Min medicin - tryg medicin

Transkript

1 Min medicin - tryg medicin Et projekt hvor patientens egen medicin medbringes i beholder og anvendes så sikkerhed og kvalitet i den medicinske behandling optimeres. Medicineringsprocessen foregår i et samarbejde med patienten på stue. Hospitalsenheden Vest Kvalitet og Udvikling Staben Lægårdvej Holstebro

2 Indholdsfortegnelse Resume Formål Baggrund Projektinitiativ Målgruppe Succeskriterier og tilhørende aktiviteter Interessenter Perspektivering af projektet Implementeringsstrategi Organisation Budget Evaluering Formidling af projektets resultater Projektets relation til værdier, visioner og målsætninger i Region Midtjylland, nationalt og i HEV Projektets relation til andre projekter i HEV, region og nationalt Kildeeangivelser Bilag 1 - Præsentation af Hospitalsenheden Vest Bilag 2 - Milepælsplan Bilag 4 - Budgetoverslag Bilag 4 - Budgetoverslag

3 Resume Tal fra Patientombuddet viser en støt stigning i antallet af indrapporterede utilsigtede hændelser (UTH) over de sidste tre år (1). Medicineringsfejl har på hospitalerne udgjort 23 % af alle hændelser og i kommunerne godt 67 %. Patientsikkerhedsårsrapporter fra Patientombuddet, regioner og hospitaler viser, at der arbejdes med forbedringer af medicineringsområdet uden at det har ført haft en betydning i antallet af utilsigtede hændelser. Hændelser på tværs af sektorer handler ofte om medicineringsfejl. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at patienter selv kan identificere fejl og at patientsikkerheden kan styrkes ved øget patientinvolvering (2). Denne viden anvendes i projektet, hvor medicineringsprocessen vil foregå i samarbejde med patient/pårørende ved sengen og skal medvirke til at forebyggelse af medicineringsfejl og følger af disse. En artikel fra Ugeskrift for Læger 2008 (3) om compliance og konkordans viser, at kun 1/6 af alle kronisk syge patienter følger behandlingen, 1/6 tager stort set ikke deres medicin og resten følger i varierende grad behandlingen. Tiltag der kan medvirke til at øge behandlingskvaliteten er øget patientinformation og kommunikation mellem patient og læge. Denne viden inddrages i projektet. Det engelske sundhedsvæsen (NHS) har siden 2007 arbejdet på at få patienternes medicin med ind på hospitalet. De har udviklet en Green Bag (4), en solid plastpose påtrykt information og patientlabel. Heri medbringes patientens medicin. Projektet viser positive effekter for patienten, bl.a. at man anvender vanlig, genkendelig medicin. Det forebygger tvivl om behandling, styrker patientens lyst til at varetage egen behandling og forebygger ophobning af lægemidler i hjemmet. På tværs af sektorer forbedres kommunikation og patientsikkerhed. Det øger viden om, hvordan patienter håndterer egen medicinering og medfører mindre spild af medicin. Patienttilfredsheden øges. Projektgruppen er i dialog med NHS, og en dansk løsning tilrettes, så der opnås optimal compliance under danske forhold. En undersøgelse fra Trygfonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed (5) viser, at hver 4. patient har spørgsmål eller bekymringer, de ikke får talt med sundhedspersonalet om. En af de årsager der peges på, er patientens manglende viden om egen sygdom og behandling. Rapportens konklusion peger på vigtigheden af en involverende kommunikation med patient og pårørende. Projektet bidrager til, at personalet opøver disse kompetencer. Undersøgelser viser, at patienter med lav sundhedskompetence handler anderledes, føler sig mindre trygge og oplever flere barrierer i interaktionen med sundhedspersonalet. Patienter, der er i tvivl om forståelsen af medicinske fagudtryk, er mere usikre. (6). Projektet kan bidrage til at forbedre patientens tryghed og mindske barriererne i forhold patientens møde med til sundhedspersonalet. På langt de fleste hospitaler i Danmark udskiftes patientens medicin under indlæggelse til hospitalets sortiment. Disse overgange er forvirrende for de involverede parter, og der sker ofte fejl og misforståelser. I projektet anvendes patientens egen medicin under hospitalsophold, og derved opnås kontinuitet i patientens vanlige behandling. Der skal udvikles en beholder, som fordrer at patienten medbringer egen medicin. Målet er, at patienten i videst muligt omfang bibeholder ansvaret for egen medicinering under ophold på hospitalet. Hospitalet supplerer med lægemidler for den aktuelle lidelse, der er årsag til opholdet. På hospitalet skal medicinen opbevares sikkert på stuen, og sundhedspersonalet skal samarbejde med patienten og evt. pårørende om medicineringsprocessen, så patientens mestringsevne forbedres. Undervejs deles viden om medicinens effekt og evt. utilsigtede virkning med henblik på at optimere behandlingen. 3

4 Projektet tager udgangspunkt i et pilotprojekt på to afdelinger i Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling og Onkologisk Afdeling, hvor konceptet udvikles og afprøves. Efterfølgende implementeres løsningen løbende og forventet fuldt implementeret ved indflytningen i DNV Gødstrup i Det er forventningen, at der påvises så gode resultater, at løsningen kan implementeres på øvrige danske hospitaler efterfølgende. Der er i projektet følgende delprojekter: 1. Udvikling og afprøvning af en brugervenlig medicinpose/beholder, som tilhører patienten, og medbringes under opholdet på hospitalet. Beholderens formål er at støtte op om at egen medicin huskes medbragt i videst muligt omfang. I delprojekt 1 indgår også en proces med involvering og kommunikation med eksterne interessenter om design og udformning af arbejdsgange, der støtter op om brugen af medicinbeholderen. Projektets interessenter er privatapotek, egen læge, Præhospitalet, plejehjem og hjemmeplejen. 2. Udvikling og implementering af egnede arbejdsgange internt på hospitalerne, som støtter op omkring ændringen, herunder sikker opbevaring og medicinadministration i samarbejde med patient og pårørende på sengestuen. Sundhedspersonalets behov for øget lægemiddelære og øgede kompetencer til dialog med patient og pårørende om medicineringsprocessen skal afdækkes og personalet skal introduceres til de nye processer og bibringes nødvendige nye færdigheder. Dette ønskes også gjort på tværs af sektorgrænser til kommunernes hjemmesygeplejersker. 3. Udvikling af sikre rammer for opbevaring og håndtering af medicin på sengestuen. 4. Udbredelse af viden og erfaringer fra projektet til andre danske hospitaler gennem udvikling af en implementeringsmanual. 4

5 1.0 Formål Formålet med dette projekt er forebyggelse af utilsigtede medicinhændelser, at øge patientens mestringsevne og at forbedre kvalitet i behandlingen ved brug af patientens egen medicin 2.0 Baggrund Baggrunden for projektet er, at der i 2013 blev indrapporteret ca utilsigtede (7) hændelser på landsplan. Heraf udgør 23,8 % medicineringsfejl på hospitalerne og hos kommunerne står medicineringsfejl for 67 % af de indrapporterede hændelser (8). For Hospitalsenheden Vest er de tilsvarende tal for 2013 i alt 1484 (9) indrapporterede utilsigtede hændelser og heraf er 25 % sket i medicineringsprocessen. Mange af fejlene sker i overgange mellem hospital og primærsektor, fordi patientens behandling ændres fra egen medicin til hospitalets sortiment og tilbage igen ved udskrivelsen. Der sker både dødsfald og genindlæggelser pga. medicinfejl i disse overgange. Sker der en fejl på hospitalet, føres den ofte videre igennem forkerte oplysninger til patienten og dennes egen læge samt evt. hjemmepleje. Der er dokumentation for at 6-14 % af alle indlæggelser er lægemiddelrelaterede. 80 % af disse er alvorlige og 2-3 % ender dødeligt (10). 3.0 Projektinitiativ Gennem dette projekt vil hospitalerne opnå en bedre og hurtigere viden om patientens vanlige behandling ved at medicinen er med, når patienten indlæggelses. Allerede nu findes oplysninger om patientens medicin i det Fælles Medicinkort (FMK), men data her siger ikke noget om, hvordan patienten passer sin behandling (compliance). Fremadrettet afdækkes dette i dialog med patienten ved indlæggelse, og der skabes mulighed for at optimere forståelsen for korrekt medicinering under opholdet. Når patientens egen medicin medbringes kan behandlingen fortsætte uden stop, og naturligvis supplerer hospitalet med medicin for aktuel lidelse. For at sikre at medicinen medbringes, designes der i projektet en egnet medicinpose/beholder, som er brugervenlig og hygiejnisk, og som i designet støtter bedst muligt op om at blive husket og brugt. Beholderen kunne i sit udseende f.eks. minde om et sygesikringskort og/eller være præget med Trygfondens logo. Beholderen skal gøres tilgængelig på relevante steder i samfundet. Såvel borger/patienter som pårørende, hjemmepleje, praksislæger, apoteker, Præhospitalet og andre involverede faggrupper udenfor hospitalet samt læger, plejepersonale og farmaceutisk personale på hospitalet skal involveres og gøres bekendt med beholderens formål og brug. 4.0 Målgruppe Målgruppe for projektet er alle borgere i Danmark, der kommer i berøring med sundhedsvæsenet. Projektet udvikles i Vestklyngens optageområde, der omfatter Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Struer og Lemvig kommuner. 5.0 Succeskriterier og tilhørende aktiviteter Projektet består af 4 delprojekter, som kører sideløbende. De 3 delprojekter afsluttes medio 2017 og det sidste delprojekt afsluttes med udgangen af Projektet opstartes primo

6 Delprojekt 1 - primo Overordnede mål At 80 % af alle patienter medbringer egen medicin når de indlægges, har dagkontakter eller ved ambulante besøg, hvor medicinjusteringer forventes. Aktiviteter Interessentanalyse i forhold til krav til pose/beholder Ide og konceptudvikling af beholder Valg af koncept Udvikling af prototype Test og kvalificering af prototype Produktion af 0- serie til test (5000 stk.) Distribution af pose/beholder til test Evt. justering af design af beholder efter test Produktion af beholdere til implementering i HEV Distribution af beholder til HEV Interessentanalyse i forhold til kommunikation om pose/beholder Design af kommunikationsplan Udvikling af PR- og reklamekoncept Afvikling af PR- og reklamer 6

7 Delprojekt 2 - medio medio 2017 Overordnede mål 100 % af personalet kender og anvender de nye arbejdsgange i medicinkonceptet senest ved indflytningen til DNV Gødstrup i 2017 og 80 % af patienter opnår konkordans og compliance i den medicinske behandling Aktiviteter To sengeafsnit igangsætter prøvehandlinger med anvendelse af egen medicin på enestuer og gradvis implementering på øvrige afdelinger. Herunder ses flg. delaktiviteter: o test og kvalificering af screeningsredskab for vurdering af patientens evner/færdigheder til selvadministration o afdække plejepersonalets behov for farmakologisk viden o afdække behovet for at plejepersonalet får øget deres sundhedspædagogiske kompetencer til at indgå i ligeværdig dialog om medicineringsprocessen. o teste udvalgte patienters muligheder for egen dokumentation af medicinsk behandling og effekt og udvikle en digital løsning o beskrive best practice i retningslinjer til e-dok. o udvikle undervisningsmateriale til brug for udbredelse af konceptet o udvikle introduktionsmateriale til nyansatte Etablering af farmakologi undervisning for plejepersonalet Etablering af introduktion til lægegruppen om ændrede opgaver i optagelse af medicinanamnese, medicingennemgang og medicinafstemning samt ordination i MEM og efterfølgende FMK opgaver Etablering af Fælles skolebænk, hvor eget personale sammen med kommunens ansatte bibringes viden om pose/beholder- konceptet samt håndtering og anvendelse af patientens egen medicin under ophold i HEV og i overgange til primærsektor. Desuden sikre kompetencer til den involverende dialog (f.eks. træne den motiverende samtale) Alle afsnit udbreder brugen af egen medicin til flere og flere patienter Udvælgelse af nøglepersoner der igangsætter og vedligeholder lokale processer der kan bidrage til udbredelse af konceptet i samarbejde med projektgruppen Kontinuerligt fokus på og fastholdelse af nye arbejdsgange 7

8 Delprojekt 3 - primo 2015 til ultimo 2016 Overordnede mål 100 % af medicin der skal opbevares på senge stuen gøres forsvarligt og 100 % af sengestuerne er indrettet så ny medicineringsarbejdsgangene kan foregå forsvarligt. Aktiviteter Indretning af sengeborde med låse mm. i testafsnit Indrette og sikre rammerne på stuerne efterlever krav til arbejdsmiljø og patientsikkerhed. Sikre at dokumentation kan foregå tidstro og i samarbejde med patient Indretning af sengeborde til øvrige afdelinger Indgå i udvikling af nyt sengebord til brug i DNV Gødstrup Delprojekt 4 - medio 2015 til ultimo 2017 Overordnede mål Implementeringsmanual er færdig senest et ½ år efter det ny medicinkoncept er fuldt implementeret. Formidlingsindsats til andre hospitaler og interessenter i Danmark planlægges og afvikles. Aktiviteter Projektleder udarbejder en implementeringsmanual til brug for andre hospitaler. Skal være afsluttet med udgangen af Projektleder i samarbejde med projektgruppe deltager i relevante konferencer, årsmøder, workshops mm. Indledningsvis har der i efteråret 2014 været dialog med og indhentning af viden fra England, hvor NHS har implementeret et Greenbag system i en lang række regioner. NHS har indvilliget i at rådgive og udveksle erfaringer, herunder modtage studiebesøg af projektgruppen. Alle valgte succeskriterier danner baggrund for valg af de indikatorer, der skal anvendes i forbindelse med evaluering af projektet. Der måles løbende og justeres på de forskellige delprocesser beskrevet under aktiviteter og i milepælsplanen. 6.0 Interessenter Herunder redegøres for hvorledes projektet relaterer sig til forskellige interessenter. Patienter, pårørende og borgere: Patienter, pårørende og borgere er den primære målgruppe for projektet og skal i styregruppe og projektgruppe sikre anvendeligheden af pose/beholder og bidrage til udvikling af relevante arbejdsgange omkring medicineringsprocessen. I Hospitalsenheden Vest blev der i 2013 etableret et brugerråd, idet der var et ønske om en bedre dialog med brugerne af hospitalet. Rådet giver input til, hvordan patienter, pårørende og brugere involveres i udvikling af kvaliteten i udredning, behandling, pleje og genoptræning på hospitalet. I rådet har man bl.a. også drøftet medicinsikkerhed. To patientrepræsentanter har sagt ja til deltagelse i styregruppen. Det skal også sikres, at den psykiatriske patient tænkes ind i projektet. Der er etableret en dialog med Regionspsykiatrien Vest. 8

9 Hospitalspersonalet: Plejepersonale og læger på hospitalet, der har ansvaret for medicineringsprocessen, er vigtige aktører i projektet. Det har altid været lægens ansvar at ordinere behandlingen og herefter håndterer personalet medicinen fra medicinrummet. Dette indeholder de gængse lægemidler for den pågældende afdeling. Efterhånden overtager flere og flere patienter ansvaret for egne lægemidler under opholdet, og derfor tages det fulde skridt til at omtænke hele medicineringsprocessen. Plejepersonalet skal i en ny arbejdsgang kende til langt flere lægemidler end de for nuværende har i deres medicinrum. Læger skal sikre at medicinanamnese, medicingennemgang og medicinafstemning samt ordination stadig foregår korrekt. Plejepersonalet skal medinddrages i udvikling af nye arbejdsgange for samarbejdet om medicineringsprocessen på sengestuen. Plejepersonalets viden om farmakologi skal afdækkes og suppleres. Pilotafdelinger stiller personale til rådighed for denne proces. Apotekspersonale på hospitalet: Apotekspersonale på hospitalet sikrer, at personalet i afdelingerne har de rigtige lægemidler til rådighed i den rigtige kvalitet til det tidspunkt medicinen skal gives. Der afvikles pt. et projekt i Akutafdelingen på Hospitalsenheden Vest, hvor farmakonomer indsamler medicinanamnese som senere godkendes af læge. I nogle skærende specialer bidrager farmakonomer til, at den indsamlede medicinanamnese indskrives i medicinmodulet og senere godkendes af læge. Farmakonomernes opsamling af medicinanamnese bliver en fast procedure i Akutafdelingen i DNV Gødstrup, og derfor skal deres erfaringer med projekt i Akutafdelingen indgå i dette projekt. Andre nye arbejdsgange i andre specialer skal sikres indarbejdet i projektet. Der er repræsentanter fra Hospitalsapoteket i styregruppe og projektgruppe. Kommuner og almen praksis: Hospital, kommuner og almen praksis udgør de tre ben i den trekant, der beskriver det tværsektorielle samarbejde omkring borgeren. I styregruppen skal kommuner og almen praktiserende læge bidrage med viden om, hvordan de nye arbejdsgange kan etableres i overgang fra kommuner og almen praksis til hospital. Desuden skal de bidrage med videndeling om projektet ind i egen organisation. Samarbejdspartnere i projektet er de 6 kommuner i Vestklyngen Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Struer samt alle almen praktiserende læger i Vestklyngen. Der sidder repræsentanter fra såvel kommuner som almen praksis i Klyngestyregruppe, Faglig Følgegruppe og relevante samarbejdsgrupper som alle er orienteret om dette projekt. Der er udpeget medlemmer til styregruppen, og der forventes også deltagelse i projektgrupperne. I Vestklyngen er der gode erfaringer med tværfaglige og tværsektorielle projekter, herunder afvikling af Fælles Skolebænke om tværsektorielle opgaver. I projektet planlægges Fælles Skolebænk om medicineringsprocessen. Her skal plejepersonale med ansvar for medicinhåndtering samt hjemmesygeplejersker fra de 6 kommuner og repræsentanter fra almen praksis deltage. Præhospitalet: Præhospitalet er dem, der sikrer borgeren den akutte hjælp, der er behov for. Præhospitalets personale er ofte de første der møder borgeren og de skal bistå med at sikre, at borgerens egen medicin kommer med på hospitalet. Derfor er det vigtigt, at de er med til at udforme den arbejdsgang, der starter hos borgeren. Præhospitalet har ansvaret for at koordinere den sundhedsfaglige indsats indtil regionens borgere modtages på hospitalet. De har desuden ansvaret for 9

10 patientbefordring til og fra behandling. Af relevans for Medicinkonceptet har Præhospitalet ansvaret for flg. områder: Ambulanceberedskab Siddende befordring Liggende befordring Akutlægehelikopter Akutlægebiler Der er også tilsagn fra Præhospitalet om deltagelse i projektets styregruppe. Private apoteker: Privatapotekerne er det sted, hvor borgeren går hen efter sit hospitalsbesøg for at indløse den elektroniske recept som hospitalslægen har udfærdiget. På apoteket modtageren borgeren vejledning i brug af medicinen. Der er også fra privatapoteket repræsentation i Medicinhåndteringsgruppen og tilsagn om deltagelse i projektets styregruppe. 7.0 Perspektivering af projektet Projektet skal bidrage til, at patienter sammen med pårørende har lettere ved at huske at medbringe deres medicin på hospitalet og andre steder, hvor viden om aktuel medicinsk behandling skal anvendes. At medicinen medbringes betyder, at det er muligt for lægerne at skabe et mere retvisende billede af, hvad patienten får af medicin. På trods af at det Fælles Medicinkort (FMK) indeholder viden om den ordinerede medicin, så giver det ikke nogen indikation om, hvad patienten faktisk tager. Denne kvalificering af behandlingen sker først i dialog med patienten, og det kan gøres hurtigere og bedre på grundlag af medbragt medicin. Patienter kan samtidig fortsætte deres vante behandling på hospitalet og skal ikke risikere, at lægemidlet ikke findes på hospitalet. Det øger kvaliteten i behandlingen. Hospitalet supplerer behandlingen med den nødvendige medicin for den lidelse patienten indlægges med. Dette kan anbringes i sengebordet på stuen, og patienten kan også selv tage den medicin. Patienter, der har evnet at varetage egen medicinering i hjemmet, vil opleve en tryghed i at kunne fortsætte dette på hospitalet. Patienten kan tage medicinen på de tidspunkter, de er vant til. På den måde bevarer patienten mest mulig autonomi i forhold til sin medicin. Patienten lærer også at ophælde og indtage sin nye medicin samt at være opmærksom på virkning og bivirkninger igennem den dialog, de har med personalet om medicinen. Med den øgede forståelse for behandlingen, er chancen for at patienten efterlever behandlingen forbedret. Den øgede forståelse vil også medføre, at patienten er mere tryg efter udskrivelsen. Patienten vil ikke i så stor en grad kontakte egen læge eller hjemmepleje for at få udredt, hvilken medicin han er udskrevet med. Som det er nu vil en praktiserende læge i nogen gange skulle kontakte hospitalet, for at kunne svare patienten, dette kan forebygges og dermed spares tid hos almen praksis og hos de hospitalsansatte. Når patienten og pårørende involveres i medicineringsprocessen kan de bidrage til at opdage fejl og derved forebygge utilsigtede medicineringsfejl. Det betyder noget for patienten i forhold til den fysiske og psykiske påvirkning medicineringsfejlen medfører for patienten, men det sundhedsøkonomiske aspekt er heller ikke uvæsentligt. I værste fald risikerer patienten at dø af fejlen eller blive genindlagt. Det er en merudgift for sundhedsvæsenet. Patienter, der er udsat for fejl oplever mistillid til systemet, en tillid der kan være svær at genopbygge og som også kræver mange ressourcer fra personalets side. 10

11 I og med at patientens egen medicin anvendes forebygger man medicinspild. I dag kan det ske, at patienten udskrives med en recept på medicin, han allerede har hjemme, og som det derfor vil være spild at købe for patienten. Desuden kan der være risiko for, at patienten kommer til at tage begge lægemidler. Når patienten udskrives med aktuel medicin i en beholder, kan egen læge og den kommunale hjemmepleje hurtigere opnå viden om, hvad borgeren reelt indtager af medicin, og kan dermed lettere opdatere egne medicinlister og Fælles Medicinkort. Når kommunernes plejepersonale også involveres i projektet opnås samme viden i begge sektorer om hvor vigtigt det er at støtte patienten i at opnå øget viden om og forståelse for egen behandling. Præhospitalets reddere og paramedicinere kan med fordel bruge øget viden om patienten aktuelle medicinske behandling mhp. at diagnosticere den akutte lidelse. Den tid, ambulancepersonale evt. skal anvende på at finde medicinen for borgeren kan minimeres ved, at de ved at de skal lede efter en let genkendelig beholder i hjemmet. Læger og farmakonomer, der modtager patienten på hospitalet, opnår hurtigere og mere kvalificeret viden om patientens aktuelle medicinske behandling herunder viden om poly-farmaci. De sparer tid ved optagelse af medicinanamnese, medicingennemgang og afstemning, fordi de har tilgængelig informationskilde lige ved hånden i form af den medbragte beholder. At opnå flere at patienter kan være selvadministrerende kan betyde, at der frigives ressourcer som plejepersonalet kan anvende på andre opgaver til gavn for patienterne. Plejepersonalet vil opleve færre medicineringsfejl, og de afledte konsekvenser af disse i form af øget overvågning, udredning og ekstra behandling, mindskes og igen øges ressourcerne til andre opgaver. Planlægning af udskrivelsen bliver lettere, når lægen ikke skal bruge så meget tid på at føre medicinen der er givet på hospitalet tilbage til det lægemiddel patienten fik hjemme, og der skal også sjældnere udarbejdes recepter. 8.0 Implementeringsstrategi Projektet er et udviklings- og implementeringsprojekt. Model of Improvement (11) anvendes som implementeringsmodel, idet den metode har vist sig brugbar i mange store implementeringsprojekter i sundhedsvæsenet (f.eks. Operation Life og Patientsikkert sygehus). Metoden har vist sig velegnet til at skabe forbedringer i hurtigt tempo. Modellen bidrager til kontinuerlig implementering ved hele tiden at fokusere på: Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?". De første to spørgsmål hjælper til at fastsætte klare mål og at beslutte, hvilke målinger der skal gennemføres for at belyse, om ændringer fører til forbedring. Til at styre udviklingsprocessen anvendes PDSA-cirklen som er en systematisk metode til småskala-test, dvs. at forandringstiltag testes på en enkelt episode (fx hos én patient), erfaringer fra en test danner grundlag for småjusteringer og nye test. 11

12 Tanken med PDSA-cirklen er, at forbedringstiltag testes i småskala, indtil en optimal løsning, som fungerer i praksis, er fundet. Først derefter implementeres i stor skala. Anvendelsen af PDSA cirklen ( prøvehandlinger) er vigtig for at sikre involvering i og ejerskab af processen og dermed forebygge den modstand, der kan forventes blandt medarbejdere, mod at implementere så anderledes en arbejdsgang for medicinhåndtering. Umiddelbart forventes modstanden at gå på, at der ikke er tid til at håndtere medicinen sammen med patienten, og at plejepersonalet ikke ønsker at virke usikker i sit kendskab til medicin overfor patienten. Noget af denne modstand vil kunne forebygges ved involvering af rollemodeller/ambassadører fra bl.a. Ortopædkirurgisk Afdeling og Onkologisk Afdeling efter testperioden samt fra Hvidovre Hospital, som igennem deres arbejde med projektet One Stop Dispensing har erfaringer med, at medicineringsprocessen på hospitalet bliver hurtigere ved brug af egen medicin (12). Det forventes at patienter, pårørende og borgere kan have modstand imod anvendelse af egen medicin under opholdet, idet patienterne forventer hospitalet betaler den omkostning under opholdet. Erfaringer fra England, hvor Green Bag løsningen har været anvendt flere steder siden 2004, viser at kommunikeres aspektet om øget patientsikkerhed og kvalitet i behandlingen ud, så forebygges modstanden. En rundspørge i Hospitalsenheden Vest viser også, at patienter føler sig trygge ved at have egen medicin hos sig på stuen, og at de ikke tænker i økonomi. I primærsektor forventes ikke stor modstand, da projektet kan medvirke til mindre forvirring og usikkerhed om udskrevne borgeres behandling, når medicin bringes til og fra hospitalet i posen/beholderen, og derfor kan kontrolleres op imod Fælles Medicinkort og evt. andre medicinlister, der kan være i spil. 9.0 Organisation Projektet er initieret af og ejes af Hospitalsledelsen i HEV (se bilag om organisationen i HEV), og der er etableret en tværsektoriel styregruppe (se bilag om projektets organisation) med patientrepræsentation. Her lægges det strategiske niveau for projektet og det sikres, at der sker fremdrift og justeringer løbende. Der planlægges med to projektledere der ansættes for i samarbejde med projektgrupperne at sikre fremdriften af de i alt 4 delprojekter. Det vurderes, at delprojekterne kalder på så forskellige kompetencer, at det vil være svært for én person at varetage begge udviklingsprojekter. En projektleder har ansvaret for delprojekt 1 og 3 og anden projektleder har ansvar for delprojekt 2 og 4. Styregruppen skal være med til at pege på deltagere til de 4 delprojektgrupper. Der skal sidde repræsentanter med fra de to afdelinger, der starter implementeringen. Alle involverede hospitalsafdelinger bidrager med implementeringsansvarlige og de vanlige samarbejdsfora vil blive anvendt til kommunikation og videndeling om projektet og dets fremdrift. Til projektet kobles både en følgegruppe og en interessentgruppe. Følgegruppen skal bidrage til at erfaringer og resultater deles løbende med andre interesserede. Gruppen skal kunne følge med f.eks. ved at etablere en indgang via hospitalets hjemmeside eller udsende nyhedsbreve. Interessentgruppen skal involveres og sparres med i projektperioden. De forskellige projektgrupper skal trække på deres særlige viden og kompetencer. 10. Budget Budgettet er beregnet for hele projektperioden og her er indsat egenfinansiering fra Hospitalsenheden Vest. Desuden vil en del timer blive leveret af interessenter, hvoraf nogle vil kræve afregning (almen praksis og private apoteker). Det skal være 12

13 muligt også at kunne honorere patientrepræsentanter for mødeaktivitet i arbejdstid og kørsel. Der er etableret et samarbejde med Med Tech Innovation Center (MTIC) i Århus. MTIC arbejder sammen med hospitalsledelserne om at skabe fundamentet for den fremadrettede innovation med særligt fokus på den kommercielle vinkel med kontakt til både det lokale og regionale erhvervsliv. Project manager derfra har bidraget til beskrivelse af delprojekt 1. Det påtænkes at relevante uddannelsessteder (AUH, VIA University, Arkitektskolens designlinje, Journalistuddannelsen eller andre kommunikationsuddannelser) kontaktes mhp. interesse for studieprojekter i projektperioden Evaluering Evalueringen vil tage udgangspunkt i de opstillede succeskriterier. Der skal formuleres procesindikatorer for: om pose/beholder fungerer og er kendt og brugt af borgere i Vestklyngen om sundhedspersonalet internt som udenfor hospitalet kender og anvender de nye arbejdsgange om patienter/pårørende oplever sig involveret i samarbejdet om medicinprocessen og resultatindikatorer for: forbedret medicinsikkerhed (f.eks. færre UTHér indenfor substitution af medicin og ved udskrivelser) færre kontakter fra patienter, pårørende og hjemmepleje til praksis vedr. usikkerhed om medicineringen efter udskrivelse færre genindlæggelser hvor årsagen vurderes at være medicineringsfejl øget patientoplevet kvalitet i viden om egen medicinering pba af før og eftermålinger øget efterlevelse af igangsat behandling pba af før og eftermålinger Inden projektstart sikres baseline data Formidling af projektets resultater Projektlederne skal sammen udforme en manual for, hvorledes andre hospitaler og regioner kan indføre medicinkonceptet. Den skal være tilgængelig på Trygfondens hjemmeside. De redskaber der udvikles igennem projektet skal stilles til rådighed for interesserede. Undervejs i projektet skal såvel projektledere som medlemmer af de forskellige delprojektgrupper stille sig til rådighed for andre, der vil høre om projektet. De skal deltage i konferencer, bl.a. Dansk Selskab for Patientsikkerheds årskonference og Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenets årsmøde. Der skal skrives artikler til relevante tidsskrifter som eksempelvis Ugeskrift for Læger og DSR s medlemsblad Sygeplejersken. 13

14 13.0 Projektets relation til værdier, visioner og målsætninger i Region Midtjylland, nationalt og i HEV Regionsrådet i Region Midtjylland har i september 2014 vedtaget en Strategiplan for kvalitet og patientsikkerhed for perioden (16). Heri beskrives en vision og mission, der lyder: Vision: Et sundhedsvæsen, hvor patienten kommer først hver gang. Mission: Vi vil i samarbejde og med inddragelse af patienter og pårørende levere individuelt tilpasset, sikker og effektiv behandling på højt kvalitetsniveau, som styrker borgernes helbred både fysisk, psykisk og socialt. Der anvendes fire strategispor som beskriver i hvilken retning udvikling ønskes. Udredning, behandlingstilbud, efterbehandling, kontrol og rehabilitering skal foregå på patienternes præmisser (Strategispor 1). Patientsikkerhed prioriteres og arbejdet tilrettelægges med så få risici for patienterne som overhovedet muligt (Strategispor 2). Det skal sikres at patienterne modtager den rette behandling på højt kvalitetsniveau, og at der tages ved lære af patientens vurdering af behandlingsresultatet (Strategispor 3). Der gives differentieret støtte og følges op for at afhjælpe ulighed i sundhed (Strategispor 4). Såvel i strategiplanen som i den Sundhedsplan (17) der blev vedtaget i 2013, præciseres at metoder som Shared Decision Making (SDM) og Brugerstyret behandling skal tages i anvendelse. Det skal sikres at patienter bliver i stand til at tage mere velfunderede beslutninger om udredning, behandling og rehabilitering på baggrund af dialog med sundhedspersonalet. Personalet bidrager med faglig viden og patienterne med deres præferencer og sammen besluttes, hvad der er det bedste for patienten i den pågældende situation. Regeringen har med sit Sundhedsudspil fra august 2014; Jo før jo bedre (19) også sat ord på de initiativer, som de vil dagsordensætte for at opnå højre kvalitet ved inddragelse af patienter og pårørende: Øget patientinddragelse i beslutninger om behandling. Direkte anvendelse af patienternes viden om egen sygdom til bedre behandling. Øget anvendelse af nye teknologiske muligheder telemedicin. Bedre og hurtigere indblik for patienterne i egne journaloplysninger Den Danske Kvalitetsmodel er udviklet op imod 2010, hvor de første hospitaler i Danmark blev akkrediterede ved eksternt surveyorkorps. Ud af de nuværende 83 standarder for hospitalerne omhandler de 7 krav til håndtering og opbevaring af medicin. Det er et lovkrav (20), at hospitalerne opbevarer patientens egen medicin forsvarligt på sengestuen. Dette lader sig ikke gøre for nuværende i Hospitalsenheden Vest, men når det Ny hospital i Vest (DNV) tages i brug forventelig medio 2017, så bliver der andre muligheder. I DNV bliver der udelukkende enestuer, hvilket bidrager til at medicinprocessen på stuen kan gøres mere sikker. Der arbejdes på udvikling af nye aflåselige sengeborde, som indkøbes løbende i takt med at de gamle udskiftes. Da det er nødvendigt, at personalet har indarbejdet de nye rutiner inden indflytningen på DNV, påbegyndes udviklings og implementeringsopgaven allerede i Der etableres midlertidige låse på de nuværende borde, og de nye arbejdsgange afprøves og indføres på de nuværende enestuer i HEV. 14

15 I Hospitalsenheden Vest efterleves regionens værdier om dialog, dristighed og dygtighed (14). Desuden er der i HEV skabt en grundfortælling om, at Hospitalsenheden Vest er Mulighedernes Hospital (15) Vi tror på, at alle har noget at bidrage med: vi står på de faglige specialer og uddannelse og forskning patienten skal slippes fri, de pårørende inddrages vi baserer os på partnerskaber, teams og fællesskaber Vi fokuserer, har vilje og handlekraft: alle ved, hvad vi vil opnå og prioriterer det, der bidrager dialog baseret på fakta er grundlaget for ledelse og handling det gode arbejdsmiljø er en forudsætning Vi er kendt for at holde ord: social kapital på bogen I Hospitalsenheden Vest er der igennem de sidste år igangsat flere og flere tiltag for at skubbe på denne udvikling. Flere afdelinger har faste dialogfora med patienter og fra 2015 er det et krav, at alle afdelinger afvikler feedbackmøder med patienter, for at anvende erfaringer til forbedringer af praksis. I 2013 blev der i Hospitalsenheden Vest oprettet et Brugerråd (18) som skal give input til, hvordan patienter, pårørende og brugere involveres i udvikling af kvaliteten i udredning, behandling, pleje og genoptræning på hospitalet. Hospitalsenheden Vest har valgt også at involvere samarbejdspartnere i patientforløbene, nemlig kommuner og almen praksis i Brugerrådet. Det skal sikre dialog om hele patientforløbet og ikke kun den del, som Hospitalsenheden Vest er ansvarlig for. Rådet har afviklet 4 møder indtil videre og fra 2015 er der planlagt 6 møder. I rådet har man bl.a. også drøftet medicinsikkerhed og to brugere har sagt ja til deltagelse i styregruppen for dette projekt. Det er politisk krav, at patienter og pårørende skal inddrages mere i egen behandling og også i udvikling af sundhedsvæsenet. Det opleves som det rigtige at gøre, og tiden er moden til at gentænke mange traditionelle arbejdsgange, herunder medicineringsprocessen. Sygeplejersker håndterer medicin meget omhyggeligt og forsøger at forebygge fejl mest muligt. Men organiseringen i arbejdet med medicinen både over sektorgrænser og internt på hospitalet, udfordrer sikkerheden. Indtil nu er det ikke lykkedes at forbedre de mange fejl i betydelig grad. På vej mod bedre fysiske rammer i DNV Gødstrup, arbejdes nu på at indføre en arbejdsgang, der kan forbedre sikkerheden. Det er et stort kulturarbejde, der skal i gang i sundhedsvæsnet, og det vil kræve ledelsesopmærksomhed og tage tid Projektets relation til andre projekter i HEV, region og nationalt Projekt på Akutafdelingen, HEV - Farmakonomer optager medicinanamnese Farmakonomer og farmaceuter har et bredt kendskab til medicin, standardsortimenter og rekommandationslisten. Den anamnese farmakonomer laver, er ofte grundigere, end den lægerne laver. Når farmakonomer laver anamnesen, skal lægen forholde sig til patientens medicinering og herefter godkende den. Lægen sparer en del tid, og anamnesen er mere fyldestgørende. 15

16 På baggrund heraf er der fra 1. januar 2014 etableret et projekt med farmakonomer i Akutmodtagelsen. Farmakonomerne er til stede mandag kl. 8 til kl. 20 og øvrige hverdage fra kl. 8 til kl. 18. Deres opgave er at optage medicinanamnese. Medicinanamnesen indhentes bl.a. på baggrund af FMK og en indlæggelsessamtale med patient og pårørende. Samtale med patienten/pårørende prioriteres højt for at afdække et fuldt billede af patientens daglige brug af såvel ikke-receptpligtig som receptpligtig medicin, vitaminer, kosttilskud og naturlægemidler. Farmakonomerne prioriterer patienterne efter fastlagte kriterier. Formålet med projektet er undersøge om det kan svare sig at have farmakonomer på Akutmodtagelsen til optagelse af medicinanamnese. Projektet kører frem til oktober Dette projekt skal sikre koordinering til og inddragelse af erfaringerne fra farmakonom-projektet. På sigt vil 80 % af alle akutte patienter i DNV Gødstrup blive modtaget i Akutafdelingen, så hvis farmakonomerne får en fast opgave med at optage medicinanamnese skal den arbejdsgang inkluderes i projektet. Der er tilstrækkelig repræsentation i styregruppen til at sikre det. Det brugerinddragende hospital, Århus Universitetshospital (21) et projekt etableret i snitfladen mellem Videnscenter for Brugerinddragelse (VIBIS), Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Projektet har til formål at udvikle og afprøve redskaber til og organisering af brugerinddragelse i storskala på Aarhus Universitetshospital. Projektet løber over fire år og består af to dele. I den første del af projektet implementeres to metoder til brugerinddragelse på 20 forskellige afdelinger på Aarhus Universitetshospital. I den anden del af projektet udvikles implementeringspakker - på baggrund af erfaringerne fra første del af projektet - der kan bruges til at udbrede brugen af disse metoder på nationalt plan. Det skal sikres, at dette projekt og projektet om det brugerinddragende hospital kan berige hinanden med opnåede erfaringer indenfor brugerinddragelsesmetoder samt implementeringsstrategier. One Stop Dispensing projekt på Hvidovre Hospital I regi af danske regioner blev i september 2011 igangsat en udredning af nye tiltag indenfor medicinleverancer og arbejdsgange, som skulle bidrage til at tænke anderledes i de kommende hospitalsbyggerier. I oktober 2012 blev udredningen afsluttet. Ud af dette kom et forskningsprojekt på Hvidovre Hospital i et samarbejde med Regionshovedstadens apotek One Stop Dispensing (OSD) (22). Navnet OSD refererer til den praksis, hvor udleveringen af medicin, fra indlæggelse til udskrivelse, udføres i en proces. Anvendelsen af patientmedicin er integreret i OSD-medicineringssystemet og alle patienter opfordres af økonomiske og substitutionsmæssige hensyn til at medbringe og anvende egen medicin ved indlæggelsen. Apotekspersonalet optager på hospitalet en sekundær medicinanamnese, udfører medicingennemgang og gennemgår kvaliteten af patientens egen medicin. Mangler patienten noget af den faste medicin eller startes ny behandling, udleveres denne af hospitalsapoteket i mindste pakningsstørrelse eller i anden passende antal. Al medicin udleveres i original emballage og opbevares aflåst på sengestuen i sengebordet under indlæggelsen. Patienterne er ved indlæggelse altid selvadministrerende, såfremt det er muligt og forsvarligt, ellers får patienterne hjælp til medicineringen af plejepersonalet direkte på sengestuen. Ved udskrivelsen følger alt medicin, fra den aflåste sengebord, patienten og der medgives typisk medicin til 10 dage i original emballage hvorimod der i det traditionelle medicineringssystem typisk medgives medicin til 1-3 dage. OSD projektet er gået ind i fase 2, hvor der arbejdes med de ikke selvmedicinerende patienter, videreudvikling af arbejdsgange for de selvmedicinerede, økonomi og 16

17 ressourceforbrug ved medicineringssystemet, uddannelse af personale og brugertilfredshed. OSD projektet her er også inspireret af National Health Service og deres indsats for at medbringe af egen medicin. I England kaldet Green Bag ordningen. Men i Hvidovre har man ikke anvendt løsningen med en pose/beholder til at få borgerens medicin med ind. Der er tæt dialog med projektlederen af projektet i Hvidovre, deres apotek samt de andre hospitaler som er interesseret i at følge Hvidovres videre projekt med deres fase 2. Projektlederen er interesseret i dette projekts erfaringer vedr. anvendelse af pose/beholder samt betydningen af at involvere primærområdet i projektet fra starten af. 17

18 Kildeeangivelser 1. Årsberetning 2013, Del 1. Dansk Patientsikkerheds database, s Involvering af patienter i patientsikkerhed, et litteraturgennemgang Et patientsikkerhedsperspektiv på medicinering i Danmark 2009 af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. S Moving medicin safely: Implementing and sustaining a Green Bag Sceme: England/Meds-use-and-safety/Commissioning/Meds-mngmnt-services/Moving- Meds-Safely-Implementing-a-Green-Bag-Scheme-V2/ 5. Patienters oplevede barriere i kommunikationen med personalet, sept. 2014, Enheden for evaluering og brugerinddragelse 6. Patienters oplevede barriere i kommunikationen med personalet, sept. 2014, Enheden for evaluering og brugerinddragelse 7. Årsberetning 2013, Del 1. Dansk Patientsikkerheds database, s Årsberetning 2013, Del 1. Dansk Patientsikkerheds database s Patientsikkerhedsarbejdet i Hospitalsenheden Vest herunder mønstre og tendenser af indrapportede utilsigtede hændelser i perioden 1. oktober 2012 til 1.oktober 2013 s Et patientsikkerhedsperspektiv på medicinering i Danmark 2009 af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. S Model off Improvement, Institute for Healthcare Improvement: One Stop Dispensing, projektbeskrivelse: Projektbeskrivelse videndeling/~/media/Projektbeskrivelse/FKP%20%20%20OSD% as hx 14. Ledelses og styringsgrundlag, Region Midtjylland, febr Hospitalsenheden Vest, grundfortælling: Strategiplan for kvalitet og patientsikkerhed, Region Midtjylland, Sundhedsplan Region Midtjylland Brugerrådet i Hospitalsenheden Vest: a5d? 19. Regeringens sundhedsudspil, jo før jo bedre, august Bendtgørelse nr af 7. december 2005 om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner med eventuelle senere ændringer Projektbeskrivelse: Projekt%20om%20videndeling/~/media/Projektbeskrivelse/FKP%20%20%20O SD% ashx 18

19 Bilag 1 - Præsentation af Hospitalsenheden Vest Hospitalsenheden Vest består af 5 huse i henholdsvis Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm. I henholdsvis Ringkøbing og Tarm er husene nu Sundhedshuse med forskellige aktiviteter som røntgen og blodprøvetagning samt jordemoderkonsultation. I Lemvig varetages Neurorehabiliteringen Vi har fælles hospitalsledelse og fælles afdelingsledelser på tværs af husene. Vi cirka 4200 medarbejdere. Organisatorisk består Hospitalsenheden Vest af 15 kliniske afdelinger, seks kliniske serviceafdelinger og to serviceafdelinger. Vi er nærhospital for henved borgere, råder over 441 sengepladser og har et samlet driftsbudget på 2,1 mia. kroner Organisationen ser ud som på figuren herunder De tre ledelsesniveauer i Hospitalsenheden Vest Ledelsessystemet i Hospitalsenheden Vest består af tre overordnede ledelsesniveauer (hospitalsledelse, afdelingsledelse, funktionsledelse), der alle praktiserer det to-delte lederskab. Dvs. en arbejdsdeling, hvor hver leder på sit niveau har ansvar for sit eget område men samtidig bidrager til og tager del i den fælles tværgående ledelse af hele hospitalsenheden Vest. Hospitalsledelsen er fælles for alle husene i Hospitalsenheden Vest og består af en Hospitalsdirektør, en Lægefaglig direktør og en Sygeplejefaglig direktør. Hver af de 23 afdelinger har egen afdelingsledelse bestående af 1-3 personer alt efter størrelse og opgaver. 19

20 Der er ca. 300 funktionsledere i Hospitalsenheden Vest heriblandt overlæger, afdelingssygeplejersker, ledende lægesekretær mv. Ledelse i Hospitalsenheden Vest bygger på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, hvor der ledes på baggrund af værdier med det fælles værdigrundlag som fundamentet for beslutninger. Udgangspunktet for god ledelse i Hospitalsenheden Vest er derfor regionens overordnede værdier: Dialog, Dygtighed og Dristighed. Kvalitet og patientsikkerhedsarbejdet Vi arbejder for at udvikle og forbedre den faglige kvalitet, den patientoplevede kvalitet og den organisatoriske kvalitet. Målet er et patientsikkert hospital med afsæt i specialiseret behandling og fortsat akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel. Der arbejdes engageret med sundhedsaftalerne med kommunerne i Vestklyngen, og i de kommende år vil der være endnu mere fokus på opgave- og kompetenceoverdragelse mellem hospital og kommuner. I det forgange år har været flere projekter med dette i fokus. Patientsikkerhedsarbejdet i Hospitalsenheden Vest er velorganiseret, og der arbejdes med indberetning af utilsigtede hændelser og opfølgning herpå. Patientsikkerhed drøftes i afdelingernes kvalitetsudvalg. Her ses på mønstre og tendenser af de indrapporterede hændelser. Der afvikles patientsikkerhedsrunder for proaktivt at få øje for patientrisici. I forbindelse med den første akkrediteringsrunde blev i HEV nedsat en Medicinhåndteringsgruppe, som bla. skulle bidrage til hospitalet opnåede akkreditering. at sikre en effektiv og kvalitetssikret medicinhåndtering i Hospitalsenheden Vest med henblik på at opnå størst mulig patientsikkerhed. at sikre en rationel, effektiv og omkostningsbevidst lægemiddelanvendelse i Hospitalsenheden Vest. at sikre, at Hospitalsenheden Vest lever op til kravene i standarderne i DDKM at medvirke til at Hospitalsenheden Vest opnår akkreditering. at medvirke til at Hospitalsenheden Vest til enhver tid har et optimalt fungerende medicinmodul at sikre, at information fra den Regionale Lægemiddelkomite bliver formidlet og anvendt relevant i Hospitalsenheden Vest. at sikre, at tværsektorielle problemer i medicinhåndteringen bliver løst. Igennem de sidste 4 år har denne gruppe arbejdet meget målbevidst og engageret og har bidraget til mange forskellige typer af data om medicinsikkerhed. Gruppen har iværksat en række tiltag, men hvis man alene skal se på antallet af indrapporteringer, ændres dette ikke. Gruppen har medlemmer engageret i projektet styregruppe. Nyt hospital i Vest I HEV drives hospitalsdrift samtidig med en masse mennesker også er aktive i byggeprocessen af Det Nye hospital i Vest - DNV Gødstrup. Ledere og medarbejdere bidrager til at visionen for hospitalet bliver en realitet. Visionen for hospitalet lyder: DNV-Gødstrup er patientens hospital. hospitalet er effektivt, 20

21 konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel. Visionen betyder at: Hospitalet gennem sin organisering og tilrettelæggelse af processer, sikrer sammenhængende og sikre patientforløb med høj patientoplevelse og faglig kvalitet. Endvidere er hospitalet overskueligt og let tilgængeligt for patienter, pårørende og personale. Hospitalet opnår fremragende resultater til glæde for borgere og patienter ved at være en attraktiv og effektiv virksomhed, der kan rekruttere og fastholde kvalificerede og kompetente medarbejdere. Hospitalets kultur, nye arbejdsformer og valg af fysiske og teknologiske løsninger understøtter fleksibilitet, nærvær og samarbejde - præhospital, tværsektorielt og med patienten. Hospitalet vil som regionshospital være det foretrukne lærings- og forskningshospital i Danmark, kendetegnet ved at innovation, kvalitetsudvikling, forskning og uddannelse går hånd i hånd med patientbehandlingen. Hospitalet deler sin viden med omverdenen. Hospitalet sikrer trivsel for patienter og medarbejdere ved at være funderet på evidensbaseret design, helende arkitektur og bæredygtige løsninger. I projektsekretariatet sidder bla. nøglepersoner med forstand på arbejdsmiljø, patientsikkerhed og infektionshygiejne. De deltager også i udviklingen af det ny medicinkoncept 21

22 Bilag 2 - Milepælsplan 22

23 Bilag 3 Projektorganisation 23

24 Bilag 4 - Budgetoverslag Udvikling af nyt medicinkoncept Den 28. november 2014 Budgetoverslag Overordnede udgifter (1.000 kr.) I alt Medfinansiering (1000 kr) Projektansættelser: - projektleder 1 med fokus på udvikling af pose/beholder samt indretning af de fysiske rammer projektleder 2 med fokus på proces- og forandringsledelse med klinisk baggrund udgifter til kørsel, kursus, it, mv. for projektansatte Øvrige udgifter: - Studierejser til England, Hvidovre, mødeforplejning Kompensation for deltagelse af eksterne + kørsel styregruppemøder (24 timer*) interessentanalyser (30 timer**) udgifter til kørsel, kursus, it, mv. for projektansatte Møder og forberedelse for styregruppemedlemmer i alt 10 til 4 møder a 2 timer i 4 år med gsn løn på 300 kr 24

25 Bilag 4 - Budgetoverslag Delprojekt 1: Udvikling af pose/beholder samt kommunikation Udvikling af pose/beholder - Interessentanalyser (udforming af produkt + kommunikation) Udvikling af forslag til pose 1 og efter kvalificering udvikling af ny version Kvalificering af forslag hos bruger-/interessentgruppe Færdiggørelse af design + produktion af 0-serie ansatte i 7 timer 3 gange pr. år med en gsn løn på 300 kr Projektgruppemøder med 5 ansatte i 2 timer i 10 møder hvert år i alt 2 år med gsn løn på 300 kr Borgere er kendt med pose/beholder - Kommunikationsplan Udvikling af pr-og reklamekoncept