Min medicin - tryg medicin

Transkript

1 Min medicin - tryg medicin Et udviklings- og implementeringsprojekt, hvor medicineringsprocessen fremadrettet foregår i et samarbejde med patienten på stuen. Patientens egen medicin anvendes således at sikkerhed og kvalitet i den medicinske behandling styrkes.

2 Indholdsfortegnelse (nuværende udkast) Resume 1.0 Formål 2.0 Baggrund 3.0 Projektinitiativ 4.0 Perspektivering af projektet 5.0 Målgruppe 6.0 Succeskriterier og tilhørende aktiviteter 7.0 Evaluering 8.0 Det sundhedspædagogiske perspektiv 9.0 Interessenter 10.0 Information og samarbejde med pilotafdelingerne 11.0 Implementeringsstrategi 12.0 Organisation 13.0 Formidling af projektets resultater 14.0 Relation til værdier, visioner og målsætninger i Region Midtjylland, nationalt og i HEV 15.0 Relation til andre projekter i HEV, regionalt og nationalt 16.0 Kildehenvisning 17.0 Bilag 1: Medicinhåndtering 18.0 Bilag 2: Compliance, concordance og adherence 19.0 Bilag 3: Præsentation af Hospitalsenheden Vest 20.0 Bilag 4: Projektorganisation 21.0 Bilag 5: Budget 22.0 Bilag 6: Gantt diagram

3 Resume I nærværende projekt anvendes patientens egen medicin under hospitalsophold, og derved opnås kontinuitet i patientens vanlige behandling. Målet er, at patienten i videst muligt omfang bibeholder ansvaret for egen medicinering under ophold på hospitalet. Hospitalet supplerer med lægemidler for den aktuelle lidelse, der er årsag til opholdet. På hospitalet skal medicinen opbevares sikkert på stuen, og sundhedspersonalet skal samarbejde med patienten og evt. pårørende om medicineringsprocessen, således at patientens mestringsevne forbedres. Undervejs deles viden om medicinens effekt og evt. utilsigtede virkning med henblik på at optimere behandlingen. Projektet tager udgangspunkt i et pilotprojekt på to afdelinger i Hospitalsenheden Vest - Ortopædkirurgisk Afdeling og Onkologisk Afdeling, hvor konceptet udvikles og afprøves. Efterfølgende implementeres løsningen løbende og forventet fuldt implementeret ved indflytningen i DNV Gødstrup i Projektet opleves meningsfuldt af alle interessenter i projektet og forventes derfor også at have interesse for andre hospitaler i Danmark. Projektet er inspireret af projektet Green Bag i England, hvor borgeren medbringer egen medicin i en grøn pose på hospitalet. Medicinen gennemgås og det aktuelle medicin lægges i sengebordet og anvendes under indlæggelse. I Danmark har man i Region Hovedstadens apoteker drevet et projekt, i regi af Danske Regioner, som et pejlemærkeprojekt i ny-sygehus-byggerier. På Hvidovre Hospital har man anvendt patientens egen medicin og håndteret medicinen på stuen sammen med patienten. Denne medicineringsmetode kaldes også One Stop Dispensing (OSD). Fremadrettet forventes igangsat et projekt, hvor der søges udviklet en beholder til opbevaring og transport af medicin. Som inspiration til hvad borgeren kan bruge, har nærværende projekt fået bidrag fra forskellige studieretninger til idé udvikling af en beholder. Disse idéer kan bringes i spil på et senere tidspunkt i projektperioden. 3

4 1.0 Formål Ved brug af patientens egen medicin under indlæggelse forebygges utilsigtede medicinhændelser og behandlingskvaliteten forbedres. Ydermere forbedres patientens mestringsevne i henhold til medicinhåndteringen. 2.0 Baggrund På landsplan i 2013, blev ca utilsigtede hændelser indrapporteret (7). Heraf udgør 23.8 % medicinfejl på hospitalerne og henholdsvis 67 % i kommunerne (8). Gældende for Hospitalsenheden Vest er tilsvarende tal fra 2013 i alt 1484 indrapporterede utilsigtet hændelser, heraf 25 % i henhold til medicineringsprocessen (9). Mange fejl sker i overgangen mellem hospital og primærsektor, idet patientens behandling ændres fra egen medicin til hospitalets sortiment og tilbage igen ved udskrivelsen. Der sker både dødsfald og genindlæggelser pga. medicinfejl i disse overgange. Sker der en fejl på hospitalet, føres den ofte videre igennem forkerte oplysninger til patienten og dennes egen læge samt evt. hjemmepleje. Der er dokumentation for at 6-14 % af alle indlæggelser er lægemiddelrelaterede. 80 % af disse er alvorlige og 2-3 % ender dødeligt (10). En artikel fra Ugeskrift for Læger 2008 (3) om compliance og konkordans viser, at kun 1/6 af alle kronisk syge patienter følger behandlingen, 1/6 tager stort set ikke deres medicin og resten følger i varierende grad behandlingen. Tiltag der kan medvirke til at øge behandlingskvaliteten er øget patientinformation og kommunikation mellem patient og læge. Denne viden inddrages i projektet. Det engelske sundhedsvæsen (NHS) har siden 2007 arbejdet på at få patienternes medicin med ind på hospitalet. De har udviklet en Green Bag (4), en solid plastpose påtrykt information og patientlabel. Heri medbringes patientens medicin. Projektet viser positive effekter for patienten, bl.a. at man anvender vanlig, genkendelig medicin. Det forebygger tvivl om behandling, styrker patientens lyst til at varetage egen behandling og forebygger ophobning af lægemidler i hjemmet. På tværs af sektorer forbedres kommunikation og patientsikkerhed. Det øger viden om, hvordan patienter håndterer egen medicinering og medfører mindre spild af medicin. Patienttilfredsheden øges. En undersøgelse fra Trygfonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed (5) viser, at hver 4. patient har spørgsmål eller bekymringer, de ikke får talt med sundhedspersonalet om. En af de årsager der peges på, er patientens manglende viden om egen sygdom og behandling. Rapportens konklusion peger på vigtigheden af en involverende kommunikation med patient og pårørende. Projektet bidrager til, at personalet opøver disse kompetencer. Undersøgelser viser, at patienter med lav sundhedskompetence handler anderledes, føler sig mindre trygge og oplever flere barrierer i interaktionen med sundhedspersonalet. Patienter, der er i tvivl om forståelsen af medicinske fagudtryk, er mere usikre. (6). Projektet kan bidrage til at forbedre patientens tryghed og mindske barriererne i forhold patientens møde med til sundhedspersonalet. 4

5 3.0 Projektinitiativ Projektet ønsker at opnå en bedre og hurtigere viden om patientens vanlige behandling under indlæggelse i Hospitalsenheden Vest ved, at patienten medbringer egen medicin. På nuværende findes oplysninger om patientens medicin i det Fælles Medicinkort (FMK), men data her siger intet om, hvorvidt patienten passer sin behandling (compliance). Fremadrettet skal dette afdækkes i dialog med patienten ved indlæggelse, og der skabes herved mulighed for at optimere forståelsen for korrekt medicinering under opholdet. Ved at patientens egen medicin medbringes kan behandlingen fortsætte uændret, og naturligvis supplerer hospitalet med medicin for aktuel lidelse. 4.0 Perspektivering af projektet Projektet ønsker at bidrage til, at patienter sammen med pårørende har lettere ved at huske at medbringe deres medicin på hospitalet og andre steder, hvor viden om aktuel medicinsk behandling skal anvendes. At medicinen medbringes ved indlæggelse betyder, at det er muligt for lægerne at skabe et mere retvisende billede af, hvad patienten får af medicin. På trods af at det Fælles Medicinkort (FMK) indeholder viden om den ordinerede medicin, giver det ikke nogen indikation om, hvad patienten faktisk tager. Denne kvalificering af behandlingen sker først i dialog med patienten, og det kan gøres hurtigere og bedre på grundlag af medbragt medicin. Patienten kan samtidig fortsætte igangværende behandling på hospitalet og skal ikke risikere, at lægemidlet ikke findes på hospitalet. Det øger kvaliteten i behandlingen. Hospitalet supplerer behandlingen med den nødvendige medicin for den lidelse patienten indlægges med. Dette kan anbringes i sengebordet på stuen, og patienten kan også selv tage den medicin. Patienten, der har evnet at varetage egen medicinering i hjemmet, vil opleve en tryghed i at kunne fortsætte dette på hospitalet. Patienten kan tage medicinen på de tidspunkter, de er vant til. På den måde bevarer patienten mest mulig autonomi i forhold til sin medicin. Patienten lærer også at ophælde og indtage sin nye medicin samt at være opmærksom på virkning og bivirkninger igennem den dialog, de har med personalet om medicinen. Med den øgede forståelse for behandlingen, er chancen for at patienten efterlever behandlingen forbedret. Den øgede forståelse vil også medføre, at patienten er mere tryg efter udskrivelsen. Patienten vil ikke i så stor en grad kontakte egen læge eller hjemmepleje for at få udredt, hvilken medicin han er udskrevet med. Som det er nu vil en praktiserende læge i nogen gange skulle kontakte hospitalet, for at kunne svare patienten, dette kan forebygges og dermed spares tid hos almen praksis og hos de hospitalsansatte. Når patienten og pårørende involveres i medicineringsprocessen kan de bidrage til at opdage fejl og derved forebygge utilsigtede medicineringsfejl. Det betyder noget for patienten i forhold til den fysiske og psykiske påvirkning medicineringsfejlen medfører for patienten, men det sundhedsøkonomiske aspekt er heller ikke uvæsentligt. Patienten risikerer at blive genindlagt eller i værste fald dø af fejlen. Det er en merudgift for sundhedsvæsenet. Patienter, der er udsat for fejl oplever mistillid til systemet, en tillid der kan være svær at genopbygge og som også kræver mange ressourcer fra personalets side. 5

6 I og med at patientens egen medicin anvendes forebygger man medicinspild. I dag kan det ske, at patienten udskrives med en recept på medicin, han allerede har hjemme, og som det derfor vil være spild at købe for patienten. Desuden kan der være risiko for, at patienten kommer til at tage begge lægemidler. Når patienten udskrives med aktuel medicin, kan egen læge og den kommunale hjemmepleje hurtigere opnå viden om, hvad borgeren reelt indtager af medicin, og kan dermed lettere opdatere egne medicinlister og FMK (Det Fælles Medicinkort). Når kommunernes plejepersonale også involveres i projektet opnås samme viden i begge sektorer om hvor vigtigt det er at støtte patienten i, at opnå øget viden om og forståelse for egen behandling. Præhospitalets reddere og paramedicinere kan med fordel bruge øget viden om patienten aktuelle medicinske behandling med henblik på, at diagnosticere den akutte lidelse. Læger og farmakonomer, der modtager patienten på hospitalet, opnår hurtigere og mere kvalificeret viden om patientens aktuelle medicinske behandling herunder viden om poly-farmaci. De sparer tid ved optagelse af medicinanamnese, medicingennemgang og afstemning, fordi de har tilgængelig informationskilde lige ved hånden i form af patientens medbragte medicin. At opnå flere patienter som værende selvadministrerende kan betyde, at der frigives ressourcer som plejepersonalet kan anvende på andre opgaver til gavn for patienterne. Plejepersonalet vil opleve færre medicineringsfejl, og de afledte konsekvenser af disse i form af øget overvågning, udredning og ekstra behandling, mindskes og igen øges ressourcerne til andre opgaver. Planlægning af udskrivelsen bliver lettere, når lægen ikke skal bruge så meget tid på at føre medicinen der er givet på hospitalet tilbage til det lægemiddel patienten fik hjemme, og der skal også sjældnere udarbejdes recepter. 4.0 Målgruppe Alle borgere i Vestklyngen og derudover kommende borger fra tilhørende kommuner, der kommer i berøring med Hospitalsenheden Vest. Optageområde omfatter Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Struer og Lemvig kommuner samt almene praktiserende læger. 5.0 Succeskriterier og tilhørende aktiviteter Projektet er bestående af 3 delprojekter, som kører sideløbende. 2 delprojekter afsluttes medio 2017 og sidste delprojekt afsluttes med udgangen af Projektet påbegyndes medio

7 Delprojekt 1 - medio Overordnede mål 80 % af alle patienter medbringer egen medicin ved indlæggelse, dagkontakter eller ambulante besøg, hvor medicinjusteringer forventes. 100 % af personalet kender og anvender nye arbejdsgange i medicinkonceptet og senest ved indflytningen til DNV Gødstrup i % patienter opnår konkordans og compliance i den medicinske behandling. Aktiviteter Design af kommunikationsplan Udvikling af PR- og reklamekoncept Afvikling af PR- og reklamer To sengeafsnit igangsætter prøvehandlinger med anvendelse af egen medicin på enestuer og gradvis implementering på øvrige afdelinger. Herunder ses flg. delaktiviteter: o Test og kvalificering af screeningsredskab for vurdering af patientens evner/færdigheder til selvadministration o Afdække plejepersonalets behov for farmakologisk viden o Afdække plejepersonalets behov for yderligere viden vedrørende deres sundhedspædagogiske kompetencer til at indgå i ligeværdig dialog om medicineringsprocessen. o Teste udvalgte patienters muligheder for egen dokumentation af medicinsk behandling og effekt og på sigt udvikle en digital løsning o Beskrive best practice i retningslinjer til e- dok. o Udvikle undervisningsmateriale til brug for udbredelse af konceptet o Udvikle introduktionsmateriale til nyansatte Etablering af farmakologi undervisning for plejepersonalet Etablering af introduktion til lægegruppen om ændrede opgaver i optagelse af medicinanamnese, medicingennemgang og medicinafstemning samt ordination i MEM og efterfølgende FMK opgaver Alle afsnit udbreder brugen af egen medicin til flere og flere patienter Udvælgelse af nøglepersoner der igangsætter og vedligeholder lokale processer der kan bidrage til udbredelse af konceptet i samarbejde med projektgruppen Kontinuerligt fokus på og fastholdelse af nye arbejdsgange 7

8 Delprojekt 2 - primo 2015 til ultimo 2016 Overordnede mål 100 % af medicin der skal opbevares på senge stuen gøres forsvarligt og 100 % af sengestuerne er indrettet så ny medicineringsarbejdsgangene kan foregå forsvarligt. Aktiviteter Indretning af sengeborde med låse mm. i testafsnit Indrette og sikre rammerne på stuerne efterlever krav til arbejdsmiljø og patientsikkerhed. Sikre at dokumentation kan foregå tidstro og i samarbejde med patient Indretning af sengeborde til øvrige afdelinger Indgå i udvikling af nyt sengebord til brug i DNV Gødstrup Delprojekt 3 - medio 2015 til ultimo 2017 Overordnede mål Implementeringsmanual er færdig senest et ½ år efter det ny medicinkoncept er fuldt implementeret. Formidlingsindsats til andre hospitaler og interessenter i Danmark planlægges og afvikles. Aktiviteter Projektleder udarbejder en implementeringsmanual til brug for andre hospitaler. Skal være afsluttet med udgangen af Projektleder i samarbejde med projektgruppe deltager i relevante konferencer, årsmøder, workshops mm. Alle valgte succeskriterier danner baggrund for valg af de indikatorer, der skal anvendes i forbindelse med evaluering af projektet. Der måles løbende og justeres på de forskellige delprocesser beskrevet under aktiviteter og i milepælsplanen. 8

9 7.0 Evaluering Projektets evaluering vil blive udarbejdet i en evalueringsprotokol. En evalueringsprotokol er et dynamisk arbejdsredskab, der både kan benyttes som et kommunikationsmiddel og fungere som et redskab til at kvalificere en evaluering. Evalueringsprotokollen benyttes til dels at skabe overblik over de forskellige delevalueringer, dels medvirke til at sætte fokus på at sikre rettidige og valide dataindsamlinger. Evalueringen vil tage udgangspunkt i følgende: Patienttilfredshed Personaleressourcer Medicinadhærence Utilsigtende hændelser Økonomi Medicinsikkerhed efter udskrivelse Inden projektstart sikres baseline data. 8.0 Det sundhedspædagogiske perspektiv Formålet med nærværende projekt er bl.a. at forbedre patientens efterlevelse og egenindsats. Således er målet at gøre patienten i stand til at handle i forhold til lægemiddelbehandling og endvidere gennemføre den. For opnåelse af dette mål vil der igennem implementeringen af projektet benyttes forskellige strategier til at fremme patientens egne evner til at opnå nogle forbedrede behandlingsresultater. Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandringer hos patienten. Sygeplejerskens vigtigste rolle er at være refleksivt lyttende. Hun styrker samtalen med patienten ved at stille åbne spørgsmål, som har til formål at udforske en eventuel ambivalens forandringen. Sygeplejerskens succes med at fremme patientens motivation afhænger af, at sygeplejersken er empatisk, respektfuld og ikke-moraliserende i samtalen. Anerkendelse og respekt for patientens selvbestemmelse er vigtig, ligesom det er yderst vigtigt at vise empati og interesse, når det gælder om at fremme motivation. Mennesker handler i overensstemmelse med deres overbevisning. Det betyder, at vi ændrer adfærd, hvis vi ændrer overbevisning. Kendskabet til patientens overbevisning er en forudsætning for at forstå hans handlinger. Den motiverende samtale fokuserer derfor mere på personens opfattelse end på hans vaner og adfærd. Når man forholder sig undersøgende til, om patienten mener, at han bør forandre sig, bliver motivationen større. Empowerment i sygeplejen er at støtte patienten til at kunne handle selv. Den omsorgsfulde sygeplejerske vil ofte komme til at gøre tingene for patienten. Sygeplejersken, der arbejder med empowerment, vil støtte patienten i at tage ansvar. I ordet empowerment er det patienten der tager styringen, og bruger sin selvbestemmelse til at bevare kontrollen, så sygeplejersken fungere som støtte og vejledning. Når man arbejder med begrebet empowerment i sygeplejen, kræver det en forskydning af sygeplejerskens tankegang. Sygeplejersken opfatter patienten som en ligeværdig samarbejdspartner og har respekt for forskelle mellem sin egen faglige viden og patientens livserfaring og viden. 9

10 Empowerment betyder, at sygeplejersken i alle situationer prøver at fremme patientens selvstændighed og mindske patientens afhængighed af professionel hjælp og støtte. Empowerment tager udgangspunkt i patientens ressourcer frem for i deres problemer. Sygeplejersken skal reflektere over egen rolle i relationen, og lære at fralægge sig magten, hvis patienten skal opnå empowerment (kildehenvisninger!). (Et afsnit om andre faggruppers roller. Farmakonomer i akutafdelingen fremadrettet mod DNV) 10

11 9.0 Interessenter Følgende afsnit redegør for, hvorledes projektet relaterer sig til forskellige interessenter. Patienter, pårørende og borgere: Patienter, pårørende og borgere er den primære målgruppe for projektet. I Hospitalsenheden Vest blev der i 2013 etableret et brugerråd, idet der var et ønske om en bedre dialog med brugerne af hospitalet. Rådet giver input til, hvordan patienter, pårørende og brugere involveres i udvikling af kvaliteten i udredning, behandling, pleje og genoptræning på hospitalet. I rådet har man bl.a. også drøftet medicinsikkerhed. To patientrepræsentanter har sagt ja til deltagelse i styregruppen. Endvidere skal det ligeledes sikres, at den psykiatriske patient tænkes ind i projektet. Der er på nuværende etableret en dialog med Regionspsykiatrien Vest. Hospitalspersonalet: Plejepersonale og læger som har ansvaret for medicineringsprocessen i Hospitalsenheden Vest, er vigtige aktører i projektet. På nuværende har lægen ansvaret for ordinerende behandling og herefter håndterer personalet medicinen fra medicinrummet. Medicinrummet indeholder relevante lægemidler for den pågældende afdeling. Efterhånden overtager flere og flere patienter ansvaret for egne lægemidler under opholdet, og derfor tages det fulde skridt til at ændre hele medicineringsprocessen. Plejepersonalet skal i en ny arbejdsgang kende til langt flere lægemidler end de for nuværende i medicinrummet. Læger skal sikre at medicinanamnese, medicingennemgang og medicinafstemning samt ordination stadig foregår korrekt. Plejepersonalet skal medinddrages i udvikling af nye arbejdsgange for samarbejdet om medicineringsprocessen på sengestuen. Plejepersonalets viden om farmakologi skal afdækkes og suppleres. Pilotafdelinger stiller personale til rådighed for denne proces. Apotekspersonale på hospitalet: Apotekspersonale i Hospitalsenheden Vest sikrer, at personalet i hver enkelt afdeling har de rigtige lægemidler til rådighed i den rigtige kvalitet til det tidspunkt medicinen skal gives. På nuværende afvikles der et projekt i Akutafdelingen i Hospitalsenheden Vest, hvor farmakonomer indsamler medicinanamnese som senere godkendes af læge. I nogle skærende specialer bidrager farmakonomer til, at den indsamlede medicinanamnese indskrives i medicinmodulet og senere godkendes af læge. Farmakonomernes opsamling af medicinanamnese bliver en fast procedure i Akutafdelingen i DNV Gødstrup, og derfor skal deres erfaringer med projektet i Akutafdelingen indgå i dette projekt. Andre nye arbejdsgange i andre specialer skal sikres indarbejdet i projektet. Der er endvidere repræsentanter fra Hospitalsapoteket i henholdsvis styregruppe og projektgruppe. Kommuner og almen praksis: Hospital, kommuner og almen praksis udgør de tre ben i den trekant, der beskriver det tværsektorielle samarbejde omkring borgeren. I styregruppen skal kommuner og almen praktiserende læge bidrage med viden om, hvorvidt nye arbejdsgange kan etableres i overgangen fra kommuner og almen praksis til hospital. Desuden skal de bidrage med videndeling om projektet ind i egen organisation. 11

12 Samarbejdspartnere i projektet består af 6 kommuner i Vestklyngen: Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Struer samt alle almen praktiserende læger. Der sidder repræsentanter fra såvel kommuner som almen praksis i Klyngestyregruppe, Faglig Følgegruppe og relevante samarbejdsgrupper som alle er orienteret om nærværende projekt. Der er udpeget medlemmer til styregruppen, og der forventes også deltagelse i projektgrupperne. I Vestklyngen ses gode erfaringer med tværfaglige og tværsektorielle projekter, herunder afvikling af Fælles Skolebænke om tværsektorielle opgaver. I projektet planlægges Fælles Skolebænk om medicineringsprocessen. Her skal plejepersonale med ansvar for medicinhåndtering samt hjemmesygeplejersker fra de 6 kommuner og repræsentanter fra almen praksis deltage. Præhospitalet: Præhospitalet er dem, der sikrer borgeren den akutte hjælp, der er behov for. Præhospitalets personale er ofte de første der møder borgeren og de skal bistå med at sikre, at borgerens egen medicin kommer med på hospitalet. Netop derfor er det vigtigt, at præhospitalet er med til at udforme den arbejdsgang, der starter hos borgeren. Præhospitalet har ansvaret for at koordinere den sundhedsfaglige indsats indtil regionens borgere modtages på hospitalet. De har desuden ansvaret for patientbefordring til og fra behandling. Af relevans for Medicinkonceptet har præhospitalet ansvaret for flg. områder: Ambulanceberedskab Siddende befordring Liggende befordring Akutlægehelikopter Akutlægebiler Der er også tilsagn fra præhospitalet om deltagelse i projektets styregruppe. Private apoteket: Det sted, hvor borgeren henvender sig efter sit hospitalsbesøg for således at indløse den elektroniske recept som hospitalslægen har udfærdiget. På apoteket modtager borgeren vejledning i brug af medicinen. Der er fra privat apoteket repræsentation i Medicinhåndteringsgruppen og ligeledes tilsagn om deltagelse i projektets styregruppe. 12

13 10.0 Information og samarbejde med pilotafdelingerne Projektets prøvehandlinger afprøves og udvikles i dertilhørende to pilotafdelinger. Pilotafdelingerne består af henholdsvis Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning og Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Holstebro. Pilotafdelingerne er dels valgt i baggrund af, deres indretning med enestuer, nuværende arbejdsgange i ortopædkirurgisk afdeling samt at afdelingerne har ledelsesrepræsentanter i byggefasen i henhold til DNV Gødstrup. Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning: Onkologisk afdeling er bestående af henholdsvis et sengeafsnit og et ambulatorium. Sengeafsnittet modtager patienter med behandlingskrævende bivirkninger samt patienter med behov for lindrende pleje og behandling. Afsnittet er et 7-døgns afsnit, hvor patienter og pårørende kan henvende sig døgnet rundt. Endvidere er afsnittet kun bestående af enestuer. Personalet er bestående af læger og sygeplejersker. Ambulatoriet er bestående af et behandlingsafsnit og et ambulatorium. I ambulatoriet modtages patienter til den første samtale, løbende lægesamtaler samt opfølgende kontrolbesøg. I behandlingsafsnittet modtages patienter til ambulant medicinsk kræftbehandling. Personalet er bestående af læger og sygeplejersker. Officielle nøgletal fra 2014 viser patientaktiviteten, opdelt i henholdsvis ambulante besøg og udskrivelser, hvori ambulatoriet har haft besøgende og sengeafsnittet 1521 udskrivelser. Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Holstebro: Ortopædkirurgisk afdeling er bestående af henholdsvis et sengeafsnit, ambulatorium, et tværfagligt studieafsnit og ortopædkirurgisk forskningsenhed. I henhold til nærværende projektets pilothandlinger involveres kun afdelingens sengeafsnit og ambulatorium. Sengeafsnittet modtager primært patienter til planlagt operation, eksempelvis udskiftning af hofte- eller knæled. Sekundært modtager afsnittet også akutte patienter, eksempelvis hoftebrud og håndskader. Afsnittet har plads til 42 patienter og er indrettet med henholdsvis enestuer og firesengsstuer. Personalet er bestående af læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Ambulatoriet modtager patienter, som henvises af egen læge eller speciallæge. I ambulatoriet foretages forskellige typer undersøgelse, for eksempel forundersøgelse og udredning før eventuel operation, forberedelse til operation, informationsmøder og kontrol før og efter operation. Personalet er bestående af læger og sygeplejersker. Officielle nøgletal fra 2014 viser patientaktiviteten, opdelt i henholdsvis ambulante besøg og udskrivelser, hvori ambulatoriet har haft besøgende og sengeafsnittet udskrivelser. 13

14 Information til personale: Projektet præsenteres i den udstrækning det praktisk er muligt for pilotafdelingerne i forbindelse med henholdsvis morgenkonferencer, personalemøder, temadage m.m. Endvidere udarbejdes skriftligt patientinformation og informationsmateriale til personale. Information til patienten i pilotafdelingen: Patienten der indlæggelse på stuer tilhørende pilothandlingerne vil blive informeret henholdsvis mundtligt og skriftligt om de nye og ændret medicinarbejdsgange. Der udarbejdes en letlæselig information pjece til patienten Implementeringsstrategi Nærværende projekt hører til kategorien Udviklings- og implementeringsprojekter. Det betyder, at projektet formål er at udvikle en indsats/organisering/system, som efterfølgende implementeres i relevante organisationer/afdelinger. Desuden hører projektet mere til under forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, end de mere traditionelle lægevidenskabelige projekter. Model of Improvement (11) anvendes som implementeringsmodel, idet metoden har vist sig brugbar i mange store implementeringsprojekter i sundhedsvæsenet (f.eks. Operation Life og Patientsikkert sygehus). Metoden har vist sig velegnet til at skabe forbedringer i hurtigt tempo. Modellen bidrager til kontinuerlig implementering ved hele tiden at fokusere på: Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer? Spørgsmålene hjælper til at fastsætte klare mål og beslutningen om, hvilke målinger der skal gennemføres for at belyse, om ændringer fører til forbedring. Til at styre udviklingsprocessen anvendes PDSA cirklen som er en systematisk metode til småskala-test. Forandringstiltag testes på en enkelt episode (f.eks. hos én patient), erfaringer fra en test danner grundlag for småjusteringer og nye test. Tanken med PDSA cirklen er, at forbedringstiltag testes i småskala, indtil en optimal løsning, som fungerer i praksis, er fundet. Først derefter implementeres i stor skala. Anvendelsen af PDSA cirklen er vigtig for at sikre involvering i og ejerskab af processen og dermed forebygge den modstand, der kan forventes blandt 14

15 medarbejdere, mod at implementere så anderledes en arbejdsgang for medicinhåndtering. Umiddelbart forventes modstanden at gå på, at der ikke er tid til at håndtere medicinen sammen med patienten, og at plejepersonalet ikke ønsker at virke usikker i sit kendskab til medicin overfor patienten. Noget af denne modstand vil kunne forebygges ved involvering af rollemodeller/ambassadører fra bl.a. Det forventes at patienter, pårørende og borgere kan have modstand imod anvendelse af egen medicin under indlæggelse, idet patienterne forventer hospitalet betaler den omkostning. Erfaringer fra England, hvor Green Bag løsningen har været anvendt flere steder siden 2004, viser at kommunikeres aspektet om øget patientsikkerhed og kvalitet i behandlingen antages som forebyggende for modstanden. En rundspørge i Hospitalsenheden Vest viser endvidere, at patienter føler sig trygge ved at have egen medicin på stuen, og at de ikke tænker i økonomi. I primærsektor forventes ikke stor modstand, da projektet kan medvirke til mindre forvirring og usikkerhed om udskrevne borgeres behandling, når medicin bringes til og fra hospital, og derfor kan kontrolleres op imod Det Fælles Medicinkort og evt. andre medicinlister, der kan være i spil 12.0 Organisation Projektet er initieret af og ejes af Hospitalsledelsen i HEV (se vedhæftet bilag om organisationen i HEV), og der er etableret en tværsektoriel styregruppe (se vedhæftet bilag om projektets organisation) med patientrepræsentation. Her lægges det strategiske niveau for projektet og det sikres, at der sker fremdrift og justeringer løbende. En projektleder er ansat for i samarbejde med projektgrupperne at sikre fremdriften af de i alt 3 delprojekter. Ydermere sidder der repræsentanter med fra de to pilotafdelinger i henholdsvis projektstyregruppe og projektgruppe. Alle involverede hospitalsafdelinger bidrager med implementeringsansvarlige og de vanlige samarbejdsfora vil blive anvendt til kommunikation og videndeling om projektet og dets fremdrift. Til projektet kobles både en følgegruppe og en interessentgruppe. Følgegruppen skal bidrage til at erfaringer og resultater deles løbende med andre interesserede. Gruppen skal kunne følge med f.eks. ved at etablere en indgang via hospitalets hjemmeside eller udsende nyhedsbreve. Interessentgruppen skal involveres og sparres med i projektperioden. De forskellige projektgrupper skal trække på deres særlige viden og kompetencer Formidling af projektets resultater Projektlederen udformer en manual for, hvorledes andre hospitaler og regioner kan indføre medicinkonceptet. De redskaber der udvikles igennem projektet skal stilles til rådighed for interesserede. Undervejs i projektet skal såvel projektleder som medlemmer af de forskellige delprojektgrupper stille sig til rådighed for andre, der vil høre om projektet. De skal deltage i konferencer, bl.a. Dansk Selskab for Patientsikkerheds årskonference og Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenets årsmøde. 15

16 Der skal skrives artikler til relevante tidsskrifter som eksempelvis Ugeskrift for Læger og Dansk Sygeplejeråd s medlemsblad Sygeplejersken. 16

17 14.0 Projektets relation til værdier, visioner og målsætninger i Region Midtjylland, nationalt og HEV (ændres, OBS DDKM) Regionsrådet i Region Midtjylland har i september 2014 vedtaget en Strategiplan for kvalitet og patientsikkerhed for perioden (16). Heri beskrives en vision og mission, der lyder: Vision: Et sundhedsvæsen, hvor patienten kommer først hver gang. Mission: Vi vil i samarbejde og med inddragelse af patienter og pårørende levere individuelt tilpasset, sikker og effektiv behandling på højt kvalitetsniveau, som styrker borgernes helbred både fysisk, psykisk og socialt. Der anvendes fire strategispor som beskriver i hvilken retning udvikling ønskes. Udredning, behandlingstilbud, efterbehandling, kontrol og rehabilitering skal foregå på patienternes præmisser (Strategispor 1). Patientsikkerhed prioriteres og arbejdet tilrettelægges med så få risici for patienterne som overhovedet muligt (Strategispor 2). Det skal sikres at patienterne modtager den rette behandling på højt kvalitetsniveau, og at der tages ved lære af patientens vurdering af behandlingsresultatet (Strategispor 3). Der gives differentieret støtte og følges op for at afhjælpe ulighed i sundhed (Strategispor 4). Såvel i strategiplanen som i den Sundhedsplan (17) der blev vedtaget i 2013, præciseres at metoder som Shared Decision Making (SDM) og Brugerstyret behandling skal tages i anvendelse. Det skal sikres at patienter bliver i stand til at tage mere velfunderede beslutninger om udredning, behandling og rehabilitering på baggrund af dialog med sundhedspersonalet. Personalet bidrager med faglig viden og patienterne med deres præferencer og sammen besluttes, hvad der er det bedste for patienten i den pågældende situation. Regeringen har med sit Sundhedsudspil fra august 2014; Jo før jo bedre (19) også sat ord på de initiativer, som de vil dagsordensætte for at opnå højre kvalitet ved inddragelse af patienter og pårørende: Øget patientinddragelse i beslutninger om behandling. Direkte anvendelse af patienternes viden om egen sygdom til bedre behandling. Øget anvendelse af nye teknologiske muligheder telemedicin. Bedre og hurtigere indblik for patienterne i egne journaloplysninger Den Danske Kvalitetsmodel er udviklet op imod 2010, hvor de første hospitaler i Danmark blev akkrediterede ved eksternt surveyorkorps. Ud af de nuværende 83 standarder for hospitalerne omhandler de 7 krav til håndtering og opbevaring af medicin. Det er et lovkrav (20), at hospitalerne opbevarer patientens egen medicin forsvarligt på sengestuen. Dette lader sig ikke gøre for nuværende i Hospitalsenheden Vest, men når det Ny hospital i Vest (DNV) tages i brug forventelig medio 2017, så bliver der andre muligheder. I DNV bliver der udelukkende enestuer, hvilket bidrager til at medicinprocessen på stuen kan gøres mere sikker. Der arbejdes på udvikling af nye aflåselige sengeborde, som indkøbes løbende i takt med at de gamle udskiftes. Da det er nødvendigt, at personalet har indarbejdet de nye rutiner inden indflytningen på DNV, påbegyndes udviklings og implementeringsopgaven allerede i Der etableres midlertidige låse på de nuværende borde, og de nye arbejdsgange afprøves og indføres på de nuværende enestuer i HEV. 17

18 I Hospitalsenheden Vest efterleves regionens værdier om dialog, dristighed og dygtighed (14). Desuden er der i HEV skabt en grundfortælling om, at Hospitalsenheden Vest er Mulighedernes Hospital (15) Vi tror på, at alle har noget at bidrage med: vi står på de faglige specialer og uddannelse og forskning patienten skal slippes fri, de pårørende inddrages vi baserer os på partnerskaber, teams og fællesskaber Vi fokuserer, har vilje og handlekraft: alle ved, hvad vi vil opnå og prioriterer det, der bidrager dialog baseret på fakta er grundlaget for ledelse og handling det gode arbejdsmiljø er en forudsætning Vi er kendt for at holde ord: social kapital på bogen I Hospitalsenheden Vest er der igennem de sidste år igangsat flere og flere tiltag for at skubbe på denne udvikling. Flere afdelinger har faste dialogfora med patienter og fra 2015 er det et krav, at alle afdelinger afvikler feedbackmøder med patienter, for at anvende erfaringer til forbedringer af praksis. I 2013 blev der i Hospitalsenheden Vest oprettet et Brugerråd (18) som skal give input til, hvordan patienter, pårørende og brugere involveres i udvikling af kvaliteten i udredning, behandling, pleje og genoptræning på hospitalet. Hospitalsenheden Vest har valgt også at involvere samarbejdspartnere i patientforløbene, nemlig kommuner og almen praksis i Brugerrådet. Det skal sikre dialog om hele patientforløbet og ikke kun den del, som Hospitalsenheden Vest er ansvarlig for. Rådet har afviklet 4 møder indtil videre og fra 2015 er der planlagt 6 møder. I rådet har man bl.a. også drøftet medicinsikkerhed og to brugere har sagt ja til deltagelse i styregruppen for dette projekt. Det er politisk krav, at patienter og pårørende skal inddrages mere i egen behandling og også i udvikling af sundhedsvæsenet. Det opleves som det rigtige at gøre, og tiden er moden til at gentænke mange traditionelle arbejdsgange, herunder medicineringsprocessen. Sygeplejersker håndterer medicin meget omhyggeligt og forsøger at forebygge fejl mest muligt. Men organiseringen i arbejdet med medicinen både over sektorgrænser og internt på hospitalet, udfordrer sikkerheden. Indtil nu er det ikke lykkedes at forbedre de mange fejl i betydelig grad. På vej mod bedre fysiske rammer i DNV Gødstrup, arbejdes nu på at indføre en arbejdsgang, der kan forbedre sikkerheden. Det er et stort kulturarbejde, der skal i gang i sundhedsvæsnet, og det vil kræve ledelsesopmærksomhed og tage tid. 18

19 15.0 Projektets relation til andre projekter i HEV, regionalt og nationalt Farmakonomer optager medicinanamnese på Akutmodtagelsen i Herning Pr. 1. januar 2014 blev der etableret et projekt med farmakonomer i Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Herning. Formålet med projektet er undersøge om det kan svare sig at have farmakonomer på Akutmodtagelsen til optagelse af medicinanamnese. Projektet kører frem til oktober Farmakonomer og farmaceuter har et bredt kendskab til medicin, standardsortimenter og rekommandationslisten. Den anamnese farmakonomer udarbejder, er ofte grundigere, end lægens. Når farmakonomer laver anamnesen, skal lægen forholde sig til patientens medicinering og herefter godkende den. Lægen sparer en del tid, og anamnesen er mere fyldestgørende. Farmakonomerne er til stede mandag kl. 8 til kl. 20 og øvrige hverdage fra kl. 8 til kl. 18. Deres opgave er at optage medicinanamnese. Medicinanamnesen indhentes bl.a. på baggrund af FMK og en indlæggelsessamtale med patient og pårørende. Samtale med patienten/pårørende prioriteres højt for at afdække et fuldt billede af patientens daglige brug af såvel ikke-receptpligtig som receptpligtig medicin, vitaminer, kosttilskud og naturlægemidler. Farmakonomerne prioriterer patienterne efter fastlagte kriterier. På sigt vil 80 % af alle akutte patienter i DNV Gødstrup blive modtaget i Akutafdelingen, så får farmakonomerne en fast opgave med at optage medicinanamnese skal den arbejdsgang inkluderes i nærværende projektet. Der er tilstrækkelig repræsentation i styregruppen til at sikre det. Det brugerinddragende hospital, Århus Universitetshospital Et projekt etableret i snitfladen mellem Videnscenter for Brugerinddragelse (VIBIS), Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet (21). Projektet har til formål at udvikle og afprøve redskaber til og organisering af brugerinddragelse i storskala på Aarhus Universitetshospital. Projektet løber over fire år og består af to dele. I den første del af projektet implementeres to metoder til brugerinddragelse på 20 forskellige afdelinger på Aarhus Universitetshospital. I den anden del af projektet udvikles implementeringspakker - på baggrund af erfaringerne fra første del af projektet - der kan bruges til at udbrede brugen af disse metoder på nationalt plan. Det skal sikres, at nærværende projekt og projektet om det brugerinddragende hospital kan berige hinanden med opnåede erfaringer indenfor brugerinddragelsesmetoder samt implementeringsstrategier. One Stop Dispensing projekt på Hvidovre Hospital I regi af danske regioner blev i september 2011 igangsat en udredning af nye tiltag indenfor medicinleverancer og arbejdsgange, som skulle bidrage til at tænke anderledes i de kommende hospitalsbyggerier. I oktober 2012 blev udredningen afsluttet. Ud af dette kom et forskningsprojekt på Hvidovre Hospital i et samarbejde med Regionshovedstadens apotek One Stop Dispensing (OSD) (22). Navnet OSD refererer til den praksis, hvor udleveringen af medicin, fra indlæggelse til udskrivelse, udføres i en proces. Anvendelsen af patientmedicin er integreret i OSD-medicineringssystemet og alle patienter opfordres af økonomiske og substitutionsmæssige hensyn til at medbringe og anvende egen medicin ved indlæggelsen. 19

20 Apotekspersonalet optager på hospitalet en sekundær medicinanamnese, udfører medicingennemgang og gennemgår kvaliteten af patientens egen medicin. Mangler patienten noget af den faste medicin eller startes ny behandling, udleveres denne af hospitalsapoteket i mindste pakningsstørrelse eller i anden passende antal. Al medicin udleveres i original emballage og opbevares aflåst på sengestuen i sengebordet under indlæggelsen. Patienterne er ved indlæggelse altid selvadministrerende, såfremt det er muligt og forsvarligt, ellers får patienterne hjælp til medicineringen af plejepersonalet direkte på sengestuen. Ved udskrivelsen følger alt medicin, fra den aflåste sengebord, patienten og der medgives typisk medicin til 10 dage i original emballage hvorimod der i det traditionelle medicineringssystem typisk medgives medicin til 1-3 dage. OSD projektet er gået ind i fase 2, hvor der arbejdes med de ikke selvmedicinerende patienter, videreudvikling af arbejdsgange for de selvmedicinerede, økonomi og ressourceforbrug ved medicineringssystemet, uddannelse af personale og brugertilfredshed. OSD projektet her er også inspireret af National Health Service og deres indsats for at medbringe af egen medicin. I England kaldet Green Bag ordningen. Men i Hvidovre har man ikke anvendt løsningen med en pose/beholder til at få borgerens medicin med ind. Der er tæt dialog med projektlederen af projektet i Hvidovre, deres apotek samt de andre hospitaler som er interesseret i at følge Hvidovres videre projekt med fase 2. 20

21 Kildeanvisning 1. Årsberetning 2013, Del 1. Dansk Patientsikkerheds database, s Involvering af patienter i patientsikkerhed, et litteraturgennemgang Et patientsikkerhedsperspektiv på medicinering i Danmark 2009 af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. S Moving medicin safely: Implementing and sustaining a Green Bag Sceme: England/Meds-use-and-safety/Commissioning/Meds-mngmntservices/Moving-Meds-Safely-Implementing-a-Green-Bag-Scheme-V2/ 5. Patienters oplevede barriere i kommunikationen med personalet, sept. 2014, Enheden for evaluering og brugerinddragelse 6. Patienters oplevede barriere i kommunikationen med personalet, sept. 2014, Enheden for evaluering og brugerinddragelse 7. Årsberetning 2013, Del 1. Dansk Patientsikkerheds database, s Årsberetning 2013, Del 1. Dansk Patientsikkerheds database s Patientsikkerhedsarbejdet i Hospitalsenheden Vest herunder mønstre og tendenser af indrapportede utilsigtede hændelser i perioden 1. oktober 2012 til 1.oktober 2013 s Et patientsikkerhedsperspektiv på medicinering i Danmark 2009 af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. S Model off Improvement, Institute for Healthcare Improvement: One Stop Dispensing, projektbeskrivelse: Projektbeskrivelse videndeling/~/media/Projektbeskrivelse/FKP%20%20%20OSD% a shx 14. Ledelses og styringsgrundlag, Region Midtjylland, febr Hospitalsenheden Vest, grundfortælling: Strategiplan for kvalitet og patientsikkerhed, Region Midtjylland, Sundhedsplan Region Midtjylland Brugerrådet i Hospitalsenheden Vest: %a5d? 19. Regeringens sundhedsudspil, jo før jo bedre, august Bendtgørelse nr af 7. december 2005 om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner med eventuelle senere ændringer Projektbeskrivelse: /Projekt%20om%20videndeling/~/media/Projektbeskrivelse/FKP%20%20%2 0OSD% ashx 21

22 Bilag 1: Medicinhåndtering (udkast, kildehenvisninger) Medicinanamnese: En oversigt over patientens aktuelle medicinske behandling baseret på oplysninger fra patient, pårørende, læger eller andre sundhedsprofessionelle. Patientmedicin: Patienten medbringer eget medicin fra hjemmet i original emballage, og anvender denne under indlæggelsen. Kvalitet og brugbarhed gennemgås af læge eller sygeplejerske. Efter samtykke fra patienten vil læge, sygeplejerske eller apotekspersonale opfordre til destruktion af uaktuelle lægemidler. Medicinadministration: Patienten er selvadministrerende ved indlæggelse, såfremt dette er muligt og forsvarligt. Patienten screenes ved hjælp af screeningsredskabet Medicinafstemning: En proces, hvor den aktuelle lægemiddelliste ved indlæggelse, udskrivelse, overflytning og ambulante forløb afstemmes/kontrolleres med lægemiddelanamnesen ved indlæggelse og lægemidler ordineret underindlæggelse. Medicingennemgang: Medicingennemgangen er en proces, hvor der systematisk tages stilling til følgende spørgsmål: - skal behandlingen fortsætte, - skal dosis justeres, - skal der skiftes til et mere hensigtsmæssigt præparat, - er der interaktion med patientens andre lægemidler, - anvender patienten lægemidlet korrekt, - er der problemer med compliance, - er der indikation for nye lægemidler Patient empowerment: Sygeplejerske, læge eller apotekerpersonale afdækker patientens viden om korrekt brug af egen medicin og eventuelle spørgsmål afklares. Medicin ved udskrivelse og udskrivelsessamtale: Den udskrivende læge udfører medicinafstemning, Udskrivelsessamtalen er en patientrettet samtale, der har til formål at vejlede den enkelte patient i dennes medicinering med fokus på ændringer i medicineringen og information om nye lægemidler og aktuel medicinstatus. Samtalen anvendes i henhold til medinddragelse og understøttelse af patientens egne ressourcer med hensigten at forbedre og fastholde god compliance, Personale kontrollerede lægemidler: - Medicinopbevaring på køl - S.C. medicinadministration som patienten ikke anvender forud for indlæggelse (f.eks. Fragmin) Medicinadministration i henhold til I.V. og I.M. 22

23 Bilag 2: Compliance, concordance og adherence (udkast, kildehenvisninger) I det følgende gives et overblik over de forskellige aspekter af compliancebegrebet og de tilstødende begreber concordance og adherence. Compliance: Begrebet, der bruges om patientens efterlevelse af behandlingsråd. I henhold til nærværende projekt vil fokus på compliancebegrebet være i forhold til lægemiddelanvendelse. Compliance defineres som: Graden af overensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede behandling. Udgangspunktet for begrebet compliance er efterlevelse, og som følge heraf opstår begrebet non-compliance, som er manglende efterlevelse af et behandlingsråd. Compliance kan ændre sig over tid og kan endvidere være forskelligt fra lægemiddel til lægemiddel inden for samme behandling. Undersøgelser har vist, at patienter kan fravælge enkelte præparater og samtidig gennemføre deres behandling med resten af lægemiddelbehandlingen. Netop derfor er det ikke hensigtsmæssigt at bruge begrebet møntet på en person, men snarere om de handlinger, patienten foretager sig, set i lyset af et given behandlingsråd og et tidsperspektiv. Concordance: Begrebet, der betegner en proces baseret på et partnerskab mellem behandler og patient. Concordance defineres som: En proces omfattende medicinordination og medicinbrug, der er baseret på partnerskab. Adherence: Adherence forudsætter en fælles aftale, det vil siger at patienten har været tilstrækkeligt informeret om sine behandlingsmuligheder og er enig i behandlingsvalget. Adherence defineres som: Det omfang, hvormed patienten implementerer den behandlingsplan, som vedkommende selv sammen med lægen har besluttet sig for. 23

24 Bilag 3: Præsentation af Hospitalsenheden Vest Hospitalsenheden Vest består af 5 huse i henholdsvis Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm. I henholdsvis Ringkøbing og Tarm er husene nu Sundhedshuse med forskellige aktiviteter som røntgen og blodprøvetagning samt jordemoderkonsultation. I Lemvig varetages Neurorehabiliteringen Vi har fælles hospitalsledelse og fælles afdelingsledelser på tværs af husene. Vi cirka 4200 medarbejdere. Organisatorisk består Hospitalsenheden Vest af 15 kliniske afdelinger, seks kliniske serviceafdelinger og to serviceafdelinger. Vi er nærhospital for henved borgere, råder over 441 sengepladser og har et samlet driftsbudget på 2,1 mia. kroner Organisationen ser ud som på figuren herunder De tre ledelsesniveauer i Hospitalsenheden Vest Ledelsessystemet i Hospitalsenheden Vest består af tre overordnede ledelsesniveauer (hospitalsledelse, afdelingsledelse, funktionsledelse), der alle praktiserer det to-delte lederskab. Dvs. en arbejdsdeling, hvor hver leder på sit niveau har ansvar for sit eget område men samtidig bidrager til og tager del i den fælles tværgående ledelse af hele hospitalsenheden Vest. Hospitalsledelsen er fælles for alle husene i Hospitalsenheden Vest og består af en Hospitalsdirektør, en Lægefaglig direktør og en Sygeplejefaglig direktør. Hver af de 23 afdelinger har egen afdelingsledelse bestående af 1-3 personer alt efter størrelse og opgaver. 24

25 Der er ca. 300 funktionsledere i Hospitalsenheden Vest heriblandt overlæger, afdelingssygeplejersker, ledende lægesekretær mv. Ledelse i Hospitalsenheden Vest bygger på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, hvor der ledes på baggrund af værdier med det fælles værdigrundlag som fundamentet for beslutninger. Udgangspunktet for god ledelse i Hospitalsenheden Vest er derfor regionens overordnede værdier: Dialog, Dygtighed og Dristighed. Kvalitet og patientsikkerhedsarbejdet Vi arbejder for at udvikle og forbedre den faglige kvalitet, den patientoplevede kvalitet og den organisatoriske kvalitet. Målet er et patientsikkert hospital med afsæt i specialiseret behandling og fortsat akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel. Der arbejdes engageret med sundhedsaftalerne med kommunerne i Vestklyngen, og i de kommende år vil der være endnu mere fokus på opgave- og kompetenceoverdragelse mellem hospital og kommuner. I det forgange år har været flere projekter med dette i fokus. Patientsikkerhedsarbejdet i Hospitalsenheden Vest er velorganiseret, og der arbejdes med indberetning af utilsigtede hændelser og opfølgning herpå. Patientsikkerhed drøftes i afdelingernes kvalitetsudvalg. Her ses på mønstre og tendenser af de indrapporterede hændelser. Der afvikles patientsikkerhedsrunder for proaktivt at få øje for patientrisici. I forbindelse med den første akkrediteringsrunde blev i HEV nedsat en Medicinhåndteringsgruppe, som bl.a. skulle bidrage til hospitalet opnåede akkreditering. at sikre en effektiv og kvalitetssikret medicinhåndtering i Hospitalsenheden Vest med henblik på at opnå størst mulig patientsikkerhed. at sikre en rationel, effektiv og omkostningsbevidst lægemiddelanvendelse i Hospitalsenheden Vest. at sikre, at Hospitalsenheden Vest lever op til kravene i standarderne i DDKM at medvirke til at Hospitalsenheden Vest opnår akkreditering. at medvirke til at Hospitalsenheden Vest til enhver tid har et optimalt fungerende medicinmodul at sikre, at information fra den Regionale Lægemiddelkomite bliver formidlet og anvendt relevant i Hospitalsenheden Vest. at sikre, at tværsektorielle problemer i medicinhåndteringen bliver løst. Igennem de sidste 4 år har denne gruppe arbejdet meget målbevidst og engageret og har bidraget til mange forskellige typer af data om medicinsikkerhed. Gruppen har iværksat en række tiltag, men hvis man alene skal se på antallet af indrapporteringer, ændres dette ikke. Gruppen har medlemmer engageret i projektet styregruppe. Nyt hospital i Vest I HEV drives hospitalsdrift samtidig med en masse mennesker også er aktive i byggeprocessen af Det Nye hospital i Vest - DNV Gødstrup. Ledere og medarbejdere bidrager til at visionen for hospitalet bliver en realitet. Visionen for hospitalet lyder: DNV-Gødstrup er patientens hospital. 25