Egen medicin under indlæggelse

Transkript

1 Egen medicin under indlæggelse Et udviklings- og implementeringsprojekt til forbedring af kvalitet og sikkerhed i lægemiddelbehandlingen under og efter en indlæggelse på Hospitalsenhed Vest

2 Indholdsfortegnelse Resume Formål Baggrund Projektinitiativ Aktiviteter Målgruppe Pilotprojekt Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Holstebro Evaluering Delmål/succeskriterier Metoder Den motiverende samtale Empowerment Self-efficacy Kultursociologi Interessenter og samarbejdsparter Patienter, pårørende og borgere Hospitalspersonalet Apotekspersonale på hospitalet Kommuner og almen praksis Præhospitalet Regionspsykiatrien Private apoteket Region Midtjyllands andre hospitalsenheder Implementeringsstrategi Organisation Kommunikation om og formidling af projektets resultater Værdier, visioner og målsætninger Projektets relation til andre relevante projekter Det brugerinddragende hospital, Århus Universitetshospital One Stop Dispensing projekt på Hvidovre Hospital Andre hospitaler i Region Midtjylland Kildeanvisning

3 Resume I nærværende projekt anvendes patientens egen medicin under hospitalsophold., Formålet er at sikre kontinuitet i patientens vanlige behandling således at overgange til og fra hospitalets sortiment vil blive elimineret. Yderligere vil der under opholdet på hospitalet foregå en afklaring af patienternes medicineringsvaner og viden om medicin. Hospitalet justerer om nødvendigt vanlig medicinering og supplerer med lægemidler for de(n) aktuelle lidelse(r), der er årsag til indlæggelsen. På hospitalet skal medicinen opbevares sikkert på stuen, og sundhedspersonalet skal samarbejde med patienten og evt. pårørende om medicineringsprocessen, således at patientens mestringsevne belyses og evt. forbedres. Medicinens virkninger og bivirkninger kan gennemgås. Projektet tager udgangspunkt i et pilotprojekt på to afdelinger i Hospitalsenheden Vest - Ortopædkirurgisk Afdeling og Onkologisk Afdeling, hvor konceptet udvikles og afprøves. Efterfølgende implementeres løsningen løbende på de resterende afdelinger og forventes fuldt implementeret ved indflytningen i DNV Gødstrup i Projektet er inspireret af projektet Green Bag i England, hvor borgeren medbringer egen medicin i en grøn pose på hospitalet. Medicinen gennemgås og det aktuelle medicin lægges i sengebordet og anvendes under indlæggelse. I Danmark har man i Region Hovedstadens apoteker drevet et projekt, i regi af Danske Regioner, som et pejlemærkeprojekt i ny-sygehus-byggerier. På Hvidovre Hospital har man anvendt patientens egen medicin og håndteret medicinen på stuen sammen med patienten ved såkaldt One Stop Dispensing (OSD). Projekt egen medicin under indlæggelse opleves meningsfuldt af alle interessenter i projektet og forventes derfor også at have interesse for andre hospitaler i Danmark. 3

4 1.0 Formål Formålet med nærværende projekt er, at forbedre kvaliteten af og sikkerheden i lægemiddelbehandlingen under og efter en indlæggelse på Hospitalsenhed Vest. Dette skal ske ved, at ændre medicinarbejdsgangene således, at patienterne fremadrettet skal medbringe og administrere eller få administreret egen medicin under en indlæggelse - så vidt muligt ligesom det foregår i hjemmet, og at medicineringsprocessen (medicinsamtale, dosering og administration) i forhold til ny eller supplerende medicin fremover skal foregå på stuen i et tæt samarbejde mellem patient/pårørende og læge/sygeplejerske. Derudover er målet med projektet, at opnå specifik viden om indlagte patienters medicineringsvaner, således at uhensigtsmæssigheder kan blive afklaret og korrigeret. 2.0 Baggrund På landsplan blev ca utilsigtede hændelser indrapporteret i (Dansk Patientsikkerheds database, 2013). Heraf udgør 23.8 % medicinfejl på hospitalerne og 67 % i kommunerne (Dansk Patientsikkerheds database, 2013). Gældende for Hospitalsenheden Vest er tilsvarende tal fra 2013 i alt 1484 indrapporterede utilsigtet hændelser, heraf 25 % i forbindelse med medicineringsprocessen (Patientsikkerhedsarbejdet i HEV ). Mange fejl sker i overgangen mellem hospital og primærsektor, idet patientens behandling ændres fra egen medicin til hospitalets sortiment og tilbage igen ved udskrivelsen. I sjældne tilfælde kan der ske dødsfald eller genindlæggelser pga. medicineringsfejl i disse overgange (Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2009). Sker der en fejl på hospitalet, føres den ofte videre igennem forkerte oplysninger til patienten og dennes egen læge samt evt. hjemmepleje. Der er således dokumentation for, at 6-14 % af alle indlæggelser er lægemiddelrelaterede, og at 80 % af disse er alvorlige og 2-3 % ender dødeligt (Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2009). Ud over risikoen for behandlingsmæssige og helbredsmæssige problemer ved ændringer i medicinen i forbindelse med en indlæggelse, er dårlige medicineringsvaner et udbredt problem særligt blandt borgere med flere kroniske sygdomme (Tøttenborg et al., 2014). Internationale undersøgelser viser, at uhensigtsmæssig medicingsadfærd er et meget stort problem i forhold til den terapeutiske succes ved medicinen (Risser et al., 2007). Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at mindre end 50 % af borgere med kroniske sygdomme tager deres medicin, som de bør (WHO, 2003; Tøttenborg et al., 2014), og at dårlig medicineringsadfærd resulterer i øget morbiditet og mortalitet samt øgede sundhedsudgifter (Tan et al., 2014). I et Cochrane review har man konkluderet, at metoder, der forbedrer medicineringsadfærden, kan have langt større indvirkning på folkesundheden end 1 Utilsigtede hændelser er en fejl eller hændelse, der 1) opstår under sundhedsvæsenets behandling, undersøgelse, pleje eller rehabilitering; 2) ikke skyldes patientens sygdom; 3) som er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende. 4

5 enhver forbedring i den specifikke medicinske behandling (WHO, 2003; Haytnes et al., 2005). Internationalt har man arbejdet bredt for at komme utilsigtede hændelser til livs og intervenere for en bedre medicineringsadfærd. Fx har det engelske sundhedsvæsen (NHS) siden 2007 arbejdet på at få patienternes vanlige medicin med ind på hospitalet. Det er sket gennem udviklingen af en Green Bag (Moving medicin safely, 2013), en solid plastpose påtrykt information og patientlabel. Heri medbringes patientens medicin. Projektet har vist positive effekter for patienten, bl.a. i forhold til at anvende vanlig, genkendelig medicin, som har mindsket risikoen for tvivl om behandlingen, samt styrker patientens lyst til at varetage egen behandling (Moving medicin safely, 2013). En undersøgelse fra Trygfonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed (Enheden for evaluering og brugerinddragelse, 2014) viser desuden, at hver 4. patient har spørgsmål eller bekymringer, de ikke får talt med sundhedspersonalet om. En af de årsager der peges på, er patientens manglende viden om egen sygdom og behandling. Rapportens konklusion peger på vigtigheden af en involverende kommunikation med patient og pårørende. Det er et politisk krav, at patienter og pårørende skal inddrages mere i egen behandling og også i udvikling af sundhedsvæsenet. I HEV er tiden er moden til at gentænke mange traditionelle arbejdsgange, herunder medicineringsprocessen. Sygeplejersker håndterer medicin meget omhyggeligt og forsøger at forebygge fejl mest muligt. Men organiseringen i arbejdet med medicinen både over sektorgrænser og internt på hospitalet, udfordrer sikkerheden. På vej mod bedre fysiske rammer i DNV Gødstrup, arbejdes nu på at indføre en arbejdsgang, der kan forbedre sikkerheden. Nærværende projekt vil belyse de faktorer, der kan bidrage til bedre sikkerhed og kvalitet i lægemiddelbehandlingen både under og efter en indlæggelse. 3.0 Projektinitiativ Igennem flere år er arbejdet med at forbedre medicineringssikkerheden ved at forbedre arbejdsgangene i medicineringsprocessen på hospitalet og sætte fokus på især kommunikationen om medicinen i overgange. Der har længe været et ønske blandt personalet på Hospitalsenhed Vest, om at opnå en bedre og hurtigere viden om patientens vanlige behandling under indlæggelse. Dette skyldes blandt andet at der i dag benyttes oplysninger om patientens medicin i det Fælles Medicinkort (FMK), men disse data fortæller ikke noget om, hvorledes patienten passer sin behandling. Der har således været et behov for, at få afdækket den aktuelle lægemiddelbehandling hurtigst muligt ved indlæggelsen, i en ligeværdig dialog med patienten og med supplerende oplysninger fra FMK eller relevante samarbejdsparter. Herved skabes samtidig en mulighed for, gennem dialog med patienten og de pårørende, at optimere forståelsen for virkninger og bivirkninger ved korrekt medicinering. Ved at bede patienten om at medbringe egen medicin, kan behandlingen fortsætte med den kendte medicin. Hertil skal hospitalet så vurdere og om nødvendigt justere sædvanlig behandling samt supplere med medicin for aktuelle lidelser, der er årsag til indlæggelsen. 5

6 Patienten, der har evnet at varetage egen medicinering i hjemmet, forventes at opleve en tryghed i at kunne fortsætte dette på hospitalet. Patienten kan tage medicinen på de tidspunkter, de er vant til, hvis det i øvrigt er hensigtsmæssigt. På denne måde bevarer patienten mest mulig autonomi i forhold til sin medicin. Patienten lærer også at ophælde og indtage sin nye medicin samt at være opmærksom på virkning og bivirkninger igennem den dialog, de har med personalet om medicinen. Med den øgede forståelse for behandlingen, er chancen for at patienten efterlever behandlingen forbedret. Den øgede forståelse vil også medføre, at patienten er mere tryg efter udskrivelsen. Det forventes således at patienten ikke i samme omfang har brug for at kontakte egen læge eller hjemmepleje for at få udredt, Projektet vil bidrage til et styrket samarbejdet mellem hospitalet, egen læge, kommunen og borgeren i forhold til den medicinske behandling. I og med at patientens egen medicin anvendes forebygger man desuden medicinspild. I dag kan det ske, at patienten udskrives med en recept på medicin, han allerede har hjemme, og som det derfor vil være spild at købe for patienten. Desuden kan der være risiko for, at patienten kommer til at tage begge lægemidler. Hospitalsenheden Vest flytter til nye rammer i DNV Gødstrup med udgangen af Det betyder, at der skabes rammer for yderligere at omorganisere medicineringsprocessen. Der er projekteret med enestuer til patienten med mulighed for at pårørende kan overnatte på stuen. Et standard sengeafsnit består af 27 senge udformet som et T. For hvert sengeafsnit findes et medicinrum. Rummet er på 9 kvadratmeter og har arbejdsplads til maksimalt to personer i rummet. Her skal opbevares medicin som er afdelingens standardsortiment til supplering af patientens aktuelle behandling. Der er køleskab til kølevarer samt skab til 4 lægemidler. Nogle klynger har ønsket at supplere medicinrummet med en Trolley, som kan placeres i arbejdsstationen. I servicebyen etableres en medicinpakkerobot, som skal producere en-dosis medicinpakker samt en sprøjtefylde maskine, til produktion af færdigfyldte sprøjter. Det forventes at medicinen hovedsageligt vil blive transporteret af servicepersonale fra servicebyen op i afdelingerne. Rørpostanlægget som ligger i nichen foran medicinrummet anvendes til akutte leveringer. Her er også plads til væskevogne. Når medicinen er ordineret af læge, lægges informationerne i medicinmodulet. Herefter vil personalet supplere patientens vanlige medicin, der er lagt i aflåst sengebord, med det ny-ordinerede medicin. 6

7 Afhængigt af forudgående vurdering af patientens selvmedicineringskompetencer varetager patienten enten selv medicineringen, eller får hjælp til administreringen ved personalet. Patienten og evt de pårørende deltager mest muligt i medicineringsprocessen samt i dokumentationen af behandlingen og dennes effekt. Patienter, der skal opereres får alt medicin administreret i operationsdøgnet og indtil de igen er i stand til at tage vare på egen medicinering. 4.0 Aktiviteter Som følge af en flere år lang periode med brainstorm på projektet, inden det blev realiseret, er der nedskrevet nogle af de refleksioner, der har været undervejs og som danner grundlag for projektet. Dette præsenteres kort i nedenstående afsnit. Derudover skitseres kort rammerne omkring det pilotprojekt, der er påbegyndt i efteråret 2015, og som skal danne baggrund for udvikling af nye medicinarbejdsgange. I figuren herunder illustreres det samlede projekt, som består af to dele. Del I omhandler medbringelse, opbevaring og evt. administration af egen medicin ved indlæggelse/ambulant besøg. Del II omhandler udvikling og implementering af nye medicinarbejdsgange på afdelingerne, hvor sundhedspersonalet skal flytte medicinadministrationen ind på patientens stue. I figuren er de planlagte aktiviteter, for de to delprojekter, beskrevet nærmere. 7

8 Nye medicinarbejdsgange i HEV Del I: Patientens egen medicin Patienter medbringer egen vanlig medicin ved indlæggelse/ambulant behandling Personale vurderer anvendeligheden af patientens medbragte medicin som placeres i aflåst sengebord, og suppleres med ny-ordinerede medicin i småpakninger eller en-dosisposer Sengebordet fungerer forsvarligt, så medicinen kun er tilgængelig for patient der er selvadministrerende eller personalet Del II: Medicinadministration på patientens stue Læge og sygeplejersker samarbejder om vurdering af patientens kompetencer til selvadministration af medicinen Afhængig af patientens kompetencer administrerer patienten fuldt ud, delvis eller slet ikke egen medicin. Dispensering af medicin foregår i et samarbejde ved sengebordet på patientens stue Dialog med patient og evt. pårørende medvirker til øget viden om medicinens virkning, bivirkning, interaktioner mm og skal medvirke til øget efterlevelse af behandlingen og bidrage til tryghed ved udskrivelse. Aktiviteter Kommunikation internt i HEV og til borgere i HEV s optageområde samt til samarbejdspartnere i primærsektor og Præhospital vedrørende brug af patientens egen medicin Afvikle andre aktiviteter med henblik på, at øge patienten og pårørendes opmærksomheden på medbringelse af egen medicin Udvikle nye arbejdsgange i samarbejde med kommuner, almen praksis, vagtlæge og Præhospitalet vedrørende medbringelse af egen medicin ved indlæggelse i HEV Designe og indrette sengeborde med låse Udvikle og sikre rammer på stuerne således, at arbejdsmiljø og patientsikkerhed er forsvarligt Aktiviteter Udvikle og implementere screeningsredskab til vurdering af patientens evne til selvadministration Sikre korrekt dokumentation af patientens medicinadministrationskompetencer Udvikling af brugbare og sikre medicinarbejdsgange på sengestuen Sikre tidstro dokumentation af medicindispensering og administration af fast og PN medicin Vurdere personalets behov for opkvalificering af sundhedspædagogiske kompetencer i forhold til, at kunne indgå i en anerkendende dialog om medicineringen Afvikling af fælles undervisning i sundhedspædagogiske metoder for personalet Etablere et implementerings- og fastholdelsesteam i hver afdeling bestående af funktionsledelse, medicineringsansvarlige læge, sygeplejerske og evt. kvalitetskoordinator Udvikle undervisningsmateriale til løbende brug for implementering og fastholdelse af nye medicinarbejdsgange Udarbejde og indskrive retningslinjer om nye medicinarbejdsgange i e-dok 8

9 5.0 Målgruppe Målgruppen for projektet er alle borgere i Vestklyngen (Holstebro, Herning, Ikast- Brande, Ringkøbing-Skjern, Struer og Lemvig kommuner). Derudover vil borgere fra andre kommuner, der indlægges på Hospitalsenheden Vest eller i det nye hospital i Gødstrup, kunne inkluderes. 6.0 Pilotprojekt Projektets prøvehandlinger afprøves og udvikles i to udvalgte pilotafdelinger. Pilotafdelingerne består af henholdsvis Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning og Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Holstebro. Pilotafdelingerne er dels valgt på baggrund af deres indretning med enestuer, nuværende arbejdsgange i ortopædkirurgisk afdeling samt at afdelingerne har ledelsesrepræsentanter i byggefasen i henhold til DNV Gødstrup Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling består af henholdsvis et sengeafsnit og et ambulatorium. Sengeafsnittet modtager patienter med behandlingskrævende bivirkninger samt patienter med behov for lindrende pleje og behandling. Afsnittet er et 7-døgns afsnit med enestuer, hvor patienter og pårørende kan henvende sig døgnet rundt. Ambulatoriet er bestående af et behandlingsafsnit og et ambulatorium. I ambulatoriet modtages patienter til den første samtale, løbende lægesamtaler samt opfølgende kontrolbesøg. I behandlingsafsnittet modtages patienter til ambulant medicinsk kræftbehandling.. I 2014 har ambulatoriet har haft konsultationer og sengeafsnittet har haft 1521 udskrivelser. 6.2 Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Holstebro Ortopædkirurgisk afdeling er bestående af henholdsvis et sengeafsnit, ambulatorium, et tværfagligt studieafsnit og ortopædkirurgisk forskningsenhed. I henhold til nærværende projektets pilothandlinger involveres kun afdelingens sengeafsnit og ambulatorium. Sengeafsnittet modtager dels patienter til planlagt operation, eksempelvis udskiftning af hofte- eller knæled,- dels akutte patienter, eksempelvis knoglebrud, og infektioner i bevægeapparatet. Afsnittet har plads til 42 patienter og er indrettet med henholdsvis enestuer og firesengsstuer. Personalet er bestående af læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Ambulatoriet modtager patienter, som henvises af egen læge eller speciallæge. I ambulatoriet foretages forundersøgelser, udredning før eventuel operation, forberedelse til operation, informationsmøder og kontrol før og efter operation. Personalet er bestående af læger og sygeplejersker. 9

10 I 2014 har ambulatoriet haft konsultationer og sengeafsnittet udskrivelser. Information til personale Projektet har stor ledelsesforankring og en tovholder funktion blandt nøglemedarbejdere, som sikrer at projektet præsenteres i den udstrækning det praktisk er muligt for pilotafdelingerne, i forbindelse med henholdsvis morgenkonferencer, personalemøder, temadage m.m. Der er udformet og vil komme flere små film, som kan anvendes i forskellige situationer. Filmene findes på projektets egen hjemmeside: Information til patienten i pilotafdelingen Patienten, der indlæggelse på stuer tilhørende pilothandlingerne, vil blive informeret henholdsvis mundtligt og skriftligt om de nye og ændrede medicinarbejdsgange. Der er udarbejdet en letlæselig pjece til patienten. Nuværende og kommende medicinarbejdsgange I Ortopædkirurgisk afdeling I ambulatoriet er ved forundersøgelsen besluttet hvilken medicin den elektive patient, skal medbringe under indlæggelse. Medicinen opbevares under opholdet i sengebordet på stuen, og patienten tager selv ansvaret for denne medicin under opholdet fraset operationsdøgnet Sygeplejersken ophælder den ny-ordinerede medicin i doseringsæsker, som patienten får ind i sengebordet 1- til hver dag. Den akutte patient indlægges over akutafdelingen, og modtagende læge forsøger at danne sig et fuldt overblik over den vanlige medicinske behandling via forskellige kilder herunder evt. medbragt medicin. I nogle situationer fremskaffes vanlig medicin oftest kun, hvis ikke det findes i afdelingen. Patientens medicin opbevares i medicinrummet. Sygeplejersken doserer og administrerer medicinen fra medicinrummet og udleverer det til patienten på stuen. I Onkologisk afdeling Alle akutte patienter indlægges efter 1/ igennem akutafdelingen hvor tidligere indtil kl. 20 ellers var direkte i afdelingen. En række patienter medbringer også her egen medicin, som oftest opbevares i medicinrummet, hvorfra sygeplejersken doserer medicinen. Kommende medicinarbejdsgange De kommende nye medicinarbejdsgange vil betyde, at flere og flere patienter vil medbringe egen medicin, og modtagende læge kan i samarbejde med patienten danne sig et overblik over den vanlige medicin. Patienten medbringer egen medicin og dette opbevares i aflåst sengebord med dertilhørende medicin for aktuelle lidelse Sygeplejersken skal dosere og administrere medicinen på stuen i et samarbejde med patienten. Undervejs sikres en dialog om medicinens virkning, bivirkning, interaktioner, behandlingsvarighed mm.. Ved udskrivelse gøres status på den videre behandling. Patient og pårørende involveres i hvad der skrives til egen læge og evt. aftales med hjemmeplejen om medicineringen. 10

11 7.0 Evaluering Der er til projektet udarbejdet en evalueringsprotokol. Denne vil blive benyttet som et dynamisk arbejdsredskab både i forhold til kommunikation og for at kvalificere evalueringen. Evalueringsprotokollen skaber desuden overblik over de forskellige delevalueringer, og medvirker til at sætte fokus på at sikre rettidige og valide dataindsamlinger. Formål Evalueringsdesign / dataindsamling Tidspunkt for dataindsamling A. Patienttilfredshed Vurdere patienttilfredshed i forhold til at medbringe og administrere egen medicin Kvalitative interviews og spørgeskemaundersøgelse Kvalitative interviews på afdelinger efter implementering. Spørgeskemaundersøgelse efter endt implementering B. Økonomi Vurdere økonomiske indikationer ved ændret medicinpraksis og nye medicinarbejdsgange Kvasi-eksperimentelt design med data fra Midt-EPJ vedr. - Sengedage - Genindlæggelser - Medicinforbrug Data kan trækkes med tilbagevirkende kraft, og behøver derfor ikke foregå før implementeringen af nye medicinarbejdsgange C. Forebyggelige utilsigtede lægemiddelhændelser Beskrive ændringer i forebyggelige utilsigtede lægemiddelhændelser før og efter implementering af nye medicinarbejdsgange Registrering af forebyggelige utilsigtede lægemiddelhændelser i tidsbestemt periode hhv. før og efter implementering af nye medicinarbejdsgange Dataindsamling før og efter implementering af nye medicinarbejdsgange på udvalgte afdelinger D. Medicinadhærence Effektevaluering af nye medicinarbejdsgange i forhold til borgernes medicinadhærens Kvasi-eksperimentelt evalueringsdesign Dataindsamling før og efter implementering af nye medicinarbejdsgange Tabel 1: Oversigt over evalueringer i projekt Egen medicin under indlæggelse. I evalueringsprotokollen er mål og formål beskrevet for hver evaluering. Der er desuden lavet udkast til design, målemetoder og dataindsamling, som vil blive pilottestet i forbindelse med projektets pilotfase. 7.1 Delmål/succeskriterier a) Det forventes, at udgifterne til medicin på hospitalet forbliver status quo når man analyserer på følgende to parametre: medicinindkøb til afdelingerne og medicinuddeling til patienterne b) Det forventes, at antallet af sengedage falder statistisk signifikant på afdelinger med meget medicinadministration efter implementeringen af nye medicinarbejdsgange, målt i forhold til før implementeringen 11

12 c) Det forventes, at antallet af lægemiddelrelaterede genindlæggelser falder statistisk signifikant på afdelinger med meget medicinadministration efter implementeringen af de nye medicinarbejdsgange, målt i forhold til før implementeringen d) Alle indlagte patienter skal inden udgangen af 2017 kunne opbevare deres medicin aflåst e) Det forventes, at mere end 80 % af de patienter, som selv har medbragt egen medicin under indlæggelse/ambulant besøg, og som er selvadministrerende, overordnet er tilfredse/meget tilfredse med selv, at skulle medbringe, opbevare og administrere egen medicin f) Det forventes, at mere end 80 % af patienterne, som selv har medbragt egen medicin under indlæggelse/ambulant besøg, og som er selvadministrerende, er trygge/meget trygge ved den ændrede medicinpraksis g) Det forventes, at andelen af forebyggelige utilsigtede lægemiddelhændelser falder med % (afhængig af afdeling) efter implementeringen af de nye medicinarbejdsgange, målt i forhold til før implementeringen h) Det forventes, at % af de selvadministrerende udskrevne patienter med dårlig medicinadhærens (med en samlet MMAS score på 3-8 point) øger deres medicinadhærens med minimum 2 point på MMAS scoren 8.0 Metoder Formålet med nærværende projekt er bl.a. at forbedre patientens evne til og tro på selv at kunne administrere egen medicin (self-efficacy), således at patienten i højere grad formår at gennemføre den planlagte medicinske behandling, som lægen har foreskrevet det (medicinadhærens). For opnåelse af dette mål vil der igennem implementeringen af projektet benyttes forskellige strategier til at fremme patientens self-efficacy og medicinadhærens. Disse vil kort beskrives i nedenstående. 8.1 Den motiverende samtale Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandringer hos patienten. Personalets vigtigste rolle er at være refleksivt lyttende. Han/hun styrker samtalen med patienten ved at stille åbne spørgsmål, der har til formål at udforske en eventuel ambivalent forandring (Lillevang, 2013). Personalets succes med at fremme patientens motivation afhænger af, at personalet er empatisk, respektfuld og ikke-moraliserende i samtalen. Anerkendelse og respekt for patientens selvbestemmelse er vigtig, ligesom det er yderst vigtigt at vise empati og interesse, når det gælder om at fremme motivation (Lillevang, 2013). Mennesker handler i overensstemmelse med deres overbevisning. Kendskabet til patientens overbevisning er en forudsætning for at forstå hans handlinger. Den motiverende samtale fokuserer derfor mere på personens opfattelse end på hans vaner og adfærd. Når man forholder sig undersøgende til, om patienten mener, at han bør forandre sig, bliver motivationen større (Lillevang, 2013). 12

13 8.2 Empowerment Empowerment i behandlingen er at støtte patienten til at kunne handle selv (Antonovsky, 2000). Personale, der arbejder med empowerment, vil støtte patienten i at tage ansvar. I ordet empowerment er det patienten, der tager styringen, og bruger sin selvbestemmelse til at bevare kontrollen, så personalet fungerer som støtte. (Antonovsky, 2000). Når man arbejder med begrebet empowerment, kræver det en ændring af personalets tankegang. Patienten opfattes som en ligeværdig samarbejdspartner og der er en gensidig respekt for forskelle mellem sin egen faglige viden og patientens livserfaring og viden. Empowerment betyder, at personalet ii alle situationer prøver at fremme patientens selvstændighed og mindske patientens afhængighed af professionel hjælp og støtte. Empowerment tager udgangspunkt i patientens ressourcer frem for problemer. Personalet skal reflektere over egen rolle i relationen, og lære at fralægge sig magten, hvis patienten skal opnå empowerment (Antonovsky, 2000). 8.3 Self-efficacy Patientens handlen og motivation afhænger af tro på egen formåen. Hvis ikke patienten er i besiddelse af "self-efficacy", er der risiko for en opgave ikke løses - ikke fordi evnerne ikke er der, men fordi patienten ikke tror nok på sig selv og egne evner. I den social kognitive teori søger man at forklare, hvorfor et menneske handler, som det gør. Der gives anvisninger på, hvordan man ved at arbejde med sig selv kan blive bedre til at forstå og udvikle sig. (Bandura, 1977). Begrebet "Selfefficacy" er et begreb, som ikke sådan lige er til at oversætte til dansk. Men det beskrives bedst, som en persons tro på sig selv i forskellige situationer. En forudsætning for overhovedet at arbejde med begrebet self-efficacy, er troen på, at et menneske kan ændre sig selv og sin situation. Bandura mener, at fordi et menneske kan kontrollere egne tankeprocesser, motivation og handling, så er det også i stand til at ændre sig selv og sin situation Self-efficacy afhænger af den konkrete situation eller opgave og er ikke en generel egenskab som f.eks. selvtillid. 8.4 Kultursociologi Medicinkonceptet er en ny arbejdsgang og kræver at en gammel arbejdsgang skal aflæres. En forandring kan udløse modstand pga. usikkerhed over for det ukendte, da det rusker op i vaner, ritualer, normer og værdier og virker som kritik af personalets hidtidige arbejde (Arbejdstilsynet, 2010). Der skal i miljøet være en støttende kultur, hvori der udvises en åben og ærlig atmosfære (Hamer, 2003). Vedkommenhed, involvering og ejerskab antages som vigtige elementer for, at skabe engagement og investering af energi og derved opnå meningsfuldhed i implementeringen af projektet. 9.0 Interessenter og samarbejdsparter Følgende afsnit redegør for, hvorledes projektet relaterer sig til relevante interessenter, og hvilke roller de eventuelt vil få i implementeringen af nye medicinarbejdsgange. 13

14 9.1 Patienter, pårørende og borgere Patienter, pårørende og borgere er den primære målgruppe for projektet. I Hospitalsenheden Vest blev der i 2013 etableret et Brugerråd, idet der var et ønske om en bedre dialog med brugerne af hospitalet. Rådet giver input til, hvordan patienter, pårørende og brugere involveres i udvikling af kvaliteten i udredning, behandling, pleje og genoptræning på hospitalet. I rådet har man bl.a. også drøftet medicinsikkerhed, og to patientrepræsentanter har sagt ja til deltagelse i styregruppen. 9.2 Hospitalspersonalet Plejepersonale og læger, som har ansvaret for medicineringsprocessen i Hospitalsenheden Vest, er vigtige aktører i projektet. Lægen har ansvaret for at ordinere behandlingen og herefter håndterer personalet medicinen fra medicinrummet. Lægerne skal ændrer arbejdsgange når de indlægger patienten og plejepersonalet skal i samarbejde med patienten håndtere en lang række nye lægemidler end de kendte i medicinrummet. Begge personalegrupper skal i højere grad end nu vurdere patienten selvadministrationskompetencer. Læger og plejepersonalet medinddrages i udvikling af nye arbejdsgange. 9.3 Apotekspersonale på hospitalet Apotekspersonale i Hospitalsenheden Vest sikrer, at personalet i hver enkelt afdeling har de rigtige lægemidler til rådighed i den rigtige kvalitet til det tidspunkt medicinen skal gives. På nuværende afvikles der et projekt i Akutafdelingen i Hospitalsenheden Vest, hvor farmakonomer indsamler medicinanamnese som senere godkendes af læge. Erfaringer fra dette projekt skal indarbejdes i dette projekt. I kirurgiske specialer bidrager farmakonomer til, at den indsamlede medicinanamnese indskrives i medicinmodulet og senere godkendes af læge. 9.4 Kommuner og almen praksis Hospital, kommuner og almen praksis udgør de tre ben i den trekant, der beskriver det tværsektorielle samarbejde omkring borgeren. I styregruppen skal kommuner og almen praktiserende læge bidrage med viden om, hvorvidt nye arbejdsgange kan etableres i overgangen fra kommuner og almen praksis til hospital. Desuden skal de bidrage med videndeling om projektet ind i egen organisation. De kommunale samarbejdspartnere kommer fra de 6 kommuner i Vestklyngen: Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Struer. De har udvalgt én fælles repræsentant fra Lemvig Kommune, som vil indgå i styregruppen, indtil der er behov for kontakt til repræsentanter fra hver enkelt kommune. For de praktiserende læger er ligeså valgt en praksiskoordinator til styregruppen. I Vestklyngen ses gode erfaringer med tværfaglige og tværsektorielle projekter, herunder afvikling af Fælles Skolebænk om tværsektorielle opgaver. Dette kunne blive relevant at afvikle undervejs i dette projekt. 14

15 9.5 Præhospitalet Præhospitalet sikrer borgeren den akutte hjælp inden ankomsten til sygehuset. Præhospitalets personale er ofte de første, der møder borgeren og de skal således bistå med at sikre, at borgerens egen medicin kommer med på hospitalet. Præhospitalet har også givet tilsagn om at ville følge projektet og får tilsendt dagsordner og referater adresseret til lægefaglig direktør. 9.6 Regionspsykiatrien Regionspsykiatrien har fulgt projektet løbende og har udvist interesse for medlemskab af styregruppen. Dette er ændret til medlemskab af følgegruppen. Indtil videre deltager en udviklingskonsulent. 9.7 Private apoteket De private apoteker er også en vigtig samarbejdspart i projektet. Det er her borgeren henvender sig efter et hospitalsbesøg, hvis de skal indløse en recept fra hospitalslægen. På apoteket kan borgeren modtage vejledning i korrekt brug af medicinen samt information om virkning og bivirkning. Der er fra privat apoteket tilsagn om deltagelse i projektets følgegruppe ved repræsentant fra Østergades Apotek, Herning. 9.8 Region Midtjyllands andre hospitalsenheder Der er vist stor interesse for projektet i de andre hospitalsenheder, og derfor er taget initiativ til at etablere en Følgegruppe, der har til formål at dele viden og erfaringer om brugen af egen medicin. Følgegruppen mødes 4 gange om året Implementeringsstrategi Nærværende projekt hører til kategorien Udviklings- og implementeringsprojekter. Det betyder, at projektet formål er at udvikle en indsats/organisering/system, som efterfølgende implementeres i relevante organisationer/afdelinger. Desuden hører projektet mere til under forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, end de mere traditionelle lægevidenskabelige projekter. Model of Improvement anvendes som implementeringsmodel, idet metoden har vist sig brugbar i mange store implementeringsprojekter i sundhedsvæsenet (f.eks. Operation Life og Patientsikkert sygehus). Metoden har vist sig velegnet til at skabe forbedringer i hurtigt tempo. Modellen bidrager til kontinuerlig implementering ved hele tiden at fokusere på: Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer? Spørgsmålene hjælper til at fastsætte klare mål og beslutningen om, hvilke målinger der skal gennemføres for at belyse, om ændringer fører til forbedring. Til at styre udviklingsprocessen anvendes PDSA cirklen som er en systematisk 15

16 metode til småskala-test. Forandringstiltag testes på en enkelt episode (f.eks. hos én patient), erfaringer fra en test danner grundlag for småjusteringer og nye test. Tanken med PDSA cirklen er, at forbedringstiltag testes i småskala, indtil en optimal løsning, som fungerer i praksis, er fundet. Først derefter implementeres i stor skala. Anvendelsen af PDSA cirklen er vigtig for at sikre involvering i og ejerskab af processen og dermed forebygge den modstand, der kan forventes blandt medarbejdere, mod at implementere en anderledes arbejdsgang for medicinhåndtering Organisation Projektet er initieret af og ejes af Hospitalsledelsen i HEV (se vedhæftet bilag om organisationen i HEV), og der er etableret en tværsektoriel styregruppe (se vedhæftet bilag 2 om projektets organisation) med patientrepræsentation. Her lægges det strategiske niveau for projektet og det sikres, at der sker fremdrift og justeringer løbende. En kvalitetskonsulent fra Kvalitet og Udvikling er udpeget som projektleder og skal i samarbejde med styre- og projektgrupperne sikre fremdrift i projektet. Ydermere sidder der repræsentanter med fra de to pilotafdelinger i henholdsvis projektstyregruppe og projektgruppe. Alle involverede hospitalsafdelinger bidrager med implementeringsansvarlige og de vanlige samarbejdsfora vil blive anvendt til kommunikation og videndeling om projektet og dets fremdrift Kommunikation om og formidling af projektets resultater I styregruppen er en medarbejder fra Kommunikation, som sammen med projektleder har ansvaret for at kommunikere såvel internt som eksternt om projektet. Der er etableret en hjemmeside til projektet fra HEV s forside for ansatte. Her lægges løbende informationer og nyheder. Projektleder vil i samarbejde med styregruppen kontinuerligt arbejde på at formidle viden og erfaringer om projektet i egen region samt i andre relevante fora i andre regioner. Projektlederen udformer til slut i projektperioden en rapport med beskrivelser af de nye medicinarbejdsgange, samt resultaterne fra de 4 delevalueringer. Rapporten og resultaterne fra projektet vil efterfølgende formidles i relevante fora Værdier, visioner og målsætninger Regeringen har med sit Sundhedsudspil fra august 2014; Jo før jo bedre (Regeringens sundhedsudspil, 2014) også sat ord på de initiativer, som de vil dagsordensætte for at opnå højre kvalitet ved inddragelse af patienter og pårørende: Øget patientinddragelse i beslutninger om behandling. 16

17 Direkte anvendelse af patienternes viden om egen sygdom til bedre behandling. Øget anvendelse af nye teknologiske muligheder telemedicin. Bedre og hurtigere indblik for patienterne i egne journaloplysninger Siden er kommet Borgernes sundhedsvæsen en samling af 33 initiativer fremkommet på borgermøder i alle regioner i februar 2015, blev søsat på møde i Danske Regioner i april til implementering indenfor 3 år. Initiativerne beskrives samlet i 6 pejlemærker: 1. Borgernes behov og præferencer er afsæt for fagligt bedste behandling 2. Borgernes oplevelse er udgangspunkt for at skabe gode forløb 3. Borgerne har kontrol over deres forløb, når de kan og vil. 4. Borgernes oplever helhed og sammenhæng. 5. Borgerne får den støtte de har brug for 6. Borgerne oplever, at kommunikationen er forståelig og brugbar. Forudsætningerne for at disse indsatser kommer i mål er, at ledelse og organisering, teknologi og digitalisering, incitamenter, kompetencer og uddannelse samt fysiske rammer. Regionsrådet i Region Midtjylland har i september 2014 vedtaget en Strategiplan for kvalitet og patientsikkerhed for perioden (Strategiplan, ) Den spiller godt sammen med regionernes udspil idet der her beskrives en vision og mission, der lyder: Vision: Et sundhedsvæsen, hvor patienten kommer først hver gang. Mission: Vi vil i samarbejde og med inddragelse af patienter og pårørende levere individuelt tilpasset, sikker og effektiv behandling på højt kvalitetsniveau, som styrker borgernes helbred både fysisk, psykisk og socialt. Der anvendes fire strategispor som beskriver i hvilken retning udvikling ønskes. Udredning, behandlingstilbud, efterbehandling, kontrol og rehabilitering skal foregå på patienternes præmisser (Strategispor 1). Patientsikkerhed prioriteres og arbejdet tilrettelægges med så få risici for patienterne som overhovedet muligt (Strategispor 2). Det skal sikres at patienterne modtager den rette behandling på højt kvalitetsniveau, og at der tages ved lære af patientens vurdering af behandlingsresultatet (Strategispor 3). Der gives differentieret støtte og følges op for at afhjælpe ulighed i sundhed (Strategispor 4). Såvel i strategiplanen som i den Sundhedsplan (Sundhedsplan Region Midtjylland 2013) der blev vedtaget i 2013, præciseres at metoder som Shared Decision Making (SDM) og Brugerstyret behandling skal tages i anvendelse. Det skal sikres at patienter bliver i stand til at tage mere velfunderede beslutninger om udredning, behandling og rehabilitering på baggrund af dialog med sundhedspersonalet. Personalet bidrager med faglig viden og patienterne med deres præferencer og sammen besluttes, hvad der er det bedste for patienten i den pågældende situation. I Hospitalsenheden Vest efterleves regionens værdier om dialog, dristighed og dygtighed (Ledelses og styringsgrundlag, 2013). Desuden er der i HEV skabt en grundfortælling om, at Hospitalsenheden Vest er Mulighedernes Hospital (Hospitalsenheden Vest, grundfortælling) 17

18 Vi tror på, at alle har noget at bidrage med: vi står på de faglige specialer og uddannelse og forskning patienten skal slippes fri, de pårørende inddrages vi baserer os på partnerskaber, teams og fællesskaber Vi fokuserer, har vilje og handlekraft: alle ved, hvad vi vil opnå og prioriterer det, der bidrager dialog baseret på fakta er grundlaget for ledelse og handling det gode arbejdsmiljø er en forudsætning Vi er kendt for at holde ord: social kapital på bogen I Hospitalsenheden Vest er der igennem de sidste år igangsat flere og flere tiltag for at skubbe på denne udvikling. Flere afdelinger har faste dialogfora med patienter og fra 2015 er det et krav, at alle afdelinger afvikler feedbackmøder med patienter, for at anvende erfaringer til forbedringer af praksis. I 2013 blev der i Hospitalsenheden Vest oprettet et Brugerråd (Brugerrådet i Hospitalsenheden Vest) som skal give input til, hvordan patienter, pårørende og brugere involveres i udvikling af kvaliteten i udredning, behandling, pleje og genoptræning på hospitalet. Hospitalsenheden Vest har valgt også at involvere samarbejdspartnere i patientforløbene, nemlig kommuner og almen praksis i Brugerrådet. Det skal sikre dialog om hele patientforløbet og ikke kun den del, som Hospitalsenheden Vest er ansvarlig for Projektets relation til andre relevante projekter 14.1 Det brugerinddragende hospital, Århus Universitetshospital Et projekt etableret i snitfladen mellem Videnscenter for Brugerinddragelse (VIBIS), Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet (VIBIS, 2014). Projektet har til formål at udvikle og afprøve redskaber til og organisering af brugerinddragelse i storskala på Aarhus Universitetshospital. Projektet løber over fire år og består af to dele. I den første del af projektet implementeres to metoder til brugerinddragelse på 20 forskellige afdelinger på Aarhus Universitetshospital. I den anden del af projektet udvikles implementeringspakker - på baggrund af erfaringerne fra første del af projektet - der kan bruges til at udbrede brugen af disse metoder på nationalt plan. Det skal sikres, at nærværende projekt og projektet om det brugerinddragende hospital kan berige hinanden med opnåede erfaringer inden for brugerinddragelsesmetoder samt implementeringsstrategier One Stop Dispensing projekt på Hvidovre Hospital I regi af danske regioner blev i september 2011 igangsat en udredning af nye tiltag inden for medicinleverancer og arbejdsgange, som skulle bidrage til at tænke anderledes i de kommende hospitalsbyggerier. I oktober 2012 blev udredningen afsluttet. Ud af dette kom et forskningsprojekt på Hvidovre Hospital i et samarbejde med Regionshovedstadens apotek One Stop Dispensing (OSD) (One Stop Dispensing, projektbeskrivelse, 2013). 18

19 Navnet OSD refererer til den praksis, hvor udleveringen af medicin, fra indlæggelse til udskrivelse, udføres i en proces. Anvendelsen af patientmedicin er integreret i OSD-medicineringssystemet og alle patienter opfordres af økonomiske og substitutionsmæssige hensyn til at medbringe og anvende egen medicin ved indlæggelsen. Apotekspersonalet optager på hospitalet en sekundær medicinanamnese, udfører medicingennemgang og gennemgår kvaliteten af patientens egen medicin. Mangler patienten noget af den faste medicin eller startes ny behandling, udleveres denne af hospitalsapoteket i mindste pakningsstørrelse eller i anden passende antal. Al medicin udleveres i original emballage og opbevares aflåst på sengestuen i sengebordet under indlæggelsen. Patienterne er ved indlæggelse altid selvadministrerende, såfremt det er muligt og forsvarligt, ellers får patienterne hjælp til medicineringen af plejepersonalet direkte på sengestuen. Ved udskrivelsen følger alt medicin, fra den aflåste sengebord, patienten og der medgives typisk medicin til 10 dage i original emballage hvorimod der i det traditionelle medicineringssystem typisk medgives medicin til 1-3 dage. OSD projektet afsluttes med udgangen af Der er tæt dialog med projektlederen af projektet i Hvidovre, deres apotek samt de andre hospitaler som er interesseret i at følge Hvidovres projekt Andre hospitaler i Region Midtjylland Alle hospitalsenheder i regionen undtagen AUH er i gang med projekter der omhandler brugen af patientens egen medicin. Derfor antages at drøftelser i følgegruppen kan bidrage til udvikling og kvalificering af dette projekt. 19

20 15.0 Kildeanvisning 1. Antonovsky, Aaron (2000) Helbredets mysterium. Hans Reitzels Forlag. 2. Arbejdstilsynet (2010) Håndbog om psykisk arbejdsmiljø 3. Bandura A. Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychology Review, 1977; 84: Bandura A. Social foundations of thought and actions: A social cognitive theory. Englewood Cliffs, 1986; NJ: Prentice-Hall. 5. Brugerrådet i Hospitalsenheden Vest: %a5d? 6. Et patientsikkerhedsperspektiv på medicinering i Danmark 2009 af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. S Folkesundhedsrapporten Evidensbaseret forebyggelse. Statens Institut for Folkesundhed; Kap. 29: Farmakonomen 12; 2013: s Ghazanfar MN, Honoré PH, Nielsen TRH, Andersen SE & Rasmussen M. Hospital admission interview are time-consuming with several interruptions. Dan Med J 2012; 59(12): A Haytnes et al., Hamer, Susan et. al. (2003) Evidensbaseret praksis: grundbog for sundhedspersonale. Nyt Nordisk Forlag. 12. Hospitalsenheden Vest, grundfortælling: Ledelses og styringsgrundlag, Region Midtjylland, febr Lillevang, Betty (2013) Sundhedspædagogik og kommunikation 2. Gads Forlag. 15. Moving medicin safely: Implementing and sustaining a Green Bag Sceme: England/Meds-use-and-safety/Commissioning/Meds-mngmnt-services/Moving- Meds-Safely-Implementing-a-Green-Bag-Scheme-V2/ 16. Model off Improvement, Institute for Healthcare Improvement: One Stop Dispensing, projektbeskrivelse: Projektbeskrivelse (2013) 0videndeling/~/media/Projektbeskrivelse/FKP%20%20%20OSD% a shx 18. Patientsikkerhedsarbejdet i Hospitalsenheden Vest herunder mønstre og tendenser af indrapportede utilsigtede hændelser i perioden 1. oktober 2012 til 1.oktober 2013 s Patienters oplevede barriere i kommunikationen med personalet, sept. 2014, Enheden for evaluering og brugerinddragelse 20

21 20. Regeringens sundhedsudspil, jo før jo bedre, august Risser et al., Strategiplan for kvalitet og patientsikkerhed, Region Midtjylland, Sundhedsplan Region Midtjylland Tan X., Patel I. & Chang J.. Review of the four item Morisky Medication Adherence Scale (MMAS-4) and eitht item Morisky Medication Adherence Scale (MMAS-8). Innovations in pharmacy, 2014; Vol. 5:No. 3, article Tøttenborg S.S., Topp M., Ingebrigtsen T.S. & Lange P. Læger bør øge fokus på medicinadhærens blandt kronisk syge. Ugeskr Læger, 2014; 176/21: VIBIS (2014) Wackerhausen S (2008) Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion i:refleksion i praksis. Vol 1, nr.1. Århus Universitet. 28. WHO, Årsberetning 2013, Del 1. Dansk Patientsikkerheds database, s Årsberetning 2013, Del 1. Dansk Patientsikkerheds database s

22 Bilag Bilag 1: Præsentation af Hospitalsenheden Vest Hospitalsenheden Vest består af 5 huse i henholdsvis Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm. I henholdsvis Ringkøbing og Tarm er husene nu Sundhedshuse med forskellige aktiviteter som røntgen og blodprøvetagning samt jordemoderkonsultation. I Lemvig varetages Neurorehabiliteringen. Vi har fælles hospitalsledelse og fælles afdelingsledelser på tværs af husene og ca medarbejdere. Organisatorisk er Hospitalsenheden Vest bestående af 15 kliniske afdelinger, seks kliniske serviceafdelinger og to serviceafdelinger. Vi er nærhospital for ca borgere, råder over 441 sengepladser og har et samlet driftsbudget på 2,1 mia. kroner. Nedenstående figur viser organisationen: De tre ledelsesniveauer i Hospitalsenheden Vest Ledelsessystemet i Hospitalsenheden Vest består af tre overordnede ledelsesniveauer (hospitalsledelse, afdelingsledelse, funktionsledelse), der alle praktiserer det to-delte lederskab. Dvs. en arbejdsdeling, hvor hver leder på sit niveau har ansvar for sit eget område men samtidig bidrager til og tager del i den fælles tværgående ledelse af hele hospitalsenheden Vest. Side 22

23 Hospitalsledelsen er fælles for alle husene i Hospitalsenheden Vest og består af en Hospitalsdirektør, en Lægefaglig direktør og en Sygeplejefaglig direktør. Hver af de 23 afdelinger har egen afdelingsledelse bestående af 1-3 personer alt efter størrelse og opgaver. Der er ca. 300 funktionsledere i Hospitalsenheden Vest heriblandt overlæger, afdelingssygeplejersker, ledende lægesekretær mv. Ledelse i Hospitalsenheden Vest bygger på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, hvor der ledes på baggrund af værdier med det fælles værdigrundlag som fundamentet for beslutninger. Udgangspunktet for god ledelse i Hospitalsenheden Vest er derfor regionens overordnede værdier: Dialog, Dygtighed og Dristighed. Kvalitet og patientsikkerhedsarbejdet Vi arbejder for at udvikle og forbedre den faglige kvalitet, den patientoplevede kvalitet og den organisatoriske kvalitet. Der arbejdes engageret med sundhedsaftalerne med kommunerne i Vestklyngen, og i de kommende år vil der være endnu mere fokus på opgave- og kompetenceoverdragelse mellem hospital og kommuner. I det forgange år har været flere projekter med dette i fokus. Patientsikkerhedsarbejdet i Hospitalsenheden Vest er velorganiseret, og der arbejdes med indberetning af utilsigtede hændelser og opfølgning herpå. Patientsikkerhed drøftes i afdelingernes kvalitetsudvalg. Her ses på mønstre og tendenser af de indrapporterede hændelser. Der afvikles patientsikkerhedsrunder for proaktivt at få øje for patientrisici. I forbindelse med den første akkrediteringsrunde blev i HEV nedsat en Medicinhåndteringsgruppe, som bl.a. skulle bidrage til hospitalet opnåede akkreditering. at sikre en effektiv og kvalitetssikret medicinhåndtering i Hospitalsenheden Vest med henblik på at opnå størst mulig patientsikkerhed. at sikre en rationel, effektiv og omkostningsbevidst lægemiddelanvendelse i Hospitalsenheden Vest. at sikre, at Hospitalsenheden Vest lever op til kravene i standarderne i DDKM at medvirke til at Hospitalsenheden Vest opnår akkreditering. at medvirke til at Hospitalsenheden Vest til enhver tid har et optimalt fungerende medicinmodul at sikre, at information fra den Regionale Lægemiddelkomite bliver formidlet og anvendt relevant i Hospitalsenheden Vest. at sikre, at tværsektorielle problemer i medicinhåndteringen bliver løst. Igennem de sidste 4 år har denne gruppe arbejdet meget målbevidst og engageret og har bidraget til mange forskellige typer af data om medicinsikkerhed. Gruppen har iværksat en række tiltag, men hvis man alene skal se på antallet af indrapporteringer, ændres dette ikke. Gruppen har medlemmer engageret i projektet styregruppe. Nyt hospital i Vest I HEV drives hospitalsdrift samtidig med en masse mennesker også er aktive i byggeprocessen af Det Nye hospital i Vest - DNV Gødstrup. Ledere og medarbejdere bidrager til at visionen for hospitalet bliver en realitet. Visionen for hospitalet lyder: Side 23