Grovfoderseminar 2003

Transkript

1 Grovfoderseminar 2003 Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl, Dansk Kvæg

2 Indholdsfortegnelse Høst og snitlængder i majs med forskellige maskintyper...3 Forskellige løsningsmodeller til rationel udfodring af grovfoder m.m...11 Kvælstof til kløvergræs under forskel-lige udnyttelsesformer...14 Græsplanlægning vejen til en bedre udnyttelse af græsmarkerne...24 Forslag til dataudveksling mellem planteavls- og kvægbrugsrådgivningen...36 Nye arter og sorter til slæt og afgræsning...38 Frisk græs til malkekøer...48 Sidste nyt inden for dyrkning af majs...58 Sidste nyt inden for fodring med majsensilage...71 Sidste nyt om ensilering...78

3 Høst og snitlængder i majs med forskellige maskintyper Maskinkonsulent Flemming Hedegaard, Bygnings- og Maskinkontoret, Randers - 3 -

4 Høst og snitlængder i majs med forskellige maskintyper Maskinkonsulent Flemming Hedegaard, Bygnings- og Maskinkontoret, Randers - 4 -

5 I efteråret 2002 blev der gennemført en undersøgelse af 5 finsnittere, benyttet til snitning af majs. Tabel 1: Deltagende finsnittere. Fabrikat Claas John Deere New Holland JF Kemper Finsnitter Skærbord Model FX 38 MK 2 FCT 1100 Champion 3000 Årgang Motorkrafthk (traktor) 280 (traktor) Fabrikat Claas Kemper 666 New Holland JF Kemper RI 450 Champion 3000 Model 6 rækket 6 rækket 6 rækket 3 rækket 4 rækket Række afhængig Række afhængig Række uafhængig Række afhængig Række uafhængig Kerneknusning Undersøgelse af forskellige finsnitteres evne til at knuse/anslå majskerner viste, at alle maskiner udførte en tilfredsstillende knusning af kernerne i grøntmassen. Det gennemsnitlige indhold af hele kerner var på 0,04 pct. af grøntmassen for alle maskinerne. Dermed var indholdet væsentlig lavere end de vejledende anbefalinger på maksimalt 1 pct. af den samlede grøntmasse. I et specialforsøg blev kerneknusningsgraden ved forøgelse af både snitlængde og afstand på kerneknuseren undersøgt på en John Deere. Forøgelse af snitlængden fra 7,4 mm til 15,7 mm havde større indflydelse på kerneknusningsgraden end forøgelse af afstanden på kerneknuseren fra 2 mm til 5 mm. Ved forøgelse af snitlængden faldt kerneknusningsgraden fra ca. 0,02 til 0,08 pct. hele kerner i grøntmassen. Kerneknusningen var dog fuldt tilfredsstillende ved alle maskinindstillinger - 5 -

6 Partikkelstørrelsesfordeling 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Claas, aktuel belast og 17 mm snitl. Claas, øget belastning Claas, mindre belastning Claas, 9 mm snitlængde Claas, 4 mm snitlængde John Deere, aktuel belast og 9,6 mm snitl. John Deere, øget belastning John Deere, mindre belastning John Deere, 13,5 mm snitlængde John Deere, 4,3 mm snitlængde New Holland, aktuel belast og 15 mm snitl. New Holland, øget belastning New Holland, mindre belastning New Holland, 9 mm snitlængde New Holland, 4 mm snitlængde JF, aktuel belast og 5,5 mm snitl. JF, øget belastning JF, mindre belastning Kemper, aktuel belast og 11 mm snitl. Kemper, øget belastning Kemper, mindre belastning Kemper, 6,5 mm snitlængde Kemper, 4,3 mm snitlængde John Deere, kort snitl./lille kernekn. John Deere, lang snitl./lille kernekn. John Deere, lang snitl./stor kernekn. John Deere, kort snitl./stor kernekn. < 8 mm 8-19 mm > 19 mm Figur nr.1: Oversigt over partikelstørrelsesfordelingen for alle finsnittere og behandlinger Strukturværdien af det snittede materiale fra de forskellige snittere afviger meget fra hinanden. Sammenlagt må det konkluderes at i afprøvningen var det de liftophængte/bugserede finsnittere der opnåede den bedste partikelstørrelsesfordeling. Således er det ved snitning med Kemper ved 6,5 mm teoretisk snitlængde der opnås den bedste partikelstørrelsesfordeling

7 Afprøvede hastigheder og snitlængder Tabel nr. 2: Afprøvede hastigheder og snitlængder Fabrikat Claas John Deere New Holland JF Kemper Afprøvede fremkørselshastigheder Mindre hastighed 5,0 km/t 17,0 mm 4,9 km/t 9,6 mm 5,3 km/t 9,0 mm 3,8 km/t 5,5 mm 4,8 km/t 11,0 mm Aktuel hastighed 6,2 km/t 17,0 mm 7,0 km/t 9,6 mm 7,1 km/t 9,0 mm 4,7 km/t 5,5 mm 6,4 km/t 11,0 mm Øget hastighed 6,9 km/t 17,0 mm 7,9 km/t 9,6 mm 7,8 km/t 9,0 mm 5,3 km/t 5,5 mm 7,1 km/t 11,0 mm Afprøvede snitlængder Meget kort Kort snitlængde Længere snitlængde snitlængde 4,0 mm 9,0 mm 5,4 km/t 6,1 km/t - - 4,3 mm 13,5 mm 4,6 km/t 6,6 km/t 4,0 mm 9,0 mm 3,8 km/t 6,0 km/t ,3 mm 6,5 mm 3,2 km/t 6,3 km/t - Målinger og prøver: 1. Kapaciteten blev målt på basis af registrering af fremkørselshastighed, opmåling af det høstede areal, samt vejning af det høstede materiale fra det opmålte areal. 2. Der blev udtaget repræsentative prøver på 3 x 2 kg (3 x 1 kg ved første måling af John Deere) af det høstede materiale. Prøverne blev udtaget med hånden når et vognlæs var tippet af ved opbevaringspladsen. Prøvernes indhold af hele kerner blev analyseret manuelt ved at frasortere alle hele kerner med efterfølgende vejning. 3. Der blev endvidere udtaget repræsentative prøver af det høstede materiale (3 x 0,5 kg), til analyse af partikelstørrelsesfordelingen af materialet i 3 fraktioner. Partikellængden blev endvidere analyseret hos Steins Laboratorium A/S for udvalgte maskiner og prøvekørsler. 4. For hver mark blev udtaget prøve til analyse for foderværdi hos Steins Laboratorium A/S (Standard 9). 5. Der blev afprøvet snitlængder fra 4 til 17 mm. Der blev snittet mindst et helt læs for hver af de 5 behandlinger hvor hhv. belastningen eller snitlængden er øget eller reduceret i forhold til den aktuelle for den pågældende finsnitter. Den aktuelle snitlængde er den snitlængde som den pågældende maskine normalt anvendte i praksis. 6. På en enkelt finsnitter blev kerneknusningsgrad, partikelstørrelsesfordeling og kapacitet undersøgt ved forskellig indstilling af snitlængde og kerneknuser. Undersøgelsen blev gennemført i majs, der var moden til ensilering, dvs. når majsen havde et tørstofindhold på ca. 30 til 35 pct

8 Kerneknusning Undersøgelse af forskellige finsnitteres evne til at knuse/anslå majskerner viste, at alle maskiner udførte en tilfredsstillende knusning af kernerne i grøntmassen. Gennemsnitligt var der et indhold på 0,04 pct. hele kerner af grøntmassen for alle maskinerne. Dette er væsentligt lavere end de vejledende anbefalinger på maksimalt 1 pct. af den samlede grøntmasse (Kjeldal, 1988). 1,00 Indhold af hele kerner, % af grøntmasse 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 29,00 30,00 31,00 32,00 33,00 34,00 35,00 36,00 Tørstofindhold, % Figur nr.: 2 Indhold af hele kerner afhængig af tørstofindholdet. Alle finsnittere med forskellige indstillinger. Det maksimale indhold af hele kerner i den samlede grøntmasse var 0,30 pct. hvilket blev fundet ved snitning med bagmonteret Kemper. Dette resultat skal ses i lyset af at denne maskine og JF-snitteren ikke er udstyret med en reel kerneknuser. De 3 selvkørende finsnittere har derimod alle en reel kerneknuser. Ved snitning med Kemper kan de højeste værdier af hele kerner på 0,24 og 0,30 pct. også skyldes, at belastningen af snitteren var for høj, hvilket betød, at traktoren ikke altid kunne bevare sine fulde motoromdrejninger. Resultaterne af undersøgelsen af kerneknusningsgraden er i overensstemmelse med resultaterne fra en undersøgelse udført i Her blev det fundet at hele kerner i gennemsnit for selvkørende og liftophængte/bugserede finsnittede udgjorde 0,6 pct. af plantemassen (Meddelelse nr. 1030, 1985)

9 Kapacitet ved forskellige belastninger og snitlængder Undersøgelserne viste, at finsnitterne normalt belastes næsten maksimalt ved høst af majs, og at der kun er marginal mulighed for at øge belastningen og dermed kapaciteten yderligere. Den gennemsnitlige kapacitet for de selvkørende finsnittere var 120,4 t/time mens kapaciteten for de liftophængte/bugserede finsnittere var 47,5 t/time. 160,0 kapacitet, t/time 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 Claas, 6 rækker John Deere, 6 rækker New Holland, 6 rækker Bugseret JF, 3 rækker Bagmonteret Kemper, 4 rækker 0,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 Kørselshastighed, km/t Figur nr. 3: Kapacitet af finsnittere afh. af belastning. Hul markering angiver aktuel belastning. Det ses af figuren at: Kapaciteten for de selvkørende finsnittere var dobbelt så høj som for liftophængte/bugserede finsnittere ved aktuel belastning og snitlængde. Kapacitetsforøgelsen steg med minimum 32 pct. når belastningen øges fra mindste til største belastning. Kapaciteten blev ikke væsentligt forøget ved forøgelse af belastningen fra aktuel til største belastning. Det skyldes, at alle maskinerne kører meget tæt på deres maksimale ydelse, når de normalt kører. Det er i stor udstrækning motorkraften, der er den begrænsende faktor, hvilket betyder at når maskinerne presses, så taber de omdrejninger og føreren må da holde lidt igen, så hastigheden sænkes lidt. Hertil skal lægges førerens mod til at presse maskinen meget tæt på grænsen, uden at man kommer over det mulige. Uddrag af kommende FarmTest vedr. test af majssnittere i efteråret 2002: Rapporten er udarbejdet af: Jens Prior Hansen og Kjeld Vodder Nielsen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Martin Mikkelsen og Karsten A. Nielsen, Landskontoret for Planteavl Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Flemming Hedegaard, Bygnings- og Maskinkontoret i Randers - 9 -

10 - 10 -

11 Forskellige løsningsmodeller til rationel udfodring af grovfoder m.m. Maskinkonsulent Karl Jørgen Nielsen, Bygnings- og Maskinkontoret, Randers

12 Forskellige løsningsmodeller til rationel udfodring af grovfoder m.m. Maskinkonsulent Karl Jørgen Nielsen, Bygnings- og Maskinkontoret, Randers Rationel udfodring af grovfoder V/ Maskinkonsulent Karl Jørgen Nielsen Bygnings og Maskinkontoret i Randers tlf Hvad går galt når der bruges lang tid på udfodring Afdækning tager lang tid. Jord lagt op med gummiged Dårligt og blødt underlag at læsse på. Dårlig placering af siloer / markstak i forhold til stald. Mange fodermidler kompliceret foderplan Læsning af kraftfoder og korn er ikke rationel. Tidskrævende skift af skovle. Udfodring med bred vogn i smal stald, evt. bakke ind i stalde i stedet for gennemkørsel. Udfodring med motorfodervogn i smal stald med snævre hjørner. Dårligt vedligeholdte / gamle maskiner til foderhåndtering. Problemer ved foderhåndtering Veje rundt om stalde er for dårlige til tunge vogne Fodermidler løst aftippet ligger ikke i silorum Ældre maskiner som udfører læssearbejde og udfodring. Dårlige skovle / silokloer mm til læsseudstyr For små vogne til flytning af foder. Store mængder foder på fodergangen som senere skal skrabes ind. Kotransport på fodergangen ved spalter Dårlige display på vogne Stationære fuldfoderblandere skal være tæt på foderet. For lidt tid til rengøring og pleje af maskiner til foderhåndtering

13 Arbejdsforbrug ved blanding af foder undersøgelse hos 263 brugere I gennemsnit bruges 22,4 min. til læsning af fuldfoder excl. afdækning og blanding. Blandetid i gns. 5,6 min. Udfodring i gns. 8,5 min. I bindestald 15,2 min I Løsdriftsstalde 7,0 min. Et gennemgående kritikpunkt ved fuldfodervogne var en høj pris for reparationer. Hovedparten brugte traktor og frontlæsser Etabler gode og stabile veje Lav silorum som afgrænser foderet Maskiner der kører mange timer og bruges dagligt skal være driftssikre. Køb de rigtige læssemaskiner til opgaven Brug evt. universalskovle så skift undgås Løsningsforslag Etabler gode planlagre med sider tons vogne er minimum En enkel foderplan. Gennemtænk din logistik fra indlægning i lager til det er udfodret i stalden Hvad man plejer at gøre er ikke nødvendigvis det mest rationelle!!!!

14 Kvælstof til kløvergræs under forskellige udnyttelsesformer Seniorforsker Karen Søegaard, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum

15 Kvælstof til kløvergræs under forskellige udnyttelsesformer Seniorforsker Karen Søegaard, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Konklusioner Et gødningsforsøg med handelsgødnings-n i kløvergræsmarker på studielandbrug samt Silstrup Forsøgsstation gav bl.a. følgende hovedkonklusioner: N-responsen ved slæt var i gennemsnit 13 kg tørstof/kg N. N-responsen faldet med stigende kløverandel og var uafhængig af markens udbyttepotentiale. I marker, hvor der både indgik 1. og 2. brugsår var N-responsen 16 og 9 kg tørstof/kg N i hhv. 1. og 2. brugsår. Her lå parcellerne samme sted i begge år. Hvis derimod gødningsparcellerne i 2. brugsår havde været placeret på et ensartet areal uden eftervirkninger fra 1. brugsår, havde N-responsen i 2. brugsår været noget større, dvs. nærmet sig 1. brugsår men ikke så høj. N-responsen ved kontinuert afgræsning/reguleret storfold var i gennemsnit 0,3 kg tørstof/ha/dag, målt i maj og juni. Resten af vækstsæsonen var der ingen effekt af N- tilførslen. Der var flere positive resultater ved engangstildeling af 150 N i forhold til at tildele fire gange gennem sæsonen, hvilket dog var under forudsætning af en god etablering af kløveren. Årsudbytte ved slæt og produktionen ved afgræsning blev ikke påvirket signifikant. Til gengæld var kløverandelen om efteråret meget højere og dermed var udgangspunktet også bedre for produktionen i det efterfølgende år. Rødkløveren, som kun indgik på en lokalitet, klarede sig godt ved slæt, men blev reduceret kraftigt ved kontinuert afgræsning. Hvidkløveren kunne i dette tilfælde ikke etablere sig tilstrækkeligt og kunne dermed ikke kompensere for rødkløverens tilbagegang. Råproteinindholdet varierede meget. N-tilførslen havde imidlertid meget lille betydning for råproteinindholdet i hhv. græs og kløver. Det var kun i begyndelsen af sæsonen at råproteinindholdet i græs blev hævet lidt af N-gødskning. Det havde derimod meget større betydning, hvor stor kløverandelen var, hvornår i sæsonen det var tale om, og om der blev slættet eller afgræsset. Baggrund for projektet Når man betragter afgræsningsmarker ud fra en kvælstofvinkel er der to hovedproblemer. For det første er indholdet af protein forholdsvis stort i afgrøden, hvilket bevirker, at der i afgræsningssystemet er en dårlig N-udnyttelse og dermed et stort N-overskud. For det andet sker der en betydelig ophobning af N i afgræsningsmarken, da størstedelen af det N, som køerne optager, returneres til marken som urin og gødning. Afgræsningssystemet bliver også diskuteret i disse år. Skal det traditionelle regulerede storfoldssystem (kontinuert afgræsning) i højere grad erstattes af rationsgræsning (rotationsafgræsning). N-overskuddet er bl.a. afhængig af kløverindholdet og forholdet mellem protein og energi i kløvergræsset. Spørgsmålet er, om disse forhold er anderledes ved rotationsgræsning end ved kontinuert afgræsning

16 I forbindelse med N-normer har græsmarkerne været i fokus i nogle år. N-responsen under afgræsning er imidlertid dårlig belyst. Spørgsmålet er, om den store tilbageførsel af N under afgræsningen sammen med det forholdsvis lille bladareal giver en mindre N- respons. Spørgsmålet er desuden, hvor meget betydning kløverandelen har. Et forsøg, som skal belyse effekten af N-tilførsel ved forskellig benyttelse, blev udført i Forsøget er udført på studielandbrug, da der har været vigtigt, at det blev placeret på marker, som tidligere har været afgræsset, og har fået tilført gylle. Det er således marker, hvis næringsstatus er meget bedre, end hvis der var valgt forsøgsstationsjord. Materialer og metoder Forsøget er udført på fire forskellige lokaliteter: Aulum: studielandbrug. JB3 med meget humus, kan vandes Bramming: studielandbrug. JB3, kan vandes Djursland: studielandbrug. JB6, kan vandes Silstrup: forsøgsstation. JB7, uvandet På Silstrup var der både hvid- og rødkløver i græsblandingen, hvorimod der kun var hvidkløver de øvrige steder. Resultaterne fra Silstrup er kun i begrænset omfang vist i dette bilag, men der kan henvises til Planteavlsorientering nr , hvor resultaterne omtales. Forsøget har været placeret i en 1. og 2. mark, som blev afgræsset af malkekøer. Forsøgsparcellerne i 1. års marken blev liggende i 2. års marken. Den samme forsøgsbehandling blev således udført i samme parcel begge år. Der var tre gentagelser hvert sted af alle behandlinger. Der var tre forskellige benyttelser: Reguleret storfoldsafgræsning/kontinuert afgræsning. Disse parceller havde samme benyttelse som resten af marken. Dvs. når der blev taget slæt i resten af marken, blev der også slættet i parcellerne, ligesom parcellerne blev afgræsset, når resten af marken blev det. Rationsafgræsning/rotationsafgræsning. Parcellerne var indhegnede, og når de skulle afgræsses, blev hegnet taget ned, så køerne kunne afgræsse parcellerne. Denne benyttelse blev kun undersøgt i Silstrup og Bramming. Slæt. Parcellerne var indhegnede, så køerne ikke kunne græsse dem. Der var yderligere forskellige mængder N-gødning i handelsgødning (kg N/ha/år): 0, 75, 150 og 225 kg N tilført ad fire gange. 150 N blev desuden undersøgt som engangstilførsel, dvs. hele mængden blev tilført om foråret. Udbytte ved slæt Årsudbytte ved slæt steg med stigende N-tilførsel. I gennemsnit var N-responsen 13 kg tørstof/kg N tilført. Variationen var imidlertid stor mellem markerne, og N-responsen varierede fra 3 til 23 kg tørstof/kg N. Markerne var meget forskellige mht. udbyttepotentiale. Udbytteni

17 veauet varierede således meget mellem marker, fra 4,5 til 11,1 t tørstof/ha uden tilførsel af N. Markens udbytteniveau påvirkede imidlertid ikke N-responsen, hvilket kan ses af figur 1A. Hvor meget tørstof, der blev produceret pr. kg N tilført, var ikke større ved et lavt udbytteniveau end ved et højt udbytteniveau. N-responsen var derimod afhængig af kløverandelen, idet responsen faldt med stigende kløverandel (figur 1B). Etableringen af kløver var meget forskellig fra mark til mark. I nogle marker var der en tæt kløverbestand om foråret i 1. brugsår, i andre marker var der langt mellem kløverplanterne. Dette blev målt i 2001 og 2002, og afstanden fra et tilfældigt punkt og til det nærmeste kløvervækstpunkt varierede fra 2 til 43 cm. I figur 1B er N-responsen vist mod hvidkløverandelen ved 1. slæt i ugødede parceller. Denne kløverandel er det nærmeste man i forsøget kan komme et udtryk for kløverpotentialet for marken. I markerne med en høj kløverandel var N-responsen forholdsvis lille, i gennemsnit faldt N-responsen med ca. 4 kg tørstof/kg N ved en stigning i kløverandelen med 10 % enheder. N-respons (kg tørstof/kg N) AA B B kg ts/ha=18,4-0,38*%kløver kg ts/ha=18,4-0,38*%kløver (R 2 =0,56) (R 2 =0,56) Y Data Y Data 6 kg tørstfo/ha 6 % hvidkløver af tørstof kg tørstfo/ha % hvidkløver af tørstof Figur 1. N-responsen som funktion af A) årsudbyttet uden N-tilførsel og af B) kløverandelen ved 1. slæt uden N-tilførsel. Resultater fra parceller, hvor der ingen eftervirkning var fra forsøg året før. Der har ofte været diskussion om N-responsen er størst i 1. eller i 2. års marker. Et af argumenterne har været, at opbygningen af organisk N i jorden skulle mindske N- responsen i 2. års marker. I figur 2 er den gennemsnitlige respons vist for de seks marker, hvor forsøget har ligget i både 1. og 2. brugsår. Resultater fra 1. og 2. år er derfor ikke fra samme år men fra samme mark, og effekten af forskellig succes med kløveretablering er således elimineret. Udbytteresponsen var signifikant lavere i 2. år end i 1. år, hhv. 9,4 og 15,8 kg tørstof/kg N (Figur 2). Kløverandelen var også noget lavere i de gødede parceller i 2. brugsår, hvorimod kløverandelen i ugødet var den samme. Når det blev gødet med samme mængde både i 1. og 2. brugsår, har N-responsen således været noget mindre i 2. brugsår, og forskellen var næsten den samme gennem hele vækstsæsonen. Spørgsmålet er så, om det samme ville have været gældende, hvis parcellerne havde været gødet ens i 1. brugsår og gødningsmængden først i 2. brugsår var blevet varieret. I forsøget har N-tilførslen i 1. brugsår påvirket kløverandelen meget, og udgangspunktet har ikke været det samme for parcellerne i 2. brugsår. Om foråret i 2. brugsår var der i gennemsnit i ugødet 3,6 cm fra et tilfældigt punkt og til nærmeste klø

18 vervækstpunkt mens der ved 225 N var 20,5 cm. N-responsen i 2. brugsår er således blevet mindre pga. eftervirkninger fra gødskningen i 1. brugsår. Spørgsmålet er, hvad N- responsen ville have været, hvis alle 2. års parceller havde haft samme udgangspunkt om foråret, hvis f.eks. der ikke havde været tilført N i 1. brugsår i nogen af parcellerne. I figur 2B ses udbytte og kløverandel ved 1. slæt, og det kan ses, at kløverandelen i de ugødede parceller var større i 2. brugsår end i 1. brugsår. Ved at bruge ligningen fra figur 1B til at udligne differencen mellem kløverandel i 1. og 2. brugsår hæves N-responsen fra 9,4 til 12,8 kg tørstof/kg N, dvs. forskellen reduceres mellem 1. og 2. brugsår - men forsvinder ikke helt. Hele året kg tørstof/ha A *** 1. brugsår : kg ts/ha = ,8*kgN/ha 2. brugsår : kg ts/ha = ,4*kgN/ha *** *** 1. brugsår 2. brugsår 1. brugsår 2. brugsår * % hvidkløver af tørstof kg tørstof/ha B *** ** 1. slæt 1. brugsår 2. brugsår *** 1. brugsår *** % hvidkløver af tørstof kg N/ha 0 2. brugsår kg N/ha Figur 2. Udbytte og det gennemsnitlige kløverandel i marker, hvor både 1. og 2. brugsår har indgået i forsøget i hhv. A) hele året og B) 1. slæt. *P<0,05, **P<0,01, ***P<0,001 Udbyttet i 2. brugsår var mindre end i 1. brugsår (Tabel 1). Som gennemsnit af alle parceller, hvor der på samme dato blev høstet i 1. og 2. brugsår var udbyttet 7% mindre. Denne forskel kom primært til udtryk i 1. slæt, hvor udbyttet i 2. brugsår var 21% mindre end i 1. brugsår. Kløvergræsset er således kommet noget senere i gang om foråret i 2. brugsår Tabel 1. Tørstofudbytte (kg/ha) i de forskellige slæt uden N-tilførsel. I alt 9 marker af hhv. 1.og 2. år, som på den enkelte lokalitet blev høstet på samme tidspunkt. Slæt 1. år 2. år Diff. LSD NS NS NS Total

19 Produktion ved kontinuert afgræsning (reguleret storfold) I begyndelsen af sæsonen steg produktionen signifikant med stigende N-tilførsel, hvorimod der ingen effekt var senere i sæsonen (Figur 3). Effekten gennem sæsonen er således væsentlig forskellig fra slætforhold, hvor der var en effekt gennem hele sæsonen. Produktionen er målt over en uge, ved at parcellerne blev indhegnet, så køerne ikke kunne græsse parcellerne. Der blev målt over 2,5 cm. Den daglige tilvækst steg i gennemsnit med 0,3 kg tørstof/kg N. Da det ikke har kunnet måles, hvor længe denne positive effekt af N-tilførslen har været på produktionen, kan der kun gisnes om N-responsen for hele sæsonen. Hvis effekten har været gældende i 1,5 måned har N-responsen været 13,5 kg tørstof/kg N, hvilket er på niveau med N-responsen under slæt. 100 kg tørstof/ha/dag maj-juni juli-aug. september kg ts/ha/dag = ,3*kg N/ha kg N/ha (ved sidste N-tildeling) Figur 3. Daglig produktionsrate ved afgræsning gennem sæsonen med stigende N- tilførsel. 1. brugsår. Gennemsnit af 10 marker. Kløver udgjorde en mindre del af afgræsningsgræsset med stigende N-tildeling (Figur 4). Sammenlignet med slæt var kløverandelen ved 0 N størst ved slæt, hvorimod det omvendte var tilfældet ved det højeste N-niveau (Figur 4). Ved afgræsning tilførtes der imidlertid også N via urin og gødning, og det reelle gødningsniveau har derfor været noget højere. Når dette tages i betragtning, har kløverandelen generelt været højere ved afgræsning end ved slæt ved det samme N-niveau. Andelen af dødt plantemateriale over 2,5 cm var uafhængig af N-tilførslen (Figur 4). Dette var ikke ventet på forhånd, da det døde plantemateriale især stammer fra græs. Andelen steg betydeligt gennem sæsonen. Det er tidligere vist, at meget dødt materiale i afgræsningsgræsset påvirker fordøjeligheden af organisk stof negativt

20 30 40 % hvidkløver Maj-juni Juli-aug. September Slæt % dødt plantemateriale Maj-juni Juli-aug. September kg N/ha kg N/ha Figur 4. Andelen af hvidkløver gennem vækstsæsonen i afgræsningsgræs. Den gennemsnitlige kløverandel ved slæt er vist til sammenligning. Desuden er andelen af dødt plantemateriale vist gennem sæsonen. 1. brugsår. Udbytte ved slæt i afgræsningsmarken I 14 tilfælde blev der taget slæt i en afgræsningsmark, og slæt i slætparcellerne blev tidsmæssigt tilpasset, så der kunne sammenlignes mellem disse slæt for at belyse eventuelle eftervirkninger efter afgræsning. Gennemsnitsresultater er vist i tabel 2. Det var overraskende, at der ingen signifikante forskelle var mellem ren slæt, hvor der ikke havde været afgræsning i forsøgsperioden og slæt i afgræsningsparcellerne, hvor der havde været en større eller mindre periode med afgræsning før slætperioden. Udbyttet var heller ikke forskelligt. Ved denne måling disfavoriseres slæt i afgræsningsparcellerne imidlertid, idet der blev slættet ved 6-7 cm, og stubben ved slætperiodens start ofte var mindre. Dvs. udbyttet ved slæt i afgræsningsmarkerne i virkeligheden har været lidt højere. Tilbageførslen af N via urin og gødning har ikke forøget råproteinindholdet i hverken græs eller kløver (Tabel 2). Tabel 2. Slætudbytte, kløverandel, N-respons og råproteinindhold i hhv. græs og kløver i de 14 tilfælde, hvor der blevet taget slæt i afgræsningsmarkerne. Det blev samtidig taget slæt i slætparcellerne (ren slæt). % råprotein Udbytte Kg ts/ha % kløver ved 0N N- respons Kg ts/kg N græs hvidkløver 0N 225N 0N 225N Ren slæt ,8 12,3 14,7 17,1 24,6 25,1 Slæt i afgs.marken ,3 14,8 15,4 17,1 25,1 25,9 NS NS NS NS NS NS NS

21 Rødkløver og slæt/rotationsgræsning/kontinuert afgræsning Ved Silstrup Forsøgsstation blev forsøget udført i 2000 og 2001 med både hvid- og rødkløver i blandingen. Der blev taget et 1. slæt i alle parceller og først derefter var der tre benyttelser. I tabel 3 er udbytte og produktion vist. Udbyttet steg kraftigt i 1. slæt med stigende N-tilførsel, hvorimod N-responsen var begrænset resten af sæsonen. Ved rotationsgræsning var udbyttet noget mindre end ved slæt, hvilket skyldes, at der blev græsset og udbyttebestemt to gange for hvert slæt i slætparcellerne, dvs. det var ved en mindre afgrødemængde. N-responsen var lidt mindre ved rotationsgræsning. Tabel 3. Udbytte ved 1. slæt og udbytte/produktion i resten af sæsonen ved tre forskellige benyttelser. Silstrup. N-tilførsel 1. slæt Resten af sæsonen Total Forår Slæt Rotations afgræs. Kontinuert afgræs kg tørstof/ha kg ts/ha/dag 0 N 0 N b b ab 31,8 a 75 N 35 N b b b 36,9 a 150 N 75 N a b ab 35,6 a 225 N 115 N a a a 35,0 a Gennemsnit med forskelligt bogstav i hver kolonne er signifikant forskellig (P<0.05) Den botaniske sammensætning blev meget påvirket af benyttelse (Figur 5). Rødkløveren var etableret godt og ved 1. slæt var den botaniske sammensætning uden N-tilførsel i gennemsnit: 57% græs, 33% rødkløver og 10% hvidkløver. Rødkløveren klarede sig godt ved slæt resten af vækstsæsonen. Ved rotationsgræsning var der en mindre andel af rødkløver og ved kontinuert afgræsning konkurrerede rødkløveren dårligt, og der var kun en begrænset andel. Hvidkløveren kunne imidlertid ikke i tilstrækkelig grad komme igen ved afgræsning, når rødkløveren blev trængt, og der var derfor forholdsvis meget græs ved kontinuert afgræsning (Figur 5). % af tørstof Græs Hvidkløver Græs Hvidkløver Rødkløver Rødkløver ** ** ** ** Kontinuert Kontinuert afgræsning afgræsning * Rotations Rotations afgræsning afgræsning Slæt Slæt * * ** ** *** ** *** ** kg 100 N/ha kg N/ha kg 50 N/ha Kg 0 N/ha kg N/ha Kg N/ha Figur 5. Botanisk sammensætning ved forskellig benyttelse efter 1. slæt. Silstrup *P<0,05, **P<0,01, ***P<0,

22 Forårsgødskning eller fordelt over hele sæsonen Ved et enkelt gødningsniveau, 150 N, blev fire gange i sæsonen sammenlignet med engangstilførsel om foråret. Ved engangstilførsel af 150 N om foråret blev udbyttet ved 1. slæt som ventet stort og kløverandelen lille (Tabel 4). Årsudbyttet var imidlertid det samme, som hvor 150 N blev tildelt ad 4 gange. Kløverandelen ved 150 N-forår steg gennem vækstsæsonen og i 4. slæt nærmede den sig niveauet ved 0 N. Under afgræsning blev der ikke fundet signifikante forskelle i produktionen ved de to gødningsstrategier. Det er dog vigtigt at understrege, at der ved beregningerne til tabel 4 er udeladt 3 marker, hvor kløveren var dårligt etableret. I disse marker var der ikke et potentiale for, at kløveren kunne komme igen efter et stort første slæt og kraftig forårsgødskning. Årsudbyttet blev derfor mindre og kløverandelen steg meget begrænset gennem sæsonen. Tabel 4. Udbytte ved slæt og produktion ved kontinuert afgræsning ved ugødet og 150 N givet af 4 gange gennem sæsonen eller en gang om foråret. Desuden er andelen af hvidkløver vist. Der er udeladt 3 marker med dårlig kløveretablering. I alt 8 marker. Slæt Afgræsning N-gødskning Udbytte (kg ts/ha) Hvidkløver (% af tørstof) Vækstrate (kg ts/ha/dag) Hvidkløver (% af tørstof) 1. slæt Total 1. slæt 4. slæt majjunjunaug. juli-aug sept. maj- juli- sept. 0 N c b 17,0 a 31,5 a 48,0 b 29,3 21,9 26,7 33,9 28,8 150 N b a 6,8 b 5,2 ab 71,7 ab 17,2 27,8 13,4 12,8 9,4 150 N forår a a 3,6 b 21,7 b 79,7 a 20,5 17,3 12,6 15,0 16,4 Gennemsnit med forskelligt bogstav i hver kolonne er signifikant forskellig (P<0.05)

23 Råprotein Råproteinindholdet var betydeligt højere i kløver end i græs (Tabel 5), i gennemsnit 15,8% i græs og 25,3% i hvidkløver. Stigende mængde N-gødning havde ingen signifikant indvirkning på råproteinindholdet i kløver og heller ikke i græsset det meste af sæsonen. I begyndelsen af vækstsæsonen var der imidlertid en positiv effekt af N-tilførslen både ved slæt og afgræsning på græssets råproteinindhold (tabel 5 og 6). Indholdet af råprotein steg kraftigt gennem sæsonen, hvilket også var forventet ved slæt pga. mindre afgrødemængde fra slæt til slæt og ved afgræsning pga. tilbageførsel af N via urin og gødning. Tabel 5. Råproteinindhold (%) i hhv. græs, hvidkløver og hele plantemassen ved slæt gennem sæsonen ( ). Slæt Græs Hvidkløver Total 0N 225N 0N 225N 0N 225N 1 10,6 b 14,4 a 25,1 24,9 12,4 14,0 2 13,7 16,5 23,4 24,4 15,5 15,7 3 15,6 15,7 23,6 23,5 18,4 16,4 4 20,1 19,9 28,9 28,6 21,1 18,9 Gennemsnit med forskelligt bogstaver indenfor art er signifikant forskellig (P<0,05) Tabel 6. Råptoteinindhold (%) ved kontinuert afgræsning gennem sæsonen i hhv. græs og hvidkløver ( ). Græs Hvidkløver 0N 225N 0N 225N Maj-juni 13,8 b 18,4 a 28,0 30,1 Juli-aug. 17,8 18,6 29,1 30,1 September 20,7 21,8 33,8 33,4 Gennemsnit med forskelligt bogstaver indenfor art er signifikant forskellig (P<0,05) N-gødningen havde således meget lille direkte effekt på råproteinindholdet. Derimod havde kløverindholdet betydning, idet indholdet var betydeligt højere i kløver end i græs. Benyttelsen havde også betydning, da indholdet var større ved afgræsning end ved slæt. Tidspunktet i sæsonen havde også betydning, da indholdet steg gennem sæsonen, pga. faldende afgrødemængde og pga. tilbageførsel af N

24 Græsplanlægning vejen til en bedre udnyttelse af græsmarkerne Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening

25 Græsplanlægning - vejen til en bedre udnyttelse af græsmarkerne Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Der har i Danmark i mange år været tradition for afgræsning med malkekøer på kløvergræsmarker. Det har primært været begrundet i lave foderomkostninger, lavt arbejdsbehov og bedre sundhed/dyrevelfærd. Afgræsning har på det seneste været på retur, primært pga. forbedring af staldsystemerne, malkerobotter og større besætninger. Til trods for manglende argumenter for afgræsning på nogle ejendomme, vil der stadig være mange besætninger, hvor afgræsning også i fremtiden praktiseres og hvor den kan forbedres. Formålet med planlægningsværktøjet Græsplanlægning er at forbedre udnyttelsen af græsmarkerne. Det kan bruges af kvægbrugs- og planteavlskonsulenter, så planlægning af afgræsningssæsonen forbedres. Derved sikres et højere udbytte og bedre udnyttelse af næringsstofferne. Med et fælles værktøj sikres en tværfaglig planlægning af afgræsningssæsonen, så oplysninger om forventet græsoptagelse og sommerfoderplan bliver udviklet i samarbejde med og på basis af det aktuelle græsareal. Gødningstildelingen kan dermed planlægges til en optimal græsudnyttelse. Dette bilag består af følgende dele: en beskrivelse af mulighederne i regnearket et oplæg til et tværfagligt samarbejde mellem planteavls- og kvægbrugskonsulenter forslag til videreudvikling eksempler på udskrifter Regnearket kan downloades fra Mulighederne i regnearket Græsplanlægning Her nævnes nogle af de muligheder, som på nuværende tidspunkt findes i regnearket. Der er dog mange muligheder for individuel tilpasning i regnearket. Op til 8 marker, med individuel græsproduktionskurve. Der vælges en græs/kløvergræstype for hver mark, derefter henter regnearket automatisk den tilhørende vejledende græsproduktionskurve. Sæsonen kan opdeles i op til 6 perioder, typisk efter forventet slæt tidspunkt. Der findes 3 dyregrupper, køer, 1. og 2. års kvier, hvor der kan planlægges græsoptagelse for hver gruppe i alle perioder. Hvis der indtastes hvor længe der afgræsses dagligt vil det indgå i balanceoversigten. Prioritering af markerne til slæt eller afgræsning sikre et naturligt skifte mellem markerne, så udbyttet forbedres. Automatisk fordeling af dyrene efter den valgte prioritering af græsmarkerne og ønskede græsoptagelse. Overblik over den ønskede og opnåede græsoptagelse. Manuel gødningstildeling Personlig tilpasning af græsproduktionskurverne

26 Udskriftsiderne i regnearket indeholder: Udbytteoversigt med: o fordeling af dyrene o forventet græsoptagelse o udbytte til slæt og afgræsning i forskellige perioder, total og på hver enkelt mark. Gødningsplan Styringsskema Kvælstof- og kaliumbalancer Planteavlskonsulenten kan optimere gødskningen mere målrettet mod slæt i de forskellige perioder. Dyrene kan hurtigt fordeles på markerne og kvælstoftilførslen kan derfor bedre prioriteres til de marker, hvor der planlægges slæt. Kvægbrugskonsulenten får et redskab, hvor alle dyr og marker indgår i et integreret redskab. Det er muligt at flytte rundt på køer og kvier på en nem og overskuelig måde. Der kan udskrives et styringsskema til landmanden, som tydeligt viser, hvor der planlægges afgræsning og slæt. Arbejdsgang til en optimal græsplanlægning: Ved mark- og gødningsplanlægning opretter planteavlskonsulenten landmanden i regnearket. Græsmarkerne og en foreløbig fordeling af dyrene udføres og gødningsplanen udarbejdes på baggrund af dette. Når man kommer tættere på udbinding foretager kvægbrugskonsulenten justeringer afhængig af den aktuelle sommerfoderplan. Hvis der pga. sæsonen eller foderforsyningen skal ændres i anvendelsen af markerne vil kvægbrugskonsulenten nemt kunne se, hvordan planteavlskonsulenten havde planlagt gødskningsstrategien og dermed tilpasse den til den nye situation. Det er arbejdsrutiner, der ikke er tidskrævende, men som sikre en god tværfaglig kontakt mellem planteavls- og kvægbrugskonsulenten. Forslag til videreudvikling Foderplanlægning, hvor den valgte græsoptagelse, kan sættes sammen med andre fodermidler. Udover en foderplan vil det give et overblik over udnyttelsen af næringsstofferne og grundlag for beregning af en bedre næringsstofbalance på markniveau. Automatisk gødningstildeling, hvor gødskningen automatisk fordeles på markerne afhængigt af slæt eller afgræsning. Summen af græsmarkernes N-kvote, beregnet fra Bedriftsløsning, kan være grundlag for optimal gødningstildeling. Andre grovfoderafgrøder/grovfoderplanlægning, hvis der bliver mulighed for marker med andre grovfoderafgrøder end græs, vil regnearket kunne bruges til en total grovfoderplanlægning på kvægejendomme. Hvordan passer den planlagte foderplan med arealfordelingen mellem afgrøderne og udbyttet?

27 Hedegaard - Lars Landmand - Kjærvej Ribe Udbytteoversigt Periode Periode Periode Periode Periode Total Total areal 32 ha 25-apr 25-maj 26-maj 25-jun 26-jun 25-jul 26-jul 28-aug 29-aug 31-okt FE Afgræsset FE FE FE FE FE Slæt FE FE FE 9048 FE Total FE FE FE FE FE Planlagt fordeling af: Fordelt Rest Fordelt Rest Fordelt Rest Fordelt Rest Fordelt Rest Køer Kvier 2. års Kvier 1. års Mark nr. 2 5,3 ha Kløvergræs Antal køer (FE/dag) 48 (5,0) 21 (10,0) 18 (4,0) 2. års Kvier (FE/dag) 1. års Kvier (FE/dag) Afgræsset, FE/ha Slæt, FE/ha I alt, FE Mark nr. 3 3,8 ha Kl.græs udl. e. korn til modenh. Antal køer (FE/dag) 8 (4,0) 2. års Kvier (FE/dag) 1. års Kvier (FE/dag) Afgræsset, FE/ha Slæt, FE/ha I alt, FE Mark nr. 4 7,0 ha Kløvergræs Antal køer (FE/dag) 33 (10,0) 27 (10,0) 35 (6,0) 21 (4,0) 2. års Kvier (FE/dag) 1. års Kvier (FE/dag) Afgræsset, FE/ha Slæt, FE/ha I alt, FE Mark nr. 6 4,5 ha Kløvergræs Antal køer (FE/dag) 15 (10,0) 13 (6,0) 2. års Kvier (FE/dag) 5 (2,8) 1. års Kvier (FE/dag) 23 (2,1) Afgræsset, FE/ha Slæt, FE/ha I alt, FE Mark nr. 12 3,0 ha Kløvergræs Antal køer (FE/dag) 2. års Kvier (FE/dag) 3 (6,9) 10 (6,4) 6 (6,9) 1. års Kvier (FE/dag) 17 (5,1) 20 (5,1) 6 (4,7) Afgræsset, FE/ha Slæt, FE/ha I alt, FE Mark nr. 13 3,0 ha Kløvergræs Antal køer (FE/dag) 2. års Kvier (FE/dag) 6 (6,9) 1. års Kvier (FE/dag) 3 (5,1) 17 (5,1) Afgræsset, FE/ha Slæt, FE/ha I alt, FE Mark nr. 14 5,5 ha Varigt græs Antal køer (FE/dag) 2. års Kvier (FE/dag) 23 (4,6) 23 (6,4) 20 (6,9) 13 (6,9) 6 (6,9) 1. års Kvier (FE/dag) 23 (3,4) 6 (4,7) Afgræsset, FE/ha Slæt, FE/ha I alt, FE Udskrevet den: 21. januar 2003 af: Søren Greve Olesen - Sydvestjysk Landboforening - Industrivej Bramming Figur 1. Udbytteoversigt, dyr og tilhørende antal FE i de forskellige marker og perioder, udbytte til slæt og afgræsning i forskellige perioder, total og på hver enkelt mark

28 Hedegaard - Lars Landmand - Kjærvej Ribe Gødningsplan Total areal Periode Periode Periode Periode Periode 32 ha 25-apr 25-maj 26-maj 25-jun 26-jun 25-jul 26-jul 28-aug 29-aug 31-okt Planlagt gødningsfordeling: N, kg P, kg 138,0 58,3 58,5 255 K, kg Mark nr. 2 5,3 ha Kløvergræs Tilført N, Kg/ha Tilført P, Kg/ha 11,0 11 Tilført K, Kg/ha Mark nr. 3 3,8 ha Kl.græs udl. e. korn til modenh. Tilført N, Kg/ha Tilført P, Kg/ha Tilført K, Kg/ha Mark nr. 4 7,0 ha Kløvergræs Tilført N, Kg/ha Tilført P, Kg/ha 12,0 12 Tilført K, Kg/ha Mark nr. 6 4,5 ha Kløvergræs Tilført N, Kg/ha Tilført P, Kg/ha 12,0 13,0 25 Tilført K, Kg/ha Mark nr. 12 3,0 ha Kløvergræs Tilført N, Kg/ha Tilført P, Kg/ha Tilført K, Kg/ha Mark nr. 13 3,0 ha Kløvergræs Tilført N, Kg/ha Tilført P, Kg/ha Tilført K, Kg/ha Mark nr. 14 5,5 ha Varigt græs Tilført N, Kg/ha Tilført P, Kg/ha Tilført K, Kg/ha Total Udskrevet den: 22. januar 2003 af: Søren Greve Olesen - Sydvestjysk Landboforening - Industrivej Bramming Figur 2. Gødningsplan, indtastet fra Bedriftsløsning

29 Styringsskema for græsmarker Hedegaard - Lars Landmand - Kjærvej Ribe 15. april 1. maj 15. maj 1. juni 15. juni 1. juli 15. juli 1. august 15. august 1. september 15. september 1. oktober 15. oktober Mark nr. 2 5,3 ha Kløvergræs afg Ha til slæt slæt Mark nr. 3 3,8 ha afg Ha til slæt slæt Mark nr. 4 afg Ha til slæt slæt Mark nr. 6 afg Ha til slæt slæt Mark nr. 12 afg Ha til slæt slæt Mark nr. 13 afg Ha til slæt slæt Mark nr. 14 afg Ha til slæt slæt 7,0 ha 7,0 4,5 ha 3,0 ha Kl.græs udl. e. korn til modenh. Kløvergræs Kløvergræs 5,3 5,3 2,0 4,5 1,6 4,5 3,0 3,0 ha 3,0 5,5 ha Kløvergræs Kløvergræs Varigt græs 2,6 3,0 Udskrevet den: 21. januar 2003 Afgræsning Delt mellem slæt og afgræsning Slæt Delt mellem slæt og afgræsning Af: Søren Greve Olesen - Sydvestjysk Landboforening - Industrivej Bramming Figur 3. Styringsskema

30 Kg pr.ha Kg pr. ha Kg pr. ha Hedegaard - Lars Landmand - Kjærvej Ribe Kvælstof og kaliumbalance Mark 2 Mark apr 04-jun 24-jul 12-sep 15-apr 04-jun 24-jul 12-sep Kvælstof Kalium Kvælstof + fiksering Kvælstof Kalium Kvælstof + fiksering Mark 4 Mark apr 04-jun 24-jul 12-sep 15-apr 04-jun 24-jul 12-sep Kvælstof Kalium Kvælstof + fiksering Kvælstof Kalium Kvælstof + fiksering Mark 12 Mark apr 04-jun 24-jul 12-sep 15-apr 04-jun 24-jul 12-sep Kvælstof Kalium Kvælstof + fiksering Kvælstof Kalium Kvælstof + fiksering Kg pr. ha Kg pr. ha Kg pr. ha Kg pr. ha Mark apr 04-jun 24-jul 12-sep Kvælstof Kalium Kvælstof + fiksering Kg pr. ha Mark 15-apr 04-jun 24-jul 12-sep Kvælstof Kalium Kvælstof + fiksering Udskrevet den: 22. januar 2003 af: Søren Greve Olesen - Sydvestjysk Landboforening - Industrivej Bramming Figur 4. Kvælstof og kaliumbalance på markniveau. Kvælstofbalance er både med og uden fiksering

31 Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Indledning Græsplanlægning er et værktøj til planlægning af slæt og afgræsning. Det er udviklet som en hjælp til planteavls- og kvægfodringskonsulenten. Det fælles værktøj integrerer oplysninger om forventet græsoptagelse og aktuelt græsareal. Gødningstildelingen kan dermed planlægges til en optimal græsudnyttelse. Installation Regnearket er udviklet til Excel 2000 og Excel XP. Det kan blive aktuelt at justere margener på udskrifterne til en lokal printeropsætning. Kom godt i gang Hvert afsnit i denne vejledning indledes med at beskrive den praktiske brug af planlægningsværktøjet. Nødvendige og mulige indtastninger vises på punktform. Sidst i hvert afsnit er der i en ramme samlet en række baggrundsinformationer, som beskriver en del af principperne i beregningerne og om opbygning af programmet. Rammerne kan derfor springes over i den daglige brug af planlægningsværktøjet, men kan også bruges til at få et større indblik i baggrunden for beregninger og brugte værdier. Begynd med at udfylde felterne i fanen Start her!! i nederste venstre hjørne. Derefter arbejdes mod højre og indsættes oplysninger i én fane ad gangen. Der kan kun skrives i gule og gyldne celler. Alle andre er låste og beskyttede. Små, røde trekanter i cellehjørner angiver, at der her er en nyttig vejledning til at udfylde cellen. Ved at placere markøren oven på cellen vises en informationsboks. Baggrundsinformation Der er i størst muligt omfang lavet defaultværdier i regnearket. Disse skal ses som en hjælp og kan normalt overskrives eller ændres. Grunden til det store antal defaultværdier er, at regnearket skal bruges af flere brugergrupper. Planteavls- og fodringskonsulenten er specialister på forskellige områder og skal ikke i alle tilfælde kende værdier, som ligger inden for andre fagområder. Men husk!! Næsten alt kan ændres til det bedst faglige valg ved den aktuelle planlægning. Mange celler i regnearket bliver først aktiveret, når der er angivet et antal ha ved den pågældende mark eller en dato ved perioden. På den måde er det kun det antal marker og perioder, som er i brug, der bliver vist for brugeren

32 Start!! Navn på landmand Navn på konsulent Grundoplysninger Her skal antallet af køer indtastes. Marknummer ønsker man at angive underopdelinger gøres det med komma, eller bindestreg f.eks. 1,1 eller 1-1. Areal på græsmarkerne Kode for græstype detaljerede oplysninger og kodenummer kan ses i fanen Græsproduktionskurver eller ved at stille markøren oven på cellen. Mulige ændringer: o Antallet af kvier kan indtastes, ellers anvendes defaultværdier. o Race o Forventet foderoptagelse - kan indtastes her eller for hver periode i fanen Græsoptagelse. o Ydelse o Gennemsnitsvægt og forventet tilvækst for kvier o Forventet udbytte af græsmarken Baggrundsinformation Angives et forventet udbytte, vil det påvirke den daglige græsproduktion enten positivt eller negativt i forhold til normaludbyttet

33 Græsoptagelse Græsningsperiodernes start- og afslutningsdatoer Mulige ændringer: o Planlagt græsoptagelse kan differentieres mellem perioderne o Antal timer på græs Baggrundsinformation Den forventede foderoptagelse hentes fra fanen Grundopl, hvis der ikke ændres i græsoptagelsen i de enkelte afgræsningsperioder. Antallet af timer på græs bruges til beregning af mængden af tilbageførte næringsstoffer under afgræsning. Som udgangspunkt er antal timer lig med den planlagte græsoptagelse (FE/dag) for køerne. For kvierne er udgangspunktet 24 timer. Prioritering af markerne til slæt og afgræsning Mulig ændring: o Ændring af prioriteringen 1. = Afgræsning med køer 2. = Kan deles til køer og slæt 3. = Slæt 4. = Afgræsning med kvier 5. = Kan deles til kvier og slæt Baggrundsinformation I denne fane kan man prioritere brugen af de enkelte marker til afgræsning og slæt. Programmet foreslår en prioritering afhængigt af græstypen, men af hensyn til den aktuelle planlægning kan prioriteringerne ændres manuelt. Hvis der f.eks. er en mark på bedriften, som er umulig at afgræsse, vil et naturligt valg her være at give prioriteten 3 slæt. På den måde vil regnearket ikke automatisk inddrage marken til afgræsning i den anførte periode. Prioriteringerne i denne fane bestemmer, hvordan dyrene automatisk bliver fordelt på markerne i fanen Fordeling af dyrene. Det er muligt at justere den automatiske fordeling manuelt i Fordeling af dyrene, hvis man ønsker det. Defaultværdierne for de forskellige typer græs stammer fra tabelopslag i fanen Græsproduktionskurver. Først bestemmes værdien 15. maj. Perioderne efter den 15. maj vil skifte mellem afgræsning og kan deles mellem slæt og afgræsning, modsat af den foregående periode. Hvis en periode slutter før 15. maj vil den have samme værdi som den efterfølgende periode. Varigt græs er som default sat til afgræsning kvier. Som udgangspunkt kan alle marker afgræsses

34 Fordeling af dyrene Mulig ændring er: o Antallet af køer på de forskellige marker. o Fravælge slæt på en mark i en periode Baggrundsinformation I denne fane kan afgræsningen planlægges mere detaljeret. Regnearket fordeler dyrene efter prioriteringen i fanen Prioritering. Antallet af dyr, som ikke er fordelt, er angivet med rødt øverst. Fordeles flere dyr end der er angivet i Grundopl. vil rest blive markeret med et hvidt tal i en rød celle. Her er det muligt at tilpasse antallet af dyr på de enkelte marker. På baggrund af antal dyr på markerne vil slætarealet blive beregnet. Foderoptagelsen viser den ønskede og den opnåede græsoptagelse. Hvis der manuelt sættes flere dyr på en mark end der er græs til, vil græsoptagelsen blive mindre end den planlagte. Det er op til brugeren at vurdere, om det er en acceptabel reduktion i græsoptagelsen. Hvis landmanden skal have en god plan, kræver det et godt arbejde med at fordele dyrene, så der bliver en fornuftig fordeling af dyrene på markerne og et passende skifte mellem slæt og afgræsning i perioden. Hvis en mark afgræsses, men hele græsproduktionen ikke udnyttes, bliver der beregnet, hvor stort et areal der skal afsættes til slæt. Ønskes der ikke slæt sættes X og den overskydende græsproduktion vil ikke blive medregnet som fraførte næringsstoffer. Fordeling af dyrene foretages udfra prioriteringen af markerne og planlagt græsoptagelse. Først fordeles køerne på marker med prioritet 1. Er der flere marker med prioritet 1 tages den øverste først. Er der dyr tilbage, kommer de på marker med prioritet 2, den øverste først. Kan alle køer ikke fordeles er rest angivet i fanen Græsmarken. Kvierne fordeles efter samme princip som køerne, men 2. års kvierne fordeles først på arealerne med prioritet 4 og 5. Gødningstildeling Kg N, P og K til de forskellige marker i forskellige perioder. Baggrundsinformation På denne side kan du indberette ønskede gødningstilførsel i kg næringsstoffer

35 Udskriftskemaer Vejledende græsproduktionskurver Mulig ændring er: o Græsproduktionskurverne, ændre vækstprofilen o Ændre prioriteringen for en græsproduktionskurve Baggrundsinformation Når der skal bruges en græsproduktionskurve for en bestemt græstype er det her opslaget sker. Græsproduktionskurverne er angivet som FE pr. ha pr. dag. Til højre er den daglige produktion angivet for hver dag. Den daglige produktion er angivet ved at interpolerer mellem de to datoer angivet i tabellen

36 Forslag til dataudveksling mellem planteavls- og kvægbrugsrådgivningen Fokusgruppen foder, Dansk Kvæg

37 Forslag til dataudveksling mellem planteavls- og kvægbrugsrådgivningen Hanne Bang Bligaard, Dansk Kvæg, Inger-Marie Antonsen, LandboFyn, Jens Smidt, Jysk Kvægrådgivning og Tom Vestergaard, Kvægbrugsrådgivning Midt/Øst Baggrund og formål Dansk Kvæg har udpeget Foderudnyttelse og Foderforsyning som et af de områder, der skal bidrage til en forbedret produktivitet på kvægbedrifterne. Derfor er der nedsat en fokusgruppe, der gennem inspiration, idéer og kritik er med til at udvikle nye værktøjer. Grovfoderets mængde og kvalitet er af afgørende betydning for malkekøernes produktion, og fokusgruppen efterlyser et system, der på en enkel måde giver mulighed for tilbagemelding mellem planteavls- og kvægbrugsrådgiver såvel som mellem rådgiver og landmand. På baggrund af dette, er der udviklet en prototype for et regneark, der i et simpelt design opsamler oplysninger og resultater, der skal formidles til hinanden (se udskrift i bilag). Hermed bliver det let at gå tilbage og se hvilke ønsker køerne havde til produktionen, og hvor meget der reelt blev produceret af hvilken kvalitet. Regnearket kan ikke erstatte en egentlig markplanlægning eller foderbudgettering, der fortsat skal gennemføres i BEDRIFTSLØSNING. Opbygning Øverst har regnearket plads til nogle enkelte grundoplysninger om den enkelte bedrift. Under Afgrøde vælges det ønskede foderemne på en liste. Under Foreslået markplan udfylder kvægrådgiveren ønsket antal FE af hvert enkelt foderemne samt et forventet udbytte pr. ha. Under Opnået markplan udfylder planteavlsrådgiveren det opnåede areal med hvert foderemne samt forventet udbytte. Under Status udfylder kvægrådgiveren antal FE i stakken efter opmåling samt evt. opfodret FE, hvis det beregnes. Endelig udfyldes resultater fra foderanalysen. Regnearket er forberedt til fire års registreringer, og der er defineret grafer, der præsenterer udviklingen i udbytter og analyseresultater gennem årene. Sammenhæng til BEDRIFTSLØSNING Oplysningerne, der anvendes i regnearket, svarer til de oplysninger, der fremgår af udskrifterne Beholdningsopgørelse og Planlagte beholdninger under Kvæg-modulet samt i Udbytteoversigt under Planteavls-modulet (se eksempler i bilag). Regnearkets fordel er altså primært, at det præsenterer udvalgte oplysninger i sammenhæng. På den måder er det let for kvægrådgivere at viderebringe ønsker til grovfoderproduktion, og det er let for planteavlsrådgivere at få en tilbagemelding på produceret mængde og kvalitet. Hvis der viser sig interesse for det, er der på sigt mulighed for at oprette en udskrift i BE- DRIFTSLØSNING eller evt. lade denne type regneark indgå i en central database