RISIKORÅDGIVEREN INDHOLD MARTS Leder Flygtningeproblematikken berører os alle... Borgmesterstafet Jørn Pedersen Kolding Kommune

Transkript

1 RISIKORÅDGIVEREN MARTS 2016 INDHOLD Jørn Pedersen Kolding Kommune Leder Flygtningeproblematikken berører os alle... Borgmesterstafet Jørn Pedersen Kolding Kommune Markedsnyt Taksering er mere end skadesvurdering Overfaldsalarmer giver tryghed og besparelser 10 Foreningsnyt Risikostyringskonference Selvsagt Brandsikring er et samfundsansvar 13 Opslagstavlen

2 LEDER FLYGTNINGEPROBLEMATIKKEN BERØRER OS ALLE april 2016 Danske Risikorådgiveres Risikostyringskonference Hotel Comwell, Aarhus 14. april 2016 Danske Risikorådgiveres Sikringsmesse Hotel Comwell, Aarhus 14. april 2016 Danske Risikorådgiveres Generalforsamling Hotel Comwell, Aarhus 12. maj 2016 Erfa-møde for kommunerne i Region Syddanmark 26. maj 2016 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 8. septemeber 2016 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 8. septemeber 2016 Erfa-møde for kommunerne i Region Syddanmark 10. november 2016 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland Også Borgmester Jørgen Pedersen adresserer i dette nummer af "Risiko Rådgiveren" flygtningepolitikken, med et par gode eksempler, og taler om hvordan samarbejdet imellem staten og kommunerne kunne blive bedre. Så selvom du måske er lidt træt af at høre om flygtningesituationen, så vil det meget snart komme til at fylde mere på alle niveauer i vores samfund, vi har blot ikke set alle de reelle følger endnu. Det betyder alt andet lige, at det også kommer til at berøre dig, der arbejder med risikostyringen i din organisation, og at der altså ikke er nogen vej udenom, vi skal tage fat om nælden og få en mere konkret diskussion omkring, hvordan det kan påvirke risikoen i organisationer, kommuner og regioner. På vores konference i år vil Hans Engell, som den formidable debattør han er, tage fat på de helt store emner, og vi vil se en række indlæg, der kan danne grundlaget for denne meningsudveksling live. Desuden etablerer vi et debatpanel, der skal give nogle bud på, hvordan vi kan løse nogle af problemerne. Jeg er også meget opmærksom på, at når det overordnede overblik er på plads, så skal vi have en god debat om, hvordan alt dette vil påvirke vores daglige arbejde. Jeg vil derfor opfordre til at du skriver nogle spørgsmål ned, som du måske har gået og funderet over og får stillet disse spørgsmål på konferencen. I år har vi gjort os særligt umage med teknikken for at gøre konferencen mere levende og vedkommende, ved at sætte en platform op, som gør det muligt for dig ( helt anonymt ) at stille spørgsmål under konferencen via din mobil telefon, og som du kan få svar på med det samme. Der vil også blive stillet nogle spørgsmål til salen, og dermed dig, som du skal besvare og vi vil så umiddelbart alle kunne se salens samlede mening om emnerne på skærmen. På årets generalforsamling skal vi blandt andet tale om alle de tiltag, som bestyrelsen har sat gang i og vise jer den strategi, vi har valgt for fremtidens forening af Danske Risikorådgivere. Jeg ser derfor utroligt meget frem til at se jer alle på Comwell i Aarhus og håber, at I vil være aktive deltagere i debatten, ved at stille spørgsmål og besvare spørgsmål fra jeres mobil mens i sidder i salen. Med vilde forventninger Torben Jacobsen Formand PS. der er 144 tilmeldte og hvis du er hurtig kan du også komme med, hvis du melder dig til på hjemmesiden inden mandag, hvor vi foretager den endelige booking. 1

3 BORGMESTERSTAFETTEN JØRN PEDERSEN KOLDING KOMMUNE Borgmester Jørn Pedersen har overtaget depechen fra Hedensted Kommunes borgmester, Kirsten Terkilsen. Her fortæller han, hvilke udfordringer man i Kolding Kommune står overfor lige nu og i fremtiden. - Jørn Pedersen, hvilke væsentlige og konkrete risici står Kolding Kommune overfor lige nu? De områder vi har stor fokus på lige nu er blandt andet; Jørn Pedersen ønsker at give depechen videre til Steen Dahlstrøm Middelfart Kommune 1. Flygtningesituationen 2. Folkeskolereformen 3. Mediefokus 24/7 Flygtningeudfordringen Alle kommuner står overfor en vanskelig udfordring når det kommer til flygtningesituationen. På nuværende tidspunkt er det svært at få overblik over de økonomiske konsekvenser, men også boligplacering, job og uddannelse skal sikres, så der sker en reel integration. Faktisk havde vi en forventning om, at de der kom alle var syrer, og at de var motiveret for arbejde. Dog har realiteten været en anden. En tredjedel af dem der kom sidste år var syrer og de fleste kom med meget få kompetencer og er faktisk analfabeter. I forhold til placeringen af flygtninge i Kolding Kommune, er vi fast besluttet på, at vi ikke vil lave nye ghettoer, men derimod have flygtningene placeret bredt blandt øvrige borgere i kommunen. Vi har et tidligere plejecenter, der er ved at blive omdannet til at kunne huse 16 flygtninge. Men udfordringen er også at få dem integreret i kommunen. Vi skal have dem screenet, så vi ved hvilke kompetencer, de har og hvilke job de vil kunne varetage. Men det handler ikke kun om flygtninge vi har andre udsatte borgere, som vi også skal tage os af. Folkeskolereformen Implementeringen af folkeskolereformen giver stadig udfordringer og fylder i det kommunale landskab, da den er så ny og ikke helt er landet endnu. Der er også et stort pres fra forældre på grund af de lange skoledage. Dog har lærerne været udsat for den største forandring, da deres arbejdstid og planlægning er markant ændret. Reformen blev gennemført på grundlag af en konflikt, og i kommunerne blev man ikke kompenseret for de ressourcer, der er blevet brugt og stadig bliver brugt på, at få den til at lykkes. Det har givet os et efterslæb rent økonomisk. I Kolding Kommune lader vi skolelederne tage beslutningerne, så de kan finde de bedste løsninger for deres skole og ansatte. Derudover diskuterer vi udfordringerne med reformen politisk i udvalgene, for at se, hvad der er muligt og ikke muligt. Men vi skal passe på med ikke at lave forandringer hver dag det skaber blot forvirring. 2

4 Mediefokus 24/7 Vi har fokus på rigtig mange områder i kommunerne, og dem vil vi gerne dele med offentligheden, men som det er nu fylder flygtningedebatten rigtig meget i medierne, og vi skal derfor hele tiden forholde os til og kunne udtale os om nye problematikker inden for dette område, fx omkring imamer, og undersøge om Kolding Kommune har et problem. Det, at man har så stor fokus på et enkelt område, gør noget ved politikken, som jeg ikke synes er særlig hensigtsmæssigt. Og der vil altid være nogle, der går efter de nemme løsninger som fx at rive moskeer ned. I Kolding Kommune vil vi også gerne tale om de infrastrukturmæssige mangler, der er. Og som formand for KL Teknik og Miljøudvalget, må jeg bare sige, at der er masser af steder at tage fat lige fra investeringer i de små cykelstier til de store motorveje. Men vi når desværre aldrig at få temasat nye udfordringer inden en ny historie om flygtninge dukker op, og vi skal forholde os til den. Fremtidige risici Den altoverskyggende udfordring vil fortsat være flygtninge, og her ville det være dejligt, hvis staten arbejdede mere sammen med kommunerne. Man kunne fx lave en screening af flygtningene inden de blev placeret i kommunerne, så man fik dem fordelt efter kompetencer. Det ville spare kommunerne for en masse tid. I Kolding Kommune har vi blandt andet en professor i psykologi, der arbejder i Bilkas grøntafdeling. Det er måske godt nok, da han lærer sproget, men det ville måske have givet bedre mening, at han underviste i Aarhus. Derudover ser jeg en kedelig tendens i samfundet, hvor man er mere og mere ligeglade med helheden. Man er optaget af hvad der er vigtig én selv og glemmer andres problemer. Vi har kun os selv i fokus. Og det er en sørgelig udvikling, synes jeg. 3

5 MARKEDSNYT TAKSERING ER MERE END SKADESVURDERING Ordentlig taksering er både skadesbehandling og sikring af, at det ikke sker igen. Det giver mindre besvær og færre udgifter til renovering. Af Lars Solberg Gaihede a/s For yderligere information: Gaihede a/s Jan Christensen Projektleder og ingeniør Tlf.: Gaihede a/s Peter Elle Silberg Bygningsingeniør Tlf.: Klimaforandringer er kommet for at blive, og derfor er det ikke nok at udbedre bygningsskader efter voldsomt vejr. Bygningen skal også ændres, så skaderne ikke gentager sig. Det kan spare kommunerne og andre større bygningsejere for millioner af kroner. Det er ikke fornuftigt per automatik at bringe skadede bygninger tilbage til samme stand som før skaden. Det skal altid vurderes, om det er mere rationelt at ændre konstruktionen, så en lignende skade ikke sker om et, to eller fem år, siger specialist på området, ingeniør i rådgivningsvirksomheden Gaihede, Jan Christensen. Den fremgangsmåde er et vigtigt element i risikostyring. Det hylder blandt andet Bygningsstyrelsen, der er en af de største bygningsejere i Danmark med omkring bygninger og 4 mio. offentlige kvadratmeter i deres portefølje. Gaihede, ingeniører & arkitekter, har netop vundet rammeaftalen som Bygningsstyrelsens taksator for de næste to år i hele Danmark. Risikostyring kan betale sig på alle måder Risikostyring giver en bedre bundlinje, og det ved Bygningsstyrelsen. Så for at udføre det optimalt satte styrelsen det i udbud, og Gaihede vandt rammeaftalen. Vores erfaring med at rydde op efter skybrud er stor. Vi har haft hundredvis af sager specielt efter skybruddet i juli 2011 og det seneste rigtig voldsomme i august Alene i 2014 havde vi 130 skadesager. Derfor er vores rutine og erfaring betydelig. Det er en fordel i skadesager, da eksempelsvis en vandskade kan have mange konsekvenser, som man ikke lige spotter ved første øjekast, siger Jan Christensen. Risikostyring er sund fornuft Risikostyring i forbindelse med bygninger er en disciplin, hvor det handler om at sikre, at bygninger i størst mulig grad er sikret mod skader. Den anvendes til at mindske risikoen for, at der eksempelvis sker indbrud og bygningsskader grundet brand, hærværk eller vejrfænomener. Derudover kan følgeskader på eksempelvis lejernes løsøre mindskes, hvis skaden skulle ske. Kernen i risikostyring er forebyggelse og kendskab til bygninger. Når skaden er sket enten efter skybrud, storm eller brand, er Gaihede på sagen med det samme. Tiden er en vigtig faktor. Det er altafgørende for bremsning af skadens konsekvenser, praktisk og omkostningsmæssigt, at vi kommer ud og vurderer skaden straks efter opdagelse og handler lige efter, fortæller Gaihede-rådgiveren. 4

6 Vigtig med skadesbremsende tiltag Efter lokalisering og vurdering af skadens omfang går den pågældende projektleder i gang med skadesbremsende tiltag - det kan være nedrivning og udtørring. Samtidig skal der laves en plan for dem, der bruger bygningen til daglig, så de stadig kan være i aktion. Politigården i København er af de bygninger, som Gaihede har rådgivet Bygningsstyrelsen om tidligere. I de næste to år skal rådgiveren være styrelsens faste taksator. Eksempelvis har Gaihede håndteret vandskader i omklædningsrum hos politiet, hvis bygninger er ejet af Bygningsstyrelsen. Politiet har så fået etableret andre midlertidige faciliteter. Selve udbedringen og renoveringen af de ramte bygninger kører Gaihede efter normale udbudsregler, hvor entreprenører byder på opgaven. Men det er ikke bare tilbage til som det var før-håndværk, understreger Jan Christensen. Det kommer selvfølgelig an på den konkrete skade, om det bliver som før eller ej. Men grundet vores erfaring med blandt skybrudssikring vil vi altid vurdere, hvad der er mest smart i forhold til fremtidssikring og foreslå det. Det lyder logisk, men er det ikke for alle. Det er det for Bygningsstyrelsen, siger Gaihede-rådgiveren. Endelig er det en stor fordel for bygherren, at Gaihede i de fleste tilfælde opretter en byggesag, så der både er kvalitetssikring, et 1-årseftersyn og 5-årseftersyn. Det er sjældent praksis inden for skadesrenovering, selv om det ofte handler om omkostningstunge projekter. Gaihede ekspert i byggeskader og skybrudssikring Rådgivningsvirksomheden har mange års erfaring med skadesvurdering og skybrudssikring. Virksomheden har rådgivet og fundet holdbare løsninger til private ejendomme, boligforeninger og offentlige institutioner som skoler og forvaltninger blandt andet hos Teknik og Miljø i Njalsgade, der døjede med regnvand i byggesagsarkiverne i kældrene i flere år. Samtidig bliver Gaihede også brugt til at kvalitetssikre andre rådgiverfirmaers projekter inden for klimatilpasning. 5

7 MARKEDSNYT NYE OVERFALDSALARMER GIVER TRYGHED OG BESPARELSER På jobcentrene i Kolding har nye overfaldsalarmer gjort medarbejderne mere trygge. Samtidig giver de besparelser og mere fleksibilitet. Af Ulrik Mak G4S For yderligere information: G4S Ulrik Mak Salgschef Tlf.: ulrik.mak@dk.g4s.com I Kolding Kommunes Jobcenters fem afdelinger er borgerne ikke altid tilfredse med de beslutninger/resultater og tolkning af love og regler, som jobcentrets medarbejdere skal videreformidle. Nogle borgere kan reagere meget voldsomt både verbalt og fysisk hvis de f.eks. får at vide, at de ikke får så mange penge udbetalt eller ikke får det kursus, som de havde forventet. Ofte sidder sagsbehandlerne alene i samtalerum med borgere, hvor de ikke er synlige for deres kolleger og andre borgere. Manglede præcise angivelser af overfaldsalarmer Tidligere kunne medarbejderne trykke på en overfaldsalarm, hvis de følte sig utrygge. Men systemet lavede mange fejl og gav ikke en præcis angivelse af, hvem og hvor alarmen kom fra. Vagterne skulle derfor lede et større område igennem, hvilket medførte spildtid og længere reaktionstider fra stedets vagter. Heldigvis var der ikke mange overfaldsepisoder, men alligevel var der alarmer hver uge. Mobile overfaldsalarmer med præcis angivelse og brugervenlig administration Derfor mente Dennis Madsen, at det burde kunne gøres bedre, så reaktionstiden kunne nedsættes og gøre hans kolleger mere trygge. Dennis er vagt på jobcentret og fungerer også som daglig driftsleder på bl.a. overfaldsalarmssystemet. Sammen med G4S fandt han frem til en ny løsning fra 9solutions. Løsningen inkluderer trådløse, mobile og programmerbare tags samt BLE sendere. En tag er en lille rund overfaldsalarm, som enten kan fastmonteres under et mødebord eller hænge på tøjet, så den altid er med. Hvis der bliver trykket på overfaldsalarmen, bliver der sendt en alarm til kommunens vagtcentral og videre til vagternes mobiltelefon og med en præcis Overfaldsalarmerne er diskret placeret angivelse af, hvilken tag og hvor. Samtidig kan Dennis under bordene i samtalerummene se på en plantegning, hvor alarmen er blevet sendt fra. Plantegningen kan også fungere som en lysavis for reception og eksterne vagter/politi. Det gør det muligt for vagterne at komme hurtigt frem, inden situationen udvikler sig. Dennis kan selv administrere hele systemet, oprette nye brugere, ændre navne på personer/ mødelokaler/områder, programmere tags osv. Han kan bruge administrationsmodulet, uanset hvor han er, da løsningen er webbaseret. Trygge medarbejdere, færre sygemeldinger og flere besparelser Succeskriteriet for de nye overfaldsalarmer er, at vagterne kan komme til rette sted i rette tid. Det er i høj grad opnået med de nøjagtige geografiske angivelser, der har mindsket reaktionstiderne og har gjort medarbejderne mere trygge. Det har reduceret antallet af sygemeldinger. Selvom systemet er en smule dyrere at investere i end tidligere systemer, er det hurtigt tjent hjem ved, at man selv kan administrere hele systemet. Man behøver derfor ikke ringe efter leverandøren hver gang. Jeg er imponeret over, at systemet er så godt indrettet. Det har aldrig svigtet og er meget brugervenligt, fortæller Dennis Madsen. 6

8 FORENINGSNYT FLYGTNINGE I DANMARK - CHANCE ELLER TRUSSEL? Danske Risikorådgivere inviterer til konference den 14. og 15. april TILMELD DIG NU! DATO OG STED 14. og 15. april 2016 Comwell Aarhus Værkmestergade Aarhus PRIS Medlemmer kr ekskl. moms Ikke-medlemmer kr ekskl. moms Tilmelding er bindende TILMELDING info@danskerisikoraadgivere. dk TILMELDINGSFRIST 1. april 2016 PROGRAM 14. april På dette års konference har vi inviteret en række debattører til at stille skarpt på og debattere, hvordan samfundet kan og bør håndtere det store antal flygtninge og indvandrere i Danmark. Er indvandringen en trussel mod velfærdssamfundet, eller giver den os nye muligheder? På konferencen vil deltagerne kunne stille spørgsmål til debattørerne via en app, der er downloadet på forhånd. Undervejs stilles der også spørgsmål til salen, som deltagerne på konferencen kan svare på eller stemme om. Der vil blive sendt yderligere information ud inden konferencen via . Ordstyrer på konferencens hovedemne er politisk kommentator Hans Engell. Den 14. april afholdes der ligeledes Sikringsmesse, hvor du kan få en snak med flere af vores samarbejdspartnere om deres services og produkter. 15. april På fredagens program har vi fået Peter Mygind til at komme og holde oplægget Arbejdsglæde og det gode liv, som handler om vigtigheden af at få sit arbejdsliv til at hænge sammen med det gode liv - og omvendt. Vi byder også velkommen til Helen Eriksen, der med sit indlæg Forandringer spørger ikke om lov, de kommer bare - Risikostyring i en organisation med kontinuerlige forandringer, sætter fokus på hvordan mennesker reagerer individuelt og kollektivt på forandringer og hvorfor. Hvilke udfordringer giver det som leder og medarbejder og menneske? Hvad går vi fra, og hvad venter der os? PROGRAM Du kan finde programmet på Danske Risikorådgiveres hjemmeside. 7

9 SELVSAGT BRANDSIKRING ER ET SAMFUNDSANSVAR ANSIGTERNE BAG KLUMMEN SELVSAGT Denne måneds pen: I december udgav SikkerhedsBranchen sammen med en række andre organisationer brandforebyggelsesstrategien Brandsikkert Danmark. Strategien har to hovedformål: For det første vil vi sænke antallet af omkomne og tilskadekomne i brand. I Danmark omkommer der hvert år ca. 80 personer i brand, og sådan har det været i årtier. Eksempler fra vores nabolande viser, at en målrettet forebyggelsesindsats kan forhindre mange af disse brande, så det er næsten pinligt, hvis Danmark ikke kommer i gang med en sådan. Det andet hovedformål er at beskytte danske arbejdspladser. En brand er en voldsom belastning for enhver virksomhed, og hele 25 % af de brændte virksomheder genåbner aldrig. Konsekvenserne af brand strækker sig langt ud over problemerne for den enkelte. Når en bygning brænder, generes trafikken, naboer forstyrres, produktion afbrydes og beredskabet rykker ud for vores fælles regning. Samfundet mister årligt mere end 2,7 mia. kr. ved brand, og derudover er der alle de afledte konsekvenser: Arbejdspladser, der går tabt. Miljøbelastningen ved udledning af diverse stoffer til jorden, vandet og atmosfæren. Tabt kulturarv, vi aldrig får tilbage. Kasper skov-mikkelsen Direktør SikkerhedsBranchen Øvrige klummeskribenter: Kim Skafte Pedersen Senior Director Willis Towers Watson Brand er altså et samfundsproblem, og derfor kan det aldrig blive den enkeltes eget valg, om og i hvilket omfang, brande skal forebygges. Det er et samfundsansvar, og vi er nødt til at sætte os klart definerede fælles mål. Det er sådanne mål, Brandsikkert Danmark beskriver, og jeg håber at lignende mål vil være at finde i den officielle nationale forebyggelsesstrategi, der i øjeblikket udarbejdes af Beredskabsstyrelsen. Når målene ligger klar, bliver det formentlig blandt andre risikorådgivernes tur til at trække i arbejdstøjet. Indsatsen overfor de mest sårbare borgere skal koordineres mellem forskellige forvaltninger i kommunen, for der skal udføres eftersyn af fællesarealer i etageejendomme og elinstallationer, og det skal sikres at bygninger overholder brandsikringsreglerne i hele deres levetid. Det bliver et stort arbejde, men til gengæld vil det både redde liv, værdier og arbejdspladser. Jeg glæder mig over, at mange kommuner allerede er godt i gang, men der er stadig meget at gøre. Jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan løfte brandsikkerheden i Danmark, reducere dødstallene og redde arbejdspladser. Michael Vindfeldt Advokat (L), partner SIRIUS advokater 8

10 OPSLAGSTAVELEN RISIKOSTYRINGS- KONFERENCEN 2016 Danske Risikorådgivere afholder sin årlige risikostyringskonference den 14. og 15. april. I forbindelse med konferencen vil der også være sikringsmesse. Du kan tilmelde dig via TILMELDINGSFRIST IDAG! BESTYRELSESMØDE Danske Risikorådgivere holder bestyrelsesmøde den 13. april. BESØG SIKRINGSMESSEN I år har vi 38 udstillere, der alle er parate til at dele ud af deres viden. Besøg messen på Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C. 9

11 DANSKE RISIKORÅDGIVERE - DET ER OS, DER STILLER SPØRGSMÅLENE Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for arbejdsmiljø, forsikring og sikring ansat i offentlige og private virksomheder. Danske Risikorådgiveres medlemmer arbejder hver dag med at identificere og vurdere risici, sikre mennesker og værdier og forebygge skader og ulykker. Foreningens medlemmer bidrager i gennem deres arbejde til proaktivt at sikre det danske velfærdssamfund. Danske Risikorådgiveres formål er at udbrede kendskabet til og være forum for risikostyring i Danmark. Foreningen skal være på forkant med udviklingen og medvirke til at dygtiggøre foreningens medlemmer gennem videns- og erfaringsudveksling, efteruddannelse og udvikling af viden og værktøjer. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE SAMARBEJDSPARTNERE