K K R N O R D J Y L L A N D

Transkript

1 D AG SORDEN 2009 K K R N O R D J Y L L A N D Dato : Tidspunkt: 10:00 Sted: Aalborg Kongres- og Kulturcenter, Musiksalen KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat fra møde i, den 17. april Kommunal-/regionalpolitiske sager Meddelelser Afrapportering fra arbejdsgruppe om affaldsselskaber Rammeaftaler Grund- og udviklingsbidrag National strategi for velfærdsuddannelserne - etablering af partnerskabsaftaler Fordeling af flygtninge Kommunale samarbejder om Sine-kontrolrum Udpegelsessager Kommunikationscentre - suppleant Kommunekontaktrådet Sager til orientering Placering af biogasanlæg Grøn Vækst regeringens udspil og KL s reaktion Dimensionering, SoSu Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat fra møde i, den 17. april 2009 SAG NR.: jac Resume Referatet er udsendt, den 30. april Indstilling Det indstilles, at referat fra møde i, den 17. april 2009 godkendes. Beslutning SIDE 3

4 2. Kommunal-/regionalpolitiske sager 2.1. Meddelelser SAG NR.: mie/jac Beslutning 2.2. Afrapportering fra arbejdsgruppe om affaldsselskaber SAG NR.: mie Resume bad på sit møde den 11. april 2008 kommunaldirektørkredsen til at nedsætte en tværkommunal arbejdsgruppe til analyse og udarbejdelse af oplæg til den fremtidige organisering af affaldsforbrændings- og deponeringsområdet i Region Nordjylland. Den tværkommunale arbejdsgruppe har været sammensat af en formand samt tre øvrige medlemmer. Brønderslev Kommune har varetaget formandskabet ved teknisk direktør Thomas Jepsen. Arbejdsgruppens afrapportering foreligger til dagens møde. Teknisk direktør Thomas Jepsen, Brønderslev Kommune indleder punktet ved dagens møde. Sagsfremstilling Arbejdsgruppen blev i sit kommissorium bedt om at belyse følgende problemfelter: Kortlægning af kapacitet, kvalitet, økonomi i de nuværende forbrændings- og deponeringsanlæg. Beskrivelse af opgaver og konsekvenser som følge af politisk aftale om organiseringen af affaldssektoren. Beskrivelse af opgaver og konsekvenser som følge af kommende affaldsdirektiv fra EU. Vurdering af det fremtidige forbrændings- og deponeringsbehov, for de nordjyske kommuner set under ét. Vurdering af det fremtidige behov skal blandt andet tage højde for kvalitet, kapacitet, fleksibel struktur og selskabsformer, optimal udnyttelse af energi, andre aktører og transport over kommune, regionsog landegrænser. Beskrivelse af politiske og praktiske problemstillinger. SIDE 4

5 Arbejdsgruppens anbefalinger Med regeringens udsendte affaldsstrategi og de fremsatte lovforslag er det arbejdsgruppens vurdering, at affaldssektoren og ikke mindst affaldsselskaberne står over for en række udfordringer de kommende år. De grundlæggende udfordringer på forbrændingsområdet er: At sikre at anlæggene løbende effektiviseres At anlæggenes økonomi gøres mere gennemsigtig At kommunernes drifts- og myndighedsroller adskilles At anlæggene forberedes på kommende ændringer som følge af EU s affaldsdirektiv. Desuden er det en betingelse, at ændringer i forbrændingssektoren ikke får negative konsekvenser for miljøet For de eksisterende affaldsselskaber vurderes konsekvenserne af lovforslaget og EU-direktivet at være en øget konkurrence. Selskaberne skal således fremstå effektive og drives således at affaldet håndteres med så lave omkostninger som muligt. Der skal desuden sikres den fornødne kapacitet samtidig med, at der åbnes for affaldsstrømme på tværs af grænserne i EU. På kort sigt skal selskaberne desuden udskille øvrige aktiviteter som f.eks. drift af genbrugspladser, indsamlinger og myndighedsopgaver fra den primære drift med forbrændings- og deponeringsopgaverne ved at føre selvstændige funktionsopdelte regnskaber. Den øgede konkurrence på affaldsområdet sammenholdt med, at flere kommuner er repræsenteret i op til 3 affaldsselskaber gør det nødvendigt at holde fokus på områdets fremtidige organisering. Arbejdsgruppen opstiller 3 alternative måder at organisere affaldssektoren på i Region Nordjylland. Der er i afrapporteringen opstillet fordele og ulemper ved de forskellige alternativer: 1. Et affaldsselskab - Med dette alternativ foreslås alle 6 affaldsselskaber i region Nordjylland slået sammen til ét selskab. 2. To affaldsselskaber - På grund af de forholdsvis store afstande fra Morsø og Thisted kommuner til de øvrige kommuner i regionen, og pga. et forberedende samarbejde med Skive området, kunne det være hensigtsmæssigt at der var to affaldsselskaber i regionen. Et for Morsø og Thisted kommuner (og evt. Skive Kommune) og ét for resten af kommunerne. 3. Tre affaldsselskaber - Problemerne med at mange kommuner er interessenter i flere affaldsselskaber er primært et problem i Himmerland og Jammerbugt Kommune. Det kunne derfor være en løsning at der SIDE 5

6 dannes ét selskab hvor Aalborg, Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord kommuner er interessenter. Et selskab hvor Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Læsø kommuner er interessenter, og endelig et selskab hvor Thisted og Morsø kommuner er interessenter. Der er med de allerede ansøgte kapacitetsudvidelser tale om investeringer i milliardklassen, som i høj grad bør holdes op mod de varmeafsætningsmuligheder og potentialer, der foreligger i Regionen. Arbejdsgruppen konkluderer, at opgaven består i at fastlægge den ønskede målsætning for organiseringen af affaldssektoren i Region Nordjylland med skyldig hensyntagen til bl.a. de samlede investeringer i regionen. Det skal for god ordens skyld nævnes, at affaldsselskaberne RenoNord, RenoVest og Fælles Forbrænding allerede har fået udarbejdet en rapport, der bl.a. undersøger, hvorvidt der kan opnås drifts- og selskabsøkonomiske fordele ved en fusion af de tre selskaber. Rapporten er bestilt af og udarbejdet til selskaberne og er efterfølgende blevet præsenteret for interessentkommunerne. Overordnet set nærmer mængden af affald i Region Nordjylland sig den aktuelle tilladte kapacitet. Arbejdsgruppen vurderer derfor at det er rimeligt at forøge den tilladte kapacitet. Med den eksisterende reservekapacitet i Aalborg er der imidlertid ingen behov for at forhaste beslutninger igennem. Med hensyn til deponier konkluderer arbejdsgruppen, at deponier er en begrænset ressource, som fremover - miljømæssigt og økonomisk - kan være vanskelige at få nyetableret. Den videre proces Principielt kan der i forbindelse med den videre proces for organiseringen af affaldssektoren i Region Nordjylland anlægges 2 forskellige scenarier: Kommunerne kan på driftsområdet tilpasse sig trinvis til udviklingen i takt med den bliver afklaret. Kommunerne kan alternativt kravle op i helikopteren og herudfra lave en samlet strategi for hvorledes kommunens interesser bedst varetages (miljø, økonomisk værdi, betjening af borgere og virksomheder, organisation og forretningsmodel). SIDE 6

7 Arbejdsgruppen anbefaler helikoptermodellen, således at ejerskabet for den videre proces fastholdes på et overordnet politisk niveau og således at der etableres et hold, der på ejernes vegne kan videreføre processen. Kommunaldirektørkredsen har drøftet arbejdsgruppens konklusioner på baggrund af en foreløbig afrapportering fra arbejdsgruppen. På den baggrund anbefaler kommunaldirektørkredsen, at der afsættes mere tid til en intern kommunal afklaring af arbejdsgruppens anbefalinger inden KKR eventuelt drøfter og afgiver anbefaling til kommunerne om videre fælleskommunale tiltag. Affaldsrapport.pdf Indstilling Det indstilles: At KKR drøfter behovet for intern afklaring i kommunerne, inden der afgives anbefalinger om et eventuelt videre fælleskommunalt samarbejde om den fremtidige organisering af affaldsområdet. At KKR, hvis der er behov for en intern afklaring i kommunerne, videresender arbejdsgruppens afrapportering til kommunerne med anbefaling om at drøfte afrapporteringen. At KKR i givet fald, beslutter at genoptage drøftelsen om mulighederne for fællekommunalt samarbejde om organiseringen af affaldsområdet på et senere KKR-møde. At KKR, såfremt der ikke er behov yderligere intern afklaring i kommunerne, drøfter anbefalinger til kommunerne af mulige fælleskommunale tiltag i den videre proces. Beslutning SIDE 7

8 2.3. Rammeaftaler 2010 SAG NR.: mie Resume Kommunerne har pr. 1. maj 2009 indsendt de kommunale redegørelser til Region Nordjylland. I de kommunale redegørelser angiver for kommunerne deres forventninger til efterspørgslen på specialiserede ydelser på social- og specialundervisningsområdet i Kommunernes ønsker indgår i det videre arbejde med udarbejdelsen af Rammeaftalerne for På dagens møde redegøres for de væsentligste ændringer i kommunernes ønsker til ydelser i Rammeaftalerne for Ligeledes redegøres for de forslag til ændringer i takstaftalen, som forventes at indgå i Rammeaftalerne for På den baggrund er der lagt op til at KKR tager en første drøftelse af forventningerne til Rammeaftalerne for Det endelige udkast til Rammeaftale drøftes igen på KKR's møde i august Sagsfremstilling På baggrund af de kommunale redegørelser udarbejder Region Nordjylland et forslag til Rammeaftale for Rammeaftalerne tager udgangspunkt i aftalen for 2009, der ændres i overensstemmelse med de enkelte kommuners ønsker. Ændringerne sker efter dialog mellem kommunerne og regionen. Herudover har den nedsatte administrative takstgruppe en række forslag til ændringer i aftalen for De væsentligste forventninger til ændringer i tilbud og ydelser i 2010 Nedenfor gennemgås de væsentligste ændringsforslag til Rammeaftalerne for Det skal understreges, at der også vil forekomme mindre ændringer og justeringer på andre områder. 1. Handicappede børn og unge Kommunerne forventer en generel stigning i behovene til ydelser til handicappede børn og unge. Der er især stigende behov for tilbud til børn med ADHD, autisme, tourette og tilsvarende lidelser. Ligeledes er der et stigende behov for pladser i specialbørnehaver og aflastningstilbud. SIDE 8

9 Væsentligste problemstilling: Kommunerne arbejder generelt med udvikling af tilbuddene på området. Eksempelvis med udvikling af aflastningstilbud. I den forbindelse vil det være væsentligt at afklare, hvorvidt der, som konsekvens heraf, kan forventes en nedgang i efterspørgslen på pladser på de regionale specialbørnehjem i regi af Rammeaftalerne. 2. Psykisk handicappede voksne Kommunerne har forventninger om en vis stigning i behovene for tilbud til psykisk handicappede voksne. Kommunerne forventer dog generelt selv at imødekomme det stigende behov ved at etablere tilbud i eget regi udenfor Rammeaftalerne. Væsentligste problemstilling: Det vil være væsentligt at afklare eventuelle konsekvenser af de kommunale udvidelser i eget regi. Eksempelvis i form af reduktioner af antal pladser i Rammeaftale-regi. Det skal dog understreges, at ingen kommuner til nu har meddelt, at de ønsker væsentlige reduktioner i det benyttede antal pladser i regi af Rammeaftalerne. 3. Fysisk handicappede voksne Også på dette flet forventer nogle kommuner en vis stigning i behovene over de kommende år. Kommunerne forventer dog generelt selv at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel. Det vil dog her være væsentligt at få afklaret hvilke tilbud, der fremover skal indgå i Rammeaftalerne, idet flere kommuner forventer at etablering af tilbud i eget regi med nærhed som et væsentligt servicekriterium. Væsentligste problemstilling: Det vil være væsentligt at afklare, hvorvidt de mest specialiserede tilbud fagligt fremover kan klares i de enkelte kommuner. 4. Tilbud til misbrugere På misbrugsområdet arbejder en lang række kommuner med etablering af tilbud til egne borgere udenfor rammeaftale-regi. Aalborg, Thisted og Morsø kommuner har i forvejen tilbud udenfor rammeaftaleregi. Herudover har Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner meddelt, at man ønsker at opsige aftalerne med Region Nordjylland. Væsentligste problemstilling: På den baggrund vil det være væsentligt at afklare omfanget af efterspørgsel af ydelser til misbrugere i fremtiden i rammeaftale-regi. Herun- SIDE 9

10 der især tilbuddene til alkohol- og metadonmisbrugere. Det er aftalt, at kommunerne og Region Nordjylland indgår i et samarbejde herom. Der er ikke lagt op til væsentlige ændringer i 2010 af aftalerne på specialundervisningsområdet. Ændringer i takstberegningen for 2010 Af takstaftalen for 2009 fremgår: 1. At der fra 2010 skal budgetteres med de faktisk forventede omkostninger ved indregningen af omkostninger til tjenestemandspensioner i taksterne. 2. At modellen vedrørende muligheden for en konsolidering og overførsel af et regnskabsmæssigt overskud i de enkelte år på op til 5 pct. af det vedtagne bruttoomkostningsbudget, samt den øvre grænse for konsolidering på 5 pct. af det vedtagne bruttoomkostningsbudget, skal revideres i forbindelse med indgåelsen af takstaftalen for Ad. 1. Tjenestemandspensioner: Med takstaftalen for 2009 blev det aftalt, at tjenestemandspensioner kunne indregnes som maksimalt 25 pct. af tjenestemandens lønomkostninger i de enkelte ydelser. Takstgruppen anbefaler, at det også i 2010 gøres frivilligt for driftsherren om omkostningen til tjenestemandspensioner indregnes som maksimalt 25 pct. af tjenestemandens lønomkostninger, eller som en beregning af de faktisk forventede omkostninger. Baggrunden for anbefalingen er, at opgørelsen af de faktiske omkostninger til tjenestemandspensioner fortsat er forbundet med stor usikkerhed. Ad. 2. Hensættelser: Takstgruppen anbefaler, at der fortsættes med den hidtidige model, hvor der maksimalt kan hensættes op til 5 pct. af det vedtagne bruttoomkostningsbudget til konsolidering (og overførsel). Ligeledes anbefaler gruppen, at grænsen for akkumulering over en årrække maksimalt må udgøre 5 pct. af det vedtagne bruttoomkostningsbudget. KKR drøftede på sit møde den 17. april 2009, på baggrund af en række anbefalinger fra en kommunal arbejdsgruppe, fire temaer hvor takstaftalen bør præciseres: 1. Principper for fastsættelse af grundtakster og tillægsydelser. 2. Principper for overheadfastsættelse. SIDE 10

11 3. Principper i forbindelse med finansieringen af nye institutioner og tilbud. 4. Overvågning og konflikthåndtering af takstspørgsmål. KKR anbefalede i den forbindelse, at den nedsatte takstgruppe mellem kommunerne og Region Nordjylland arbejder videre med præciseringerne, således at disse kan forelægges KKR til politisk drøftelse på mødet i oktober De ønskede præciseringer vil således først kunne indgå i Rammeaftalerne for Processen for færdiggørelsen af Rammeaftalerne 23. juni 2009: Kommunernes ønsker drøftes administrativt i Den Administrative Styregruppe og de aftalte ændringer indskrives efterfølgende i Udkast til Rammeaftaler for juni 2009: Forventningerne til Rammeaftalerne for 2010 drøftes på Kontaktudvalgsmøde mellem borgmestrene og regionsrådsformanden. 28. august 2009: KKR møde. Mulighed for at drøfte det endelige udkast til Rammeaftaler. 1. september 2009: Det færdige udkast til rammeaftale 2010 behandles i Kontaktudvalget. Det er her op til Kontaktudvalget at give sine anbefalinger vedrørende godkendelsen af udkastet til de enkelte kommunalbestyrelser. Senest den 15. oktober 2009: Rammeaftalerne for 2010 skal være godkendt af kommunalbestyrelserne. Driftsherrerne skal af hensyn til det endelige udkast til rammeaftaler senest den 3. august indberette taksterne for Der er åbent for indberetning i perioden 1. juni til 3. august Erfaringsmæssigt er der behov for at tilrette takstindberetningen, når budget-vedtagelserne for 2010 har fundet sted. Det foreslås, at der i lighed med processen i 2008 åbnes mulighed for endelig takstindberetning i SIDE 11

12 uge 43 ( oktober 2009). Herefter er taksterne samt Tilbudsviften i Rammeaftalerne gældende for Indstilling Det indstilles, at KKR drøfter forventningerne til udviklingen i Rammeaftalerne for 2010 med henblik på eventuelle politiske tilbagemeldinger til Region Nordjylland på Kontaktudvalgsmødet den 26. juni Beslutning 2.4. Grund- og udviklingsbidrag 2010 SAG NR.: meb/jac Resume KL s bestyrelse besluttede på sit møde i februar 2009, at anbefale alle kommuner at afvise evt. forslag fra regionerne om stigninger i grund- og udviklingsbidrag for Som opfølgning på dette opfordrede KL s formand i sin tale på borgmestermøde den 7. maj 2009 alle kommuner til at afvise evt. forslag fra regionerne om stigninger i kommunernes bidrag i På den baggrund lægges der op til, at KKR drøfter fælles holdninger til grund- og udviklingsbidragene for 2010 med henblik på at bekræfte en enighed om at afvise evt. forslag fra regionen om stigninger i kommunernes bidrag. Sagsfremstilling Grundbidraget udgør ifølge lov om regionernes finansiering som udgangspunkt kr. pr. indbygger, mens udviklingsbidraget udgør 100 kr. pr indbygger (begge i 2003-niveau). Bidragene reguleres en gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling. I 2007 blev bidragene fastlåst på udgangspunktet. For 2008 og frem er bidragene ikke længere låst fast. Det er regionen, der stiller forslag om en forhøjelse af bidragene, men kommunerne i regionen kan blokere for denne forhøjelse. Det kræver, at mindst 2/3 af kommunerne i regionen er enige om at modsætte sig en forhøjelse. Omvendt betyder det også, at et mindretal på 1/3 af kommunerne i regionen kan gennemføre en forhøjelse for alle kommunerne i regionen. Hvis der bliver vedtaget en stigning i bidragene, vil det være dette nye højere niveau for grundbidragene, der danner udgangspunkt for forhandlingerne om bidragene i de efterfølgende år. SIDE 12

13 I økonomiaftalen for 2009 blev det aftalt, at der skal igangsættes et udvalgsarbejde om den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering. Hensigten er at styrke det generelle kommunale økonomiske incitament gennem ændringer af den nuværende model for medfinansiering. Det må forventes, at udvalgsarbejdet kan føre til en ændret finansieringsfordeling af sundhedsudgifterne mellem regioner og kommuner. Ændringerne vil formentlig tidligst kunne træde i kraft i Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, at regioner og kommuner på nuværende tidspunkt indgår lokale aftaler om ændret finansieringsfordeling. Indstilling Det indstilles: At KKR anbefaler alle kommuner i regionen at afvise evt. forslag fra regionen om stigninger i grund- og/eller udviklingsbidrag for Beslutning 2.5. National strategi for velfærdsuddannelserne - etablering af partnerskabsaftaler SAG NR.: hec/jac Resume Den offentliggjorde KL, Danske regioner, FTF og Professionshøjskolernes Rektorkollegium i fællesskab en National strategi for velfærdsuddannelserne. Sagsfremstilling Strategien har som baggrund den faldende søgning til en række af velfærdsuddannelserne, fx lærer, socialrådgiver, sygeplejerske m.fl. og kommer derfor med en række forslag til, hvordan søgningen til uddannelserne kan øges. Målet er at styrke kommunernes rekrutteringsmuligheder. Den nationale strategi indeholder otte konkrete anbefalinger, som KL s bestyrelse tiltrådte på møde i april 2009: Synliggørelse af velfærdsuddannelser og professioner som vej til identitet, faglighed, udfordrende job og udviklingsmuligheder. Uddannelsessøgende skal have bedre mulighed for at opnå viden om og kendskab til velfærdsuddannelserne og at gøre sig praktiske erfaringer med job og studium. SIDE 13

14 Der skal etableres nemme overgange mellem forskellige uddannelser og ekstra fokus på merit og realkompetencevurdering for studerende med erhvervserfaring/afbrudte uddannelsesforløb. Samspillet mellem teori og praktik i uddannelserne styrkes Der skal arbejdes målrettet med redskaber, der mindsker frafald, herunder med indsatser for et bedre studiemiljø. Professionshøjskolernes videncenterfunktion og udviklingsbasering opprioriteres, så omsætning af den nyeste viden fra forskning og praksis til uddannelserne reelt muliggøres. Udviklingsbaseret viden skal have en national og anerkendt formidling. Formidling af ny viden sker gennem grund-, efter- og videreuddannelserne, som får høj prioritet og foregår i samarbejde og dialog mellem de forskellige aktører og interessenter på området. Strategiens enkelte anbefalinger forudsættes i vid udstrækning realiseret lokalt/regionalt gennem forpligtende partnerskabsaftaler mellem professionshøjskoler og kommuner. Partnerskabsaftalerne bør i særlig grad have fokus på at sikre: At flere unge søger og gennemfører velfærdsuddannelserne gennem en målrettet indsat i forhold til rekruttering af studerende og indsatser, der kan reducere frafald et særligt ansvar, der påhviler uddannelsesinstitutionerne. At der sikres udvikling, så uddannelserne er tidssvarende i forhold til kommunale aftagerbehov og give mulighed for, at kommuner og uddannelsesinstitutioner kan samarbejde om udviklingsprojekter af relevans for det kommunale arbejdsmarked. At sikre en højere grad af kundeorientering hos uddannelsesinstitutionerne i forhold til kommunale aftagerbehov. At sikre nødvendigt samspil mellem teori og praksis. National strategi for velfærdsuddannelserne: På administrativt niveau er der i Nordjylland igangsat samarbejde med Region Nordjylland med henblik på at få udarbejdet fælles strategi for velfærdsuddannelserne. SIDE 14

15 Indstilling Det indstilles: At KKR drøfter perspektiverne i at indgå partnerskabsaftaler mellem kommuner og professionshøjskoler. At der udarbejdes udkast til kommunal strategi for og indhold i regionale forpligtigende partnerskabsaftaler. At der arbejdes videre med samarbejdet med regionen om fælles strategi. At udkast til strategier og forslag til den videre proces forelægges for KKR på mødet i oktober Beslutning 2.6. Fordeling af flygtninge 2010 SAG NR.: jac Resume Udlændingeservice har, den 1. april 2009 udmeldt landstallet for flygtninge, som påregnes at skulle have opholdstilladelse i Landstallet er fastsat til De fem Kommunekontaktråd havde mulighed for senest den 15. maj 2009, at indgå frivillig aftale om fordelingen på de fem regioner. I lighed med tidligere år har der ikke været ønske om at lave en frivillig aftale, hvorfor Udlændingeservice har fastsat regionskvoterne. Sagsfremstilling Udlændingeservice har den 14. maj 2009 udmeldt regionskvoterne for Nordjylland skal modtage 254 flygtninge til boligplacering og integration. Regionskvoten ligger ca. 29 % over den forventede kvote for Kommunerne i hver region har frem til den 10. september 2009 mulighed for at indgå frivillige aftale. Såfremt dette ikke er en mulighed, vil fordelingen blive fastsat af Udlændingeservice efter den såkaldte matematiske model. Den matematiske model tager højde for befolkningstal, andelen af herboende fra andre lande samt familiesammenførte året før. Formålet med integrationslovens bestemmelser om boligplacering af flygtninge er, at integrationsopgaven skal varetages af alle kommuner, og at der ved visitering til boligplacering skal ske en udligning af opgaven kommunerne imellem. SIDE 15

16 Der er i Nordjylland indgået aftale om, at forslag til fordelingen skal tage udgangspunkt i: En hurtigere udligning end den der opnås gennem den matematiske fordelingsmodel. At fordelingen beregnes ud fra et fordelingsår og 2 overslagsår. At kommuner med en høj procentvis andel af flygtninge friholdes i en periode. Endvidere at Læsø friholdes. KKR s forslag til fordelingen efter disse principper blev efterfølgende godkendt af kommunalbestyrelserne. Såfremt forslag til regional fordeling tager udgangspunkt i disse principper, vil fordelingen for 2010 blive således: Kommune Forslag til frivillig aftale 2010 Forventet antal ved fordeling fra Udlændingeservice Brønderslev Frederikshavn Læsø 0 2 Hjørring Jammerbugt Aalborg 0 59 Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord 0 24 Morsø Thisted Nordjylland i alt Der er i forslaget taget højde for, at de fastsatte kommunekvoter i 2009 er opskrevet med 39 %. Forslag til flytningefordeling 201 Mariagerfjord Kommune har hidtil ikke modtaget flygtninge til boligplacering og integration. Udviklingen viser nu, at kommunens procentvise andel af flygtninge i forhold til befolkningstallet, nu kommer under regionsgennemsnittet. SIDE 16

17 Indstilling Det indstilles: At forslag til fordelingen for 2010 anbefales til godkendelse i kommunalbestyrelserne. At Mariagerfjord kommune fra 2011 indgår i fordelingen. Beslutning 2.7. Kommunale samarbejder om Sine-kontrolrum SAG NR.: mlp/jac Resume Radiokommunikationsnettet SINE, som er et nyt landsdækkende digitalt radiosystem for beredskaberne (brand, ambulance og politi). Systemet vil kunne tages i brug over hele landet inden udgangen af Der opfordres til at kommunerne sætter gang i processen med at oprette lokale samarbejder om oprettelse og drift af SINE-kontrolrum. Sagsfremstilling SINE er en forkortelse for SIkkerhedsNEt. SINE erstatter over 100 forskellige lokale radiosystemer, som beredskaberne hidtil har brugt. Det nye radiosystem giver beredskabet mulighed for at tale sammen på tværs af myndigheds- og kommunegrænser. SINE skal på beredskabsområdet kunne skabe overordnet overblik ved større uheld, så alle ressourcer kan disponeres mest fornuftigt og alle e n- heder kunne kommunikere sammen på et lukket og beskyttet digitalnet, samt at alarmeringen kan ske over nettet. Systemet skal udover talekommunikation, bære en datatransmission som dækker Derudover skal systemet kunne anvendes af andre kommunale/offentlige områder, som hjemmepleje, tyverialarmer, tekniske alarmer m.v. Nettet til radiokommunikationssystemet SINE udrulles planmæssigt over landet og det forventes at der er fuld dækning i hele landet inden udgangen af SINE skal i følge implementeringsplanen først tages i brug på Sjælland, og her er 10 kommuner foreløbig gået sammen om at undersøge mulighederne for at oprette fælles kontrolrum hvori også indgår opgaver fra andre sektorer i kommunerne, det kunne fx være tyverialarmer, tvovervågning og nødopkald. SIDE 17

18 Kommunerne er samlet blevet kompenseret med 150 mio. kr. som et engangsbeløb til implementering af SINE, og det er her forudsat, at kommunerne ikke hver især opretter eget kontrolrum, men at der oprettes et mindre antal til at dække landet. De kommunale redningsberedskaber i Nordjylland drøfter i øjeblikket hvorledes systemet kan implementeres, herunder også muligheder for samarbejder.. Beredskabschef Jørgen Pedersen, Aalborg og beredskabschef Knud Børge Møller, Hjørring vil deltage i mødet for en orientering og drøftelse af implementeringen i Nordjylland, samt mulighederne for kommunale samarbejder../. KL har udsendt vedlagte administrativ information med yderligere oplysninger. Brev til kommunerne, SINE.pdf Indstilling Det indstilles at KKR drøfter mulighederne for lokale samarbejder om SINE-kontrolrum. SIDE 18

19 3. Udpegelsessager 3.1. Kommunikationscentre - suppleant SAG NR.: jac Resume I henhold til lov om specialundervisning for voksne, påhviler det Regionsrådet at drive undervisningsinstitutioner for personer med tale- høre- og synsvanskeligheder. Der nedsættes en bestyrelse for hvert center med 1 kommunal repræsentant. Sagsfremstilling Der skal for hver undervisningsinstitution nedsættes en bestyrelse med 1 medlem udpeget af regionen, 1 medlem udpeget af kommunalbestyrelserne i regionen, 2 medlemmer udpeget af handicaporganisationerne og 1 medlem valg af og udpeget af brugerne. Regionsrådet kan beslutte, at der for deltagelse i bestyrelsesmøderne ydes diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse. I Nordjylland skal der således udpeges en politisk repræsentant til: Døvblindecentret/Aalborgskolen Høreinstituttet Taleinstituttet Synsinstituttet Teknologiinstuttet KKR udpegede på sit møde den 17. april 2009 Erik Ingerslev Larsen til at repræsentere kommunerne i hvert af centrene. Det er nu oplyst, at der i vedtægterne for centrene er fastsat, at der for hvert bestyrelsesmedlem, tillige udpeges en suppleant. Indstilling Det indstilles, at der udpeges en kommunal suppleant. Beslutning. SIDE 19

20 4. Kommunekontaktrådet SIDE 20

21 5. Sager til orientering 5.1. Placering af biogasanlæg SAG NR.: cef Resume I forhandlingerne om Grøn Vækst indgår det i overvejelserne, evt. at tildele KKR en rolle i forhold til placeringen af biogasanlæg. Sagsfremstilling Det følger af regeringens udspil Grøn Vækst, at der skal være Dialog med KL med henblik på aftale om lokalisering af biogasanlæg. Det fremgår ikke af udspillet, hvad der nærmere ligger i en aftale, men sekretariatet har fået en tilkendegivelse om, at der tænkes i en aftalemodel, som ligner den for vindmølleområdet. Det fremgår heller ikke af udspillet, hvilken slags og hvor mange anlæg der skal placeres. Sekretariatet har fået en tilkendegivelse om, at der i første omgang er tænkt i retning af centrale anlæg suppleret med flere decentrale anlæg. Det sammenlignelige ved placeringen af vindmølle og biogas er, at miljøministeren er under stort pres for at lave et landsplandirektiv til placering af anlæggene. Udspillet fastholder dog udgangspunktet med, at det er en kommunal opgave at placere anlæggene. En ændring vil formentlig bestå i, at planlægningsopgaven går fra at være en kan -opgave til en skal -opgave, således at kommunerne ved hver kommuneplanrevision skal forholde sig aktivt til placering af mulige biogasanlæg. KL har med Kommunernes Klimaudspil også tilkendegivet, at det skal være en kommunal opgave at placere biogasanlæg. Dette er begrundet i, at placeringen af biogasanlæg hænger så tæt sammen med kommunernes øvrige planlægning i det åbne land og byudvikling, kommunernes arbejde med udbygning og placering af en hensigtsmæssig energiforsyning og kommunernes forestående arbejde med de kommunale indsats- og handleplaner for at opfylde blandt andet de statslige vandplaner, at det vil være problematisk, hvis det blev en statslig opgave at placere biogasanlæg. Det betyder, at som for vindmølleområdet skal KL kunne anvise en model, som på den ene side tilgodeser kommunernes interesse i selv at kunne placere biogasanlæg og på den anden side sandsynliggør, at biogasanlæggene bliver placeret, selv om det er et kendt fænomen, at ingen er interesseret i at få placeret et biogasanlæg i deres baghave. SIDE 21

22 På vindmølleområdet er KKR s rolle defineret som: Kommune Kontakt Rådene (KKR) er omdrejningspunktet for kommunernes opfyldelse af forpligtigelserne efter denne aftale. Dermed danner KKR grundlaget for at inddele landet i grupper af kommuner til brug for målopfyldelsen for vindmølleplanlægningen, og ud fra objektive kriterier opdeles det nationale mål for årene 2010 og 2011 i delmål for kommunegrupperne. En lignede rolle kan tænkes for KKR i en kommende aftale mellem KL og miljøministeren om placering af biogasanlæg. Det betyder, at KKR danner grundlaget for inddelingen af landet i grupper af kommuner til brug for målopfyldelsen, og at KKR har en aktiv rolle i forhold til at få forankret, koordineret og fulgt op på, om kommunerne opfylder målsætningen. Denne mulighed indgår i de forhandlinger, der for øjeblikket foregår på centralt niveau om Grøn Vækst. Hvis modellen kommer til at indgå i den endelige aftale om Grøn Vækst, vil der blive forelagt en sag om lokal implementering på et kommende KKR-møde. Indstilling Det indstilles, at KKR tager orienteringen til efterretning. Beslutning 5.2. Grøn Vækst regeringens udspil og KL s reaktion SAG NR.: trr Resume Regeringen har den 30. april 2009 offentliggjort planen Grøn Vækst. Stort set alle planens aspekter vedrører kommunerne. Med henblik på de igangværende forhandlinger samles den kommunale interesse sig dog p.t. primært om vand- og naturplanernes implementering, beskyttelse af grundvand samt placering af biogasanlæg og industrilandbrug. Sagsfremstilling Regeringen har den 30. april 2009 offentliggjort planen Grøn Vækst en grøn vækstvision for natur, miljø, klima og landbrug. KL s teknik- og miljøudvalg har ultimo 2008 og primo 2009 vedtaget KL s omfattende indspil til planen med udgangspunkt i regeringens kommissorium. SIDE 22

23 Stort set alle planens dele vedrører kommunerne på den ene eller anden måde på kort eller langt sigt. Med henblik på de igangværende forhandlinger mellem Folketingets partier og den efterfølgende udmøntning koncentreres KL s interessevaretagelse dog p.t. primært om: Vand- og naturplanernes implementering Beskyttelse af grundvand Placering af biogasanlæg og industrilandbrug. Alle tre områder er at tværkommunal betydning, hvorfor KKR allerede på nuværende tidspunkt orienteres. Vand- og naturplanernes implementering Et møde med miljøministeren 7. maj var det første i en møderække med vand- og naturplanerne som tema. Der udestår her en drøftelse at hele styrings- og finansieringsmodellen for planernes implementering. Det forventes nu, at statens vand- og naturplaner først er klar til at blive sendt i forhøring i kommunerne i andet halvår af 2009 ca. et år forsinket. KL vil fortsat pointere, at kommunerne ikke skal bøde for statens forsinkelse hverken i planlægning eller udførsel af opgaverne. KL er optaget af at mål, virkemidler og finansiering spiller sammen og at dette er på plads før der lægges en slagplan for implementering. Der udestår flere store udfordringer - p.t. er det fx meget vanskeligt at se, hvordan det i Grøn Vækst annoncerede marked for kvælstof skal spille sammen med at kommunerne skal reducere kvælstof til bestemte åer, søer og kystvande indenfor givne tidsfrister. Beskyttelse af grundvand I Grøn Vækst foreslås frivillig udlæggelse af 25 meters zoner til beskyttelse af vandboringer. Dette er imidlertid langt fra tilstrækkeligt. KL s teknik- og miljøudvalg har primo 2009 i sit indspil til regeringens plan foreslået, at der etableres obligatoriske beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringer, således at disse beskyttes mod nedsivning af pesticider og gødningsstoffer. Behovet understreges af, at der i de seneste 10 år er i gennemsnit lukket over 100 boringer til vandværker om året på grund af pesticider. KL har anvist både en beskyttelsesstrategi og finansiering af denne med fuld kompensation til de berørte lodsejere qua pesticidafgiften. KL har derfor bedt regeringen om på ny at tage KL s forslag ind i overvejelserne. SIDE 23

24 Lokalisering af biogasanlæg og industrilandbrug Jf. Grøn Vækst vil regeringen gerne i dialog med kommunerne og KL om placering af biogasanlæg. KL har kvitteret for dette og vil gå i dialog med regeringen. Som en del af denne dialog er det afgørende med en afklaring af, hvad biogassen skal bruges til. Er det som energikilde til opvarmning eller som brændstof til transport? Skal gassen bruges til at videreudvikle vores opvarmning med gas - eller skal biogassen indgå som et led i fjernvarmeforsyningen? Dette skal udmøntes i nationale retningslinjer for brugen af biogas - vel og mærke tilpasset de lokale behov. Ifølge Grøn Vækst skal Planloven ændres med henblik på at forpligte kommunerne til at inddrage lokalisering af biogasanlæg. Det er dog p.t. uvist om kommunerne som ønsket af KL får redskaber til at planlægge for industrilandbrug selv om regeringen med Grøn Vækst vil ophæve maksimalgrænsen for antal dyreenheder og hektar samt afskaffe arealkravet for husdyrproduktion. Dermed er der åbnet op for jordløse industrilandbrug. KL vil fortsat understrege, at kommunerne skal kunne planlægge for industrilandbrug - også hvor kommunen ikke ønsker dem. Det vil sikre folkelig opbakning til de mange nye biogasanlæg, hensigtsmæssig infrastruktur i og ikke mindst investeringssikkerhed for landmanden. Konkret kan det ske ved at der i planloven bliver mulighed for at klassificere det åbne land til fx intensivt landbrug, ekstensivt landbrug og områder forbeholdt beskyttelse af fx natur og drikkevand. Indstilling Sagen forelægges til orientering. Beslutning 5.3. Dimensionering, SoSu 2010 SAG NR.: jac Resume KKR har opgaven med årligt at få indmeldt en samlet dimensionering for kommunerne i regionen, samt at få lavet en fordeling mellem kommunerne. Endvidere at der sker en koordinering med regionen for at sikre det nødvendige optag af studerende på grunduddannelse til at sikre SIDE 24

25 studerende på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Hertil kommer, at der også skal dimensioneres med et antal studerende på pædagogassistentuddannelsen. Sagsfremstilling Ved trepartsaftalen i 2008 blev der indgået aftale om, at dimensioneringen i hvert af årene skal ske en forøgelse af uddannelsespladserne. Efterfølgende er der indgået aftale om en grunddimensionering, baseret på dimensioneringen i Den regionale dimensionering skal herefter som min. udgøre grunddimensioneringen, tillagt den årlige centralt udmeldte dimensionering. Den årlige centralt udmeldte forøgelse af dimensionering udgør på landsplan Den udmeldes som et antal til den enkelte kommune, fordelt efter bloktilskudsnøglen. I forbindelse med dimensioneringen for 2009 blev det regionalt aftalt, at der tillige skal ske en omfordeling mellem kommunerne. Omfordelingen skal ske efter bloktilskudsnøglen og implementeres fuldt ud over 3 år. Den centralt fastsatte grunddimensionering, samt den centralt fastsatte forøgelse betyder, at Nordjylland i 2010, som minimum skal have en dimensionering på 746 social- og sundhedshjælpere, 170 social- og sundhedsassistenter, samt 142 pædagogassistenter. Dimensioneringsudvalget skal behandle det administrative oplæg til dimensionering for 2010, den 19. juni Det administrative oplæg har været drøftet i det kommunale netværk, som indstiller følgende fordeling til dimensioneringsudvalget: Forslag til dimensionering for Nordjylland Kommune Social- og sundhedshjælpere Social- og sundheds assistenter Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Pædagogassistenter SIDE 25

26 Vesthimmerland Thisted Aalborg I alt Indstilling Indstilles til orientering. Beslutning SIDE 26

27 6. Eventuelt SIDE 27