand udenfor et hus. Kursisterne inddeles i par, hvoraf den ene står med ryggen til et udvalgt værk, og den anden er placeret med frit udsyn foran værket. Museumsunderviseren kan vælge om hele holdet skal arbejde ud fra samme værk, eller om parrene får hver deres værk at arbejde med. Øvelsen kan forklares således: Til kursist A (med ansigtet til værket): Du skal beskrive værket til din makker. Brug hjælpearket til at forklare hvor de forskellige ting i værket er. Hvis der er et ord, som I ikke kender beskriv formen eller farven. F.eks. Til højre er der en firkant med Til kursist B (med ryggen til værket): Du må ikke kigge på værket! Du skal lytte til din makker og prøve at huske hvad han/hun siger. Du må gerne stille spørgsmål, mens din makker beskriver. Sæt kursisterne i gang. Kursist A har 5 minutter til at beskrive, mens kursist B lytter. Efter de 5 minutter er gået skal kursist B prøve at gentage de oplysninger om værket, han/hun husker, mens kursist A lytter og bekræfter eller retter oplysningerne: Til kursist B: Du må ikke kigge på værket endnu! Nu skal du fortælle din makker, hvad du husker om værket. Husk at bruge hjælpearket som støtte. Du kan starte med at sige. Du har fortalt mig, at 21

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

ORD - BETYDNING NIVEAU FAGLIGE MÅL

ORD - BETYDNING NIVEAU FAGLIGE MÅL Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner 3. kl. supplerende årsplaner 2009-2010 engelsk billedkunst natur og teknik Sarah Pilkington sarahpilki@gmail.com tlf: 3514 6246 Supplerende årsplan i engelsk 3. kl. 2009-2010 Mål Undervisningstilgang Formålet

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Restaurant Petit. Før du læser bogen OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 1. Læs teksten på bagsiden af bogen Hvor er Jacob og Lone henne? Hvad laver de? Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem? Snak om, hvad I synes

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation Forslag til sprogstimulering i daginstitutioner Det at udvikle et sprog er noget af

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Præsentation af projekt og metode MindSpring

Præsentation af projekt og metode MindSpring Side 1 Præsentation af projekt og metode MindSpring for og med forældre og unge 7. marts 2013 04.04.2013 Side 2 Hvilken udfordring sigter metoden på at løse I integrationsarbejdet F.eks De særlige eksilproblematikker,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser Tema: Fag: Målgruppe: Sprog og talemåder Dansk Indskoling DR1, 2010, 20 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Cirkus kommer til byen og den store tiger bryder ud for at besøge den lille kat Findus, som

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Tysk fra 5.-9. klasse

Tysk fra 5.-9. klasse Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I går: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - tidligere sprogstart

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1) Titel. 6) Produktion. 2) Konceptet. 7) Visuel udformning. 8) Opsætning. 3) Forløb. 4) Målgruppen. 9) Facebook.

Indholdsfortegnelse. 1) Titel. 6) Produktion. 2) Konceptet. 7) Visuel udformning. 8) Opsætning. 3) Forløb. 4) Målgruppen. 9) Facebook. Konceptbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1) Titel 6) Produktion 2) Konceptet 7) Visuel udformning 3) Forløb 8) Opsætning 4) Målgruppen 9) Facebook 5) Påstanden 10) Brugskontekst Titel Titlen for konceptet

Læs mere