K K R S J Æ L L A N D

Transkript

1 D AG SORDEN 2009 K K R S J Æ L L A N D Dato : Tidspunkt: 10:00 Sted: Grand Park, Ørnumvej 6, 4220 Korsør Formøde fra 8.30 til 9.30 og mødet starter 9.30 KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Kommunal-/regionalpolitiske sager Meddelelser KKR Sjællands syvpunktsplan på sundhedsområdet Grund- og udviklingsbidrag i Takster og omkostningsanalyse på det sociale område Tale høre og syn finansiering Væksthus Sjællands strategi Geo Sjælland Flygtningekvoter National strategi for velfærdsuddannelser Udpegelsessager Kommunekontaktrådet Sager til orientering Samling af Sosu-skolerne i region Sjælland Placering af biogasanlæg Grøn Vækst regeringens udspil og KL s reaktion Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: adr Resume Referatet af møde i KKR Sjælland den 21. april 2009 blev udsendt til KKR medlemmerne den 27. april Nyhedsbrev blev udsendt samme dag. Indstilling Det indstilles, at referatet af mødet i KKR Sjælland den 21. april 2009 godkendes. Beslutning SIDE 3

4 2. Kommunal-/regionalpolitiske sager 2.1. Meddelelser SAG NR.: adr Resume Vækstforum MOVIA Beslutning 2.2. KKR Sjællands syvpunktsplan på sundhedsområdet SAG NR.: tnn Resume KKR Sjælland har den 15. april 2008 besluttet sekspunktsplanen på sundhedsområdet. Efterfølgende er sekspunktsplanen blevet suppleret med et syvende punkt vedrørende IT. I sagsfremstillingen redegøres for status for syvpunktsplanen og der lægges op til en foreløbig drøftelse af hvordan KKR Sjælland kan igangsætte arbejdet med de kommende 2. generations sundhedsaftaler. De kommunale medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget og tovholder for K17-sundhed Torben Gaarskær deltager i drøftelsen. Sagsfremstilling Status for de syv punkter i planen beskrives i det følgende. Der./. vedlægges statusnotat. 1. Revision og opfølgning på sundhedsaftalerne Den største udfordring i forhold til sundhedsaftalerne er lige nu, hvordan den konkrete implementering af aftalerne sker mellem de forskellige aktører på området: kommuner, region og praktiserende læger. Der er etableret regionale samarbejdsfora'er på hhv. det somatiske og psykiatriske område, hvor mødet mellem de forskellige aktører sker. Udover de seks obligatoriske sundhedsaftaler er det aftalt, at der udarbejdes forslag til frivillige sundhedsaftaler. Udkast til aftaler på Børn, sårbare gravide og familier og Misbrug er sendt til godkendelse i SIDE 4

5 kommunerne med forventet ikrafttræden pr. 1. juni Den frivillige aftale på demensområdet forventes at være færdig til godkendelse i september måned De obligatoriske sundhedsaftaler skal fornys i hver valgperiode. Der forberedes i den forbindelse en revision af bekendtgørelse og vejledning vedrørende sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg. Den reviderede bekendtgørelse og vejledning ventes offentliggjort umiddelbart efter sommeren 2009 med krav om, at de nye 2. generations sundhedsaftaler skal indsendes til Styrelsens med godkendelse senest ultimo januar For de sjællandske kommuner vil især muligheden for at ændre formen og tilføje sundhedsaftalerne en politisk dimension medføre et behov for at vurdere om, de nye muligheder skal benyttes. I så fald at formulere de fælleskommunale ønsker til fælles forpligtende ambitioner og målsætninger - og endelig forhandling af dem i forhold til Region Sjælland. De nye muligheder vil medføre et behov for planlægning af en nærmere beslutningsproces på administrativt og politisk niveau. 2. Sundhedsøkonomi KKR Sjælland besluttede den 15. april 2008, at Region Sjælland skulle overveje evt. kommunal/regional medfinansiering i henhold til 239 i sundhedsloven, som giver regionerne mulighed for at medfinansiere kommunale sundhedstilbud. I Region Sjællands vedtagne budget for 2009 blev der afsat 5 mio. kr. til tværsektorielle samarbejdsprojekter. Ansøgningsfristen er netop udløbet for ansøgning til puljen og den administrative styregruppe vil behandle de indkomne forslag med henblik indstilling til Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 15. maj Forebyggelse og sundhedsfremme Sundhedsaftalen om forebyggelse og sundhedsfremme handler primært om den patientrettede forebyggelse, som er et delt ansvar mellem region og kommuner og almen praksis. Som det fremgår af den indgåede sundhedsaftale skal der udvikles et mindre antal strategisk udvalgte fyrtårnsprojekter med et flerårigt perspektiv. Der er på nuværende tidspunkt otte konkrete projekter som er igangsat eller igangsættes indenfor kort tid. Sundhedskoordinationsudvalget behandler sagen på deres møde den 15. juni SIDE 5

6 4. Almen praksis Der er nedsat en projektgruppe bestående af repræsentanter fra almen praksis, kommunerne og regionen. Projektgruppens opgave er, at beskrive konkrete opgaver som bl.a. hvordan samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne konkret kan forbedres, således at intensionerne bag opgave- og strukturreformen opfyldes, og udsigten til lægemangel imødegås. Udgangspunktet for beskrivelsen er, at samarbejdet tager afsæt i partnerskabsmodeller mellem almen praksis, kommuner og Region. Disse modeller forudsættes konkretiseret, når der arbejdes videre med de enkelte samarbejdselementer. Der peges i rapporten på otte samarbejdsemner: Det skal bemærkes, at den administrative styregruppe på sundhedsområdet først behandler sagen på møde i august måned 2009, hvorefter sagen forelægges sundhedskoordinationsudvalget. 5. Psykiatriområdet Indsatsen for mennesker med sindslidelser er reguleret i sundhedsaftalen (aftale 6), hvor kommunerne og regionen bl.a. skal aftale arbejdsdelingen, sikre sammenhæng i indsatsen og planlægge kapaciteten ift. indsatsen for mennesker med sindslidelser. Psykiatriområdet er ligeledes karakteriseret ved, at det - udover sundhedsaftalerne - også reguleres af rammeaftalerne. Det er nedsat en netværksgruppe som har udarbejdet et oplæg til, hvilke udfordringer der konkret er på psykiatriområdet. Den administrative styregruppe har den 4. juni 2009 behandlet gruppens oplæg og er enige om, at de foreslåede initiativer igangsættes. 6. Sundhedsplatformen Vækstforum Sjælland har bevilget penge til sundhedsplatformen, hvor Næstved Kommune er tovholder. Sundhedsplatformen har gennemført tre workshops og der er igangsat syv delprojekter. I løbet af efteråret vil vi gennemføre en evaluering af Sundhedsplatformen, og på baggrund heraf lægge op til en ny ansøgning til Vækstforum. Oplægget til ny ansøgning vil blive forelagt KKR. 7. IT I regi af sundhedsaftalen er der i region Sjælland nedsat en tværkommunal udviklingsgruppe for digital kommunikation vedrørende borge- SIDE 6

7 re/patienter. Hovedformålet med gruppen er sikre en IT understøttelse af de seks sundhedsaftaler. Den tværkommunale udviklingsgruppe arbejder netop nu med følgende: Sygehus/kommune advis'er Elektroniske genoptræningsplaner som vil lette sagsgangen. Korrespondancemeddelelser mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger der vil erstatte telefonopkald og brevveksling. Endelig skal det nævnes, at KL og MedCom har ansat to projektkonsulenter i foreløbig et år. Formålet med ansættelsen er at understøtte kommunernes arbejde med at implementere IT på sundhedsområdet../. Til orientering vedlægges kommissorium for den kommunale styregruppe på sundhedsområdet i KKR Sjælland som K17 netværksgruppe sundhed har godkendt. Indstilling Det indstilles: At KKR Sjælland tager status for KKR Sjællands syvpunktsplan på sundhedsområdet til efterretning At KKR Sjælland drøfter hvordan arbejdet med 2. generations aftalerne på sundhedsområdet kan igangsættes At Kommissorium for den kommunale styregruppe på sundhedsområdet tages til efterretning Beslutning 2.3. Grund- og udviklingsbidrag i 2010 SAG NR.: tnn/meb Resume Bestyrelsen besluttede på sit møde i februar 2009 at anbefale alle kommuner at afvise evt. forslag fra regionerne om stigninger i grund- og udviklingsbidrag for Som opfølgning på dette opfordrede KL s formand i sin tale på borgmestermøde den 7. maj 2009 alle kommuner til at SIDE 7

8 afvise evt. forslag fra regionerne om stigninger i kommunernes bidrag i På den baggrund lægges der op til, at KKR drøfter fælles holdninger til grund- og udviklingsbidragene for 2010 med henblik på at bekræfte en enighed om at afvise evt. forslag fra regionen om stigninger i kommunernes bidrag. Sagsfremstilling Grundbidraget udgør ifølge lov om regionernes finansiering som udgangspunkt kr. pr. indbygger, mens udviklingsbidraget udgør 100 kr. pr indbygger (begge i 2003-niveau). Bidragene reguleres en gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling. I 2007 blev bidragene fastlåst på udgangspunktet. For 2008 og frem er bidragene ikke længere låst fast. Det er regionen, der stiller forslag om en forhøjelse af bidragene, men kommunerne i regionen kan blokere for denne forhøjelse. Det kræver, at mindst 2/3 af kommunerne i regionen er enige om at modsætte sig en forhøjelse. Omvendt betyder det også, at et mindretal på 1/3 af kommunerne i regionen kan gennemføre en forhøjelse for alle kommunerne i regionen. Hvis der bliver vedtaget en stigning i bidragene, vil det være dette nye højere niveau for grundbidragene, der danner udgangspunkt for forhandlingerne om bidragene i de efterfølgende år. På KL s repræsentantskabsmøde i januar 2007 blev spørgsmålet om udviklingen i bidragene drøftet. Her blev der tilkendegivet en anbefaling til borgmestrene i kontaktudvalgene om at afvise evt. forslag om stigninger i bidragene i 2008 og I økonomiaftalen for 2009 blev det aftalt, at der skal igangsættes et udvalgsarbejde om den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering. Hensigten er at styrke det generelle kommunale økonomiske incitament gennem ændringer af den nuværende model for medfinansiering. Det må forventes at udvalgsarbejdet kan føre til en ændret finansieringsfordeling af sundhedsudgifterne mellem regioner og kommuner. Ændringerne vil formentlig tidligst kunne træde i kraft i Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, at regioner og kommuner indgår lokale aftaler om ændret finansieringsfordeling mellem regioner og kommuner i form af ændringer i grundbidragene, når man ikke kender resultatet af de kommende generelle ændringer i medfinansieringsmodellen. På den baggrund besluttede bestyrelsen på sit møde i februar 2009 at anbefale alle kommuner at afvise evt. forslag fra regionerne om stigninger i SIDE 8

9 grund- og udviklingsbidrag for Som opfølgning herpå opfordrede KL s formand i sin tale på borgmestermødet den 7. maj 2009 alle kommuner til at afvise evt. forslag fra regionen om stigninger i kommunernes bidrag i 2010 Indstilling Det indstilles: At KKR anbefaler alle kommuner i regionen at afvise evt. forslag fra regionen om stigninger i grund- og/eller udviklingsbidrag for Beslutning 2.4. Takster og omkostningsanalyse på det sociale område SAG NR.: adr Resume KKR Sjælland drøftede på sit møde 4. februar 2009 en analyse af udgiftsudviklingen samt udviklingen i takster på det sociale område. Det blev her besluttet, at sagen skulle drøftes på møde i KKR juni Der lægges efter indstilling fra K17 - op til en fælles politisk udmelding i forhold til takstudviklingen for Det anbefales, at taksterne maksimalt må stige med den generelle pris- og lønudvikling fratrukket 2 procentpoint Sagsfremstilling KKR Sjælland besluttede den 4. februar 2009, at KKR Sjælland på sit møde juni 2009 drøfter behovet for en fælles politisk udmelding i forhold til den fremtidige takstudvikling og fastsættelse af belægningsprocenter for 2010 og Endelig opfordrede KKR Sjælland kommunerne til at vurdere behovet for iværksættelse af de i analysen foreslåede styrtingsinitiativer. Sagen og styregruppens anbefaling blev tilsvarende drøftet i kontaktudvalget i januar Analysen Der foreligger nu en analyse af omkostningsudviklingen på det./.. takstbelagte område på baggrund af regnskab Analysen er vedlagt.som bilag. Som bilag er også vedlagt brev fra KL og notat om 8 gyldne regler for udgiftsstyring jf. i øvrigt drøftelse på møde i KKR Sjælland den 21. april Tovholder for den kommunale del af styregruppen SIDE 9

10 direktør Bruno Lind, Næstved Kommune deltager under sagens behandling og vil redegøre for analysen. Analysen baserer sig på en beregning af den samlede takstindtægt fordelt på driftsherrer. Der er tale om en beregnet størrelse, der ikke direkte kan genfindes i den enkelte kommunes budget eller regnskab. Metoden er valgt for at kunne belyse den samlede aktivitet med den korrekte vægtning mellem institutionerne i forhold til størrelse og tyngde. Omsætningsudviklingen vises i faste priser. Analysen viser en stigning fra regnskab 2007 til regnskab 2008 på 8,4 procent.. Det skal bemærkes, at ca. 4 procentpoint af denne stigning skyldes udviklingen i pladstallet fra til Fra regnskab 2007 til budget 2009 er der en stigning på 5,6 procent. Også her kan knapt 4 procent henføres til pladsændringer. Stigningen fra regnskab 2008 til budget 2009 udgør i faste priser et fald på 2,6 procent.. Belægningsprocenten har meget stor betydning for beregning af såvel budget- som regnskabstakst. Som det fremgår af nedenstående tabel, har der været budgetteret med en lavere belægningsprocent, end der siden er realiseret i regnskabet. Dette fører så naturligvis til korrektion i den fremtidige takst på grund af overskud. De fleste takster i region sjælland har i 2007 og 2008 været budgetteret ud fra en belægningsprocent på ca. 95, mens den regnskabsmæssige belægningsprocent har været højere. Der er dermed opkrævet for meget i takst på mange institutioner i både 2007 og Oversigt over udviklingen i belægningsprocenten: År Budget Regnskab ,27 97, ,80 95, ,43 Korrektioner vedrørende tidligere år skal foretages og vil nødvendigvis betyde svingninger i taksterne. Underskud skal overføres fuldt og helt senest 2 år efter, mens overskud ud over 5 procent ligeledes skal overføres senest 2 år efter. SIDE 10

11 Overskuddet i 2007 medgår til nedsættelse af betalingen i 2009, mens et overskud i 2008 tilbagebetales i Den negative vækst fra regnskab 2008 til 2009 kan således delvis henføres til, at for meget opkrævet i 2007 tilbagebetales i Anbefaling fra styregruppen for rammeaftale og K17 Det er anbefalingen i styregruppen vedrørende rammeaftalen, at der, hvis man ønsker at reducere udgiftsudviklingen på rammeaftalens område, generelt i region Sjælland tiltrædes en hensigtserklæring om den ønskede maksimale udvikling i taksterne fra år til år, f.eks. at taksterne maksimalt må stige med den generelle pris- og lønudvikling fratrukket eksempelvis 2 procentpoint. K17 har drøftet analysen og anbefalingerne på sit møde den 29. Maj Der var enighed om at anbefale: At arbejde for bedre gennemsigtighed på området At fastholde samarbejdet og koordinering på området (jf. KKR Sjællands samarbejdsaftale). At kommunerne sætter fokus på den mellemkommunale afregning. At arbejde med en fælles anbefaling om at taksterne maksimalt må stige med den generelle pris- og lønudvikling fratrukket 2 procentpoint. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland anbefaler kommunerne: At der arbejdes for bedre gennemsigtighed på området At samarbejdet og koordinering på området fastholdes At kommunerne sætter fokus på den mellemkommunale afregning At taksterne for 2010 maksimalt må stige med den generelle prisog lønudvikling fratrukket 2 procentpoint. Beslutning SIDE 11

12 2.5. Tale høre og syn finansiering SAG NR.: adr Resume Netværksgruppen Specialundervisning og hjælpemidler fik i 2008 til opdrag at klarlægge mulighederne for indførelsen af fuld takstfinansiering på specialundervisningsområdet (tale, høre og syn). Resultatet af arbejdet foreligger nu og munder ud i en række anbefalinger som har været drøftet i Styregruppen for rammeaftalen. Forslaget har også været drøftet i K17, der peger på, at abonnementsordningen fortsat anvendes fra Området vil indgå i rammeaftalen for 2010 mellem de 17 kommuner i KKR Sjælland og Region Sjælland, som skal indgås i oktober Sagsfremstilling Det samlede budget på tale-, høre- og synsområdet er på ca. 55 mio. kr. fordelt på ca brugere i 17 kommuner. Konklusioner fra netværksgruppen/styregruppen for rammeaftalen På baggrund af netværksgruppens analyse af muligheden for indførelse af takstfinansiering af tale- høre og synsområdet i region Sjælland konkluderes: At ved indførelsen af fuld takstfinansiering på specialundervisningsområdet vil fordelene ved en øget kommunal udgiftsstyring blive ændret til en økonomisk ulempe pga. en betydelig administrativ belastning. En finansieringsmodel skal kunne sikre balance mellem kommunernes muligheder for udgiftsstyring og de administrative omkostninger. At ved indførelsen af fuld takstfinansiering vil der være en betydelig risiko for udvanding af højt specialiseret tilbud (afspecialisering). Takstfinansiering bør derfor begrænses til tilbud af mere almen karakter, således at kontinuiteten i kommunikationscentrenes leverancer sikres. Styregruppen for Rammeaftalen anbefaler, at kommunerne inden for regionen - som alternativ til én fælles styringsmodel - kan søge at indgå aftaler mellem de i geografien tilhørende udbydere og aftagere. Af de takstmodeller man har set på, anbefaler styregruppen finansierings-modellerne Syddanmark eller Nordjylland. De indebærer, at kommunikationscentrenes ydelser fremover vil blive finansieret via kombinationer af abonnementsordninger, efterreguleringsordninger og/eller tak- SIDE 12

13 ster. Modellerne skal sikre kontinuitet i kommunikationscentrenes leverancer og styrke dialogen mellem aftagere og udbydere. Uanset valg af finansieringsmodeller skal de følges op af en større gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser og aktiviteter. Herved får kommunerne i højere grad mulighed for at følge sammenhængen mellem pris og leverancer. Til det formål er iværksat udvikling af et ydelseskatalog, hvor der dels sigtes på et fælles sprog, og dels på et sammenligneligt udbud. Ydelseskataloget udvikles i samarbejde med udbyderne. K17 peger på, at abonnementsordningen fortsat anvendes fra Dette skal bl.a. ses i lyset af opgavens indhold og omfang og det store antal brugere. En takstfinansiering vil medføre øget administration. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland anbefaler kommunerne: At kommunerne indgår aftaler med driftskommunerne om kommunikationscentrenes ydelser vedr. tale-høre-synsområdet. At abonnementsordningen fortsat anvendes fra At arbejdet med at sikre en større gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser og aktiviteter fortsættes. Beslutning 2.6. Væksthus Sjællands strategi SAG NR.: tnn Resume I forlængelse af KKR Sjællands drøftelse af fremtidens erhvervsservice i region Sjælland den 21. april 2009 vil Væksthusets direktør, Mads Kragh på mødet præsentere Væksthusets oplæg til fremtidig strategi, herunder tankerne bag de ansøgninger Væksthuset aktuelt har haft til behandling i Vækstforum. Sagsfremstilling KKR besluttede den 21. april 2009, at kommunerne skal arbejde henimod at indgå en samarbejdsaftale på erhvervsområdet med Vækstforum og med kvalificering af strategien for Væksthusets arbejde fra SIDE 13

14 På mødet besluttedes KKR Sjælland: Det er vigtigt at tydeliggøre arbejdsdelingen mellem den lokale og specialiserede erhvervsservice, herunder at Væksthus Sjælland videreføres efter 2010 Samarbejdsaftalen mellem kommunerne og Vækstforum Sjælland skal også være samlende for alle relevante aktører på erhvervsserviceområdet Ejerskabet til strategien er vigtig i forhold til den lokale erhvervsservice. På Vækstforum Sjællands møde den 19. maj 2009 havde Væksthus Sjælland ansøgt om støtte til to projekter. Det ene projekt var til Udvikling og realisering af Inkubatoren Vækstfabrikken. Den anden omhandlede kontrakt med Vækstforum om analysearbejde vedrørende rammevilkår for iværksætteri. Det første projekt blev afslået med henblik på senere behandling. Det andet projekt blev afslået på det foreliggende grundlag, da nyhedsindholdet skønnes for lille. Der arbejdes videre på en egentlig kontrakt med Væksthuset hen imod vækstforums møde den 2. september Indstilling Med baggrund i Væksthusets oplæg til fremtidig strategi ønskes en drøftelse af kommunernes prioritering af den fremtidige indsats. Beslutning 2.7. Geo Sjælland SAG NR.: tnn Resume KKR Sjælland anbefalede på sit møde den 17. august 2008, at kommunerne i region Sjælland tilslutter sig den af Kommunalteknisk Chefforening (KTC) foreslåede model for et fremtidigt kortsamarbejde../. Der vedlægges samarbejdsaftale. Sagsfremstilling Ved KKR Sjælland møde den 17. august 2008 blev der lagt vægt på et enstrenget administrativt system på et lavt samarbejdsniveau med brug af SIDE 14

15 færrest mulige ressourcer. Det besluttedes endvidere at bede K17 tydeliggøre generalforsamlingens kompetencer i relation til samarbejdets opgaver. KTC har herefter udarbejdet vedlagte forslag til samarbejdsaftale, som repræsentanter fra alle 17 kommuner har tilsluttet sig. Samarbejdet vil foregå efter en enkel model, hvor medlemmerne hvert år inden udgangen af juni måned tilkendegiver, om man på baggrund af et udarbejdet arbejdsprogram og budget ønsker at bidrage for det efterfølgende kalenderår. Der er således ikke længere tale om en generalforsamling med deraf afledte formelle strukturer. Bidraget for år 2010 forventes fastsat til kr. pr kommune, og for 2009 halv pris. Tre kommuner (Roskilde, Næstved og Ringsted) har tilbudt sig som værtskommune for det kommende samarbejde. Afgørelse om valg af værtskommune forventes truffet på KTC-kredsens møde den 26.juni i år. Udarbejdelsen af forslaget har været forankret i Vordingborg Kommune i et samarbejde med Næstved, Roskilde, Holbæk og Guldborgsund Kommuner. Greve Kommune har foretaget kvalitetssikring af samarbejdsmodellen. Det bemærkes, at Slagelse Kommune udtrykkeligt har ønsket, at samarbejdet i GeoSjælland er forankret i KKR. K17 har den 29. maj 2009 drøftet forslaget og anbefaler forslaget til samarbejdsaftale mellem kommunerne om et fælles kortsamarbejde. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland anbefaler forslaget til samarbejdsaftale mellem kommunerne i region Sjælland om et fælles kortsamarbejde Beslutning SIDE 15

16 2.8. Flygtningekvoter 2010 SAG NR.: adr Resume Udlændingeservice udsender hvert år meddelelse om det antal flygtninge, som påregnes at få opholdstilladelse det kommende år (landstallet). Landstallet for 2010 er fastsat til 1500 nye flygtninge. Udlændingeservice har efterfølgende med brev af 14. maj 2009 udmeldt regionstallet for kommunerne i region Sjælland til 287. Sagsfremstilling Udlændingeservice har 1. april 2009 udmeldt landstallet for KKR Hovedstaden har over for Udlændingeservice oplyst, at man ikke kan indgå i en frivillig aftale om regionskvoterne for På den baggrund har det ikke været muligt at indgå en frivillig aftale om fastsættelse af regionskvoterne for /. Udlændingeservice har derfor udmeldt disse med brev af 14. maj Regionskvoterne er herefter fastsat til følgende: Region 2010 Region Hovedstaden 169 Region Sjælland 287 Region Syddanmark 396 Region Midtjylland 394 Region Nordjylland 254 Total (landstal) Kommunalbestyrelserne inden for regionerne skal herefter søge at aftale, i hvilke kommuner det antal flygtninge, der er fastsat i regionskvoterne, skal boligplaceres i Aftalen skal meddeles Udlændingeservice inden den 10. september 2009, jf. integrationslovens 8, stk. 1 Såfremt kommunekontaktrådene inden for en region ikke inden den 10. september 2009 har givet Udlændingeservice meddelelse om indgåelse af en frivillig aftale om kommunekvoterne, fastsætter Udlændingeservice inden den 30. september 2009 for hver kommune i regionen det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i 2010, jf. integrationslovens 8, stk. 3. Hvis kommunerne i regionen ikke indgår en frivillig aftale, vil Udlændingeservice fordele regionskvoten mellem kommunerne efter den SIDE 16

17 matematiske fordelingsmodel. Det må forventes, at der i så tilfælde vil blive fastsat følgende kommunekvoter: Region Sjælland 253 Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg 29 Region Sjælland i alt 287 I modellen indgår faktorer som befolkningsgrundlag, antal familiesammenførte forrige år samt andel af flygtninge og indvandrere. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland på vegne af kommunerne meddeler Udlændingeservice, at der er enighed om ovenstående fordeling. Beslutning SIDE 17

18 2.9. National strategi for velfærdsuddannelser SAG NR.: adr/hec Resume Der er i fællesskab mellem KL, Danske Regioner, FTF og Professionshøjskolernes Rektorkollegium udarbejdet en national strategi for velfærdsuddannelserne. Strategien indeholder 8 konkrete anbefalinger, der skal styrke uddannelserne og søgningen til uddannelserne. Strategiens enkelte anbefalinger forudsættes i vid udstrækning realiseret gennem forpligtende partnerskabsaftaler mellem professionshøjskoler og kommuner. Kommunerne i region Sjælland er generelt meget langt fremme i forhold til formuleringen og indgåelsen af sådanne partnerskabsaftaler. Sagsfremstilling Strategien har den faldende søgning til en række af velfærdsuddannelserne, fx lærer, socialrådgiver, sygeplejerske m.fl. som baggrund og kommer derfor med en række forslag til, hvordan søgningen til uddannelserne kan øges. Ligeledes indeholder strategien forslag til, hvordan det stigende frafald på uddannelserne kan mindskes. Begge indsatsområder med henblik på at styrke kommunernes rekrutteringsmuligheder../. Sammenfatningen fra den udsendte nationale strategi er vedlagt som bilag. (Den samlede strategi kan findes på KKR Sjællands hjemmeside.) Et vigtigt indsatsområde med henblik på at øge søgningen handler om at øge uddannelsernes attraktivitet gennem en styrkelse af uddannelsernes udviklingsbasering. Der indgår derfor også forslag om en styrkelse af professionshøjskolernes udviklings- og videncenterfunktion. Strategien indeholder konkret otte anbefalinger, som KL s bestyrelse tiltrådte på møde i april 2009: Synliggørelse af velfærdsuddannelser og professioner som vej til identitet, faglighed, udfordrende job og udviklingsmuligheder. Uddannelsessøgende skal have bedre mulighed for at opnå viden om og kendskab til velfærdsuddannelserne og at gøre sig praktiske erfaringer med job og studium. Der skal etableres nemme overgange mellem forskellige uddannelser og ekstra fokus på merit og realkompetencevurdering for studerende med erhvervserfaring/afbrudte uddannelsesforløb. Samspillet mellem teori og praktik i uddannelserne styrkes. Der skal arbejdes målrettet med redskaber, der mindsker frafald, herunder med indsatser for et bedre studiemiljø. SIDE 18

19 Professionshøjskolernes videncenterfunktion og udviklingsbasering opprioriteres, så omsætning af den nyeste viden fra forskning og praksis til uddannelserne reelt muliggøres. Udviklingsbaseret viden skal have en national og anerkendt formidling. Formidling af ny viden sker gennem grund-, efter- og videreuddannelserne, som får høj prioritet og foregår i samarbejde og dialog mellem de forskellige aktører og interessenter på området. Kommunerne har et særligt medansvar i forhold 4. anbefaling vedr. samspillet mellem teori og praksis. KKR Sjælland besluttede på sit møde 12. november 2008 at anbefale kommunerne at indgå pratikaftaler for uddannelsen til sygeplejerske, ligesom der arbejdes videre med de øvrige mellemlange videregående uddannelser. Baggrunden var et ønske om at sikre rekrutteringsgrundlaget i KKR-kommunerne. Strategiens enkelte anbefalinger forudsættes i vid udstrækning realiseret gennem forpligtende partnerskabsaftaler mellem professionshøjskoler og kommuner. Sådanne partnerskabsaftaler er allerede indgået og er under formulering flere steder i landet. På Sjælland er UCSJ påbegyndt en runde til kommunerne i forhold hertil. Der er allerede på nuværende tidspunkt indgået flere partnerskabsaftaler og flere er på vej. (UCSJ oplyser, at man på nuværende tidspunkt er i kontakt med 11 ud af 17 kom-./.. muner herom.). Der er vedlagt et eksempel fra Næstved kommune på en partnerskabsaftale, samt en oversigt fra UCSJ på elementer i partnerskabsaftalerne. Indstilling Det indstilles: At KKR Sjælland anbefaler kommunerne at støtte op om indgåelse af partnerskabsaftaler om velfærdsuddannelserne. Beslutning SIDE 19

20 SIDE 20

21 3. Udpegelsessager SIDE 21

22 4. Kommunekontaktrådet SIDE 22

23 5. Sager til orientering 5.1. Samling af Sosu-skolerne i region Sjælland SAG NR.: adr Resume Bestyrelserne ved sosu-skolerne på Sjælland har besluttet, at de 4 skoler på Sjælland arbejder hen mod en sammenlægning pr. 1. januar Det drejer sig om følgende skoler: SOSU-Uddannelserne i Greve, Social- og sundhedsskolen Vestsjælland, SOSU Næstved Center for social- og sundhedsuddannelser, og SOSU Nykøbing F. Der orienteres nedenfor kort om baggrunden og hensigten. Sagsfremstilling./. I vedlagte notat fra SOSU uddannelserne beskrives, at hensigten med sammenlægningen er at styrke social- og sundhedsuddannelserne både i forhold til. leveringssikkerhed, udbud af fag m.v. Herudover peges der også på, at uddannelsespladserne fremover kan udbydes med større hensyn til søgemønstre og mobilitet. Det fremgår videre, at udbudsdækningen skal ske i hele Sjællandsregionen og at antallet af udbudssteder forventes udvidet i forhold til regionens udkantsområder. De hidtidige udbudssteder i Holbæk, Greve, Ringsted, Slagelse, Næstved og Nykøbing F fastholdes. Bestyrelsessammensætningen for den sammenlagte bestyrelse er endnu ikke besluttet. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Beslutning 5.2. Placering af biogasanlæg SAG NR.: tnn/cef Resume I forhandlingerne om Grøn Vækst indgår det i overvejelserne, evt. at tildele KKR en rolle i forhold til placeringen af biogasanlæg. SIDE 23

24 Sagsfremstilling Det følger af regeringens udspil Grøn Vækst, at der skal være Dialog med KL med henblik på aftale om lokalisering af biogasanlæg. Det fremgår ikke af udspillet, hvad der nærmere ligger i en aftale, men sekretariatet har fået en tilkendegivelse om, at der tænkes i en aftalemodel, som ligner den for vindmølleområdet. Det fremgår heller ikke af udspillet, hvilken slags og hvor mange anlæg der skal placeres. Sekretariatet har fået en tilkendegivelse om, at der i første omgang er tænkt i retning af centrale anlæg suppleret med flere decentrale anlæg. Det sammenlignelige ved placeringen af vindmølle og biogas er, at miljøministeren er under stort pres for at lave et landsplandirektiv til placering af anlæggene. Udspillet fastholder dog udgangspunktet med, at det er en kommunal opgave at placere anlæggene. En ændring vil formentlig bestå i, at planlægningsopgaven går fra at være en kan -opgave til en skal -opgave, således at kommunerne ved hver kommuneplanrevision skal forholde sig aktivt til placering af mulige biogasanlæg. KL har med Kommunernes Klimaudspil også tilkendegivet, at det skal være en kommunal opgave at placere biogasanlæg. Dette er begrundet i, at placeringen af biogasanlæg hænger så tæt sammen med kommunernes øvrige planlægning i det åbne land og byudvikling, kommunernes arbejde med udbygning og placering af en hensigtsmæssig energiforsyning og kommunernes forestående arbejde med de kommunale indsats- og handleplaner for at opfylde blandt andet de statslige vandplaner, at det vil være problematisk, hvis det blev en statslig opgave at placere biogasanlæg. Det betyder, at som for vindmølleområdet skal KL kunne anvise en model, som på den ene side tilgodeser kommunernes interesse i selv at kunne placere biogasanlæg og på den anden side sandsynliggør, at biogasanlæggene bliver placeret, selv om det er et kendt fænomen, at ingen er interesseret i at få placeret et biogasanlæg i deres baghave. På vindmølleområdet er KKR s rolle defineret som: Kommune Kontakt Rådene (KKR) er omdrejningspunktet for kommunernes opfyldelse af forpligtigelserne efter denne aftale. Dermed danner KKR grundlaget for at inddele landet i grupper af kommuner til brug for målopfyldelsen for vindmølleplanlægningen, og ud fra objektive kriterier opdeles det nationale mål for årene 2010 og 2011 i delmål for kommunegrupperne. SIDE 24

25 En lignede rolle kan tænkes for KKR i en kommende aftale mellem KL og miljøministeren om placering af biogasanlæg. Det betyder, at KKR danner grundlaget for inddelingen af landet i grupper af kommuner til brug for målopfyldelsen, og at KKR har en aktiv rolle i forhold til at få forankret, koordineret og fulgt op på, om kommunerne opfylder målsætningen. Denne mulighed indgår i de forhandlinger, der for øjeblikket foregår på centralt niveau om Grøn Vækst. Hvis modellen kommer til at indgå i den endelige aftale om Grøn Vækst, vil der blive forelagt en sag om lokal implementering på et kommende KKR-møde. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Beslutning 5.3. Grøn Vækst regeringens udspil og KL s reaktion SAGSNR tnn/tn Resume Regeringen har den 30. april 2009 offentliggjort planen Grøn Vækst. Stort set alle planens aspekter vedrører kommunerne. Med henblik på de igangværende forhandlinger samles den kommunale interesse sig dog p.t. primært om vand- og naturplanernes implementering, beskyttelse af grundvand samt placering af biogasanlæg og industrilandbrug. Sagsfremstilling Regeringen har den 30. april 2009 offentliggjort planen Grøn Vækst en grøn vækstvision for natur, miljø, klima og landbrug. KL s teknik- og miljøudvalg har ultimo 2008 og primo 2009 vedtaget KL s omfattende indspil til planen med udgangspunkt i regeringens kommissorium. Stort set alle planens dele vedrører kommunerne på den ene eller anden måde på kort eller langt sigt. Med henblik på de igangværende forhandlinger mellem Folketingets partier og den efterfølgende udmøntning koncentreres KL s interessevaretagelse dog p.t. primært om: Vand- og naturplanernes implementering Beskyttelse af grundvand Placering af biogasanlæg og industrilandbrug. SIDE 25

26 Alle tre områder er at tværkommunal betydning, hvorfor KKR allerede på nuværende tidspunkt orienteres. Vand- og naturplanernes implementering Et møde med miljøministeren 7. maj var det første i en møderække med vand- og naturplanerne som tema. Der udestår her en drøftelse at hele styrings- og finansieringsmodellen for planernes implementering. Det forventes nu, at statens vand- og naturplaner først er klar til at blive sendt i forhøring i kommunerne i andet halvår af 2009 ca. et år forsinket. KL vil fortsat pointere, at kommunerne ikke skal bøde for statens forsinkelse hverken i planlægning eller udførsel af opgaverne. KL er optaget af at mål, virkemidler og finansiering spiller sammen og at dette er på plads før der lægges en slagplan for implementering. Der udestår flere store udfordringer - p.t. er det fx meget vanskeligt at se, hvordan det i Grøn Vækst annoncerede marked for kvælstof skal spille sammen med at kommunerne skal reducere kvælstof til bestemte åer, søer og kystvande indenfor givne tidsfrister. Beskyttelse af grundvand I Grøn Vækst foreslås frivillig udlæggelse af 25 meters zoner til beskyttelse af vandboringer. Dette er imidlertid langt fra tilstrækkeligt. KL s teknik- og miljøudvalg har primo 2009 i sit indspil til regeringens plan foreslået, at der etableres obligatoriske beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringer, således at disse beskyttes mod nedsivning af pesticider og gødningsstoffer. Behovet understreges af, at der i de seneste 10 år er i gennemsnit lukket over 100 boringer til vandværker om året på grund af pesticider. KL har anvist både en beskyttelsesstrategi og finansiering af denne med fuld kompensation til de berørte lodsejere qua pesticidafgiften. KL har derfor bedt regeringen om på ny at tage KL s forslag ind i overvejelserne. Lokalisering af biogasanlæg og industrilandbrug Jf. Grøn Vækst vil regeringen gerne i dialog med kommunerne og KL om placering af biogasanlæg. KL har kvitteret for dette og vil gå i dialog med regeringen. Som en del af denne dialog er det afgørende med en afklaring af, hvad biogassen skal bruges til. Er det som energikilde til opvarmning eller som brændstof til transport? Skal gassen bruges til at videreudvikle vores opvarmning med gas - eller skal biogassen indgå som et led i fjernvarme- SIDE 26

27 forsyningen? Dette skal udmøntes i nationale retningslinjer for brugen af biogas - vel og mærke tilpasset de lokale behov. Ifølge Grøn Vækst skal Planloven ændres med henblik på at forpligte kommunerne til at inddrage lokalisering af biogasanlæg. Det er dog p.t. uvist om kommunerne som ønsket af KL får redskaber til at planlægge for industrilandbrug selv om regeringen med Grøn Vækst vil ophæve maksimalgrænsen for antal dyreenheder og hektar samt afskaffe arealkravet for husdyrproduktion. Dermed er der åbnet op for jordløse industrilandbrug. KL vil fortsat understrege, at kommunerne skal kunne planlægge for industrilandbrug - også hvor kommunen ikke ønsker dem. Det vil sikre folkelig opbakning til de mange nye biogasanlæg, hensigtsmæssig infrastruktur i og ikke mindst investeringssikkerhed for landmanden. Konkret kan det ske ved at der i planloven bliver mulighed for at klassificere det åbne land til fx intensivt landbrug, ekstensivt landbrug og områder forbeholdt beskyttelse af fx natur og drikkevand. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Beslutning SIDE 27

28 6. Eventuelt SIDE 28