RISIKORÅDGIVEREN INDHOLD 1 2 JANUAR Leder Godt nytår! Borgmesterstafet. Erik Flyvholm Lemvig Kommune

Transkript

1 RISIKORÅDGIVEREN JANUAR 2016 INDHOLD 1 2 Borgmesterstafet Erik Flyvholm Lemvig Kommune 4 Risikostyringsnyt Man skal kende sit eget udgangspunkt 6 Lovgivningsnyt Er I (for) imødekommende over for mulige krav Erik Flyvholm Lemvig Kommune Leder Godt nytår! 12 Markedsnyt Trådløs adgangskontrol og kabelført kvalitet Foreningsnyt Generalforsamling 2016 Sikkerhedsprisen 2016 Selvsagt Sex er kommet for at blive! Opslagstavlen

2 LEDER GODT NYTÅR! 28. januar 2016 Seminar: Viden om indeklima - har vi sunde bygninger? Hinnerup 4. februar 2016 Seminar: Viden om indeklima - har vi sunde bygninger? Lolland 3. marts 2016 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 10. marts 2016 Contea afholder netværksmøde, Middelfart 31. marts 2016 Erfa-møde for kommunerne i Region Midt- og Nordjylland april 2016 Danske Risikorådgiveres Risikostyringskonference Hotel Comwell, Aarhus 14. april 2016 Danske Risikorådgiveres Sikringsmesse Hotel Comwell, Aarhus 14. april 2016 Danske Risikorådgiveres Generalforsamling Hotel Comwell, Aarhus 26. maj 2016 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 8. septemeber 2016 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland Det er altid interessant, når man tager hul på et nyt år. På mange måder er det som om, at man starter på en frisk og at mulighederne står mere åbne. Under alle omstændigheder ser det ud til, at blive et spændende år for vores forening og dermed forhåbentligt også for dig. Alle de tanker, som vi gik og puslede med i 2015, ser nu ud til at falde på plads her i løbet af foråret, og det skulle ikke undre mig, om vi kan have nogle nye planer klar til april, som vil vise vejen frem på lidt længere sigt. Og mon ikke de kommende år bliver en travl tid for Risikorådgiveren, som kommer til at stå i centrum for de mere håndgribelige risikomæssige følger af klimaforandringer og indvandrings-udviklingen, for slet ikke at tale om alt det andet, som vi hele tiden har beskæftiget os med. Svaret på fremtidens større krav er naturligvis, at blive bedre rustet til de forandringer som er på vej og hvad er mere nærliggende, end at vores forening ikke kun faciliterer videndeling, men også udvikler hjælpeværktøjer og sikrer en endnu mere målrettet faglig udvikling. Der er da ingen grund til, at den enkelte skal opfinde alting selv - og hvis vi bruger tid og kræfter på at udvikle os fagligt, burde vi måske også have en slags papir på det. I dette nummer af nyhedsbrevet hæfter jeg mig ved, at borgmesteren i Lemvig Kommune efterlyser bedre prognoser for vandstigningsrisikoen og en mere klar sondring imellem, hvad kommunen skal tage sig af og hvordan Staten håndterer sagen på et mere overordnet plan. Der er ikke noget at sige til, at det er blevet mere attraktivt at bosætte sig på en bakketop - og det er ikke kun for udsigtens skyld. Læg også mærke til de seminarer og erfagruppemøder der er sat på plakaten i dette nummer OG få med det samme sat datoerne for årets konference i kalenderen OG nu du er ved det så husk også at stemme på en kollega, der har gjort noget særligt for at fortjene Danske Risikorådgiveres Sikkerhedsnål. Nu smelter sneen trindt om land hvad det så må medføre? Med venlig hilsen Torben Jacobsen Formand 1

3 BORGMESTERSTAFETTEN ERIK FLYVHOLM LEMVIG KOMMUNE Borgmester Erik Flyvholm har overtaget depechen fra Ikast-Brande Kommunes borgmester, Carsten Kissmeyer. Her fortæller han, hvilke udfordringer man i Lemvig Kommune står overfor lige nu og i fremtiden. - Erik Flyvholm, hvilke væsentlige og konkrete risici står Lemvig Kommune overfor lige nu? De risici vi har størst fokus på lige nu er: Erik Flyvholm ønsker at give depechen videre til kommunaldirektør Kirsten Terkilsen fra Hedensted Kommune 1. Befolkningsudvikling 2. Fastholdelse af vækst 3. Klimaudfordring vandstandsstigning Befolkningsudvikling Gennem de sidste mange år er befolkningstallet i Lemvig Kommune faldet med 1 procent om året. En af grundende til dette, er at vi er gode til at give de unge i kommunen en ungdomsuddannelse faktisk scorer vi meget højt, når vi sammenligner os på landsplan. Over 95 procent af vores unge får en ungdomsuddannelse. Det er vi selvfølgelig meget stolte af, men det betyder også, at en stor del af vores unge læser videre på længere videregående uddannelser i storbyerne og bosætter sig i andre byer. Trods det faldende befolkningstal gør vi meget for, at vores borgere er tilfredse med at bo i kommunen. Vi har et godt serviceniveau i kommunen og vores skoler er meget velholdte. Derudover har vi gang i flere byfornyelsesprojekter, som også kommer borgerne til gode på sigt. Men udviklingen i befolkningen gør, at vi hele tiden skal være parate til at justere på forskellige parametre og tilpasse økonomi og institutioner til det antal borgere, vi har i kommunen. Fastholdelse af vækst 2015 var på mange måder et rigtig godt år med vækst i flere af vores produktions- og servicevirksomheder. Og det gør jo, at man ønsker at investere i at udvikle sin forretning. Problemet er bare, at vi har svært ved at skaffe den fornødne arbejdskraft, der skal til. Når det så er sagt, så har Lemvig Kommune landets næstlaveste antal af arbejdsløse. Det vil sige, at vi stort set ikke har borgere på arbejdsløshedsydelser. Derimod efterspørger vores virksomheder arbejdskraft, så de kan vækste og udvikle sig yderligere. Vi har netop søsat projektet Din jobfremtid ligger i Vestjylland, som med en målrettet indsats skal tiltrække ny arbejdskraft ved at fortælle om de muligheder der er for borgere og virksomheder i Lemvig Kommune. Projektet er et samarbejde mellem kommunen og en lang række private virksomheder. Vi håber herigennem at kunne rekruttere ny arbejdskraft til kommunen. 2

4 Klima Vi ser en stor risiko i de udfordringer, vi har med havspejlsstigning. Når der er voldsomme storme, som vi så med Dagmar og Egon, betyder det, at vandet bliver presset ind i Limfjorden og vandet stiger. Vi har altid skulle arbejde med højvandsstigninger, så dét er der intet nyt i, men den klimaforandring vi står overfor gør at stormene kommer hyppigere og vandstandene vil stige mere, og det er vi selvfølgelig nødt til at forholde os til. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi mangler noget styring på nationalt plan; altså nogle retningslinjer, som fortæller os, hvilke vandstigninger vi skal forberede os på, så vi kan tage vores forholdsregler i forhold til det. Vi har brug for at vide, hvilke beregninger der gælder ligesom vi har brug for at vide, hvad staten tager sig af, og hvad kommunerne selv skal tage sig af. Derfor har vi spurgt skiftende ministre, om vi kan regne med at stigningerne bliver højere. Men vi har endnu ikke kunnet få svar! Når jeg kigger ud i fremtiden, vil det stadig være befolkningstallet, fastholdelse af vækst og klimaforandringer, der giver os de største udfordringer. Hvis vi ikke kan skaffe den fornødne arbejdskraft til vores virksomheder, bliver vi nødt til at rekrutterer fra udlandet. Og så skal vi være parate til at håndtere klimaforandringerne, som utvivlsom vil påvirke os fremover. 3

5 RISIKOSTYRINGSNYT MAN SKAL KENDE SIT EGET UDGANGSPUNKT Med afsæt i at ville undersøge institutionernes sikringsniveau, udarbejdede Mariagerfjord Kommune en 4-årig plan for risikostyringsarbejdet med særlig vægt på bygninger og løsøre. Og det har kunnet betale sig! Af Allan Zaar Lassen, Mariagerfjord Kommune og Jeanne Sneftrup Jensen JS Kommunikation Tilbage i 2012, udarbejdede Allan Zaar Lassen, risikokoordinator i Mariagerfjord Kommune, en 4-årig plan for risikostyringsarbejdet med særlig vægt på bygninger og løsøre. Hovedpunktet i planen var en undersøgelse af institutionernes sikringsniveau med henblik på at være i stand til at koordinere en systematisk og målrettet risikostyring i kommunens institutioner. Undersøgelsesfasen tog fat i 3 emner: For yderligere information: Mariagerfjord Kommune Allan Zaar Lassen Tlf.: allas@mariagerfjord.dk Palle Christian Jensen Tlf.: Termograf Allan Maggo Thygesen Tlf.: En generel vurdering af sikringsniveauet i forhold til brand, vandskade, indbrud mv. 2. En udvidet brandteknisk gennemgang der fastslår om bygningerne fortsat lever op til bygningsreglementet efter flere års renoveringer og ombygninger (særligt om brandsektioner er intakte). 3. Fokus på el-installationer. El-termografi er et af værktøjerne, der kan anvendes til forebyggelse når det gælder el-installationer, men det store spørgsmål i begyndelsen var det samme som altid; skulle man bruge ressourcer på El-termografi eller var der andre brandforebyggende tiltag, der var mere presserende? I forhold til industri/produktionsvirksomheder må hovedparten af kommunens institutioner betragtes som virksomhedstyper med lav el-belastning, så der kunne godt argumenteres for en anden prioritering. Men i sidste ende valgte Allan Zaar Lassen at prioritere el-termografi ud fra den filosofi, at hvis kommunen vil være systematisk så skal den kende sit eget udgangspunkt. Termografens hovedfokus har været el-tavler og i forløbet er der identificeret løse forbindelser, overbelastede kredse og defekte komponenter. En sidegevinst ved at identificere fejlene tidligt, er at man selv har mulighed for at planlægge den nødvendige strømafbrydelse for at udbedre fejlen. Det er man ikke herre over, hvis det først udvikler sig til strømudfald eller kortslutning. Selvom det er el-tavler, der er hovedfokus, så foregår termograferingen typisk sammen med en servicemedarbejder og derfor kan opmærksomheden rettes mod andre relevante installationer og maskiner i forløbet. Det skal Mariagerfjord Kommune være glade for. Under termograferingen fandt man nemlig en alvorlig fejl i kontakten til en keramikovn. En fejl der kunne være endt med en brand. 4

6 Ved termograferingen fandt man ligeledes en løs nul-leder på en el-tavle i en af kommunens fredede bygninger. I 2014 var en løs nul-leder i en lysinstallation årsag til en kortslutning på en skole, som kostede 52 lamper livet og gav kraftig røgudvikling. Vi må konstatere, at der blev fundet potentielle farlige fejl under termograferingen, som blev udbedret i tide, fortæller Allan Zaar Lassen. I Mariagerfjord Kommune er man ikke længere i tvivl om, at tilsyn med el-installationer bør have en høj prioritet og fremadrettet kan jeg forestille mig, at en kombination af termografi og egenkontrol (sammen med erfaringsudveksling mellem institutionerne) bliver kommunens metode til at systematisere risikostyringen for el-installationer, fortæller Allan Zaar Lassen. Han fortsætter, én ting er, at lovgivningen kræver tilsyn og vedligeholdelse af el-installationer noget andet er at gøre det systematisk. 5

7 LOVGIVNINGSNYT ER I (FOR) IMØDEKOMMENDE OVER FOR MULIGE KRAV? En virksomhed bliver mødt med et erstatningskrav i januar Kravet, der baserer sig på virksomhedens håndtering af en sag i juni 2011, er foreløbigt og endnu ikke opgjort. Virksomheden vil ikke lade kravet stå uimodsagt og indgår derfor i en dialog med den erstatningssøgende. Virksomheden ender med, i juli 2014, at tilbyde et mindre beløb til afslutning af sagen. Den erstatningssøgende afslår, søger advokatbistand og stævner virksomheden for et millionbeløb. Virksomhedens advokat gør gældende, at kravet (helt åbenlyst) er forældet. Retten er ikke enig. For virksomheden har jo indladt sig på en dialog Af Advokat Mathilde Kleis, Kennedys For yderligere information: Kennedys Mathilde Kleis Tlf.: mathilde.kleis@kennedyslaw. com Dette (groft skitserede) scenarie er ikke opfundet til lejligheden. Virksomheder, der bliver mødt med et krav, vil ikke sjældent blive fristet af en eventuel mulighed for at gøre en kravstiller tavs ved at tilbyde denne et symbolsk beløb. Hvis det ikke lykkes at løse sagen i mindelighed, kan denne imødekommenhed få afgørende betydning i det efterfølgende forløb. Forståeligt nok er det ikke alle virksomheder, der er opmærksomme på dette; At imødekommenhed i nogle tilfælde vil blive anset som forhandlinger i forældelseslovens forstand med den virkning, at forældelsesfristen er suspenderet, så længe disse forhandlinger står på. Konkret vil det kunne betyde, at en virksomhed, der dagen før fristens udløb meddeler kravstiller, at de vil overveje forlig, vil kunne risikere, at fristen suspenderes pr. denne dato. I denne situation vil forældelse tidligst kunne indtræde 1 år efter det tidspunkt, hvor virksomheden eller kravstiller meddeler, at yderligere dialog ikke har interesse, eller hvor dialogen på anden måde må anses for afsluttet. Også i de situationer, hvor kravet allerede er forældet, kan imødekommenhed have konsekvenser. Således kan det medføre, at virksomheden anses for at have givet afkald på at påberåbe sig forældelsen. Sigtet med dette indlæg er ikke at male fanden på væggen. Det er derimod at opfordre til, at hver enkelt virksomhed gør sig nogle overvejelser omkring håndteringen af eventuelle fremtidige krav. Hvad kan virksomhederne så gøre for ikke at ende i sådanne situationer? Først og fremmest bør virksomheden overveje, om et krav allerede kan være forældet ved fremsættelsen. Et pejlemærke kan være, om kravstiller støtter sit krav på fejl/forsømmelse, der er begået/udvist mere end 3 år forud for kravets fremsættelse. Dernæst bør virksomheden nøje overveje deres svar til kravstiller. Det afgørende er, at virksomheden ved sine ord ikke giver kravstiller anledning til at tro, at det ikke er nødvendigt at udtage stævning for at indgå forældelse. Hvis virksomheden gerne vil prøve at søge sagen løst i mindelighed ved at tilbyde et mindre beløb, kan suspensionsvirkningen muligvis undgås ved samtidig at oplyse, at dette beløb ikke er til forhandling. Hvis virksomheden omvendt er interesseret i at forhandle, kan det være vanskeligt at komme uden om suspensionsvirkningen. I det tilfælde skal virksomheden dog være opmærksom på at få disse afsluttet, så 1 års fristen kan begynde at løbe. Afslutningsvist er det værd at bemærke, at der selvsagt kan være konkrete årsager, herunder kommercielle, til, at en virksomhed ikke vil påberåbe sig forældelse. Dette bør virksomheden naturligvis også inddrage i sine overvejelser. 6

8 MARKEDSNYT TRÅDLØS ADGANGSKONTROL - OG KABELFØRT KVALITET Actas, har gennem de sidste 3 til 4 år, mærket en større efterspørgsel fra bl.a. kommuner om muligheden for at kunne få installeret billigere adgangskontrol til døre, som kan anvendes til mindre sikrede områder, der kan f.eks. være tale om tale om sekundære områder som man ønsker at sikre. Af Helge Falberg Chefkonsulent Actas A/S For yderligere information: Actas A/S Helge Falberg Mobil: hf@actas.dk Mange går ud og søger nye eller alternative systemer grundet pris, idet udvidelser i visse tilfælde kan være en dyr affære! Mange tænker slet ikke på, at man faktisk kan integrere et system i det allerede eksisterende system, således at man ikke efterfølgende skal administrere to systemer, fortæller chefkonsulent Helge Falberg fra Actas! Vi har i flere år kigget på forskellige producenter, som laver låse/langskilte med integreret berøringsfri teknologi! Der findes i dag en håndfuld producenter, som laver batteridrevet langskilte/låse, og som findes med en såkaldt smitte teknologi, hvor man som bruger selv bærer sine rettigheder til døre, rundt med sit eget kort eller brik, eller med indbygget trådløs kommunikation, således den enkelte dør vil kunne fungere som en online dør, fortæller Helge Falberg videre! Efter at have set og testet de forskellige batteridrevne løsninger, valgte man at arbejde videre med Salto- og Sallis, idet man syntes, at begge disse teknologier passede godt som supplement til de eksisterende ADK produkter. Salto, er baseret på den føromtalte smitte teknologi, dvs. at man bærer sine rettigheder, logninger osv. rundt i sit adgangskort eller brik, og den klare fordel ved dette system er, at der ikke skal nogen kabel-installation til hverken døre eller trådløse routere. Ulempen kan efterfølgende være, at døren ikke er online, hvilket vil sige at alle ændringer skal foretages ude på den enkelte dør, samt at der kan være meget begrænset mulighed i forhold til integration med alarmsystemer og lign. Men eftersom at det er blevet muligt at integrere systemet i f.eks. Unilock, så har det åbnet helt nye muligheder, fortæller Helge Falberg videre. Da de primære forespørgsler, fra en del af kommunerne har været en egentligt online trådløs, hvor man havde samme muligheder som en kabelforbundet ADK dør, gik udviklingsafdeling i gang med at udvikle noget software, således at man nu i bl.a. Unilock kan kombinere trådløse og kabelforbundne ADK døre og stadig bevare kvaliteten. Den trådløse online ADK dør, er baseret på Sallis, som i udgangspunktet er det samme produkt som Salto, bare med indbygget trådløs kommunikation, og er baseret på Mifare teknologi. Denne løsning har bevirket, at kunderne nu er mere flexible i forhold til, om det er primære eller sekundære ADK døre. Helge Falberg fortæller i øvrigt, at Actas igennem længere tid har ønsket at styrke virksomheden inden for adgangssikring, og at man pr. 1. januar i år har åbnet en ny landsdækkende mekanisk afdeling. 7

9 FORENINGSNYT GENERALFORSAMLING 2016 Foreningen Danske Risikorådgivere afholder ordinær generalforsamling torsdag den 14. april 2016 kl på Comwell Aarhus. Forslag sendes til: Torben Jacobsen Foreningen Danske Risikorådgivere afholder ordinær generalforsamling torsdag den 14. april 2016 kl på Comwell Aarhus, med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab 4. Godkendelse af budget og kontingent for det kommende år 5. Indkomne forslag 6. Valg af: a. Formand (ulige årstal) b. Næstformand (lige årstal) c. Øvrige medlemmer (2 ulige år og 1 lige år) d. 1 bestyrelsessuppleant (hvert år) 7. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til formanden senest 21 dage før generalforsamlingens afholdelse og udlægges på foreningens hjemmeside senest 14 dage før generalforsamlingen. Bestyrelsen 8

10 FORENINGSNYT SIKKERHEDSNÅLEN 2016 Kære medlem Nu har du muligheden for at indstille én kandidat til modtagelse af årets Sikkerhedsnål. Prisen udgør en stor sikkerhedsnål samt en check på kroner. HVEM ER INDSTILLINGSBERETTIGEDE? Foreningens medlemmer kan indstille øvrige kolleger i foreningen. Herunder også repræsentanter for virksomheder eller interesseorganisationer, der er ligeværdige medlemmer af foreningen. Bestyrelsens medlemmer kan ikke indstilles. KRITERIER FOR TILDELING Mere end ét af følgende kriterier skal være opfyldt for at komme i betragtning til årets Sikkerhedsnål: 1) At kandidaten har gjort noget særligt til fremme af risikostyringstanken i sin kommune, region, styrelse eller sin virksomhed. 2) At kandidaten har bidraget til udvikling af risikostyring generelt. 3) At kandidaten har bidraget til at udvikle risikostyring specielt enten ved at: Skabe nye projekter, der enten ikke er set før, eller har givet nye og overraskende resultater - nytænkning Udvikle nye og anderledes tilgange til rollen som risikorådgiver Producere ny viden som andre kan gøre nytte af På særlig vis have markeret sig i debatten i diverse medier for at bringe budskabet om aktiv risikorådgivning videre Formidle eller videreudvikle risikostyring som begreb eller idé, der har udviklet området. BEDØMMELSESUDVALG OG OVERRÆKKELSE Bestyrelsen vurderer de indkomne forslag og beslutter tildeling af årets pris. Sikkerhedsnålen bliver overrakt i forbindelse med generalforsamlingen på foreningens Årskonference den april 2016 på Comwell Aarhus. Indstillinger sendes til foreningen på info@danskerisikoraadgivere.dk. Fristen for indstilling er den 14. marts

11 SELVSAGT SEX ER KOMMET FOR AT BLIVE! ANSIGTERNE BAG KLUMMEN SELVSAGT De fleste mennesker er nok enige med Groucho Marx i, at Sex er kommet for at blive Os, der beskæftiger sig med risikostyring, har det sikkert på samme måde. Risikostyring er også kommet for at blive. Så kan man altid diskutere, hvad der er mest sexet. Men for mange er der en absolut sammenhæng for andre måske ikke i samme grad Denne måneds pen: Og hvis du ikke umiddelbart havde tænkt en sammenhæng mellem de to, så kan det efterfølgende måske vise, at der ikke er så langt mellem sådanne tilsyneladende yderpunkter. De fleste af os er jo trænet i og ansat til at håndtere en risikos negative konsekvenser (downside of the risk). Dem ser vi typisk ved brande, naturskader, tyverier. Tilsvarende er der ikke mange positive konsekvenser (upside of the risk) ved sådanne begivenheder. Kim Skafte Pedersen Senior Director Willis Towers Watson Øvrige klummeskribenter: Men risikostyring er også at beskæftige sig med risici, som både kan have et positivt som et negativt udfald af vores handlinger og beslutninger. Er vi tilbøjelige til at glemme denne anden side eller er det bare ikke risikorådgiverens bord - endnu? Et eksempel på sådan risiko er vidensdeling. For hvordan står det egentlig til med vidensdelingen i vores informations- og vidensamfund og ikke mindst i din organisation? Vi er vel enige om, at beslutningen og gennemførelsen af god vidensdeling i en organisation er ensbetydende med større sandsynlighed for sejr over konkurrenterne, altså en god upside på vores tiltag, men så er der jo også de vidensdelingsprojekter der ikke lykkedes dem med downside. Vi løber stærkere og stærkere, skal nå mere og mere og flere og flere bliver diagnosticeret med stress. Michael Vindfeldt Advokat (L), partner SIRIUS advokater Formålet med god vidensdeling er vel (også), at vores arbejde kan udføres hurtigere, bedre og mere forudsigeligt, og vi (gen)bruger den samlede vidensmasse i organisationen til at hjælpe den enkelte med at løse sine opgaver. Kreative medarbejdere, der er i stand til at samarbejde på tværs af organisationen uanset alder, kulturelle baggrund, uddannelse eller personlige mål, bør derfor være i høj kurs. Men vidensdeling kommer ikke snigende om natten. Der skal sås og gødes af ledelsen, som skal sikre et forandringsparat klima, engagering af medarbejdere og implementering og vedligeholdelse af kulturforandringen. For det er det, der er tale om. Kasper skov-mikkelsen Direktør SikkerhedsBranchen 10

12 Og er det ikke en overvejelse værd, at belønne medarbejdere for proaktivt at dele deres viden med andre, i stedet for alene, at belønne medarbejdere for blot at have en konkret viden og bruge denne viden i sin personlige udførsel af arbejdet? En personlig motivation for aktiv vidensdeling er måske netop nødvendig i et samfund, som desværre udvikler sig i en meget hurtig autonomisk retning, hvor hjemmearbejde, selvstændighed og fokusering på egne personlige mål udkonkurrerer fællesskabets styrker og målsætninger. Hvem har ikke hørt om personlige salgstal, KPI er og resultatkontrakter! Indeholder de pr. standard mål for at sikre vidensdeling? Mange jobfunktioner er i dag meget knyttet til den enkeltes identitet samtidig med, at den erhvervede viden nærmest betragtes som en fabrikshemmelighed, og sådanne hemmeligheder er jo ikke tilgængelig viden for alle andre i organisationen. Heller ikke selvom organisationen måske påberåber sig ejerskab over den viden, man erhverver gennem sit arbejde. Og værre er det måske med personer med en kritisk viden beskytter de i endnu højere grad deres specialviden, og hvordan får vi dem med på holdet, så vi alle kan få succes og ikke bare de få. Hvis risikoidentifikationen er blevet for meget en gentagelse af sidste års risici, så er det måske værd at overveje at inddrage andre risici i arbejdet. Nye tilgange til risici, nye metoder til at måle og veje om vi f.eks. har et godt arbejdsklima for vidensdeling og nye spilleregler for hvad risikorådgiveren reelt skal beskæftige sig med bør findes på agendaen i årene fremover. Gad vide - om det ender med at risikostyring også bliver lige så sjovt som sex. 11

13 OPSLAGSTAVELEN PANASONIC OG POLYGON Danske Risikorådgivere byder Panasonic og Polygon velkommen i foreningen som nye samarbejdspartnere. Vi ser frem til et godt samarbejde. BESTYRELSESMØDE Danske Risikorådgivere afholdte ekstraordinært bestyrelsesmøde den 9. december Du kan læse referatet på hjemmesiden. HUSK: RISIKOSTYRINGSKONFERENCEN 2016 Danske Risikorådgivere afholder sin årlige risikostyringskonference den 14. og 15. april. I forbindelse med konferencen vil der også være sikringsmesse. PROGRAMMET BLIVER SENDT TIL ALLE MEDLEMMER MEDIO FEBRUAR! GLOBAL RISKS 2016 Global Risks Report 2016 er blevet publiceret, og du kan finde den på Danske Risikorådgiveres hjemmeside. 12

14 DANSKE RISIKORÅDGIVERE - DET ER OS, DER STILLER SPØRGSMÅLENE Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for arbejdsmiljø, forsikring og sikring ansat i offentlige og private virksomheder. Danske Risikorådgiveres medlemmer arbejder hver dag med at identificere og vurdere risici, sikre mennesker og værdier og forebygge skader og ulykker. Foreningens medlemmer bidrager i gennem deres arbejde til proaktivt at sikre det danske velfærdssamfund. Danske Risikorådgiveres formål er at udbrede kendskabet til og være forum for risikostyring i Danmark. Foreningen skal være på forkant med udviklingen og medvirke til at dygtiggøre foreningens medlemmer gennem videns- og erfaringsudveksling, efteruddannelse og udvikling af viden og værktøjer. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE SAMARBEJDSPARTNERE