Høring om sundhedsvæsenets patientklage- og erstatningssystem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høring om sundhedsvæsenets patientklage- og erstatningssystem"

Transkript

1 Høring om sundhedsvæsenets patientklage- og erstatningssystem Høring for Folketingets Sundhedsudvalg den 2. april 2008 i Landstingssalen, Christiansborg 3

2 4

3 INDHOLDSFORTEGNELSE PROGRAM TIL FOLKETINGSHØRINGEN... 7 PRÆSENTATION AF OPLÆGSHOLDERNE Helle Bødker Madsen Peter Bak Mortensen Karen-Inger Bast Annie E. Olesen Anne Mette Dons Beth Lilja Stig Langvad Jon Andersen Anne-Mette Midtgård Jens Winther Jensen Bjarne Mahler Schou SKRIFTLIGE OPLÆG Introduktion til patientklage- og forsikringssystemet Af Helle Bødker Madsen, lektor i sundhedsret, Århus Universitet Introduktion til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Af Peter Bak Mortensen, direktør for Patientklagenævnet 5 Introduktion til Patientforsikringen Af Karen-Inger Bast, direktør for Patientforsikringen Patientvejledning og patientkontorer Af Annie E. Olesen, vicekontorchef, Patientdialogkontoret i Region Nordjylland Sundhedsstyrelsens tilsyn og arbejde med patientsikkerhed Af Anne Mette Dons, kontorchef i Sundhedsstyrelsen Patientsikkerhed Af Beth Lilja, sekretariatsleder, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Behov for ændringer: Patientklagesystemet Af Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer Behov for ændringer: Patientombudsmand?... 48

4 Af Jon Andersen, Cand.jur., Folketingets Ombudsmand Forslag til ændringer: Mægling Af Anne-Mette Midtgaard, specialkonsulent, Gentofte Hospital Forslag til ændringer: Lægeforeningens forslag Af Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen Forslag til ændringer: Ny patientforsikringsordning Af Bjarne Schou, formand for Fejlbehandlet.org TEKNOLOGIRÅDETS UDGIVELSER

5 Program til Folketingshøringen Høring om sundhedsvæsenets patientklage- og erstatningssystem Onsdag den 2. april kl i Landstingssalen, Christiansborg Høringen arrangeres af Teknologirådet for Folketingets Sundhedsudvalg. Høringens formål er at belyse aktuelle problemstillinger i sundhedsvæsenets patientklage- og erstatningssystem. Oplæggene på høringen skal således redegøre for, hvorvidt patienternes behov i forbindelse med klagesager og erstatningssager tilgodeses i det nuværende patientklage- og patientforsikringssystem, og hvorledes systemet kan forbedres. Høringen indledes med en introduktion til organiseringen af patientklageog patientforsikringssystemet i sundhedsvæsenet. Dernæst følger uddybende oplæg på 8-10 minutter, som følges op af en diskussion, hvor Sundhedsudvalget stiller spørgsmål til oplægsholderne Indregistrering På grund af skærpede adgangsbetingelser til Christiansborg bedes deltagerne møde 1 time før høringens start. Der bydes på kaffe og croissanter fra kl Indledning Ved ordstyrer Birgitte Josefsen (V), medlem af Sundhedsudvalget Introduktion: patientklage- og patientforsikringssystemet Introduktion til patienters muligheder for at klage og søge erstatning i forbindelse med behandling inden for sundhedsvæsenet. Introduktionen omfatter først og fremmest en beskrivelse af de eksisterende klageorganer inden for sundhedsvæsenet samt en beskrivelse af Sundhedsstyrelsens opfølgning på klagesager med henblik på at højne kvaliteten i sundhedsvæsenet. Dernæst introduceres aktuelle problemstillinger om patientklage- og patientforsikringssystemet. Ved Helle Bødker Madsen, lektor i sundhedsret, Århus Universitet

6 Introduktion til Patientklagenævnet og Patientforsikringen Oplæggene skal redegøre for Patientklagenævnets og Patientforsikringens kompetenceområde og beslutningsgrundlag, herunder redegøre for sagsbehandlingen og patienternes mulighed for at udøve indflydelse på sagens forløb. Ved Peter Bak Mortensen, direktør for Patientklagenævnet Ved Karen-Inger Bast, direktør for Patientforsikringen Patientvejledning og kvalitetsudvikling Oplæggene skal redegøre for dels, hvorledes patienterne kan orientere sig i klage- og erstatningssystemet og dels, i hvilket omfang sundhedspersoner har pligt til at yde klagevejledning. Endvidere sættes fokus på hvordan der følges op på sagerne fra Patientklagenævnet og Patientsikringen, og hvordan erfaringerne indgår i kvalitetsudvikling. Ved Anni E Olesen, vicekontorchef, Patientdialogkontoret i Region Nordjylland Ved Anne Mette Dons, kontorchef i Sundhedsstyrelsen Ved Beth Lilja, sekretariatsleder, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Er der behov for ændringer i patientklage- og patientforsikrings-systemet? - Hvor er de vigtigste knaster? Oplæggene skal sætte fokus på, hvilke konflikter der eksisterer i forbindelse med patienternes møde med patientklage- og patientforsikringssystemet herunder belyse, hvilke barrierer der eksisterer i forhold til at patienten rejser sag. Endvidere skal der redegøres for, hvorledes selve organisationen af patientklage- og patientforsikringssystemet kan medvirke til, at håndteringen af sagerne foregår på en for patienten tillidsvækkende måde. Ved Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer Ved Jon Andersen, Cand.jur., Folketingets Ombudsmand Frokost Forslag til ændringer Oplæggene skal søge at give svar på, hvorledes patientklage- og forsikringssystemet kan indrettes, således at det medvirker til at sikre patienternes retssikkerhed og patienttilfredshed med klageforløb samt skabe kvalitet og patientsikkerhed i sundhedssystemet. Patientombudsmand Undskyldningssystem

7 Mægling Systemet for utilsigtede hændelser Ved Anne-Mette Midtgaard, specialkonsulent, Gentofte Hospital Ved Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen Ved Bjarne Schou, formand Fejlbehandling.dk Opsamling og afrunding Ved ordstyrer Birgitte Josefsen (V), medlem for Sundhedsudvalget 9

8 Præsentation af oplægsholderne Helle Bødker Madsen Lektor i sundheds- og forvaltningsret ved Juridisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Undervisning: Sundhedsret, den juridiske kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. Forvaltningsret, den juridiske bacheloruddannelse ved Aarhus Universitet. Forvaltningsjura, Master of Public Health, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Publikationer om sundhedsretlige emner (uddrag): Bøger: Sundhedsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2007, Patientbehandling og forvaltningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Artikler i fagtidsskrifter om bl.a. frit sygehusvalg, tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger, retliggørelse af sygehusydelsen. Sagkyndig kommentator vedrørende en række sundhedslove i Karnovs Lovsamling. Andre aktiviteter (uddrag): Medredaktør på Sundheds-Karnov. Deltager i netværk i Danmark og Norden om sundhedsret. Oplægsholder på sundhedsretlige og sundhedsfaglige konferencer m.v. her i landet og i udlandet. Konsulent vedrørende sundheds- og forvaltningsretlige emner. Peter Bak Mortensen Direktør for Patientklagenævnet 10 Uddannelse og ansættelser: Juni 1971 Juridisk embedseksamen fra Københavns Universitet Aug jan Indenrigsministeriet Feb jan Finansministeriet, Administrationsdepartementet Feb aug Indenrigsministeriet Sept sept Sundhedsministeriet ( Chef for ministeriets sygehuskontor, det internationale kontor og kontoret for primær sundhedstjeneste og psykiatri.) Sept Direktør for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Siden 1993 ekstern lektor i Sundhedsret på Københavns Universitet.

9 Karen-Inger Bast Direktør for Patientforsikringen Uddannelse og ansættelser 1981: Juridisk kandidat fra Aarhus Universitet : Politifuldmægtig hos Politimesteren i Glostrup : Rigsadvokatfuldmægtig hos Rigsadvokaten : Advokat i det Danske Advokatsamfund : Dommerfuldmægtig i Højesteret : Rigsadvokatassessor hos Rigsadvokaten : Vicestatsadvokat hos Rigsadvokaten : 1.vicestatsadvokat hos Statsadvokaten for København 1. december 2007: Direktør for Patientforsikringen Efteruddannelse og øvrige stillinger 1985: Advokatbeskikkelse 1990: Cambridge s kursus Proficiency in English 1998: Merkonomkursus i ledelse og samarbejde 1999: Justitsministeriets Overordnede Lederuddannelse (JOL) og møderet for landsret : Formand for Foreningen af vicestatsadvokater, assessorer og statsadvokatfuldmægtige (VAS) I en lang årrække underviser på Politiskolen på grunduddannelse i civilret og i de senere år på grunduddannelsen for politifuldmægtige i erstatningsret samt på politiets lederkurser i erstatningsret og strafferet. Annie E. Olesen Vicekontorchef i Patientdialogkontoret i Region Nordjylland Uddannelse og ansættelser: 1972: Juridisk Embedseksamen - Diverse efteruddannelseskurser : Revalideringskonsulent og senere fuldmægtig i Revalideringscenteret i Nordjyllands Amt : Fuldmægtig i det sociale amtsankenævn i Nordjylland : Fuldmægtig på den danske ambassade i Ghana : Fuldmægtig i det sociale amtsankenævn i Nordjylland : Fuldmægtig og senere vicekontorchef og leder af amtets sundhedssekretariat i Sygehusforvaltningen senere Sundhedsforvaltningen - i Nordjyllands Amt - Leder af Patientdialogkontoret i Region Nordjylland Vicekontorchef i Patientdialogkontoret i Region Nordjylland 11 I øvrigt: Medlem af Patientskadeankenævnet. Censor på Aalborg Universitet og Roskilde Universitetscenter Undervisning på diverse sundhedsuddannelser og kommunomuddannelsen samt af sundhedspersonale, patientforeninger m.v. i andre sammenhænge

10 Anne Mette Dons Kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Chef for Tilsyn Afdelingslæge Anne Mette Dons, 43 år er kontorchef for Sundhedsstyrelsens enhed for tilsyn og overvågning. Anne Mette Dons har arbejdet i enheden for tilsyn og overvågning siden 2001 og har bl.a. varetaget den daglige lægefaglige ledelse af det generelle tilsyn og individtilsynet, herunder plejehjemstilsynet. Tidligere har Anne Mette Dons arbejdet med patientsikkerhed, patienters retsstilling og den organisationsrettede patientsikkerhed. Anne Mette Dons er speciallæge i samfundsmedicin. Inden hun begyndte sin samfundsmedicinske speciallægeuddannelse i 1998, havde hun 5 års ansættelse i sygehusvæsenet og almen praksis. Beth Lilja Sekretariatsleder i Dansk Selskab for Patientsikkerhed Overlæge Beth Lilja er leder af Dansk Selskab for Patientsikkerhed samt leder af Enhed for Patientsikkerhed i Region Hovedstaden. Beth Lilja er medlem af en række komitéer både i Danmark og internationalt, alle med det sigte at forbedre patientsikkerheden. I Danmark er Beth Lilja en ledende meningsdanner indenfor patientsikkerhedsområdet og også internationalt regnes hun som ekspert. Hun benyttes hyppigt som foredragsholder til internationale konferencer om patientsikkerhed. Stig Langvad Formand for Danske Handicaporganisationer (det tidligere DSI) siden Danske Handicaporganisationer er en interessepolitisk organisation, der repræsenterer 32 landsdækkende handicaporganisationer med tilsammen medlemmer med et handicap eller en kronisk sygdom. Danske Handicaporganisationer er repræsenteret i forskellige nævn på bl.a. sundhedsområdet, f.eks. Patientklagenævnet. Repræsentationen fra Danske Handicaporganisationer i råd og nævn varetages af personer med handicap eller kronisk sygdom, som modtager uddannelse i de specifikke sagsområder og de forskellige handicapgrupper og sygdomme, de skal repræsentere. Danske Handicaporganisationer har siden 1934 arbejdet for at sikre de fælles mål, handicapbevægelsen har sat op i forhold til at forbedre livsmulighederne for personer med handicap eller kronisk sygdom inden for samfundets forskellige sektorer på alle politiske og administrative niveauer fra kommunerne og op til FN. Jon Andersen Folketingets Ombudsmand Uddannelse og ansættelse: 1972: Juridisk Kandidateksamen 1973: Folketingets Ombudsmand : Ekstern lektor på Københavns Universitet i forvaltningsret

11 Jon Andersen har arbejdet som sagsbehandler, konsulent, kontorchef og stået for forskellige undersøgelser m.v. hos Folketingets Ombudsmand. Udgivelser: Jon Andersen har udgivet adskillige bøger om forvaltningsret m.v., herunder bl.a. Aktindsigt, 2002, Forvaltningsret, Sagsbehandling, hjemmel og prøvelse, 2006 og Juridiske regler i den primære sundhedssektor, Desuden forfatter til en række artikler om emnerne forvaltningsret, socialret, offentlig personaleret, menneskeret, persondatabeskyttelse og sundhedsret. Anne-Mette Midtgård Specialkonsulent, Gentofte Hospital Uddannelse 1972: uddannet sygeplejerske fra Aarhus Kommunehospital 1986: Diplomuddannelsen i ledelse og administration fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole 1997: Organisationspsykologisk uddannelse fra institut for Gruppeanalyse København 1999: Københavns Amts Nøglepersonsuddannelse i Kvalitetsudvikling 2001: Københavns Amts lederuddannelse 2003: Lederuddannelsen Gallileo for afdelingsledelser i Københavns Amt Ansættelser 1972: Aarhus Kommunehospital 1973: Sankt Hans Hospital 1976: Københavns Kommunehospital 1982: Afdelingssygeplejerske, Sct. Hans Hospital 1989: Sygeplejelærer på Sankt Lukas Stiftelsens Sygeplejeskole 1991: Sygeplejelærer, Psykiatrisk afdeling A 1993: Ledende oversygeplejerske på psykiatrisk afdeling O, Glostrup Hospital 2000: Ledende oversygeplejerske på medicinsk afdeling F, Gentofte Hospital 2004: Specialkonsulent på Gentofte Hospital med primær funktion på klageområdet Jens Winther Jensen Formand for Lægeforeningen 13 Jens Winther Jensen, 39, speciallæge i anæstesiologi, formand for Lægeforeningen. Jens Winther Jensen er læge fra Århus Universitet Han er for øjeblikket konstitueret overlæge og leder af Traumecenter og akutmedicinsk koordination, Århus Sygehus. Jens Winther Jensen har været aktiv i lægernes organisationer siden han blev kandidat, og han blev medlem af Yngre Lægers repræsentantskab i 1996, i bestyrelsen 1997, og medlem af Lægeforeningens hovedbestyrelse i Han blev valgt som formand for Lægeforeningen ved årsmødet, Lægemødet, i april Han er gift og har en søn.

12 Bjarne Mahler Schou Formand for fejlbehandlet.org Bjarne Mahler Schou er 45 år, beskæftiget med regionaludvikling og indehaver af konsulentvirksomheden Modus 2. Erfaringer i relation til fejlbehandling og patientforsikringsområdet I 2002 blev Bjarne Mahler Schou fejldiagnosticeret i forbindelse med en betændt blindtarm. Behandlingsforløbet var behæftet med fejl i et sådant omfang, at behandlingen resulterede i indre infektioner og en brok. En efterfølgende brokoperation i 2005, hvori et net til støtte for mavemusklerne blev indopereret, resulterede i en afklemt tyndtarm og måtte gennemgå re-operation og have bortamputeret ½ meter tyndtarm. Er siden blevet behandlet for tilbageværende infektion og fisteldannelse i operationsarret. Har i forbindelse med forløbet ( ) måtte indstille drift af virksomhed og har som følge af hændelserne et samlet tab opgjort til godt 1.8 mio. kr. Modtog i kr. i erstatning fra Patientforsikringen. Afgørelsen blev anket og afvist, hvorefter patientforsikringssystemets muligheder er udtømte. Sagen ligger til gennemsyn hos en advokat. Forløb og oplevelser førte til etablering af fejlbehandlet.org i fejlbehandlet.org er talerør for borgere, der er blevet skadet i mødet med den danske sundhedssektor. fejlbehandlet.org blev etableret i 2007 af fejlbehandlede borgere, pårørende, sygeplejersker og læger. 14

13 Skriftlige oplæg Introduktion til patientklage- og forsikringssystemet Af Helle Bødker Madsen, lektor i sundhedsret, Århus Universitet Patientklagesystemet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn 1. Baggrund og formål Baggrunden for oprettelsen af Patientklagenævnet i 1988 var, at der såvel i den offentlige debat som i Folketinget havde været tilkendegivet manglende tillid til det hidtidige klagesystem, hvorefter Sundhedsstyrelsen i egenskab af sundhedsfaglig rådgiver for det offentlige traf den endelige administrative afgørelse vedrørende klager over de såkaldte medicinalpersoners faglige virksomhed. Formålet med oprettelsen af Patientklagenævnet var efter forarbejderne at styrke patienternes retssikkerhed og tillid til klagesagsbehandlingen ved at oprette et uafhængigt patientklagenævn, der i sin sammensætning både inddrager lægmænd og styrker den juridiske ekspertise Klager over sundhedspersoners faglige virksomhed Patientklagenævnet behandler klager over den faglige virksomhed, der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet, herunder klager over information og samtykke, selvbestemmelse over biologisk materiale, tavshedspligt, afgørelser om aktindsigt i patientjournalen. 2 Generelt kan det siges, at Patientklagenævnet behandler klager over forhold, der kan henføres til en bestemt eller flere bestemte sundhedspersoner, og som beror på sundhedsspecifikke regler. Omfattet er ikke blot undersøgelse, behandling, pleje og genoptræning, men eksempelvis også forebyggelse, sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, udfærdigelse af erklæringer og journalføring. 15 Personer inden for sundhedsvæsenet omfatter som udgangspunkt alle autoriserede sundhedspersoner, dvs. læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diætister, radiografer, bandagister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere, kontaktlinseoptikere, fodterapeuter og psykologer. 3 Klager over privatpraktiserende tandlægers faglige virksomhed behandles dog ikke af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, men i det overenskomstbaserede klagesystem. 1 FT , tillæg A, sp Jf. klage- og erstatningslovens 2, stk Jf. klage- og erstatningslovens 4, stk. 1.

14 Visse persongrupper, der ikke har autorisation, men som har en sundhedsfaglig uddannelse, omfattes også af Patientklagenævnets kompetence. Det drejer sig om grønlandske tandplejere og sundhedsmedhjælpere, plejere, sygehjælpere, plejehjemsassistenter, social- og sundhedsassistenter, apotekere, apoteksansatte farmaceuter, apoteksmedhjælpere, farmakonomer, farmaceutstuderende og ambulancebehandlere. 4 Der kan således som udgangspunkt kun klages over lægens medhjælp, hvis medhjælpen er omfattet af ovennævnte persongrupper. Det betyder til eksempel, at der ikke kan klages over en lægesekretær, der handler som lægens medhjælp for så vidt angår sundhedsfaglige opgaver, selvom lægesekretæren i denne sammenhæng er en sundhedsperson i sundhedslovens forstand. 5 Det følger imidlertid samtidig af klage- og erstatningsloven, at Patientklagenævnet kan fremsætte kritik eller søge iværksat andre sanktioner over for den pågældende sundhedsperson og personer, der handler på disses ansvar. 6 Efter ordlyden vil en person, der ikke er i besiddelse af en sundhedsfaglig uddannelse, f.eks. en lægesekretær eller en alternativ behandler, der handler som lægens medhjælp, kunne være genstand for kritik og andre sanktioner. 7 Efter det gældende regelsæt er det således i visse tilfælde uklart, i hvilken udstrækning personer, der optræder som medhjælp, er undergivet Patientklagenævnets kompetence. Det må anbefales, at reglerne klargøres. Nævnet skal offentliggøre afgørelser med navn, hvis der er givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller givet kritik for kosmetiske indgreb Klager over afgørelser Patientklagenævnet behandler klager over visse afgørelser efter sundhedsloven, der træffes af kommunalbestyrelser, f.eks. vedrørende indplacering i sikringsgrupper, af regionsråd, f.eks. vedrørende fri lægehjælp i praksissektoren og vilkår for ret til sygehusbehandling, og af Søfartsstyrelsen (ydelser til søfarende). 9 Nævnets afgørelser træffes som formandsafgørelser, jf. 11, stk. 2. Ordningen er ny, idet disse afgørelser før sundhedsreformen skulle indbringes for de sociale nævn og Ankestyrelsen. Særligt for så vidt angår praksis i bekendtgørelse nr. 544 af 14. juni 2001 om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der omfattes af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed. 5 Ved sundhedspersoner i sundhedslovens forstand forstås personer, der i henhold til særlig lovgivning er autoriserede til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar, jf. sundhedslovens 6. 6 Klage- og erstatningslovens 3. 7 I bemærkningerne til lovforslaget hedder det, at 3 er en uændret videreførelse af centralstyrelseslovens 14. Det er imidlertid ikke rigtigt, da 14 havde følgende ordlyd: Patientklagenævnet kan give udtryk for sin opfattelse af sagen, herunder eventuelt fremsætte kritik over for den pågældende sundhedsperson, eller søge iværksat andre sanktioner. 8 Det gælder også afgørelser truffet i det overenskomstbaserede klagesystem vedrørende tandlægers faglige virksomhed. Offentliggørelsen skal ske på 9 Jf. klage- og erstatningslovens 6-8.

15 sektoren er det forudsat, at klager over forhold, der er dækket af sygesikringsoverenskomsterne, behandles af de ved overenskomsterne etablerede klageorganer. For så vidt angår vilkår for sygehusbehandling er det forudsat, at den hidtidige praksis, hvorefter Ankestyrelsen alene behandlede klager over betaling som vilkår for behandling samt klager over befordring og befordringsgodtgørelse, videreføres. 10 Endvidere behandler Patientklagenævnet som anden instans afgørelser truffet af de psykiatriske patientklagenævn om visse former for tvang i psykiatrien Systemfejl m.v. Uden for Patientklagenævnets virksomhed falder klager over sundhedsvæsenets tilrettelæggelse, f.eks. over at visse behandlinger ikke tilbydes i sundhedsvæsenet, eller at eksisterende behandlingsmuligheder ikke tilbydes bestemte persongrupper. Der kan således ikke klages til nævnet over sundhedsvæsenets standard (serviceniveauet). Klager over forhold, der ikke kan henføres til en eller flere bestemte sundhedspersoners faglige virksomhed, men som beror på organisatoriske forhold og rammebetingelser (systemfejl), f.eks. ventetider, frit sygehusvalg, patientforløb, falder med andre ord uden for nævnets kompetence. Der kan heller ikke klages til patientklagenævnet over personalets faktiske adfærd, f.eks. uhøflig optræden. 4. Patientklagenævnets afgørelser er endelige Patientklagenævnets afgørelser er administrativt set endelige. Afgørelserne er bindende for andre administrative myndigheder, herunder de driftsansvarlige sundhedsmyndigheder, medmindre der foreligger åbenbare fejl. 12 Patientklagenævnets afgørelser om f.eks. forældelsesfrister og sagsbehandlingstid kan indbringes for Folketingets Ombudsmand. 13 Den endelige afgørelse på området hører under domstolene. 5. Opfølgning på klagesager Sundhedsstyrelsen modtager underretning om Patientklagenævnets afgørelser vedrørende sundhedspersoners faglige virksomhed, og om afgørelser og forlig i det overenskomstbaserede klagesystem vedrørende tandlæger. 14 Sundhedsstyrelsen opretter en sag på hver enkelt sundhedsperson, der har modtaget kritik Jf. LFF , Forslag til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, L 75, pkt , og de specielle bemærkninger til 6-8 (elektronisk udgave). 11 Jf. psykiatrilovens Jf. ombudsmandens udtalelse i FOB Ombudsmanden kritiserede, at en sygehusledelse udarbejdede en redegørelse, hvoraf det fremgik, at ledelsen ikke var enig med Patientklagenævnet i bedømmelsen af flere klagepunkter i en sag vedrørende klage over en konkret sundhedsperson, og at sygehuset gav udtryk for samme opfattelse i et brev til amtets ledelse. 13 Jf. til eksempel FOB om kritik af sagsbehandlingstiden. Ombudsmanden kan ikke prøve indholdet af den faglige vurdering. 14 Klage- og erstatningslovens 14, stk. 3 og 1, stk. 2-4, i bekendtgørelse nr. 258 af 12. april Det samme gælder ved meddelelser fra andre landes tilsynsmyndigheder og ved modtagelse af domme.

16 70 % af sagerne afsluttes inden for en måned, fordi Sundhedsstyrelsen vurderer, at den kritisable hændelse ikke udgør en fremtidig risiko for patientsikkerheden (såkaldte simple sager). De resterende såkaldte komplicerede sager følges op ved af indhentning af redegørelser om tiltag til forhindring af fremtidige lignende hændelser, vejledninger, skærpet tilsyn, faglige påbud, virksomhedsindskrænkninger, autorisationsfratagelser. 80 % af disse sager er afsluttet inden for 3 måneder. 16 Andre klagemuligheder Afgørelser truffet af de stedlige abortsamråd kan indbringes for Abortankenævnet. Klager over tvang i psykiatrien kan indbringes for det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen. Sundhedsstyrelsen er som tilsynsmyndighed forpligtet til at udøve den ved loven tildelte kompetence (f.eks. iværksættelse af skærpet tilsyn, faglige påbud) og kan derfor ikke se bort fra relevante henvendelser vedrørende faglig virksomhed. Det samme gælder Kommunaltilsynet, der almindeligt påser lovligheden af kommunale og regionale dispositioner. 17 Tilsynet efterprøver ikke indholdet af lægefaglige vurderinger. Enhver kan indgive klage til Folketingets Ombudsmand over den offentlige forvaltning. 18 Ombudsmanden efterprøver ikke indholdet af lægefaglige vurderinger. Domstolene afgør i sidste instans, hvad skal være ret i et foreliggende tilfælde. Aktuelle problemstillinger og behov for forbedringer Det flerstrengede klagesystem virker uoverskueligt. Der er behov for en forenkling. 18 Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der ikke er nem klageadgang, når det drejer sig om systemfejl. I 2007 oprettede styrelsen 524 nye sager, jf. Udredning af det faglige individtilsyn sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke, udgivet af Sundhedsstyrelsen, februar 2008, s. 4. Tallet har været stigende siden Jf. op. cit., s. 5 ff. I 2007 traf Sundhedsstyrelsen beslutning om at sætte 20 sundhedspersoners faglige virke under skærpet tilsyn, der blev givet faglige påbud til 3 sundhedspersoner, 1 sundhedsperson fik ved dom indskrænket sit virksomhedsområde, og i 2 sager indstillede Sundhedsstyrelsen til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at der blev indledt sag om autorisationsfratagelse. 17 Jf. til eksempel Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 16. maj 2007 vedrørende beregning af ventetid i forbindelse med udvidet frit sygehusvalg. 18 Jf. til eksempel FOB om videregivelse af helbredsoplysninger.

17 Der er behov for en nem klageadgang til en uafhængig klageinstans, der kan tage stilling til formelle og materielle patientrettigheder i bred forstand, f.eks. information, ventetider, frit sygehusvalg, behandling i udlandet, patientforløb. Klagesystemet tager sigte på sanktioner og virker derfor principielt bagudrettet. Der er behov for et klagesystem, der i højere grad virker fremadrettet (klager skal bruges til læring). Dialog bør være en integreret del af klageordningen (forklaring og - hvis hændelsesforløbet giver grundlag for det - beklagelse). Patientforsikringsordningen 1. Baggrund og formål Formålet med patientforsikringsordningen, som blev etableret den 1. juli 1992, var efter forarbejderne at oprette en offentligt styret patientforsikringsordning, hvorefter der gives patienter erstatning for skader opstået under behandling m.v. i sundhedsvæsenet i videre omfang end efter almindelige erstatningsretlige regler (culpareglen) og på en for patienterne lettere og hurtigere måde Processuel og materiel forbedring Patientforsikringsreglerne, der er optaget i klage- og erstatningsloven, indebærer såvel en processuel som en materiel forbedring af patienternes 20 mulighed for at få erstatning. Den processuelle lettelse består i, at patienten kan nøjes med at anmelde skaden til Patientforsikringsforeningen. Det bemærkes i den forbindelse, at det efter loven påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, som bliver bekendt med skader, som må antages at berettige til erstatning efter ordningen, at informere skadelidte herom samt at bistå med anmeldelsen. 21 Patientforsikringen, der er omfattet af forvaltningsloven, 22 drager omsorg for sagens oplysning. Den materielle lettelse består i, at retten til erstatning ikke er betinget af, at der foreligger fejl eller forsømmelse (culpa). Culpareglen har dog ikke mistet sin betydning, men så langt dækningen efter patientforsikringsordningen rækker, er patienten afskåret fra at kræve erstatning efter almindelige erstatningsretlige regler (culpareglen) Omfattet af patientforsikringsordningen er tilfælde, hvor personskaden (fysisk eller psykisk) i princippet kunne være undgået, fordi der enten foreligger fejl eller svigt i objektiv forstand ved behandlingen (nr. 1) eller ved det anvendte udstyr (nr. 2), eller det efterfølgende kan fastslås, at skaden kunne være undgået ved en alternativ behandling (nr. 3). Hvis skaden ikke kunne være undgået efter disse kriterier, kan der blive tale om erstatning efter op- 19 Jf. FT , tillæg A, sp Omfattet af ordningen er også patienters efterladte. Raske forsøgspersoner og donorer har - set i forhold til patienter - en udvidet ret til erstatning. 21 Jf. klage- og erstatningslovens Jf. bekendtgørelse nr. 652 af 23. juli Jf. klage- og erstatningslovens 26.

18 samlingsbestemmelsen, som omfatter visse uundgåelige skader ved undersøgelse eller behandling, hvor patienten med rimelighed bør have erstatning (nr. 4). 24 Kravet er, at skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af de i nr. 1-4 nævnte måder. Skader i forbindelse med tandbehandling skal dog anmeldes til Dansk Tandlægeforenings Patientskadeforsikring. 25 Patienter kan endvidere få erstatning for fysiske skader, der skyldes bivirkninger ved et lægemiddel. 26 Uden for ordningen falder personskader, der skyldes standarden inden for sundhedsvæsenet (serviceniveauet). Et erstatningskrav som følge af ressourcebetingede skader, f.eks. skader, der skyldes, at visse behandlingstilbud ikke tilbydes i sundhedsvæsenet, må rejses ved domstolene efter de almindelige erstatningsretlige regler. Andre erstatningsmuligheder Hvis en skade ikke er omfattet af Patientforsikringen, f.eks. bagatelskader og skader, der skyldes sundhedsvæsenets faktiske standard, må erstatningsspørgsmål i forbindelse med patientbehandling afgøres ved domstolene. Aktuelle problemstillinger (bl.a.) Der har været rejst kritik af Patientforsikringens afgørelser vedrørende brud på de maksimale ventetider for livstruende kræftsygdomme m.v. Patientskadeankenævnet har imidlertid tiltrådt princippet om, at lang ventetid på behandling, herunder brud på ventetidsreglerne, ikke i sig selv berettiger til erstatning. Det er således en betingelse, at man er blevet påført skade som følge af ventetiden. I forbindelse med brud på reglerne om de maksimale ventetider har det bl.a. været fremført, at der bør være adgang til erstatning, selvom det ikke med mere end 50 % sandsynlighed (det almindelige krav til beviset for årsagssammenhæng efter ordningen) er dokumenteret, at overskridelsen har betydet forringede overlevelseschancer. Efter forslaget skal erstatningsbeløbet i så fald nedsættes tilsvarende Jf. klage- og erstatningslovens 20, stk. 1, nr. 1-4, der - sammen med præciseringen af dækningsomfanget i 21 - udtømmende angiver de erstatningsberettigende skader. 25 Jf. bekendtgørelse nr af 12. december Der er ankemulighed til Tandskadeankenævnet. 26 Jf. klage- og erstatningslovens kapitel 4.

19 Introduktion til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Af Peter Bak Mortensen, direktør for Patientklagenævnet Patientklagenævnets opgaver Patientklagenævnet har to hovedfunktioner: at træffe afgørelser i klagesager og at medvirke til at kvaliteten i sundhedsvæsenet bedres Patientklagenævnet behandler tre slags sager, nemlig klage- og indberetningssager, psykiatriske ankesager samt visse administrative ankesager fra kommuner og regioner. I dette oplæg beskrives alene klage- og indberetningssager, fordi disse sager udgør langt hovedparten af Patientklagenævnets sager. Patientklagenævnets virksomhed er reguleret i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Hvad kan der klages over? Patientklagenævnet behandler klager over den faglige virksomhed, der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet. Ved faglig virksomhed forstås sundhedsfaglig virksomhed som led i patientbehandling. Undersøgelse, diagnostik, behandling og pleje er sundhedsfaglig virksomhed. Endvidere er brug af medhjælp og udfærdigelse af instrukser for behandling en del af den faglige virksomhed. Også andre pligter for sundhedspersoner er omfattet som f.eks. udfærdigelse af lægeerklæringer, journalføring, indhentelse af informeret samtykke, stillingtagen til anmodning om aktindsigt og tavshedspligt. Der klages ofte over et behandlingsforløb. Det kan f.eks. være en klage over forløbet af en længerevarende plejeindsats på en medicinsk afdeling. Det sker naturligvis også, at der klages over en helt konkret handling som f.eks. ordination af en bestemt type medicin frem for en anden. 21 Sundhedspersoners opførsel, ventetid til behandling, afslag på frit sygehusvalg og andre serviceforhold er som udgangspunkt ikke faglig virksomhed, og klage herover kan ikke behandles af Patientklagenævnet. Nævnet har heller ikke kompetence til at behandle klager, for hvilke der i lovgivningen er foreskrevet en særlig klageadgang. Det gælder f.eks. den særlige klageadgang for klager over privatpraktiserende tandlæger til de regionale tandlægenævn og Landstandlægenævnet. Hvem kan der klages over? Patientklagenævnets kompetence omfatter næsten alle faggrupper i sundhedsvæsenet. Nævnet behandler klager over autoriserede personer inden for sundhedsvæsenet, og klager over nærmere opregnede grupper af uautoriserede sundhedspersoner som f.eks. plejehjemsassistenter, social- og sundhedsassistenter, ambulancebehandlere osv.

20 Kun sundhedsfaglig virksomhed som led i patientbehandling er omfattet. Det betyder, at der skal være et patient-behandlerforhold, således at læger i administrative stillinger ( papirlæger ) som udgangspunkt ikke er omfattet. Nævnet kan alene behandle sager vedr. sundhedsfaglig virksomhed, der er udført i Danmark (og Færøerne og Grønland). Patienter, der ønsker at klage over behandling, som de har modtaget i udlandet, må klage til dette lands myndigheder. Hvad bedømmer Patientklagenævnet? Nævnet skal vurdere, om sundhedspersonen har overtrådt pligter, der efter sundhedslovgivningen hviler på den enkelte sundhedsperson. Sædvanligvis klages over, at den sundhedsfaglige behandling har været for dårlig. Herefter er det nævnets opgave at tage stilling til, om autorisationslovens krav om, at sundhedspersoner skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed, er opfyldt. Hvis sundhedspersonen har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, vil dette krav være opfyldt. Når dette krav er opfyldt, falder det uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om behandlingen kunne have været bedre. Patientklagenævnet bedømmer således noget ganske andet end Patientforsikringen. Hvis der klages over overtrædelse af f.eks. regler om information og samtykke, aktindsigt eller tavshedspligt, skal nævnet tage stilling til, om bestemmelserne er overholdt. Hvad er Patientklagenævnets reaktionsmuligheder? Nævnets afgørelse kan gå ud på, at der er - eller ikke er - grundlag for kritik. Nævnet kan alene kritisere en sundhedsperson, hvis denne har overtrådt lovgivningen. Nævnet giver kritik i en fjerdedel af sagerne. Nævnet kan vurdere, at sagen er så alvorlig, at der er grundlag for at indskærpe sundhedspersonen at være mere omhyggelig og samvittighedsfuld i sit fremtidige virke. Nævnet kan endvidere anmode anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale, hvis nævnet finder, at der er begrundet mistanke om, at sundhedspersonen har gjort sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed. 22 Endelig kan nævnet i tilfælde, hvor lovgivningen ikke skønnes overtrådt, og der derfor ikke er grundlag for kritik, beslutte at udtale, at sundhedspersonen kunne have handlet mere hensigtsmæssigt. Drages der læring af afgørelserne? Motivet til at klage til Patientklagenævnet er oftest, at patienten vil være med til at sikre, at andre ikke kommer til at opleve det utilfredsstillende behandlingsforløb, som patienten selv har oplevet. Nævnets afgørelser bruges da også i vid udstrækning til at forbedre patientsikkerhed og kvalitet i øvrigt i sundhedssektoren. Nævnets afgørelser sendes naturligvis til sagens parter. Der er næppe tvivl om, at den sundhedsperson, der får kritik for sin faglige virksomhed, vil være særligt agtpågivende i tilsvarende situationer i fremtiden. Afgørelserne sendes også til orientering til sygehusets ledelse og til sundhedsforvaltningen i regionen. På en stor del af sygehusene er der faste ruti-

Redegørelse. om retlige konsekvenser af at undskylde skadevoldende hændelser i sundhedsvæsenet

Redegørelse. om retlige konsekvenser af at undskylde skadevoldende hændelser i sundhedsvæsenet Helle Bødker Madsen Lektor, cand. jur. Juridisk Institut Afdelingen for Offentlig Ret Aarhus Universitet Bartholins Allé, bygn.1350 DK-8000 Århus C Tlf.: 8942 1467 Fax: 8942 5353 E-post: hbm@jura.au.dk

Læs mere

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Vil du klage over sundhedsvæsenet? Vil du klage over sundhedsvæsenet? Indhold Vejledning om klagemuligheder................ 3 Vil du klage over sundhedspersonalets faglige arbejde? 3 Hvem kan klage til Patientombuddet?.......... 5 Hvordan

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Erstatning i patientskadesager

Erstatning i patientskadesager Erstatning i patientskadesager v. Camilla Hammer Kontorchef Ankenævnet for Patienterstatningen D. 26. august 2015 Lidt om systemerne 3 Kvalitetsregulering i sundhedsvæsenet 1988: Patientklagesystemet Formål:

Læs mere

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader www.patientforsikringen.dk 1 Alle, der bliver behandlet i det offentlige eller private sundhedsvæsen, er omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang

Læs mere

Danske Patienters anbefalinger til et kommende

Danske Patienters anbefalinger til et kommende 12. marts 200 9Marts 2009 Danske Patienters anbefalinger til et kommende klagesystem Indledning Danske Patienter ønsker en revision af det nuværende klagesystem. Det nuværende klagesystem virker uoverskueligt,

Læs mere

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling udgivet af: indenrigs- og sundhedsministeriet slotsholmsgade 10-12 1216 københavn k. telefon:

Læs mere

Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet

Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet Lægeforeningen Februar 2008 Lægeforeningens oplæg: Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet skal være enkelt at bruge. Det skal være lærende, og patienterne skal

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Sundhedsvæsenets patientklage- og erstatningssystem. Høring for Folketingets Sundhedsudvalg om

Sundhedsvæsenets patientklage- og erstatningssystem. Høring for Folketingets Sundhedsudvalg om Høring for Folketingets Sundhedsudvalg om Sundhedsvæsenets patientklage- og erstatningssystem Skriftlige oplæg og resumé af høringen den 2. april 2008 i Landstingssalen, Christiansborg 3 Teknologirådets

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Årsberetning for Tandskadeankenævnet

Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2013 Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2013 Indhold Indhold Tandskadeankenævnets medlemmer pr. 1. januar 2013... 5 Kapitel 1: Tandskadeankenævnets virksomhed... 6 1.1. Formål... 6 1.2. Sammensætning...

Læs mere

UDREDNING AF DET FAGLIGE INDIVIDTILSYN 2006

UDREDNING AF DET FAGLIGE INDIVIDTILSYN 2006 UDREDNING AF DET FAGLIGE INDIVIDTILSYN 2006 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 2007 Udredning af det faglige individ tilsyn 2006 - sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Årsberetning for Tandskadeankenævnet

Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2011 Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2011 Indhold Indhold Tandskadeankenævnets medlemmer pr. 1. januar 2011... 5 Kapitel 1: Tandskadeankenævnets virksomhed... 6 1.1. Formål... 6 1.2. Sammensætning...

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen

LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen Amaliegade 17»SCANNET Postboks 143 1004 København K Efter Tandlægeoverenskomstens

Læs mere

Årsberetning for Tandskadeankenævnet

Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2014 Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2014 Indhold Indhold Tandskadeankenævnets medlemmer pr. 1. januar 2014... 5 Kapitel 1: Tandskadeankenævnets virksomhed... 6 1.1. Formål... 6 1.2. Sammensætning...

Læs mere

Når du har været udsat for en fejl

Når du har været udsat for en fejl Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 3 Når du har været udsat for en fejl November 2006 Når du har været udsat for en fejl PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende cd-rom.

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab «brevdato» Kolding Kommune har den 21. maj 2007 videresendt Deres brev af 15. maj 2007 vedrørende klage over behandlingen af Deres forsikringssag ved Kommuneforsikring

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet Side 1 af 11 LBK nr 1113 af 07/11/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-12-2011 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften LOV nr 1257 af 18/12/2012 LOV nr 1401 af 23/12/2012

Læs mere

Patientsikkerhed & patientforsikring

Patientsikkerhed & patientforsikring Patientsikkerhed & patientforsikring Christian Bjerre Høyer Læge, ph.d. Institut for Retsmedicin Aarhus Universitet Patientsikkerhed & forsikring Patientsikkerhed Patientombuddet Patientforsikringen Forebyggelse

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

MARTIN ERICHSEN. Patienterstatningen. Introduktion

MARTIN ERICHSEN. Patienterstatningen. Introduktion MARTIN ERICHSEN Patienterstatningen Introduktion PATIENTERSTATNINGEN Behandler sager om patientskader, herunder lægemiddelskader, opstået i det offentlige eller private sundhedssystem Lovgrundlag: > Lov

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

NR. 29. Når skaden er sket. Sådan fungerer Tandlægeforeningens. Patientforsikring

NR. 29. Når skaden er sket. Sådan fungerer Tandlægeforeningens. Patientforsikring NR. 29 Når skaden er sket Sådan fungerer Tandlægeforeningens Patientforsikring Når skaden er sket Hvad er dækket? En skade sket før den 1. januar 2004 er kun dækket, hvis den er sket i forbindelse med

Læs mere

Hvis du får en klage. Vejledning til læger der involveres i klagesager eller tilsynssager

Hvis du får en klage. Vejledning til læger der involveres i klagesager eller tilsynssager Hvis du får en klage Vejledning til læger der involveres i klagesager eller tilsynssager Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg 2013 Indhold Side Alle kan risikere en klage- eller tilsynssag 3 Lægeansvarsudvalgets

Læs mere

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007)

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. 1 Formål DTF s etiske regler og

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt 4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt En advokat klagede over et statsamts sagsbehandlingstid. Statsamtet havde indtil da brugt over 2 år på at behandle en sag uden løbende at orientere

Læs mere

Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning

Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning 1 Patientforsikringen sælger ikke forsikringer, men giver erstatning, hvis en patient får en skade. Derfor hedder vi

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at en borgers anmodning om at få oplyst navnene på de medarbejdere, som havde deltaget i behandlingen af hans klage, skulle betragtes som en begæring om

Læs mere

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler.

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. X 06-07- 2010 Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. Du har ved mail af 23. marts 2010 rettet henvendelse til statsforvaltningen som tilsynsmyndighed

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 16.00-17.00 i mødelokale

Læs mere

DF20309-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring

DF20309-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring DF20309-1 Maj 2013 Vilkår for Patientforsikring Danske Forsikring A/S Vilkår for Patientforsikring DF20309-1 Maj 2013 2 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Danske Forsikring A/S, i det følgende

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 13. november 2012. Sag nr. bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 13. november 2012. Sag nr. bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 13. november 2012 Sag nr. Emne: bilag Årsberetning 2011 Patientombuddet Titel: Årsberetning 2011, Patientombuddet Patientombuddet, 2012. Publikationen kan

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Lov om Social Service

Lov om Social Service Lov om Social Service 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Socialministeren

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C 30-10-2009 TILSYNET Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Søren Hartmann, journalist ved DR, har ved mail

Læs mere

Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse

Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Tårnby Kommune lovligt kan købe en ejendom med baggrund i overvejelser om

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Udlevering af navnene på to sygeplejersker

Udlevering af navnene på to sygeplejersker Udlevering af navnene på to sygeplejersker En tidligere patient klagede over at Indenrigsministeriet havde afvist at pålægge Københavns Amt at udlevere navnene på to sygeplejersker der arbejdede på en

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet En borger der modtog sygedagpenge, deltog i virksomhedspraktik/arbejdsprøvning hos et privat firma. Firmaet ønskede ikke at fortsætte

Læs mere

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på www.borger.dk under Høringsportalen.

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på www.borger.dk under Høringsportalen. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMMSB Sags nr.: 1304351 Dok. Nr.: 1353941 Dato: 23. januar 2013 Høringsnotat om forslag til lov om ændring af

Læs mere

Forsikringer, klage- og erstatningsmuligheder

Forsikringer, klage- og erstatningsmuligheder Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Forsikringer, klage- og erstatningsmuligheder Investigators informationspligt over for personer, der deltager i kliniske lægemiddelforsøg

Læs mere

N r. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling

N r. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling N r. 2 8 Hvis noget går galt klager over tandbehandling Hvis noget går galt klager over tandbehandling De privatpraktiserende tandlæger har cirka otte millioner patientkontakter årligt. Langt de fleste

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

Egedal Kommune. Som en del af sagsbehandlingen afgiver Falck Hjælpemidler A/S en indstilling til kommunen om sagens afgørelse.

Egedal Kommune. Som en del af sagsbehandlingen afgiver Falck Hjælpemidler A/S en indstilling til kommunen om sagens afgørelse. Egedal Kommune 09-10- 2009 Det Sociale Nævn har den 4. august 2008 rettet henvendelse til tilsynsmyndigheden i Statsforvaltningen Hovedstaden om, at Egedal Kommune har overladt sagsbehandlingen af ansøgninger

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger 16-05- 2008 Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X De har i et brev af 5. oktober 2007 som advokat for ovennævnte klaget over, at Vejle Kommune i et brev

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere

Læs mere

Høringsliste ATP. Aarhus Universitet. Aalborg Universitet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP. Advokatrådet, Akademikerne

Høringsliste ATP. Aarhus Universitet. Aalborg Universitet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP. Advokatrådet, Akademikerne Høringsliste ATP Aarhus Universitet Aalborg Universitet Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP Advokatrådet, Akademikerne Alzheimer foreningen, Ankestyrelsen Anker Fjord Hospice Arresødal

Læs mere

Sådan klages der i Danmark

Sådan klages der i Danmark SÅ KLAGAR MAN I NORDEN NFT 2/1996 Sådan klages der i Danmark af Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring I Danmark er det kun få forbugerretlige forsikringstvister, der havner ved domstolene.

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

Mindreåriges retsstilling i relation til behandling

Mindreåriges retsstilling i relation til behandling CAROLINE ADOLPHSEN Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Jurist- og Økonomforbundets Forlag Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Caroline Adolphsen Mindreåriges retsstilling

Læs mere

Skadenummer (udfyldes af If) Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik Sygeledsagelse/Tilkaldelse

Skadenummer (udfyldes af If) Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik Sygeledsagelse/Tilkaldelse 1. Policenummer Skadenummer (udfyldes af If) For- og efternavn Adresse Postnr. og by E-mail Tlf. privat Tlf. arbejde Mobil 2. Skadelidte For- og efternavn Adresse Postnr. og by E-mail Tlf. privat Tlf.

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende

Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Marts 2012 Region Hovedstaden Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Når du bliver henvist til hospitalet/region Hovedstadens Psykiatri 04 Henvisning

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

Årsberetning 2012. Patientombuddet

Årsberetning 2012. Patientombuddet Årsberetning 2012 Patientombuddet Titel: Årsberetning 2012, Patientombuddet Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere